Erik Aagaard Knudsen aner

Dåbsnotater: Faddere:
Forældrene.
Bager Sikstus Graven og hustru Agnes, Sønderskov.

Notater: I lære som Radiomekaniker fra 1962 og udlært i 1966. Læste til Teknikumingeniør i Aalborg fra 1966 og dimitterede i 1970. Læste til Civilingeniør i København fra 1974 og dimitterede i 1977. Har herefter arbejdet med udvikling af software i forskellige firmaer. Gik på efterløn i 2007 og blev folkepensionist i 2009.

Refereret fra Vendsyssel Tidende 1. juli 1966:
Radiotekniker bestod fin svendeprøve:
Radiotekniker Erik Aagaard Knudsen, der er udlært hos radioforhandler S. Aa. Baadsgaard, Hjørring, har på radifagskolen i Viborg bestået svendeprøve med bedømmelsen særdeles veludført.

Refereret fra Vendsyssel Tidende 18. oktober 1970:
118 nye ingeniører fra Aalborg Teknikum:
Der var i går overrækkelse af diplomer i Aalborg Teknikums aula. Blandt dimittenderne var fra svagstrømslinien Erik Aagaard Knudsen, Hjørring.

Erik blev gift med Kirsten Elise Thomsen [9], datter af Poul Thomsen [8971] og Ellen Marie Pedersen [8972], den 9 Jun. 1990 i Raabjerg Kirke, Hjørring. Kirsten er født den 14 Apr. 1953 i Iver Christensens vej 7, Skagen, Hjørring^² og blev døbt den 1 Maj 1953 i Skagen Kirke, Hjørring.

Parnotater: Refereret fra Vendsyssel Tidende 7. juni 1990:
Vielse:Råbjerg Gl. Kirke 9. juni 1990.
Civiingeniør Erik Aagaard Knudsen, Fjordager 4, Hadsund.
SA: fhv. tømrer Aagaard Knudsen og Elna, Bispensgade 68, Hjørring.
Kontorassistent Kirsten Thomsen, Hadsund.
DA: fhv. kioskejer Ellen og Poul Thomsen, Parallelvej 28, Ålbæk.

2. generation

Dødsnotater: Referet fra Vendsyssel Tidende 5. november 1995:
Dødsannonce:Mand, far, svigerfar, farfar N. Aagaard Knudsen
D: 3. november 1995, Hjørring.
B: 7. november, Hjørring Kirkegårds Kapel.
Elna - H
Erik og Kirsten - F, SF.
Kurt og Elsebeth - F, SF.
Børnebørn.

Refereref fra Vendsyssel Tidende 26. november 1995:
Dødsfald:Forhv. tømrer Niels Aagaard Knudsen, Bispensgade 68, Hjørring, er død, 85 år.
Aagaard Knudsen som han altid blev kaldt, var fra Brørup i Sydjylland. Han kom i tømmerlære som 18-årig. Han arbejdede i Aabenraa, da han i 1943 mødte sin senere kone Elna. Hun er fra Hjørring og var i oldfruelære på Aabenraa Sygehus. De blev gift i 1944 og umiddelbart derefter rejste de til Elnas hjemby og slog sig ned.
Han fik arbejde som tømrer i Hjørring. Han var en trofast natur. I hele sin erhvervskarriere havde han kun tre arbejdsgivere.
Et dårligt hjerte fik ham som 60-årig til at opgive at arbejde, men han udnyttede pensionistårene. Han var meget glad for at være i selskab med andre mennesker, og to ugentlige ture til Dagcenteret i Østergade var oplivende for ham. Her lavede han forskellige husflidsting, og ikke mindst var han medlem af centerets sangkor, en plads han var meget glad for. Han havde sprognemme og gik gennem flere år til engelskundervisning, og i en årrække varetog han formandsposten i den daværende esperanto-forening i Hjørring.
Den sidste tid af hans liv var præget af sygdom. Han var indlagt på Hjørring Sygehus, afbrudt af et ophold på Motellet, men døde så.
Aagaard Knudsen efterlader sig sin hustru, Elna Knudsen, og to sønner, Erik, der bor i Hadsund, og Kurt, der bor i Hjørring.

Notater: Udlært som tømrer i Lindknud 1931. Var elev på Den Jyske Håndværkerskole i vinteren 1933-1934. Drev selvstændig tømrerforretning i Horne 1945-1950. Derefter arbejdet som svend i Hjørring.

1. Niels boede hos Gårdejer Anders Nielsen Knudsen [859] i 1911 i Debel, Lindknud, Ribe. ⁴

2. Han boede hos Gårdejer Anders Nielsen Knudsen [859] i 1916 i Debel, Lindknud, Ribe. ⁵

3. Niels boede hos Gårdejer Anders Nielsen Knudsen [859] i 1921 i Debel, Lindknud, Ribe. ⁶

4. Han boede hos Gårdejer Anders Nielsen Knudsen [859] i 1925 i Debel, Lindknud, Ribe. ⁷

5. Han boede i 1930 i Debel, Lindknud, Ribe. ⁸ Tømrersvend. Boede hos Tømrermester Villiam Sørensen i Lindknud.

7. Han boede i 1940 i Aabøl, Tirslund, Haderslev. ¹⁰ Tømrersvend. Midlertidigt ophold på adressen (gæstgiveri). Fast bopæl var Bramminge.

ii. Direktør Kurt Aagaard [8] er født den 22 Feb. 1947 i Horne, Hjørring^¹⁴ og blev døbt den 6 Apr. 1947 i Horne Kirke, Hjørring.

3. Elna Marie Jensen [20], datter af Gårdmand Martin Jensen [3] og Laura Kirstine Larsen [40], blev født den 1 Jul. 1917 i Byrdal, Hørby, Hjørring,^¹³ blev døbt den 16 Sep. 1917 i Hørby Kirke, Hjørring, og døde den 22 Feb. 2020 i Vendelbocentret, Sindal, Hjørring, i en alder af 102 år.

Notater: E.M.J. var en tid elev i vaskeriet paa Aabenraa Sygehus.

Refereret fra Nordjyske Stiftstidende 30. juni 2017:
100 år:
Elna Knudsen, Vendelbocentret, Sindal, tidligere Bispensgade 68, Hjørring, fylder lørdag 100 år.

1. Elna boede hos Gårdmand Martin Jensen [3] i 1921 i Vellingshøj, Sct. Olai, Hjørring. ¹⁵

2. Hun boede hos Gårdmand Martin Jensen [3] i 1925 i Engdrupgaard, Astrup, Hjørring. ¹⁶

3. Elna boede hos Gårdmand Martin Jensen [3] i 1930 i Engdrupgaard, Astrup, Hjørring. ¹⁷

4. Hun boede hos Gårdmand Martin Jensen [3] i 1940 i Bispensgade 72, Hjørring. ¹⁸

3. generation

Notater: Gårdejer i Debel, Lindknud (matrikel 3a, 3o, 3r) fra 1 juli 1900 til 15 april 1939.
Der var udlægsforretning i gården 3 februar 1934.
Flyttede i alderdommen til Lindknud by sammen med sin hustru og døde her i julen 1948, mens familien var på besøg.

1. Anders boede hos Gårdejer Thomas Christian Knudsen [863] i 1870 i Hejnsvig, Ribe. ²¹

2. Han boede hos Gårdejer Thomas Christian Knudsen [863] i 1880 i Klink, Hejnsvig, Ribe. ²²

3. Han blev konfirmeret den 1 Apr. 1883 I Vorbasse Kirke, Ribe. ²³ Dom angående kundskab og opførsel: mg, mg. (Ørsted skalaen).

5. Han gjorde tjeneste i militæret den 5 Maj 1892 i København. Gardist ved Livgarden. ²⁵ ^,26 ^,27 Overgik senere til Forstærkningen og aftrådte i 1905.

6. Ejendommen matr. 3a, 3o og 3r i Debel, Lindknud, Ribe den 1 Jun. 1900. ²⁸ ^,29 Anders Nielsen Knudsen køber gaard i Lindknud af Graver Nielsen for 6300 kr.

11. Han boede i 1921 i Debel, Lindknud, Ribe. ⁶ Landmand. Han var tællingskommisær for 1921 FT.

14. Han boede i 1940 i Lindknud by, Ribe. ³³ Aldersrentenyder. Boede på matr. 6m i Lindknud by.

Parnotater: Forlovere ved brylluppet var: Husmand Thomas Christian Knudsen af Klink Gaarde, mand Simon Christian Simonsen af Guldbjerg

i. Mette Marie Knudsen [1186] blev født den 6 Nov. 1900 i Debel, Lindknud, Ribe,^³⁸ blev døbt den 1 Jan. 1901 i Lindknud Kirke, Ribe, og døde den 31 Jul. 1954 i Lindknud by, Ribe,^³⁹ i en alder af 53 år.

ii. Rigmor Kirstine Knudsen [1254] blev født den 29 Sep. 1902 i Debel, Lindknud, Ribe,^⁴⁰ blev døbt den 16 Nov. 1902 i Lindknud Kirke, Ribe, og døde den 17 Feb. 1989 i Lindknud, Ribe, i en alder af 86 år.

iii. Syerske Anna Margrethe Knudsen [1300] blev født den 24 Mar. 1904 i Debel, Lindknud, Ribe,^⁴¹ blev døbt den 12 Maj 1904 i Lindknud Kirke, Ribe, og døde den 1 Okt. 1992, i en alder af 88 år.

iv. Arbejdsmand Thomas Christian Knudsen [1346] blev født den 19 Dec. 1905 i Debel, Lindknud, Ribe,^⁴² blev døbt den 18 Feb. 1906 i Lindknud Kirke, Ribe, og døde den 29 Jan. 2004, i en alder af 98 år.

vi. Else Johanne Aagaard Knudsen [1360] blev født den 7 Feb. 1913 i Debel, Lindknud, Ribe, blev døbt den 20 Mar. 1913 i Lindknud Kirke, Ribe,^⁴³ og døde den 1 Apr. 1980 i Tjæreborg Plejehjem, Ribe, i en alder af 67 år.

vii. Kontrolassistent Vagn Aagaard Knudsen [1370] blev født den 20 Mar. 1916 i Debel, Lindknud, Ribe,^⁴⁴ blev døbt den 30 Apr. 1916 i Lindknud Kirke, Ribe, og døde den 22 Apr. 1992, i en alder af 76 år.

viii. Økonoma Ruth Aagaard Knudsen [1395] blev født den 25 Dec. 1919 i Debel, Lindknud, Ribe,^⁴⁵ blev døbt den 15 Jan. 1920 i Lindknud Kirke, Ribe, og døde den 16 Dec. 1971, i en alder af 51 år.

Dåbsnotater: Faddere var: Husmand Søren Jørgensens hustru, Sølvdal; Husmand Christen Adsersen, Frydendal; Gårdejer Peder Schmidt, Skovhøj; Pigen Bodilde Hansen, Surhave.

Notater: Drev sammen med sin mand en gård i Lindknud. Flyttede i alderdommen til Lindknud by og boede til slut på alderdomshjemmet i Lindknud.

1. Johanne boede hos Gårdejer Niels Jacob Simonsen [861] i 1890 i Aagaard, Brørup, Ribe. ⁴⁶

2. Hun boede hos Gårdejer Anders Nielsen Knudsen [859] i 1901 i Debel, Lindknud, Ribe. ³⁰

3. Johanne boede hos Gårdejer Anders Nielsen Knudsen [859] i 1906 i Debel, Lindknud, Ribe. ³¹

4. Hun boede hos Gårdejer Anders Nielsen Knudsen [859] i 1911 i Debel, Lindknud, Ribe. ⁴

5. Johanne boede hos Gårdejer Anders Nielsen Knudsen [859] i 1916 i Debel, Lindknud, Ribe. ⁵

6. Hun boede hos Gårdejer Anders Nielsen Knudsen [859] i 1921 i Debel, Lindknud, Ribe. ⁶

7. Johanne boede hos Gårdejer Anders Nielsen Knudsen [859] i 1925 i Debel, Lindknud, Ribe. ⁷

8. Hun boede hos Gårdejer Anders Nielsen Knudsen [859] i 1930 i Debel, Lindknud, Ribe. ³²

9. Johanne boede hos Gårdejer Anders Nielsen Knudsen [859] i 1940 i Lindknud by, Ribe. ³³

6. Gårdmand Martin Jensen [3], søn af Gårdmand Jens Jørgen Jensen [11] og Mariane Nielsdatter [12], blev født den 15 Sep. 1873 i Vellingshøj Hede, Sct. Olai, Hjørring,^⁴⁷ blev døbt den 26 Dec. 1873 i Sct. Olai Kirke, Hjørring, og døde den 10 Maj 1954 i De Ganles Hjem, Hjørring, i en alder af 80 år.

Dåbsnotater: Faddere var gårdmand Johan Jensens Hustru, Lund, samt husmand Hans Peter Sørensen, gårdmand Jens Chr. Sørensen, gårdmand Christen Peter Larsen og ungkarl Peter Nielsen, alle af Vellingshøj.

Dødsnotater: Refereret fra Vendsyssel Tidende 11. maj 1954:
Dødsfald:Fhv. Gdr. Martin Jensen, De Gamles Hjem, er i går død efter få dages sygdom, 80 år gammel.
Han blev født i Sct. Olai Sogn og havde forskellige gårde i Hjørrings omegn, sidst Engdrupgaard ved Frederikshavnvej. Den er nu overtaget af en søn.
Han boede i en del år i Bispensgade 72, før han sammen med sin hustru flyttede ind på De Gamles Hjem i 1950. Her døde hans hustru for et par år siden. Han efterlader udover sønnen, som driver Engdrupgaard, en søn, der er isenkræmmer i Løkken, og to døtre der er gift og bor i henholdsvis Hjørring og Sønderskov.

Notater: M.J. blev uddannet ved Landbruget, var på højskole og havde efter giftermålet forskellige ejendomme, bl.a. Thirupsminde og Engdrupgård ved Hjørring; i 1933 blev Engdrupgård, hvortil hører 86 tdr. Land, overdraget til sønnen Carl, og M.J. overtog så sønnens Ejendom, Rosenvæld, der er på 22 tdr. Land, som han drev indtil 1938, da han bosatte sig i Hjørring. - M.J. var en tid medlem af sognerådet.

1. Martin boede hos Gårdmand Jens Jørgen Jensen [11] i 1880 i Sct. Olai, Hjørring. ⁴⁸

3. Han boede hos Gaardejer Jens Andreas Jensen [2815] i 1890 i Sct. Olai, Hjørring. ⁵⁰

4. Han gjorde tjeneste i militæret i 1896 i Aalborg. Ved 30. Bataljon. ⁵¹
I lægdsrullen for 1891 står der:
30 Batl.
Mødt 6/4 96, Hjemsendt 8/10 96,
Mødt 18/9, Hjemsendt 14/10 98,
Mødt 12/9, Hjemsendt 8/11 00.

5. Han boede i 1901 i Skibsby, Sct. Olai, Hjørring. ⁵² Tjenestetyende Agerbrug. Hos Karl Petersen i Thirupsminde. Han køber i 1903 gården af Karl Petersens Enke Marie.

6. Ejendommen Thirupsminde, i Vester Thirup Mark, Sct. Olai, Hjørring den 12 Jan. 1903. ⁵³ Realregister.

7. Ejendommen Thirupsminde, i Vester Thirup Mark, Sct. Olai, Hjørring den 12 Jan. 1903. ⁵⁴
Skøde fra Marie Pedersen til Martin Jensen på Thirupsminde. Martin Jensen køber ejendommen for ialt 24000 kr. 2000 kr. betales kontant, 11000 kr. ved en panteobligation og 11000 kr ved overtagelse af kreditforeningslån.

10. Ejendommen matr. 13a i Høgsted, Vrejlev, Hjørring den 19 Dec. 1912. ⁵⁷ Realregister.

11. Ejendommen matr. 13a og matr. 14f i Høgsted, Vrejlev, Hjørring den 19 Dec. 1912. ⁵⁸ Skøde fra Ole Christian Jensen til Martin Jensen. Købesum 34625 kr.

12. Ejendommen Thirupsminde, i Vester Thirup Mark, Sct. Olai, Hjørring den 7 Jul. 1913. ⁵⁹ Martin Jensen sælger Thirupsminde til Jens Pedersen for 30000 kr.

14. Ejendommen Hørbylund Møllegaard i Hørby, Hjørring den 20 Jul. 1916. ⁶¹ Realregister.

15. Ejendommen Hørbylund Møllegaard i Hørby, Hjørring den 27 Jul. 1916. ⁶²
Skøde på Hørbylund Møllegaard og Lille Kraghede fra Johan Peter Hæstrup til Martin Jensen. Matr. 2a, 14a, 14b, 11n nordvestlige del, 4b, 4c, 49. Købesum 65000 kr.
Otto Carlsen fra solgte nogle byggegrunde, således til mejeriet, brugsen, smeden og den 24. december 1903 solgte han Hørbylund møllegård til forvalter Johan Peter Hæstrup, Bangsbo, for 34.300 kr., der den 27. juli 1916 solgte til gdr. Martin Jensen, Høgsted, for 65.000 kr., der den 24. januar 1918 solgte til Carl Martinus Jensen, Lille Tveden, Karup, for 81.000 kr.

16. Ejendommen Hørbylund Møllegaard i Hørby, Hjørring den 24 Jan. 1918. ⁶³ Martin Jensen sælger Hørbylund Møllegaard og Lille Kraghede til Martinus Jensen for 81000 kr.
Hørbylund Møllegaard blev efter Martin Jensen havde solgt den kaldt for Byrdal.

17. Ejendommen Højgaard i Vellingshøj, Hjørring den 4 Feb. 1918. ⁶⁴ Realregister.
Skøde fra Lars Christian Weesgaard til Martin Jensen 4 feb 1918 på Højgaard matr 3a i Vellingshøj og matr 2d, 2e, 2f i Vinstrupgaard. Senere kom matr 2g til.
Skøde fra Martin Jensen til Jens Christiansen 1 okt 1925.
Gården er nu udstykket. Ejendommen lå på det der nu er Kamgræsvej 8 i Højene i Hjørring. Den var på 43 tdr. land.

18. Ejendommen Højgaard i Vellingshøj, Hjørring den 4 Feb. 1918. ⁶⁵ Martin Jensen køber Højgaard i Vellingshøj (matr. 3a, 2e, 2d, 2f, 2g) for 60000 kr. af Kreaturhandler Lars Christian Weesgaard.

21. Ejendommen Engdrupgaard i Astrup, Hjørring den 1 Okt. 1925. ⁶⁶ Martin Jensen Køber Engdrupgaard (matr. 1t, 1x, 1k, 1ac og 1ak) af Jens Christiansen for 117000 kr. Engdrupgaard er på 86 td land.

22. Ejendommen Engdrupgaard i Astrup, Hjørring den 1 Okt. 1925. ⁶⁷ Realregister.
Skøde fra Jens Christiansen til Martin Jensen 1 okt 1925.
Skøde fra Martin Jensen til Karl Peter Jensen 18 sep 1933.

23. Ejendommen Højgaard i Vellingshøj, Hjørring den 1 Okt. 1925. ⁶⁸ Martin Jensen sælger Højgaard til Jens Christiansen, Engdrupgaard for 75000 kr. Han køber samtidig Engdrupgaard af Jens Christiansen.

25. Ejendommen Engdrupgaard i Astrup, Hjørring den 18 Sep. 1933. Martin Jensen sælger Engdrupgaard til sin søn Karl Peter Jensen og overtager dennes ejendom Rosenvæld på Hjørring Mark.

Om Martin Jensen fortæller Sønnen Carl bl.a.:

Far er født på en gård i Vellingshøj, nu kaldet Mellergaard; hans far var gift 2 gange og havde i første ægteskab 3 sønner og i andet ægteskab 2, hvoraf far var den yngste. Hans mor døde, da han var godt 1 år gammel, og da faderen drak meget, var forholdene i hjemmet ikke gode; klø hørte således til dagens orden. Efter konfirmationen kom far ud at tjene og havde plads forskellige steder, afbrudt af et højskoleophold samt af militærtjeneste, hvorpå han i 1901 blev bestyrer af gården Thirupsminde i Skibsby, som han året efter købte. Her boede mine forældre indtil d. 1. oktober 1912, da de overtog en gård i Høgsted, som de solgte igen d. 6. Juli 1916 og købte gården Byrdal i Hørby. Denne afhændede de d. 7. Januar 1918 og overtog så Ø. Højgaard i Vellingshøj, som de havde indtil 1925, da de købte Engdrupgård i Astrup, og her boede de til d. 1. November 1933, da de afstod gården til mig og overtog min hidtidige Ejendom, Rosenvæld på Hjørring Mark, som de drev indtil 1938, da de solgte den og flyttede til Hjørring, hvor de i nogle år boede i Bispensgade 72 og derpå fik ophold på De gamles Hjem.I Høgsted var far Medlem af bestyrelsen for mejeriet og brugsforeningen samt formand for afholdsforeningen, og mens han boede i Vellingshøj, var han en tid medlem af sognerådet.

Parnotater: Forlovere ved Brylluppet var gårdmand Anders Jørg. Andersen i Vellingshøj og Husmand Jens Laurids Thomsen på Hjørring Mark.

i. Gårdejer Karl Peter Jensen [5] blev født den 19 Feb. 1904 i Thirupsminde, Vester Thirup Mark, Sct. Olai, Hjørring,^⁷² blev døbt den 9 Mar. 1904 i Sct. Olai Kirke, Hjørring, og døde den 11 Maj 1976 i Svanelundsvej 17, Hjørring, i en alder af 72 år.

ii. Købmand Jens Jensen [58] blev født den 8 Jun. 1906 i Thirupsminde, Vester Thirup Mark, Sct. Olai, Hjørring,^⁷³ blev døbt den 22 Jul. 1906 i Sct. Olai Kirke, Hjørring, og døde den 9 Jan. 1982 i Plejehjemmet, Fynsgade, Hjørring, i en alder af 75 år.

iii. Agnes Margrethe Jensen [7] blev født den 18 Dec. 1911 i Vester Thirup Mark, Sct. Olai, Hjørring,^⁷⁴ blev døbt den 5 Apr. 1912 i Sct. Olai Kirke, Hjørring, og døde den 7 Apr. 2007 i Vendelbocentret, Sindal, Hjørring, i en alder af 95 år.

3 iv. Elna Marie Jensen [20] (født den 1 Jul. 1917 i Byrdal, Hørby, Hjørring - døde den 22 Feb. 2020 i Vendelbocentret, Sindal, Hjørring)

Dåbsnotater: Faddere var Husmand Jens Peter Larsens Hustru og Ungkarl Niels Jensen Larsen, begge fra Tornby, samt Husmand Peder Lassen Christensen fra Horne.

Notater: Laura Kirstine Larsen gik i Tornby nordre Skole. Hun tjente i 5 år som barnepige på Dalgaard i Tornby og havde senere plads i huset forskellige steder, bl.a. på Ramsgaard i Bjergby samt på Thirupsminde i Skibsby.

1. Laura boede hos Husmand Søren Christian Larsen [45] i 1880 i V. Horne, Horne, Hjørring. ⁷⁵

2. Hun boede i 1890 i Nørre Tornby, Tornby, Hjørring. ⁷⁶ Tyende hos Jens Thomas Thomsen.

3. Hun blev konfirmeret den 13 Apr. 1890 I Tornby Kirke, Hjørring. ⁷⁷ De bor i Nørre Tornby. Kundskab: g. Opførsel: mg.

5. Hun boede hos Gårdmand Martin Jensen [3] i 1906 i Vester Thirup, Sct. Olai, Hjørring. ⁵⁵

6. Laura boede hos Gårdmand Martin Jensen [3] i 1911 i Vester Thirup, Sct. Olai, Hjørring. ⁵⁶

7. Hun boede hos Gårdmand Martin Jensen [3] i 1916 i Høgsted, Vrejlev, Hjørring. ⁶⁰

8. Laura boede hos Gårdmand Martin Jensen [3] i 1921 i Vellingshøj, Sct. Olai, Hjørring. ¹⁵

9. Hun boede hos Gårdmand Martin Jensen [3] i 1925 i Engdrupgaard, Astrup, Hjørring. ¹⁶

10. Laura boede hos Gårdmand Martin Jensen [3] i 1930 i Engdrupgaard, Astrup, Hjørring. ¹⁷

11. Hun boede hos Gårdmand Martin Jensen [3] i 1940 i Bispensgade 72, Hjørring. ¹⁸

4. generation

8. Gårdejer Thomas Christian Knudsen [863], søn af Gårdejer Knud Thomsen [869] og Maren Jepsdatter [870], blev født den 17 Dec. 1835 i Østerby Mark, Sønder Omme, Vejle,^⁷⁹ blev døbt den 28 Feb. 1836 i Sdr. Omme Kirke, Vejle,^⁸⁰ og døde den 12 Feb. 1917 i Klink, Hejnsvig, Ribe,^⁸¹ i en alder af 81 år.

1. Thomas boede hos Gårdejer Knud Thomsen [869] i 1840 i Østerby, Sdr. Omme, Vejle. ⁸²

2. Han blev nævnt ved skiftebehandlingen for Maren Jepsdatter [870] den 22 Sep. 1840 I Ribe hos Nørvang-Tørrild Herredsfoged. ⁸³

3. Han boede hos Gårdejer Knud Thomsen [869] i 1845 i Nollund, Grindsted, Ribe. ⁸⁴

4. Thomas boede hos Gårdejer Knud Thomsen [869] i 1850 i Nollund, Grindsted, Ribe. ⁸⁵

5. Han blev nævnt ved skiftebehandlingen for Gårdejer Knud Thomsen [869] den 5 Mar. 1856 I Ribe hos Anst Herredsfoged. ⁸⁶

6. Han gjorde tjeneste i militæret i 1858. Cavalleriet stue 459. ⁸⁷ ^,88 ^,89 ^,90 ^,91 ^,92 ^,93 ^,94 ^,95 Overført til forstærkningen i 1860 og afskediget januar 1874.

7. Han boede hos Gårdmand Jeppe Knudsen [972] i 1860 i Loft, Grindsted, Ribe. ⁹⁶

8. Ejendommen matr 4f i Trøllund, Hejnsvig, Ribe den 13 Apr. 1869. ⁹⁷ Realregister for matrikel 4f i Trøllund, Hejnsvig.

9. Ejendommen matr 4f i Trøllund, Hejnsvig, Ribe den 13 Apr. 1869. ⁹⁸ Thomas Christian Knudsen køber mtr. 4f (1 sk, 3 fjdk, 1/2 alb) i Trøllund af Anders Thomsen og tegner samtidig aftægtskontrakt med Anders Thomsen og hustru. Overtagelsessum 400 rigsdaler.

11. Ejendommen matr 1q, 1c,, 10f i Klink, Hejnsvig, Ribe den 3 Dec. 1878. ⁹⁹ Realregister for matr 1q (3 fdkr, 2 alb), 1c (3 fdkr, 1 1/4 alb), 10f (1 fdkr, 1/2 alb) i Klink. Ialt (2 sk, 3/4 alb). Ca. 1/4 td.

12. Ejendommen matr. 1c i Klink, Hejnsvig, Ribe den 3 Dec. 1878. ¹⁰⁰ Thomas Christian Knudsen mageskifter mtr. 4f i Trøllund med Peder Madsen Rasmussen mtr. 1c (3 fjdk, 2 alb) i Klink. Begge ejendomme er vurderet til 2300 kr. De bytter lige over og TCK overtager aftægtsforpligtigelsen med Steffan Jensen og hustru (ansat til 340 kr.).

15. Ejendommen matr. 1c i Klink, Hejnsvig, Ribe den 20 Jan. 1891. ¹⁰² Thomas Christian Knudsen mageskifter en udstykket parcel (matr 1g - 3/4 alb) af matr 1c Klink med Anders Nielsen matr 10f Hejnsvig by (1fjdk, 1/2 alb).

18. Ejendommen matr 1c i Klink, Hejnsvig, Ribe den 7 Jun. 1910. ¹⁰⁵ ^,106 Thomas Christian Knudsen sælger sit husmandssted (matr. 1c - 3 fjdk, 1 1/4 alb - i Klink) til sin svigersøn Jens Peder Jepsen og går på aftægt sammen med sin hustru hos ham. Pris 4000 kr.

19. Ejendommen matr. 1c i Klink, Hejnsvig, Ribe den 7 Jun. 1910. ¹⁰⁷ Realregister.

20. Thomas boede hos Gårdejer Jens Peder Jepsen [1678] i 1911 i Klink, Hejnsvig, Ribe. ¹⁰⁸

21. Han boede hos Gårdejer Jens Peder Jepsen [1678] i 1916 i Klink, Hejnsvig, Ribe. ¹⁰⁹

Skøde og aftægtskontrakt for Thomas Christian Knudsen: 7 Jun. 1910, Klink, Hejnsvig, Ribe

Skøde for salg af matrikel 1c i Klink fra Thomas Christian Knudsen til hans svigersøn Jens Peder Jepsen:

Underskrevne selvejer Thomas Christian Knudsen af Klink sælger, skøder og fuldkommen afhænder herved til Jens Peder Jepsen smsdts fra den mig iflg skøde af 17/8 1877 læst 3/12 1878 tilhørende ejendom matr no 1c Klink Hejnsvig Sogn med bygninger og jorder der iflg passeret udstykning nu ved Inderigsministeriets udstykningsapprobation af 14 november 1888 nu staar skyldsat under Matr no 1c smstds der er paalagt hartkorn 3 Fdk 1 1/4 alb aarlig vederlag for kongetiende 1 3/4 Fdk rug præstetiende 3 3/4 Fdk rug og paahviler smaaredsel til præsten 1 1/6 Fdk byg til læreren 7/16 Fdk byg kongekvægtiende 6/16 Fdk byg kirkekvægtiende 6/16 Fdk byg og modtager køberendenne ejendom med de rettigheder byrder og forpligtigelser hvormed jeg har ejet samme med anpart i sognets kirketiende og kongekvægtiende. det bemærkes at ejeren af matr no 10c Hejnsvig har tørveskærsret m.v. paa matr no 1c Klink. Da køberen har berigtiget den akkorderede købesum 4000 kr er fire tusinde kroner deraf for den faste ejendom 2500 kr og for den værende og medfulgte besætning og udbo 1500 kr samt ved kontrakt af D.D.forbundet sig til at svare mig og min hustru Mette Kjerstine Andersen aftægt kapt til 1900 kr saa fraskriver jeg mig herved al videre ret til forannævnte ejendom matr no 1c der herefter skal følge og tilhøre bemeldte J. P. Jepsen til fuld eje i enhver henseende med ubehæftet skøde. Til bekræftelse med underskrifter vidnefast. p.t. Nebel den 26 maj 1910. Tiltrædes Jens P.Jepsen. Som sælger Thomas Chr. Knudsen. Til vitterlighed A. Skov. N. Nielsen.
Matr no 1c Klink Hejnsvig Sogn. Udstykningsapprobationsdato 14/11 1888. Hartkorn 3 Fdk 1 1/4 Alb. Paa ejendommen hviler ingen restancer af skatter og afgifter hertil amtsstuen. Skatten for april termin d.A. er indbetalt. Vurderingssum til ejendomsskyld 5500 kr. Varde amtsstue den 30 maj 1910. E. Karmark. cst.
Læst i Andst Slaugs Herreders Ret den 7 juni 1910
Protokol No 59 Folio 544.
Kort forevist.

Aftægtskontrakt
imellem undertegnede Jens Peder Jepsen af Klink som aftægtsyder og Thomas Christian Knudsen og hustru Mette Kjerstine Andersen smstds som aftægtstagere for livstid.

1. Til bopæl for aftægtsfolkene skal de af stedets stuehus have de fire fag fra østre ende og som af yderen til enhver tid holdes forsvarlig vedlige ud- og indvendig tæt paa tag og fag. Loftsrummet over aftægtslejligheden er til tagerens afbenyttelse.

2. Til havejord skal tagerne have til afbenyttelse den østre halvdel af stedets nuværende kaalhave. Til dette havestykke har yderen aarlig at levere fornøden og passende staldgødning samt holde haven hegnet og fredet for kreaturer og forsynet med haveluge.

3. Hvert aar i rette tid og i tør tilstand og inden 1. august leverer yderen til tagerne til ildebrændsel 15000 klyne sorte og brune som de graves i mosen (af alm størrelse) og indsætte disse i et brændselslokale ved aftægtsboligens nærhed.

4. I naturalpræstationer leverer yderen hvert aar til aftægtsfolkene paa bopæl:
a. Aarligt leveres 400 Pd rug 96 Pd koltørret bygmalt 48 Pd boghvedegryn 24 Pd hele byggryn 2 Tdr friske spisekartofler fri for smaa samt 30 kr i haandpenge der leveres 1 maj og 1 november hver gang med halvdelen.
b. Hver temperdag leveres 50 friske hønseæg 2 Pd kaffe 2 Pd kandis 2 Pd cikorie 2 Pd sød tør ost 60 Pd flormel hvert 1 november leveres et levende klippet faar hvis slagtede kødvægt skal være mindst 48 Pd uden hoved og fødder og indvolde. Hvert aar i november maaned leveres 40 Pd grøn dansk flæsk for forenden af den ene svineside uden hoved og fødder og maa ikke være af en orne eller griseso. Hvert 1 oktober leveres 8 Pd ren tør hvid faareuld 1 Pd fynsk humle 25 Pd køkkensalt. Den 1ste og 14de i hver almanak maaned leveres hver gang 1 Pd mejerismør. I november maaned leveres 4 Pd svineister.
c. Hvert aar først i august maaned leveres 16 Pd tør torsk fisk aarlig leveres 8 Pd røgtobak med 1 pd ad gangen naar tageren det forlanger samt 20 potter petroleum med 1 pot ad gangen efter forlangende aarlig leveres 12 Pd godt oksekød der leveres i forhold efter tagernes forlangen.
d. Daglig hver morgen ved sædvanlig malketid i tidsrummet fra 1 maj til 1 november leveres i aftægtsstuen 3 potter nymalket ublandet og uforfalsket komælk af en sund ko og fra 1 november til 1 maj leveres daglig 2 potter saadan mælk. Samtlige naturalier skal være gode rene og sunde varer og kornet maletørt saa at det alt af uvillige mænd kan anses som gode købmandsvarer.

5. Tagerne skal hvert aar have 1 Skp kartofler sat i yderens kartoffelmark i passende afstand og i gødet og velbehandlet jord. Aftægtsfolkene tillægger læggekartoflerne og beholder selvfølgelig afgrøden.

6. Aftægtsfolkene har fri og uhindret adgang og ret til at tage vand af stedets brønd samt ret til at benytte bagerovnen med redskaber til bagning.

7. Yderen besørger aftægtskornet malet naar aftægtsfolkene det forlanger og efter deres bestemmelse samt hjem igen. Videre har yderen at befordre aftægtsfolkene mindst 6 gang aarligt til sognets kirke til rette tid eftertøve til tjenesten er endt og derefter befordre dem hjem igen. Videre skal om ønskes yderen 2 gang aarlig køre aftægtsfolkene til deres familie men ingen tur og retur maa være over 5 mil og ikke vare længere end 2 døgn.

8. Ligesom yderen stedse skal pleje og opvarte aftægtsfolkene eller den længstlevende saaledes skal han navnlig i deres sygdom svaghed og alderdom yde dem al fornøden pleje og opvartning alt i rette tid og paa ordentlig og forsvarlig maade samt om ønskes hente og hjemkøre præst og læge men lægehonorar og medicin betaler tagerne selv.

9. Aftægtsfolkene eller den længstlevende er berettiget til naar de lyster at forlade aftægtsstedet og tage bopæl andet steds i saa fald bortfalder husveje mælk brændsel havejord kartoffelsæd opvartning kørsler og brug af redskaber og hvorefter betales et aarligt vederlag af 180 kr og forud. Dette vederlag tilligemed de øvrige aarlige præstationer der ligefuldt ydes leveres da paa tagernes vordende bopæl 1ste maj og 1ste november hver gang med halvdelen med undtagelse af faaret flæsk uld svineister og humle der levers fuldtud 1ste november dog af yderen ikke at befordres længere end 2 mil fra aftægtsstedet. Aftægtsfolkene elle den længstlevende er efter at være fraflyttet aftægtsstedet berettiget til en gang efter 3 maaneders varsel at flytte tilbage igen og indsættes i aftægtslejlighederne og da træder aftægten paany i kraft som foran bestemt er.

10. Naar den ene af aftægtsfolkene afgaar ved døden saa bortfalder af forannævnte præstationer under post 4 a b og c 1/3 del undtagen af faaret samt daglig 1 pot mælk om sommeren og 1/2 pot om vinteren og i fraflytningstilfælde 60 kr.

11. Naar aftægtsfolkene træder paa aftægten er det en selvfølge at de har ret til at medtage deres indbo og bohave til brug paa aftægten.

12. Yderen bekoster aftægtsfolkenes begravelse anstændig og efter egnens skik og brug saafremt de dør paa aftægtsstedet og deres efterladenskaber af sengeklæder gangklæder og øvrige bohaver tilfalder defor yderen (herunder er selvfølgelig ikke indbefattet rede penge eller udestaaende fordringer). Er de derimod fraflyttet aftægtsstedet da har yderen intet at bekoste med deres begravelse men nyder da heller intet af deres efterladenskaber.

13. Denne kontrakt forbunder jeg Jens Peder Jepsen mig eller stedets beboere til punklig at opfylde og til sikkerhed herfor pantsætter jeg herved paa 1ste prioritet den mig iflg skøde af D.D der tinglæses samtidig hermed tilhørende ejendom af Klink Hejnsvig Sogn med bygninger disses assurancesum samt jorder der er skyldsat under matr no 1c smstds med hartkorn 3 Fdk 1 1/4 Alb med jordernes avl afgrøde gødning ildebrændsel samt enhver til ejendommen gaaende leje og anden interesse. Ved pantsætningen reserveres at ejeren af matr no 10c Hejnsvig har tørveskærsret m.v. paa matr no 1c Klink. Denne aftægts aarlige ydelse er for stemplets skyld ansat til 350 kr
der 5 gange taget udgør 1750 kr
begravelsesomkostninger 150 kr
ialt 1900 kr.
men uden hensyn hertil leveres aftægten i naturer som foran bestemt er. Til bekræftelse med underskrifter vidnesfast. p.t. Nebel den 26 maj 1910.
Som aftægtsyder Jens P. Jepsen. Til vitterlighed : A. Skov N. NIelsen.
Læst i Andst Slaugs Herreders Ret den 7 juni 1910.
Protokol no 59 folio 545.
Borup

Thomas blev gift med Anne Marie Jacobsen [7572], datter af Jakob Jensen [7573] og Grethe Nielsdatter [7574], den 6 Jul. 1865 i Grindsted Kirke, Ribe.¹¹⁰ Anne blev født den 13 Sep. 1839 i Fugdal, Hejnsvig, Ribe^¹¹¹ og blev døbt den 27 Okt. 1839 i Hejnsvig Kirke, Ribe.

i. NN Knudsen [7575] er født den 22 Nov. 1865 i Fugdal, Hejnsvig, Ribe^¹¹² og døde den 22 Nov. 1865 i Fugdal, Hejnsvig, Ribe.

ii. Gårdejer Knud Christian Knudsen [1408] blev født den 25 Mar. 1871 i Hejnsvig, Ribe,^¹¹⁶ blev døbt den 28 Maj 1871 i Hejnsvig Kirke, Ribe, og døde den 7 Jan. 1964 i Hejnsvig, Ribe,^¹¹⁷ i en alder af 92 år.

iii. Ane Marie Knudsen [1512] blev født den 8 Aug. 1874 i Trøllund Mark, Hejnsvig, Ribe,^¹¹⁸ blev døbt den 20 Sep. 1874 i Hejnsvig Kirke, Ribe, og døde den 3 Apr. 1909 i Ansager, Ribe,^¹¹⁹ i en alder af 34 år.

iv. Murermester Marius Christian Knudsen [1616] blev født den 24 Apr. 1876 i Klink, Hejnsvig, Ribe,^¹²⁰ blev døbt den 18 Jun. 1876 i Hejnsvig Kirke, Ribe, og døde den 12 Sep. 1946 i Grindsted, Ribe,^¹²¹ i en alder af 70 år.

v. Ane Margrethe Knudsen [1677] blev født den 5 Mar. 1879 i Klink Mark, Hejnsvig, Ribe, blev døbt den 4 Maj 1879 i Hejnsvig Kirke, Ribe,^¹²² og døde den 2 Apr. 1960 i Klink, Hejnsvig, Ribe,^¹²³ i en alder af 81 år.

1. Mette boede hos Husmand Anders Rasmussen [867] i 1845 i Bolding, Hejnsvig, Ribe. ¹²⁴

2. Hun boede hos Husmand Anders Rasmussen [867] i 1850 i Bolding, Hejnsvig, Ribe. ¹²⁵

3. Mette boede hos Husmand Anders Rasmussen [867] i 1855 i Fugdal, Hejnsvig, Ribe. ¹²⁶

4. Hun boede hos Husmand Anders Rasmussen [867] i 1860 i Fugdal, Hejnsvig, Ribe. ¹²⁷

5. Mette boede hos Gårdejer Thomas Christian Knudsen [863] i 1880 i Klink, Hejnsvig, Ribe. ²²

6. Hun boede hos Gårdejer Thomas Christian Knudsen [863] i 1870 i Hejnsvig, Ribe. ²¹

7. Mette boede hos Gårdejer Thomas Christian Knudsen [863] i 1890 i Klink, Hejnsvig, Ribe. ¹⁰¹

8. Hun boede hos Gårdejer Thomas Christian Knudsen [863] i 1901 i Klink, Hejnsvig, Ribe. ¹⁰³

9. Mette boede hos Gårdejer Thomas Christian Knudsen [863] i 1906 i Klink, Hejnsvig, Ribe. ¹⁰⁴

10. Hun boede hos Gårdejer Jens Peder Jepsen [1678] i 1911 i Klink, Hejnsvig, Ribe. ¹⁰⁸

11. Mette boede hos Gårdejer Jens Peder Jepsen [1678] i 1921 i Klink, Hejnsvig, Ribe. ¹²⁸

12. Hun boede hos Gårdejer Jens Peder Jepsen [1678] i 1925 i Klink, Hejnsvig, Ribe. ¹²⁹

Mette havde et forhold til Jørgen Christensen [4025]. Jørgen blev født i Bolding, Hejnsvig, Ribe.

i. Snedker Anders Christian Andersen [866] blev født den 2 Apr. 1861 i Fugdal, Hejnsvig, Ribe,^¹³⁰ blev døbt den 21 Apr. 1861 i Hejnsvig Kirke, Ribe, og døde den 9 Sep. 1934 i Grimstrup, Ribe,^¹³¹ i en alder af 73 år.

Mette blev derefter gift med Indsidder Anders Nielsen [865], søn af Niels Jepsen [4022] og Maren Mikkelsdatter [4023], den 29 Nov. 1861 i Hejnsvig Kirke, Ribe.¹³² Anders blev født den 19 Maj 1839 i Mølgaard, Hejnsvig, Ribe,^¹³³ blev døbt den 16 Jun. 1839 i Hejnsvig Kirke, Ribe, og døde den 10 Okt. 1867 i Fugdal, Hejnsvig, Ribe,^¹³⁴ i en alder af 28 år.

i. Maren Nielsen [4024] blev født den 31 Jan. 1863 i Fugdal, Hejnsvig, Ribe,^¹³⁵ blev døbt den 8 Mar. 1863 i Hejnsvig Kirke, Ribe, og døde den 4 Jan. 1906 i Hejnsvig, Ribe,^¹³⁶ i en alder af 42 år.

Dåbsnotater: Faddere var: Else Frandsdatter og Ane Cathr. Christiansdatter, Surhauge; Hans Chr.Jacobsen, Damgaard; Ebbe Hansen, Holsted og Niels Mathiassen, Aagaard.

Notater: Født i Aagaard, Brørup og overtager ejendommen fra sin far. Flytter 1912 fra Aagaard til Sdr. Holsted (by). I folketællingen fra 1916 ses det at han lever af sin formue (25000 kr. svarer til ca. 1000000 kr i 2019 kr.).

1. Niels boede hos Gårdejer Simon Hansen [2628] i 1845 i Brørup, Ribe. ¹⁴⁰ ^,141

2. Han boede hos Gårdejer Simon Hansen [2628] i 1850 i Brørup, Ribe. ¹⁴⁰ ^,142

3. Niels boede hos Gårdejer Simon Hansen [2628] i 1855 i Brørup, Ribe. ¹⁴⁰ ^,143

4. Han blev konfirmeret den 11 Apr. 1858 I Brørup, Ribe. ¹⁴⁴ Kundskab og opførsel: mg+, mg+ (Ørsted skalaen).

5. Han boede hos Gårdejer Simon Hansen [2628] i 1860 i Brørup, Ribe. ¹⁴⁵ ^,146

7. Ejendommen Aagaard i Brørup, Ribe den 24 Nov. 1876. ¹⁴⁸ Niels Jacob Simonsen køber Aagaard (matr 7a - 1Td, 2Sk, 3 Fk, 2 Al - og matr 8c - 2 Sk, 2 Fk, 2 3/4 Alb) for 4600 kr af Christian Adsersen og overtager samtidig aftægtskontrakten med Simon Hansen.

10. Ejendommen Aagaard i Suurhauge, Brørup, Ribe den 19 Feb. 1892. ¹⁵⁰ Niels Jacob Simonsen køber matr. 8f (2 Sk, 2Fk, 2 3/4 Alb) udstykket fra Gravensgaard af Claus Moltesen for 2600 kr.

14. Ejendommen Aagaard i Suurhauge, Brørup, Ribe den 19 Jul. 1912. ¹⁵⁴ Realregister for Aagaard.

15. Ejendommen Aagaard i Suurhauge, Brørup, Ribe den 19 Jul. 1912. ¹⁵⁵ Niels Jacob Simonsen sælger Aagaard (matr 7a - 1 Td, 2 Sk, 2 3/4 Alb -, matr 8c - 2 Sk, 2Fk, 2 3/4 Alb -, mat 8f - 2 Sk, 2 Fk, 2 3/4 Alb -) til Jens Andersen for 29500 kr.

Parnotater: Mette Marie Madsen havde været gift før med snedker Jes Chr. Jensen.
Hendes adresse ved giftermålets indgåelse var Toftlund.
Forlovere var: Knud Søren Jørgensen, Aagaard og aftægtsmand Simon Hansen, Aagaard.

i. Simon Christian Simonsen [2630] blev født den 15 Okt. 1875 i Aagaard, Brørup, Ribe,^¹⁶⁰ blev døbt den 19 Dec. 1875 i Brørup Kirke, Ribe, og døde den 18 Maj 1929 i Portland, Multnomah, Oregon, USA,^¹⁶¹ i en alder af 53 år.

ii. Mads Jensen Simonsen [2631] ¹³⁷ blev født den 5 Nov. 1877 i Aagaard, Brørup, Ribe,^{¹³⁷^,162} blev døbt den 26 Dec. 1877 i Brørup Kirke, Ribe, og døde den 30 Jun. 1960 i Eugene, Lane, Oregon, USA,^¹³⁷ i en alder af 82 år. Et andet navn for Mads var Mads "Max" Jensen Simonsen.

iv. Andreas Marius Simonsen [2632] ¹³⁷ blev født den 5 Nov. 1881 i Aagaard, Brørup, Ribe,^{¹³⁷^,163} blev døbt den 20 Dec. 1881 i Brørup Kirke, Ribe, og døde den 18 Sep. 1946 i Portland, Multnomah, Oregon, USA,^¹³⁷ i en alder af 64 år. Et andet navn for Andreas var Andreas "Andrew" Marius Simonsen.

v. Jens Peder Thuesen Simonsen [2633] ¹³⁷ blev født den 5 Sep. 1883 i Aagaard, Brørup, Ribe,^{¹³⁷^,164} blev døbt den 8 Okt. 1883 i Aagaard, Brørup, Ribe, og døde den 24 Feb. 1884 i Aagaard, Brørup, Ribe.^{¹³⁷^,165}

Niels blev derefter gift med Maren Jørgensen [2705],¹⁶⁶ datter af Husmand Jørgen Iversen [2651] og Inger Marie Nielsdatter [2848], den 12 Maj 1885 i Brørup Kirke, Ribe.¹⁶⁷ Maren blev født den 25 Apr. 1850 i Lindknud, Ribe,^{¹⁶⁶^,168} blev døbt den 23 Jun. 1850 i Lindknud, Ribe,^¹⁶⁶ og døde den 1 Maj 1929 i Holsted, Ribe,^{¹⁶⁶^,169} i en alder af 79 år.

Parnotater: Forlovere var: Lene T. Hansen, Bestyrer Poul Friis, Surhave.
Maren Jørgensen havde adresse i Aagaard (Niels Jacob Simonsens gård) ved giftermålets indgåelse.

1. Maren boede hos Gårdejer Niels Jacob Simonsen [861] i 1890 i Aagaard, Brørup, Ribe. ⁴⁶

2. Hun boede hos Gårdejer Niels Jacob Simonsen [861] i 1901 i Aagaard, Brørup, Ribe. ¹⁵¹

3. Maren boede hos Gårdejer Niels Jacob Simonsen [861] i 1906 i Brørup, Ribe. ¹⁵²

4. Hun boede hos Gårdejer Niels Jacob Simonsen [861] i 1911 i Brørup, Ribe. ¹⁵³

5. Maren boede hos Gårdejer Niels Jacob Simonsen [861] i 1916 i Holsted, Ribe. ¹⁵⁶

i. Ane Jørgensen [7087] blev født den 13 Nov. 1887 i Folding, Ribe og blev døbt den 29 Jan. 1888 i Brørup Kirke, Ribe.^¹⁷⁰

ii. Synke Kristian Sørensen [7088] blev født den 21 Sep. 1892 i Sekjær, Holsted, Ribe^¹⁷¹ og blev døbt den 6 Nov. 1892 i Holsted Kirke, Ribe.

iii. Ida Marie Sørensen [7089] blev født den 18 Aug. 1897 i Norgesgade, Esbjerg, Ribe^¹⁷² og blev døbt den 19 Sep. 1897 i Vor Frelser Kirke, Esbjerg, Ribe.

Begravelsesnotater: Begravet på samme dato som deres senest fødte søn Jens Peter Thuesen Simonsen blev døbt i kirken. Han var først hjemmedøbt 8 okt (født 5 sep).

1. Mette boede hos Husmand og træskomager Mads Jensen [2634] i 1855 i Sønder Hygum, Haderslev. ¹⁷³ ^,174

2. Hun boede hos Husmand og træskomager Mads Jensen [2634] i 1860 i Toftlund, Nørre Rangstrup, Haderslev. ¹⁷³ ^,175

3. Hun blev konfirmeret den 3 Apr. 1864 I Toftlund, Haderslev. ¹⁷⁶ Karakter for kundskab og opførsel: mg-, mg (Ørsted skala).

4. Mette boede hos Gårdejer Niels Jacob Simonsen [861] i 1880 i Aagaard, Brørup, Ribe. ¹⁴⁹

12. Gårdmand Jens Jørgen Jensen [11], søn af Gaardejer Jens Michelsen [2953] og Maren Jensdatter [2954], blev født den 21 Maj 1826 i Vellingshøj Hede, Sct. Olai, Hjørring,^¹⁷⁷ blev døbt den 22 Maj 1826 i Vellingshøj Hede, Sct. Olai, Hjørring,^¹⁷⁸ og døde den 31 Mar. 1901 i Vellingshøj, Sct. Olai, Hjørring,^¹⁷⁹ i en alder af 74 år.

1. Jens boede hos Gaardejer Jens Michelsen [2953] i 1834 i Vellingshøj Hede, Sct. Olai, Hjørring. ¹⁸⁰

2. Han boede hos Gaardejer Jens Michelsen [2953] i 1840 i Sct. Olai, Hjørring. ¹⁸¹

3. Han blev konfirmeret den 26 Apr. 1840 I Sct. Olai Kirke, Hjørring. ¹⁸² Kundskab mat, Opførsel mg-.

4. Jens boede hos Gaardejer Jens Michelsen [2953] i 1845 i Sct. Olai, Hjørring. ¹⁸³

5. Han gjorde tjeneste i militæret i 1848 i Aalborg. Ved 11. Bataljon. ¹⁸⁴
I lægdsrullen i 1856 står der:
Bopæl: Nørhede
1849 Soldat 1/10 48 ansat ved 11 Batl.
1855 K. R. (Kongens Regiment).
S: 1858 (Soldat 1858).
Afsked 1865.

6. Han gjorde tjeneste i militæret den 1 Okt. 1848. Ved 11. Btl., 2. Compagni, no 189. ¹⁸⁵ ^,186 ^,187 ^,188 ^,189 ^,190 ^,191 ^,192 ^,193 ^,194 Jens Jørgen Jensen søgte om erindringsmedalje for deltagelse i krigen 1848. Medaljen blev indstiftet i 1875 og man kunne søge om den i 1876. Han var tjenestegørende fra 1. december 1848 til 14. februar 1851. Det anføres i dokumentet at han var berettiget til medaljen.

7. Han boede hos Gaardejer Jens Michelsen [2953] i 1850 i Sct. Olai, Hjørring. ¹⁹⁵

8. Ejendommen Mellergaard (matr. 5a) i Vellingshøj Hede, Sct. Olai, Hjørring i 1851. ¹⁹⁶ Realregister for Mellergaard.
Skøde til Jens Jørgen Jensen 10 jun 1851.
Skøde fra Jens Jørgen Jensen til Jens Andreas Jensen 11 feb 1884.
Skøde fra Jens Andreas Jensen til Peter Lund 23 aug 1915.

9. Ejendommen Mellergaard i Vellingshøj, Sct. Olai, Hjørring den 10 Jun. 1851. ¹⁹⁷ ^,198
Skøde fra Anders Christian Jensen til Jens Jørgen Jensen. Samtidig aftægtskontrakt mellem Anders Christian Jensen og Jens Jørgen Jensen. Året efter gifter Jens Jørgen Jensen sig med Anders Christian Jensens datter Martha. Aftægtskontrakten ophæves da Anders Christian Jensen dør 2 okt 1861.

14. Ejendommen Mellergaard (matr. 5a) i Vellingshøj, Sct. Olai, Hjørring den 11 Feb. 1889. ²⁰² Jens Jørgen Jensen sælger sin ejendom til sin søn Jens Andreas Jensen og opretter samtidig aftægtskontrakt med samme.

15. Jens boede hos Gaardejer Jens Andreas Jensen [2815] i 1890 i Sct. Olai, Hjørring. ⁵⁰

16. Han boede hos Gaardejer Jens Andreas Jensen [2815] i 1901 i Vellingshøj, Sct. Olai, Hjørring. ²⁰³

Skøde + Aftægtskontrakt og aflysning af samme: 1851, Vellingshøj, Sct. Olai, Hjørring

Skøde for matrikel 5a i Vellingshøj til Jens Jørgen Jensen

Aar 1851 den 10 Juni blev under Vennebjerg Herreds Ret læst:

Underskrevne Anders Christian Jensen af Vellingshøj, Sct. Olai Sogn sælger og skjøder hermed til Ungkarl Jens Jørgen Jensen sammesteds hermed Parcellen af den mig ifølge Skjøde af 23 Juli 1840 tilhørende Gaard i bemeldte Vellingshøj som med det Kongelige Rentekammers Udstykningstilladelse af 11 Juli 1846 er paasat hartkorn 1 td., 3sk., 2 alb.og Gammelskat 10 d, 8 sk., med derpaa opførte Bygninger og dermed værende Besætning Avl og lødben? som den hele xxkx og hele Konge Korn og Quægtiende af førnævnte Hxxved parcel alt med de hermed almindelige Rettigheder og Byrder Ejendommen her nævnt mig tilhørende og paa vilkaar:
1. Ejendommen tager han af Kjøberen i brug og besiddelse og fra 1 Juni: sidstxxden svarer han alle aarlige Skatter og Afgifter.
2. Saalænge jeg lever giver Kjøberen mig beboelse med Stedet sund god Underholdning af Føde Klæder, Lys Hsaxxx Pennlagsel? og Opvartning, men skulde jeg hermed finde mig utilfreds, præsterer han mig hans Aftægt aarligen 1 1/2 td. Rug, 1 1/2 td. Byg, 1 1/2 pund Faarekjød, 1/2 pund Flæsk, 1 ? Tælle, 1 Skp Sale 1 td. Kartofler, 1 pund Tørfisk, 50 Skp Grønkaal, 3 potter Brændevin og 2 d i penge. Disse Præstationer som skulde være gode og forsvarlige Kjøbmandsvarer leveres saaledes i ? og Pengene med halvdelen til hver 1. Maj. og 1. Nov og det øvrige om Efteraaret eller naar forlanges med undtagelse af Brændevinen som leveres med 1/3 maal til hver af aarlig 3 Hørtider?. Fremdeles leveres mig 10 læs Sandtørv a 10 snese Læsset og 6 læs Mxxxtørv a 24 snese Læsset i rette tørvebjærgningstid og ned baaren a Huus. Endvidere en Potte nymalket Mælk daglig med 3 ? regnet fra 1. nov til 1. maj og 2 Potter do daglig i den øvrige tid af Aaret. De fornødne gangklæder leveres mig ligeledes ligesom kjøberen befordrer mig til og fra kirke 4 gange om aaret. Til beboelse for mig reserverer jeg mig en Stue ved Røllengen? med Kjøkken som 2 Fag eller ogsaa skal Kjøberen bygge 2 Fag Huus indrettet paa samme maade, med Gaarden som sxx bestandx med madlagsfaldes?. Kornet besørger Kjøberen mig frit til og frakøre Møllen og derefter tilberedt med xx og brød? som det forlanges. Hvad jeg af Indboen maatte behøve til brug under Aftægten, ? Sengested, Sengeklæder, Kakkelovn Kjøkkentøj etc forbeholder jeg mig at udtage, men alt hvad der som lades udtages og hvad jeg forøvrigt med min Død maatte efterlade mig skal tilhøre Kjøberen saaledes som Vederlag for at han lader mig anstændigen begravet. I Sygdoms og Alderdoms tilfælde giver Kjøberen mig al ønskelig Pleje og Opvartning.- Skulde jeg blive tilsinds at fraflytte Kjøberen da bortfalder Aftægten saalænge jeg er borte. Aftægten der for 1 aar anslaaes til 33 d som for 5 aar er 165 foruden 15 for Begravelsen og 20 for Jordpaakastelsen tilsammen 200,00 skal videre forsikres i det Solgte næstefter 100 d og saaledes udbedes dette Skjøde tillige læst som Pantebrev og derfor medunderskrives af Kjøberen. Den herunder Aftægten xxxunderadx Panterets kjøbesum 100, hvorefter kjøbesummen i det hele bliver 300 med Aftægten er betalt og det solgte er jeg pligtig at hjemle efter Loven. Kjøberen er vidende om der fra min Gaard i sin tid skete Bortfæstninger af Jordstykker af Peter Andersen Dahligaard og Peder Christensen af Frailke? kun Bortfæstningen til sidstnævnte vedkommer det her solgte. Ogsaa ved han at Niels Andersen Brand og Hustru som var reserveret noget jord for deres Levetid, ere døde uden at noget herom er aggederet i Retten, saavel at en Obligation hvorefter det solgte er forhæftet for 100 d til Lars Chr. Nielsen Pilgaard Snevre under Laanetid slettet i Pantebogen. Sluttelig tilføjes at Overdragelsen af det solgte tillige skeer med den betingelse at Kjøberen ægter min Datter Marthe Marie Andersdatter til den Lel xxs eller hun maatte ønske det.
Wellingshøj den 24 maj 1851. Jens Jørgensen
Anders Christian Jensen
Til vitterlighed Holm Christen Jensen

Renteforskrivning aflyst 11. juli 1862

Aflyst Renteforskrivning fra Anders Christian Jensen af Wellingshøj til Lars Christian Nielsen Pilgaard af Snevre paa 100 d dateret 6 juli 1847 tinglyst 12 -s:an.

Quitteringen er saalydende:
Indbemeldte Kapital med forfaldne Renter er betalt og Forskrivningen der med Creditors død er mig som hans eneste Arving tilfalden bliver saaledes hermed extraderet.
Pilgaard 11 juli 1862
Thomas Sørensen

Aflyst Renteforskrivning fra Jens Jørgen Jensen af Wellingshøj til Lars Christian Nielsen Pilgaard paa 100 d, dateret 13 juni 1853, Tinglyst 1 august.
Quitteringen er saalydende:
Indbemeldte Kapital 100 d med forfaldne Renter er betalt til undertegnede der som eneste Arving efter den afdøde kreditor er Ejeren af denne Forskrivning og som lades xlinin Forskrivningen hermed extraderet.
Pilgaard 11 juli 1862
Thomas Sørensen

Aflyst aftægt og fæsteret.

Aflyst Aftægt og Fæsteret i Skjøde fra Anders Christian Jensen i Vellingshøj til Ungkarld Jens Jørgen Jensen ibidem, dateret 29 maj 1851, Tinglyst 10 juli s A - Aftægten beregnet til 200 d.
Quitteringen xres
Paategningen er saalydende:
a: at Udstederen af dette Skjøde Anders Christian Jensen ved Døden er afgaaet den 20 October s aar og den som ved Skjødet, betingede Aftægt saaledes bortfalden.
b: at den sammesteds omtalte tidligere Fæsten af noget af indbemeldte Gaards beliggende, nemlig Niels Andersen Brand og Hustru Margrethe Thomasdatter ligeledes ved Døden er afgangen. Førstnævnte den 14. Juni 1847 og sidstnævnte den 18. Maj 1837, hvorved det dem tilkommende Linfæste ligeledes er bortfalden, -
og ? at jeg den 6. januar 1852 er ægteviet til Sælgerens indbemeldte Datter Marthe Marie Andersdatter.
Paa grund heraf udbedes Hæftelserne a. og b. aflyste ved Retten og af Skjøde og Panteprotokollen nu slettet ligesom jeg udbeder sammesteds bevirket det fornødne i henseende til opfyldelsen af Slutningsbestemmelsen i Skjøde, cfr. Litra c. foran.
Wellingshøj den 6. juli 1862
Jens Jørgen Jensen

Jens blev gift med Martha Maria Andersdatter [2950], datter af Anders Christian Jensen [2951] og Ane Pedersdatter [2952], den 6 Jan. 1852 i Sct. Olai, Hjørring.²⁰⁴ Martha blev født den 17 Mar. 1833 i Vellingshøj, Sct. Olai, Hjørring, blev døbt den 8 Apr. 1833 i Sct. Olai Kirke, Hjørring,^²⁰⁵ og døde den 20 Jan. 1869 i Vellingshøj, Sct. Olai, Hjørring,^²⁰⁶ i en alder af 35 år.

Parnotater: Forlovere var gaardmand Jens Michelsen og Anders Chr. Jensen af Vellingshøj (fædrene).

Notater: Martha Maria Anderdatter var tvilling. Hendes søster var Johanne Kirstine Andersdatter.

1. Martha boede hos Anders Christian Jensen [2951] i 1834 i Vellingshøj, Sct. Olai, Hjørring. ²⁰⁷

2. Hun boede hos Anders Christian Jensen [2951] i 1840 i Vellingshøj, Sct. Olai, Hjørring. ²⁰⁸

3. Hun blev konfirmeret i 1847 i Sct. Olai Kirke, Hjørring. ²⁰⁹ Marthas tvillingesøster Johanne Kirstine ses ikke at være konfirmeret.

4. Martha boede hos Anders Christian Jensen [2951] i 1850 i Vellingshøj, Sct. Olai, Hjørring. ²¹⁰

5. Hun boede hos Gårdmand Jens Jørgen Jensen [11] i 1855 i Sct. Olai, Hjørring. ¹⁹⁹

6. Martha boede hos Gårdmand Jens Jørgen Jensen [11] i 1860 i Sct. Olai, Hjørring. ²⁰⁰

i. Gaardejer Jens Andreas Jensen [2815] ²¹¹ blev født den 3 Jan. 1864 i Sct. Olai, Hjørring,^²¹¹ blev døbt den 24 Mar. 1864 i Sct. Olai Kirke, Hjørring,^²¹² og døde den 7 Jan. 1919 i Jyske Asyl, Aarhus,^²¹³ i en alder af 55 år.

ii. Jens Peter Jensen [3112] blev født den 3 Jan. 1868 i Sct. Olai, Hjørring, blev døbt den 1 Feb. 1868 i Sct. Olai Kirke, Hjørring,^²¹⁴ og døde den 12 Jul. 1868 i Vellingshøj, Sct. Olai, Hjørring.^²¹⁵

i. Niels Peter Jensen [2963] blev født den 12 Aug. 1870 i Vellingshøj, Sct. Olai, Hjørring,^²¹⁹ blev døbt den 11 Sep. 1870 i Sct. Olai Kirke, Hjørring, og døde den 25 Dec. 1956 i Vejgaard, Vidstrup, Hjørring,^²²⁰ i en alder af 86 år.

ii. Martine Sophie Jensen [2816] ²¹¹ blev født den 28 Jul. 1872 i Vellingshøj Hede, Sct. Olai, Hjørring,^{²¹¹^,221} blev døbt den 7 Okt. 1872 i Sct. Olai, Hjørring,^²¹¹ og døde den 27 Okt. 1872 i Vellingshøj Hede, Sct. Olai, Hjørring.^²²²

6 iii. Gårdmand Martin Jensen [3] (født den 15 Sep. 1873 i Vellingshøj Hede, Sct. Olai, Hjørring - døde den 10 Maj 1954 i De Ganles Hjem, Hjørring)

Notater: Faddere var Gaardsmandskone Johanne Marie Andersdatter af Gaarrestrup, Ane Marie Pedersdatter af Krustrup, Gaardmand Erik Chr. Pedersen af Gaarrestrup, Gaardmand Lars Olesen af Vellingshøj og Anders Pedersen af Krustrup.

1. Mariane boede hos Gaardmand Niels Pedersen [2704] i 1845 i Sovkrog, Tornby, Hjørring. ²²³

2. Hun blev konfirmeret i 1855 i Sct. Olai Kirke, Hjørring. ²²⁴ Kundskab g, opførsel mg.

3. Hun boede hos Gaardmand Niels Pedersen [2704] i 1850 i Nørre Tornby, Tornby, Vennebjerg, Hjørring. ²²⁵

4. Mariane boede hos Gaardmand Niels Pedersen [2704] i 1855 i Sct. Olai, Hjørring. ²²⁶

5. Hun boede hos Gaardmand Niels Pedersen [2704] i 1860 i Sct. Olai, Hjørring. ²²⁷

6. Mariane boede hos Gårdmand Jens Jørgen Jensen [11] i 1870 i Sct. Olai, Hjørring. ¹⁷⁷ ^,201

14. Husmand Søren Christian Larsen [45], søn af Fisker Lars Christian Jensen [46] og Helene Michelsdatter [47], blev født den 14 Mar. 1839 i Lønstrup Klitmark, Maarup, Hjørring,^²²⁸ blev døbt den 5 Maj 1839 i Maarup Kirke, Hjørring, og døde den 4 Apr. 1916 i Nr. Tornby, Tornby, Hjørring,^²²⁹ i en alder af 77 år.

Notater: Noteret som uægte da moderen ikke var gift med faderen ved dåben. Det blev de kort efter.
S.C.L.. havde efter giftermålet i nogle år et husmandssted i V. Horne og boede senere forskellige steder, sidst i Raien.
Han bkev kaldt Rai-Søren.

1. Søren boede hos Fisker og Smed og Huusmand Michel Sørensen [3897] i 1840 i Maarup, Hjørring. ²³⁰

2. Han boede hos Fisker Lars Christian Jensen [46] i 1845 i Lønstrup by, Mårup, Hjørring. ²³¹

3. Søren boede hos Fisker og Smed og Huusmand Michel Sørensen [3897] i 1850 i Maarup, Hjørring. ²³²

4. Han blev konfirmeret den 13 Apr. 1853 I Rubjerg Kirke, Hjørring. ²³³ Ret gode kundskaber, meget god opførsel.

6. Han boede i 1860 i Jelstrup, Hjørring. ²³⁵ Tjenestekarl hos sognepræst Christian Gustav Svelmøe.

7. Han gjorde tjeneste i militæret i 1862 i Randers. Ved 5. Dragon Regiment. ²³⁶
Højde 64 1/2 tommer.
1862 Drg 5 Regt (5. Dragon Regiment)
1/1 1870 S: Forst: 5 Drg Regt. (Soldat i Forstærkningen ved 5. Dragon Regiment)
Afsked i 78.

8. Han boede i 1870 i Nørre Tornby, Tornby, Hjørring. ²³⁷ Karl hos købmand Niels Christian Jacobsen.

9. Han boede i 1880 i V. Horne, Horne, Hjørring. ⁷⁵ Husejer.
EAK: har ikke kunnet finde ham i realregisteret for Horne. Måske var han ikke ejer men indsidder (boede til leje).

10. Han boede i 1890 i Nørre Tornby, Tornby, Hjørring. ²³⁸ Tyende hos købmand Mads Kristian Svensen.

11. Ejendommen del af matr 133 i Sønder Tornby, Tornby, Hjørring den 22 Jun. 1891. ²³⁹ ^,240 ^,241
Brugsret i 50 år. Mikkel Christensen Thirup sælger matr 133 til Gaardejer Christen Iversen af Krage 27 oktober 1890, med den betingelse at køberen respekterer at sælger har indrømmet tjenestemand Søren Christian Larsen ret til at have et hus stående på ejendommen, samt ret til brug af den nærmest omkring sammenliggende jord. Christen Iversen specificerer brugsretten 22 jun 1891 med hensyn til størrelse og beliggenhed indenfor matr 133. Ingen nærmere forklaring af hvorfor Søren Christian Larsen har fået denne indrømmelse. Og hvorfor kaldes han tjenestemand? Der er måske familie indblandet. Søren Christian Larsens hustru Ane Kristine Jensdatter er datter af Jens Jørgensen Krage, som er bror til Anne Jørgensdatter gift med Iver Jensen, som er far til Christen Iversen omtalt ovenfor.

12. Ejendommen del af matr 133 i Sønder Tornby, Tornby, Hjørring den 22 Jun. 1891. ²⁴² Realregister. Søren Christian Larsen køber brugsretten i 50 år for et stykke jord matr 133 S. Tornby af Christian Iversen 22 juni 1891. Salg af samme 4 nov 1918 af Ane Kirstine Larsen til Ane Nielsine Larsen.

13. Han boede i 1901 i Rajen, Tornby, Hjørring. ²⁴³ Alderdomsunderstøttelse.

14. Han boede i 1906 i Rajen, Tornby, Hjørring. ²⁴⁴ Teglværksarbejder og alderdomsunderstøttelse.

15. Han boede i 1911 i Nørre Tornby, Tornby, Hjørring. ²⁴⁵ Jordbruger og Husmand, Alderdomsunderstøttelse.

16. Han boede i 1916 i Nørre Tornby, Tornby, Hjørring. ²⁴⁶ Alderdomsunderstøttelse.

17. Der blev foretaget skifte efter ham den 5 Apr. 1918 I Tornby, Hjørring. ²⁴⁷ Skiftesag anmeldt af datterdatter Anna Larsen Nr. Tornby. Alderdomsunderstøttet Søren Christian Larsen, Nr. Tornby. 77 Aar gl.. Enken: Ane Kirstine Larsen, Nr. Tornby.

18. Ejendommen del af matr 133 i Sønder Tornby, Tornby, Hjørring den 4 Nov. 1918. ²⁴⁸ Salg af brugsret til del af matr 133 i S. Tornby.

19. Ejendommen del af matr 133 i Sønder Tornby, Tornby, Hjørring den 3 Apr. 1924. ²⁴⁹ Skøde og transport på brugsret fra Ane Nielsine Larsen til Bernt Andreas Iversen.

Brugsret 13 juli 1891 til Søren Chr. Larsen.
Brugskontrakt. I mit Skjøde af 2. August 1890 læst 27 Oktober s. A. paa Matr. N. 133 af S. Tornby, Tornby Sogn er det anført at jeg skal respektere, at der er overladt Tjenestemand Søren Chr. Larsen Ret til Brug af den nærmest omkring et Hus, som han har staaende paa Ejendommen, liggende Jord. I denne Anledning meddeler jeg, Gaardejer Chr. Iversen af Krage herved bemeldte Søren Chr. Larsen Brugsret paa dette Jordstykke i 50 Aar fra Dato paa følgende Vilkaar:
1. Jordstykket er 5 Favne bredt i Østre Ende, 48 Favne i nordre, 49 Favne i vestre og 79 Favne i søndre side. Fra et Punkt der ligger 20 Favne syd 'for Husbygningen og lige mod vest til Hirtshalsvejen skal Brugeren have Fæst ad en 6 Alen bred Vej over min Ejendom. Vejen og Overkjørslen til Hirtshalsvejen skal anlægges og vedligeholdes af Brugeren, dog at jeg skal udføre Jordarbejdet, uden Tillæg af Drænrør, ved Anlæget af Overkørslen. Græsretten paa Vejen er min.
2.Brugeren kan overddrage sin Ret til andre. Han og efterfølgende Brugere har den i mit nævnte Skjøde om handlede Ret til Udstykning og Skjøde paa egen Bekostning. Udstykningsomkostningerne overstiger ikke 20 Kr.
3. I vederlag for Skatter og Afgifter betaler Brugeren hver 1. Januar 50 Øre. Udebliver Betaling nogensinde udover den 15. Januar bøder Brugeren til Ejeren 10 Kr. hver gang saadan Udeblivelse sker.
4. Brugeren respektere i enhver Henseende Indholdet af mit og tidligere Adkomster og Hæftelser paa min nævnte Ejendom. Underskrevne Bruger indgaar paa foranstaaende Brugsrettens værdi er 30 Kr.
Udstedt i Hjørrin, den 13 Juni 1891
Ejer: Christian Iversen. Bruger: Søren Chr. Larsen m.f.p.
Vidner: A. Jakobsen M. C. Sørensen
Aflæst 31/3 1927 Nr. 6022, men ej udsl.
Aflyst 29/7 1927 Nr. 1535

Salg af brugsret 19 oktober 1918 til Ane Nielsine Larsen (datter af Ane Kirstine Larsen).
2396 Skøde og Transport paa Brugsret. Underskrevne Søren Chr. Larsens Enke Ane Kirstine Larsen af Nr. Tornby transporterer og endelig overdrager herved til Frøken Ane Nielsine Larsen, ibd. den mig iflg. Adkomst, læst samtidig hermed, og min afdøde Mand efter Brugskontrakt læst 22. Juni 1891, tilhørende Brugsrettighed til et Jordstykkeaf Matr. Nr. 133 Sdr. Tornby i Tornby Sogn, stiftet for oprindelig 50 Aar fra 13. Juni 1891 at regne med Ret til Udstykning og Skøde. Ligeledes skøder og endelig overdrager jeg Ane Nielsine Larsen det paa Jordstykket staaende Hus med mur- og sømfast Tilbehør. Nogen Købesum er ikke betalt, men af Hensyn til Stempel
og Tinglæsningansætter vi paa Tro og Love det overdragnes Værdi til 300 Kr. Overtagelsen har fundet Sted. Omkostningerne bæres af Skødemodtagerinden. Til Bekræftelse underskrives vidnefast, idet bemærkes, at det overdragne er et saakaldt jordløst Hus. Nr. Torny den 19. Oktober 1918. Som Køber Anna Nielsine Larsen. Til Vitterlighed om Oplæsnin, Vedtagelse og Underskrift: Christen Peter Christensen, Jens M. Jensen. Foranstaaende ses ikke at være vurderet til Ejendomsskyld. Hjørring Amtstue 28 Oktober 1918. Stage Nielsen, Fm. Gebyr 25 Øre. Kuratorbeskikkelse forevist.

Skiftprotokol for brugsret 19 oktober 1918 Søren Chr. Larsen.
2397 Udskrift af Vennebjerg Herreds Skifteprotokol. Aar 1916 den 5. April blev for Vennebjerg Herreds Skifteret anmeldt at Søren Christian Larsen af Nr. Tornby den 4 s.M. var afgaaet ved Døden 77 Aar gl efterladende sig Enken Ane Kirstine Larsen. Boet udlagt Enken som Vederlag for Begravelsesudgifter. Udskriftens rigtighed bekræftes. Hjørring Købstad og Vennebjerg Herred den 9. August 1918. M. Barfoed. Gebyr 38 Øre, Stempel og Papir 55 Øre, 93 Øre, Nititre Øre. Nærværende Skifteudskrift bedes tinglæst som Adkomst for Søren Chr. Larsens Enke Ane Kirstine Larsen paa den hendes afdøde Mand iflg. Kontrakt, læst 22. Juni 1891, tilhørende Brugsrettighed i oprindelig 50 Aar til et Jordstykke af Matr, Nr 133 Sdr. Tornby, Tornby Sogn. Retsanmærkning frafaldes. Værdien ansættes paa Tro og Love til 300 Kr. Hjørring, den 19 Oktober 1918. For Vedkommende. F. Kloch. Foranstaaend ses ikke ar være vurderet til Ejendomsskyld. Hjørring Amtstue 28. Okt 1918. Stage Nielsen. Fm Gebyr 25 Øre

Skøde og transport af brugsret 3 apr 1924 fra Ane Nielsine Larsen til Bernt Andreas Iversen.
93 Skøde og Transport paa Brugsret Underskrevne Husejerske Ane Nielsind Larsen gift med Peder Chr. Pedersen, Horne, transporterer og endelig overdrager herved til Bernt Andreas Iversen af Sdr. Tornby, den mig iflg. Adkomst, læst 4 November 1918 tilhørende Brugsret til et Jordstykke af Matr Nr 133 Sdr Tornby, Tornby Sogn, stiftet for opr. 50 Aar fra 13 Juni 1891 at regne, med ret til Udstykning og Skøde. Endvidere skøder og endelig overdrages herved til Bernt Andreas Iversen det paa Jordstykket staaende Hus med mur- og sømfast Tilbehør. den for Overdragelsen akkorderede købesum 800 Kr, er af Køberen berigtiget ved Udstedelse af Renteobligation. Det solgte, som Køberen har overtaget, og hvoraf han svarer fremtidige Skatter og Afgifter, hjemles ham paa Lovlig Maade. Paa Tro og Love attesteres, at købesummen stemmer med Værdien. For det stemplede Papirs Skyld bemærkes, at 700 Kr anslaas for at være Værdien af Huset og 100 Kr for Brugsretten. Omkostningerne ved nærværende Skøde og Transport er fælles for Parterne. Hjørring, den 25 marts 1924. Bernt Andreas Iversen. Peder Chr. Pedersen. Ane Nielsine Larsen. Herved attesteres: skyldsætningens Rigtighedog at Parcellen i Forbindelse m Matr Nr 16 b N Tornby (app 8/12 11919) er vurderet til Ejendomsskyld til 8000 Kr. Ingen Restancer af Amtstueskatter. Hjørring Amtstue, d 1 Apr. 1924. Ulæseligt Navn. L p M K og V H samt B K og B H T. den 3/4 1924 og pr. Vielsesattest forevist Juhl

Parnotater: Forlovere ved vielsen var husmændene Lars Peter Christensen i Raien og Christoffer Nielsen i Nr. Tornby.

i. Jensine Larsen [242] blev født den 31 Jan. 1871 i Nørre Tornby, Tornby, Hjørring,^²⁵³ blev døbt den 10 Apr. 1871 i Tornby Kirke, Hjørring, og døde den 3 Maj 1954 i Hirtshals Hvilehjem, Horne, Hjørring,^²⁵⁴ i en alder af 83 år.

ii. NN Larsen [5384] er født den 31 Jan. 1871 i Nørre Tornby, Tornby, Hjørring^²⁵⁵ og døde den 31 Jan. 1871 i Nørre Tornby, Tornby, Hjørring.

iii. Else Larsen [243] blev født den 21 Maj 1873 i V, Horne, Horne, Hjørring,^²⁵⁶ blev døbt den 20 Jul. 1873 i Horne Kirke, Hjørring, og døde den 5 Okt. 1954 i Aarup Kær, Vrejlev, Hjørring,^²⁵⁷ i en alder af 81 år.

7 iv. Laura Kirstine Larsen [40] (født den 9 Nov. 1875 i V. Horne, Horne, Hjørring - døde den 3 Jul. 1952 i De Ganles Hjem, Hjørring)

v. Jens Andreas Larsen [323] blev født den 30 Aug. 1877 i V. Horne, Horne, Hjørring,^²⁵⁸ blev døbt den 11 Nov. 1877 i Horne Kirke, Hjørring, og døde den 26 Jul. 1882 i Raien, Tornby, Hjørring,^²⁵⁹ i en alder af 4 år.

vi. Helene Jørgine Larsen [320] blev født den 30 Aug. 1877 i V. Horne, Horne, Hjørring,^²⁶⁰ blev døbt den 11 Nov. 1877 i Horne Kirke, Hjørring, og døde den 30 Okt. 1958 i Højris Hvilehjem, Ikast, Ringkøbing,^²⁶¹ i en alder af 81 år.

15. Ane Kristine Jensdatter (Krage) [43], datter af Jens Jørgensen Krage [50] og Else Christensdatter [6], blev født den 3 Mar. 1838 i Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring,^²⁵¹ blev døbt den 5 Mar. 1838 i Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring, og døde den 26 Dec. 1927 i Horne, Hjørring,^²⁵² i en alder af 89 år.

Dåbsnotater: Hun blev hjemmedøbt d. 5. Marts 1838 af Præsten og fremstillet i Uggerby Kirke d. 17. Juni samme Aar. Faddere var Michel Christensens Hustru, Else Frandsdatter af Diget, Pigen Johanne Terkildsdatter af Tolstrup og Johanne Jørgensdatter fra Tornby samt Gaardmand Jens Christensen af Uggerhøj, Christen Jespersen i Skeen Mølle og Niels Christensen af Hamborg.

Notater: Refereret fra Vendsyssel Tidende 4. december 1966:
Da jagten "Ædel" af Nørre Tornby forliste:

Fire mennesker omkom i forrygende orkan under den norske kyst.
Det er i aar 100 aar siden, jagten "Ædel" af Nørre Tornby forliste ud for Egernsund paa den norske vestkyst. Fire mand af besætningen omkom.
---------
Styrmanden, Christen Pedersen, fra i Kjul, Asdal Sogn, og matros Frands Christensen Bruun, Tornby, fandtes døde i kahytten. De øvrige , skipper Jens Thomsen, Nørre Tornby, og kok Søren Jensen Krage, Uggerby, fandt deres død i bølgerne.
---------
Især haardt ramt var enken efter skipper Jens Thomsen, Ane Kirstine Jensen, da hun udover manden også mistede en yngre bror, kokken Søren Jensen Krage. Begge født i Tolstrup, Uggerby Sogn, hvor faderen, Jens Jørgensen Krage, var gårdmand.
Hun var født i 1840 og døde i Vester Horne 1929 hos en gift datterdatter. Hun havde kun et barn med sin første mand Jens Thomsen, som var født i Rain, Tornby Sogn. Hun giftede sig i 1872 med Søren Chr. Larsen, (Rai-Søren), født i Lønstrup 1839, død i Rain 1916. I dette ægteskab var der ni børn, af hvilke flere døde i en ung alder

1. Ane boede hos Jens Jørgensen Krage [50] i 1840 i Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring. ²⁶²

2. Hun boede hos Jens Jørgensen Krage [50] i 1845 i Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring. ²⁶³

3. Ane boede hos Jens Jørgensen Krage [50] i 1850 i Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring. ²⁶⁴

4. Hun blev konfirmeret den 18 Apr. 1852 I Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring. ²⁶⁵ God Kundskab, meget god opførsel.

5. Hun boede hos Jens Jørgensen Krage [50] i 1855 i Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring. ²⁶⁶

6. Ane boede hos Jens Jørgensen Krage [50] i 1860 i Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring. ²⁶⁷

8. Hun boede hos Husmand Søren Christian Larsen [45] i 1880 i V. Horne, Horne, Hjørring. ⁷⁵

10. Ane boede hos Husmand Søren Christian Larsen [45] i 1901 i Rajen, Tornby, Hjørring. ²⁴³

11. Hun boede hos Husmand Søren Christian Larsen [45] i 1906 i Rajen, Tornby, Hjørring. ²⁴⁴

12. Ane boede hos Husmand Søren Christian Larsen [45] i 1911 i Nørre Tornby, Tornby, Hjørring. ²⁴⁵

13. Hun boede hos Husmand Søren Christian Larsen [45] i 1916 i Nørre Tornby, Tornby, Hjørring. ²⁴⁶

15. Ane boede hos Ekstrapostbud Peder Christian Pedersen [249] i 1925 i Horne, Hjørring. ²⁷¹

I sine optegnelser om "Slægten fra Tolstrup" fortæller Søren Krage bl.a. følgende:

Ane Kristine tjente som kokkepige paa Mølgaard i Asdal. Engang hun var i Asdal Kirke og gik til alters, forbigik præsten, Pastor Friis, hende, da vinen blev uddelt, og dette gav anledning til megen sladder. Pastor Friis var kendt som en haard dommer, og det blev saa udlagt saadan, at præsten måtte vide noget, da han undlod at tildele hende vinen. Rygterne fløj, men ét var alle da enige om, at det ikke var tilfældigt, at han gik forbi hende. Stine (Ane Kristine) var ulykkelig og beklagede sig til sin far, der så gik til Pastor Friis, men denne erklærede, at han ikke anede, at han havde forbigaaet nende; hvis det var sket, var grunden den, at alterkalken var saa lille, at den ikke kunde svare til et hold alter gæster, hvorfor der maatte fyldes vin i den under uddelingen. Havde han forbigaaet pigen, skyldtes det hans dårlige syn og intet andet. Men sagen fik et efterspil. Pastor Friis var stadig i strid med strandfogederne, som han beskyldte for, at de ved enhver lejlighed forurettede bjærgerne ved strandinger. "Kalksagen" mente de, gav gyldig grund til at anklage præsten, og derfor blev sognefoged og strandfoged Chr. Nørgaard, Stejlbjerg, sendt til ham. Herom skriver Pastor Friis i sine erindringer: "Den 22. September 1860 begik jeg en fejltagelse ved alterets sakraments uddeling, hvorom jeg længe efter fik meddelelse, men nogle dage før Jul kom Chr. Nørgaard til mig og truede med at ville angive det, hvis jeg ikke vilde holde op med at hjælpe bjærgerne mod strandfogederne. Dertil sagde jeg nej og meldte så selv sagen til provsten; derved blev det indtil foråret, da en strandfoged i Uggerby, Jens Krage, der for misligheder tidligere var afsat som sognefoged og strandfoged (ikke rigtigt, strandfoged var han til sin død), af fortrydelse over, at amtet havde givet klagerne over strandfogedernes overgreb medhold, lod indrykke et meget ondsindet stykke i "Aalborg Stiftstidende" angående denne fejltagelse. Der blev derefter affordret mig en erklæring, og jeg tildeltes nu en alvorlig Irettesættelse samt en bøde paa 15 Rdlr."
At "Kalksagen" var gaaet Pastor Friis nær, viser en udtalelse i Asdal Kirke: "Jeg må berøre en sag, som, skønt den har tildraget sig i 1860, dog først i fjor kom til offentlig påtale, og denne angår min forseelse ved nadverens uddeling, som I alle kender. Jeg siger ikke dette for at bede mig undskyldt eller tilgivet; thi jeg ved, at jeg for lengst både er undskyldt og tilgivet af menigheden, men for at takke denne for dens verdige holdning i denne sag."-Hvordan sagen berørte Stine, hører vi intet om.

Den dag Ane Kristine og Jens Thomsen blev gift, var der samtidig med brylluppet begravelse paa Uggerby Kirkegaard, og dette blev af mange udlagt som et ondt varsel. Jens Thomsen var fører af Thomas Jensens (stor Tammes) jagt Ædel. Sejladsen til Norge var sluttet for 1866, og "Ædel" var sat i land. Men da december måned det år havde mildt og stille vejr, bestemte "Stor Tamnes", at "Ædel" skulde gøre endnu en tur til Norge. Flæsk og kød var der allerede oplag af, og smør og korn kunne skaffes. Han henvendte sig så til Jens Thomsen (Raj Jens), der dog ikke var glad for at sejle til Norge paa denne årstid, og Stine var endnu mere ked af, at han skulle af sted og bad ham saa mindeligt om at sige nej. "Stor Tammes sagde, at hvis han var ked af det, skulle han ikke gøre det, for der var nok en anden, der vilde være glad for turen, og så skulle "Ædel" da også ud at sejle til foråret, så det var da godt nok at vide, hvem der ønskede at sejle. Stine græd og tiggede sin mand for at sige Nej, nu havde hun været ene, da deres lille pige var død, saa nu skulle han blive hjemme hos hende. Kampen var hård for Jens Thomsen, vel også fordi der efter kendinges Udsagn var saa fint og kærligt et forhold mellem ægtefællerne, at det omtaltes og beundredes af andre, men af hensyn til hentydningen om, at der også skulle sejles til foråret, syntes han, at han var nødt til at sige ja, og det blev så bestemt, at "Ædel" saa hurtigt som muligt skulde til søs og lastes. I det fine vejr blev lasten hurtigt bragt ombord, og kursen blev sat mod Norge. I Risör blev der i hast losset og ladet, og d. 31. December 1866 forlod "Adel" Østre Risör, lastet med sild og træ. Nævnte dag beskrives saadan: solen forlod en skyfri himmel og spredte sine guldfarvede straaler ud over et spejlglat hav. I forening med fuldstændig vindstille og let frost var det en saa pragtfuld solnedgang paa denne årstid, at mange benyttede denne sjældent skønne aften til at aflægge hinanden besøg. Endnu var der ingen sne faldet, og hvem kunde ane, at der forinden kl. 12 samme aften vilde opstaa en frygtelig orkan med voldsomt snefald, der varede i 3-4 dage, hvor det var saa godt som umuligt at komme fra det ene hus til det andet. Denne aften ved soInedgang lettede jagten "Ædel" sit anker, der har sikkert været stor giæde ombord, da sejlene var sat, og skuden stod ud af skærgaarden med en let brise af nordøst, og mandskabet, som bestod af skipper Jens Thomsen, Raien, styrmand Christen Pedersen, Kjul, matros Frands Christensen Brun og kok Søren Jensen Krage, har nok glædet sig over, at maaske allerede nytaarsdag kunne de kaste anker paa Tornby Red. 6 uger efter denne aften blev jagten "ÆdeI" fundet og indbjerget af fiskere fra Egersund i Norge. Skuden var kæntret, skipperen og styrmanden fandtes døde i kahytten, mens de 2 andre havde fundet deres grav i bølgerne. - Stine var utrøstelig, og da hun fik vished om Jens Thomsens død, fældede hun hårde domme over dem, der harde sendt skuden af sted. De havde ikke skyet at ofre menneskeliv, bare de havde kunnet tjene penge. Stine blev bitter, den friske, glade kone fra før forliset viste sig ikke mere, hun syntes, der var begaaet en forbrydelse mod hende, som hun aldrig glemte. Nogle år efter blev Stine som nævnt gift med Søren Christian Larsen, og de boede forskellige steder, sidst i et hus ved Hjørring-Hirtshalsvejen, syd for Raien.

Ane blev derefter gift med Skipper Jens Thomsen [14334], søn af Thomas Jørgensen [5259] og Johanne Jensdatter [14327], den 25 Dec. 1864 i Uggerby Kirke, Hjørring.²⁷² Jens blev født den 6 Okt. 1838 i Rajen, Tornby, Hjørring,^²⁷³ blev døbt den 8 Okt. 1838 i Rajen, Tornby, Hjørring, og døde i Jan. 1867 i Kattegat, i en alder af 28 år.

Dåbsnotater: Han blev hjemmedøbt paa grund af sygdom d. 8. Oktober 1838 og fremstillet i Tornby Kirke d. 26. December samme år. Gudmoder var gårdmand Iver Jensens Søster, Johanne Jørgensdatter i Krage, og faddere var gårdmændene Christen Hansen og Iver Jensen, begge af Krage, samt gårdmand Jens Jørgensen Krage i Tolstrup og gårdmand Christen Hansens hustru Maren i Krage.

Dødsnotater: Druknede i Januar 1867 under en sejlads fra Risør i Norge til Tornby.

Notater: J.T. sejlede som skipper på jagten "Ædel", der ejedes af Thomas Jensen; d. 31. december 1866 forlod "Ædel" Østre Risør i Norge, men samme aften opstod der en frygtelig orkan, der varede i 3-4 dage, og herunder forliste skibet, og de 4 ombordværende, heriblandt Jens Thomsen, omkom.

1. Jens boede hos Thomas Jørgensen [5259] i 1840 i Rajen, Tornby, Hjørring. ²⁷⁴

2. Han boede hos Thomas Jørgensen [5259] i 1845 i Rajen, Tornby, Hjørring. ²⁷⁵

3. Jens boede hos Thomas Jørgensen [5259] i 1850 i Rajen, Tornby, Hjørring. ²⁷⁶

4. Han boede hos Johanne Jensdatter [14327] i 1860 i Rajen, Tornby, Hjørring. ²⁷⁷

i. Else Thomsen [241] blev født den 8 Nov. 1866 i Nr. Tornby, Tornby, Hjørring,^²⁷⁸ blev døbt den 16 Nov. 1866 i Tornby Kirke, Hjørring, og døde den 17 Nov. 1866 i Nr. Tornby, Tornby, Hjørring.^²⁷⁹

5. generation

Dåbsnotater: Knud, døbt i Thistr. Kirke d. 31 aug. Parentes Thomas Madsen og Mette Christensd, af Heetofte og blev barnet frembåren af Christine Christensd. af Krarup. Spons. Christen Mechlenborg af Krarup, Gyde Madsen ibid Mads Madsen Giødsvang, Jens Sørensen Geil, Anna Jensd. ibid.

Notater: Knud Thomsen var gårdejer, først i Østerby, Sdr. Omme Sogn (købt 17-mar-1826), og senere fra 1843 Nollund, Grindsted Sogn.

1. Knud boede hos Fæstegårdmand Thomas Madsen [880] i 1801 i Tistrup, Ribe. ²⁸²

2. Han gjorde tjeneste i militæret i 1817. ²⁸³ ^,284 Landsoldat 1817.
1827 i St. R. 4 Btl.
Afskediget 1840.

3. Han ejede ejendom den 17 Mar. 1826 I Østerby, Sdr. Omme, Vejle. ²⁸⁵ Knud Thomsen køber ejendom (3 Tdr, 1 Skp, 1 1/2 Alb) af Hans Pedersen for 280 rd.

6. Han blev nævnt ved skiftebehandlingen for Maren Jepsdatter [870] den 22 Sep. 1840 I Ribe hos Nørvang-Tørrild Herredsfoged. ⁸³

7. Ejendommen matr 3a i Nollund, Grindsted, Ribe den 24 Sep. 1844. ²⁸⁷ Knud Thomsen køber ejendom (7 Sk, 2 1/4 Alb) af Christen Nielsen for 300 rd.

9. Han boede i 1850 i Nollund, Grindsted, Ribe. ⁸⁵ Huusfader lever af sin jordlod.

11. Der blev foretaget skifte efter ham hos Anst Herredsfoged den 5 Mar. 1856 I Ribe. ⁸⁶

Knud Thomsens skøde på gården i Østerby er tinglæst d. 17. marts 1826 og lyder som følger:

"Underskrevne Selvejergaardmand Hans Pedersen af' Østerby i Omme Sogn, der er gift med afdøde Gaardnand Jens Mathiasens Enke Mette Marie Jensdatter tilstaar og herved for alle gør vitterlig, at ligesom jeg ved mundtlig Overenskomst haver solgt og afhændet, saaledes ogsaa med fuld Ejendomsret sælger og skøder og overdrager jeg hermed fra mig og mine Arvinger til Knud Thomsen af Ansager Sogn den mig tilhørende og i Omme Østerby beliggende Gaard med tilhørende Ejendomme som skyldes af Ager og Engs Hartkorn 3 Skp. 1 Fjdk. 1 Alb.,samt indkøbte Tiender, samt 1 Stk. Engjord i Dørsling Mose, Hammeman Herred, og endelig Gaardens Besætning alt uden Undtagelse, end hvad jeg ved Aftægtskontrakt af Dags Dato har forbeholdt mig og Hustru. Og med de samme Rettigheder, Herligheder og Byrder, som jeg har ejet det efter min Fomands derpaa havende Skader og Adkomster, som herved overlades til Køberen.
For disse overdragne Ejendome har Køberen Knud Thomsen nu berigtiget den accorderede Købesum 180 Rdlr. 2 Mk. 9 Sk. Sølvmynt, og han forrenter en i Gaarden indestaaende lignende Sum til afdøde Jens Mathiasens 5 yngste Døttre. Thi erklærer jeg som en Følge heraf ingen Rettighed at have til eller i det solgte, men lover at hjemle Køberen det for enhvers lovlige Paatale.

Vejle, d. 6. December 1825.

Hans Pedersen, Østerby. "

Udover det i skødet nævnte er ejendommen behæftet med aftægtsydelse til Jens Mathiasens moder, Kirsten Hansdatter, og Knud Thomsen skal endvidere yde aftægt til sælgeren og hans hustru. Denne aftægtsydelse er formuleret i en aftægtskontrakt, og heri ses bl.a. følgende:

"Jeg Hans Pedersen og Hustru Mette Marie Jensdatter forbeholder os til Brug i vores Livstid, den Plet Agerjord som ligger sønden for Aaen og kaldes Gosmose Ager tillige med den sønden for Ageren liggende Mose og Eng saavel som det Stykke Eng "Skjeldkrog" kaldet. Paa Gosmose Ageren skal Køberen Knud Thomsen paa egen Bekostning lade opføre 8 Fag Hus til Beboelse Og fri Brug for Sælgeren og Hustru. Til Opførelsen maa tages 3 Fag Hus af Gaardens Bygning, og skal dette Hus indrettes med Vinduer og med Loft over 3 Fag. Skorsten og forsynes med 2 gode Sengesteder, og Resten bliver at indrette til Lade, Kostald, Høgulv alt som det anses hensigtsmæssigt Og forsvarligt. Ligeledes skal Køberen sætte en forsvarlig Brønd, alt skal være i fuldkommen Stand d. 24. Juni 1826.
Køberen Knud Thomsen forpligtes til at drive Jorden for Aftægtsfolkene, samt Bjergning af' Høsten i rette Tid, Og han skal aarlig hjemkøre 10 Læs Tørv fra Silmmelshede, 20 Læs Klyne og 1 Læs Lyseklyne. Saa laenge Hans Pedersen har Kræfter, skal han selv forrette Gangarbejdet ved Jordens Dyrkning, og han udtager af Besætningen 1 Ko, 1 Kvie Og 20 Faar Og desuden en Del Redskaber bl.a. 1 Spade, 1 Lyngle og noget Haandværkstøj, Hvilke Dele ved Hans Pedersens og Hustrus dødelige Afgang skal tilfalde deres Arvinger imod at de besørger Arveladerens hæderlige Begravelse efter Egnens Skik og Brug, men Huset og Jorden falder tilbage til Gaardens Ejer. Knud Thomsen skal, dersom Aftægtsfblkene bliver syge være bepligtet til at hente Præsten til dem Og igen at befbrdre Præsten tilbage. Til Sikkerhed for disse Rettigheder skal Aftægtsfolkene have lste Panteret i Gaarden."

1840 dør som nævnt Maren Jepsdatter, Og i skiftet efter hende ses bl.a. følgende:
Knud Thomsen opgav deres børn at være: Jep Knudsen - 14 år, Thomas Knudsen - 8 år, Thomas Christian Knudsen - 4 år, Hans Knudsen - 2 1/2 år, Mette Knudsdatter - 15 år, Marie Knudsdatter - 12 år og Mette Marie Knudsdatter - 9 år. Den afdødes brødre gårdmand Jørgen Jepsen fra Uddegård i Ansager Sogn og gårdmand Bertil Jepsen i Qvie i Ansager Sogn var tilstede og overtog som fødte værger værgemålet for de umyndige, således at den førstnævnte påser sønnnernes og sidstnævnte døtrenes tarv.
Af boet nævnes 1 fyrbard, 3 halmstole, 1 stueur, 1 sengs klæder bestående af 1 dyne, 1 bredsel, 2 puder, 1 lagen, 1 seng med samme indhold, 1 strygejern, 1 kaffekande, 5 hvide tallerkener, 1 tragt, 1 bænk, 2 hamre, 1 knibetang, 1 lille bord, 1 stol, 1 seng med klæder som foran, 1 omhæng, 1 saltkasse, 1 hylde, 2 knive, 1 jerngryde, 1 kobberkedel, 1 kærne, 2 spande, 1 rist, 1 pande, 1 indklemme, 1 dejgtrug, 1 kødgaffel, 1 tinrække, 1 hylde, 2 kar, 1 anker, 1 lysestage, 1 uldsaks, 1 halmkurv, 1 dunk, 1 sæt mangletøj, 1 dragkiste, 1 seng med 1 dyne, 1 bredsel, 5 puder, 1 lagen og 1 omhæng.
I gården var der 1 hel beslagen vogn samt avlsredskaber og noget håndværktøj m.m. Besætningen var 2 heste, 6 køer, 3 kvier, 5 kalve, 17 får og 11 lam. Enkemanden fremlagde hans skøde af 6. december 1825, læst d. 17. marts 1826. Boet sættes til en værdi af ialt 1007 rdlr. 1 mk. 12 sk. og udgiften opgøres til ialt 543 rdlr. 2 mk 5 Sk., og der er altså 463 rdlr. i behold til arv og deling. Heraf får enkemanden det halve og resten deles imellem børnene. Sønnerne får hver 41 rdlr. 5 mk. 12 4/11 Sk., døtrene hver 20 rdlr. 5 mk. 14 2/11 sk. Enkemanden fbrhøjer disse summer, så sønnerne får hver 50 rdlr. og døtrene hver 25 rdlr. sølv.
Døtrene skal desuden have 1 forsvarlig sengs klæder og fri bryllupsgilde efter skik Og brug, Og der gives børnene sikkerhed i ejendommen med panteret næst efter aftægten.

1843 flytter Knud Thomsen til Nollund, og hans skøde på gården der, lyder
som følger:

"Jeg underskrevne Christen Nielsen af Hallund Bye, tilstaar og hermed for alle vitterliggjør, at jeg haver solgt ligesom jeg hermed fuldkommen skjøder og aldeles overleverer fra mig og mine Arvinger til velagte Enkemand Knud Thomasen fra Østerbye i Sdr. Omme Sogn mit hidtil paaboende Sted i Nollund Bye, Grindsted Sogn, Slavgs Herred, Ribe Amt, der staar for Hartkorn 5 Skp., og efter den nye Matricul 7 Skp. og 2 1/4 Alb. Hvilke sidste træder i Kraft d. 1. Januar 1844 med alle sine tilhørende Ejendomme i Bye og Mark samt de paa Stedet værende Huusbygninger. Og da Køberen rigtig og redelig har betalt mig den accorderede Kiøbesumma 300 Rigsbankdaler Sølv, saa skal fra nu af bem. Sted med alle sine Herligheder og Rettigheder tilhøre bem. Knud Thomsen som en lovlig kiøbt Ejendom, hvilken jeg eller Arvinger skal være pligtig at hiemle ham; bem. Sted har jeg ejet efter Skiøde af 16. Februar 1845, tinglæst d. 1. August 1845. Dog bemærkes at Knud Thomasen holder sig Contracten efterrettelig oprettet mellem Niels Andersens Hustru Kirsten Mortensdatter og Niels Pedersen Nollund af Dato 25. Juni 1813. Til Stadfæstelse under min Haand i 2de Vidners Overværelse, og maa dette mit udgivne Skiøde til Tinge læses uden nogen Varsel, Nollund, d. 11. December 1845. "

Efter Knud Thomsens død blev der afholdt skifte, der påbegyndtes d. 5. marts 1856, og heraf fremgår bl.a.:
Enken Johanne Kirstine Nielsdatter mødte med sin lavværge Morten Nielsen Nollund. Hun opgav deres fælles børn at være Niels Knudsen - 7 år, Maren Knudsen - 4 år, Martin Knudsen - 1 år og følgende med afdøde Maren Jepdatter avlede børn: Jeppe Knudsen - 30 år, Mette Knudsdatter - 28 år, Mette Marie Knudsdatter - 24 år, Thomas Knudsen - 23 år, Thomas Christian Knudsen - 19 år og Hans Knudsen - 17 1/2 år. Jeppe Knudsen blev værge for sine søskende. Boets ejendom var 1 gård i Nollund By efter skøde læst d. 24. september 1844 af Hartkorn 7 Skp. 2 1/4 alb., gl. skat 4 rdlr. 26 Sk., der vurderes til 600 rdlr. og 1 parcel indkøbt ved utinglæst skøde 18. juni 1853 af hartkorn 3 fjdk. 1 1/2 alb., gl. skat 51 Sk., der vurderes til 100 rdlr.
Gårdens besætning, ind- og udbo vurderes til 200 rdlr. , og boets værdi var således ialt 900 rdlr. Herfra går gæld og skifteomkostninger, og der bliver da tilbage til arv og deling ialt 577 rdlr. 4 mk. 9 sk. Heraf får enken halvdelen og resten deles mellem børnene, så sønnerne hver får 22 rdlr. 10 10/17 Sk., døtrene hver 11 rdlr. 5 5/17 sk. For arven gives der i pant i gården. Dog får de ældste deres arv indsat i Nørvang-Torrild herreds oveformynderi sammen med deres mødrene arv. For de yngste gælder det, af; de skal have renter af pengene fra deres 18. år. Efter sit giftermål med enken får Morten Pedersen d. 20. november 1859 vielsesattesten tinglæst som adkomst på gården i Nollund.

Fra lokalarkivet i Billund:

Nollundvej 116. Matrk. 3a Nollund.
Her boede fra 1770 Rasmus Pedersen og Kirsten Pedersdatter som fæstere for Doctoratet i Ribe. Rasmus døde 1779. Kirsten blev året efter gift med ungkarl Peder Christensen af Bøvl. Han 24 og hun 47 år. 1786 solgte Doctoratet sine gårde i Grindsted sogn. Peder Christensen fik også skøde på sin gård, 6 skæpper for 64 Rd. Skøde 12-12-1788. I samme Protocol som den foregående. Gårdene er sandsynligvis delt i den tid Doctoratet har ejet dem. 1798 Peder Christensen sælger til Niels Jensen også kaldet Synderborg, gift med Abelone Pedersdatter. De har børnene Peder og Maren. 1809, nu får også denne gård en urolig tid. Vi nærmer os statsbankerotten. Først Anders Christensen et år, så Hans Jensen, næste ejer Hans Mogensen Jensen, 1832, tilbage til Hans Jensen. Han bytter med naboen Christen Nielsen på matrk. 2. 1843 sælger Christen Nielsen til Knud Thomsen, enkemand med fire børn født i Sønder Omme.

Folketælling 1850.
Knud Thomsen, 54 år, f. i Tistrup, 2æ.
Johanne Kirstine Nielsdatter, 31 år, i sognet, 1æ.
Mette Marie Knudsdatter, 19 år, Sønder Omme, hans datter, væverske.
Thomas Knudsen, 15 år, hans søn,
Jeppe, 24 år, hans søn, (er i krigen).
Niels, 1 år, født i sognet, deres søn.
Kirsten Mortensdatter, 71 år, Sønder Omme, enke, almisselem.

Efter Knud Thomsens død blev Johanne Kirstine gift med Morten Pedersen 1859. I 1877 er Johanne enke anden gang. Samme år sælger hun gården til sønnen Niels Knudsen, gift med Else Jacobsen. De solgte 1913 til sønnen Hans Carl Knudsen. Han havde gården ti år. 1923 solgte han til Nielsine Knudsen. Hun kom fra Jerrig. 1927 byttede hun med Kristian Jensen (Huus), gift med hendes søster Gertrud født Nielsen fra Urup, de solgte 1947 til Kristian Daugård Hansen fra Krogager, gift med Kirstine Riis fra Thorstrup. Fra dem 1992, til Claus Karlskov Forsing og Marie Regitze Alshauge.

Parnotater: Forlovere ved brylluppet var sognefoged Jørgen Jeppesen af Uddegård og gårdfæster Christen Thomsen af' Krogager.

i. Gårdmand Jeppe Knudsen [972] blev født den 30 Jan. 1826 i Østerby Mark, Sønder Omme, Vejle,^²⁹² blev døbt den 30 Jan. 1826 i Østerby Mark, Sønder Omme, Vejle, og døde den 25 Maj 1908 i Kærbøl, Grindsted, Ribe,^²⁹³ i en alder af 82 år.

ii. Mette Knudsdatter [1044] blev født den 13 Jul. 1827 i Østerby Mark, Sønder Omme, Vejle,^²⁹⁴ blev døbt den 13 Jul. 1827 i Østerby Mark, Sønder Omme, Vejle, og døde den 12 Jun. 1879 i Lintrup, Ribe,^²⁹⁵ i en alder af 51 år.

iii. Marie Knudsdatter [1167] blev født den 11 Feb. 1829 i Østerby Mark, Sønder Omme, Vejle,^²⁹⁶ blev døbt den 12 Apr. 1829 i Sdr. Omme Kirke, Vejle, og døde den 24 Jun. 1845 i Tange, Gørding, Ribe,^²⁹⁷ i en alder af 16 år.

iv. Mette Marie Knudsdatter [1168] blev født den 24 Feb. 1831 i Østerby Mark, Sønder Omme, Vejle,^²⁹⁸ blev døbt den 24 Mar. 1831 i Sdr. Omme Kirke, Vejle, og døde den 30 Jul. 1921 i Aalling, Ansager, Ribe,^²⁹⁹ i en alder af 90 år.

v. Arbejdsmand Thomas Knudsen [1185] blev født den 1 Okt. 1832 i Østerby Mark, Sønder Omme, Vejle,^³⁰⁰ blev døbt den 18 Nov. 1832 i Sdr. Omme Kirke, Vejle, og døde den 23 Nov. 1887 i Toftlund, Haderslev,^³⁰¹ i en alder af 55 år.

vii. Gårdejer Hans Knudsen [1684] blev født den 28 Maj 1838 i Østerby Mark, Sønder Omme, Vejle,^³⁰² blev døbt den 29 Jul. 1838 i Sdr. Omme Kirke, Vejle, og døde den 21 Apr. 1917 i Lærkeholt, Skovlund, Ansager, Ribe,^³⁰³ i en alder af 78 år.

Knud blev derefter gift med Johanne Kirstine Nielsdatter [873], datter af Gårdmand Niels Mortensen [877] og Maren Nielsdatter [878], den 30 Jul. 1848 i Grindsted Kirke, Ribe.³⁰⁴ Johanne blev født den 4 Jul. 1819 i Lyne, Ribe^³⁰⁵ og blev døbt den 4 Jul. 1819 i Lyne, Ribe.

1. Johanne boede hos Gårdejer Knud Thomsen [869] i 1850 i Nollund, Grindsted, Ribe. ⁸⁵

2. Hun boede hos Gårdejer Knud Thomsen [869] i 1855 i Nollund, Grindsted, Ribe. ²⁸⁸

3. Hun blev nævnt ved skiftebehandlingen for Gårdejer Knud Thomsen [869] den 5 Mar. 1856 I Ribe hos Anst Herredsfoged. ⁸⁶

5. Hun boede hos Niels Knudsen [874] i 1870 i Nollund, Grindsted, Ribe. ³⁰⁷

6. Johanne boede hos Niels Knudsen [874] i 1880 i Nollund, Grindsted, Ribe. ³⁰⁸

7. Hun boede hos Niels Knudsen [874] i 1901 i Nollund, Grindsted, Ribe. ³⁰⁹

8. Johanne boede hos Niels Knudsen [874] i 1906 i Nollund, Grindsted, Ribe. ³¹⁰

i. Niels Knudsen [874] blev født den 4 Okt. 1849 i Nollund, Grindsted, Ribe,^³¹¹ blev døbt den 2 Dec. 1849 i Grindsted Kirke, Ribe, og døde den 11 Maj 1925 i Nollund, Grindsted, Ribe,^³¹² i en alder af 75 år.

ii. Maren Knudsen [875] blev født den 11 Maj 1852 i Nollund, Grindsted, Ribe,^³¹³ blev døbt den 27 Jun. 1852 i Grindsted Kirke, Ribe, og døde den 18 Apr. 1944 i Thyregod Plejehjem, Vejle,^³¹⁴ i en alder af 91 år.

iii. Martin Knudsen [876] blev født den 9 Apr. 1855 i Nollund, Grindsted, Ribe,^³¹⁵ blev døbt den 28 Maj 1855 i Grindsted Kirke, Ribe, og døde den 30 Okt. 1944 i Kirstinelund, Gjelballe, Skanderup, Ribe,^³¹⁶ i en alder af 89 år.

Dåbsnotater: Hun blev hjemmedøbt d. 7. september og fremstillet i kirken d. 5. oktober 1800, båret til dåben af Eske Christensens datter Ane Kirstine af Påbøl, og faddere var Peder Andersen og hustru af Ålling, Eske Christensen af Påbøl, Ole Jepsen og Christen Tiphede af Udde, Jep Møllers datter Ellen, Christen Kragbjergs datter af Ansager Og Jens Bertelsens hustru af Mølby.

Dødsnotater: Hun døde d. 8. maj 1840 under et besøg hos sin broder, sognefoged Jørgen Jeppesen på Uddegård. Hun blev begravet i Sønderomme, men er ikke indført i kirkebogen for Sønderomme.

1. Maren boede hos Gårdejer Jeppe Bertelsen [871] i 1801 i Uddegaard, Ansager, Ribe. ³¹⁷

2. Hun blev nævnt ved skiftebehandlingen for Gårdejer Jeppe Bertelsen [871] den 26 Maj 1814 i Uddegaard, Ansager, Ribe. ³¹⁸

4. Hun boede hos Gårdejer Knud Thomsen [869] i 1840 i Østerby, Sdr. Omme, Vejle. ⁸²

5. Maren boede hos Gårdejer Knud Thomsen [869] i 1834 i Sdr. Omme, Vejle. ²⁸⁶

6. Der blev foretaget skifte efter hende hos Nørvang-Tørrild Herredsfoged den 22 Sep. 1840 I Ribe. ⁸³ Til arvingerne bliver der til deling 463 Rd 5 Mk 7 Sch. Gården står til hartkorn 3 Tdr, 1 Skp, 1 1/2 Alb. og vurderes til 625 Rd.

1. Han blev nævnt ved skiftebehandlingen for Husmand Rasmus Christensen [3995] den 30 Jun. 1835 I Ribe hos Anst-Slavs Herredsfoged. ³²²

3. Han boede i 1845 i Bolding, Hejnsvig, Ribe. ¹²⁴ Huusmand lever af sin jordlod.

4. Han boede i 1850 i Bolding, Hejnsvig, Ribe. ¹²⁵ Huusmand, lever af sin jordlod.

6. Ejendommen matr 4 i Fugdal, Hejnsvig, Ribe den 18 Aug. 1857. ³²⁴ Realregister.

7. Ejendommen matr 4 i Fugdal, Hejnsvig, Ribe den 18 Aug. 1857. ³²⁵ Anders Rasmussen køber matr 4 (6 skp, 3 Fjdk, 1 1/4 Alb) og matr 14q (1 1/2 Alb) af Christen Jørgensen for 690 rd.

10. Ejendommen matr 4 i Fugdal, Hejnsvig, Ribe den 9 Jan. 1877. ³²⁷ Anders Rasmussen sælger sin ejendom i Fugdal til Hans Christian Nielsen for 1200 kr. + aftægt til Anders Rasmussen og hustru som er sat til 1200 kr.

i. Rasmus Andersen [4019] blev født den 4 Jan. 1837 i Vorbasse, Ribe,^³³³ blev døbt den 4 Jan. 1837 i Vorbasse, Ribe, og døde den 4 Jan. 1837 i Vorbasse, Ribe.^³³⁴

9 ii. Mette Kirstine Andersen [864] (født den 14 Aug. 1841 i Bolding, Hejnsvig, Ribe - døde den 15 Mar. 1926 i Klink, Hejnsvig, Ribe)

19. Ane Margrethe Christensdatter [868], datter af Christen Mathisen [3997] og Mette Kirstine Mortensdatter [3998], blev født den 15 Jan. 1812 i Høllund, Vorbasse, Ribe,^³³¹ blev døbt den 16 Jan. 1812 i Vorbasse, Ribe, og døde den 17 Jan. 1900 i Bolding, Hejnsvig, Ribe,^³³² i en alder af 88 år.

Dåbsnotater: Hjemmedøbt d. 16 Januar. I kirken d. 16 Febr. Christen Matthisen i Hyllund og Hustrue Mette Maria. Faddere: Barnet Moster fra Lindknud, Peder Madsen, Jens Baggersgaard, Matthias Christensen.

1. Hun blev nævnt ved skiftebehandlingen for Christen Mathisen [3997] den 9 Mar. 1826 I Vorbasse, Ribe. ³³⁵

2. Ane boede hos Søren Pedersen [13826] i 1834 i Nebel, Vorbasse, Ribe. ³³⁶

3. Hun boede hos Husmand Anders Rasmussen [867] i 1840 i Bolding, Hejnsvig, Ribe. ³²³

4. Ane boede hos Husmand Anders Rasmussen [867] i 1845 i Bolding, Hejnsvig, Ribe. ¹²⁴

5. Hun boede hos Husmand Anders Rasmussen [867] i 1860 i Fugdal, Hejnsvig, Ribe. ¹²⁷

6. Ane boede hos Husmand Anders Rasmussen [867] i 1850 i Bolding, Hejnsvig, Ribe. ¹²⁵

7. Hun boede hos Husmand Anders Rasmussen [867] i 1855 i Fugdal, Hejnsvig, Ribe. ¹²⁶

8. Ane boede hos Husmand Anders Rasmussen [867] i 1870 i Fugdal, Hejnsvig, Ribe. ³²⁶

9. Hun boede hos Husmand Anders Rasmussen [867] i 1880 i Fugdal, Hejnsvig, Ribe. ³²⁸

10. Ane boede hos Husmand Anders Rasmussen [867] i 1890 i Fugdal, Hejnsvig, Ribe. ³²⁹

Dåbsnotater: Faddere var Ingeborg Christensen fra Gjørding, Peder Simonsen af Jaconhøi, Ebe Hansen, Jens Andersen af Thuesbøl, Hans Ebesen af Gammelby, ?.
Hans navn er her angivet som Simon Damgaard.

Dødsnotater: Var aftægtsmand hos sin søn Niels Jacob Simonsen på Aagaard. Døde som enkemand.

1. Ejendommen Aagaard i Suurhauge, Brørup, Ribe den 7 Jan. 1808. ³⁴⁰ Aagaard (7 Sk, 2 Fk, 1 1/3 Alb) solgt af Jeppe Hansen til Mads Iversen for 800 rd.

2. Ejendommen Aagaard i Suurhauge, Brørup, Ribe den 2 Sep. 1814. ³⁴¹ Aagaard (7 Sk, 2 Fk, 1 1/2 Alb) solgt af Mads Iversen til Peder Christensen for 200 rbd. N: V. (Nye Rigsbankdaler Navne Værdie, som var 6 gange værdien af gamle Rd).

3. Ejendommen Aagaard i Suurhauge, Brørup, Ribe i 1820. Matrikelkort 1820-1865.

4. Han blev konfirmeret den 14 Apr. 1822 I Lindknud Kirke, Ribe. ¹⁴⁵ ^,342 1. søndag efter påske i 1822.
Kundskab god og opførsel god.
Var tjener i Skovhøj da han blev konfirmeret.
Hans far var gårdejer af Damgaard.
Hans dåb er her (fejlagtigt) angivet som 27 apr 1804.

5. Information om Lauge Laugesen [2644]s ejendom Aagaard 4 Jul. 1823 Suurhauge, Brørup, Ribe. ³⁴³

6. Information om Niels Mathiassen [2671]s ejendom Aagaard 21 Dec. 1827 Suurhauge, Brørup, Ribe. ³⁴⁴

7. Simon boede hos Niels Mathiassen [2671] i 1834 i Brørup, Ribe. ³⁴⁵ ^,346

8. Ejendommen Aagaard i Brørup, Ribe den 7 Apr. 1837. ³⁴⁷ Realregister for Aagaard.

9. Ejendommen Aagaard i Suurhauge, Brørup, Ribe den 7 Apr. 1837. ³⁴⁸ Simon Hansen køber Aagaard (7 Sk, 2 Fk, 1 1/2 Alb) af Niels Mathiesen for 300 rd.

10. Han indgik aftale om pension til Niels Mathiassen [2671] sammen med sin hustru 7 Apr. 1837 Aagaard, Brørup, Ribe. ³⁴⁹

14. Ejendommen Aagaard i Surhauge, Brørup, Ribe den 14 Nov. 1851. ³⁵¹ Simon Hansen køber matr. 8b (5 Sk, 1 Fk, 1/4 Alb), udstykket fra Gravensgaard, af Jeppe Thygesen for 200 rd.

17. Ejendommen Aagaard i Suurhauge, Brørup, Ribe i 1865. Matrikelkort 1865-1918.

18. Ejendommen matr 7b og 8b i Suurhauge, Brørup, Ribe den 11 Okt. 1867. ³⁵² Simon Hansen sælger matr 7b (1 Sk, 3 Fk, 2 1/2 Alb) og 8b (2 Sk, 2 Fk, 1/2 Alb) til Søren Jørgensen (hans svigersøn) for 700 rd.

19. Ejendommen Aagaard i Suurhauge, Brørup, Ribe den 1 Nov. 1867. ³⁵³ Simon Hansen sælger Aagaard til Christen Adsersen (hans Svigersøn). Matr 7a (1 Td, 3 Sk, 2 Alb) og matr 8c (2 Sk, 2 Fk, 2 3/4 Alb) for 1000 rd.

20. Han gik på pension sammen med sin hustru den 1 Nov. 1867 I Aagaard, Brørup, Ribe. ³⁵⁴ Aftægtskontrakt for Simon Hansen og hustru. Hos Christen Adsersen samtidig med at denne køber Aagaard.

21. Han boede hos Kvæghandler Christen Adsersen [2803] i 1870 i Surhave, Brørup, Ribe. ³⁵⁵

22. Information om Gårdejer Niels Jacob Simonsen [861]s ejendom Aagaard 24 Nov. 1876 Brørup, Ribe. ¹⁴⁸

23. Simon boede hos Gårdejer Niels Jacob Simonsen [861] i 1880 i Aagaard, Brørup, Ribe. ¹⁴⁹

24. Han boede hos Gårdejer Niels Jacob Simonsen [861] i 1890 i Aagaard, Brørup, Ribe. ⁴⁶

25. Information om Gårdejer Niels Jacob Simonsen [861]s ejendom Aagaard 19 Feb. 1892 Suurhauge, Brørup, Ribe. ¹⁵⁰

26. Information om Gårdejer Niels Jacob Simonsen [861]s ejendom Aagaard 19 Jul. 1912 Suurhauge, Brørup, Ribe. ¹⁵⁴

27. Information om Gårdejer Niels Jacob Simonsen [861]s ejendom Aagaard 19 Jul. 1912 Suurhauge, Brørup, Ribe. ¹⁵⁵

28. Ejendommen Aagaard i Surhauge, Brørup, Ribe i 1918. Matrikelkort 1918-1976.

29. Ejendommen Aagaard i Suurhauge, Brørup, Ribe i 1976. Matrikelkort 1976-1997.

Gården Aagaard i Surhave, Brørup opstod i 1806 da den blev udstykket fra Suurhauge Gaard.

Omkr. 1770 boede der to familier i Suurhave Gaard. Hans Pedersen med familie og Peder Laugesen med familie. Hans Pedersen (Ladefoged) var sogneraadsformand i Brørup Sogn og han var fæstegaardmand (hartkorn 3 Td, 3 Fdk) under Sønderskov Gods. Peder Laugesen var fæstegaardmand (hartkorn 4 Td, 6 Skp, 2 Fdk) hos Justitsraad og borgmester i Ribe Fridsch.

Peder Laugesens far Lauge Pedersen boede i Surhave ihvertfald fra 1703 da han bliver gift. Han har formentlig været fæstegårdmand på den del af Surhave gård som Peder Laugesen senere overtog. Lauge Pedersens kone Inger Pedersdatter var fra Surhave da de bliver gift i 1703. I 1688 matriklen er der to gårde i Surhave. Den ene ejes af sognepræst i Ribe Søren Nielsen og er fæstet af Niels Christensen og Niels Hansen (hartkorn 6 Tdr, 2 Skp). Den anden er en del af Kg. Majestæts Ryttergods og fæstet af Peder Vogensen (hartkorn 3 Tdr, 2 Skp, 2 Alb).

24 sep 1782 frikøber Peder Laugesen sin fæstegaard Suurhauge gaard for tiender.
23 jul 1787 køber Lauge Pedersen sin fars Peder Laugesens fæstegaard Suurhauge paa auction efter afdøde Justitsraad og borgmester i Ribe Fridsch.
2 dec 1791 Lauge Pedersen + hans far Peder Laugesen sælger Suurhauge til Jeppe Hansen, som var svigersøn af Peder Laugesen.

Peder Laugesen er søn af Lauge Pedersen, som er bedstefar til Lauge Laugesen, som senere køber Aagaard. Lauge Laugesen var far til Johanne Laugesdatter gift med Simon Hansen.

Det første skøde til Aagaard blev givet af Jeppe Hansen fra Surhauge Gaard til Mads Iversen som kom fra Malt sogn. Gården har intet navn på dette tidspunkt. Skødet er udstedt 13 jun 1806. Ribe, Gørding-Malt Herredsfoged Skøde- og Panteprotokol 1805-1813 side 198 (folio 190). Jeppe Hansen sælger til Mads Iversen:

Jeg underskrevne Jeppe Hansen af Suurhauge, Brørup Sogn, Malt Herred og Ribe Amt, gjør witterlig at have solgt og afhændet ligesom jeg hermed sælger, skjøder og afhænder til Mads Iversen, som sidst beboede paa Stedet Estruplund paa Estrup Mark i Malt Sogn. a. Den westre ende af min Ager Mark, med underliggende Eng, som med søndre Side støder til den saakaldede søndre Aaen, med westre og nørre side til Stilde Aaen og med den østre side deels til Hans Pedersen Mark og deels til mine fra dette Kjøb tilbageblevne Ejendommer, det forstaar sig selv, at hvad Heder som findes i denne Plet følger med i Kjøbet, de Kirkejorder som ligger imellem de solgte Ejendomme reserveres aldeles og er dette Kjøb uvedkommende. b.Den: ? Hede Kratbusker og Overdrev som ligger langs østen indtil Grauengaard Mark, alt saaledes som den over Suurhauge Mark forsattede Kant udviser. c. Den I fent? af de til min gaard xdrende? og henhørende klyre? Moser, som bestemmes ved Lodkastning fra hvad Side samme hvormod skal falde d. Kongens og Kirkens anpart Korn og Quægtiender af det solgte følger Kjøberen uden særdeles Betaling, ligesom og hvad Kornsted som findes i Kjøberens jorder, samt de Huusbygninger som er opførte samme Sted.- Eftersom Kjøbesummen 800.00 siger otte Hundrede Rigsdaler mig nu er betalt saa skal ovenanførte Ejendomme staaende for 7 Skp, 2 Fdk, 1 1/3 Alb samt Huusbygninger og Ejendom saaledes som anført, alt med fuldkommen Ejendoms Ret og Herlighed og med samt det som jeg efter Skjøde af dato 2 dec 1791 og Kjøbskontrakt dat 18 Nov s: a: hidindtil ejet haver, herefter tilhører Kjøberen bemelte Mads Iversen og hans Arvinger som jeg og Arvinger forpligtes at hjemle efter Loven. Til denne Separation har jeg erholdt det Høykongl. Rentekammers naadige Tilladelse dat: De solgte Ejendomme maa ingensinde afhændes til en Hovedgaards Komplettering. Stedets Bygninger skal Kjøberen forderligt i Landkassen lade assurere. Iøvrigt skal Kjøberen i alle maader holde sig den passerede Separation og Udskiftning nøjagtig efterrettelig. Dette af mig udgivne Skjøde maa uden varsel og paa min eller Arvingers Bekostning, læses og Protokolleres hvor og naar forlanges.

Til medstillelse vidnefast under min Haand og Segl Suurhauge den 13 juni 1806 Jep Hansen.

Til witterlighed underskrives efter Begjæring J Jensen Jensen Christoffersen

Kjøberen Mads Iversen og Efterkommere har ret til at ryde en Vej fra sin Mark i østen til Pedsteveien, tværs over min Jeppe Hansens Mark mod de søndre ender af Agerlandet, tilstaaet JHS.

Idet ingen Kjøbskontrakt eller skriftlig Conditioner om denne Handel imellem os har været oprettet, det bekræftes hermed med vore Hænders Underskrift. datum ut supra Jeppe Hansen Mads Iversen Imod dette Skjødes Tinglysning haves ikke noget at indvende Moltke

Mads Iversen sælger Aagaard til til Peder Christensen 3 juni 1814. På dette tidspunkt har gården fået sit navn. Ribe, Gørding-Malt Herredsfoged, Skøde- og Panteprotokol 1813-1819 side 103 (folio 98). Aagaard solgt af Mads Iversen til Peder Christensen:

Fredagen den 2. September 1814 Mads Iversen i Aagaard Brørup Sogn Malt Herred og Ribe Amt gjør vitterligt: at have solgt og afhændet ligesom jeg og hxxxxx sælger skjøder, afhænder til Peder Christensen Krølle af Eskelund mit hidindtil xxxxd og xxxboende Sted Aagaard kaldet beliggende paa Suurhauge Mark med pastaaende bygninger og tilliggende Eiendomme staaende for Hartkorn 7 Skp, 2 Fjdk, 1 1/2 Alb.- Eftersom Kjøbesummen 200 Rbdl N. V. Siger To Hundrede Rigsbankdaler Navne Værdie mig nu er betalt, saa kan den bemeldte Gaard med Bygningerog tilliggende Eiendomme nu, med fuldkommen Eiendomsret og Herlighed og med samme Ret som jeg ifølgeSkjøde at 10 Juni 1806 Kxx og hixxx til ind haver, hvilket Skjøde nu tinglæst 22 nov 1808 herefter tilhøre Kjøberen førnævnte Peder Christensen Krølle og hans Arvinger som jeg og Arvinger forpligter at hjemle efter Loven. De Kirkejorder som ligger imellem det solgte Steds Jorder, resorneng aldeles og er dette Kjøb uvedkommende.- Kongens og Kirkens Anpart Korn og Quægtiende af sidste Jorder følger med i Kjøbet uden særdeles Betaling.- Bygningerne ? og Sted Stedser han bliver i bynedindsen erhuneret.- Eiendommen maa ingen sinde afhændes til en Hovedgaards Complettering Kjøberen Peder Krølle og Efterkommere paa Aagaard har Ret til at nyde en Vei fra sin Mark i Østen til ? ? Peder Jakobsens nunixxd Mark mod den Søndre Ende af Aggerlandet. Det solgte Sted har Peder Christensen Krølle allerede modtaget, men alle Skatter og andre Rentebutxxx som bør sxxx og af Stedet i alle Henseender til 1. Januari 180x, betaler Sælgeren ximed at nyde Gotgjørelsen for mxxx og Fxxxs Lenerxxx efter Forordning af 29. October 1813.- Dette af mig udgivne Skjøde ? uden Stempel læses og xxdoullinges og hvor og naar forlanges. Til Bekræftelse vidnerfast Underskrevet og Segl.- Aagaard den 3. Juni 1814.- Mads Iversen med ført Pen (xx)
Til Vitterlighed underskrevne efter begjæring Niels Nielsen af Graulund med ført Pen. J.Jensen i Christianshøi. Om denne Handel er ingen Skriftlig Kjøbe Contract oprettet, hvilket anden Ende Tilbud bekræftes med Hunkxxx Stedxxx Datum ut supra. Mads Iversen med ført Pen

Peter Christensen sælger Aagaard til Lauge Lauridsen 4 juli 1823. Ribe, Gørding-Malt Herredsfoged, Skøde- og Panteprotokol 1819-1824 side 232 (folio 412). Peder Christensen sælger Aagaard til Lauge Lauridsen. Lauge Lauridsen finansierer tildels købet ved 2 panteobligationer hver på 80 Rbd. Den ene fra Morten Hansen født i Gjerndrup på tiden i Kjøbenhavn. Den anden fra William Pedersen i Mølvad, Brørup.

Fredagen den 4. July 1823 Peder Christensen Krølle af Aagaard i Brørup Sogn Malt Herred og Ribe Amt gjør vitterlig At have solgt og afhændet ligesom jeg og hermed sælger skjøder og afhænder til Lauge Lauridzen af Fiering mit hidtil eiende og paaboende Sted Aagaard kaldet, beliggende paa Suurhauge Mark med paastaaende bygninger og tilliggende Ejen domme staaende for Hartkorn 7 Skp. 2 Fjdk, 1 1/2 Alb. Eftersom Kjøbe summen 300 Rbd. N. V. siger tre Hundrede Rigsbankdaler ? Værdie mig nu er betalt, saa skal bemeldte Sted med bygninger og tilliggende Eiendomme med fuldkommen Eiendomsret og Herlighed og med samme Ret jeg ifølge Skjøde af 3. Juny 1814, det hidtil ? at haver, praldet Skjøde er tinglæst 2. Sep 1814 herefter tilhører Kjøberen førnævnte Lauge Lautitzen og hans Arvinger som jeg og Arvinger forpligter at hjemle efter Loven. De Kirkeheeder som ligger imellem det solgte Steds Jorder, ? aldeles og er dette Kjøb uvedkommende. Kongens og Kirkens Anpart Qvægtiende af Stedets Jorder følger med i Kjøbet uden særdeles Betaling. Ligexxx ? (ulæseligt) baandkarsten ?. Eiendommen maa ingensinde afhændes til en Hovedgaards Komplettering Kjøberen Lauge Laugesen og Efterkommere har Ret til at ? en vei den sin Mark a østen til sidste (ulæseligt) naar Peder Christensen (ulæseligt) Mark mod den søndre Ende af Agerlandet. Det solgte (ulæseligt) Kjøberen Lauge Lauritzen Skatter og Afgifter af Stedet Aagaard fra 10. Januar 1823 at ingen ? af mig udgiven Skjøde maa uden varsel læses og paa (ulæseligt) og naar (ulæseligt) Vitterligheds. Aagaard d. 21 Januar 1815. ? Christensen (xx) (ulæseligt) Begjæring underskrevne Peder Jakobsen Suurhauge. Peder Rebslager Brørupgaard. (ulæseligt) (ulæseligt) Underskrifter med Hænders (ulæseligt) Datum ut supra. Peder Christensen Lauge Lauridtsen

Niels Mathiesen overtager Aagaard fra Kjersten Ottosdatter 21 december 1827. Kjesten Ottosdatter er på daværende tidspunt enke efter Lauge Lauridsen.og er gift med Niels Mathiesen. Ribe, Gørding-Malt Herredsfoged, Skøde- og Panteprotokol 1824-1828 side 479 (folio 456) Niels Mathiesen overtager Aagaard fra Kjersten Ottosdatter.

Niels Mathiesen sælger Aagaard til Simon Hansen 7 april 1837. Simon Hansen er gift med Johanne Laugesdatter som er datter af Lauge Laugesen. Der bliver samtidig oprettet en aftægtskontrakt for Niels Mathiesen. Ribe, Gørding-Malt Herredsfoged Skøde- og Panteprotokol 1805-1927 side 50. Skøde på Aagaard.

Aagaard brænder i 1848 og genopføres af Simon Hansen. Han havde ikke forsikret, så det var et alvorligt slag.

Simon Hansen sælger Aagaard til Christen Adsersen 1 november 1867. Christen Adsersen er gift med Johanne Marie Simonsen som er datter af SImon Hansen. Der bliver samtidig oprettet en aftægtskontrakt for Simon Hansen. Ribe,Gørding-Malt Herredsfoged, Skøde- og Panteprotokol 1867-1869 side 26 (folio 24). Simon Hansen sælger Aagaard til Christen Adsersen.

Christen Adsersen sælger Aagaard til Niels Jacob Simonsen 24 november 1876. Niels Jacob Simonsen er søn af Simon Hansen. Ribe, Gørding-Malt Herredsfoged, Skøde- og Panteprotokol 1875-1877 side 240 (folio 527). Christen Adsersen sælger Aagaard til Niels Jacob Simonsen.

Niels Jacob Simonsen sælger Aagaard til Jens Andersen 19 juli 1912. Af Niels Jacob Simonsens 4 børn udvandrer 3 drenge til USA og 1 pige (min farmor) bliver gift med en landmand og bosat i Lindknud. Så der er ingen til at overtage gården og den bliver derfor solgt udenfor familien. Ribe, Gørding-Malt Herredsfoged 1860-1958, 1865 Brørup II Tuesbøl, Surhave m.fl. B85-SP88-1950 side 70. Realregister for Aagaard.

Jens Andersen sælger Aagaard til Jeppe Jensen Ram 26 januar 1917. Ribe, Gørding-Malt Herredsfoged 1860-1958, 1865 Brørup II Tuesbøl, Surhave m.fl. B85-SP88-1950 side 70. Realregister for Aagaard.

Aagaard nedbrænder i 1927 og bliver genopført i 1929. Dog ikke samme sted, men på den anden side af Stilde å.

Jeppe Jensen Ram sælger Aagaard til Verner Viborg Christensen 16 maj 1947. Ribe, Gørding-Malt Herredsfoged 1860-1958, 1865 Brørup II Tuesbøl, Surhave m.fl. B85-SP88-1950 side 70. Realregister for Aagaard.

Aagaard består af hovedmatriklen 7a. Matriklerne 8b, 8c og 8f har også været en del af Aagaard. Matriklerne 7a og 8c udgør det oprindelige Aagaard (ca 50 td. land). Matriklerne 8c og 8f er hver på ca. 25 td.land. Gaardens bygninger lå oprindelig på matriklen 7a ned mod åen. Det nyopførte stuehus ligger på matriklen 8f.

I dag (2019) er jorden solgt fra Aagaard, men det nyopførte stuehus eksisterer stadig på Møllevej 4. Motorvejen fra Kolding til Esbjerg går tværs gennem ejendommen og matriklerne er blevet ændret.

Fra "Brørup Sogns Historie" af Aug. F. Schmidt side 141-151
SURHAVE EJERLAV

Surhave nævnes 9/11 1504 i et Tingsvidne paa Malt Herredsting. Da var Niis Perssen i Suehaff Tingsvidne. Anført paa et Pergamentsbrev i Føvling Kirkes Arkiv. 29/5 1512 nævnes paa et Pergamentshrev i Ribe Kapitels Arkiv, at Nis Perssen i Swrhaffue er Tingholder paa Malt Herreds Ting. 1531 32 er der ikke ret Markskel mellem Adserbøl i Lindknud Sogn og Surhave Mark. Der gives af denne Grund kgl. Befaling til, at der med det allerførste gøres ret Markskel mellem de to Besiddelser, saa det kan afgøres, hvad Hr. Ove Vincents Lunge, Rigsraad og Ridder, med Rette ejer i Surhave og paa Gerndrup Mark.

1664 angives Surhave at bestaa af 3 Gaarde. 1682 var her 2 Gaarde med 8,40 Tdr. Hartkorn. Dyrket Areal 109,7 Tdr. Ld.
1683 var de to Surhavegaardes Marker delt i 11 Tægter. Kirketægt. Gammel Hulvejs Tægt. Brørupvadstægt. Troldagerstægt. Tingvejstægt. Jammeragertægt. Grentægt. Hedeagretægt. Hungeragrevangstægt. Vesterhøjvangstægt samt Tofteagrene. Disse Navne oplyser lærerigt om Vejforhoid, Overtro, Tingstedets Nærhed, Bonitet, Bevoksning m.v. I Surhave boede 1683 Niels Christensen og Niels Hansen. Der var da her ingen Overdrift.Kvæget græssede paa Lyngheden. Ingen Skovpart eller Gærdsel. De to mænds Gaarde tilhørte Sognepræst i Ribe, Søren Nielsen I Aarenes løb er der udparcelleret temmelig meget paa Surhavemarkerne. I Matriklen 1844 nævnes Surhavegaarde som en Bebyggelse paa ikke mindre end 9 Gaarde med et Hartkorn paa ialt 30 Tdr. 4 Skp. 2 Fdk. 2 1/2 Alb.

Den gamle SURHAVEGAARD, der var paa over 600 Tdr. Land, var daarligt bygget af Pil, Hessel og Bøg, men efter en Brand 10/11 1871 blev de nedbrændte Bygninger opført solidt og hensigtsmæssigt efter Tidsforholdene. En Mand, benævnt "æ stuer Bødker", var mistænkt for Ildspaasættelsen. Han havde nogle Aar i forvejen taget en 2 aarig Stud. Skindet fandtes ved hans Bopæl; det var nedgravet og 2 Mænd aflagde Ed paa, at det var Skindet af det stjaalne Dyr. Bødkeren fik 2 Aar i Tugthuset. Surhavegaard brændte paany 22/11 1929 ved Kortslutning. Hans Ladefoged til Surhavegaard var den første i Sognet, som købte sin Gaard fri fra Estrup. Han kom til Surhavegaard o. 1760 og er oldefader til Gdr. Chr. Thygesen, Skovbjerg. Hans Ladefogeds Efterfølger paa Gaarden var hans Søn Frands Hansen, der overtog den 1807. Han solgte den første Parcel fra o. 1820. 1846 fik Frands' Svigersøn Hans Peder Thygesen, Surhavegaard, hvorfra der ved Stilde Plantages Stiftelse 1869 solgtes en betydelig Lod.Derefter var Gaarden knap 250 Tdr.Land. 1873 købtes den af Jacob Nielsen, 1884 af Hans Søberg, 1906 af Jakob Weimann. Da var Surhavegaard 206 Tdr. Land i Areal. Hr.Rathmann Var Ejer af Gaarden i kort Tid, hvorefter den solgtes til Niels Peter Nielsen fra Jerslev i Vendsyssel 1908. 1914 købtes den af Otto Hougaard fra Lilballe. 1916 af Nis Pedersen fra Nr. Nebel. 1918 af Gaardslagtere fra Randers, der kort Tid efter solgte til Jens Buus fra Ølst, han var her fra 1918-1922. Derefter Kommissionær P. Jensen, Vejen, 1922-23. Saa Aage Jessen fra Vejleegnen 1923-27. Dernæst Sønderjyden Søren Dahl 1927-31, da Hypotekforeningen overtog Gaarden. 1932 købtes Surhavegaard af dens nuværende Ejer Alfred Sørensen. Gaarden, der har Mtr. 5a m.fl. af Surhave Ejerlav, var i 1916 paa 206 Tdr.Land. Dette Aar blev der frasolgt 94 Tdr. Land til Otto Hougaard, N. C. Snabe og Jakob Koed. Surhavegaard er nu paa 52 ha.

1924 blev de ovennævnte 94 Tdr. Land delt i to Parceller. Paa den ene byggedes Gaarden ROSENLUND, Mtr. 5k (24 ha), hvis Ejer er Bloch Hansen. Paa den anden Parcel byggedes i 1924 NYGAARD, Mtr.5i (29 ha). Nygaards Jorder, der købtes af Chr.Thygesen og som kostede 10,000 Kr., ejes nu af Søren Peder Thygesen.

GRAUENGAARD (1661 Grauengaard), Mtr. 8a, 8b af Surhave Ejerlav, har i sit Navn Tillægsformen graven i Betydningen "forsynet med Grave". Der er dog ingen Grave om Gaarden, og der har sikkert heller aldrig været saadanne her. Der findes flere Eksempler paa Navnet i Vejle Amt. 1605 nævnes Gravengaard som et "Byggested" og var altsaa af ubetydelig Anseelse. 1682 havde Gaarden 1,06 Tdr. Htk. og 7,2 Tdr. Land dyrket Areal. Senere blev Gravengaard en ret betydelig Besiddelse paa Grund af de store Hedearealer, der var henlagt til den. 1683 hørte den under Estrup, og Niels Christensen, Surhave, havde Gaarden i Fæste. Skovpart, Tørvemoser, Gærdsel eller Fiskeri fandtes der intet af; Marken gik mod Nord til Stilde Hede. Omkring 1730 var Olto Didrik Bjerrum Besidder af Gravengaard. Den ejedes 1773 af Peter Clausen. 1804 var Chr.Madsen Ejer her. 1816 er Jep Thygesen Mand i Gaarden. 24/10 1849 blev hans Datter Christine Jepsdatter gift i Brørup Kirke med Christen Sørensen Daugaard, der senere gennem mange Aar havde en Ejendom i Faaborg Sogn. Chr. Daugaard er blevet kendt ved, at han brevvekslede med Biskop Otto Laub i Viborg. I Anledning af Brylluppet 1849 indbyder Daugaard Laub til sit Bryllup og beder ham følge med fra Kirken til Gravengaard, "der opvartes de saa paa det Bedste". Desværre kunde Laub ikke komme. 1851 var Jep Thygesens Søn Thyge Jepsen Ejer af Gaarden. Han solgte den til Sønderjyden Niels Østergaard, der i Begyndelsen af 1870erne solgte den til sin halvbroder, Gdr. Peter Moltesen fra Raahede i Hviding Sogn i Sønderjylland. Niels Østergaard købte derefter en Gaard i Skodborg. I Peter Moltesens Hjem i Raahede havde man Huslærer. Den yngste af de 6 Søskende, som her voksede op var Laust Moltesen (f. 18/11 1865), den senere Kirkehistoriker og Udenrigsminister. Da det fra tysk Side blev hindret at holde Huslærer, køble P. Moltesen Gravengaard, hvorhen Laust Moltesen og en Søster blev sendt sammen med Huslæreren Rosendal, der var Jellingseminarist, men Nordslesviger. Dr.L.Moltesens ældste Broder, Klaus Maltesen (f. 15/7 1850), drev Gravengaard som Bestyrer indtil 1875, da han giftede sig og samtidig blev Ejer af Gaarden. Han blev viet til sin Kusine Karen Johansen, hvis Mor var Søster til Peter Moltesen i Raahede. Karen Moltesen var Søster til Gdr. Klaus Johansen paa Grønninglund i Eskelund. Kl. Moltesen og Hustru blev som Far og Mor for Laust Moltesen, efter at hans Moder i 1873 var død. Da Klaus Moltesen giftede sig. var Lærer Rosendal død i sit Hjem i Arrild, Søsteren konfirmeret, og Laust Moltesen kom saa til at gaa i Skole i Vester Vedsted, dels hos Skolelæreren, dels hos Præsten, og i 1879 sendtes han til København paa Hans Gregersens Skole. L. Moltesen blev Student i 1883. Dr.L.Mo1tesen med Familie kom i Aarenes Løb ofte til Gravengaard i Besøg. Her hos den ældste Broder var Slægtens Samlingssted. Det var et smukt og godt Hjem, Klaus og Karen Moltesen skabte paa Gravengaard. Her var man altid Venner med de forskellige Brørup Præster. Præstegaarden laa Nabo til Moltesens Gaard, men med Aaen imellem.
Kl. Moltesen fik efterhaanden tildelt en Række offentlige Hverv. Han var Sogneraadsformand 1895-98, men var allerede i 1888 blevet valgt til Repræsentant for Den vest- og sønderjydske Kreditforening for Gørding og Malt Herreder. Da denne Kreds i 1891 deltes i to, fortsatte han som Repræsentant for den østlige af disse, Holsted 2. Kreds. Han blev anset for en af Kreditforuningens mest forsigtige Repræsentanter. Naar der skulde sælges et overtaget Pant, holdt han altid paa, at det ikke først og fremmest gjaldt om at opnaa den højst mulige Pris, men at faa solgt saaledes, at der ikke var Udsigt til, at man skulde komme til at overtage det igen. Karen Moltesen døde 1916. Anden gang bev Klaus Moltesen gift med en Lærerenke, Dorthea Kirstine, f. Pedersen(1871-1930). En Efteraarsdag i Brørup Kirke saa Lærer J. K. Jensen, at Kl. Moltesen under Salmesangen for Lysets Skyld stod op. Man sang: "Den store, hvide Flok vi se". Under Sangen løb Taarerne ned ad Moltesens Kinder; han længtes saa tit efter sine kære bortgangne Børn og sine mange Venner. Han solgte 1917 Gravengaard til sin Søn Johannes Maltesen og købte derefter "Aalykke", hvortil hørte 14 Tdr. Land. Her boede han til sin Død 20/10 1926. Kl. Moltesen købte o. 1918 "Aalykke" af Vejassistent P. Smidt (død 13/1 1928), gift med Kirstine Smidt, f.Østergaard (død.13/3 1942). Johs. Moltesen ejede Gravengaard til 1940, da han solgte til den nuværende ejer Ejer Ewald Møller. Johannes Moltesen døde 22/8 1946.
Fra Gravengaard, der i 1868 var paa 203 Tdr.Land, er i Aarenes Løb solgt en Del Jord, saaledes i 1869 til Stilde Plantage, i 1880erne til Niels Jakob Simonsen, der købte 40 Tdr. Land for 62,5 Kr. pr.Td., endda opdyrket Jord! Klaus Moltesen afhændede Arealer (Mtr.8l, 5k), 6 ha, til Fiskeriet ved Præstkær (nuværende Ejer Sofie Hansen), og Johs. Moltesen solgte fra til 2 Gaarde. Den ene, Mtr. 8i (21 ha) ejes af Chr. Buch Andersen, den anden, Mtr. 8k (22 ha), ejes af Tinne Madsen. Denne Gaard hedder Nørtoft. Gravengaards Tilliggende er nu 53 ha.

AAGAARD, Mtr.7a, 8c, ved Stilde Aa blev udparcelleret fra Surhave o. 1830. Den første Ejer hed Simon Hansen. Under Malttørring i 1848 nedbrændte Gaarden. Simon havde ikke forsikret, og han maatte saa, som det var Skik i gamle Dage, ud at "tigge til Braan" (Brand). Han kom derved til Gjesten. Her bebrejdede en velstaaende Gaardmand ham, at havde saadan en lodden Hue; Saa fin en Hovedbeklædning havde Gaardejeren aldrig haft. Simon var blevet Huen foræret. Han blev meget ked over Gjestenmandens Tiltale, drog hjem og fik Gaarden opbygget ved ihærdigt Slid. Han afstod Aagaard til sin Svigersøn Kristen Adsersen fra Nørgaard (født der i 1830erne). Adsersen handlede først med Svin paa Hamborg, senere med Hornkvæg. Han solgte Aagaard til sin Hustrus Broder Niels Jakob Simonsen (f. 1844), der altid tydelig mindedes, at han som fireaarig havde grædt over Aagaards Brand i 1848; thi ved denne Lejlighed brændte hans ene Træsko. En Mand havde sagt til ham: "Hvad staar du der og pjever for". Da Kr. Adsersen solgte Gaarden til sin Svoger, tog han en Parcel fra Vest for Stilde Aa. Handelen blev ordnet saaledes at N.J. Simonsen skulde drive Jorden gratis. I 1882 var Pengene sluppet op for Adsersen. Den 2. Marts dette Aar var han tillige med sin Hustru Johanne med til Chr. Thygesens Søsters Bryllup. Umiddelbart derefter rejste de til Amerika. Heller ikke derovre blev Kr.Adsersen velstillet. N.J. Simonsen købte nu Ejendommen tilbage til Gaarden og erhvervede senere en Parcel paa 40 Tdr. Land fra Gravengaard. Aagaard blev senere solgt til A. Sørensen, der afhændede til A.Andersen 40 Tdr.Land, som blev lagt til Gaarden Søldal (af sølet); Mtr. 7b (nu 43 ha), ved Frankelvad. Mtr. 7b var i sin Tid blevet udstykket fra Aagaard til en Datter Else, gift med Søren Jørgensen. Søldals Ejer er nu Anthon Pedersen.
A. Sørensen solgte Aagaard til Jens Andersen fra Sdr. Omme. Han afstod Gaarden 1918 til Jeppe Ravn. I hans Tid brændte Aagaard den 17. April 1929, denne Gang ved Afbrænding af noget gammelt Halm. Hele Besætningen indebrændte. 2/1 1934 solgte Jeppe Ravn til Marius Ludvigsen fra Nørup. 1/8 1946 købte Verner Christensen Aagaard, der efter branden 1929 var blevet flyttet over vest for Aaene, vel nok for at man vilde bo ved vejen, hvor Mælkevognen kører. Aagaard er nu på 28 ha.

SKOVBJERG. Mtr. 6b, 5d af Surhave Ejerlav, blev o. 1920 udstykket fra den senere Surhave Fattiggaard (Mtr. 6a). Skovbjerg var oprindelig paa 180 Tdr. Land. Jeppe Hansens Søn, Hans Jepsen, boede paa Skovbjerg, til han afstod Gaarden til sin Søn Jeppe Hansen, som solgte til Chr. Thygesens Farbroder, Kristen Frandsen (f. 25/9 1814) i 1851. Hans Jepsen der var Chr. Thygesens Moders Farbroder, begyndte med 2 Stude og 2 Køer. 1852 fik Kr. Frandsen Brud paa det ene Ben ved et Skred i Mergelgraven, hvorefter hans Broder, Thyge Frandsen (død 1906), overtog Gaarden, som hans Søn Chr. Thygesen (f. her 21/5 1869) blev ejer af 1891. 1852 blev Skovbjerg flyttet til sin nuværende Plads. Storstuedøren er her indrammet af en særegen Granitindfatning. I denne er over Døren indhugget: 18 T. F. S. A. D. A. 56 o: Thyge Frandsen -Anna Dorthea Andersen, 1859. Det er Chr. Thygesens Forældre. Anna Dorthea var fra Mtr. 6a Tueshøl. Stenen til denne Dørkarm laa i Stilde Krat. Det er blevet fortalt, at 38 Stykker af Stenen foruden mange andre Sten blev solgt til Bygningen af Esbjerg Havn. Der er til Skovhjergs Granitkarm brugt 4 Stykker Sten, og 4 andre Stykker ligger uden for Stuehusets Vinduer. Stenhuggeren vilde have haft Overliggeren oval, men det kunde ikke lykkes for ham. Det sagdes at Stenen var at kløve som et Bøgetræ. Da Stilde Plantage i 1869 blev paabegyndt, solgtes der fra Skovbjerg til denne Plantage 60 Tdr. Land. Der fandt da noget Mageskifte sted, saa Skovbjerg fik et lige skel mod nord. Gaarden fik derved ialt tre Mtr. Nr. 6b, 5d, 6f.
Den Gamle Slægtsgaard Skovbjerg, hvor de gamle, Led efter Led, har boet paa aftægt i bedste Forstaaelse med de unge,ejes siden 1944 af Chr. Thygesens søn, Otto Thygesen, medens andre af Thygesen Sønner har gaarde i Nærheden. Skovbjerg er nu paa 40 ha. 1928 byggede Chr. Thygesen Stald og Lade på Mtr. 5 l, 6f. Efter Tilskudsloven blev her 1941 bygget Stuehus. Gaarden, der hedder Vestervang, er paa 17 ha og blev i 1944 overdragel til Anders J. A. Thygesen.
Ejeren af den senere Surhuve Fattiggaard, Larsen, solgte i 1860erne en Parcel fra Gaarden. Denne nye Ejendom paa 40 Tdr. Land er den nuværende Gaard Skovdal (Mtr. 61, 7f) paa 23 ha. Den ejes af Ejler Sørensen.

BRØRUPGAARD med Udflyttergaarde er et Underejerlav under Surhave Ejerlav. Gaarden ejedes af den tredie Præst efter Reformationen, Hr. Jens Iversen Morsing, der døde 1576. Hans Datter arvede den efter ham. 1 Krigen 1659 blev Gaarden øde. 1683 var dens mark delt i 8 Skifter: Troldmoseagre, Tuesbølagre, Kirkebjergagre, Nordenkirkagerfald, Kokkevadsagre, Haugevadsagre, Vesterkirkeagre og Hedeagrefald. Disse Navne forklarer sig selv. Kokkevadsagre kan maaske hentyde til Urkokke, Hedens prægtige Fugle. 1683 føjes denne lærerige Oplysning til om Gaardens Marker, at foruden disse 8 Agre var der "den øvrige gamle Agerjord, som for lang Tid siden har været opbrudt i Heden og nu ej er tjenlig til Agerjord, thi den er overgroet med Lyng, er taxeret for Høveders Græsning" I Markbogen 1683 nævnes endvidere under Brørupgaard Navnet paa en Vej: Treschou Wey (antagelig Treskovvej), endvidere Kirkevejen, Aamosen, Troldemose, Landevejen, Toftehaugen og Heden. Gaarden havde i 1682 og senere 5,48 Tdr. Hartkorn og af dyrket Areal 69,5 Tdr. Land. Den var da af Kongen henlagt til Ryttergods. Brørupgaard regnedes altid førhen for en Halvgaard og var i gammel tid opbygget solidt af Eg. 1683 beboedes den af Peter Vogensen Selgensen. Han blev begravet 1721 og maa vel være født o. 1650. Hans Søn, Poul Pedersen fødtes 1681. Han fik 1715 sit første barn døbt. Det fik Navnet Peder og døde Aaret efter. 1716 døbtes Niels, død Aaret efter, 1718 Jens (vist ogsaa død), 1721 Peder Poulsen, konfirmereL 1739. 1764 døde Poul Pedersen, 83 Aar. Hans sønnesøn Poul Pedersen ejede Brørupgaard i en længere Aarrække inden 1821. Da hans Kone længe havde været syg og sengeliggende, bad hun en Dag Poul om at læse et Stykke af Bibelen. Han begyndte ogsaa paa Arbejdet, men da han ved Stavning havde naaet at faa læst Overskriften: "1. Mosebog", spurgte Konen: "Kan du ikke bedre?" Nej, det kunde gamle Poul ikke. "Saa maa vi hellere nøjes med det", sagde hun blidt og dermed ophørte Bibellæsningen. 1823 og 1844 nævnes Peder Poulsen som Ejer af Gaarden. Hans Pedersen havde den i 1864, men da levede Peder Poulsen endnu. 1890 solgte Hans Pedersen Brørupgaard til Peder Johansen Pedersen. Med ham gik den gamle Gaard ud af Slægtens Eje. Vi har, som ovenfor vist, kunnet følge den 8 Slægtled tilbage, til Peder Vogenseni 1683. 1894 solgtes Gaarden ti1 Kromanden Niels Thomsen fra Grindsted, der et Par Aar senere solgte til sin Svoger Jes Tang Jensen, som afhændede til Gaardslagtere o.1909. Derefter kom en Ejer med Navnet Fildt, saa Hr. Schack, derefter Landhrugskandidat Kirketerp, saa en hjemvendt Amerikaner Cornelius Friis, der solgte til Adolf Nielsen (Gaardslagter), saa kom Martin Mortensen, som 1920 afhændede til den nuværende Ejer Iver P. Iversen. Brørupgaard var førhen paa 208 Tdr. Land. Nu er den paa 39 ha. Der er altsaa udparcelleret en Del fra Gaarden. Ved dens Indkørsel sted to Sten. Paa den ene var at 1æse:

Skov og Dam, Tved og Ring
ere mine trindt omkring,
Ovn og Lad og Tankelund
Gud giv mig en salig Stund.

Maleren Hans Agersnap, der var Fætter til Ejeren Peder Johs. Pedersen, har meddelt Indskriften til Evald Tang Kristensen (Danske Sagn. Ny Række 111, 157) og oplyser, at Verset sigter til flere Gaarde, der delvis er udstykkede fra Brørupgaard, nemlig Skovhøj, Damgaard, Tveraad og Firing, der ligger i Egnen omkring Brørup Kirke. Tankelund er en Lund, der engang var ved gaarden. Foruden til de nævnte Gaarde, er der solgt Areal fra til 6 Ejendomme og et Hus uden Jord. Disse Brug er følgende:

Anelyst, Mtr. 9c, 9d (10 ha), solgt fra 1870. Nuværende Ejer Erik Mynster.
Ejendom, Mtr. 9c (7 ha). Ejer Kristian Jensen Holst.
Ejendom, Mtr. 9k, 7g (6 ha). Ejer Søren Povlsen Christensen.
Ejendom, Mtr. 9l, (6 ha). Ejer Bertel Søgaard.
Ejendom, 9a, 12e ( 12 ha). Ejer Chr. Bruun.
Lindevang, Mtr. 9g, 12l (12 ha). Ejer Niels Nikolajsen.
Ejendom, uden jord, Købmandshandel.

Herefter skal fremsættes nogle Oplysninger om de andre Ejendomme tilhørende Brørupgaard Underejelav.

FIRING, Mtr. 9b, 9h, 9i, 5f (35 ha), er ikke nogen gammel Gaard, hvad dens navn kunde forlede til at tro. Det betyder antagelig Fjerding, men det er uvist hvorfra Gaarden har faaet denne betegnelse. 1828 boede paa den en Smed, Anders Jensen, der var fra Tuesbøl. Han var gift med Chr. Thygesens bedstefars Søster Maren (fra Surhavegaard). De havde 4 Børn. Datteren Lene blev gift med Hans Pedersen paa Brørupgaard. Der var i Anders Jensens Tid kun 3 Køer og en Hest paa Firing. Hans Peder Andersen, der overtog Gaarden efter sin Fader, var udlært Smed; men han byggede et Teglværk her. Det var temmelig stort, men havde ikke Ringovn. Han købte 1878 Jord fra Brørupgaard. i 1880erne erhvervede han ligeledes Jord fra Surhavegaard. H. P. Andersen blev en meget velstaaendc Mand. Hans eneste Barn, en Søn, blev Præst i Blaahøj. 1906 købtes Jord fra Brørupgaard til Firing, hvis Ejer nu hedder Søren Jensen.

SKOVHØJ. Mtr. 10, 9t (45 ha) ejedes 1822 af Peder Simonsen, 1848 af Peder Chr. Schmidt, hvis Søn Peder Schmidt (f. 1837) senere blev Ejer af Gaarden. Han var ugift og solgte til S. P. Møller, som døde efter at der var blevet opført et nyt Stuehus. Senere har Skovhøj hyppigt skiftet Ejere, saaledes Niels Kristensen, Marin Mortensen, Laurids Hansen, P.Nielsen og nu Holden Lykke.

TVERAD (maaske Tveraa), Mtr. 12a, 9m (25 ha), ejedes o. 1852 af Hans Madsen fra Bovlund. Kort efter hans Død fødte hans Enke en Søn, der fik navnet Hans Madsen Bovlund. Det var i 1855. Enken blev gift med Hans Jakob Vedstesen; de fik 3 Børn. Sønnen Jens Vedstesen overtog Gaarden efter forældrene o. 1800, men han solgte den o. 1909 til sin Halvbroder Hans Madsen Bovlund, der i 1922 solgte til sin søn Jens Bovlund, den nuværende Ejer.

DAMGAARD er Benævnelsen pan to gaarde. "Lille Damgaard", Mtr. 13 (18 ha) og "Damgaard", Mtr. 14a (20 ha). Var Afbyggersted fra Brørupgaard og ejedes en Tid af Sognepræsten. 1773 solgte Sognepræst Hr. Peder Ussing et Afbyggersted til Frands Pedersen Lund, "Damgaard kaldet". 1779 blev Ejendommen delt og kaldtes derefter Øster Damgaard og Vester Damgaard. Den nuværende "Lille Damgaard" er identisk med Vester Damgaard. Denne Gaard, der i en Aarrække inden 1887 ejedes af Hans Christian Jacobsen, til hvis Slægt Gaarden gennem lange Tider havde hørt, laa i Hedeomgivelser, da Jacob Jeppe Hansen i 1887 overtog den efter sin Fader. Der var da paa Gaarden kun 3 radmagre Køer, som Jacob Hansen solgte de to af for at faa bedre Besætning, men det kom ikke lige straks. Lyngen gik helt op til "den vestre Dør", men ved Slid og Dygtighed fik Jacob Hansen og Hustru bugt med Lyngen. De var "Stridsmænd" i skjoldborgsk Betydning; i vor Tid er Marken til L. Damgaard i fin Kultur, og en god Besætning findes i Stalden. Nu ejes Gaarden af Laurids Hansen Damgaard, saa den er stadig i Slægtens Eje.
Den større Damgaard ("Øster Damgaard") var i lang Tid en Slægtsejendom, der i afvigte Aarhundrede ejedes af Mads Hansen, som fik den efter sin Fader Hans Christian. Foruden at drive Gaarden købte Mads Hansen Træ i Estrup Skov. Det savede han op til Nyttetræ og solgte det paa Egnens Markeder. Gaarden brændte 1896; Børns Leg med Tændstikker. Mads Hansens Søn, Hans Chr. Madsen Hansen, solgte Damgaard 1911 til den nuværende Ejer Niels Foersom Iversen.
Ejendom Mtr. 14b (5 ha), Ejer Viggo Nielsen.

Parnotater: Forlovere ved brylluppet var Gårdmand Jacob Sørensen, Damgaard og Niels Mathiassen, Aagaard.
Simon Hansens daværende adresse var Damgaard.

i. Kirsten Marie Simonsen [2638] ³³⁷ blev født den 2 Maj 1835 i Aagaard, Brørup, Ribe,^{³³⁷^,362} blev døbt den 14 Jun. 1835 i Brørup, Ribe,^³³⁷ og døde den 11 Feb. 1906 i Damgaard, Brørup, Ribe,^³³⁷ i en alder af 70 år.

ii. Else Cathrine Simonsen [2639] ³³⁷ blev født den 7 Jul. 1837 i Brørup, Ribe,^{³³⁷^,363} blev døbt den 1 Okt. 1837 i Brørup Kirke, Ribe,^³³⁷ og døde den 26 Feb. 1926 i Brørup St. By, Ribe,^³⁶⁴ i en alder af 88 år.

iii. Johanne Marie Simonsen [2640] ³³⁷ blev født den 1 Okt. 1839 i Aagaard, Brørup, Ribe^{³³⁷^,365} og blev døbt den 10 Nov. 1839 i Brørup Kirke, Ribe.^³³⁷

iv. Marie Kirstine Simonsen [2641] ³³⁷ blev født den 2 Feb. 1842 i Brørup, Ribe,^³³⁷ blev døbt den 28 Mar. 1842 i Brørup Kirke, Ribe,^³⁶⁶ og døde den 15 Maj 1869 i Kastrup, Gram, Haderslev,^³⁶⁷ i en alder af 27 år.

vi. Hans Peter Simonsen [2642] ³³⁷ blev født den 5 Maj 1848 i Aagaard, Brørup, Ribe,^{³³⁷^,368} blev døbt den 18 Jun. 1848 i Brørup Kirke, Ribe,^³³⁷ og døde den 11 Mar. 1923 i Kathrinegade 49, Kolding, Vejle,^³⁶⁹ i en alder af 74 år.

vii. Laurine Simonsen [2643] ³³⁷ blev født den 22 Mar. 1853 i Aagaard, Brørup, Ribe,^{³³⁷^,370} blev døbt den 28 Mar. 1853 i Aagaard, Brørup, Ribe,^³³⁷ og døde den 15 Sep. 1937 i Hulkjær Mark, Brørup, Ribe,^³⁷¹ i en alder af 84 år.

1. Hun blev nævnt ved skiftebehandlingen for Lauge Laugesen [2644] den 27 Maj 1825 i Ribe hos Gørding-Malt Herredsfoged. ³⁷²

2. Hun blev konfirmeret i 1829 i Brørup Kirke, Ribe. Kundskab god og opførsel meget god.

3. Johanne boede hos Niels Mathiassen [2671] i 1834 i Brørup, Ribe. ³⁴⁵ ^,346

4. Hun boede hos Gårdejer Simon Hansen [2628] i 1845 i Brørup, Ribe. ¹⁴⁰ ^,141

5. Johanne boede hos Gårdejer Simon Hansen [2628] i 1840 i Brørup, Ribe. ¹⁴⁰ ^,350

6. Hun boede hos Gårdejer Simon Hansen [2628] i 1850 i Brørup, Ribe. ¹⁴⁰ ^,142

7. Johanne boede hos Gårdejer Simon Hansen [2628] i 1855 i Brørup, Ribe. ¹⁴⁰ ^,143

8. Hun boede hos Gårdejer Simon Hansen [2628] i 1860 i Brørup, Ribe. ¹⁴⁵ ^,146

1. Han blev nævnt ved skiftebehandlingen for Mette Marie Madsdatter [2925] den 13 Apr. 1820 I Sædding, Nørre Nebel, Ribe hos Øster Horne-Vester Horne Herredsfoged. ³⁷⁵

3. I 1831 flyttede han fra Nørre Nebel til Henne Ribe. ³⁷⁷ Præsten skriver at han var 17 år, bondekarl og søn af Jens Mortensen, Sædding da han flyttede.

4. Han boede i 1855 i Sønder Hygum, Haderslev. ¹⁷³ ^,174 Huusmand, træskomager.

5. Den 9 Maj 1855 flyttede han fra Hygum til Toftlund, Haderslev. ³⁷⁸ ^,379

6. Han boede i 1860 i Toftlund, Nørre Rangstrup, Haderslev. ¹⁷³ ^,175 Kaadner. (Boelsmand/Husmand).

11 i. Mette Marie Madsen [862] ³⁵ (født den 10 Apr. 1850 i Brøstrup, Hygum, Ribe - døde den 17 Nov. 1883 i Aagaard, Brørup, Ribe)

23. Ane Marie Thuesen [2635], datter af Skipper og Dannebrogsmand Jens Pedersen Thuesen [3894] og Maren Hansen [3895], blev født den 27 Apr. 1819 i Store Kongensgade 76, København,^³⁸¹ blev døbt den 11 Aug. 1819 i Vor Frelser Kirke, København, og døde den 14 Mar. 1879 i Aagaard, Brørup, Ribe,^³⁸² i en alder af 59 år. Et andet navn for Ane var Ane Marie Jensen.

Dåbsnotater: Faddere: Moderen selv og Gjordemoderen Mad. Olding fresten Grønegade

Dødsnotater: Havde ved sin død ophold hos sin svigersøn (Niels Jakob Simonsen) og sin datter.

1. Hun blev konfirmeret den 23 Mar. 1834 I Øsby Kirke, Haderslev. ³⁸³ Faderen markeret som død.

2. Hun boede i 1835 i Aarø, Øsby, Haderslev. ³⁸⁴ Dienstbote hos Niss Mathiassen.

3. Ane boede hos Husmand og træskomager Mads Jensen [2634] i 1855 i Sønder Hygum, Haderslev. ¹⁷³ ^,174

4. Den 9 Maj 1855 flyttede hun sammen med Husmand og træskomager Mads Jensen [2634] fra Hygum til Toftlund, Haderslev. ³⁷⁸ ^,379

5. Hun boede hos Husmand og træskomager Mads Jensen [2634] i 1860 i Toftlund, Nørre Rangstrup, Haderslev. ¹⁷³ ^,175

24. Gaardejer Jens Michelsen [2953], søn af Michel Jørgensen [3093] og Margrethe Thomasdatter [3094], blev født i 1795 i Vellingshøj, Sct. Olai, Hjørring, blev døbt den 4 Mar. 1795 i Sct. Olai Kirke, Hjørring,^³⁸⁵ og døde den 15 Feb. 1885 i Vellingshøj, Sct. Olai, Hjørring,^³⁸⁶ i en alder af 90 år.

1. Jens boede hos Michel Jørgensen [3093] i 1801 i Vellingshøj, Sct. Olai, Hjørring. ³⁸⁷

2. Han blev nævnt ved skiftebehandlingen for Michel Jørgensen [3093] den 27 Sep. 1806 I Hjørring hos Vennebjerg Herredsfoged. ³⁸⁸

4. Han giver Arveafkald på arven efter sin far Michel Jørgensen, 12 Maj 1818, Horns Herredsfoged. Frederikshavn Byfoged. ³⁹⁰
Det gør hans bror Thomas Michelsen samtidig.

5. Ejendommen Nørhede i Vellingshøj, Sct. Olai, Hjørring den 14 Jun. 1819. ³⁹¹ Jens Michelsen køber Nørhede (6 Skp) af Ole Jensen for 640 Rigsbankdaler sølv.

6. Ejendommen matr. 17 I Vellingshøj Hede, Sct. Olai, Hjørring den 14 Jun. 1819. ³⁹² Realregister.
Matrikel 17, Vellingshøj, Sankt Olai, Hjørring,
Skøde til Jens Michelsen 14 jun 1819.
Skøde til Jens Peter Larsen 2 jul 1860.

7. Panteobligation med sikkerhed i Nørhede, 28 Jun. 1819, Nørhede, Vellingshøj, Sct. Olai, Hjørring. ³⁹³

8. Han gjorde tjeneste i militæret i 1822 i Aalborg. Ved 3. Jyske Regiment, 3. Batallion. ³⁹⁴ ^,395
I lægdsrullen for 1821 står:
Bopæl: Nørhede.
1818 Frielod.
1820 fremlagt tingl Skjøde af 12 Juni 1819 paa 6 Skp Hkorn.
S 1822 3JR 3B (Soldat 1822 3. Jyske Regiment, 3. Batallion)
Er plovde(?) Hmd og han eyer 15ten Td: Land.

Han bliver afskediget (slettet fra lægdsrullen) fra militæret i 1841.

9. Han boede i 1834 i Vellingshøj Hede, Sct. Olai, Hjørring. ¹⁸⁰ Huusmand.

13. Han boede hos Christen Peter Laursen [3413] i 1860 i Sct. Olai, Hjørring. ³⁹⁶

14. Ejendommen matr 17 i Vellingshøj, Sct. Olai, Hjørring den 2 Jul. 1860. ³⁹⁷ Jens Michelsen sæger sin gaard til sin svigersøn Christen Peter Larsen.

Underskrevne Jens Michelsen af Wellingshøii med Curator tilstaaer herved : at have fra Wenneberg Her=reds Overformynderi erholdt medbørlig Rede og Rigtighed for min der indestaaende mig med Skiftets Slutning efter min Fader Michel Baare, i bemeldte Wellingshøii den 2den October 1806 ifaldne Arv 44 Rbd. 28 1/2 S Sølvværdiie, som efter nærværende Bankkours udgjør i Navne værdiie 83 Rbd 1 S, samt de deraf avlede Renter, og Overformynderen og Værgen meddeles altsaa herved Afkald og fuldkommen Qvittering for berørte Arv med Renter, hvorfor de altsaa skal være og blive kravesløs af mig Arvinger.- Til Bekræftelse under min og Curators Underskrivter i Vitterlighedsvidners Overværelse.- Skrevet i Hjørring den 4de Maii 1818,- Jens Michelsen med paaholdt Pen, Som Curator Thomas Michelsen m.P.Pen Til Vitterlighed E. Willadsen, F. Schmidt.

Jeg underskrevne Ole Jensen forhen ejer af Nørhede i St. Olaii Sogn i Hjørring Amt hjemler og hermed vitterlig=gjør : at jeg har solgt og afhændet, ligesom jeg hermed sælger, skjøder og afhænder fra mig og mine Arvinger til Jens Michelsen og hans arvinger ovenmeldte mig forhen tilhørende Sted Nørhede kaldet, beliggende i Hjørring Amt, staaende for Hartkorn 6 Skp., alt i overensstemmelse med den under 11te Januarii 1819 oprettede Kjøbscontract, og da bemeldte Jens Michelsen i Dag har be=talt mig den vurderede Kjøbssum 640 Rbd Sølv, skriver sex hundrede Rigsbankda=ler Sølv, saa skal førmeldte Sted med al den Rettighed jeg det selv ejet haver, tilhøre ham og Arvinger, uden videre Indskrænkning, end at det aldrig maae afhændes til Hovedgaards Complettering eller Hovernes Svarelse, samt at stedet bestandig vedliigeholdes forsikret i Brandkassen.- Til bekræftelse under min Haand i neden=staaende 2de Mands Overværelse.- Hjørring den 12te Juni 1819 Ole Jensen.-Til Vitterlighed Mogens Christensen, L. Høyene.-

Imellem os underskrevne Ole Jensen boende paa Nørhede som Sælger og Jens Michelsen af Wellingshøii som Kjøber, her angaaende bemeldte Sted Nørhede oprettet følgende Kjøbecontract
1. Jeg Ole Jensen sælger og afhænder til Jens Michelsen mit paaboende Sted Nørhede kaldet beliggende i Ste Olaii Sogn Hjørring Amt, der staaer for Hartkorn Agre og Eng 6 Skp./: samt det stykke Eng som af min Fader er kjøbt og tillagt Stedet:/ med Bygninger, Ejendomme og Herligheder, ligesom jeg selv ejer samme uden al Undtagelse i nogen optænkelig Maade, og skal dermed følge følge alt som Muur og nagelfast er /:undtagen den Grubekjeddel og den Kakkelovn som nu Staaer i Sovekammeret:/ den i jorden nedlagde ? og til vaarsæden 2 Td. Byg og 10 Td. Havre af forsvarlig Godhed og Maal. Tre Traver treneget Havre, et læs Hør, stoen(?) hvad videre Hør og Halm der maatte blive tilovers fra mine Kreaturers Foering til Maydag, endvidere en hel beslagen Vogn med Hammel, en Bagplov, den Kakkelovn som nu staaer i Dagligstuen.-Kongetienden og hele Kirketienden forbeholder jeg mig selv.- Jeg Ole Jensen forbeholder mig frie Beboelse i Stedet for mig og Familie samt Rettighed til mine Kreaturer til 1te Maii, indtil hvilken Tid det alt staaer for min Regning og Risico, men fra den Tid af da Kjøberen modtager og tiltræder Stedet / for hans Regning og Risico.-
3.Jeg Ole Jensen svarer alle Skatter og Byrder af Stedet for det første halve Aar af 1819 Kjøberen for den sidste halve Del og fremdeles.
4. Derimod betaler jeg Jens Michelsen i næstkommende Snapsting, til Sælgeren Ole Jensen for bemeldte Sted Nørhede kaldet med Tilhørendeden Summa 640 Rbd i Sølv, skrives sex Hundrede og fyrgetyve Rigsbankdaler i Sølv.-
5. Det stemplede Papir til denne Contract faar elsem(?) til Skjødet som Ole Jensen skal give mig til næste Snabsting i Overeensstemmelse med denne Kontract betale vi begge hver det halve.
6. Som Sikkerhed for Kjøbesummens rigtige Betaling til Sælgeren i næstkommende Snabsting har jeg formaaet min Svigerfader Selvejergaardmand Jens Thomsen i Widstrup Bye og Sogn at understaae og underskrive denne Kontract som Cautionist og Selvskyldner.- Denne Kontract som saaledes med velberaad hue og god Overlæg er sluttet og indgaaet, skal paa begge Sider uryggelig holdes, og efterkommes, og modtager Sælgeren Originalen Kontracten, og Kjøberen en verificeret Genpart deraf til Efterretning og have vi begge samme Kon=tract egenhændig underskrevet og formaaet nedenstaaende 2de Mænd med os til Vitterlighed at underskrive.- Hjørring den 11te Januarii 1819. Ole Jensen med paaholdt Pen Sælger, Jens Michelsen med paaholdt Pen Kjøber.- Som Kautionist og Selvskyldner underskrevne Jens Thomsen med paaholdt Paaholdt Pen Til Vitterlighed Niels Eiersted, Michel Brind.

Pantebrev fra skolelærer Mogens Christensen, Vidstrup
Anno 1819 den 28de Juni blev paa Wenneberg Herredsting læst følgende: Undertegnede Jens Michelsen som Ejer og Beboer et Sted paa Wellingshøii Mark Nørhede kaldet i Stc Olaii Sogn, Hjørring Amt tilstaar med denne min Panteforskrivning , at jeg af Skolelærer Mogens Christenseni Widstrup har modtaget et Laan af 400 Rbd. Sølv, skriver fire hundrede Rigs=bankdaler Sølv, hvilken Capital jeg forpligter mig til efter et halvt Aars foregaaende Opsigelse fra en af Siderne at tilbagebetale til en 11te Juni eller 11te Dec: Termin i Kreditors Bopæl, ligesom jeg og forpligter mig til hvert Aars 11te Juni sammesteds at betale lovlige Renter af Laanet. Skulle jeg udeblive med Betalingen af Renter mere end 14 Dage over Tiden da skal hele Capitalen uden videre til Udbetaling være forfalden.- Til Sikkerhed for skadesløs Betaling af denne Capital med paaløbne Renter, og alle i Tilfælde af Søgsmaal paagaaende Omkostninger over=drager jeg hermed bemeldte Skolelærer Mogens Christensen og Arvinger første Pri=teret i mit nu iboende Ejendomssted Nørhede, staaende for Hartkorn Ager og Eng 6 Skp, og alle dertil hørende Bygninger, hvilke jeg holder forsikrede i Brandkas=sen, Stedets hele Avling og Besætning samt mit Ind og Udboe, intet i nogen Maade undtaget.- Endelig fraskriver jeg mig den Løsningsret som i Tilfælde af at Creditor maatte nødes til at udøve sin Panteret maatte tilkomme mig efter Lovens 5 Bogs 7: Capt 12 Art:- Denne Obligation som jeg selv har underskre=vet i Overværelse af understaaende 2de gode Mænd, staaer det min Creditor frit for paa min Bekostning at lade læse til Tinge, uden mig dertil at indvarsle-Nørhede den 14de Juni 1819 - Jens Michelsen m:p,P. Til Witterlighed N. Chr. Eiersted E. Petersen
Aflyst i Retten den 21de Juni 1830, ifølge Quittering af 16. Juni 1830 og hermed slettet.

Pantebrev fra Else Michelsdatter.
Jeg underskrevne Jens Michelsen som ejer og beboer et Sted paa Wellingshøii Mark, Nørhede kaldet, i Stc Olaii Sogn Hjørring Amt, tilstaaer med denne min Panteforskrivning, at jeg af Pigen Else Mi=chelsdatter fød i Horne nu tjenende i Blochuus har modtaget et Laan af 150 Rbd.- Sølv, skriver et hundrede og halvtredsinstyve Rigsbankdaler Sølv, hvilken Ca=pital jeg forpligter mig til efter et halv Aars foregaaende Opsigelse fra en af Siderne at tilbagebetale til hvert Aars 11te Juni eller 11te Dec: Termin ligesom jeg forpligter mig til hvert Aars 11te Juni at betale lovlige Renter af Laanet.- Skulle jeg udeblive med Renterne mere end 14 Dage over Tiden da skal hele Capi=talen uden videre til Udbetaling være forfalden.- Til Sikkerhed for skadesløs Betaling af denne Capital med paaløbende Renter og alle i Tilfælde af Søgsmaal paagaaende Omkostninger er overdrager jeg herved bemeldte Else Michelsdatter og Arvinger anden Panteret næstefter 400 Rbd. Sølv, for hvilke Skolelærer Mogens Christensen i Widstrup har første Panteret i mit nu iboende Ejendomsted, Nørhede, staaende for Hartkorn Ager og Eng 6 Skp. og alle dertil hørende Bygninger, hvilke jeg holder forsikrede i Brandkassen, Stedets hele Avling og Besætning samt Ind og Udboe, intet i nogen Maade undtaget.- Endelig fraskriver jeg mig den Løsningsret som i Tilfælde af at Kreditor maatte nødes til at udøve sin Panteret maatte tilkomme mig efter Lovens 5 Bogs 7 Capt, 12 Art.- Denne Obligation som jeg selv har underskrevet og forseglet i Overværelse af understaaende 2de gode Mænd haver jeg, haver til ydermere Sikkerhed formaaet Selveiergaardmand Jens Thomsen Svensk boende i Widstrup at indestaae og underskrive som Cautionist og staaer det min Creditor frit for paa min Bekostning at lade den læse til Tinge uden mig dertil at indvarsle.- Nørhede, den 15de Juni 1819. Jens Michelsen m.p.P.- Som Cautionist underskriver Jens Thomsen Svensk m.p.P.-Til Vitterlighed N. Chr. Eiersted, E Petersen
Aflyst i Retten den 21de Juni 1839, ifølge Quittering af 16de Juni 1830 og hermed udslettet

i. Michel Jensen [3099] blev født den 25 Nov. 1818 i Vidstrup, Hjørring, blev døbt den 1 Jan. 1819 i Vidstrup Kirke, Hjørring,^⁴⁰³ og døde den 25 Mar. 1898 i Vellingshøj, Sct. Olai, Hjørring,^⁴⁰⁴ i en alder af 79 år.

ii. Søren Baare Jensen [2961] blev født den 8 Aug. 1820 i Vellingshøj Hede, Sct. Olai, Hjørring, blev døbt den 8 Aug. 1820 i Vellingshøj Hede, Sct. Olai, Hjørring,^⁴⁰⁵ og døde den 19 Aug. 1896 i Øster Skoven, Ugilt, Hjørring,^⁴⁰⁶ i en alder af 76 år.

iii. Marie Jensdatter [2962] blev født den 24 Apr. 1823 i Vellingshøj Hede, Sct. Olai, Hjørring og blev døbt den 24 Apr. 1823 i Vellingshøj Hede, Sct. Olai, Hjørring.^⁴⁰⁷

12 iv. Gårdmand Jens Jørgen Jensen [11] (født den 21 Maj 1826 i Vellingshøj Hede, Sct. Olai, Hjørring - døde den 31 Mar. 1901 i Vellingshøj, Sct. Olai, Hjørring)

v. Martha Maria Jensdatter [2964] blev født den 29 Sep. 1830 i Vellingshøj Hede, Sct. Olai, Hjørring, blev døbt den 12 Okt. 1830 i Sct. Olai, Hjørring,^⁴⁰⁸ og døde den 24 Sep. 1877 i Krustrup, Hjørring,^⁴⁰⁹ i en alder af 46 år.

vi. Lauritz Jensen [3100] blev født den 14 Apr. 1834 i Vellingshøj Hede, Sct. Olai, Hjørring, blev døbt den 13 Jul. 1834 i Sct. Olai Kirke, Hjørring,^⁴¹⁰ og døde den 22 Maj 1836 i Vellingshøj Hede, Sct. Olai, Hjørring,^⁴¹¹ i en alder af 2 år.

vii. Kristine Jensdatter [2965] blev født den 9 Maj 1837 i Vellingshøj Hede, Sct. Olai, Hjørring, blev døbt den 30 Maj 1837 i Sct. Olai Kirke, Hjørring,^⁴¹² og døde den 17 Sep. 1889 i Vellingshøj Hede, Sct. Olai, Hjørring,^⁴¹³ i en alder af 52 år.

25. Maren Jensdatter [2954], datter af Jens Thomsen [3090] og Mette Nielsdatter [3091], blev født i 1794 i Vidstrup, Hjørring, blev døbt den 26 Jan. 1794 i Vidstrup Kirke, Hjørring,^⁴⁰¹ og døde den 8 Sep. 1871 i Vellingshøj, Sct. Olai, Hjørring,^⁴⁰² i en alder af 77 år.

Dåbsnotater: 3 Sønd. eft. h. 3 K. d 26 Janv. blev Jens Thomsens og Mæt Nielsdatters Barn døbt og kaldt Maren. Michel Chrestensens Hustru bar Barnet. ??. Chresten Pedersen, Chrestensen, Anders Nielsen ?. . (teksten er meget utydelig. Red.)

2. Hun boede hos Gaardejer Jens Michelsen [2953] i 1834 i Vellingshøj Hede, Sct. Olai, Hjørring. ¹⁸⁰

3. Maren boede hos Gaardejer Jens Michelsen [2953] i 1840 i Sct. Olai, Hjørring. ¹⁸¹

4. Hun boede hos Gaardejer Jens Michelsen [2953] i 1845 i Sct. Olai, Hjørring. ¹⁸³

5. Maren boede hos Gaardejer Jens Michelsen [2953] i 1850 i Sct. Olai, Hjørring. ¹⁹⁵

6. Hun boede hos Christen Peter Laursen [3413] i 1860 i Sct. Olai, Hjørring. ³⁹⁶

7. Maren boede hos Gaardejer Jens Michelsen [2953] i 1870 i Vellingshøj, Sct. Olai, Hjørring. ³⁹⁸

26. Gaardmand Niels Pedersen [2704], søn af Peder Erichsen [3051] og Ane Christensdatter [3052], blev født i 1811 i Gaarestrup, Sct. Olai, Hjørring, blev døbt den 3 Feb. 1811 i Gaarestrup, Sct. Olai, Hjørring,^⁴¹⁵ og døde den 12 Jan. 1887 i Vindstrup Mark, Sct. Olai, Hjørring,^⁴¹⁶ i en alder af 76 år.

Dåbsnotater: ?? Iversdatter fra Nr. ??gaard i Vidstrup bar det og Karen Christensdatter ibid stod for. m.f Hans Andersen, Lars Jensen og Jens Erichsen alle af Gaarestrup.

Dødsnotater: Provsten skriver i kirkebogen at Niels Pedersen er fundet død på Vindstrup Mark.

1. Han blev nævnt ved skiftebehandlingen for Peder Erichsen [3051] den 21 Jul. 1812 I Hjørring hos Vennebjerg Herredsfoged. ⁴¹⁷

2. Han boede i 1834 i Sct. Olai, Hjørring. ⁴¹⁸ Hos Gaardmand Jens Michelsen i Thirup.

3. Han gjorde tjeneste i militæret i 1835 i Aalborg. Ved 3. Jyske Regiment, 3. Batallion. ⁴¹⁹ ^,420
Fra Lægdsrullen (lægd 28) i 1830:
Venstre pegefinger krum og stiv.

Fra lægdsrullen (lægd 28) i 1842:
Højde 60 3/4 tomme.
1835 Soldat 3. Jyske Regiment, 3. Batallion
Huusmand i 26 lægd anvist(?).
Paalagt at tage Ff:
Afskediget 1843.

4. Han boede i 1845 i Sovkrog, Tornby, Hjørring. ²²³ Huusmand, lever af jordlodden.

5. Han boede i 1850 i Nørre Tornby, Tornby, Vennebjerg, Hjørring. ²²⁵ Husmand.

6. Ejendommen Sønderhede i Vellingshøj, Sct. Olai, Hjørring den 23 Jun. 1851. ⁴²¹ Niels Pedersen køber Sønderhede.

7. Ejendommen Sønderhede i Vellingshøj, Sct. Olai, Hjørring den 23 Jun. 1851. ⁴²² Realregister for Sønderhede.

12. Ejendommen Sønderhede i Vellingshøj, Sct. Olai, Hjørring den 27 Feb. 1882. ⁴²⁵ Niels Pedersen sælger sin gaard Sønderhede (matr 20 og matr 18) til sin svigersøn Anders Jørgen Andersen for 7000 kr.

Niels Pedersen køber Sønderhede i Vellingshøj på Auktion.
Aar 1850 den 2. Oktober om formiddagen kl 10 blev en auctionsret nedsat på gården Sønderhede i Sct. Olai Sogn. Her blev der foretaget 3. Auktion over Sønderhede bestående af Matr. N18 (2Skp, 1 Fjdk, 3/4 Alb) og Matr. N20 (1 Tdr, 2 Skp, 2 Fjdk, 1 1/4 Alb). Auktionen var bekendtgjort i Berlingske Tidende og Aalborg Avis. Ejendommen blev solgt med de rettigheder og byrder som den tidligere ejer Anders Jensen Møller havde haft. Endvidere med de betingelser som sælgeren (til Anders Jensen Møller) Jens Thomsen og hustru Dorthe Mikkelsdatter i deres levetid eller sålænge de ikke er bortflyttet er forbeholdt. Gården blev solgt for 800 Rigsdaler til Niels Pedersen.

Niels Pedersen sælger Sønderhede til sin svigersøn og går på aftægt.
Skjøde
Undertegnede Gaardejer Niels Pedersen af Vellings høj skjøder og endelig overdrager herved til min Svigersøn Anders Jørgen Andersen af Skjøttrup efter nævnte mig tilhørende Ejendomme nemlig:
1) Den mig ifølge Auctionsskjøde thinglæst 23 Juni 1851 tilhørende Gaard "Sønderhede" kaldet i Vellingshøj Sct Olaj Sogn, Vennebjerg Herred med tilliggnde Jorder skyld
satte under Matr no 18 af Vellingshøj Hartkorn 2 Skp, 1 Fdk, 3/4 Alb. Gammelskat 44 Sk
Matr no 20 Vellingshøj Hartkorn 1 Td, 2 Skp, 2 Fdk, 1 1/4 Alb Gammelskat 5 Rd 26 Sk
Ialt Hartkorn 1 Td 4 Skp 3 Fdk 2 Alb Glskat 5 Rdl 70 Skhv ormed bemærkes, at Kjøberen respecterer, at Ejeren af Matr. no 22 af Vellingshøj iflg Declaration thinglæst 9 Januar 1860 er tilstaaet Vejfart over Ejendommen, at Smed Niels Chr Thomsen ved Forpagtningscontract af 4 thinglæst 18 Juli 1881 er overdraget eet stykke Jord af Matr no 20 i 50 Aar fra 1 April 1881 at regne med ret til Frastykning og Skjødes Meddelelse, hvilken Forpagtningscontract Kjøberen respecterer overensstemmende med dens indhold og mod fremtidig at indtræde i mine Rettigheder og Pligter efter samme, - at en tidligere Ejer af Matr no 18 har manglet thinglæst Adkomst; samt at Jens Thomsen og Hustru ifølge mit Skjøde er reserveret Beboelse af et Hus og Brugen af noget Jord for Livstid.
2.) Den mig ifølge Skjøde af 21 December 1863 thinglæst 11 Januar 1864 tilhørende Parcel Matr no 5p af Skibsby, Sct Olaj Sogn af Hart korn 1 1/2 Alb ? ? med samme Andel i halve Konge og hele Kirke - Korn og Kvægtiende, hvilken Parcel skal holdes forenet med Matr no 20 af Vellingshøj.- Ifølge mit Skjøde paa denne Parcel skal Eierne af de ? for samme værende Parcellerhave fri Ve jfart ad den over Parcellen gaaende og paa Kortet udlagte Vej.- Overdragelsen af de anførte Eiendomme sker iøvrigt ganske med de samme almindelige Rettigheder og Byrder, hvormed jeg har ejet samme ifølge mine nævnte Adkomst dokumenter. Under Overdragelsen er derhos indbefattet Ejendommens paastaaende Bygninger med mur og sømfast Tilbehør, Avl, Afgrøde, Gjødning, Besætning hvoraf fremhæves 2 Heste og 6 Fækreaturer og Inventarium og er Salget iøvrigt sket paa følgende vilkaard.- Saalænge jeg, Sælgeren lever, forpligter Kjøberen sig og efterfølgende Ejere at yde mig følgende Aftægt aarlig.- Kjøberen betaler mig contant 300 Kr skriver Tre Hundrede Kroner aarlig, der erlægges med Halvdelen 150 Kr hvert Aars 1. Maj og 1 November, forud for det kommende Halvaar og første Gang den 1 Maj d.A. Derhos nyder jeg fri Bolig i Ejendommens Vaaningshus, hvilken Bolig skal bestaa af en rummelig Stue paa ca 30 kvadrat Alen, forsynet med Brædegulv og ? Loft samt en god Kakkeloven og skal jeg derhos til enhver fra have uhindret Adgang saavel til denne Stue som Husets Kjøkken og Stedets Brønd samt Ret til Afbenyttelse heraf. Aftægtsboligen vedligeholdes forsvarligt af Kjøberen.- Aarlig leveres mig derhos i rette Tørvebjergningstid 10,000 Stk gode forsvarlige KnopTørv, frit hjemkjørt og indstablet i Hus paa et for mig bekvemt Sted i Gaarden og dernæst skal Kjøberen med Familie yde mig al fornøden Opvartning ligesom og i Sygdomstilfælde den fornødne Pleie samt Afholdelsen af Bekostningen ved Læge og Medicin. Endelig ydes mig fri Befordring sex Gange aarlig, naar jeg det ønsker dog ikke mere end fire Mil frem og tilbage for hver Tour og kan jeg ikke kræve denne Kjørsel udført i den travle Sæde eller Høsttid.- Jeg forbeholder mig til enhver Tid Ret til at flytte fra Gaarden i hvilket Fald jeg kun oppebærer de førnævnte 300 Kr Aarlig, men ogsaa Ret til atter at flytte tilbage naarsomhelst jet ønsker det.- Foranførte Aftægt, der ene af Hensyn til det stemplede Papir anslaaes til en Værdi af 360 Kr aarlig, der for Fem Aar udgjør 1800 Kr forpligter Kjøberen sig til at tilsvare mig saalænge jeg lever og til Sikkerhed herfor meddeler han mig Prioritet og Panteret i alt det herved overdragne næstefter ialt 5200 Kr i hvilken henseende dette Document tillige medunderskrives af Kjøberen og bedes thinglæst som Pantebrev.- Den foruden foranførte Aftægt betingede Kjøbesum 5200 har Kjøberenberigtiget dels ved at have, hvad han ligeledes ved Underskrift herpaa bekræfter, forpligter sig til at overtage og uden Ansvar, for mig at indføre den paa det Solgte iflg tre Panteobligationer hæftende Pantegjøld af ialt 1700 Kr, som han forrenter fra 11 Decbr Termin s.A. dels ved at han samtidig hermed har udstedt Panteobligation til mig for 3500 kr.-- Dette Documents Capitalværdi bliver saaledes 7000 Kr min af Hensyn til det stemplede Papir anslaaes værdien af de herved solgte Ejendomme til 7000 Kr og det medfulgte Løsøre til 1000 Kr. Da Kjøberen som anført har berigtiget den foruden Aftægten vurderede Kjøbesum, saa skal de fornævnte Ejendomme med Besætning og iøvrigt Tilbehør herefter være ham tilhørende som mig lovligen afkjøbt.- Det solgte somKjøberen har overtaget og hvoraf han fremtidigt svarer alle forfaldne Skatter Afgifter og Tiender, hjemler jeg paa lovlig Maade Til Bekræftelse medunderskriver for Kjøberen hans Fader Gaardbestyrer Jørgen Andersen af Skjøttrup i Egenskab af hans beskikkede Curator. Skrevet Hjørring den 20 Februar 1882
Som Kjøber Anders Jørgen Andersen, som beskikket Curator Kjøberen Jørgen Andersen
Som Sælger Niels Pedersen m.m.P. ved H Fabricius
Til vitterlighed om alle Underskrifterne og tillige om iagttagelse af D.L.5.1.7: H Fabricius M. Høyer
(Kuratorbeskikkelse forevist).

Anders Jørgen Andersen udsteder panteobligation for at kunne overtage Sønderhede.
Panteobligation
Undertegnede Gaardejer Anders Jørgen Andersen, forhen af Skjøttrup nu af Vellingshøj tilstaar ved denne min Panteforskrivning at være skyldig til minSvigerfader fhv Gaardejer, Aftægtsmand Niels Pedersen af Vellingshøj, Sct Olai Sogn den Sum 3500 Kr skriver Tre Tusinde Fem Hundrede Kroner, hvilken Kapital jeg herved forpligter mig til skadesløst at tilbegebetale efter et halvt Aars Opsigelse fra en af siderne Til den 11 JUni eller 11 December Termin, og saalænge Pengene hos mig indestaa, forrenter jeg dem med 4er fire Precent aarlig, hvilken Rente betales Portofrit med Halvdelen til hver af de nævnte to halvaarlige Terminer 11 Juni og 11 December paa Kreditors eller rette Obligationsejers Bopæl, hvor ogsaa Kapitalen ? Tid erlægges. Dog er jeg pligtig til om paafordres at udbetale Kapitalen uden Opsigelse i 11 Juni Termin 1883 (tre og firsindstyve) og indtil denne Dag svred jeg ingen Rente af Kapitalen.- Til Sikkerhed for skadesløs Betaling af Kapitalen med Renter og alle i Tilfælde af Opsigelse eller Søgsmaal paagaaende Omkostninger pantsætter jeg herved med Prioritet næstefter 1700 Kr den mig ifølge Skjøde af Dags Dato tilhørende Ejendom Gaarden "Sønderhede" kaldet i Vellingshøj, Sct. Olaj Sogn, Vennebjerg Herred, skyldsat under Matr No 18 af Vellingshøj for Hartkorn 2 Skp, 1 Fdk, 3/4 Alb Glskt 44 Sk Matr No 20 af Vellingshøj for Hartkorn 1 Td, 2 Skp, 2 Fdk, 1 1/4 Alb Glskt 5 Rd 26 Sk samt Parcellen Matr 5p af Skibsby for Hartkorn 1 1/2 Alb Glskt 11 Sk Creditor respecterer en Declaration thinglæst 9. Januar 1860, hvorefter Ejeren af Matr No 22 af Vellingshøj er tilsagt Vejfart samt en Forpagtningskontract thinglæst 18 Juli 1881 hvormed Smed Niels Chr Thomsen er overdraget et stykke Jord i 50 Aar fra 1 April 1881 med Ret til Frastykning og Skjødes Meddelelse, endvidere respecterer Creditor at en tidligere Ejer af Matr No 18 har manglet thinglæst Adkomst, at Jens Thomasen og Hustru er reserveret Beboelse af et Hus og Brugen af noget Jord for Livsti, at Parcellen Matr No 5p skal holdes forenet med fornævnte Matr No 20 og at Ejeren af de østen for Parcellen Matr No 5p af Skibsby værende Parceller skulle have fri Vejfart over denne Parcel. Under Pantsætningen er indbefattet paastaende Bygninger med mur og sømfast Tilbehør, derunder Kakkelovn, Sæd, Avl, Afgrøde Gjødning Besætning og Inventarium til enhver Tid ligesom i Ulykkestilfælde det Pantsattes Forsikringssummer. Skulde Pantet forringes paadrages Skatterestancer, eller Renteret ? af bedre prioritet Gjæld for over et halvt Aar ?udeblive ud over den 24de i ved ? Terminsmaaned da er Capitalen i ethvert af disse Tilfælde uden Opsigelse forfalden til Betaling strax. I tilfælde af Søgsmaal gjælder Fæq 25 Januar 1828 og Creditor har Ret til at gjøre Execution i Pantet uden Lovmaal og Dom i de Tilfælde, hvor Lov 29 Marts 1873 P 15 hjemler saadant.- Til bekræftelse medunderskriver min beskikkede Curator, min Fader Gaardbestyrer Jørgen Andersen af Skjøttrup denne min Panteforskrivning. Skrevet i Hjørring den 20 Februar 1882. Anders Jørgen Andersen Som beskikket Curator for Debitor: Jørgen Andersen
Til Vitterlighed om Underskrifterne og rette Dato: H. Fabricius. M. Høyer

Parnotater: Ungk: NIels Pedersen fra St. Olai Sogn, 29 Aar og Pigen Maren Sophue Thomsdatter, 23 Aar fra wester Tversted. Forlovere: Boelsmand Thomas Andersen af wester Tversted og Gmd Christen Olesen fra Vestergaard.

13 i. Mariane Nielsdatter [12] (født den 8 Aug. 1841 i Krustrup, Hjørring - døde den 4 Jun. 1876 i Vellingshøj, Sct. Olai, Hjørring)

ii. Peder Nielsen [2967] blev født den 7 Dec. 1843 i Sct. Hans, Hjørring og blev døbt den 9 Jan. 1844 i Sct. Hans Kirke, Hjørring.^⁴²⁹

iii. Jens Christian Nielsen [2968] blev født den 28 Jan. 1847 i Sovkrog, Tornby, Hjørring, blev døbt den 1 Feb. 1847 i Sovkrog, Tornby, Hjørring,^⁴³⁰ og døde den 9 Jul. 1860 i Gaarestrup, Sct. Olai, Hjørring, i en alder af 13 år.

iv. Niels Nielsen [2969] blev født den 13 Jul. 1849 i Sovkrog, Tornby, Hjørring, blev døbt den 22 Jul. 1849 i Tornby Kirke, Hjørring,^⁴³¹ og døde den 22 Apr. 1929 i Sønderlev, Skallerup, Hjørring,^⁴³² i en alder af 79 år.

v. Lauritz Christian Nielsen [2970] blev født den 20 Okt. 1854 i Sct. Olai, Hjørring, blev døbt den 26 Nov. 1854 i Sct. Olai Kirke, Hjørring,^⁴³³ og døde den 5 Aug. 1857 i Sct. Olai, Hjørring,^⁴³⁴ i en alder af 2 år.

vi. Else Johanne Nielsen [2971] blev født den 20 Jun. 1857 i Sct. Olai, Hjørring, blev døbt den 12 Jul. 1857 i Sct. Olai Kirke, Hjørring,^⁴³⁵ og døde den 8 Sep. 1890 i Øster Højbjerg, Ugilt, Hjørring,^⁴³⁶ i en alder af 33 år.

vii. Maren Kirstine Nielsen [2972] blev født den 30 Dec. 1859 i Sct. Olai, Hjørring, blev døbt den 15 Jan. 1860 i Sct. Olai Kirke, Hjørring,^⁴³⁷ og døde den 9 Dec. 1935 i Vidstrup, Hjørring,^⁴³⁸ i en alder af 75 år.

viii. Jens Kristian Nielsen [3064] blev født den 19 Sep. 1864 i Gaarestrup, Sct. Olai, Hjørring, blev døbt den 23 Okt. 1864 i Sct. Olai Kirke, Hjørring,^⁴³⁹ og døde den 20 Dec. 1935 i Oklahoma, USA,^⁴⁴⁰ i en alder af 71 år.

27. Maren Sophie Thomasdatter [2966], datter af Thomas Andersen [2973] og Else Christensdatter [2974], blev født den 24 Feb. 1817 i Tversted, Hjørring, blev døbt den 24 Feb. 1817 i Tversted, Hjørring,^⁴²⁷ og døde den 12 Aug. 1871 i Sct. Olai, Hjørring,^⁴²⁸ i en alder af 54 år.

1. Maren boede hos Thomas Andersen [2973] i 1834 i Tversted, Hjørring. ⁴⁴¹

3. Maren boede hos Gaardmand Niels Pedersen [2704] i 1845 i Sovkrog, Tornby, Hjørring. ²²³

4. Hun boede hos Gaardmand Niels Pedersen [2704] i 1850 i Nørre Tornby, Tornby, Vennebjerg, Hjørring. ²²⁵

5. Maren boede hos Gaardmand Niels Pedersen [2704] i 1855 i Sct. Olai, Hjørring. ²²⁶

6. Hun boede hos Gaardmand Niels Pedersen [2704] i 1860 i Sct. Olai, Hjørring. ²²⁷

7. Maren boede hos Gaardmand Niels Pedersen [2704] i 1870 i Gaarestrup, Sct. Olai, Hjørring. ⁴²³

28. Fisker Lars Christian Jensen [46], søn af Husmand Jens Laursen [3905] og Anne Christensdatter [3906], blev født den 14 Mar. 1817 i Vennebjerg, Hjørring,^⁴⁴³ blev døbt den 15 Mar. 1817 i Vennebjerg, Hjørring, og døde den 6 Nov. 1859 i Lønstrup, Maarup, Hjørring,^⁴⁴⁴ i en alder af 42 år. Et andet navn for Lars var Lars Christian Jensen Langager.

Dåbsnotater: no 21. den 14 Marts. Lars Christian Jensen. Dragon Jens Laursen fra Hæstrup og Hustru Ane Christensdatter. Hjemmedøbt den 15 Marts og til Kirken den 27 April. Inger Knudsdatter fra Nørre Harritslev. Dorthea Jensdatter tjener i Hjørring. Christen Christensen fra Langager og hans Sønner Christen og Jørgen tjener i Skallerup Præstegaard.

Begravelsesnotater: Husmand og Fisker i Lønstrup. Husmand Jens Larsens Søn af Skallerup. 42 1/2 Aar. Amtet har tilladt ? Begravelse i Stilhed med Jordpaakastelse. Hængning.

1. Han blev konfirmeret den 29 Apr. 1832 I Vennebjerg Kirke, Hjørring. ⁴⁴⁵ Kundskab god, opførsel god. Confirmeret hos sin Plejefader Ch: Langager (red: hans morfar).

2. Han boede i 1834 i Maarup, Hjørring. ⁴⁴⁶ Tjenestefolk hos handelsmand Severin Peter Winsing Segelke.

3. Han blev nævnt ved skiftebehandlingen for Anne Christensdatter [3906] den 15 Dec. 1838 I Nørum, Skallerup, Hjørring på Villerup Gods. ⁴⁴⁷

4. Han gjorde tjeneste i militæret den 21 Jun. 1839 I Aalborg. Ved 3. Jyske Regiment. ⁴⁴⁸ Overgik senere til 11 batl. Aftrådte i 1855.

6. Ejendommen matr 19 i Lønstrup, Maarup, Hjørring den 8 Jan. 1849. ⁴⁴⁹ Lars Christian Jensen Langager køber hus med grund og klitlod i Lønstrup på auktion (110 Rd, 48 Sch). Dødsbo efter Skolelærer Bech.

7. Ejendommen matr 19 og matr 11aa i Lønstrup, Maarup, Hjørring den 8 Jan. 1849. ⁴⁵⁰ Realregister køb af matr 19 (hartkorn ?) i Lønstrup matr 11aa (hartkorn 3/4 Alb) i Vester Vidstrup 8 jan 1849. Salg af matr 11aa i Vester Vidstrup 10 dec 1855. Salg af matr 19 i Lønstrup 15 jan 1906.

8. Han boede i 1850 i Lønstrup by, Mårup,, Hjørring. ⁴⁵¹ Husmand og fisker.

10. Ejendommen matr 11aa i Vester Vidstrup, Lønstrup, Maarup, Hjørring den 10 Dec. 1855. ⁴⁵³ Lars Christian Jensen sælger klitlod (matr 1aa i Vester Vidstrup, hartkorn 3/4 Alb) til Adrian Jørgensen for 35 Rd.

Salg af klitlod (matr 11aa i Vester Vidstrup): 10 Dec. 1855, Lønstrup, Maarup, Hjørring

Underskrevne Huusmand Lars Christian Jensen Langager af Lønstrup sælger skjøder og overdrager hermed til Adrian Jørgensen Hageland den mig ifølge Auctionsrettens Skjøde af 19 December 1848 tilhørende Lod i Vester Vidstrup Klit i Maarup Sogn Matr No 11 a.a, med Hartkorn 3/4 Alb hvilken skal tilhøre Kjøberen med samme Rettigheder Byrder og Forpligtelser den har tilhørt mig og bemærkes iøvrigt at Lodden er blevet fraskilt Eiendommen ved Udskiftningen af bemeldte Klit. Den accorderede Kjøbesum 35 Rd er betalt og som følge deraf hjemler jeg Kjøberen det Solgte paa lovlige Maader. Lønstrup den 9 October 1855. Lars Chr Jensen Langager
Til Vitterlighed A.R. Segelcke. J.H Reich Attest om Kjøbecontract vedlagt.

Parnotater: Ungkarl Lars Christian Jensen. 22 Aar. Fisker og opholder sig hos Mikkel Sørensen Smed Lønstrup By, Maarup Sogn og Pigen Helene MIkkelsdatter. 19 Aar. Datter af Mikkel Sørensen Smed i Lønstrup By, Maarup Sogn, hos hvem hun har Ophold. ⁴⁵⁷

14 i. Husmand Søren Christian Larsen [45] (født den 14 Mar. 1839 i Lønstrup Klitmark, Maarup, Hjørring - døde den 4 Apr. 1916 i Nr. Tornby, Tornby, Hjørring)

ii. Ane Kirstine Larsdatter [3896] blev født den 28 Jul. 1841 i Lønstrup by, Mårup,, Hjørring^⁴⁵⁸ og blev døbt den 22 Aug. 1841 i Mårup Kirke, Hjørring.

iii. Karen Margrethe Larsdatter [3900] blev født den 4 Sep. 1843 i Lønstrup, Maarup, Hjørring,^⁴⁵⁹ blev døbt den 11 Okt. 1843 i Mårup Kirke, Hjørring, og døde den 20 Nov. 1895 i Vejby nordre Hede, Vejby, Hjørring,^⁴⁶⁰ i en alder af 52 år.

iv. Michael Andreas Larsen [3898] blev født den 2 Maj 1845 i Lønstrup, Mårup, Hjørring,^⁴⁶¹ blev døbt den 28 Jun. 1845 i Mårup Kirke, Hjørring, og døde den 25 Feb. 1866 i Lønstrup, Maarup, Hjørring,^⁴⁶² i en alder af 20 år.

v. Sømand Jens Peter Larsen [3901] blev født den 4 Aug. 1847 i Lønstrup, Maarup, Hjørring, blev døbt den 26 Sep. 1847 i Mårup Kirke, Hjørring,^⁴⁶³ og døde i 1889, i en alder af 42 år.

vi. Sømand Christen Larsen [3902] blev født den 30 Sep. 1849 i Lønstrup, Maarup, Hjørring,^⁴⁶⁴ blev døbt den 9 Okt. 1849 i Lønstrup, Maarup, Hjørring, og døde den 22 Mar. 1929 i Lønstrup, Maarup, Hjørring,^⁴⁶⁵ i en alder af 79 år.

vii. Fiskehandler Søren Bertelsen Larsen [3903] blev født den 8 Jan. 1852 i Lønstrup, Maarup, Hjørring,^⁴⁶⁶ blev døbt den 9 Apr. 1852 i Mårup Kirke, Hjørring, og døde den 7 Nov. 1928 i Kongensgade 71, Esbjerg, Ribe,^⁴⁶⁷ i en alder af 76 år.

viii. Arbejdsmand Mikkel Larsen [3904] blev født den 15 Jul. 1854 i Lønstrup, Maarup, Hjørring,^⁴⁶⁸ blev døbt den 17 Sep. 1854 i Mårup Kirke, Hjørring, og døde den 23 Feb. 1919 i Danmarksgade 12, Hjørring,^⁴⁶⁹ i en alder af 64 år.

ix. Fisker Martin Larsen [3907] blev født den 28 Dec. 1856 i Lønstrup by, Mårup, Hjørring,^⁴⁷⁰ blev døbt den 26 Apr. 1857 i Mårup Kirke, Hjørring, og døde den 29 Maj 1941,^⁴⁷¹ i en alder af 84 år.

x. Amalia Larsen [3908] blev født den 28 Mar. 1859 i Lønstrup by, Mårup, Hjørring^⁴⁷² og blev døbt den 15 Jun. 1859 i Mårup Kirke, Hjørring.

Dåbsnotater: Faddere var bl.a. Anne Christensdatter (Kirsten Christensdatters søster) og hendes mand Simon Simonsen.

Begravelsesnotater: Enke i Lønstrup, Maarup Sogn, Vennebjerg Herred. Datter af Mikkel Sørensen Smed i Lønstrup, Maarup Sogn, Vennebjerg Herred. Gift med Huusmand og Fisker Lars Christian Jensen af Lønstrup, Maarup Sogn, Vennebjerg Herred.

1. Helene boede hos Fisker og Smed og Huusmand Michel Sørensen [3897] i 1834 i Lønstrup Klitmark, Maarup, Hjørring. ⁴⁷³

2. Hun blev konfirmeret den 6 Apr. 1834 I Rubjerg Kirke, Hjørring. ⁴⁷⁴ Konfirmeret i Rubjerg Kirke, selvom hun hørte til Maarup Sogn (åbenbart almindeligt).

3. Hun boede hos Fisker og Smed og Huusmand Michel Sørensen [3897] i 1840 i Maarup, Hjørring. ²³⁰

4. Helene boede hos Fisker Lars Christian Jensen [46] i 1845 i Lønstrup by, Mårup, Hjørring. ²³¹

5. Hun boede hos Fisker Lars Christian Jensen [46] i 1850 i Lønstrup by, Mårup,, Hjørring. ⁴⁵¹

6. Helene boede hos Fisker Lars Christian Jensen [46] i 1855 i Lønstrup by, Mårup,, Hjørring. ⁴⁵²

7. Hun boede i 1860 i Lønstrup by, Mårup, Hjørring. ⁴⁷⁵ Faar underhold af sognet.

8. Hun boede i 1870 i Lønstrup by, Mårup, Hjørring. ⁴⁷⁶ Forsørges af fattigvæsenet.

9. Hun boede i 1880 i Lønstrup, Maarup, Hjørring. ⁴⁷⁷ Forsørget af fattigvæsenet.

10. Hun boede i 1890 i Lønstrup, Maarup, Hjørring. ⁴⁷⁸ Under fattigforsørgelse.

12. Hun boede i 1906 i Lønstrup, Maarup, Hjørring. ⁴⁸⁰ Lever af fattighjælp.

13. Ejendommen matr 19 i Lønstrup, Maarup, Hjørring den 15 Jan. 1906. ⁴⁸¹ Helene Michelsdatter sælger sin ejendom matr no 19 i Lønstrup til Axel Bisgaard for 20 kr.

Helene Michelsen sælger sit hus i Lønstrup: 15 Jan. 1906, Lønstrup, Maarup, Hjørring

Underskrevne Lars Christian Jensen Langagers Enke Helene Mikkelsen af Lønstrup skøder og endelig overdrager herved til Skibstømrer Axel Bisgaard af Lønstrup den mig tilhørende Eiendom M. No 19 Lønstrup i Maarup Sogn med sammes rette Tilliggende og Tilhørende. Parcellen er uden Hartkorn. Det solgte skal fremtidig tilhøre Køberen med de Rettigheder og Byrder, hvormed den har været eiet af mig og min afdøde Mand. For Parcellens Værdi 20 Kr. er jeg fyldestgjort. For Vanhjemmel indestaas. Lønstrup, den 7. September 1905. Helene Mikkelsen. Til Vitterlighed tillige om Oplæsning og Vedtagelse. Christoffersen. Laurits Kirkedal.

30. Jens Jørgensen Krage [50], søn af Gårdmand Jørgen Thomsen [62] og Maren Jensdatter Munck [63], blev født i 1810 i Krage, Tornby, Hjørring, blev døbt den 28 Okt. 1810 i Tornby Kirke, Hjørring, og døde den 18 Jan. 1882 i Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring,^⁴⁸² i en alder af 72 år.

Dåbsnotater: Dåbsindførelsen kan ikke findes, da kirkebogen for Tornby Sogn mangler for årene 1798-1814.
Hans dåbsdato står ved hans konfirmation i Uggerby.

Dødsnotater: Refereret fra Vendsyssel Tidende 20. januar 1882:
Ulykkestilfælde:Gårdejer Jens Jørgensen Krage at Tolstrup, Uggerby kom onsdag aften af dage på sørgelig vis. Han styrtede på hovedet i brønden da han var ved at trække vand op til sine kreaturer. Brønden var kun forsynet med et lavt rækværk og da spanden slap vippen, fik han overbalance fordi han ville holde den. En tjenestepige på gården havde set at han faldt i brønden og straks alarm. Der kom øjeblikkeligt hjælp tilsted, men han var kvalt, inden det lykkedes at få ham op. Han var 71 år gammel.
I en beretning om ulykken fra Uggerby fortælles det, at tre mænd netop havde forladt gården, og han havde fulgt dem uden for gården. Herefter gik han hen til brønden som er forsynet med en "vippe", for at øse vand op til køerne. Han fødder må være gledet da han var ved at øse den anden spandfuld op, for pigen der stod i køkkenet, så ham styrte på hovedet i brønden. Man forsøgte straks at redde ham op og en arbejdsmand som var tilstede, kravlede ned i brønden og forsøgte at få ham op med en brandhage. Det lykkedes først da en nabo var blevet tilkaldt og en stige sat ned i brønden.

1. Han blev konfirmeret i 1825 i Uggerby Kirke, Hjørring. ⁴⁸³ Meget gode Religionskundskaber, Sædelig. Tjener hos Mikkel Christensen, som var gift med hans søster Karen.

2. Jens var långiver i panteobligation for Iver Jensen [8359] 15 Dec. 1828 Krage, Tornby, Hjørring. ⁴⁸⁴

3. Ejendommen Tolstrupgaard i Uggerby, Hjørring den 13 Feb. 1832. ⁴⁸⁵ Jens Jørgensen Krage køber Tolstrupgaard (hartkorn 3 td, 7 skp, 1 fd, 5/22 alb) af sin svigerfar Christen Nielsen for 400 rd.

6. Han boede i 1845 i Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring. ²⁶³ Sogneforstander, Sognefoged.

7. Han boede i 1850 i Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring. ²⁶⁴ Sogneforstander, huusfader.

8. Ejendommen matr. 29e i Uggerby, Hjørring den 22 Dec. 1851. ⁴⁸⁷ Jens Jørgensen Krage køber matrikel 29e (hartkortn 1 sk, 3 fd, 1/4 alb) i Uggerby af Søren Christiansen Lund.

9. Han boede i 1855 i Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring. ²⁶⁶ Gaardmand og huusfader.

10. Han boede i 1860 i Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring. ²⁶⁷ Gaardmand og huusfader.

11. Han boede i 1870 i Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring. ⁴⁸⁸ Husfader, jordbruger.

12. Han boede i 1880 i Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring. ⁴⁸⁹ Husfader, gaardmand.

Om Jens Jørgensen Krage fortæller Søren Kristian Jensen Krage følgende:

Jens Jørgensen Krage var som dreng en Tid i Uggerby hos søsteren Karen og dennes mand Mikkel Christensen. Hvor han ellers var som ung, husker jeg ikke omtalt, men en lille historie fra en plads, han havde. Manden, han tjente hos, skulle i Byen og gav så karlene ordre til, hvad de skulle lave. De syntes, det var rigeligt, men spurgte dog om, hvad de skulle gøre, hvis de blev færdige. Manden sagde "så kan I køre møddingen ind i kålhaven." Det påbudte arbejde blev udført, og så tog de fat på Indkørslen af møddingen i kålhaven og nedgravede den. Hvor vidt de kom, husker jeg ikke omtalt, men de havde gjort et godt Indhug i møddingen. Manden ærgrede sig; men de havde jo kun udført hans ordre. Efter giftermålet med Else Christensdatter overtog de hendes Fødegaard, Tolstrupgård, og Christen Nielsen og Ane Mikkelsdatter blev på gården som aftægtsfolk. Foruden dem nævnes en Therkild Nielsen, der også fik aftægt; sikkert en broder til Christen Nielsen. Efter overtagelsen af gården blev hans kendingsnavn Jens Krage, og hvor man ser hans underskrift, står der Jens Krage. Det ser ud til, at Jens Krage straks tog fat på dræning og mergling af ejendommen; derom vidner de store mergelgrave ved åen. Tillige havde han dér en Teglovn, hvor han brændte stenene til stuehuset, der er opført omkring 1832. Desuden byggede han kostalden i østsiden af gården og et stykke til laden. Der må straks være blevet lagt mærke til den unge mand i Tolstrup, for 1840 blev han udnævnt til sognefoged og var som sådan medlem af fattigkommissionen, og hans underskrift findes på protokollen under regnskaberne fra 1840 og fremefter. På den tid var det sognefogeden, der havde tilsyn med vejene og skulle sørge for deres istandsættelse. Derfor havde han tilsagt kørende og gående til at køre fyld på vejene ved Skeen Mølles Vandmølle, den gamle præstevej fra Uggerby til Bindslev. Beboerne klagede, de ville ikke gøre veje i Mygdal i stand. Sagen blev henvist til amtets afgørelse, og ved et senere forstandermøde forelå skrivelse fra amtet om, at Tversted-Uggerby fritages for at yde bidrag eller udføre arbejde ved vejen i Mygdal.

At være strandfoged på den tid var en god biindtægt. Foruden del i, hvad vraggods, der inddrev, fik de, når der strandede skibe, som jævnligt skete på den tid, 2 lodder af den indtjente bjærgesum. En sådan stilling kunne Jens Krage nok ønske sig, og han vidste, at amtet og ministeriet ønskede, at der skulle være 3 Strandfogeder i Uggerby. Derfor gik han en Dag ind på politikontoret i Hjørring; han vilde have en søfartsbog. Politimester Uttenrejter kunne ikke forstå, hvad han ville med den. "Jo", sagde Jens Krage, "Tiderne er sløje, så det kan nok være nødvendigt at tjene noget ekstra." "Ja", sagde politimesteren, men De kan jo slet ikke undværes. De er jo sognefoged." Så sagde Jens Krage, at der da kunne ansættes en anden i den tid,han var væk. "Nej", sagde politimesteren, så havde han et andet Forslag. Amtet ønskede jo ansat en tredje strandfoged i Uggerby, hvad han sagde, om han nu tilbød ham den stilling. "Ja", sagde Jens Krage, "får jeg den Bestilling, kan jeg da ikke tage ud at sejle, for stranden skal da tilses dagligt." Jens Krage blev Strandfoged. Jens Krage var medlem af forstanderskabet fra 1845 til 1851. I 1849 vedtog forstanderskabet, at de ville skænke 2 Heste til arméen. Ring Elkjær og Jens Krage mente, de havde heste, der egnede sig til det brug, og de tilbød, at de kunne købe hos dem til en billig Pris. Der blev da sat en Indsamling i gang, og hestene blev købt.

I 1850 blev der holdt en ekstra session på Stensbæk i Bindslev, Jens Krage fik ordre til at møde med mandskabet fra Uggerby. Politimesteren fra Frederikshavn ledede sessionen, og da han henvendte sig til Jens Krage, der stod og røg på sin Pibe, bad han ham, om han vilde stikke piben i Lommen, mens han talte til ham. Dertil svarede Jens Krage, at piben var hans, og han bestemte, hvor han ville have den. Politimesteren sagde, at han vel nok var klar over, at han blev meldt for respektstridighed, og at det kunne koste ham hans stilling som sognefoged. Jens Krage svarede, at det var noget, han bestemte, om han ville melde ham, ligesom han bestemte, hvor han ville have sin pibe. Sagen blev indberettet, og Jens Krage fik ordre til at møde på politistationen i Hjørring. Han skulle jo nok have erkendt, at han havde forset sig, men det ville han ikke, hvorfor dommen kom til at lyde på afskedigelse. Politimester Uttenrejter, der var hans personlige ven, og som havde foræret ham den omstridte pibe, bad ham om at give en undskyldning, så skulle sagen være ordnet. Dertil svarede Jens Krage nej.

I nogle af Pastor Friis' ,Horne, efterladte papirer er læst, at Uttenrejter altid var i pengeforlegenhed og lånte penge hos sogne- og strandfogeder, hvorfor de havde ham i deres lomme, og hans domme i strandingssager var altid til deres fordel. Til sidst gik han konkurs, og det kom frem, hvem han skyldte penge; blandt dem var Jens Krage.

Når Jens Krage ikke ønskede at gøre noget for at beholde sognefogedbestillingen, var grunden også den førnævnte, at de skulle sørge for at holde vejene i stand, og arbejdet blev større og større, så det var en lettelse at blive fri for bestillingen.

1867 blev et skelår i kommunal henseende. Forstanderskabet blev ophævet, og der blev valgt et sogneråd, der herefter skulde sørge for vejenes vedligeholdelse og helt overtage fattigkommissionens forpligtelser samt skolevæsenet. Ved sognerådsvalget d. 29. november 1867 blev Jens Krage, Uggerby, tømrer Hans MøIbak, Tversted, og skolelærer Knudsen valgt med flest stemmer. Jens Krage blev genvalgt i november 1870. Jens Krages bestilling som Sognerådsmedlem var slut 1874. Han var da 64 år gammel og havde været valgt 3 gange, første gang 1845.

Hvad her skrives, er hvad gamle folk, der har kendt Jens Krage, har fortalt. Som før omtalt merglede han markerne og har nok avlet godt derefter. Han havde et stort kornsalg, og tillige var han hesteopdrætter og havde selv hingst. Som før nævnt leverede han hesten, der blev skænket til arméen.En gammel Mand fortalte, at når der var marked i Hjørring, spurgte hestehandlerne, om ikke Jens Krage var der med heste i år.

For at få et stykke jord ved bækken sydøst for gården købte Jens Krage det husmandssted, der ejede lodden, lagde den til sin gård og solgte derefter husmandsstedet igen. Ligeledes købte han Jens Krogs ejendom. Til den hørte en god klitlod, så havde han to og kunne der græsse sine kvier og får. Jens Krage var streng i sin dom, sagde sin mening, såvel til høj som til lav, fastholdt den uden persons hensyn. Trods sin strenghed havde han sine sognebeboeres tillid, der også viste sig ved, at de valgte ham til betroede stillinger. De mente, deres sager var i gode hænder, når de var betroet ham. En mand fortalte, at han kom ned til Jens Krage og spurgte, om han kunde få lov til at slå nogle ager grøfter i år. At få den tilladelse var der stærk rift om, derved kunne der fås et ekstra Iæs Hø. Jo, det kunne han da nok, men det er vel bedst, at du også får et stykke af brinken at slå samtidig. Jens Krage havde altid noget at undvære til småfolk.

En anden fortalte, at der var 3 strand fogeder i Uggerby. Niels Svendsen ville, at øvrigheden skulle have det hele. Søren Munk ville have det hele selv, den eneste, der undte os bjærgere noget, var Jens Krage.

Ude som hjemme, når der skulde ske noget, gik Jens Krage ikke af vejen for en stor dram, og mange fortællinger hørte jeg som barn om hans bedrifter, og enkelte husker jeg endnu. Da han kom til Uggerby og var gæst i kroen, var der en af de gamle, der brugte, når stemningen var på det højeste, at stige op på bordet og gå frem og tilbage. Stod der noget i vejen for ham, blev det fejet på jorden, ingen turde røre ham. Nu tillod Jens Krage sig at tage i brystet af ham og fik ham ned på Gulvet. Det var ikke blide Ord, der lød fra den gamle, sådan en grønskolling, hvad han bildte sig ind, om han troede, der blev taget hensyn til ham. Efter denne ordstrøm besteg den gamle atter Bordet og begyndte vandringen påny, og Jens Krage tillod sig at få ham ned anden gang. Hvordan det skete, melder historien ikke noget om, men han besteg ikke bordet mere.

Engang havde Jens Krage været til marked i Hjørring, og på vej hjem ad Varbro Bakke blev Hestene bange ved Broen. I Dagens Løb var der kommet en Vogn med et Tæhus, og for at få det over broen, havde det været nødvendigt at fjerne Rækværket. Det lå nu på vejen, og det var det, hestene blev bange for. De trykkede hinanden, da de kom på broen, så vognen væltede, og passagererne faldt i åen. Jens Krage stod op i det kolde vand, og han bandede på, at begge hans ben var brækkede ved knæene. I mange år derefter blev Broen kaldt "Kragesminde".
Mange rejser gjorde han til Tornby med korn, flæsk og smør. I selskab med ungdomsvenner og familie blev der tømt mange glas, og tit blev det sent, før han blev færdig til hjemkørslen, og tit frarådedes det ham at køre, men havde han bestemt, han ville hjem, så blev det. Engang, de kom ud i stalden, var hestene så urolige, at ingen turde gå op til dem, og de sagde, at når hestene ikke kunne fås ud, måtte han da vente. Efter nogen diskussion gik han ganske roligt og uden at hestene rørte sig op til dem, løste dem, og vognen blev forspændt. Han kom på kuskesædet, men de tilstedeværende holdt på, at der skulde 2 karle med ham, og det tillod han. Hjemkørslen har vel nok til tider gået rask, og i den nederste Horne Bakke væltede de. De kunne ikke i hast få hestene fra vognen, og en af ledsagerne skar skaglerne. Efter Jens Krages Mening havde det ikke været nødvendigt, og det var ikke blide ord, der lød til ham, der gjorde det. Han var smed, og han kaldte ham så "Skavelsmeden". Det blev fremefter hans kendingsnavn.

Det ser ud til, at både Jens Krages heste og hunde var dresseret. Vi så før, hvordan han kunne gå op til hestene. Nu er der en hund, der kommer ind i billedet. Da de havde fået vognen startklar, erklærede Jens Krage, at han manglede sin hue, og den skulle findes, inden han gik op i vognen. Der blev ledt af de 2 ledsagere, og til sidst erklærede de, at huen ikke kunde findes. "Jo", sagde Jens Krage, "så må jeg vel til at prøve, om den kan findes". Han havde med sig en lille hund, der altid holdt sig til hestekøretøjet. Den var afrettet sådan, at når han smed noget, tog den det, men kom først med det, når der blev kaldt på den. Under arbejdet med køretøjet for at få det sat i stand, havde han smidt huen, og hunden havde taget den og stod og ventede på ordre. Så kaldte han på den, og den kom og lagde huen ved hans fødder. Han lo; hvad hans ledsagere gjorde, melder historien intet om. Nu besteg selskabet igen vognen og kom uden uheld hjem."

I Vennebjerg Herreds Skøde- og Panteprotokol 1839-1843 ses Jens Jørgensen Krage at have udstedt følgende Fæstebrev:
"Underskrevne Gaardmand Jens Jørgensen Krage af Tolstrup i Uggerby Sogn bortfæster herved fra mig og arvinger til Anders Jensens fraskilte Hustrue Ane Kirstine Pedersdatter, en under jorderne til min ejende og iboende gård i Tolstrup af hartkorn 3 tdr. 7 skp. I fjdk. I 5/22 alb. henhørende klitlod, grænsende mod øster side med Niels Hamborgs klitlod, mod vestre side Jens Jensens Enkes do., mod nordre ende mod havet og mod søndre ende mod linjen, der gør skel imellem marken og klitten. - Ligeledes bortfæstes det på klitlodden opførte hus. - Fæstet gælder for det hele i Ane Cathrine Pedersdatters levetid, og hun må ikke overdrage sin fæsteret til andre, dog er det en betingelse, at hun må bortleje den i et tidsrum af i det højeste 6 år. - Ligeså er det medtaget, at om hun gifter sig, vedbliver fæstet uden nogen nye indfæstning dog som forannævnt kun for hendes levetid. I landgilde svarer fæstersken mig til 11. december førstkommende 12 rbd. sedler og fra den tid, nemlig i 10 år, 6 rbd.,, skriver seks rigsbankdaler sedler, men når de lo år er forløbne kun 2 Rbd. sedler årlig, alt til hver 11. December. - Huset skal hun endnu i dette efterår lade indlemme i brandkassen og bestandigen holde samme deri forsikret. - Brandkontingentet udreder hun ligeledes. - Det bemærkes, at huset består af 3 fag og en taske (udbygning), og hvad som fæstersken måtte enten tilbygge dette eller ellers at opføre, bliver hendes eiendom og mig uvedkommende ved fæstets udløb. - Skulde fæstersken udeblive med nogen landgilde til de fastsatte terminer længere end i et år over forfaldstiden, da skal dette fæste være for brudt, og jeg berettiget til at tage fæstede i besiddelse. - Sluttelig reserverer jeg mig ret til at slå årlig 2 Iæs lyng i det fæstede, hvor jeg finder for godt. - Indfæstningen er betalt med 40 rbd. Sedler, og om dette fra min gård skete bortfæstning og bortlejning af jordstykker til Niels Christensen Hamborg og Lars Christen Jensen samt om den samme påhvilende aftægt, er fæstersken vidende.

Skrevet i Hjøring den 29. Juni 1840.
Jens Jørgensen Krage. Til vitterlighed: A. Holm. Nielsen."

Jens Jørgensen Krages anden Hustru Kirsten Pedersdatter var en omsværmet, køn, pyntelig pige og samtidig dygtig. Det var meget, hun gik ind til, en halvgammel mand og stedmoder til 8 børn, hvoraf nogle var ældre end hende selv. Men at blive kone på en af sognets bedste gårde og få en mand, der endnu på det tidspunkt var agtet og respekteret, har vel nok skudt betænkelighederne til side. Jens Krage satte en ære i, at Kirsten var af de mest pyntede, og det skulde ikke dølges. Når de var i kirke, forlangte han, at hun skulle gå op i den øverste stol i kirken. Påklædningen var da silkekjole og liv, fransk sjal og hvidt Silkehovedtørklæde. Den 17. Januar var hendes fødselsdag, og den fejredes festligt. Ogsaa d. 17. Januar 1882 var der stor fest, Den 18. om eftermiddagen, da Jens Krage var ved at hejse vand op til køerne, gled han og faldt i brønden og druknede.

Parnotater: Forlovere ved vielsen var brudens far, gårdmand Christen Nielsen i ToIstrup og Svend Westergaard af ToIstrup.
Folio 267 og 268 mangler i kirkebogen.

i. Karen Marie Jensdatter (Krage) [52] blev født den 25 Sep. 1832 i Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring,^⁴⁹³ blev døbt den 30 Sep. 1832 i Uggerby Kirke, Hjørring, og døde den 2 Apr. 1927 i Vester Tversted, Tversted, Hjørring,^⁴⁹⁴ i en alder af 94 år.

ii. Anne Christine Jensdatter (Krage) [56] blev født den 15 Apr. 1834 i Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring,^⁴⁹⁵ blev døbt den 16 Apr. 1834 i Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring, og døde den 15 Mar. 1836 i Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring,^⁴⁹⁶ i en alder af 1 år.

iii. Mine Emilie Jensdatter (Krage) [57] blev født den 5 Apr. 1836 i Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring,^⁴⁹⁷ blev døbt den 17 Apr. 1836 i Uggerby Kirke, Hjørring, og døde den 9 Jul. 1847 i Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring,^⁴⁹⁸ i en alder af 11 år.

v. Jørgine Jensdatte (Krage) [324] blev født den 22 Nov. 1839 i Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring,^⁴⁹⁹ blev døbt den 23 Nov. 1839 i Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring, og døde den 27 Jul. 1859 i Rønnovsholm, Vrejlev, Hjørring,^⁵⁰⁰ i en alder af 19 år.

vi. Gårdejer Christian Georg Jensen (Krage) [325] blev født den 16 Dec. 1841 i Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring,^⁵⁰¹ blev døbt den 19 Dec. 1841 i Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring, og døde den 4 Aug. 1924 i Bækkelund, Uggerby, Hjørring,^⁵⁰² i en alder af 82 år.

vii. Gårdejer Janus Peter Jensen (Krage) [371] blev født den 23 Nov. 1843 i Tolstrupgaard, Tolstrup, Uggerby, Hjørring,^⁵⁰³ blev døbt den 26 Nov. 1843 i Tolstrupgaard, Tolstrup, Uggerby, Hjørring, og døde den 15 Dec. 1902 i Hjørring Sygehus, Hjørring,^{⁵⁰⁴^,505} i en alder af 59 år.

viii. Ane Caroline Jensen (Krage) [376] blev født den 1 Jan. 1846 i Tolstrupgaard, Tolstrup, Uggerby, Hjørring,^⁵⁰⁶ blev døbt den 4 Jan. 1846 i Tolstrupgaard, Tolstrup, Uggerby, Hjørring, og døde den 5 Nov. 1917 i Sygehuset, Frederikshavn, Hjørring,^⁵⁰⁷ i en alder af 71 år.

ix. Martin Emil Jensen (Krage) [505] blev født den 15 Apr. 1848 i Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring,^⁵⁰⁸ blev døbt den 25 Apr. 1848 i Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring, og døde den 10 Jun. 1895 i Bækkelund, Uggerby, Hjørring,^⁵⁰⁹ i en alder af 47 år.

x. Sømand Søren Jensen (Krage) [506] blev født den 17 Sep. 1849 i Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring,^⁵¹⁰ blev døbt den 28 Okt. 1849 i Uggerby Kirke, Hjørring, og døde i Jan. 1867 i Skagerak, i en alder af 17 år.

Jens blev derefter gift med Kirsten Pedersdatter [51], datter af Gårdmand Peder Christensen [852] og Maren Nielsdatter [5213], den 16 Apr. 1861 i Tversted Kirke, Hjørring.⁵¹¹.^,512 Kirsten blev født den 17 Jan. 1838 i Ø. Tversted, Tversted, Hjørring,^⁵¹³ blev døbt den 20 Jan. 1838 i Ø. Tversted, Tversted, Hjørring, og døde den 20 Okt. 1916 i V. Tversted, Tversted, Hjørring,^⁵¹⁴ i en alder af 78 år.

Parnotater: Forlovere ved Vielsen var brudens Far, gårdmand Peder Christensen Poulsen og skolelærer Knudsen, begge af Tversted Sogn.

Dåbsnotater: Hun blev hjemme døbt d. 20. Januar 1838 og senere fremstillet i kirken; Faddere var Husmand Simon Christensens kone Else Nielsdatter af Bindslev Sogn, tjenestepige Kirsten Christensdatter af Terped, Ane Margrethe Sørensdatter af Øster Tversted, gårdmand. Chr. Nielsen Villadsen, gårdmand Jens Nielsen Villadsen af Østenkjæret og gårdmand Chr. Jeppesen af Øster Tversted.
Kirsten Pedersdatter var gift anden gang med Peder Jensen Ravndrup, der døde 1905.

1. Kirsten boede hos Gårdmand Peder Christensen [852] i 1840 i Ø. Tversted, Tversted, Hjørring. ⁵¹⁵

2. Hun boede hos Gårdmand Peder Christensen [852] i 1845 i Ø. Tversted, Tversted, Hjørring. ⁵¹⁶

3. Kirsten boede hos Gårdmand Peder Christensen [852] i 1850 i Øster Tversted, Hjørring. ⁵¹⁷

4. Hun boede hos Gårdmand Peder Christensen [852] i 1855 i Terpet Hede, Tversted, Hjørring. ⁵¹⁸

5. Kirsten boede hos Gårdmand Peder Christensen [852] i 1860 i Nørre Tversted, Hjørring. ⁵¹⁹

6. Hun boede hos Jens Jørgensen Krage [50] i 1870 i Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring. ⁴⁸⁸

7. Kirsten boede hos Jens Jørgensen Krage [50] i 1880 i Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring. ⁴⁸⁹

8. Hun boede i 1890 i Tolstrup, Uggerby, Hjørring. ⁵²⁰ Husmoder. Gift igen. Med PederJensen.

9. Hun boede hos Husmand Kristjan Jensen Krage [821] i 1916 i Tversted, Hjørring. ⁵²¹

i. Else Jensen (Krage) [507] blev født den 6 Mar. 1862 i Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring,^⁵²² blev døbt den 17 Apr. 1862 i Uggerby Kirke, Hjørring, og døde den 8 Feb. 1864 i Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring,^⁵²³ i en alder af 1 år.

ii. Gårdejer Marius Peter Jensen (Krage) [508] blev født den 27 Jul. 1863 i Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring,^⁵²⁴ blev døbt den 25 Dec. 1863 i Uggerby Kirke, Hjørring, og døde den 30 Jan. 1949 i De Ganles Hjem, Hjørring,^⁵²⁵ i en alder af 85 år.

iii. Entreprenør Christen Jensen Krage [652] blev født den 9 Feb. 1865 i Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring,^⁵²⁶ blev døbt den 19 Mar. 1865 i Uggerby Kirke, Hjørring, og døde den 23 Jun. 1924 i Sioux City, Woodbury, Iowa, USA,^⁵²⁷ i en alder af 59 år.

iv. Else Krage Jensen [655] blev født den 30 Okt. 1866 i Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring,^⁵²⁸ blev døbt den 7 Dec. 1866 i Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring, og døde den 9 Apr. 1930 i Sygehuset, Hjørring, Hjørring,^⁵²⁹ i en alder af 63 år.

v. Entreprenør Søren Jensenius Jensen (Krage) [754] blev født den 22 Jan. 1869 i Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring,^⁵³⁰ blev døbt den 21 Feb. 1869 i Uggerby Kirke, Hjørring, og døde i Sep. 1943,^⁵³¹ i en alder af 74 år.

vi. Hedevig Jensen (Krage) [757] blev født den 15 Okt. 1870 i Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring,^⁵³² blev døbt den 25 Nov. 1870 i Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring, og døde den 30 Nov. 1870 i Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring.^⁵³³

vii. Jørgine Jensen Krage [758] blev født den 5 Jan. 1873 i Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring,^⁵³⁴ blev døbt den 9 Feb. 1873 i Uggerby Kirke, Hjørring, og døde den 22 Jun. 1876 i Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring,^⁵³⁵ i en alder af 3 år.

viii. Gårdejer Jens Jørgen Jensen (Krage) [759] er født den 23 Maj 1876 i Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring^⁵³⁶ og døde den 24 Sep. 1951 i Skeen, Uggerby, Hjørring,^⁵³⁷ i en alder af 75 år.

ix. Husmand Kristjan Jensen Krage [821] blev født den 15 Jul. 1878 i Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring,^⁵³⁸ blev døbt den 20 Okt. 1878 i Uggerby Kirke, Hjørring, og døde den 18 Aug. 1956 i Tversted, Hjørring, i en alder af 78 år.

31. Else Christensdatter [6], datter af Gårdmand Christen Nielsen [85] og Anne Michelsdatter [86], blev født den 12 Nov. 1806 i Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring,^⁴⁹¹ blev døbt den 16 Nov. 1806 i Uggerby Kirke, Hjørring, og døde den 7 Okt. 1859 i Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring,^⁴⁹² i en alder af 52 år.

Dåbsnotater: Faddere var Jens Jeppesens hustru Else Mikkelsdatter af Stabæk, pigen Maren Hansdatter af Uggerby, Lars Grøn paa heden, Karl Terkild Michelsen i Tolstrup og Lars Madsen Becher i Asdal sogn.

1. Hun blev konfirmeret i 1821 i Uggerby Kirke, Hjørring. ⁵³⁹ Meget gode Religionskundskaber og sædelig.

2. Else boede hos Jens Jørgensen Krage [50] i 1834 i Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring. ⁴⁸⁶

3. Hun boede hos Jens Jørgensen Krage [50] i 1840 i Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring. ²⁶²

4. Else boede hos Jens Jørgensen Krage [50] i 1845 i Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring. ²⁶³

5. Hun boede hos Jens Jørgensen Krage [50] i 1850 i Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring. ²⁶⁴

6. Else boede hos Jens Jørgensen Krage [50] i 1855 i Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring. ²⁶⁶

6. generation

Dødsnotater: Præsten skriver i kirkebogen at Thomas Madsen var 85 år gammel ved sin død.

1. Han ejede ejendom den 9 Dec. 1782 I Hetofte, Thistrup, Ribe. ⁵⁴¹ Fæstekontrakt på gård (hartkorn 1 Td, landgilde 3 Rd, hoveri 8 gangdage) med Nørlund Gods. Der står i fæstekontrakten at han har tjent som landsoldat under det slesviske regiment infanteri 2 afdeling no 94, fra landmilitsen i sessionen i Varde 1782, indtil årsdagen 1783.

3. Ejendommen iflg. Jordebog for Nørholm Gods i Hetofte, Thistrup, Ribe i 1790. ⁵⁴³ Thomas Madsen fæstegaardmand i Hetofte.

5. Ejendommen Krogager i Ansager, Ribe den 16 Jun. 1813. ⁵⁴⁴ Fæstekontrakt på Krogager (hartkorn 3 Td, 7 Skp, 1 Fdk) med Nørlund Gods.

Thomas Madsens fæstebrev på gården i Gødsvang er indført i fæsteprotokollen for Nørholm Gods og lyder som følger:

Revers Fæstebrev af 9. December 1782 for Tomas Madsen i Hetofte, der har tjent som Landsoldat under det Slesvigske Regiment Infanterie 2. Afdeling Nr. 94, Fra Landmilice-Sessionen i Varde 1782 indtil Aarsdagen 1785. Hartkorn 1 Td. ,Landgilde 3 Rdlr. ,Havene 8 Gangdage.

Andreas Charles Teilmann til Nørholm Og Lunderup Deres Kongelig Majestæts Etats Raad Giør vitterlig, at ieg til Tomas Madsen, barnefød i Giødsvang har stedd og fæstet ligesom ieg Og herved til ham stedder og fæster det Sted i Hetofte, som Hans Lauridsen sidst har havt i Fæste, men i Mindelighed afstaaet til fornævnte Thomas Madsen, anslaget for Hartkorn 1 Td, Siger een Tønde ; Thi skal fornævnte Thomas Madsen sin Livstid beholde forreskrevne Sted i Fæste paa Vilkaar, At hand deraf til behørig Tid og Sted svarer aarligen alle Kongelige Skatter og Paalæg, sædvanlige og usædvanlige, som nu ere eller herefter paabuden vorde, saave lsom og Landgilde 3 Rdlr. , siger tre Rix-daler, samt Hoveri = 8 Gangdage efter nedenstaaende nærmere Forklaring og Vilkor; herforuden efterlever den med Formanden indgaaede Accord, Er mig eller ordre efter Loven hørlg og lydig: Intet fra Stedet være sig Høe, Halm, Brændsel eller Ejendom, sælger, lejer eller lader bortkomne: Holder Stedet paa Drift, Bygning og Besætning i god Stand og same Forbedrer: Og Forresten i et og alt som en Fæstebonde holder Loven; Alt under Fæste Rettighedens Fortabelse og ald anden lovlig Straf desuden. Til Indfæstning er betalt 15 Rdlr. 2 Mk. De Vilkor, paa hvilke Fæsteren, Thomas Madsen, aarligen skal forrette ovenmeldte 8 Gangdage, ere disse:
1.
Ved en Gangdag forstaaes, at en forsvarlig Karl eller Pige ligesom Arbejdet udfordres og tilsagt bliver, møder til Hoveriet med det sædvanlige Redskab, som til Hovningsarbeidet bruges og behøves, og Fæsteren til sit eget Arbejde selv bruger og behøver.
2.
Foruden nogen Godtgørelse i ovennævnte 8 Gangdage skal Fæsteren, at om Ildebrand skulde paakomme Hovedgaarden Nørholm eller Lunderup eller en Bondegaard, møde, for, saavidt muligt at redde og bierge, samt Ilden at slukke, b) Til Skadens Istandsættelse forrette 4 Gangdage, om Ulykken skier paa Hovedgaarden, men kun 2 Gangdage, om den skier paa en Bondegaard, e) Klappe til Jagt, om forlanges 1 eller 2 Dage om Aaret, d) Efter Omgang med sine Bymænd skaffe Houbud til nærmeste By eller Gaard, naar Bud kommer og saa forlangt bliver.
3.
Hovbuddet skal møde ved Arbejdet fra 1. Oktober til paafølgende Februari Maaneds Udgang ved dag brækning samt fra 1. Marti til September Maaneds udgang Kl. 6 om Morgenen Og derfor blive efter Dagens Længde indtil Kl. 4 a 5 om Aftenen i de først benævnte 5 Maaneder, men i de øvrige 7 Maaneder indtil Kl. 7 om Aftenen. Om Middagen hviles 1 Time fra Kl. 12 til Kl. 1. Herfra Undtages, a) Et Houbud til at tærske skal møde i Laden lige saa tidlig som Ladekarlen og lige med Ham tage Del i arbejdet indtil aften, hvilket og har Sted naar, b) Houbuddet skal i arbejde med mine egne Tjenestekarle, da det tillige med disse møder paa Pladsen, og med dem tager Del i Arbejdet indtil Aften, c) Et Houbud til at tjene Tækkemænd eller andre Haanværksfolk skal om morgenen tidlig møde med dem paa Pladsen og der lige saa længe ud paa Aftenen, som disse vedblive Arbejdet. Ligeledes skal og d) Et Houbud til Høe, og Tiende eller andet Korn at fratage, eller som ved Agning i anden Maader behaves vedblive arbejdet lige saa længe ud paa Aftenen, som Vognen vedblive at age.
4.
Ved Houbuddets Møde skal Arbejdet blive anvist, og, naar gørligt Og muligt blive, saaledes som paa begge Sider for billigt kan eragtes, bestemt:
Naar dette skeer, ansees Dagen som aftjent, naar samme Dags bestemte Arbejde, og ikke før, Thi paakommer Uvejr, eller andre Tilfælde, der ikke staar i min Magt at afvende eller forebygge og hindrer, at det fulde Dagværk ikke den Dag kan blive tilendebragt, godtgøres ikke videre, end for saavidt forrettet er. Det manglende maa saasnart Hindringen er forbi, fulføres, forinden Dagen bliver godtgjort.
5.
Hoveri-Dagene maa tages og bruges, naar og til hvilket Arbejde behøves og tilsiges. Dog maa i een og den samme Uge ej forlanges mere end 5 Gang dage.
6.
I al Almindelighed skal Fæsteren, om Hoveri Arbejdet faa Aftens Varsel. Sker det ikke, eller formedels en eller anden Omstændighed ikke kan ske, er Houbuddet ikke bundet til nogen Bestemmelse. I saa Fald maa ej fordres videre end at det møder, saa snart Ordre kommer og ske kand og vedbliver Arbejdet, saa længe ud paa Aftenen forlanges.
7.
Hoveri-Aaret begynder fra Hvert Aars 1. April. Naar sarrme er udrundet, anses alle Hoveridagene som aftjente, og for følgende Aar ej maa skrives til Restance, med mindre Fæsteren har vaeret tilsagt, men efterladt at møde, eller Arbejdet at forrette.
8.
Fæsterne skal efter nærmere Tilsigelse møde her paa Gaarden 4 Gange om Aaret saasom først i April, Juli, October, Januar Maaneder, for i sin Qvitterings Bog qvartaliter at faa aftjente Hoveridage afskrevne.
9.
Dersom Fæsteren befindes modvillig eller forsømmelig til sit Hoveriarbejde at efterkomme, skal han ikke alene erstatte den Skade eller Tab, som mig derved forvoldes, men endog gjøres 2 Dages for hver 1 forsømt Dags Hoveri, eller om dette ikke heller efter Tilsigelse skeer, betale ud i Mulkt første Gang 2 Mark, anden Gang 4 Mark og det uden videre Lovmaal, under Execution eller Udpantning. Skeer det tredie Gang, tiltales han paa lovlig Maade og derfor lider ligesom i dette Fald i seneste Hoveri Forordning af' 22. August 1775 dens 13 Art Allernaadigst fastsat er.

At saaledes som forestaar er indgaaet, vedstaar under min Haand Og Segl.

Nørholm, d. 9. December 1782
A.C. Teilmann.

Forestaaende Fæste Kontrakt, hvoraf jeg i Dag har modtaget ligelydende Genpart, har jeg indgaaet, lavet og tilsagt, ligesom jeg og herved indgaar, laver og tilsiger ubrødelig at holde og efterkomme i alle optænkelige Maader under Fæsterettighedens Fortabelse og anden lovlig Erstatning og Straf desuden.

Tomas Madsen.

Hvornår Thomas Madsen kom til Krogager vides ikke, men det ses, at han her var fæster af en gård på 3 tdr. 7 skp. 1 fjdk., hvoraf han i årlig landgilde skulle svare 2 tdr. byg, 2 tdr. rug og 4 rdlr. penge. Fæstekontrakt 16 juni 1813.

Revers Fæstebrev af 16 Juni 1813 for Tomas Madsen i Krogager Hartkorn Gaardens eget 3 td 7 skp 1 Til. Skatter deruden af Rosengaards Øde 1Skp. I alt Hartkorn 4 Td 1 Fdk. Landgilde Rug 2 td Byg 2 td Penge 4 Rbd S: B.
Hoverie efter bestemmelsen i dette Fæstebrev.
Jeg Kammerinde Christine Marie Wormskiold Enke af Rosenørn Teilmann Stamherinde til Nørholm: giør vitterligt, at jeg til Tomas Madsen barnefød i Giødsvang i Tistrup Sogn, har stedt og fæstet, ligesom jeg og herved til ham stedder og fæster den Gaard Krogager i Andsager Sogn, som Niels Joensen forhen har havt
i Fæste, og som endnu staar for det samme Hartkorn, nemlig 3 Td 7 Skp 1 Fdk tilligemed det fra forrige Tider henlagte og endnu liggende Hartkorn af Rosengaards Øde 1 Skp tilsammen Hartkorn hvoraf Skattes 4 td 1 fdk; Thi skal fornævnte Tomas Madsen sin Livstid beholde foreskrevne Gaard i Fæste paa Vilkaar: At han deraf til behørig Tid og Sted svarer aarligen, alle Kongelige Skatter og Paalæg sædvanlige og usædvanlige, som nu ere eller herefter paabudne vorde: Saa?lsom og Landgilde, Rug 2 td Byg 2 td Penge 4 Rbd S: B: samt Hoverie 7 Spand og 14 Gangdage efter hernedenfor anførte nærmere Forklaring og Vilkaar; Herforuden Svarer Niels Joensen og Kone den dem under Dags Dato udlovede Aftægt: Er mig eller Ordre efter Loven hørig og lydig: Intet fra Gaarden være sig Hør, Halm, Brændsel eller Ejendom sælger, lejer, eller lader bortkomme: Holder Gaarden paa Drift; Bygning og Besætning i god Stand, og som forbedrer: Og forresten, i et og alt som en Fæstebonde retter sig efter Loven; alt under Gaardens og Fæstes Rettigheders Forbrydelse og al anden lovlig Erstatning og Straf desuden; Landgildskornet skal være rent, godt og forsvarligt og saaledes at det til Sæd kan bruges: Deraf leveres Rugget inden hvert Aars 15de Sept, Bygget inden hvert Aars 15 Oct. Gaarden er modtaget i saadan Stand, som indhæftede Syn og Taxation udviser. Til Indfæstning er betalt 75 rd D.C. De Vilkaar paa hvilke Fæsteren fornævnte Tomas Madsen aarligen skal forrette ovenmeldte 7?/40, siger syv Spand og fiertie Gang Dage ere Disse:/ ligesom i No 203 pag 233 og af 16de og 17de Art pag 332, hvorefter dette Fæstebrev er sluttet og Dateret saaledes/: Til Vitterlighed under min Haand og Segl Nørholm d 16 Juni 1913. paa Stamherindens min Moders Vegne P: G: Rosenørn.
Forestaaende Fæstebrev, hvoraf jeg har modtaget ligelydende Genpart, har jeg lovet og indgaaet, ligesom jeg og hermed lover og indgaaer ubrødelig at holde og efterkomme, under Gaardens og Fæsterettighedens Forbrydelse og al anden lovlig Erstatning og Straf desuden vedstaaer: Thomas Madsen. Til Vitterlighed underskriver Niels Joensen. Jens Christian Pedersen Fæstebrevet er paategnet saaledes: Læst i Øster Horn Herreders Ret d 23 Jun 1813, derefter indført i Justitsprotokollen paa fol. 563, testeres paa Dommerens og egne Vegne H Ølgaard

Krogager opstod som by opstod først i 1916, efter at jernbanen kom til sognet. Stationen fik da navn efter gården Krogager, som ligger på marken i krogen mellem Nørre og Sønder bæk. Det areal, som ligger mellem to sammenløbende vandløb, kaldes ofte en krog.

Krogager nævnes første gang i 1611. Før den tid har også denne gård vist ligget i landsbyen Stenderup. En jordebog fra Lundenæs giver oplysninger om et par ejendomme i Stenderup fra 1597.Det drejer sig om den gård, som senest 1611 blev flyttet ud på ageren i krogen mellem Nørre- og Sønder bæk og kaldet Krogager, samt om et halvbol. Gården svarede 1 ørte rug, 1 ørte byg, 1 skovsvin og 4 hestes gæsteri. Halvbolet svarede 1 mk. 5 skl. 1 alb. i penge. Denne landgilde blev sat en smule op i 1646, der var det sidste år disse ejendomme findes i jordebogen. Det ser ud til, at antallet af ejendomme har ligget nogenlunde fast i 1600 tallet, nemlig enestegaardene Mølgaard og Krogager, samt seks gårde og 1 bol i landsbyen (Stenderup).

1651 Tiendeyder: Kronens thiener til Lundenis, Niels Hansen Krogager, 1 gaard.
1688 Krogager, ejer Endrupholm, beboer Niels Hansen, Htk. 3-7-1-0.
1766 Krogager, ejer Nørholm, beboer John Nielsen.
1788 Krogager, ejer Nørholm, beboer Niels Johnsen.
1872 d. 4. jul. Skøde Fra Nørholm til Peder Hansens enke Birthe Christensdatter på Krogager. 14a. (Krogagergaard
1844 Krogager (matr 14), ejer Nørholm, beboer Christen Thomsen, Gl. Htk 3-7-1-0, Ny Htk. 3-2-2-1/2.

Beboere.
1597-1599 nævnes Christen Nielsen. 1607-1609 nævnes Jep Jepsen, 1611-1624 nævnes Bertel Nielsen. 1630 nævnes Christen Bertelsen. 1631-1646 nævnes Bertel Nielsen. 1651, 1664 og 1688 nævnes Niels Hansen. 1766-1787 Jørn Nielsen.
1788-11/3 (no 124- Nørholm) Niels Johnsen, forrige fæster hans fader Jørn Nielsen.
1813-6/16 (no 406 - Nørholm) Thomas Madsen, forrige fæster Niels Johnsen.
1817/09/11. Christen Thomsen barnefødt i Hetofte i Tistrup sogn. Forrige fæster hans fader Thomas Madsen i Krogager.
1845/08/25. Peder Hansen i Krogager. Ægter forrige fæster Christen Thomsens enke.
1844 d. 29. dec.
1845 d. 6. jan. Tiendeskøde til Peder Hansen.

Ejere.
1597-1643 Krongods til Lundenæs. Landgilde 1 ørte rug. 1 ørte byg. 1 skovsvin. 4 hester gesteri.
1646 Krongods til Lundenæs. 1 ørte rug. 1 ørte byg. 1 svin. 4 hestegesteri. 4 skl. spindpeng, 1 skrivership. i aar at yde halfft hidt. heelt.
1651 Krongods til Lundenæs.
1664 Udlagt til kaptain Christian Drieter. Er vist udlagt til kaptainen i 1646 efter Torstensonfejden
(1643-1645) selv om oversigten over tiendeydere 1651 viser noget andet. I Lundenæs jordebog forsvinder ejendommen 1646.
1688 Niels Nielsen på Endrupholm.
1749 Andreas Charles Teilmann til Nørholm.

Selvejere.
1869 d. 15. sep. Skøde til Peder Hansens enke Birthe Christensdatter på Krogager. 14a.
1871 d. 16. sep. Skøde til Mikkel Hansen af Starup på 14a.
1906 Skøde til sønnen Hans Peder Hansen og Sofie Rhod.
1942 ca. Johannes Evald Kristiansen og Martha.
1971 Bent Laursen og Rosa.
2003 Knud Husum Christensen og Ann.

Ejendommen.
1597-1643 Landgilde 1 ørte rug. 1 ørte byg. 1 skovsvin. 4 hester gesteri. Gårdnavnet set 1611.
1646 Landgilde 1 ørte rug. 1 ørte byg. 1 svin. 4 hestegesteri. 4 skl. spindpeng, 1 skrivership. i aar at yde halfft hidt. heelt.
1664 Landgilde 10 skp. rug, 12 skp. byg, 1 svin.
1664 Hartkorn 3-2-0-0.
1683 12,11 ha. fordelt på 28 agre. Græsning til 3 køer. 2 læs godt hø og 1 læs mosehø.
1688 Hartkorn 3-7-1-0.
1817 og 1845 Landgilde 2 tdr. rug. 2 tdr. byg. 7½ rdl. Sølvmynt.
1862 d. 16. jan. Skøde fra Nørholm til Hans Christian Laugesen på 14b Lille Krogager.
1869 d. 15. sep. Skøde fra Nørholm til Hans Christian Pedersen på 14c Sandager.

i. Mads Thomsen [5012] blev født i 1783 i Hetofte, Thistrup, Ribe, blev døbt den 13 Mar. 1783 i Tistrup Kirke, Ribe,^⁵⁴⁷ og døde den 27 Jan. 1869 i Donslund Hede, Hejnsvig, Ribe,^⁵⁴⁸ i en alder af 86 år.

ii. Kirstine Thomsdatter [5013] blev født i 1784 i Hetofte, Thistrup, Ribe, blev døbt den 17 Jun. 1785 i Tistrup Kirke, Ribe,^⁵⁴⁹ og døde den 14 Mar. 1853 i Haulund, Ølgod, Ribe,^⁵⁵⁰ i en alder af 69 år.

iii. Gaardfæster Christen Thomsen [5017] blev født i 1788 i Hetofte, Thistrup, Ribe,^⁵⁵¹ blev døbt den 27 Apr. 1788 i Tistrup Kirke, Ribe, og døde den 31 Okt. 1843 i Stenderup, Ansager, Ribe,^⁵⁵² i en alder af 55 år.

iv. Johanne Kierstine Thomsdatter [5014] blev født i 1791 i Hetofte, Thistrup, Ribe, blev døbt den 17 Jul. 1791 i Tistrup Kirke, Ribe,^⁵⁵³ og døde den 27 Feb. 1886 i Stenderup, Ansager, Ribe,^⁵⁵⁴ i en alder af 95 år.

16 v. Gårdejer Knud Thomsen [869] (født i 1794 i Hetofte, Thistrup, Ribe - døde den 6 Jan. 1856 i Nollund, Grindsted, Ribe)

vi. Maren Thomsdatter [5015] blev født i 1797 i Hetofte, Thistrup, Ribe, blev døbt den 24 Okt. 1797 i Tistrup Kirke, Ribe,^⁵⁵⁵ og døde den 19 Mar. 1869 i Stenderup, Ansager, Ribe,^⁵⁵⁶ i en alder af 72 år.

vii. Thomas Thomsen [5016] blev født i 1800 i Hetofte, Thistrup, Ribe, blev døbt den 20 Jul. 1800 i Tistrup Kirke, Ribe,^⁵⁵⁷ og døde den 13 Okt. 1833 i Stenderup, Ansager, Ribe,^⁵⁵⁸ i en alder af 33 år.

Fødselsnotater: Ved skifte efter moderen Mette Pedersdatter 16 maj 1763 anføres det at Mette Christensdatter er 6 uger gammel.

1. Mette boede hos Fæstegårdmand Thomas Madsen [880] i 1787 i Hetoften, Tistrup, Ribe. ⁵⁴²

2. Hun boede hos Fæstegårdmand Thomas Madsen [880] i 1801 i Tistrup, Ribe. ²⁸²

3. Mette boede hos Gaardfæster Christen Thomsen [5017] i 1834 i Krogager, Ansager, Ribe. ⁵⁵⁹

4. Hun boede hos Gaardfæster Christen Thomsen [5017] i 1840 i Krogager, Ansager, Ribe. ⁵⁶⁰

Begravelsesnotater: 1814 d. 17 apr. Blev gårdmand Jeppe Bertelsen af Uddegård begraven gammel 70 år.

Notater: Efter Jeppe Bertelsens død afstod enken Marie Jørgensdatter 1816 Uddegård til sønnen Jørgen Jepsen og gik selv på aftægt sammen med sin nye fæstemand, Christen Moivig Sørensen.

1. Han boede i 1787 i Lærkeholt, Ansager, Ribe. ⁵⁶² Enkemand. Husbonde. Gaardbeboer.

2. Ejendommen Uddegaard i Ansager, Ribe den 27 Jun. 1789. ⁵⁶³ Jeppe Bertelsen køber Uddegaard fra Hans Pedersen. Samtidig (12 jun 1791) oprettes en obligation på 464 rd, som Jeppe Bertelsen låner af sin bror Jens Bertelsen.

4. Der blev foretaget skifte efter ham den 26 Maj 1814 i Uddegaard, Ansager, Ribe. ³¹⁸ Afdøde havde været gift 2 gange først med Maren Olesdatter, med hvem han havde avlet Bodild Jepsdatter nu gift med Niels Thomsen i Kroggaard. I ægtekab med nuværende enke havde han børnene Karen Marie Jepsdatter (24 år) tjenende i Mølbye, Jørgen Jepsen (22 år), Bertel Jepsen (20 år), Karen Jepsdatter (17 år), Maren Jepsdatter (14 år), Thomas Jepsen (10 år), Kirsten Jepsdatter (6 år). Der bliver til deling mellem arvingerne 909 Rd 5 Mk 13 Sch. Uddegaards hartkorn anføres til 5 Tdr, 6 Skp, 2 Fdk, 2 Alb. Der skrives også at gårdens bygninger behøver betydelig reparation. Gården vurderes til 1760 Rd, herfra skal trækkes 1125 Rd til reparationer m.m.

Jeppe Bertelsens skøde på Uddegård lyder i uddrag som følger:

Kjender jeg underskrevne at have solgt, ligesom jer herved sælger og skøder og afhænder til velagte Jeppe Bertelsen af Lærkeholt, min paaboende Ejendoms Gaard Udde kaldet, staaende for Hartkorn 5 Tønder med al den nu paa samme værende Bygning Og al anden Ejendom og Herlighed, Ret Og Rettighed være sig Agger, Eng, Mose og Kær, Hede og Fædrift, Forte og Fællig og Fiskeri medvidere, ligesom det mig efter Skøde af 1. Maj 1785, som er tinglæst d. 21. September 1785, tilhørt haver. Saa at denne Gaard med berørte al dens Bygning, Ejendom, Herlighed, da bemeldte Jeppe Bertelsen nu har betalt mig den akorderede Købesum 592 Rigsdaler, skal være ham og Arvinger overdraget til fuld Brug og Nydelse uden nogen videre Tiltale eller Fordring af mig eller Arvinger. Altid være og blive ham eller Arvinger fast Hjemmel efter Loven, ligesom han da ogsaa forbindes at holde sig Aftægts Contracten for Christen Christensen Nygaard og Hustru af 25. Juni 1778 i alle Punkter efterrettelig. Dette til Bekræftelse under min Haand og Segl, og har jeg ombedet Sognepræsten Hr Fabritius og Povl Jørgensen med mig til Vitterlighed at underskrive, ligesom Skødet uden Varsel maa tinglyses.

Udde Gaard, d. 27. Juni 1789.

Hans Pedersen.

Jeppe Bertelsen udstedte 1791 en panteobligation til sin broder Jens Bertelsen for et lån på 464 rdl.. og giver ham pant i Uddegård.

Fra Ansager Sogns Historie
af Jeppe Hejbøl
Skovlund Sognearkiv 6823 Ansager

Matr. Nr. 2 : Uddegaard.
Selv om denne Gaard aldrig har været optaget som Hovedgaard, saa har den dog fra ældgammel Tid været en fri Odelsgaard og Selvejergaard. Under Svenskekrigen 1658 - 59 ejedes Gaarden af Kristen Tonnesen eller maaske af hans Fader. Under disse Krige blev Gaarden flere Gange udplyndret. Engang kom en Flok Fjender anstigende ; i Hast fik Beboerne da en Del Gangklæder og Sengetøj skjult i den store Bagerovn : men det blev opdaget, og Svenskerne bortførte, hvad de kunde faa fat paa. Dynevaar fyldte de med Korn, og ellers tog de Fjerdyner, Klæder og forskellige Redskaber. En af Soldaterne rønes dog over at se en Pige græde over sit frarøvede Tøj ; han gav hende da en Trøje tilbage, men sagde: „Pas paa, at de andre ikke faar den at se; thi saa gaar det galt." Paa Engen var en stor Stud paa Græs. Den vilde de ogsaa gerne have med. En fed Steg var jo ikke at foragte. De fik dog en Del Besvær hermed; thi Studen rev sig løs og løb fra dem tværs igennem Aaen, saa det gav dem en ekstra Svømmetur at indfange den. Der fortælles desuden, at Odelsbonden havde faaet overdraget en Del Kostbarheder til Opbevaring af en Adelsmand. Denne maa vel have troet dem sikrere der end paa Herregaarden. Skatten var da ogsaa forbleven urørt og kunde ved Krigens Slutning tilbagegives Ejermanden i uskadt Stand. Som Belønning gav Adelsmanden ham en Pung fyldt med Dukater, og ved Hjælp af dem overvandt Bonden Følgerne af Plyndringerne. Saavel Pigens Trøje som Pungen opbevaredes gennem flere Slægtled paa Gaarden.

Kristen Tonnesens Søn Tonnes blev gift med en adelig Dame, en Datter af Kristen Nordby til Lunderupgaard ved Navn Anna Nordby. Kristen Nordby var en Søn af Bendix Nordby, Ejer af Urup, Donslund og Lunderupgaard samt Kirkerne i Grindsted, Vorbasse og Ansager. Lunderup og sandsynligvis ogsaa Ansager Kirke havde han faaet i Medgift med sin tidligt afdøde Hustru. Det var derfor ikke saa mærkeligt, at han lod Sønnen Kristen Nordby overtage Lunderupgaard og Ansager Kirke. Efter Kristen Nordbys Død solgte hans Enke 1679 baade Lunderupgaard og Ansager Kirke, men beholdt dog en Eng, der havde tilhørt Kirken, ligesom hun ogsaa havde Andel i Donslund som Arv efter sin Mands Broder, Peder Nordby. Enken Helene Mosmann tog da sammen med sin Datter Ophold i Varde.

Saa hændte det sig, at Tonnes fra Uddegaard var kørende til Donslund Mølle for sin Fader. Faa Dage efter skulde han til Varde, og Fæsteren af Donslund Mølle sendte da Kristen Nordbys Enkes Andel i Fæsteafgiften med Tonnes ud til hende i Varde. Siden rejste andre af Slægten Sag imod hende for at fratage hende Retten til Andel i Donslund og fæsteafgiften deraf. Da kom Tonnes hende til Hjælp, idet han kunde bevidne, at hun tidligere havde oppebaaret denne Fæsteafgift. Dette bevirkede, at Tonnes ofte kom i deres Hjem, og det endte med, at han hjemførte den vistnok allerede da noget alderstegne Dame som Hustru paa Uddegaard. Hun vænnede sig vist godt til Forholdene, og hun færdedes paa lige Fod med den almindelige Almuebefolkning. De fik kun ét Barn, en Pige ved Navn Maren Tonnes datter. Anna døde 1740, 72 Aar gammel, og Tonnes døde 1751, 82 Aar gammel. Maren Tonnesdatter blev gift med Handelsmand Niels Bundsgaard, de overtog Gaarden. De havde tre Børn, to Sønner: Thomas Kristian og Niels samt Datteren Sidsel Kirstine.

Sønnerne viste Lyst til at fortsætte Faderens Bestilling som Handelsmænd. Faderen gav dem da hver 1000 Rigsdaler som Startkapital, medens Datteren, der var blevet gift med Hans Mogensen, fik tilskødet Fødegaarden. Niels Bundsgaard døde 1750, Aaret før gamle Tonnes, og Maren 9 Aar efter i Aaret 1759. Hun blev fundet død paa en Toft i Aalling. Der ymtedes noget om Mord, men det blev aldrig opklaret.

Hans Mogensen slog sig ogsaa paa Handelen, navnlig med Stude; men derved forsømte han Gaardens Drift, og Velstanden aftog i betænkelig Grad ; maaske forfaldt han ogsaa til Drik. Han døde 1777, og en halv Snes Aar efter solgte Enken Gaarden for 1400 Rdl. samt en stor Aftægt. Der var en stor Børneflok ; men hendes Fader, eller maaske hendes Bedstefader, havde for Livstid sikret hende den tidligere omtalte Andel i Landgildet fra Donslund Mølle samt Høafgrøden af den Eng, der havde tilhørt Ansager Kirke. Paa den Maade sparede hun sammen, saa hun kunde give hvert af sine Børn en Medgift paa 200 Rigsdaler,

Hun døde 1795 hos en Datter i Sdr. Omme. Dermed ophørte denne Slægts Tilknytning til Uddegaard. Den fortsattes dog paa Søknudgaard og Holtgaard.Jeppe Bertelsen, der overtog Gaarden efter Hans Mogensens Enke, var en ældre Broder til Jens B., Mølbygaard, altsaa en Søn af Bertel Thomsen og Hustru Bodil Jeppesdatter af Uhregaard. Han havde tidligere boet i Lærkeholt og været gift med Maren Olufsdatter, en Datter af Oluf Jepsen, og havde sandsynligvis overtaget hendes Fødegaard. Han var nu Enkemand, men giftede sig igen 1787 med Marie Jørgensen af Mølbygaard.

Denne Jeppe Berthelsen blev Stamfader til den nuværende Uhdslægt. Han havde tre Sønner og tre Døtre. Thomas og Bertel blev begge gift ind i Gaarde i Kvie By. Thomas blev gift med Ane Kjerstine Sørensdatter, Qg de havde to Døtre. Den ene blev gift med senere Sognefoged Frands Kristensen, den anden med Niels Laugesen paa Nabogaarden. Bertel blev Fader til Jeppe Bertelsen og Bedstefader til Bertel Jepsen. Den ene Datter blev gift paa Holstedegnen, den anden i Sdr. Omme, men hun døde som ganske ung Kone og efterlod sig en lille Dreng, der blev opdraget paa Mølbygaard hos sin Moster, den tredje af
Døtrene fra Uddegaard.

Jørgen overtog Gaarden. Han blev gift med Bodil Jensen fra Mølbygaard. Han var Sognefoged og en Tid Formand for Sogneforstanderskabet efter Pastor Ramsing. Som Sognefoged fritog han en Fætter fra Paabøl, Eske Kristensen for at blive Soldat. Det var jo før 1848. Det kunde dengang lade sig gøre for Sognefogederne at fritage ikke alene deres egne Sønner, men ogsaa andre Slægtninge, naar disse var ansatte som Hjælpere hos Sognefogeden.

Af Børn var der tre Sønner: Jeppe, Jens og Kristen samt tre Døtre. En Datter blev gift med Niels Kr. Nielsen i Lund, en med Thue Larsen i Lærkeholt og en med Kr. Laugesen i Egknud, en Broder til Niels Laugesen i Kvie. Jens blev gift med Jes Borgs Datter i Lund og overtog dennes Gaard. Kristen fik en Ejendom ud fra Fødegaarden mod Vest, hvor nu Thomas Krongaard bor. Jeppe overtog Fødegaarden og blev gift med Ane Marie, en Søster til førnævnte Niels Kr. Nielsen i Lund. Jeppe var ogsaa Sognefoged og Medlem af Sogneraadet. I hans Tid blev meget af Heden opdyrket, ligesom Engene blev anlagt for Overrisling, ogsaa den store Feldvig Eng. Af Børn i Ægteskabet var Jørgen, Niels og Kristen samt Bodil, Thea og Stinne. Jørgen fik først Ulknud, en nyopdyrket Hedegaard, udstykket fra Fødegaarden, og giftede sig med Sine Jensen, en Datter af John Jensen, Rotviggaard. Niels overtog Fødegaarden og blev gift med Ellen, en Søster til Rasmus Rasmussen, Skovlund. Siden byttede han og Jørgen Gaarde, saa at Jørgen flyttede hjem til Uddegaard, medens Niels overtog Ulknudgaard. En anden Gaard, Søknud ved Kvie Sø, havde Niels dog forinden solgt fra Uddegaard, samt en Del Eng og Hede til Søren Sørensen, Engdalgaard. Niels blev senere Tømmerhandler i Tistrup. Kristen blev gift med en Datter af Plauborg, Tistrup gamle Kro, og overtog senere denne. Bodil blev gift med Laurids Kristensen, en Søn af Kr. Laugesen, Aalling, der var Lærer ved Straffeanstalten Vridsløselille. Thea blev gift med Hans Uhre, Uhregaard, og Stinne med Rasmus Rasmussen, Skovlund.

Jørgen Uhd døde i en forholdsvis ung Alder. Den ældste Søn John overtog Fødegaarden, som han endnu bebor. Han er gift med en Datter af Jens Gejl, „Ny Krongaard" . Jeppe er ligeledes gift med en Datter af Jens Gejl og bor paa „Ny Krongaard" . Magnus er gift med en Datter af Lærer Haahr, Tistrup, og bor i Tistrup. En Datter Marie er gift med Ole Nielsen og bor paa en ny Gaard, der ogsaa er udstykket fra Uddegaard. Anne er gift med Kr. L. Thomsen, Kærbæk. Jørgen Uhds Enke, Sine, lever endnu.

Skønt Uddegaard saaledes er blevet delt i mindst fem Gaarde, og den ene af disse, Ulknudgaard, igen i to Gaarde, er Uddegaard maaske endnu lige saa ydende en Gaard, som da det hele var samlet i een Gaard.

Jeppe blev gift med Maren Olufsdatter [893], datter af Ole Jepsen [894] og Apolone Poulsen [2530],⁵⁶⁵ den 24 Sep. 1775 i Ansager Kirke, Ribe.⁵⁶⁴ Maren blev født den 30 Jul. 1752 i Lærkeholt, Ansager, Ribe, blev døbt den 30 Jul. 1752 i Ansager Kirke, Ribe,^{⁵⁶⁶^,567} og døde i 1786 i Ansager, Ribe, i en alder af 34 år.

Dåbsnotater: 1752 d. 30 jul. Blev et pigebarns dåb confirmeret. Barnet var Ole Jepsens af Lærkeholt og formedelst hastig påkommende livsfare for barnet havde ovenmeldte dets fader døbt det og i dåben nævnt det navn Maren, alt i overværelse af naboerne i byen, hvilke omstændelig ved dåbens confirmation af mig blev udspurgt og efterforsket. Barnet blev båret af Peder Olesens hustru. Faddere: Peder Olesen, Jens Olesen, Jens Poulsen, Christen Hovborgs og Peder Jensens hustruer alle af Lærkeholt.

Begravelsesnotater: 1786 d. 14 apr. Blev Jep Bertelsens hustru af Lærkeholt begraven navnlig Maren Olufsdatter i
hendes alders 34 år 9 måneder 11 dage.

i. Bertel Jepsen [2517] ⁵⁶⁸ blev født i 1776 i Lærkeholt, Ansager, Ribe,^⁵⁶⁸ blev døbt den 16 Jun. 1776 i Ansager Kirke, Ribe,^{⁵⁶⁸^,569} og døde i Dec. 1776 i Lærkeholt, Ansager, Ribe.^⁵⁶⁸

ii. Appelone Jeppesdatter [2518] ⁵⁶⁸ blev født i 1777 i Lærkeholt, Ansager, Ribe,^⁵⁶⁸ blev døbt den 16 Nov. 1777 i Ansager Kirke, Ribe,^{⁵⁶⁸^,570} og døde i 1804 i Tange, Torstrup, Ribe, i en alder af 27 år.

iii. Bodil Jeppesdatter [2519] ⁵⁶⁸ blev født i 1780 i Lærkeholt, Ansager, Ribe,^{⁵⁶⁸^,571} blev døbt den 11 Feb. 1780 i Ansager Kirke, Ribe,^⁵⁶⁸ og døde den 23 Mar. 1853 i Krongaard, Ansager, Ribe,^⁵⁷² i en alder af 73 år.

iv. NN [2520] ⁵⁶⁸ er født i 1782 i Lærkeholt, Ansager, Ribe^⁵⁶⁸ og døde i 1782 i Lærkeholt, Ansager, Ribe.^⁵⁶⁸

v. Bertel Jeppesen [2521] ⁵⁶⁸ blev født i 1783 i Lærkeholt, Ansager, Ribe,^⁵⁶⁸ blev døbt den 27 Jul. 1783 i Ansager Kirke, Ribe,^{⁵⁶⁸^,573} og døde i Feb. 1784 i Lærkeholt, Ansager, Ribe,^⁵⁶⁸ i en alder af 1 år.

vi. NN Jeppesen [2522] ⁵⁶⁸ er født i Feb. 1785 i Lærkeholt, Ansager, Ribe^⁵⁶⁸ og døde i Feb. 1785 i Lærkeholt, Ansager, Ribe.^⁵⁶⁸

i. Maren Jepsdatter [2510] ⁵⁶⁸ blev født i 1788 i Lærkeholt, Ansager, Ribe,^⁵⁶⁸ blev døbt den 20 Apr. 1788 i Lærkeholt, Ansager, Ribe,^{⁵⁶⁸^,577} og døde i Maj 1788 i Lærkeholt, Ansager, Ribe.^⁵⁶⁸

ii. Karen Marie Jepsdatter [2511] ⁵⁶⁸ blev født i 1789 i Uddegaard, Ansager, Ribe,^⁵⁶⁸ blev døbt den 20 Dec. 1789 i Ansager Kirke, Ribe,^{⁵⁶⁸^,578} og døde den 31 Mar. 1856 i Nørre Holsted, Ribe,^{⁵⁶⁸^,579} i en alder af 67 år.

iii. Sognefoged Jørgen (Uhd) Jepsen [2512] ⁵⁶⁸ blev født i 1791 i Uddegaard, Ansager, Ribe,^⁵⁶⁸ blev døbt den 12 Aug. 1791 i Ansager Kirke, Ribe,^{⁵⁶⁸^,580} og døde den 1 Jan. 1852 i Uddegaard, Ansager, Ribe,^{⁵⁶⁸^,581} i en alder af 61 år.

iv. Gaardmand og Høllesmed Bertel Jepsen [2513] ⁵⁶⁸ blev født i Jul. 1794 i Uddegaard, Ansager, Ribe,^⁵⁶⁸ blev døbt den 14 Sep. 1794 i Ansager Kirke, Ribe,^{⁵⁶⁸^,582} og døde den 27 Jul. 1863 i Quie, Ansager, Ribe,^⁵⁸³ i en alder af 69 år.

v. Karen Jepsdatter [2514] ⁵⁶⁸ blev født den 1 Sep. 1797 i Uddegaard, Ansager, Ribe,^{⁵⁶⁸^,584} blev døbt den 1 Sep. 1797 i Uddegaard, Ansager, Ribe,^⁵⁶⁸ og døde den 10 Sep. 1878 i Mølbygård, Ansager, Ribe,^{⁵⁶⁸^,585} i en alder af 81 år.

17 vi. Maren Jepsdatter [870] (født den 6 Sep. 1800 i Uddegaard, Ansager, Ribe - døde den 8 Maj 1840 i Uddegaard, Ansager, Ribe)

vii. Fæstegaardmand Thomas Jepsen [2515] ⁵⁶⁸ blev født den 24 Nov. 1803 i Uddegaard, Ansager, Ribe,^⁵⁶⁸ blev døbt den 29 Nov. 1803 i Uddegaard, Ansager, Ribe,^{⁵⁶⁸^,586} og døde den 24 Sep. 1872 i Kvie, Ansager, Ribe,^{⁵⁶⁸^,587} i en alder af 68 år.

viii. Kiersten Jepsdatter [2516] ⁵⁶⁸ blev født i 1808 i Uddegaard, Ansager, Ribe,^⁵⁶⁸ blev døbt den 22 Aug. 1808 i Uddegaard, Ansager, Ribe,^{⁵⁶⁸^,588} og døde den 8 Feb. 1879 i Tange, Gørding, Ribe,^⁵⁸⁹ i en alder af 71 år.

35. Marie Jørgensdatter [872], datter af Jørgen Michelsen [897] og Karen Iversdatter [898], blev født i 1769 i Mølbygaard, Ansager, Ribe, blev døbt den 30 Apr. 1769 i Ansager Kirke, Ribe,^⁵⁷⁵ og døde den 14 Nov. 1850 i Uddegaard, Ansager, Ribe,^⁵⁷⁶ i en alder af 81 år.

Dåbsnotater: 1769 d. 30 apr. Jørgen Michelsens datter af Mølby døbt kaldet Marie, båret af Degnens datter Christiane. Faddere: Peder Laugesen af Lund, Poul Rasmussen af Ålling, Michel Jørgensen af Mølby, Jens Hansens kone af Kvie og Jens Nielsens pige Maren af Lund.

2. Marie boede hos Michel Jørgensen [5164] i 1787 i Mølbygaard, Ansager, Ribe. ⁵⁹¹

3. Hun boede hos Gårdejer Jeppe Bertelsen [871] i 1801 i Uddegaard, Ansager, Ribe. ³¹⁷

4. Hun blev nævnt ved skiftebehandlingen for Karen Iversdatter [898] den 11 Sep. 1811 I Mølbygaard, Ansager, Ribe. ⁵⁹²

5. Hun blev nævnt ved skiftebehandlingen for Gårdejer Jeppe Bertelsen [871] den 26 Maj 1814 i Uddegaard, Ansager, Ribe. ³¹⁸

6. Ejendommen Uddegaard i Ansager, Ribe den 14 Feb. 1816. ⁵⁹³ Marie Jørgensdatter sælger Uddegaard til sin søn Jørgen Jepsen. Samtidig oprettes en aftægtskontrakt for Marie Jørgensdatter og hendes nye mand Christen Moivig Sørensen med Jørgen Jepsen.

7. Marie boede hos Sognefoged Jørgen (Uhd) Jepsen [2512] i 1834 i Uddegaard, Ansager, Ribe. ⁵⁹⁴

8. Hun boede hos Sognefoged Jørgen (Uhd) Jepsen [2512] i 1840 i Uddegaard, Ansager, Ribe. ⁵⁹⁵

9. Marie boede hos Sognefoged Jørgen (Uhd) Jepsen [2512] i 1845 i Uddegaard, Ansager, Ribe. ⁵⁹⁶

Marie blev derefter gift med Christen Moivig Sørensen [2531] den 24 Feb. 1816 i Ansager Kirke, Ribe.⁵⁹⁷ Christen er født i 1769 og døde den 8 Aug. 1829 i Uddegaard, Ansager, Ribe,^⁵⁹⁸ i en alder af 60 år.

Dåbsnotater: 1767 d. 19 jul. Blev et drengebarn af Christen Laugesens i Kvie døbt og kaldet Rasmus. Faddere: Christen Laugesens datter Johanne i Lund bar barnet, Niels Lauridsens og Søren Krogårds hustruer og Christen Pedersens tjenestepige, Peder Klink og Mads Thomsen alle af Kvie.

1769 d. 2 jul. Christen Laugesens søn af Kvie forhen døbt af hr. Pontoppidan, nu læst over som den første af mig, kaldet sognepræst her til Hans Jørgen Christian Hoff. Hans navn var Rasmus, båret af Jens Laugesens fæstemø Johanne af Skovlund. Faddere: Peder Hansen af Skovlund, Peder KliLnk af Kvie, Peder Sørensens søn Søren af Kvie, Søren Kroagers hustru og Laurids Nielsens hustru af Kvie.

Begravelsesnotater: Præsten skriver i kirkebogen at Rasmus Chrestensen var 64 år gammel ved sin død.

1. Rasmus boede hos Christen Laugesen [8004] i 1787 i Kvie, Ansager, Ribe. ⁶⁰²

2. Ejendommen iflg. Fæstebrev i Kvie, Ansager, Ribe den 8 Dec. 1800. ⁶⁰³ Fæstekontrakt med Nørholm Gods.

4. Ejendommen iflg fæstebrev i Tistrup, Ribe den 8 Jul. 1805. ⁶⁰⁵ Rasmus Christensen fæster ejendom i Tistrup.

5. Der blev foretaget skifte efter ham hos Anst-Slavs Herredsfoged den 30 Jun. 1835 I Ribe. ³²² Enken Ellen Andersdatter og børnene Jens Christian, Ane Johanne, Anders og Kirsten nævnes.

Revers Fæstebrev af 8de Dec 1800 for Rasmus Christensen i Qvie. Hartkorn 2 Td, 5 Skp, 1/2 Alb. Landgilde Rug 1 Td, Byg 1 Td, Penge 4 Rd, Hoverie, efter Bestemmelsen i dette Fæstebrev.
Jeg Kammerherreinde Christine Marie Rosenørn-Teilmann fød Wormskjold, stamherinde til Nørholm, giør vitterligt, at ieg til Rasmus Christensen, barnfød i Qvie i Andsager Sogn, har stedd og fæstet, ligesom ieg og herved til ham stedder og fæster den Gaard i Qvie, som Christen Hansen hidtil har havt i fæste, men nu i mindelighed for ham opladt, anslagen for Hartkorn 2 Tdr, 5 Skp, 1/2 Alb: Thi skal fornævnte Rasmus Christensen sin Livstid beholde foreskrevne Gaard i fæste, paa Vilkaar: Det han deraf, tilbehørig Tid og Sted svarer aarligen, alle Kongelige Skatter og Paalæg, sædvanlige og usædvanlige, som nu ere eller herefter paabudne vorde: Saavelsom og Landgilde, Rug Een Tønde: Byg Een Tønde: og Penge fire Rigsdaler: Samt Hoverie = 7 Spand = og 14 gang=Dage, efter her neden for anførte nærmere Forklaring og Vilkor; Herforuden svarer Christen Hansen og Enken søster Anne, de dem udlovede Aftægter. Er mig eller Ordre efter Loven Hørig og Lydig. Intet fra Gaarden, være sig Hør, Halm, Brændsel eller Eiendom, sælger, leier eller lader bortkomme. Holder Gaarden paa Drivt, Bygning og Besætning i god Stand og samme forbedrer. Og forresten i et og alt, som en Fæstebonde retter sig efter Loven. Alt under Gaardens og Fæsterettighedens Forbrydelse, og alt anden Lovlig Erstatning og Straf deruden. Landgildskornet skal være rent, godt og forsvarligt, og saaledes, at det til Sæd kan bruges. Deraf leveres Ruget inden hvert Aars 15 de September. Bygget inden hvert Aars 15 October. Gaarden er modtaget i saadan Stand, som vedhæftede Syn og Taxation udviser. Til Indfæstning er betalt 30 Rd, siger Tredive Rigsdaler. De Vilkor, paa hvilke Fæsteren Rasmus Christensen aarligen skal forrette ovenmelte 7 : 14, siger syv Spænd: og fjorten Gang=Dage, men disse (ligesom i Fæstebrevet No 203, pag 233, indtil den 16de art: ind: hvilken 16de art: er tillagt følgende:) Ellers, som denne og foregaaende 2de, og tildels 15de art: i Forordningerne af 25 Martii 1791 og 6 Dec: 1799, anderledes er beskrevet, saa bliver allerhøyst bemelte Forordninger i disse Tilfælde Reglen, hvorefter Fæsteren sig skal rette, ligesom og de udi Slutningen af den 12de Art: tillagde Clausul, fra de Ded: Dog forstaaer det sig derhos, m.v., ifølge sidstmelte Forordning 10: udgaaer. Med de Kongelige Skatter eller Contributioner i Penge betaler Fæsteren tillige de sædvanlige Føringspenge: Saa betaler han og alle ordinaire og extra ordinaire Brandcontingenter af Gaarden i Brand-Cassen forsikrede Bygningers Taxations Summe.
Til Vitterlighed under min Haand og Segl. Nørholm den 8de Dec: 1800 paa StamhuusEieren min kones vegne Rosenørn Teilmann

Forestaaende Fæste-Contract, hvoraf ieg i Dag har modtaget ligelydende Gjenpart har ieg lovet og indgaaet, ligesom ieg og herved lover og indgaaer, ubrødelig at holde og efterkomme, under Gaardens og Fæsterettighedens Fortabelse, og all anden lovlig Erstatning og Straf desuden vedstaaer, Nørholm, som oven for Rasmus Christensen

Revers Fæstebrev af 8de Julii 1805
Rasmus Christensen i Tistrup, Hartkorn 6 Skp. Landgilde, Rug 2 1/2 Skp. Penge 2,5 Rd. Hoverie, 29 Gangdage.
Jeg Kammerherinde Christine Marie Rosenørn-Teilmann, fød Wormskjold, Stamherinde til Nørholm, gjør vitterligt, at jeg til Rasmus Christensen af Qvie, har stedt og fæstet, ligesom jeg og hermed til ham steder og fæster det Boelssted i Tistrup, som Hans Christensen sidst har havt i fæste, men nu i mindelighed opladt for bemte. Rasmus Christensen, anslaget for Hk. 6 Skp. Thi skal fornævnte Rasmus Christensen sin livstid beholde foreskreven Boel i Fæste paa Vilkaard: at hand deraf til behørig Tid og Sted svarer aarligen alle Kongelige Skatter og Paalæg, sædvanlige og usædvanlige, som nu ere ellerherefter paabudne vorde, tilligemed at sædvanlige Førepenge, og Brandcontingenterne af Stedets Bygninger, saavelsom og Landgilde, Rug 2 1/2 Skp., Penge 2 Rd. 5 Sk: savit Hoverie 29 Gangdage, efter nedenstaaende nærmere Forklaring og Vilkaar. Her foruden svarer Hans Tomsen det ham af Formanden til Ophold vedlagede: En mig eller Ordre efter Loven hørig og lydig: Intet fra Boeles, være sig Hør, Halm, Brændsel eller Eiendom, sælger, ? eller lade bortkomme: holder Boelsstedet, paa Drivt, Bygning og Besætning i god stand, og samme forbedrer: og forresten i et og alt, som en Fæstebonde, retter sig efter Loven; alt under Fæsterettighedens Fortabelse, og al anden lovlig Erstatning og Straf desuden. Landgildekornet skal være rent, godt og forsvarligt, og leveres, naar saa forlanget, inden hvert Aars 15de Septbr. Boelet er modtaget i saadan Stand, som vedhæftede Syns- og Taxations Forretning udviser. Til Indfæstning er betalt 7 Rd. De vilkaar, paa hvilke Fæsteren Rasmus Christensen, aarligen skal forvalte ovenmeldte 29 Gangdage, er deNr: (Som No 279p og 215, 316 og 217).
Til Vitterlighed under min Haand og Segl Nørholm,den 8de Julii 1805 paa StamhuusEieren min Kones vegne Rosenørn Teilmann

Forestaaende Fæstebrev, hvoraf jeg har imodtaget ligelydende Gjenpart, har jeg lovet og indgaaet, ligesom jeg og hermed lover ogindgaaer, ubrødelig at holde og efterkomme, under Bolets Fæsterettighedens Fortabelse og al anden lovlig Erstatning og Straf desuden, vedstaar: Rasmus Christensen.-
Til Vitterlighed underskriver:
L- Bøtker. Hans Christensen.

Parnotater: 1801 d. 8 jan. Ungkarl Rasmus Christensen af Kvie og pigen Ellen Andersdatter fra Lærkeholt. Forlovere: Christen Lauridsen af Kvie og Hans Jessen fra Bredho i Thistrup sogn. Gift d. 1 feb.

i. Anders Rasmussen [8003] blev født i 1802 i Kvie, Ansager, Ribe, blev døbt den 30 Maj 1802 i Ansager Kirke, Ribe,^⁶⁰⁸ og døde i 1803 i Kvie, Ansager, Ribe, i en alder af 1 år.

ii. Jens Christian Rasmussen [8002] blev født i 1804 i Kvie, Ansager, Ribe og blev døbt den 15 Apr. 1804 i Ansager Kirke, Ribe.^⁶⁰⁹

iii. Ane Johanne Rasmusdatter [4021] blev født den 8 Mar. 1807 i Thistrup, Ribe,^⁶¹⁰ blev døbt den 11 Mar. 1807 i Thistrup, Ribe, og døde den 28 Jul. 1884 i Firhuse, Randbøl, Vejle,^⁶¹¹ i en alder af 77 år.

v. Kirsten Rasmusdatter [4020] blev født den 23 Jul. 1815 i Hejnsvig, Ribe,^⁶¹² blev døbt den 3 Sep. 1815 i Hejnsvig Kirke, Ribe, og døde den 20 Jan. 1886 i Firhuse, Randbøl, Vejle,^⁶¹³ i en alder af 70 år.

37. Ellen Andersdatter [3996], datter af Anders Jessen [8630] og NN [8631], er født i 1775 i Bredhoe, Thistrup, Ribe og døde den 22 Feb. 1855 i Klodhøj, Hejnsvig, Ribe,^⁶⁰⁷ i en alder af 80 år.

Begravelsesnotater: Præsten skriver i kirkebogen at Ellen Andersdatter var 84 år gammel ved sin død.

1. Ellen boede hos Anders Jessen [8630] i 1787 i Bredho, Tistrup, Ribe. ⁶¹⁴

2. Hun blev konfirmeret i 1790 i Tistrup Kirke, Ribe. ⁶¹⁵ Ellen Andersdatter af Brehoe.

3. Hun boede hos Husmand Rasmus Christensen [3995] i 1801 i Quie, Ansager, Ribe. ⁶⁰⁴

4. Hun boede i 1834 i Hejnsvig, Ribe. ⁶¹⁶ Husfæsters enke, lever af sin jordlod.

5. Hun blev nævnt ved skiftebehandlingen for Husmand Rasmus Christensen [3995] den 30 Jun. 1835 I Ribe hos Anst-Slavs Herredsfoged. ³²²

6. Ellen boede hos Husmand Anders Rasmussen [867] i 1840 i Bolding, Hejnsvig, Ribe. ³²³

Ellen blev derefter gift med Niels Christian Thomsen [7995] den 8 Jun. 1835 i Hejnsvig Kirke, Ribe.⁶²⁰ Niels er født i 1760 i Hejnsvig og døde den 19 Nov. 1837 i Hejnsvig, Ribe,^⁶²¹ i en alder af 77 år.

Ellen blev derefter gift med Peder Sørensen [7994] den 20 Jun. 1841 i Hejnsvig Kirke, Ribe.⁶²² Peder blev født i 1787 i Trøllund. Et andet navn for Peder var Peder Sørensen Klodhøi.

38. Christen Mathisen [3997] er født fra 1751 til 1753 og døde den 1 Okt. 1825 i Vorbasse, Ribe,^⁶²³ i en alder af 74 år.

Fødselsnotater: Iflg. folketællingen i 1787 er han født i 1751. Iflg. folketællingen i 1801 er han født i 1753.

1. Han gik på pension den 29 Aug. 1778 I Hyldelund, Lindknud, Ribe. ⁶²⁴ Oprettelse af aftægtskontrakr mellem Christen Mathisen og hans (kommende) svigerfar Michel Hansen.

2. Han ejede ejendom den 3 Aug. 1779 I Hyldelund, Lindknud, Ribe. ⁶²⁵ Frikøb af Lindknud Sogns Konge Korn Tiender. Herunder Christen Mathisen i Hyllelund (hartkorn 2 Td, 1 Skp, 3 Fdk, 2 1/2 Alb) for 45 Rd, 4 Mk, 12 1/2 Sch. (ialt 1470 Rd).

3. Panteobligation, 1783, Hyldelund, Lindknud, Ribe. ⁶²⁶ Christen Mathisen tegner en panteobligation på 330 Rd med sikkerhed 1. prioritet i hans halve gaard Hyldelund (2 Td, 1 Skp, 3 Fdk, 1/2 Alb). Giver Peder Warthoe Nielsbygaard.

4. Panteobligation, 4 Jun. 1783, Hyldelund, Lindknud, Ribe. ⁶²⁷ Christen Mathisen erklærer at skylde to søstre til hans kone (Anne og Birgitte Kirstine Michelsdatter) 22 Rd 1 Mk 5 2/3 Sc. Med sikkerhed i hans halve gaard.

5. Panteobligation, 2 Sep. 1783, Hyldelund, Lindknud, Ribe. ⁶²⁸ Christen Mathisen tegner en panteobligation (57 Rd 4 Mk 10 Sc). Giver Niels Christensen af Nørre Lintrup, Holsted. Han låner dem for at kunne betale sin andel af Kirke og Kvæg tiender.

6. Han boede i 1787 i Hyldelund, Lindknud, Ribe. ⁶²⁹ Der er tre gårde i Hyldelund i 1787. Christen Mathisen har den ene, Mathias Madsen den anden og NIels Rasmussen, som er gift med Jenge Mathiasdatter den tredje. Alle tre har relation til (samme?) familie. Christen Mathisen er (formentlig?) for gammel til at kunne være søn af Mathias Madsen. Iøvrigt har Mathias Madsen en søn Christen som er 10 år i 1787 (han står ikke i kirkebogen). Han har oså en datter Maren (13 år), som er i kirkebogen og en søn Jens (16 år), som heller ikke er i kirkebogen. Jeg har uden held været kirkebøgerne igennem for omkringliggende sogne for at finde Christen Mathisens ophav.

7. Panteobligation, 27 Feb. 1787, Hyldelund, Lindknud, Ribe. ⁶³⁰ Christen Mathisen tegner panteobligation på 50 Rd. Giver Christen Jensen i Vittrup.

8. Han boede i 1801 i Hyldelund, Lindknud, Ribe. ⁶³¹ Bonde og Gaardbeboer. Gift 2. gang.

9. Han ejede ejendom den 4 Mar. 1806 I Høllund, Vorbasse, Ribe. ⁶³² Christen Mathisen indgår forlig med Christen Madsen om et stykke jord i forbindelse med begges ejendom. Sagen er anlagt af Christen Mathisen mod Christen Madsen.

10. Han ejede ejendom den 24 Apr. 1810 I Høllund, Vorbasse, Ribe. ⁶³³ Christen Mathisen udlejer et stykke jord til Peder Madsen i 60 år.

11. Der blev foretaget skifte efter ham den 9 Mar. 1826 I Vorbasse, Ribe. ³³⁵ Skifte efter Christen Mathisen. Her nævnes enken Mette Marie Mortensdatter, Søn Morten 19 Aar, Datte Birthe Marie ugift, Datter Karen gift med indsidder Søren Pedersen paa Nebel Mark, Datter Ane Margrethe 13 Aar, Endvidere fra tidligere ægteskab med Marie Michelsdatter sønnerne Mathias og Mikkel.
Der blev til enken 82 Rd 6 3/10 Sch, sønnen Morten 32 Rd 3Mk 14 Sch, og hver af døtrene Karen, Birthe Marie og Ane Margrethe 16 Rd 1 Mk 15 4/5 Sch.
Mathias og Michel havde givet arveafkald.

12. Information om Mette Kirstine Mortensdatter [3998]s ejendom 25 Apr. 1836 Nebel, Vorbasse, Ribe. ⁶³⁴

Udi hellige Trefoldigheds Navn haver vi underskrevne jeg Michel Hansen boende her i Hyllelund paa den ene og ieg Christen Mathisen tiende i Adserbøl i Lindknud Sogn paa den anden Side, indgaad og og oprettet følgende aftægts Contract, med hverandre og det med velberaad Hue paa begge Sider saaledes 1. haver ieg Michel Hansen med min Hosbonds Consen oplat og afstanden min i fæste havende, og i boende halve Hyllelund Gaard til bemelte min tilkommende Sviger Søn Christen Mathisen som ægter min Datter Anne Maria Michelsdatter saavelsom Besætningen være sig levende og død inden og uden døre ligesom det nu er og forefindes, dog det undtagen, som ieg med min aftægt nødvendig behøver, nemlig 1 Koe 1 Gris 6 Faaer og en Seng samt andet Indboeskab som vi hver imellem os deeler, som af mig og Hustru forbeholde frie adgang til Kiedel, og Kar at bruge tilfælles med Gaardens beboere 2. Derimod lover ieg Christen Mathisen paa min egen Bekostning, at lade byge og bekoste 3 fag Huus til Beboelse for mine kære Sviger Forældre hvilket Huus skal sættes til den syndre Ende af den vestre Huus i Gaarden af hvilken Huus de nyder, andre 3 fag, som er i alt 6 fag og skal da nyde bemelte 6 fag Huus til deres Nytte og Brug saalænge som nogen af dennem ere i live hvilket ieg i alle maader paa min Egen Bekostning forskaffer dem i god Beboelig stand som de kand være tiend med. 3. Lover ieg Christen Mathisen i lige maade at give min Kære Sviger Forældre til Aftægt 3 Skipper grønland aarlig i hver aars indtægt, som ieg dennem i alle maader dyrker og driver som mit Eget, af hvilken de nyder Frugten og det ligesaa mange kierve efter giødskningen, som ieg selv i hver Tægte Nyder eller tager, og skal de nyde deres fornødne giødning til aftægts Jorden den første aar de samme vil tiltræde her ud af Gaardens Giødskning og det uden nogen modskynst som skal de nyde det stykke Kaal Jord som liger ved forberørte aftægts Huuses vestre Side dem skal bemelte min Kiere Sviger Forældre i ligemaade paa deres tid nyde og beholde det stykke Eng som forhen har været aftægts Eng, Paa Lovning og at græse deres Aftægts Koe om Sommeren med mine Eigne, videre Lover ieg ogsaa paa Fælles Græsning at gr? dennem en Gris og 6 stk Faaer desuden Lover og tilstaard ieg at hiemkøre dennem 30 Læs Ildebrænd Klyren og Tørv til deres aftægtshuus aarlig, hvilke de selv graver og Røgter saalænge de selv for Alderdom og Svaghed det formaaer men naar de Ei længer for dise aarsagers Skyld kand da besørger ieg eller hvem Gaarden beboer, saavel deres aftægts korn høsted og Eng bierged og hiemført, som og deres brændsel, graved bierget og til aftægt Huset hiemført. Endvidre lover og til for pligter ieg Christen Mathisen mig til at give de 3d af Michel Hansens Døtre 33 Rdr 2 Sch hvilke Penge ieg ?yhvors Part og endenl udbetaler naar de engang efter Guds forsyn bliver gift og i saa fald med værge vordre forsyned hvad deres Trolovelser og Bryllups Bekostninger angaar da lover ieg dertil efter min formue med god vilie at være Behjælpelig. 4de. Naar ieg Michel Hansen og Hustrue nemlig en af os ved døden afgaaer da hiemfalder den Eene af de 3de skipper grønland til Gaardens Besider saavel som ogsaa den 3de Part af Engskiften og naaer vi begge ved døden er afgangen hiemfalder ikke allene heele aftægten i alle maader til Gaardens beboere men Endog ald vores Øvrige Efterladenskab af hvad være nævnes kand. Imod at
Gaardens Beboer, paa Eigen Bekostning besørger vors Kristelig og Hæderlig Jordefær og Begravelse efter Egnens skik og Brug - og er denne Contract saaledes af os paa begge sider af os i ald venlighed og kierlighed Pentted og indgaaet som vi Forbinder os til urygelig at holde og udbede vi paa samme vores g?nstige Hosbonde paategned. Ratification Datum Hyllelund den 29 august 1778. Christen Mathisen Michel Hansen

Christen blev gift med Marie Michelsdatter [4004], datter af Michel Hansen [4006] og Maren Jepsdatter [4007], den 13 Nov. 1778 i Lindknud Kirke, Ribe.⁶³⁵ Marie blev født i 1749 i Hyldelund, Lindknud, Ribe, blev døbt den 6 Jul. 1749 i Lindknud Kirke, Ribe,^⁶³⁶ og døde i 1799 i Hyldelund, Lindknud, Ribe, i en alder af 50 år.

Parnotater: ? blev Chresten Mathiasen af Assersbøl og Anne Marie Michelsdatter af Hyldelund trolovede: Hans Forlovere vare Laurits Venborg af Assersbøl og Niels Jensen af Hovborg. Hendis vare Michel Hansen af Hyldelund og Søren Eg af Assersbøl. D: 13de Novembr. bleve ?.

Dåbsnotater: 1749 d. 6 jul. Blev Michel Hansens barn af Hyldelund kaldet Marie. Anna Hartvigs af Klelund bar barnet. Faddere: Laurids Michelsen af Hyldelund, Hans Pedersen af Adserbøl, Mads Madsens hustru og Lene Christensdatter ibidem.

1. Marie boede hos Christen Mathisen [3997] i 1787 i Hyldelund, Lindknud, Ribe. ⁶²⁹

i. Michel Christensen [4008] blev født den 29 Sep. 1779 i Hyldelund, Lindknud, Ribe^⁶³⁷ og blev døbt den 31 Okt. 1779 i Lindknud Kirke, Ribe.

ii. Mathias Christensen [4005] blev født i Okt. 1785 i Hyldelund, Lindknud, Ribe og blev døbt den 27 Nov. 1785 i Lindknud Kirke, Ribe.^⁶³⁸

Parnotater: 1799 d. 29 jun. Ægteviet enkemand Christen Mathiasen af Hyldelund og pige Mette Marie Mortensdatter af Kiholm. Forlovere Iver Nielsen af Adserbøl, Olug Olufsen af Favrskov, Morten Hansen og Hans Mortensen af Kiholm.

i. Birthe Marie Christensdatter [4002] blev født den 19 Mar. 1800 i Hyldelund, Lindknud, Ribe,^⁶⁴² blev døbt den 13 Apr. 1800 i Lindknud Kirke, Ribe, og døde den 15 Aug. 1881 i Hejnsvig, Ribe,^⁶⁴³ i en alder af 81 år.

ii. Morten Christensen [4001] blev født den 1 Feb. 1804 i Høllund, Vorbasse, Ribe,^⁶⁴⁴ blev døbt den 2 Feb. 1804 i Høllund, Vorbasse, Ribe, og døde den 12 Feb. 1804 i Høllund, Vorbasse, Ribe.^⁶⁴⁵

iii. Karen Christensdatter [4000] blev født den 29 Dec. 1804 i Høllund, Vorbasse, Ribe,^⁶⁴⁶ blev døbt den 31 Dec. 1804 i Høllund, Vorbasse, Ribe, og døde den 25 Sep. 1890 i Nebel, Vorbasse, Ribe,^⁶⁴⁷ i en alder af 85 år.

iv. Gaardmand Morten Christensen [3999] blev født den 9 Apr. 1808 i Høllund, Vorbasse, Ribe,^⁶⁴⁸ blev døbt i Apr. 1808 i Vorbasse, Ribe, og døde den 20 Mar. 1895 i Donslund, Vorbasse, Ribe,^⁶⁴⁹ i en alder af 86 år.

vi. Maria Kirstina Christensdatter [4003] blev født den 16 Maj 1815 i Høllund, Vorbasse, Ribe,^⁶⁵⁰ blev døbt den 16 Maj 1815 i Høllund, Vorbasse, Ribe, og døde den 12 Aug. 1821 i Nebel, Vorbasse, Ribe,^⁶⁵¹ i en alder af 6 år.

39. Mette Kirstine Mortensdatter [3998], datter af Morten Hansen [4010] og Karen Pedersdatter [4011], blev født den 10 Mar. 1778 i Kigholm, Lindknud, Ribe,^⁶⁴⁰ blev døbt den 12 Apr. 1778 i Lindknud Kirke, Ribe, og døde den 7 Nov. 1839 i Hejnsvig, Vorbasse, Ribe,^⁶⁴¹ i en alder af 61 år.

Dåbsnotater: 1778 d. 10 mar. Blev født og straks hjemmedøbt og derefter fremstillet i kirken d. 12 apr. Morten Hansens og Karen Pedersdatters barn af Kiholm navnlig Mette Kirstine. Faddere. Mette Marie Pedersdatter af Adserbøl, Michel Hansen og Mathias Jeppesen af Hyldelund, Laurids Pedersen og Søren Eeg af Adserbøl.

Begravelsesnotater: Givt med Aftægtsmand Lars Christensen Vingborg af Hejnsvig Sogn, men opholdt sig den sidste Tid hos hendes Søn Morten Christensen i Donslund. 61 Aar.

1. Mette boede hos Morten Hansen [4010] i 1787 i Kigholm, Lindknud, Ribe. ⁶⁵²

2. Hun boede hos Christen Mathisen [3997] i 1801 i Hyldelund, Lindknud, Ribe. ⁶³¹

3. Hun blev nævnt ved skiftebehandlingen for Christen Mathisen [3997] den 9 Mar. 1826 I Vorbasse, Ribe. ³³⁵

5. Hun ejede ejendom den 25 Apr. 1836 I Nebel, Vorbasse, Ribe. ⁶³⁴ Mette Marie Mortensdatter (salig afgangne Christen Mathisens enke) sælger sin gård (hartkorn 1 Td, 6 Skp, 3 Fdk) til sin søn Morten Christensen for 200 Rd.

Mette blev gift med Christen Mathisen [3997] den 29 Jun. 1799 i Lindknud, Ribe.⁶³⁹ Christen er født fra 1751 til 1753 og døde den 1 Okt. 1825 i Vorbasse, Ribe,^⁶²³ i en alder af 74 år.

Mette blev derefter gift med Lars Christensen [4017] den 9 Sep. 1837 i Hejnsvig Kirke, Ribe.⁶⁵⁴

40. Husmand Hans Hansen [2636],,³³⁷ søn af Hans Thomsen [2759] blev født i Gjørding, Ribe,^³³⁷ blev døbt den 25 Mar. 1759 i Gørding Kirke, Ribe,^⁶⁵⁵ og døde den 23 Feb. 1815 i Damgaard, Brørup, Ribe,^⁶⁵⁶ i en alder af 55 år.

Notater: Husmand i Vester Damgaard.
Vester Damgaard var afbyggersted fra Brørupgaard og ejedes en tid af sognepræsten. 1773 solgte sognepræst Hr. Peder Ussing et afbyggersted til Frands Pedersen Lund, "Damgaard kaldet". 1779 blev ejendommen delt og kaldtes derefter Øster Damgaard og Vester Damgaard. Den nuværende "Lille Damgaard" er identisk med Vester Damgaard. Hans Hansen overtog gården fra sin svigerfader Ebbe Jensen i 1800. Efter han døde i 1815 giftede hans kone sig med Jacob Sørensen. Efter dennes død i 1874 overtog hans søn Hans Christian Jacobsen Vester Damgaard.

1. Han var søn ved Hans Thomsen [2759]s militær registrering i 1791 Sønder Gørding, Ribe. ⁶⁵⁷

2. Han indgik aftale om pension til Gaardmand Ebbe Jensen [2665] 4 Maj 1799 Damgaard, Brørup, Ribe. ⁶⁵⁸

3. Ejendommen Vester Damgaard (matrikel 13) i Suurhauge, Brørup, Ribe den 13 Jun. 1800. ⁶⁵⁹ Ebbe Jensen sælger Vester Damgaard til Hans Hansen.

5. Der blev foretaget skifte efter ham hos Malt Herredsfoged den 18 Apr. 1815 I Ribe. ⁶⁶¹

Undertegnede Ebbe Jensen af Vester Damgaard tilstaar herved og for alle vitterliggyør og bekyender, at yeg haver solgt overdraget og afhændet ligesom yeg hermed med dette mit Skyøde aldeles sælger, skyøder, overdrager og afhænder fra mig og mine Arvinger til min Svigersøn Hans Hansen af Gjørding, der har min datter Else Catrine til ægte og hvis Arvinger, min mig efter Skjøde af 16de Mai 1771 udgivet af Provst Ussing i Taastrup tilhørende Eiendoms Skøde beliggende i Brørup Sogn i Malt Herred i Ribe Amt Vester Damgaard kaldet, staaende for Hartkorn 4 Skp: med samt de til Stedet indkyøbte Konge og Kirke Tiender efter Skyøde af 2 Jumi 1783 udgiven af Peder Clausen Graulundgaard med al dens Besætning og Indboe undtagen hvad yeg til Aftægt er reserveret, og den dertil nu liggende Grund af Ager og Eng, Heder og Mose vaadt og tørt intet i nogen Maade undtagen af det, som dertil nu ligge og med Rette tilligge bør, med disses Herligheder og Rettigheder efter Lov og Forordning.- Det være sig med hvad Hand nærmere kan og saadan bemeldte min Svigersøn mig derfor fornøiet og betalt haver med rede Penge 170 Rd, skriver et hundrede og halvfjersindstyve Rigsdaler, saa kyender jeg hermed for mig og Arvinger indgen ydermere Lod Del Ret eller Rettighed at have til eller for nævnte Damgaard med sine 2de Tiender, dens besætning Grund og Eiendom samt Herligheder og Rettigheder det være sig med hvad Hand nærmere kan, med samme maae og skal herefter nu og altid tilhøre Hans Hansen som en uigyenkaldelig tilkyøbt Eiendom til evindelig Arv og Eie ligesom jeg og hermed tilforpligter mig og Arvinger at frafrelse og hjemle bemeldte min Svigersøn ermeldte hvad solgte Sted og Tiender, Besætning Grund og Eiendom og Herlighed hvad forskrevet staar for hver Burde(?) Tiltale som derpaa med Rette Kunde Kunde hvem at tale, og skulle formilst minVanhjemmel noget af forberørte hvad solgte ham fravendes tilforpligter yeg mig Arvinger hvad det ieg yer at nystatte enten med rede Penge eller ligesaa godt Eiendom efter uvillig Mænds sigende til stadfæstelse under min Haand samt til vitterlighed dette at underskrive haver yeg ombedet Rasmus Kramp af Brørupgaard og Peder Nielsen af Tveraad, hvorefter det til Tinge maa læses og protocolleres maae og hvor eragtes, uden Kald og varsel dertil at give.- Damgaard den 13 Juni 1800.- Ebbe Jensen med ført Haand.- Efter Begyæring underskriver til vitterighed R. Krarup, Peder Nielsen med ført H:
Lyst den 21 December 1838.

Parnotater: Else Cathrine Ebbesdatter boede på Damgård da hun blev viet til Hans Hansen som kom fra Gjørding.

i. NN Hansdatter [2659] ⁶⁶⁵ er født den 27 Maj 1800 i Brørup, Ribe^⁶⁶⁶ og døde den 27 Maj 1800 i Brørup Kirkegaard, Ribe.^⁶⁶⁵

ii. Husmand Ebbe Hansen [2660] ⁶⁶⁵ ^,667 blev født den 1 Nov. 1801 i Damgaard, Brørup, Ribe,^⁶⁶⁵ blev døbt den 26 Dec. 1801 i Brørup Kirke, Ribe,^{⁶⁶⁵^,668} og døde den 24 Okt. 1879 i Nørre Holsted, Holsted, Ribe,^⁶⁶⁹ i en alder af 77 år.

iv. NN Hansen [2661] ⁶⁶⁵ er født den 29 Mar. 1807 i Brørup, Ribe^⁶⁷⁰ og døde den 29 Mar. 1807 i Brørup, Ribe.^⁶⁶⁵

v. Christen Hansen [2662] ⁶⁶⁵ blev født i 1808 i Damgaard, Brørup, Ribe, blev døbt den 23 Okt. 1808 i Brørup Kirke, Ribe,^⁶⁷¹ og døde den 29 Sep. 1878 i Tirslund, Brørup, Ribe,^⁶⁷² i en alder af 70 år.

vi. Anna Hansdatter [2663] ⁶⁶⁵ blev født i 1810 i Damgaard, Brørup, Ribe, blev døbt den 18 Nov. 1810 i Brørup Kirke, Ribe,^⁶⁷³ og døde i 1810 i Damgaard, Brørup, Ribe.^⁶⁶⁵

vii. Anna Hansdatter [2664] ⁶⁶⁵ blev født i 1812 i Damgaard, Brørup, Ribe,^⁶⁶⁵ blev døbt den 8 Mar. 1812 i Brørup Kirke, Ribe,^{⁶⁶⁵^,674} og døde den 29 Sep. 1904 i Fonager, Sønder Gørding, Ribe,^⁶⁷⁵ i en alder af 92 år.

Fødselsnotater: Årene 1770-1774 mangler i kirkebogen for Folding. Forældrene blev viet mens de boede i Steengaard og søsteren Marie Kierstine blev døbt 1 sep 1776 mens de boede i Steengaard.

1. Else boede hos Husmand Hans Hansen [2636] i 1801 i Damgaard, Brørup, Ribe. ⁶⁶⁰

2. Hun blev nævnt ved skiftebehandlingen for Husmand Hans Hansen [2636] den 18 Apr. 1815 I Ribe hos Malt Herredsfoged. ⁶⁶¹

3. Hun boede hos Gaardmand Jacob Sørensen [2729] i 1834 i Damgaard, Brørup, Ribe. ⁶⁷⁶

4. Else boede hos Gaardmand Jacob Sørensen [2729] i 1840 i Brørup, Ribe. ⁶⁷⁷ ^,678

5. Hun boede hos Gaardmand Jacob Sørensen [2729] i 1845 i Brørup, Ribe. ⁶⁷⁷ ^,679

6. Else boede hos Gaardmand Jacob Sørensen [2729] i 1850 i Brørup, Ribe. ⁶⁸⁰

Else blev derefter gift med Gaardmand Jacob Sørensen [2729],⁶⁸¹ søn af Søren Christensen [2942] og Karen Haagensdatter [2943], den 14 Okt. 1815 i Brørup Kirke, Ribe.⁶⁸² Jacob blev født i 1786 i Lindknud, Ribe,^⁶⁸¹ blev døbt den 12 Mar. 1786 i Lindknud, Ribe,^{⁶⁸¹^,683} og døde den 3 Feb. 1874 i Damgaard, Brørup, Ribe,^{⁶⁸¹^,684} i en alder af 88 år.

3. Han boede i 1840 i Brørup, Ribe. ⁶⁷⁷ ^,678 Husmand,lever af sin jordlod.

6. Jacob boede hos Gaardmand Hans Christian Jacobsen [2730] i 1855 i Damgaard, Brørup, Ribe. ⁶⁸⁶

7. Han boede hos Gaardmand Hans Christian Jacobsen [2730] i 1860 i Damgaard, Brørup, Ribe. ⁶⁸⁷

8. Jacob boede hos Gaardmand Hans Christian Jacobsen [2730] i 1870 i Damgaard, Brørup, Ribe. ⁶⁸⁸

i. Gaardmand Hans Christian Jacobsen [2730] ⁶⁸¹ blev født den 26 Dec. 1816 i Brørup, Ribe,^⁶⁸¹ blev døbt den 2 Mar. 1817 i Brørup Kirke, Ribe,^{⁶⁸¹^,689} og døde den 13 Jan. 1897 i Brørup, Ribe,^⁶⁸¹ i en alder af 80 år.

ii. Karen Jacobsen [2731] ⁶⁸¹ blev født den 1 Nov. 1818 i Brørup, Ribe,^{⁶⁸¹^,690} blev døbt den 13 Dec. 1818 i Brørup Kirke, Ribe,^⁶⁸¹ og døde den 18 Jun. 1863 i Seistrup, Hunderup, Ribe,^⁶⁹¹ i en alder af 44 år.

1. Lauge boede hos Laurids Laugesen [2646] i 1787 i Fiering, Brørup, Ribe. ⁶⁹⁴

3. Han boede hos Laurids Laugesen [2646] i 1801 i Fiering, Brørup, Ribe. ⁶⁹⁶

4. Han ejede ejendom den 10 Apr. 1805 I Fiering, Brørup, Ribe. ⁶⁹⁷ Lauge Laugesen køber Fiering af sin far Laurids Laugesen for 195 Rd.

5. Han ejede ejendom den 13 Jun. 1812 I Fiering, Brørup, Ribe. Lauge Laugesen køber jord af Peder Jacobsen i Suurhauge (se skøde til Peder Christensen Krølle, da Lauge Laugesen sælger Fiering til denne).

6. Han ejede ejendom den 26 Jun. 1815 I Fiering, Brørup, Ribe. ⁶⁹⁸ ^,699 Lauge Laugesen sælger for 200 Rd Fiering til Peder Christensen Krølle, som på dette tidspunkt er ejer af Aagaard. Denne videre sælger Fiering til Thyge Andersen 18 jan 1817 for 500 Rd.

7. Ejendommen Aagaard i Suurhauge, Brørup, Ribe den 4 Jul. 1823. ³⁴³ Lauge Laugesen køber Aagaard (1 Td, 2 Sk, 1 1/2 Alb) af Peder Christensen for 300 rd. Samtidig tegner han 2 panteobligationer. Den ene på 80 Rd, som gives af Morten Hansen, Gierndrup (for tiden i København). Den anden på 40 Rd, som gives af Willum Pedersen i Hulvad.

8. Der blev foretaget skifte efter ham hos Gørding-Malt Herredsfoged den 27 Maj 1825 i Ribe. ³⁷²
Der afholdes skifte efter Lauge Lauridsen 27 Maj 1825. Boets værdi (løsøre og ejendom) opgøres til ca. 640 Rigsbankpenge rede sølv (meget komplicerede pengeforhold på den tid). Herfra trækkes diverse panteobligationer og anden skyldig gæld på ca. 400 Rbd og yderligere omkostninger ca. 17 Rbd. Tilbage bliver ca. 221 Rbd til deling mellem enken Kiersten Ottesdatter og de to børn Gjertrud og Johanne.

Blev paa Giørding og Malt Herreders Ting læstifden følgende
Documenter Et Skiøde.
Underskrevne Lauritz Lauritzen af Feiring i Brørup Sogn Malt Herred Ribe Amt Giør Vitterligt at have solgt og afhændet ligesom ieg hermed sælger skiøder og aldeles afhænder til min Søn Lauge Lauritzen mit efter Skiøde af Dato 28de ? 1774 ? og ?
paaboende Sted Fiering kaldet med paastaaende Huse og ? Besætning samt tillæggende Ejendomme staaende for HKorn ? Ligesom Kongens og Kirkens stegede Korn og ? og Tiende af ? Steds ? i forhold til Brørup Sogn ? ? alt saaledes som ieg ? Skiøde af Dato 4. Juny hidintil har ? ? Tiender.- Thi som Kirke(?) Sum og 195 Rd siger Et Hundrede Halvfemsindstiyv og fem R? den ? er betalt saa kan forannævnte Std ? med alt dets tilliggende og ? ? Bygninger og Be sætning, samt dette Steds tilkommende ? Konge og Kirke Tiende og Korn Tiende og ? Tiende i Brørup Sogn forhold til Brørup Sogns ? ? alt med Ret og Rettighed som ieg efter forenmentes 2de Stiendes hidintil har ? samme altsaa med ? ?, ? Ret forettes tilhøre Kiøberen Lauge Lauritzen og hans Arvinger som ieg og ? forpligtes at ? og Loven.- Stedets ? af ? maa ieg ? findes til en Heredgaards Complettering ?. Den mellem de Søn fore? Lauge Lauritzen og mig under Dags Dato og Aftægts Contract skal Kiøberen være pligtig i alle ? ? at opfylde. Dette af mig udgivne Skiøde maa uden set Læses og protocolleres hvor og naar forlanges Til Bekræftelse under min Haand og Segl samt ? ? til Vitterlighed. Fiering 10 April 1805 Lauritz Laugesen med ført Pen. Til Vitterlighed Jacob Pedersen. Johanne Jensen. ? ? Contract efter Skriftlige Conditioner om denne Handel ? ?es har ? oprettede bevistens med ? under?? et Supra Lauritz Lauritzen. Lauge Lauritzen

Underskrevne Lauge Lauritzen i Fiering i Brørup Sogn, Malt Herred, Ribe Amt giør vitterligt at have solgt og afhændet ligesom ieg og herved sælger skiøder og afhænder til
Peder Christensen Krølle af Aagaard paa Suurhauge Mark i bemeldte Brørup Sogn mit efter Skiøde af dato 10 april 1805 eiende og hidindtil paaboende Sted Firing kaldet med paastaaende Huse og tilliggende Ejendomme staaende for Hartkorn 5 Skp, ligesom Kongens og Kirkens anpart af Korn og Qvægtiende af Firing Steds Hartkorn i Forhold til Brørup Sogns øvrige Hartkorn, alt saaledes som jeg det eiet og besiddet haver.Eftersom Kyøbesummen 200 Rd ? mig nu er betalt saa skal fornævnte Sted Firing med al dets rette tilliggende og sammesteds nuværende Bygninger samt dette Steds anpart Konge og Kirke Korn og Qvægtiender i Brørup Sogn i forhold til dens øvrige Hartkorn alt med samme Ret og Rettighed som ieg det efter fornævnte Skiøde selv hidtil har eiet samme alsaa med fuldkommen Eiendomsret herefter skal tilhøre Kyøberen bemelte Peder Chr: Krølle og hans Arvinger, som ieg og Arvinger forpligtes at hiemle efter Loven- Stedets Hartkorn og Eiendommen maa aldrig afhændes til en Hovedgaards Complettering. Stedets Bygninger skal stedse forblive i Brandkassen forsikret(?) ? Kl?Yord, som ieg Lauge Laugesen haver tilkyøbt mig af Peder Jacobsen i Suurhauge efter Skiøde 13 Juni 1812 skal tilhøre Peder Chr: Krølle i samme Kyøb hvorved underskrevet(?) Peder Chr Krølle hollder sig samme i eet og alt efterrettelig dette af mig udgivne Skyøde maae uden varsel læses og protokolleres hvor og naar forlanges til Bekræftelse under min Haand og Segl samt 2 Mænds Underskrivt til Vitterlighed Firing 23 January 1815 Lauge Laugesen
Til Vitterlighed Peder Jacobsen Suurhauge Poul Pedersen Brørpgrd

Om denne Handel har ingen skreven Kyøbecontract været oprettet, hvilket bekræftes under ? Tilbud med Hænders underskrevne Lauge Lauridzen - Datum ut supra Peder Christensen

Parnotater: Forlovere var:Hans Mortensen af Gjerndrup og Hans Jacobsen af Præstkjær.

i. Gjertrud Laugesdatter [2648] ⁶⁹² blev født den 26 Dec. 1808 i Brørup, Ribe,^⁷⁰³ blev døbt den 26 Dec. 1808 i Brørup Kirke, Ribe,^⁶⁹² og døde den 15 Maj 1858 i Brørup, Ribe,^⁶⁹² i en alder af 49 år.

ii. Johanne Cathrine Laugesdatter [2649] ⁶⁹² blev døbt den 10 Maj 1811 i Fiering, Brørup, Ribe^⁷⁰⁴ og døde den 21 Apr. 1813 i Fiering, Brørup, Ribe,^⁷⁰⁵ i en alder af 1 år.

iv. NN Laugesen [2650] ⁶⁹² er født den 16 Feb. 1823 i Aagaard, Brørup, Ribe^⁷⁰⁶ og døde den 16 Feb. 1823 i Brørup, Ribe.^⁶⁹²

Dåbsnotater: Dom: 3 p Trin. Otto Ibsens og Johanne Cathrine Pedersdaatter over daaben af N. Weirup var døbt af ? ? daaben Conf: Dom: 3 p Trinit:. Kiersten. Jens Pedersens Hustrue Else af N. Weirup bar barnet. Anne Olu?dr ? hustrue ? Maren Andersdaatter af N. Weirup. Peder Pedersen af Lockisgaard. Iver Svendsen af N. Weirup.

2. Hun blev nævnt ved skiftebehandlingen for Lauge Laugesen [2644] den 27 Maj 1825 i Ribe hos Gørding-Malt Herredsfoged. ³⁷²

3. Hun solgte Aagaard til Niels Mathiassen [2671] 21 Dec. 1827 Suurhauge, Brørup, Ribe. ³⁴⁴

5. Kjersten boede hos Gårdejer Simon Hansen [2628] i 1840 i Brørup, Ribe. ¹⁴⁰ ^,350

6. Hun boede hos Gårdejer Simon Hansen [2628] i 1845 i Brørup, Ribe. ¹⁴⁰ ^,141

7. Kjersten boede hos Gårdejer Simon Hansen [2628] i 1850 i Brørup, Ribe. ¹⁴⁰ ^,142

8. Hun boede hos Gårdejer Simon Hansen [2628] i 1855 i Brørup, Ribe. ¹⁴⁰ ^,143

9. Kjersten boede hos Gårdejer Simon Hansen [2628] i 1860 i Brørup, Ribe. ¹⁴⁵ ^,146

Kjersten blev derefter gift med Niels Mathiassen [2671],⁷⁰⁸ søn af Mathias Pedersen [5003] og Maren Nielsdatter [5004], den 29 Okt. 1825 i Brørup Kirke, Ribe.⁷⁰⁹ Niels er født i 1782 i Vejrup, Ribe^{⁷⁰⁸^,710} og døde den 19 Jan. 1858 i Brørup, Ribe,^{⁷⁰⁸^,711} i en alder af 76 år.

2. Ejendommen Aagaard i Suurhauge, Brørup, Ribe den 21 Dec. 1827. ³⁴⁴ Niels Mathiesen overtager Aagaard (7 Sk, 2 Fk, 1 1/2 Alb) fra sin hustru Kjersten Ottosdatter.

4. Han solgte Aagaard til Gårdejer Simon Hansen [2628] 7 Apr. 1837 Suurhauge, Brørup, Ribe. ³⁴⁸

5. Han gik på pension sammen med sin hustru den 7 Apr. 1837 I Aagaard, Brørup, Ribe. ³⁴⁹ Aftægtskontrakt for Niels Mathiesen og hans hustru Kjersten Ottosdatter hos svigersønnen Simon Hansen.

6. Niels boede hos Gårdejer Simon Hansen [2628] i 1840 i Brørup, Ribe. ¹⁴⁰ ^,350

7. Han boede hos Gårdejer Simon Hansen [2628] i 1845 i Brørup, Ribe. ¹⁴⁰ ^,141

8. Niels boede hos Gårdejer Simon Hansen [2628] i 1850 i Brørup, Ribe. ¹⁴⁰ ^,142

9. Han boede hos Gårdejer Simon Hansen [2628] i 1855 i Brørup, Ribe. ¹⁴⁰ ^,143

1. Jens boede hos Christen Mortensen [2932] i 1801 i Sedding, Nørre Nebel, Ribe. ⁷¹⁸

2. Han blev nævnt ved skiftebehandlingen for Christen Mortensen [2932] den 2 Dec. 1809 I Varde hos Øster-Vester-Nørre Horne Herredsfoged. ⁷¹⁹ ^,720

3. Han blev nævnt ved skiftebehandlingen for Mette Marie Madsdatter [2925] den 13 Apr. 1820 I Sædding, Nørre Nebel, Ribe hos Øster Horne-Vester Horne Herredsfoged. ³⁷⁵

5. Han boede i 1840 i Nørre Nebel, Ribe. ⁷²² Gaardmand. Har taget faderens efternavn Mortensen.

i. Metta Maria Jensdatter [2928] ⁷²⁵ blev født den 2 Dec. 1810 i Sædding, Nørre Nebel, Ribe^⁷²⁵ og blev døbt den 2 Dec. 1810 i Sædding, Nørre Nebel, Ribe.^{⁷²⁵^,729}

ii. Christine Jensdatter [2929] ⁷²⁵ blev født den 6 Apr. 1813 i Sædding, Nørre Nebel, Ribe,^⁷²⁵ blev døbt den 6 Apr. 1813 i Nørre Nebel, Ribe,^{⁷²⁵^,730} og døde den 29 Sep. 1903 i Sædding, Nørre Nebel, Ribe,^{⁷²⁵^,731} i en alder af 90 år.

iv. Morten Jensen [2930] ⁷²⁵ blev født den 4 Feb. 1817 i Sædding, Nørre Nebel, Ribe,^⁷²⁵ blev døbt den 4 Feb. 1817 i Sædding, Nørre Nebel, Ribe,^{⁷²⁵^,732} og døde den 17 Nov. 1855 i Hundhale, Nørre Nebel, Ribe,^⁷³³ i en alder af 38 år.

v. Jensen [2931] ⁷²⁵ er født den 28 Jan. 1820 i Sædding, Nørre Nebel, Ribe^⁷²⁵ og døde den 28 Jan. 1820.^⁷²⁵

Jens blev derefter gift med Kirsten Nielsdatter [7984] den 13 Maj 1820 i Nørre Nebel Kirke, Ribe.⁷³⁴ Kirsten blev født i 1781.

Parnotater: Jens Christensen har tilføjet faderens efternavn: Jens Christensen Mortensen.

1. Kirsten boede hos Gaardmand Jens Christensen [2924] i 1834 i Nørre Nebel, Ribe. ⁷²¹

2. Hun boede hos Gaardmand Jens Christensen [2924] i 1840 i Nørre Nebel, Ribe. ⁷²²

3. Kirsten boede hos Sognefoged Hans Thuesen [7146] i 1845 i Sædding, Nørre Nebel, Ribe. ⁷³⁵

Begravelsesnotater: Præsten skriver i kirkebogen at Mette Marie Madsdatter var 36 år ved sin død.

1. Mette boede hos Boelsmand Mads Jensen [2926] i 1787 i Snittrup, Lunde, Ribe. ⁷³⁶

3. Der blev foretaget skifte efter hende hos Øster Horne-Vester Horne Herredsfoged den 13 Apr. 1820 I Sædding, Nørre Nebel, Ribe. ³⁷⁵

46. Skipper og Dannebrogsmand Jens Pedersen Thuesen [3894], søn af Peder Bertelsen [8050] og Ellen Hansdatter [8051], blev født den 19 Jul. 1785 i Klingerhuus, Øsby, Haderslev,^⁷³⁸ blev døbt den 24 Jul. 1785 i Øsby Kirke, Haderslev, og døde mellem 1827 og 1831.

Dåbsnotater: Faddere: Enevold Petersen af Haystrup, Jep Jepsen af Tamdrup og Karen Knudsdatter af Det Lille Færgehuus.

Dødsnotater: Hans sidstfødte barn Petronelle bliver født i 1827 og da er han levende og ved han ældstes barns konfirmation i 1831 er han markeret som død. Kan ikke findes i Øsby kirkebog.

2. Han modtog en æresbevisning den 2 Maj 1826 i Øsby, Haderslev. ⁷⁴⁰ Udnævnt til dannebrogsmand.

Jens blev gift med Maren Hansen [3895] den 5 Sep. 1814 i Vor Frelser Kirke, København.⁷⁴¹ Maren er født i 1786 og døde den 1 Apr. 1837 i Aarøsund, Øsby, Haderslev,^⁷⁴² i en alder af 51 år.

Parnotater: Brudgommen boede Dronningensgade 241 og bruden i Dronningensgade 240 i København ved vielsen.

i. Jens Peter Thuesen [2549] blev født den 25 Apr. 1815 i Dronningensgade 227, København^⁷⁴³ og blev døbt den 11 Jun. 1815 i Vor Frelser Kirke, København.

ii. Ellen Dorothea Thuesen [8078] blev født den 26 Apr. 1817 i Dronningensgade 227, København,^⁷⁴⁴ blev døbt den 8 Maj 1817 i Vor Frelser Kirke, København, og døde den 30 Apr. 1879 i Lunding, Sønder Starup, Haderslev,^⁷⁴⁵ i en alder af 62 år.

23 iii. Ane Marie Thuesen [2635] (født den 27 Apr. 1819 i Store Kongensgade 76, København - døde den 14 Mar. 1879 i Aagaard, Brørup, Ribe)

iv. Johanne Henriette Thuesen [2548] blev født den 2 Sep. 1821 i Dronningensgade 21 3. sal, København,^⁷⁴⁶ blev døbt den 15 Jan. 1822 i Vor Frelsers Kirke, København, og døde den 29 Maj 1865 i Fattighuset, Toftlund, Haderslev,^⁷⁴⁷ i en alder af 43 år.

v. Peter Christian Deitmann Thuesen [959] blev født den 7 Sep. 1823 i Aarøsund, Øsby, Haderslev,^⁷⁴⁸ blev døbt den 19 Sep. 1823 i Øsby Kirke, Haderslev, og døde den 22 Jan. 1837 i Aarøsund, Øsby, Haderslev,^⁷⁴⁹ i en alder af 13 år.

vi. Petronelle Thuesen [8077] blev født den 24 Mar. 1827 i Aarøsund, Øsby, Haderslev,^⁷⁵⁰ blev døbt den 4 Maj 1827 i Øsby Kirke, Haderslev, og døde den 19 Mar. 1901 i Dragør, København,^⁷⁵¹ i en alder af 73 år.

47. Maren Hansen [3895] er født i 1786 og døde den 1 Apr. 1837 i Aarøsund, Øsby, Haderslev,^⁷⁴² i en alder af 51 år.

Dødsnotater: Præsten skriver i kirkebogen at hun efterlader sig 5 børn: Jens Peter, Ellen, Ane Marie, Johanne og Petronelle.

Dåbsnotater: Dom: 8 post Trinit: blev Jørgen Baares og Hustrue Dorthea Andersdatters Søn døbt kaldet MIchel: Test. Bapt: Anna Christensdotter Mette Simonsdotter, Peder Christensen af Ingstrup, Jens Simonsen og Niels Simonsen.

1. Han blev nævnt ved skiftebehandlingen for Dorethe Andersdatter [3104] den 7 Apr. 1780 I Aabybro, Hjørring på Birkelse Gods. ⁷⁵³

2. Han boede i 1787 i Hjørring, Hjørring. ⁷⁵⁴ Gaardskarl hos købmand Anders Sand.

3. Han boede i 1801 i Vellingshøj, Sct. Olai, Hjørring. ³⁸⁷ Bonde og gaardbeboer.

4. Ejendommen i Vellingshøj i Sct. Olai, Hjørring den 14 Jun. 1803. ⁷⁵⁵ Michel Jørgens køber sin fæstegaard (3 Td, 1 Skp, 1 Fdk,, 1 1/2 Alb) i Vellingshøj for 325 Rigsdaler.

5. Der blev foretaget skifte efter ham hos Vennebjerg Herredsfoged den 27 Sep. 1806 I Hjørring. ³⁸⁸ Her nævnes hans hustru Margrethe Thomasdatter og børnene Thomas, Jens, Johanne og Dorthe. Hans bror Christen Jørgensen fra Ingstrup nævnes også.

Michel Jørgensen køber ejendommen 14 juni 1802. Han dør i 1806 og hans enke Maren Thomasdatter gifter sig umiddelbart efter med Niels Andersen (Brand). Niels Andersen ses i Matrikelkortet for Vellingshøj som ejer af matr 5a i Vellingshøj. Niels Andersen Brand og hustru Maren Thomasdatter nævnes ved.aflysning af aftægt og fæsteret (6 juli 1862) ved Anders Christian Jensens død. Anders Christian Jensen har i sin tid købt ejendommen af Niels Andersen Brand 23 juli 1840 og Anders Christian Jensen sælger ejendommen til Jens Jørgen Jensen (29 maj 1851). Jens Jørgen Jensen er barnebarn af Michel Jørgensen.

Skøde og Købekontrakt
Jeg underskrevne Ejer af Linderumgaard i Hjørring Amt, giør vitterligt: at ieg herved skiøder og overdrager til Michel Jørgensen den hans med forhæftede mellem os oprettede Kiøbecontract af 14de Junii 1802 solgte og af ham brugende Gaard i Wellingshøy Bye, St. Olai Sogn som hidindtil har hørt under Linderumsgaard og nu staaer for Hartkorn 3 Td. 1 Skp. 1 F. 1 1/2 Alb. med den tilhørende, og med Udskiftning tillagte Mark og Eiendom, saaledes som ieg som eyer samme, og i Overensstemmelse med førbemeldte med hæftede Kiøbecontract hvoraf her anmærkes disse Vilkaar: 1. At Gaarden skal fra Dato bestandig være Hoveriefrie.- 2. At Kiøberen og Efterkommere bliver forbundne til at lade Gaardens Bygninger være Asseureret i Brandkassen.- 3. At denne Gaard ikke meere maae tiene til at complettere eller underlægges nogen Hovedgaard.- Da nu Kiøberen har betalt mig Kiøbesummen 325 siger tre hundrede fem og tyve Rigsdaler saa skal fornævnte solgte Gaard, saaledes som meldt være Kiøberen Michel Jørgensen og hans Arvinger sand og lovlige Ejendom med fuldstændig Ejendoms Ret, den han altsaa maae giøre sig saa nyttig som han kan og vil efter Lov og Anordninger.- Linderumgaard d. 14de Junii 1803. Lindahl

Kiøbe Contract
Jeg Michel Jørgensen boende i en Gaard af Linderumgaards Gods i Wellingshøy Bye i St. Olai Sogn, tilstaaer hermed af Eieren min hosbonde LandvæsensCommissæren Lindahl at have køebt bemeldte min paaboende udskiftede Fæstegaard i Wellingshøy af Hartkorn 3 Td. 1 Skp. 1 1/2 F. 1 Alb. med dens Bygninger og Hus Tilhørende og af mig ihændehavende Besætning saaledes som samme er udskiftet og med de Rettigheder og Byrder, som Gaarden tilliggende, for den Summe 325-, siger tre hundrede og fem og tyve Rigsdaler, paa vilkaar: 1. Kiøbesummen betaler sig som Kiøberen til Sælgeren i Snapsting i Aaret 1803 den 12 Juni med Renter 4 Prosent pro Anno fra Maydag 1802 til Betaling Aarlig. 2. Gaardens Bygninger besørger jeg som Kiøber Asseureret i Brandkassen ufortøvet, og de staaer fra Dato for Kiøberens Regning.- 3. Fra nu af er Gaarden saaledes hoveriefrie og maae siden aldrig paalægges hoverie eller tiene til at complettere eller underlægges nogen Hovedgaard.- 4. Skulle Gaarden have nogen meere Jord i Fællesskab, end nu bør Kiøberen lade samme udskifte inden næstkommende 1. Maii.- 5. Hele Landgilde er svaret til Dette Aars Maii dog med fire Rigsdaler siger 4. Linderumgaard den 14 Junii 1802.- Michel Jørgensen med paaholdt Pen.
Til Vitterlighed P. Kide, J Bregendahl.

Pantebrev.
Underskrevne Michel Jørgensen Baare Selvejergaardmand i Wellingshøy i St. Olai Sogn, Hiørring Amt, giør vitterligt: at S. P. Hr. Lundermand, Bye og Herredsfoged Brandt, haver laant mig, ude dette Aar Wiborg Omslags Termin af de under Horne Wenneberg Herreders ? Overformynderis henstaa Umyndiges Midler efterstaaene Summer:
1. Christen Friderichsen, Mads Friderichsen, Niels Friderichsen og Ingeborg Friderichsdatter at Tornbye
deres Mødrene Arv ----------------------------------------------- 100-,-15.
2. Niels Larsens Børn i Giurup deres Mødrene Arv, i alt ------ 254-42 4/9
Tilsammen -------------------------------------------------------- 354- 57 4/9
siger tre hundrede fire og halvtredsindstyve Rigsdaler syv og halvtredsindstyve 4/9 Skilling dansk Curant.- Jeg tilforpligter altsaa mig og mine Arvinger ey allene at tilbagebetale denne Capital efter et halvt Aars foregaaet Opsigelse til Overformynderen i Nørre Wenneberg Herreder eller hvem denne min Forskrivning haver i hænde med Lovlig Adkomst, men ogsaa deraf at svare aarlig Rente 4 Prosent saalænge Capitalen forbliver staaende, og skal samme Capital samt Rente betales rette BedLamin??de udi Fælborg, ere af de fire første dage af Wiborg Omslags Termin.- Til Overformynderens og Myndlingernes fuldkomne Betryggelse, pantsæter ieg hermed den mig tilhørende Gaard i Wellingshøy i St. Olai Sogn, Hjørring Amt, staaende for hartkorn 3 Td. 1 SKp. 1 F. 1 1/2 Alb., med den værende Bygning, Besætning, Inventarkum og Indbo, samt alt hvad deri retteligen tilhører huetkornet af Ager, Eng, Huede, Overdrev og herlighed intet i nogen maade undtaget, hvilket alt skal være og blive et sikkert Underpant, med 1. Prioritet, for anmelde Capital med Rente og Omkostning, hvorunder ogsaa forstaaes Tinglysningens, Opsigelsens og Aflysningens Bekostning.- Videre skulle Capitalen med Renten ej i rette Tid vorden erlagt, naar forfalden til betaling i samme Termin og Overformynderen førnævnte Hr. Cancellieraad Brandt, være berettiget uden Lovmaal og Dom, at sætte Pantet til Auction, og derudi, samt i alt hvad ieg ellers Ejer, at søge standerløs Betaling.- Iøvrigt stading ej allene strax, men end og fremdeeles aarlig med Renternes Betaling, med Amtstuens attest beviste at alle paa holtende Ejendommen hæftende Skatter ere betalte, hvorfor ieg lover at holde Pantet i uforringet Stand.- Denne Obligation har ieg egenhændigt underskrivet og forseglet i tvende Vidners overværelse, hvilke underskriver og forsegle til Vitterlighed, og den kan tinglyses uden mig derom at varsle.- Wellingshøy den 28de Juni 1803. Michel Jørgensen Baare med paaholdt Pen
Til Vitterlighed underskriven og forsegles.- Anfeldt. J. G. Lessou.
Aflyst den 27 Juni 1808 i følge Quittering af 11. Juni s. Aa. og hermed udslettet. Erbach

i. Jens Jørgen Michelsen [3097] blev født i 1791 i Vellingshøj, Sct. Olai, Hjørring, blev døbt den 21 Aug. 1791 i Sct. Olai Kirke, Hjørring,^⁷⁵⁹ og døde i 1793 i Vellingshøj, Sct. Olai, Hjørring,^⁷⁶⁰ i en alder af 2 år.

ii. Thomas Michelsen [3095] blev født i 1793 i Vellingshøj, Sct. Olai, Hjørring, blev døbt den 30 Jan. 1793 i Sct. Olai Kirke, Hjørring,^⁷⁶¹ og døde den 12 Jun. 1863 i Skæve, Hjørring,^{⁷⁶²^,763} i en alder af 70 år.

24 iii. Gaardejer Jens Michelsen [2953] (født i 1795 i Vellingshøj, Sct. Olai, Hjørring - døde den 15 Feb. 1885 i Vellingshøj, Sct. Olai, Hjørring)

iv. Johanne Baare Michelsdatter [3096] blev født i 1797 i Vellingshøj, Sct. Olai, Hjørring, blev døbt den 10 Jul. 1797 i Vellingshøj, Sct. Olai, Hjørring,^⁷⁶⁴ og døde den 1 Okt. 1882 i Hjørring, Hjørring,^⁷⁶⁵ i en alder af 85 år.

v. Dorthe Michelsdatter [3098] blev født i 1801 i Vellingshøj, Sct. Olai, Hjørring, blev døbt den 20 Jul. 1801 i Vellingshøj, Sct. Olai, Hjørring,^⁷⁶⁶ og døde den 17 Mar. 1842 i Vellingshøj Hede, Hjørring,^⁷⁶⁷ i en alder af 41 år.

Notater: Margrethe Thomasdatters søn Jens Jørgen blev døbt 21 aug 1791, som Gudmor nævnes en Maren Sophie Thomasdatter, fra Skierping. Der nævnes også en Christen Thomasen blandt fadderne.

Maren Sophie Thomasdatter bliver døbt i Astrup Sogn 19 maj 1766. Hendes fars navn er Thomas Sørensen og han er fra Skierping i Astrup.

Margrethe Thomasdatter bliver døbt i Astrup 30 maj 1756. Hendes fars navn er Thomas Thyebo og han er fra Skierping i Astrup.

Kathrine Jacobsdatter bliver døbt i Astrup Sogn 17 maj 1778. Hun er uægte datter af Jacob Jensen og Margrethe Thomasdatter. Hun er fra Skierping. Blandt fadderne nævnes Thomas Sørensen (Margrethe Thomasdatters far) fra Skierping.

I folketællingen fra 1987 i Astrup Sogn ses Thomas Sørensen sammen med sin hustru og Maren Sophie Thomasdatter og Kathrine Jacobsdatter.

I folketællingen for 1801 i Sct. Olai Sogn ses Michel Jørgensen sammen med sin hustru Margrethe Thomasdatter og bl. a. Kathrine Jacobsdatter.

2. Margrethe boede hos Michel Jørgensen [3093] i 1801 i Vellingshøj, Sct. Olai, Hjørring. ³⁸⁷

3. Hun blev nævnt ved skiftebehandlingen for Michel Jørgensen [3093] den 27 Sep. 1806 I Hjørring hos Vennebjerg Herredsfoged. ³⁸⁸

4. Hun boede hos Niels Andersen [3105] i 1834 i Vellingshøj Hede, Sct. Olai, Hjørring. ⁷⁶⁹

i. Kathrine Jacobsdatter [5090] blev født i 1778 i Skierping, Astrup, Hjørring,^⁷⁷⁰ blev døbt den 17 Maj 1778 i Astrup Kirke, Hjørring, og døde den 5 Nov. 1858 i Vellingshøj, Hjørring,^⁷⁷¹ i en alder af 80 år.

Margrethe blev derefter gift med Niels Andersen [3105] den 5 Dec. 1806 i Sct. Olai Kirke, Hjørring.⁷⁷² Niels er født i 1765 i Størup, Skallerup, Hjørring og døde den 14 Jun. 1847 i Vellingshøj Hede, Hjørring,^⁷⁷³ i en alder af 82 år. Et andet navn for Niels var Niels Andersen Brand.

Parnotater: Den 24 October Ligeledes unge Karl Niels Andersen fra Størup, og Sal:Michel Baares Enke, Magrethe Thomasdatter af Wellingshøy. SOm Forlovere med ? S. Holmen Peder Ander ?. Ægtev 5 Dec.

1. Han boede i 1834 i Vellingshøj Hede, Sct. Olai, Hjørring. ⁷⁶⁹ Folketælling.

2. Han boede i 1840 i Vellingshøj Hede, Hjørring. ⁷⁷⁴ Enkemand. Lever af sin jordlod.

3. Han boede i 1845 i Vellingshøj Hede, Hjørring. ⁷⁷⁵ Enkemand. Lever af sin jordlod. Har husholderske Maren Jensdatter.

50. Jens Thomsen [3090], søn af Thomas Pedersen [3101] og Kirsten Jensdatter [3113], blev født i 1769 i Vidstrup, Hjørring, blev døbt den 1 Jan. 1769 i Vidstrup Kirke, Hjørring,^⁷⁷⁶ og døde den 19 Apr. 1843 i Vidstrup, Hjørring,^⁷⁷⁷ i en alder af 74 år. Et andet navn for Jens var Jens Thomsen Svensk.

Dåbsnotater: Fest: Circumcis: Christi (Festum circumcisionis Christi = nytårsdag) d 1 Janv: blev Thomas Pedersøns og Kirsten JensDatters Barn døbt kaldt Jens. Jens Jacobsøns Hustrue bar Barnet. Faddere Jens Jensøn, Christen Jensøn, Jens Knudsøn Jens Christensøn.

Begravelsesnotater: Jens Thomsen Svenske.
Aftægtsmand hos sin Søn Gmd: Søren Svensk.

1. Jens boede hos Thomas Pedersen [3101] i 1787 i Vidstrup, Hjørring. ⁷⁷⁸

2. Han gjorde tjeneste i militæret fra 1789 til 1807. I Vidstrup, Hjørring. ⁷⁷⁹ ^,780 1789. Alder 22 år, højde 63 tommer. Opholdssted hjemme.
1806. Alder 35, højde 63 tommer. Opholdssted hjemme. Gaardmand
Udskrevet af lægdsrullen 1807.
Mellemliggende lægdsruller. Opholdssted hjemme
Ingen militærtjeneste.

3. Han blev nævnt ved skiftebehandlingen for Kirsten Jensdatter [3113] den 14 Nov. 1794 I Kjærsgaard, Tornby, Hjørring. ⁷⁸¹ ^,782

5. Ejendommen købt af Jens Thomsen i Vidstrup, Hjørring den 4 Jun. 1804. ⁷⁸³ Jens Thomsen køber sin ejendom af godsejer Arnt Rasmussen på Kjærsgaard (5 Td, 1Skp) for 500 rigsdaler. Ejendommen har hidtil været fæstet af Thomas Pedersen, som er Jens Thomsen fader. Købet er betinget af at Jens Thomsen lader sine forældre nyde deres fæstebrev uforkrænket.

7. Han boede hos Gaardmand Søren Jensen [3114] i 1840 i Vidstrup, Hjørring. ⁷⁸⁵

Jeg Arnt Rasmussen til Bratschou Deres Kongelige Majestæts virkelig Kammerraad - Skjøder herved fra mig og mine Arvinger, i overensstemmelse med den herhos hæftede Kiøbecontract, af Dato 22d Feb 1802 til Jens Thomsen Svendsk og Arvinger, den Gaard i Widstrup Sogn og Bye, Hiørring Amt, som hans Fader Thomas Pedersen Svensk har haft i Hæfte af Kiersgaards Ejer staaende for Hartkorn 5 Td 1 Skp med dertil Hørende Ejendomme af Ager, Eng, etc og Gaardens Bygninger og den Besætning han som Fæster var pligtig at aflevere. Og da Kiøberen har betalt mig den auørderede Kiøbesum 500 siger fem hundrede Rigsdaler, saa skal fornævnte Gaard med fuldkommen Ejendoms Ret, herefter tilhøre benævnte Jens Thomsen Svensk som lovlig Ejendom, uden videre indskrænkning end at han fremdeeles vedligeholder Gaardens Bygninger forsikkret i Brandkassen, at Gaarden eller dens Hartkorn af ham eller dens tilkommende Ejer ingensinde maa afhændes for dermed at complettere en hovedgaard eller forrette hoverie, ligesom og at svare alle Kongelig Skatter og do paa Gaarden endvidere hæfende Byrder, saa lader Kiøberen ogsaa Forældre som nuværende Fæstere af Gaarden nyde deres Fæstebrev uforkrænket.- Til Bekræftelse under min Haand og Segl i overværelse af undertegnede 2d Vitterligheds Vidner.- Kiersgaard den 4d Juni 1804.-
Til Vitterlighed Kynde.- S: Poulsen

Parnotater: Fredagen den 18 October trolovet JensThomsen og Mæt Nielsdatter forlovere Laurs Jensen og Niels i Tofte ? viede d 29 Novembr.

25 i. Maren Jensdatter [2954] (født i 1794 i Vidstrup, Hjørring - døde den 8 Sep. 1871 i Vellingshøj, Sct. Olai, Hjørring)

ii. Kirsten Jensdatter [3092] blev født i 1799 i Vidstrup, Hjørring, blev døbt den 6 Jan. 1799 i Vidstrup Kirke, Hjørring,^⁷⁸⁸ og døde den 13 Maj 1878 i Lindholm, Nørresundby, Aalborg,^⁷⁸⁹ i en alder af 79 år.

iii. Gjertrud Jensdatter [5333] blev født i 1803 i Vidstrup, Hjørring, blev døbt den 2 Mar. 1803 i Vidstrup Kirke, Hjørring,^⁷⁹⁰ og døde i 1807 i Vidstrup, Hjørring, i en alder af 4 år.

iv. Gaardmand Søren Jensen [3114] blev født i 1806 i Vidstrup, Hjørring, blev døbt den 30 Mar. 1806 i Vidstrup Kirke, Hjørring,^⁷⁹¹ og døde den 31 Dec. 1891 i Vidstrup, Hjørring,^⁷⁹² i en alder af 85 år. Et andet navn for Søren var Søren Jensen Svensk.

v. Gjertrud Jensdatter [3115] blev født i 1808 i Vidstrup, Hjørring, blev døbt den 6 Sep. 1808 i Vidstrup Kirke, Hjørring,^⁷⁹³ og døde den 11 Dec. 1873 i Vellingshøj, Hjørring,^⁷⁹⁴ i en alder af 65 år.

vi. Johanne Jensdatter [3116] blev født i 1811 i Vidstrup, Hjørring, blev døbt den 23 Aug. 1811 i Vidstrup Kirke, Hjørring,^⁷⁹⁵ og døde den 15 Dec. 1861 i Vellingshøj, Sct. Olai, Hjørring,^⁷⁹⁶ i en alder af 50 år.

Dåbsnotater: Dom: Jud: (Dominica judica = 5. søndag i fasten) d 1 April blev Niels Christensøns og Giertrud ChristiansDatters Barn døbt kaldt Mette. Maren NielsDatter tienende hos Christen Christensøn bar Barnet. Faddere Jens Christensøn, Jens Pedersøn, Jens Nielsøn, Christen Christensøn.

1. Mette boede hos Niels Christensen [3117] i 1787 i Vidstrup, Hjørring. ⁷⁹⁷

2. Hun blev nævnt ved skiftebehandlingen for Gjertrud Christiansdatter [3118] den 29 Okt. 1790 I Tofthede Hus, Vidstrup, Hjørring. ⁷⁹⁸

5. Hun boede hos Gaardmand Søren Jensen [3114] i 1840 i Vidstrup, Hjørring. ⁷⁸⁵

52. Peder Erichsen [3051], søn af Erick Nielsen [3058] og Karen Pedersdatter [3059], blev født i 1761 i Gaarestrup, Sct. Olai, Hjørring, blev døbt den 8 Nov. 1761 i Sct. Olai, Hjørring,^⁷⁹⁹ og døde i 1812 i Gaarestrup, Sct. Olai, Hjørring, i en alder af 51 år.

Dåbsnotater: Faddere var:
Anne Pedersdatter fra Agdrup, Ellen Nielsdatter, Anders Larsen,Jens Madsen, Jens Nielsen.

1. Han blev nævnt ved skiftebehandlingen for Karen Pedersdatter [3059] den 2 Jul. 1789 I Vinstrup, Sct. Olai, Hjørring. ⁸⁰⁰

2. Han boede i 1801 i Gaarestrrup, Sct. Olai, Hjørring. ⁸⁰¹ Bonde og gaardbeboer.

3. Han ejede ejendom den 14 Jun. 1803 I Gaarestrrup, Sct. Olai, Hjørring. ⁸⁰² Peder Erichsen køber sin fæstegaard (3 Td, 2 Skp, 3 Fdk) af Lindahl ejer af Linderumgaards Gods for 380 Rigsdaler.

4. Der blev foretaget skifte efter ham hos Vennebjerg Herredsfoged den 21 Jul. 1812 I Hjørring. ⁴¹⁷ Her nævnes hans hustru Ane Christensdatter og børnene Erik Christian, Niels, Karen, Ane og Johanne Marie. To brødre Christen Eriksen fra Kielstrup og Kjeld Eriksen fra Vidstrup nævnes også. Enken Ane Christensdatter får lov at sidde i uskiftet bo.

Anno 1803 den 7de November blev paa Horns Wenneberg herreders Ting læst følgende
Jeg underskrevne Ejer af Linderumsgaard i Hiøring Amt, giør vitterlig at ieg herved skjøder og overdrager til Peder Erichsen, den hans ved forhæftede, imellem os oprettede Kiøbecontract af 28 December 1801 solgte og af ham brugende Gaard i Gaarestrup Bye Sc: Olai Sogn som hidindtil har hørt under Linderumsgaard, og nu staaer for Hartkorn 3 Td, 2 Skp, 3 F med dens tilhørende og ved udskiftning tillagte mark og Ejendom saaledes, som ieg selv ejer samme, og i Overensstemmelse med forbemeldte vedhæftede Kiøbecontract hvoraf han anmærkes disse Vilkaar: 1., At Gaarden skal fra Dato bestandig være hoverifrie.- 2., At Kiøberen og Efterkommere bliver forbundne til at lade Gaardens Bygninger være Asseurerede i Brandkassen.- 3., At denne Gaard ikke meere maae tiene til at Complettere eller underlægges nogen Hovedgaard.- Da nu Kiøberen har betalt mig Kiøbesummen, 380- siger tre hundrede og firsindstyve Rigsdaler, saa skal fornævnte solgte Gaard saaledes som meldt være Kiøberens Peder Erichsens og hans Arvinger sande og lovlige Ejendom, med fuldkommen Ejendoms Ret, den han altsaa, maa giøre sig saa nyttig som han kan og vil, efter Lov og Anordninger.- Linderumsgaard af: 14de Junii 1803.- Lindahl

KiøbeContract
Ieg Peder Erichsen i Gaarestrup: under Linderumsgaard Gods i Sc. Olai Sogn, tilstaard herved, at Ejeren min Hosbonde Landvæsens Commisair Lindall, at have Kiøbt bemeldte min paaboende Gaard Gaarestrup, af Hartkorn 3 Td., 2 Skp., 3 F., med dens Bygning og den tilhørende, og af mig i hændehavende Besætning saaledes som samme haves, og med de Rettigheder og Byrder, som Gaardens tilligger, for den Summe 380.-, siger tre hundrede og firsindstyve Rigsdaler paa Vilkaar 1., Kiøbesummen betaler ieg som Kiøber til Sælgeren i Snapsting Aar 1802 eller 1803 den 12. Juni med Renter 4 proc: pro Anno, fra 1. Januarii 1802 til betaling skeer.- 2., Gaardens Bygninger besørger ieg som Kiøber Asseureret i Brandkassen ufortøvet, og de staae fra Dato Kiøberens Regning.- 3,., Fra 1. Januarii 1802 bliver Gaarden aldeles hoveriefrie og maa s??k? aldrig paalægges hoverie, eller tiene til at complettere eller underlægges nogen Hovedgaard.- 4., Skulle Gaarden endnu have nogen Jord i Fællesskab bør, Kiøberen lade samme udskifte inden næstkommende 1. Maii.- 5., Landgilden fra ? ikke meere.- 6., Dersom Kiøberen ikke selv kan tilvejebringe den heele Kiøbesum, forhielper Sælgeren ham til det fornødne Laan til Kiøbesummens Betaling mod 1. og 2den Prioritets Pant det i Gaarden med Besætning og Indboe og med Lovlig Aarlig Rente, og herved den bliver staaende paa 2den Prioritet crediters til Snapsting Aar 1804 saafremt Pantet holdes vedlige, og Renten Rigtig betales.- Lemvig og Linderumsgaard d: 28d December: 1801.-
Som sælger Lindahl.- Som Kiøber Peder Erichsen Gaarestrup.-
Som overværende til Vitterlighed, og heresant paa at Peder Erichsen Gaarestrup med egen Haand har underskrevet, og frievilligen indgaaet denne Kiøbecontract, efter at han havde læst den, og modtaget bekræftet Gienpart heraf, underskrevet efter Begiæring.- Niels Jensen Lindfelre.- Jens Nielsen Linderum.-
Bekræftet Gienpart heraf, som ieg medlæste, tilstaaer.- Peder Erichsen Gaarestrup.-

Parnotater: Juni d. 17. troelovede unge Karl Peder Erichsen Winstrup og Pigen Ane Christensdatter af Gaarestrup Forlovere: Frantz Jacobsen i Vandsted og Lars Jensen af Gaarestrup . Egteskab af 29. Julii.

i. Erich Christian Pedersen [3053] blev født i 1797 i Gaarestrup, Sct. Olai, Hjørring, blev døbt den 6 Mar. 1797 i Sct. Olai Kirke, Hjørring,^⁸⁰⁴ og døde den 21 Maj 1861 i Gaarestrup, Sct. Olai, Hjørring,^⁸⁰⁵ i en alder af 64 år.

ii. Karen Pedersdatter [3054] blev født i 1799 i Gaarestrup, Sct. Olai, Hjørring, blev døbt den 26 Mar. 1799 i Gaarestrup, Sct. Olai, Hjørring,^⁸⁰⁶ og døde i 1801 i Gaarestrup, Sct. Olai, Hjørring, i en alder af 2 år.

iii. Karen Pedersdatter [3055] blev født i 1802 i Gaarestrup, Sct. Olai, Hjørring, blev døbt den 10 Mar. 1802 i Gaarestrup, Sct. Olai, Hjørring,^⁸⁰⁷ og døde den 28 Maj 1870 i Snapholt, Ugilt, Hjørring,^⁸⁰⁸ i en alder af 68 år.

iv. Anne Pedersdatter [3056] blev født i 1805 i Gaarestrup, Sct. Olai, Hjørring, blev døbt den 6 Jan. 1805 i Sct. Olai Kirke, Hjørring,^⁸⁰⁹ og døde den 16 Apr. 1879 i Gl. Rogntved, Ugilt, Hjørring,^⁸¹⁰ i en alder af 74 år.

v. Johane Marie Pedersdatter [3057] blev født i 1808 i Gaarestrup, Sct. Olai, Hjørring, blev døbt den 7 Feb. 1808 i Sct. Olai Kirke, Hjørring,^⁸¹¹ og døde den 4 Feb. 1848 i Fielsted, Sindal, Hjørring,^⁸¹² i en alder af 40 år.

26 vi. Gaardmand Niels Pedersen [2704] (født i 1811 i Gaarestrup, Sct. Olai, Hjørring - døde den 12 Jan. 1887 i Vindstrup Mark, Sct. Olai, Hjørring)

Fødselsnotater: Ikke i kirkebogen for Sindal eller Sct. Olai (ej heller Sct. Hans eller Sct. Catharina). Forældrene flyttede fra Sindal til Gaarestrup (Sct. Olai) imellem forrige (Inger) i 1769 og næste (Morten) i 1775 barns fødsel. Der er imidlertid navnesammenfald mellem hendes børns faddere og hendes søskende og ved adskillige af søsteren Ingers børns dåb er enten Ane Christensdatter eller hendes mand Peder Erichsen fadder. Så det er rimeligt at antage at forældrene er korrekte.

1. Ane boede hos Peder Erichsen [3051] i 1801 i Gaarestrrup, Sct. Olai, Hjørring. ⁸⁰¹

2. Hun blev nævnt ved skiftebehandlingen for Peder Erichsen [3051] den 21 Jul. 1812 I Hjørring hos Vennebjerg Herredsfoged. ⁴¹⁷

3. Hun boede hos Jens Erichsen [3060] i 1834 i Gaarestrrup, Sct. Olai, Hjørring. ⁸¹³

4. Ane boede hos Jens Erichsen [3060] i 1840 i Gaarestrup, Sct. Olai, Hjørring. ⁸¹⁴

Ane blev derefter gift med Jens Erichsen [3060], søn af Erick Nielsen [3058] og Karen Pedersdatter [3059], den 9 Jan. 1813 i Sct. Olai Kirke, Hjørring.⁸¹⁵ Jens blev født den 27 Apr. 1777 i Gaarestrup, Sct. Olai, Hjørring og blev døbt den 2 Jun. 1777 i Sct. Olai Kirke, Hjørring.^⁸¹⁶

Parnotater: Den 25 juli meldte sig til ægteskab Ungkarl Jens Erichsen af Gaarestrup og enkekonen Anne Christensdatter samme sted.

Det blev pålagt Jens Erichsen at skaffe kongelig bevilling for rette ægteskabs fuldbyrdelse.

Ægteskab 9 jan 1813 ifølge bevilling af dato.

Dåbsnotater: Faddere var:
Else Christensdatter af Tirup, Mette Johanne??datter af Winstrup, Lars Nielsen ibm, Niels Larsen ibm, Jens Knudsen fra Heeden.

1. Jens boede hos Erick Nielsen [3058] i 1787 i Winstrup, Sct. Olai, Hjørring. ⁸¹⁷

2. Han blev nævnt ved skiftebehandlingen for Karen Pedersdatter [3059] den 2 Jul. 1789 I Vinstrup, Sct. Olai, Hjørring. ⁸⁰⁰

i. Petrine Jensdatter [3062] blev født i 1813 i Gaarestrrup, Sct. Olai, Hjørring, blev døbt den 1 Jun. 1813 i Sct. Olai Kirke, Hjørring,^⁸¹⁸ og døde den 28 Sep. 1885 i Højrup, Horne, Hjørring,^⁸¹⁹ i en alder af 72 år.

ii. Maren Jensdatter [3063] blev født den 11 Feb. 1817 i Gaarestrup, Sct. Olai, Hjørring, blev døbt den 11 Feb. 1817 i Gaarestrup, Sct. Olai, Hjørring,^⁸²⁰ og døde den 15 Feb. 1817 i Gaarestrup, Sct. Olai, Hjørring.

54. Thomas Andersen [2973], søn af Anders Jensen Klit [2981] og Maren Thomasdatter [2982], blev født den 15 Aug. 1792 i Vester Tversted, Tversted, Hjørring, blev døbt den 7 Okt. 1792 i Tversted Kirke, Hjørring,^⁸²¹ og døde den 4 Maj 1858 i Vester Tversted, Tversted, Hjørring,^⁸²² i en alder af 65 år. Et andet navn for Thomas var THomas Andersen Klit.

1. Thomas boede hos Anders Jensen Klit [2981] i 1801 i Tversted, Hjørring. ⁸²³

2. Han boede i 1834 i Tversted, Hjørring. ⁴⁴¹ Husmand, lever af sin jordlod.

6. Han boede hos Christen Thomasen [2975] i 1855 i Vester Tversted, Tversted, Hjørring. ⁸²⁶

Thomas blev gift med Maren Christensdatter [14206], datter af Christen Sørensen Bech [14207] og Anne Pedersdatter [14208], den 22 Okt. 1815 i Tversted Kirke, Hjørring.⁸²⁷ Maren blev født i 1788 i Volhøj, Vester Tversted, Tversted, Hjørring, blev døbt den 12 Maj 1788 i Tversted Kirke, Hjørring,^⁸²⁸ og døde den 22 Feb. 1816 i Vester Tversted, Tversted, Hjørring,^⁸²⁹ i en alder af 28 år.

Parnotater: Thomas Andersen, 24 Aar, opholdende sig hos Christen Bech i W: Tversted og Maren Christens 27 Aar, opholdende sig hos sin Fader Christen Bech, Wester Tversted. Forlovere: Jens Andersen, Huusmand paa Heden i Uggerby Sogn og Christen Bech, Grdmand i V: Tversted.

Dåbsnotater: 5. Anden Pinsedag - blev i Kirken døbt et Pigebarn kaldet Maren. Forældre Christen Sorensen Bekks og Anne Pedersdatters af Volhøj Wester Tversted. Faddere Karen JensDatter bar Barnetog Christen ?, ? Christensen ?, Christen Andesen og Maren ?datter alle af Wester Tversted.

Parnotater: Enkemand Thomas Andersen Klit 23 Aar gl. (Gaardmand i Wolhøj i Tversted Sogn.
og
Tjenestepige Else Christensdatter 23 Aar gl. af Diget.
Forlovere var: Gaardmand Christen Jensen af Diget og Huusmand Jens Andersen Klit af Wester Tversted.

ii. Christen Thomasen [2975] blev født den 17 Mar. 1819 i Vester Tversted, Tversted, Hjørring, blev døbt den 20 Mar. 1819 i Vester Tversted, Tversted, Hjørring,^⁸³³ og døde den 27 Feb. 1890 i Øster Kvissel, Understed, Hjørring,^⁸³⁴ i en alder af 70 år.

iii. Marane Thomasdatter [2978] blev født den 5 Aug. 1822 i Vester Tversted, Tversted, Hjørring, blev døbt den 6 Aug. 1822 i Vester Tversted, Tversted, Hjørring,^⁸³⁵ og døde den 26 Jul. 1909 i Altona, Tversted, Hjørring,^⁸³⁶ i en alder af 86 år.

iv. Anders Christian Thomasen [2976] blev født den 20 Feb. 1826 i Vester Tversted, Tversted, Hjørring, blev døbt den 20 Feb. 1826 i Vester Tversted, Tversted, Hjørring,^⁸³⁷ og døde den 25 Sep. 1832 i Vester Tversted, Tversted, Hjørring,^⁸³⁸ i en alder af 6 år.

v. Jens Thomasen [2977] blev født den 13 Feb. 1829 i Vester Tversted, Tversted, Hjørring, blev døbt den 13 Feb. 1829 i Vester Tversted, Tversted, Hjørring,^⁸³⁹ og døde den 23 Feb. 1829 i Vester Tversted, Tversted, Hjørring.^⁸⁴⁰

vi. Tømrer Lars Thomasen [2979] blev født den 30 Okt. 1830 i Vester Tversted, Tversted, Hjørring, blev døbt den 26 Dec. 1830 i Tversted Kirke, Hjørring,^⁸⁴¹ og døde den 23 Sep. 1900 i Nørre Harridslev, Vennebjerg, Hjørring,^{⁸⁴²^,843} i en alder af 69 år.

vii. Christiane Thomasdatter [2980] blev født den 28 Jan. 1834 i Vester Tversted, Tversted, Hjørring, blev døbt den 1 Feb. 1834 i Tversted Kirke, Hjørring,^⁸⁴⁴ og døde den 18 Maj 1835 i Vester Tversted, Tversted, Hjørring,^⁸⁴⁵ i en alder af 1 år.

55. Else Christensdatter [2974], datter af Christen Sørensen [2983] og Sophie Eriksdatter [2984], blev født i Feb. 1793 i Diget, Uggerby, Hjørring, blev døbt den 13 Feb. 1793 i Uggerby Kirke, Hjørring,^⁸³¹ og døde den 24 Feb. 1853 i Vester Tversted, Tversted, Hjørring,^⁸³² i en alder af 60 år.

1. Else boede hos Christen Sørensen [2983] i 1801 i Uggerby, Hjørring. ⁸⁴⁶

Else blev gift med Thomas Andersen [2973], søn af Anders Jensen Klit [2981] og Maren Thomasdatter [2982], den 11 Aug. 1816 i Uggerby Kirke, Hjørring.⁸³⁰ Thomas blev født den 15 Aug. 1792 i Vester Tversted, Tversted, Hjørring, blev døbt den 7 Okt. 1792 i Tversted Kirke, Hjørring,^⁸²¹ og døde den 4 Maj 1858 i Vester Tversted, Tversted, Hjørring,^⁸²² i en alder af 65 år. Et andet navn for Thomas var THomas Andersen Klit.

56. Husmand Jens Laursen [3905], søn af Husmand Laurs Nielsen [3959] og Else Thomasdatter [3960], blev født i 1793 i Hæstrup, Hjørring, blev døbt den 24 Mar. 1793 i Hæstrup Kirke, Hjørring,^⁸⁴⁸ og døde den 12 Jun. 1873 i Hjørring Hede, Hjørring,^{⁸⁴⁹^,850} i en alder af 80 år. Et andet navn for Jens var Jens Laursen Dragon.

Dåbsnotater: Samme Datum (red: d. 24 Martii) havde Laurs Nielsen og Hustru Else Thomasdatter af Hæstrup en Søn til Daaben i Hæstrup Kirke kaldet Jens. Fadderen vare Margareta NIelsdotter, Maren Hansdotter, Niels Jensen, Jens Olesen, Peder Christensen alle af Hæstrup Sogn.

Begravelsesnotater: (Enkemand:) Aftægtsmand i Huset hos Svigersønnen, Hmd Niels Christensen paa Hjørring Hede. (Født af Laurs Nielsen og Hust: Else Thomasdtr: i Hæstrup). 80 3/12 Aar. Alderdom.

1. Han blev registreret 2 år gammel af militæret i 1795 Hæstrup, Hjørring. ⁸⁵¹ I lægdsrullen.

2. Han blev registreret 5 år gammel af militæret i 1798 Hæstrup, Hjørring. ⁸⁵² I lægdsrullen.

3. Jens boede hos Husmand Laurs Nielsen [3959] i 1801 i Hæstrup, Hjørring. ⁸⁵³

4. Han blev registreret 9 år gammel af militæret i 1803 Hæstrup, Hjørring. ⁸⁵⁴ I lægdsrullen.

5. Han blev registreret 12 år gammel af militæret i 1806 Hæstrup, Hjørring. ⁸⁵⁵ I lægdsrullen.

6. Han blev registreret 15 år gammel af militæret i 1809 Sct. Hans, Hjørring. ⁸⁵⁶ I lægdsrullen.

7. Ejendommen matr 17 i Nørum, Skallerup, Hjørring den 19 Jul. 1824. ⁸⁵⁷ Skøde til Jens Laursen på hans husmands sted fra Thomas Bruun Villerup Gods. Købesum 50 Rd.

8. Ejendommen matr 17 i Nørum, Skallerup, Hjørring den 19 Jul. 1824. ⁸⁵⁸ Realregister for matr. 17 (hartkorn 2 Skp, 2 Fdk, 3/4 Alb) i Nørum og matr. 17 (hartkorn 1 Alb) i Skallerup Klit. Jens Laursen køber sit fæstehus af Villerup Gods 19 juli 1824 for 50 Rd og sælger samme til Peder Mathias Pedersen 9 juli 1860.

9. Panteobligation, 19 Jul. 1824, Nørum, Skallerup, Hjørring. ⁸⁵⁹ Jens Laursen låner 125 Rd sedler (kurs 0,5) af Godsejer Høyer på Sejlstrup. Panteobligationen slettes 28 januar 1852.

10. Han boede i 1834 i Nørum, Skallerup, Hjørring. ⁸⁶⁰ Husmand.Lever af sin jordlod.

11. Han blev nævnt ved skiftebehandlingen for Anne Christensdatter [3906] den 15 Dec. 1838 I Nørum, Skallerup, Hjørring på Villerup Gods. ⁴⁴⁷

12. Han bevidnede Fisker Lars Christian Jensen [46]s militærtjeneste den 21 Jun. 1839 I Aalborg. Ved 3. Jyske Regiment. ⁴⁴⁸

13. Han boede i 1840 i Nørum, Skallerup, Hjørring. ⁸⁶¹ Gaardmand. Lever af sin jordlod.

14. Han boede i 1845 i Nørum, Skallerup, Hjørring. ⁸⁶² Husmand. Lever af sin jordlod.

15. Han boede i 1850 i Nørum, Skallerup, Hjørring. ⁸⁶³ Gaardmand. Lever af sin jordlod.

16. Han boede i 1855 i Nørum, Skallerup, Hjørring. ⁸⁶⁴ Husmand. Lever af sin jordlod.

17. Han boede i 1860 i Astrup, Hjørring. ⁸⁶⁵ Huusmand lever af sin jordlod.

18. Ejendommen matr 2b i Kalstrup, Astrup, Hjørring den 2 Jul. 1860. ⁸⁶⁶ Jens Larsen køber ejendom (hartkorn 3 Skp, 1 1/4 Alb) i Kalstrup af Anders Jacobsen for 500 Rd.

19. Ejendommen matr 2b i Kalstrup, Astrup, Hjørring den 2 Jul. 1860. ⁸⁶⁷ Realregister Jens Laursen køber matr 2b i Kalstrup af Anders Jacobsen 2 juli 1860. Han sælger igen til sin søn Peder Jensen 6 april 1868.

20. Ejendommen matr 17 i Nørum, Skallerup, Hjørring den 9 Jul. 1860. ⁸⁶⁸ Jens Laursen sælger sit husmandssted i Nørum til Peder Mathias Jensen for 400 Rd.

21. Ejendommen matr 2b i Kalstrup, Astrup, Hjørring den 6 Apr. 1868. ⁸⁶⁹ Jens Larsen sælger sit husmandssted i Kalstrup til sin søn Peder Jensen og går samtidig på aftægt hos denne. Han betaler 300 Rd kontant og aftægten værdisættes til 240 Rd. Det bemærkes at den solgte ejendom vurderes til at have en værdi på 800 Rd. og stempelpengene er beregnet herefter.

22. Han boede i 1870 i Kalstrup Mark, Astrup, Hjørring. ⁸⁷⁰ På aftægt hos husmand Julius Christensen sammen med sin kone.

Underskrevne Thomas Bruun til Villerup tiltræder med dette Skjøde at have overdraget til Jens Laursen det Huus i Nørum Bye, Schallerup Sogn under Villerup Gods, som han har i fæste, matriculeret til Bondskylds Hartkorn 1 Skp 1 Alb, hvilken Ejendom med alt sit rette tilliggende skal tilhøre Kyøberen med samme Rettigheder og Byrder som det mig ved Skyøde af 15de Aug: 1821 er overdraget, alt paa følgende Conditioner 1. Fra 1te Janv: d. Aar betaler Kyøberen alle Kongelige Skatter og offentlige Byrder for det Kyøbte, Rigsbanksættelsen Renter iberegnet.- 2. Eyendommen maa ikke afhændes til en Hovedgaards Complettering eller til derfra at forrette Hoverie, ligesom Husets Bygning stedse holdes forsikret i Landets Almindelige Brandkasse.- 3. Kyøbesummen er af?ernt til 50 Rbd skriver Halvtredsindstyve Rigsbankdaler Sølv, og da Kyøberen i Dag har betalt mig samme, saa meddeles ham dette Skyøde som lovlig Adkomst paa de Kyøbte. Til Bekræftelse under min Haand og Segl i overværelse af 2de Vitterlighedsvidners overværelse Villerup den 17de Juli 1824.- T Bruun.- Til Vitterlighed R. Høyer Anders Andersen fra Søndelev.- Den indbemeldte Kyøb har ingen skriftlig Contract været oprettet, hvilket hermed bevidnes under Ombud af Lovens ?.- T. Bruun, Jens Laursen

1824 den 19de Juli Underskrevne Jens Laursen eller Larsen boende i Nørum i Schallerup Sogn tilstaar hermed at være skyldig til Landvæsenscommissair Høyer paa Sejlstrup den Summa 125 Rbd. Sedler skriver et hundrede, tyve og fem Rigsbanssedler, der gjør udi Sølv efter den gjældende Overtalscours s 05 Rbd ?, af hvilken Capital jeg svarer fra afvigte 13de Juni sidst lovlig Rente, saalænge Capitalen hos mig indestaarer, aarlig til hvert Aars 13de Juni, og naar Opsigelse paa een af Siderne finder Sted, sker det med 1/2 Aars Varsel, hvorefter Capitalen betales Creditor med Renter og i Tilfælde af Søgsmaal Omkostninger skadesløs.- For imidlertid at give Creditor Sikkerhed pantsætter jeg herved med 1te Prioritet, mit iboende Huus i Nørum staaende for Ager og Enge Hartkorn 1 Skp, 1 Alb. saaledes som jey det med Skyøde af Dato 17de dennes fra Villerup Eyer er overdraget, item med lige Prioritet min Ind og Udboe, Korn og Hør af?køds, hvad enten det er paa Marken staaende eller i Laden hjembjerget:- Til Bekræftelse er denne min Panteobligation udstædt under min Haand med ført Pen i Overværelse af 2de Vidner.- Nørum den 19de Juli 1824.- Jens Larsen m.p.h..- Til Vitterlighed underskriver: T. Bruun fra Villerup, Anders Andersen fra Søndelev

Salg af husmandssted i Astrup + aftægtskontrakt til/med sønnen Peder Jensen: 25 Jun. 1867, Kalstrup, Astrup, Hjørring

Undertegnede Huusmand Jens Larsen af Kalstrup Mark i Astrup Sogn sælger og skjøder herved til min Søn Peder Jensen det mig ifølge Skjøde af 26de Juni 1860 tinglæst 2den Juli s. Aa. tilhørende Huus paa fornævnte Kalstrup Mark med tilliggende Jorder af Hartkorn 3 Skp. 1 1/4 Alb Glskat 2 Rd 22 p under Matr No 2b og 1f, alt med de samme almindelige Rettigheder og Byrder Eiendommen har været mig tilhørende og bemærkes at Kjøberen er vidende om den Eiendommen paahvilende Tienedebyrde.- Vilkaarene ere: Saalænge jeg og Hustru Inger Marie Andersdatter leve præsterer Kjøberen os fri Beboelse i den vestre Stue af Huset samt god Underholdning af Føde, Ildebrændsel, Lys samt Pleie og Opvartning og Mælken tilbragt i vor Stue om vi ønske det, Foder og Geds for et Faar med ?segel og 4 Rd i Penge, men naar vi ikke hermed finde os tilfreds, yde han os fornøden Beboelse ? til Kjøkken med Plads til Ildebrændsel paa Loftet, følgende Aftægt aarlig 2 Tdr Rug, 1 Tdr Byg, 6000 Knoptørv, 2 p grøn Sæbe, 1 ps. Teds?, 1 1/2 lp Faarekjød 4 p Flæsk, 3 Fjerdingkar Malt, 2 p Mel, 1/2 Skp Salt, 2 Snese fersk Fisk, 4 p Tælle 4 Rd i Penge, samt daglig fra 1te Mai til 1te Novbr 1 1/2 Potte Mælk og fra 1te Novbr til 1te Mai daglig 1 Potte Mælk, alt nymalket. Desuden aarlig 6 Potter Brændevin. Præstationerne skulle alle være gode og forsvarlige Kjøbmandsvarer og leveres med halvdelen af Kornet og Pengene hver 1te Mai og 1te Novbr ? i rette Tørvebjergningstid og indbaaren i Huus. Fisken med halvdelen hvert For og Efteraar. Brændevinen med 2 Potter til hver Høitid og det Øvrige om Efteraaret eller naar forlanges. I Mangel af Mælk for en kort Tid leveres 1/4 Skp. Malt maanedlig.- Ogsaa leveres os aarlig 2 Tdr Kartofler.-Ved vor Død bekoster han vor hæderlige Begravelse mod som Vederlag herfor at beholde vore Efterladenskaber.- Ved den Enes Død afgaaer af Aftægten 1/2 Tdr Rug 1/2 Tdr Byg og 1/2 Tdr Kartofler.- Til Brønden forbeholder vi os Adgang for at tage Vand.-Maae Aftægten nydes uden for Kosten have vi Ret til at fordre indleveret af Kjøberen hvad vi af Indbo og Løsøre maatte behøve til Brug under Aftægten.-Til Sikkerhed for denne Aftægt der for et Aar anslaaes til 40 Rd som for 5 Aar er 200 Rd foruden Begravelsen 20 Rd og Bekostelsen 20 Rd tilsammen 240 Rd giver Kjøberen herved sine Forældre Prioritet i det Solgte næstefter 150 Rd, hvorfor dette Skjøde udbedes tinglæst tillige som Pantebrev og medunderskrives af Kjøberen.-Den foruden Aftægten accorderede contante Kjøbesum som er betalt udgjør 300 Rd, hvorefter Kjøbesummen i det hele udgjør 540 Rd, men da det Solgte anslaas at have en Værdi af 800 Rd, er stemplet Papir afberigttet efter denne Sum.- Det Solgte som Kjøberen allerede har taget i Besiddelse og for Fremtiden svarer alle vaenlige Skatter og Afgifter af, er jeg pligtig at hjemle efter Loven.-pt. Hjørring 25 Juni 1867.- Peder Jensen Til Vitterlighed Jens Larsen m:p: Pen A. Holm Poul Andersen

Parnotater: Ungkarl Jens Laursen fra Hæstrup og Pigen Ane ChristensDat: fra Langager. Ingen forlovere.

ii. Glarmester og Tækker Christopher Jensen [3928] blev født den 21 Jul. 1818 i Vennebjerg, Hjørring,^⁸⁷⁴ blev døbt den 21 Jul. 1818 i Vennebjerg, Hjørring, og døde den 12 Sep. 1888 i Sindal Station, Sindal, Hjørring,^⁸⁷⁵ i en alder af 70 år.

iii. Bodil Margrethe Jensdatter [3952] blev født den 4 Apr. 1822 i Nørum, Skallerup, Hjørring,^⁸⁷⁶ blev døbt den 5 Apr. 1822 i Nørum, Skallerup, Hjørring, og døde den 3 Jan. 1870 i Lønstrup Klitmark, Maarup, Hjørring,^⁸⁷⁷ i en alder af 47 år.

iv. Peder Jensen [3956] blev født den 16 Maj 1824 i Nørum, Skallerup, Hjørring,^⁸⁷⁸ blev døbt den 16 Maj 1824 i Nørum, Skallerup, Hjørring, og døde den 6 Sep. 1900 i Vennebjerg, Hjørring,^⁸⁷⁹ i en alder af 76 år.

v. Else Marie Jensdatter [3953] blev født den 17 Mar. 1826 i Nørum, Skallerup, Hjørring,^⁸⁸⁰ blev døbt den 17 Mar. 1826 i Nørum, Skallerup, Hjørring, og døde den 7 Dec. 1828 i Nørum, Skallerup, Hjørring,^⁸⁸¹ i en alder af 2 år.

vi. Smed Jørgen Peter Jensen [3957] blev født den 24 Sep. 1827 i Nørum, Skallerup, Hjørring,^⁸⁸² blev døbt den 24 Sep. 1827 i Nørum, Skallerup, Hjørring, og døde den 1 Feb. 1895 i Hundelev, Jelstrup, Hjørring,^⁸⁸³ i en alder af 67 år.

vii. Christen Christian Jensen [3955] blev født den 26 Okt. 1829 i Nørum, Skallerup, Hjørring,^⁸⁸⁴ blev døbt den 1 Nov. 1829 i Skallerup Kirke, Hjørring, og døde den 23 Jan. 1832 i Nørum, Skallerup, Hjørring,^⁸⁸⁵ i en alder af 2 år.

viii. Else Christine Jensdatter [3954] blev født den 14 Jan. 1833 i Nørum, Skallerup, Hjørring,^⁸⁸⁶ blev døbt den 27 Jan. 1833 i Skallerup Kirke, Hjørring, og døde den 20 Aug. 1897 i Overgade 9, Hjørring,^⁸⁸⁷ i en alder af 64 år.

Jens blev derefter gift med Inger Marie Andersdatter [3958], datter af Anders Møller [7351] og Anne Madsen [7352], den 15 Feb. 1839 i Rakkeby Kirke, Hjørring.⁸⁸⁸ Inger blev født i 1801 i Rakkeby, Hjørring, blev døbt den 25 Feb. 1801 i Rakkeby Kirke, Hjørring,^⁸⁸⁹ og døde den 16 Jun. 1872 i Hjørring Hede, Hjørring,^{⁸⁹⁰^,891} i en alder af 71 år.

Dødsnotater: Døde hos svigersønnen Hmd. Niels Christensen på Hjørring Hede.

1. Inger boede hos Husmand Jens Laursen [3905] i 1840 i Nørum, Skallerup, Hjørring. ⁸⁶¹

2. Hun boede hos Husmand Jens Laursen [3905] i 1845 i Nørum, Skallerup, Hjørring. ⁸⁶²

3. Inger boede hos Husmand Jens Laursen [3905] i 1850 i Nørum, Skallerup, Hjørring. ⁸⁶³

4. Hun boede hos Husmand Jens Laursen [3905] i 1855 i Nørum, Skallerup, Hjørring. ⁸⁶⁴

5. Inger boede hos Husmand Jens Laursen [3905] i 1860 i Astrup, Hjørring. ⁸⁶⁵

6. Hun boede hos Husmand Jens Laursen [3905] i 1870 i Kalstrup Mark, Astrup, Hjørring. ⁸⁷⁰

Dåbsnotater: d. 5. Julli haver Christen Christensen og Hustru Margrethe Christensdatter af Blo? en Datter til Daaben kaldet Anne. Fadderne vare: Anne Larsdatter, Kiersten Madsdatter, Christen Christensen, Christen Sørensen, Christen Christensen alle af Børlum.

1. Anne boede hos Christen Christensen [8124] i 1801 i Haugaard, Vennebjerg, Hjørring. ⁸⁹²

2. Hun boede hos Husmand Jens Laursen [3905] i 1834 i Nørum, Skallerup, Hjørring. ⁸⁶⁰

3. Der blev foretaget skifte efter hende på Villerup Gods den 15 Dec. 1838 I Nørum, Skallerup, Hjørring. ⁴⁴⁷ 15.december 1838, folio 429 husmand Jens Larsens hustru Ane Christensdatter af Nørum. Børn: Lars Christian Jensen, 21 år, Christoffer Jensen, 19 år, Peder Jensen, 14 år, Jørgen Peter Jensen, 11 år, Bodil Margrethe Jensdatter, 17 år, Else Christine Jensdatter, 15 år. Gårdmand Jørgen Christensen Langager af Højrup var formynder.

Dåbsnotater: Den 3de Juni døbte jeg Søren Sørensen Smeds og Helle Sørens Dotters Barn fra Laage kaldet Michel. Fadderne: Stephen Jensen i Haues, Niels Thomsen i Harridslev, Karlen Morten Sørensen i Hvideg, Konen Anne Marie Laurs Dotter i Haues, ? Sørens Dotter i Dahle. Moderen blev introd. d. 8 Juli.

Begravelsesnotater: Huusmand og Fisker boede paa Lønstrup Klitmark, født i Lønstrup By, en søn af Smed Søren Sørensen sammesteds, 69 Aar. Alderdomssvaghed.

1. Michel boede hos Smed og Huusmand Søren Sørensen [3909] i 1801 i Lønstrup by, Mårup, Hjørring. ⁸⁹⁵

2. Ejendommen matr 6 i Lønstrup Klitmark, Maarup, Hjørring den 10 Jun. 1822. ⁸⁹⁶ Fæstebrev til Mikkel Sørensen fra Poul Bisgaard på 4 små agre.

3. Ejendommen matr 6 i Lønstrup, Maarup, Hjørring den 10 Jun. 1822. ⁸⁹⁷ Realregister for matr 6 i Lønstrup. Fæstebrev til MIkkel Sørensen for 4 Agre paa livstid.

5. Ejendommen matr 6 i Lønstrup, Maarup, Hjørring den 13 Apr. 1835. ⁸⁹⁸ Fæstebrev til Mikkel Sørensen fra Martin Kabell på 6 agre.

6. Ejendommen matr 6 i Lønstrup, Maarup, Hjørring den 13 Apr. 1835. ⁸⁹⁹ Realregister for matr 6 i Lønstrup.

12. Ejendommen matr 6 i Lønstrup, Maarup, Hjørring den 6 Jul. 1874. ⁹⁰³ Opsagt fæstebrev til Mikkel Sørensen paa et Huus af MN (red matr) 6 i Lønstrup i henhold til Dødsattest.

13. Ejendommen matr 6 i Lønstrup, Maarup, Hjørring den 8 Aug. 1881. ⁹⁰⁴ Opsagt fæstebrev for MIchel Sørensen af matr n 6 i Lønstrup.

Jeg underskrevne Poul Bisgaard i Lønstrup giør herved vitterligt at have stæd og bortfæstet til Mickel Sørensen fra Lønstrup 4rs smaae Agre af min Gaards tilliggende Jorder i Klitmarken, som af Fæsteren er tagen i Besiddelse.-Foranførte Agre maae hand sin Livstid i fæste beholde paa følgende Vilkaar: 1. hvert Aar saalænge Høsten varer skal Fæsteren blive i høstearbejde hos mig og forrette samme lignend mine Folk imod at Fæsteren nyder Kost og Forpleining, ligesom mine øvrige Høstfolk.- 2. Om Hørbjergningen skal han ligeledes forrette Ugedages Arbeide naar han derom vorder tilsagt, og der nyder han ogsaa Kosten hos mig. 3. Det Huus som er bygt paa for? Jordlod har Fæsteren selv bekostet for egen Regning og som en følge heraf tilhører samme ved Fratrædelsen ham, eller hans Arvinger uden nogen Præstation fra min Side.- Men Huset maae bortflyttes af Eiendommen.-Til bekræftelse under min Haand og Segl.- Lønstrup den 5te Febr: 1822 - Poul Bisgaard.
Aflyst 6/7 1874 N 657.

Underskrevne Gaardmand Martin Kabell overdrager herved Fæster Mikkel Sørensen Smed af Lønstrup i Maarup Sogn i fæste paa Livstid, 6 Agre af den min imod og paaboende Gaard i Lønstrup tilliggende Klitmark; hvilke Agre mod Østen tilgrændsende Lod af hans Klitmark, som Huusmand Christen Andersen af Præstholm Skallerup Sogn har i Fæste og forøvrigt Selvfølgelige gaar i Syd og Nord den selv egentlige Klitmark igjennem. Fæsteren er berettiget at afbenytte Lodden ei blot til Græsning ? og til Rydning, dog at han i sidste Fald behandler, Rydder og gjøder samme paa forsvarlig Maade, efter Jordens Beskaffenhed og Egnens Skik.- I Landgilde erlægger Fæsteren Aarlig 8 Rd siger Otte Rigsbankdaler Sedler til hvert Aars 11te Juni Termin og forfaldne som første Gang 1835; ligeledes er Fæsteren forpligtet til at ridende mig ? til mit Jaksoms, igjennem de af mig fæstede 6 Agre, dog tilstaaes ham den Rett at han maa udlægge ? af Siderne, og forøvrigt opfylder Fæsteren hvad de Kongelige Love og Anordninger, som saadan maatte paalægge ham, under dette Fæstes Fortabelse.-Skat eller anden Udgift som aarligen kunde falde af Eiendommen er Fæsteren be?.- ? bemærkes med hensyn til Tinglysning, at min Gaard er pantsat Skolelærer Mikkelsen i Horne og Niels Ho?elsted i Lønstrup for i Alt 1400 Rd Sølv, efter Obligation og at paa samme hviler Aftægt.- Lønstrup den 11te Juni 1837 M. Kabell. Til Vitterlighed Niels Pedersen. N. Kremsted.

Opsagt Fæstebrev til Mikkel Sørensen paa et Huus af MN i 6 i Lønstrup i henhold til Dødsattest saalydende: Mikkel Sørensen, Huusmand og Fisker paa Lønstrup Mark, Maarup Sogn, er død den 15te Februar 1861, 69 Aar gl. og jordet paa Maarup Kirkegaard den 24de s. Aa.-At dette saaledes rigtigt er inddraget af Maarup Sogns Ministerialbog attesteres.-Rubjerg Præstegaard den 19de Juni 1874 Rybsahm Sognepr. f. Rubjerg og Maarup I jenhold til foranstaaende Attest lades fæstebrevet til Mikkel Sørensen, paa et Hus m.m. af Mtr n 6 i Lønstrup, Maarup Sogn, aflyst og udslettet.- Værdi 50 ?.- Lønstrup 4/7 M. Kabell

Aflæst Forpagtningscontrct ifølge Dødsattest saalydende: Ifølge Ministerialbogen for Maarup Sogn er Husfæster under Haregaard i Lønstrup, Maarup Sogn, Mikkel Sørensen død den 15de Februar 1861 og hans efterlevende Enke Kirsten Christensdatter, f. i Harridslev Sogn død d 26de December 1861; Manden i sit 70de og Konen i sit 72de Aar. Maarager den 31 Juli 1887 Zahle Pastor I Henhold til nærværende Præsteattest bedes den Mikkel Sørensen og Hustru ifølge Dokument læst 13de April 1835 tilkommende Fæsteret for Livstid til 6 Agre henhørende under Matr No 6 i Lønstrup
udslettet af Pantebogen,. Hjørring, den 3 August 1881. For Vedkommende Skibsby

Parnotater: Ungkarl MIchel Sørensen af Morup Sogn 24 Aar gammel og Ugift KIrsten Christensdatter af S: Harritslev Sogn 32 Aar gammel.Forlovere V: M: Simon Simonsen og V: M: Anders Rasmussen af S: Harr:S:.

29 i. Helene Michelsdatter [47] (født den 27 Jun. 1818 i Sønder Nørlund, Skallerup, Hjørring - døde den 19 Mar. 1907 i Lønstrup, Maarup, Hjørring)

59. Kirsten Christensdatter [3899], datter af Christen Laursen [7554] og Karen Pedersdatter [7555], blev født i 1781 i Sønder Harridslev, Hjørring,^⁹⁰⁶ blev døbt den 20 Maj 1781 i Harridslev Kirke, Hjørring, og døde den 26 Dec. 1861 i Lønstrup Klitmark, Maarup, Hjørring,^⁹⁰⁷ i en alder af 80 år.

Dåbsnotater: Dend 20 May døbt, Christen Laursens og Karen Pedersdatters Barn N: Kirsten. Suscept ? Mikkelsd, Fad: Peder Møl?, Christen Eriksen, Jens Pedersen, KIrsten Else Andersdatter. Introd. d 17 Juni.

Begravelsesnotater: Enke Kirsten Christensdatter f. i Harridslev Sogn. Enke efter Huusfæster Mikkel Sørensen af Lønstrup Klitmark. 72 Aar. Alderdomssvaghed.

1. Kirsten boede hos Christen Laursen [7554] i 1787 i Sønder Harridslev, Hjørring. ⁹⁰⁸

2. Hun boede hos Karen Pedersdatter [7555] i 1801 i Sønder Harridslev, Hjørring. ⁹⁰⁹

3. Kirsten boede hos Fisker og Smed og Huusmand Michel Sørensen [3897] i 1834 i Lønstrup Klitmark, Maarup, Hjørring. ⁴⁷³

4. Hun boede hos Fisker og Smed og Huusmand Michel Sørensen [3897] i 1840 i Maarup, Hjørring. ²³⁰

5. Kirsten boede hos Fisker og Smed og Huusmand Michel Sørensen [3897] i 1845 i Maarup, Hjørring. ⁹⁰⁰

6. Hun boede hos Fisker og Smed og Huusmand Michel Sørensen [3897] i 1850 i Maarup, Hjørring. ²³²

7. Kirsten boede hos Fisker og Smed og Huusmand Michel Sørensen [3897] i 1855 i Maarup, Hjørring. ⁹⁰¹

8. Hun boede hos Fisker og Smed og Huusmand Michel Sørensen [3897] i 1860 i Lønstrup Klit, Mårup, Hjørring. ⁹⁰²

i. Indsidder og Fisker Jens Christian Nielsen [7532] blev født den 21 Sep. 1814 i Harridslev, Hjørring,^⁹¹⁰ blev døbt den 21 Sep. 1814 i Harridslev, Hjørring, og døde den 25 Jul. 1903 i Lønstrup, Maarup, Hjørring,^⁹¹¹ i en alder af 88 år.

60. Gårdmand Jørgen Thomsen [62], søn af Gårdmand Thomas Jørgensen [64] og Kirsten Jensdatter [65], blev født i 1766 i Tornby, Hjørring, blev døbt den 31 Aug. 1766 i Tornby Kirke, Hjørring, og døde den 6 Apr. 1819 i Krage, Tornby, Hjørring,^⁹¹² i en alder af 53 år.

Notater: Jørgen Thomsen var gårdmand i Krage i Tornby Sogn, indtil datteren Ane og svigersønnen Iver Jensen overtog den (EAK: de bliver gift 27 juli 1828, begge 21 år gamle. så de overtager formentlig gården efter Jørgen Thomsens enke Maren Jensdatter Munck).

2. Jørgen boede hos Gårdmand Thomas Jørgensen [64] i 1787 i Nørre Tornby, Tornby, Hjørring. ⁹¹⁴

3. Ejendommen Krage i Tornby, Hjørring den 14 Okt. 1799. ⁹¹⁵ Jørgen Thomsen køber halvparten af ejendommen Krage, matr 15? mm. i Nørre Tornby (7 Skp, 3 Fdk, 1 Alb) af sin svigerfader Jens Larsen Munch for 174 Rigsdaler. Jens Larsen Munch overdrager den anden halvdel til sin søn Niels Jensen. Jens Larsen Munch går samtidig på aftægt hos en af dem. Hvem vil han vælge senere.

4. Han boede i 1801 i Nørre Tornby, Tornby, Hjørring. ⁹¹⁶ Bonde og gaardbeboer.

5. Information om Maren Jensdatter Munck [63]s ejendom 15 Dec. 1828 Krage, Tornby, Hjørring. ⁹¹⁷

6. Han var vidne i panteobligation for Iver Jensen [8359] 15 Dec. 1828 Krage, Tornby, Hjørring. ⁴⁸⁴

Anno 1799 den 14de October blev paa Horne Wenneberg Herreds Ting læst følgende:
Imellem undertegnede Jens Larsen Munch i Krage og Jørgen Thomsen af Gaarden, begge i Tornbye Sogn, den første som sælger og den sidste som Kiøber, indgaaet og sluttet følgende Contract. 1. Sælgeren afhænder og overdrager til Kiøberen det hans med Skiødet af 6 Juni 1778 be? Sted Krage kaldet i Taarnbye Sogn, der staaer for Hartkorn a 7 Skp: 3 F: 1 Alb., Halvparten af dette Sted og Hartkorn med det hele rette tilliggende af Ager og Eng i Jorder og Klit ? ?, intet i nogen maade undtagen, og det saaledes som ieg det selv ejet og kjøbt haver.- 2. Den anden halvpart beholder Sælgeren, og reserverer sig til sin Søn Niels Jensen, som nu er udkommanderet til den Kongelige Flaade, og i fald han ved sin Hiemkomst finder for godt samme at imodtage skal han have efter sin Begiæring ved sin Bortreise den Østre Jordlod som meget Jord der, som han i Forhold til sit hvelbarv kan tilkomme, og halve Parten af hele Gaardens Huuse, saaledes som de nu befindes, og y ved vaades skade forkommer, og i manglende Fald, da efter Billighed.- 3. Af Besætning og Indboe nyder Kiøberen Halvparten, og i fald min Søn enten ved Døden paa denne ? ? skulle afgaa, eller og ved sin Hiemkomst være sindet ej at modtage den ham herudi ?serværende Halvpart af benævnte Krage, skal Kiøberen min Svigen Søn være det nærmest, mod at udløse ham med Penge, saaledes som begge Parter kan være tient med efter Billighed.- 4.Sælgeren forstaaer og bestyrer berørte Sted Krage til førstkommende 1. Nov. uden fornærmelse for enten af Sidens efter Bort? nuværende Tilstand, og fra den Tid er Kiøberen som tilkiøbte Halve Part naadig.- 5. Sælgeren reserverer sig og Kone deres Leve Tid frie huuslye og Opvartning saalænge de lever samt 3 Tdr. Rug og 3 Tdr. Byg og 10. i Penge, samt 4 læs Knop og 12 læs Vandtørv og om Kon og 2 Faar forsvaarlig Godset og Foderet saalænge de lever begge, og efter den enes Død svares kun det halve, som alt kommer til lige deling imellem min berørte Søn Niels Jensens Reserverede Halvpart, og Kiøberen Jørgen Thomsen, dog paa de vilkaar at vi gamle tilflytte hvilken af dem vi haft synes og udvælger til vores alderdoms stødester.- 6. Kiøberen som til fornøjelse har betalt mig 174., siger et hundrede fem og halvfiersindstyve Rigsdaler, som er den accorderede Kiøbesummen, ? til 1. Maii 1800de varde efter denne Contract med daaet Lovformelig Skiøde paa denne sin tilkiøbte Ejendom af berørte mit iboende og tilkiøbte Sted Krage kaldet i Tornbye Sogn.- 7. Kiøberen maa intet deraf sælge til at Complettere noget Jordgods med, eller at henlægge til noget Hoverie. Ligesom Jagt Retigheden af mig ej kan han overdrage.- Dette til Bekræftelse under min Haand og Segl.- Krage den 5. Maii 1799.- Jens Larsen Munch med paaholden Pen.- Til Vitterlighed.- Mads Dessen.- Peder Stephensen

Parnotater: Trolovet 5 dec 1797. Forlovere var Thomas Jørgensen og Jens Munk begge af Krage.

i. Christen Jørgensen [5257] blev født i 1798 i Tornby, Hjørring og blev døbt den 29 Apr. 1798 i Tornby Kirke, Hjørring.^⁹²¹

ii. Karen Jørgensdatter [5258] blev født i 1800 i Krage, Tornby, Hjørring, blev døbt den 17 Jan. 1800 i Tornby Kirke, Hjørring, og døde den 4 Apr. 1841 i Tolstrup, Uggerby, Hjørring,^⁹²² i en alder af 41 år.

iii. Thomas Jørgensen [5259] blev født i 1805 i Krage, Tornby, Hjørring, blev døbt den 5 Mar. 1805 i Tornby Kirke, Hjørring, og døde den 29 Sep. 1858 i Rajen, Tornby, Hjørring,^⁹²³ i en alder af 53 år.

iv. Anne Jørgensdatter [5260] blev født i 1807 i Krage, Tornby, Hjørring, blev døbt den 25 Feb. 1807 i Tornby Kirke, Hjørring, og døde den 25 Jan. 1897 i Krage, Tornby, Hjørring,^⁹²⁴ i en alder af 90 år.

30 v. Jens Jørgensen Krage [50] (født i 1810 i Krage, Tornby, Hjørring - døde den 18 Jan. 1882 i Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring)

vi. Johanne Jørgensdatter [5261] blev født i 1816 i Krage, Tornby, Hjørring, blev døbt den 28 Jul. 1816 i Tornby Kirke, Hjørring, og døde den 10 Aug. 1880 i Nørre Tornby, Tornby, Hjørring,^⁹²⁵ i en alder af 64 år.

61. Maren Jensdatter Munck [63], datter af Jens Larsen Munck [66] og Johanne Pedersdatter [67], blev født i 1771 i Tornby, Hjørring, blev døbt den 1 Dec. 1771 i Tornby Kirke, Hjørring,^⁹¹⁹ og døde den 21 Jul. 1835 i Krage, Tornby, Hjørring,^⁹²⁰ i en alder af 64 år.

Dåbsnotater: Båret til dåben af Karen Frederiksdatter af Terpet, og faddere var Peder Thomsen af Horne, Jens Iversen, Lars Larsen og Anders Pedersen.

Dom: 1 Adv: (1. søndag i advent) d 1ste Dec: blev Jens Munchis og Johanne Peders Datters Barns Daab forkyndt for Meenigheden som tilforn var hiemmedøbt og kaldt Maren. Karen Frederichs Datter af Terpet bar Barnet. Faddere Peder Thomsøn af Horne, Jens Iversøn, Lars Larsøn, Anders Pedersøn.

1. Maren boede hos Jens Larsen Munck [66] i 1787 i Nr. Tornby, Tornby, Hjørring. ⁹²⁶

2. Hun boede hos Gårdmand Jørgen Thomsen [62] i 1801 i Nørre Tornby, Tornby, Hjørring. ⁹¹⁶

3. Hun ejede ejendom den 15 Dec. 1828 I Krage, Tornby, Hjørring. ⁹²⁷ Realregister for matr. 16a.

4. Hun ejede ejendom den 15 Dec. 1828 I Krage, Tornby, Hjørring. ⁹¹⁷ Maren Jensdatter Munck, enke efter Thomas Jørgensen, sælger sin ejendom Krage (hartkorn 3 Skp, 3 Fdk, 2 Alb) til sin svigersøn Iver Jensen. For 300 Rd og aftægt værdisat til 100 Rd, ialt 400 Rd.

5. Maren var vidne i panteobligation for Iver Jensen [8359] 15 Dec. 1828 Krage, Tornby, Hjørring. ⁴⁸⁴

7. Maren boede hos Anne Jørgensdatter [5260] i 1834 i Krage, Tornby, Hjørring. ⁹²⁹

Skjøde: Jeg underskrevne Maren Jensdatter Enke efter afgangne Selvejerhuusmand Jørgen Thomsen af Krage i Thornbye Sogn efter hvem jeg hensidder i uskiftet Boe, skjøder herved og overdrager fra mig og mine Arvinger til min Svigersøn Iver Jensen det mig efter Skjøde til bemeldte min afgangne Mand af 8 Februar 1800 i bemeldte Krage tilhørende Sted med paastaaende Bygninger og tilliggende Jorder af Hartkorn Ager og Eng 3 Skp 3 Fdk 2 Alb samt med Avl, Afgrøde, Besætning, Indboe og Udboe paa det nær som herefter undtages, alt paa følgende Vilkaar: Saalænge jeg lever yder Kjøberen mig forsvarlig Underholdning med Stedet af Huslye, Føde, Klæder, Varme, Vysh(?), Opvartning. I Sygdom og Alderdoms tilfælde og al anden Begvemmelighed, samt dersom jeg ikke skulle finde mig tilfreds med saaledes at nyde Ophold i Forening med ham at han da i Stedet veningshuses(?) sted Eet indretter og siden godt vedligeholder, Boepæl for mig af god Sted paa 2 Fag, samt Kjøkken og Tørvehuus, forsynet med Kakkelovn, Ildsted, og hvad ellers erfordres i og i dette Tilfælde yder aarligen 1 1/2 T Rug og 2 Td Bygi gode Kornvarer og naar paafordres, samt frit formalet og tilberedt ligeledes efter Paafordring, leverer ligeledes aarlig 4 Læs Knoptørv og 10 Læs Sandtørv ? og hjemførte i rette Bjergningstid, samt føder og græsser 2 Faar med Lam lige med de paa Stedet værende Faar - fremdeles yder Kjøberen mig aarligen 1/2 ? Hør 1/2 Td Flæsk, 1/2 ? Ost, 50 Grønkaal alt naar paafordres samt dagligen fra hvert Aars 1 Juni til 1 September 3 Potter og i den øvrige Tid af Aaret 2 Potter Mælk der tilbringes mig nymalket, dog er Kjøberen berettiget til om hand om Vinteren skulle have liden Mælk at levere 1/2 Potte Malt istedetfor hver Potte Mælk.- Ogsaa yder Kjøberen hvert Aars Efteraar naar paafordres 2 levende fede Grise, samt afgiver Befordring for mig til Kirken naar attraaes, hvorfor mig ogsaa naar Aftægten ydes særskilt gives fornøden Opvartning Skulde jeg blive tilsinds at forandre Opholdssted da bortfalder, saalænge saadan Forandring vedvarer min Ret til Huustartigheden(?) eller Ret til at kunne bortleje samme, Rettighed til Kornets Formaling og Tilberedelse, til Tørvene, Mælken og Opvartning, dog imod at Kjøberen ved Bortflyttelsen yder mig en god Koe ei over 7 Aar gammel, med de øvrige Forpligtelser som forud ere bestemte vedbliver uforandret i dette Tilfælde, og saaledes at Kjøberen tilbringer mig Naturalierne i mit Opholdssted, naar dette ikke vorder længere end 2 Mile fra Krage. Af L? ? Stedet forbeholder jeg mig en Sengeklæder mine Gangklæder, mit lingeri, min Dragkiste, den mindste Grubekjedel en Staalgryde, en Væv, 1 Stueuhr, ligesom jeg og til Brug under Aftægten er berettiget til at udtage af det ved Stedet værende Bohave hvad jeg anseer mig fornødent, men dette udtagne Bohave falder ved min Død tilbage til Stedets Ejer, som og er pligtig at lade mig paa sin Bekostning anstændigen begrave hvorimod hans forbeholdte Ting, som min Ejendom gaar i Arv efter min Død til Vedkommende. Iøvrigt forsikres hermed samtlige foran omhandlede Præstationer og Rettigheder med første Panterettighed i ovengivne Sted og Jorder, med Avl, Afgrøde, Besætning, Indboe og Udboe, og med hensyn til brugen af det stemplede Papir anslaaes disse Præstationer og Rettigheder regnet dels for 5 Aar og dels een Gang i det hele efter bedste Skjønnend til 100 Rd Sedler og iøvrigt er præsteret 300 Rd Sedler hvorefter den fulde Kjøbesum udgjør i Capitalværdie 400 Rd Sedler. Stedet maa ikke sælges til Hovedgaards Complettering eller til at udrede Hoverie ligesom Jagtrettigheden er Salget uvedkommende. Krage den 22 April 1828. Maren Jensdatter med ført Pen Som Lavværge Michel Christensen Til Vitterlighed Hoffmann, Christen Svensen. At ingen Kjøbecontract eller noget andet skriftligt Document end dette angaaende indbemeldte Handel, enten af os eller andre paa vore Vegne har været oprettet bevidnes under Eeds Anbed(?) og lover jeg Iver Jensen promte og skadesløs at opfylde, samtlige mig med dette Document paadragne Forpligtelse - Datum ut Supra. Maren Jensdatter. Iver Jensen mp ft. Som Curator Christen Svendsen. Underskrevne Landvæsenskommisair Bye og Herredsfoged og Skriver samt Notarius Publicus Selgen Poulsen attesterer hermed at forestaaende Skjøde er i Overværelse af Vidner Hartmann og Bay oplæst for Iver Jensen og Curator Christen Svendsen og i vores Overværelse af dem underskrevet saadant bekræfter ved ydermere under min Haand og Embedssegl, samt berørte Vidners Medunderskrifter. Hjøring den 29 April 1828. S Poulsen som Vidner Chr Hartmann Hans Bay
Anmærk: Efter den Skjødet til Jørgen Thomsen vedhæftede Kjøbecontract skal der af indbemeldte solgte Sted svares Aftægt m.m. til forrige Ejer Jens Larsen Munck og Hustrue saalænge de leve saa findes der ei heller noget læst som tillader nærværende Sælgerinde at disponere over Ejendommen. S Poulsen.

Aftægten til Maren Jensdatter aflyst 12/1 1874 N-132.

62. Gårdmand Christen Nielsen [85], søn af Niels Jensen [87] og Maren Nielsdatter [5222], blev født i 1759 i Tolstrup, Uggerby, Hjørring, blev døbt den 16 Apr. 1759 i Uggerby Kirke, Hjørring,^⁹³⁰ og døde den 13 Okt. 1834 i Tolstrup, Uggerby, Hjørring,^⁹³¹ i en alder af 75 år.

Dåbsnotater: d. 16 April Bapt. Niels Jensens Barn af Toldstrup Nom. Christen, Test Karen Andersdatter af Toldstrup, Anne Thøgersdatter af Uggerbye, Søfren Christensen paa Diget, Peder Handsen af Toldstrup, Michel Terkildsen ibid.

Notater: Næsten samtidig (16 september 1759) døbes en anden Christen Nielsen som også er fra Tolstrup. Hans fader er Niels Christensen. Ved at se på folketællingerne i 1787 og 1801 og søskende er der dog ingen tvivl om den rigtige Christen NIelsen.
Christen Nielsen køber gården Tolstrupgaard i 1798 af Søren Hillerup som er godsejer på Asdal Gods. Han har formentlig overtaget fæstet af gården fra sin far Niels Jensen.

1. Christen boede hos Maren Nielsdatter [5222] i 1787 i Tolstrup, Uggerby, Hjørring. ⁹³²

2. Ejendommen Tolstrupgaard i Uggerby, Hjørring den 15 Dec. 1800. ⁹³³ Christen Nielsen køber sin fæstegård (3 Td, 3 Skp) for 370 Rd af Godsejer Søren Hillerup, Asdal Gods.

3. Han boede i 1801 i Tolstrup, Uggerby, Hjørring. ⁹³⁴ Husbonde, bonde, gaardbeboer samt strandfoged.

4. Han solgte Tolstrupgaard til Jens Jørgensen Krage [50] 13 Feb. 1832 Uggerby, Hjørring. ⁴⁸⁵

5. Ejendommen matr ? i Tolstrup, Uggerby, Hjørring den 13 Feb. 1832. ⁹³⁵ Christen Nielsen køber parcel (hartkorn 6 skp, 1,5 alb) af Niels Christian Jensen i Tolstrup.

6. Han boede hos Jens Jørgensen Krage [50] i 1834 i Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring. ⁴⁸⁶

Christen Nielsen, der var gårdmand i Tolstrupgaard, var medlem af fattigkommissionen fra 1803 til 1812.Ved plakat af 5. Juli 1803 oprettes i hvert landsogn og hver købstad en fattigkommission. sognepræsten var født formand, og desuden havde politimesteren eller en representant for denne sæde i fattigkommissionen foruden 3 eller 4 sognebeboere. Det var komissionens opgave at sørge for forplejning til sognets fattige, der oprindelig gaves i form af naturalier. Christen Nielsen skulle yde 12 pund brød, 1,5 td. Rug, 1,5 td. Byg og 16 mark i penge.
Det fortælles, at da Tolstrup jorde blev udskiftet, boede landinspektøren, der forestod udskiftningen, hos Christen Nielsen. Jordene deromkring var ikke lige gode, den bedste var beliggende længst mod øst langs Uggerby å. Ostergård laa østen for Christen Nielsens, så det var naturligt, at de fik jorden mod øst. Denne har Christen Nielsen imidlertid også været interesseret i, og nu har de to selvfølgelig drøftet, hvordan han kunne få den østre lod, hvor jorden var af en bedre beskaffenhed. De blev saa enige om, at landinspektøren skulle diktere, at Christen Nielsen skulle have jorderne længst mod øst, og at han skulle protestere. Dagen kom, da udskiftningen var færdig, og bymændene samledes for at høre resultatet, men der var ikke tilfredshed med udskiftningen - ingen protesterede saa kraftigt som Christen Nielsen. Han syntes, det var en stor uret mod ham, at han skulle have jorden Iængst mod øst, da hans gård lå vesten for Østergaard. Men trods protesterne fastslog landinspektøren, at udskiftningen var udført paa lovlig vis, og den kunne ikke ændres. Bymændene jublede, her havde Christen Nielsen fundet sin overmand; han kunne ikke ved sin protest få Fordelingen ændret, og følgen blev og er, at Tolstrupgaard har den gode jord langs åen, og Østergaard den ringere.
Christen Nielsen drev Tolstrupgård indtil 1831, da Datteren Else Christensdatter og svigersønnen Jens Jørgensen Krage overtog den, og Christen Nielsen og Anne Michelsdatter blev paa gården som Aftægtsfolk.

Skødet på Tolstrupgård, da Christen Nielsen køber sin fæstegård, lyder som følger:

Anno 1800 den 15 December blev paa Horns Venneberg Herreders Ting læst følgende: Søren Hillerup Kongelig Majestæts Cancelli Raad, sælger, skiøder, og afhænder fra mig og mine Arvinger til Christen Nielsen, i overensstemmelse med den imellem os oprettede Kiøbecontract under, 25de April s:a:, og paa Grund af hans Kngel: Majestæts allernaadigste Bevilling af 30de Augs: s: a:, den mig forhen tilhørende Gaard i Tolstrup - Bye, Uggerbye Sogn, som staar for Hartkorn, 3 Td: 3 Skp:, hvilken Gaard med dens Bygninger og al dens rette tilliggende i Mark, Ager og Eng, Kiær, Mose og Fæedrint(?), intet i nogen Maade undtagen, beneldte Christen Nielsen maae nyde, bruge og beholde til evindelig Ejendom, og da han for samme har betalt mig den accorderede Kiøbesumme, 370 Rd, skriver tre hundrede og halvfierdsindstyve Rigsdaler. Saa kiender ieg hermed for mig og mine Arvinger ingen ydermere Lod, Deel, Ret eller Rettighed at have udi fornævnte Gaard med tilhørendede, men samme, som meldt, at tilhøre Kiøberen, som en mig lovlig afkiøbt Ejendom, hvilken Ieg hermed forbinder mig og mine Arvinger efter Loven at hiemle Kiøberen.- Dete til Bekræftelse under min Haand og Segl.- Asdahl af: 8de Junii 1798.- Paa S:T: hr Cancelli Raad Hillerups vegne, efter given Fuldmagt.- Til vitterlighed Plesner.- O. Lyberthin.-

i. Maren Christensdatter [5226] blev født i 1789 i Tolstrup, Uggerby, Hjørring, blev døbt den 16 Nov. 1789 i Uggerby Kirke, Hjørring,^⁹³⁹ og døde den 10 Maj 1859 i Østen Aaen, Uggerby, Hjørring,^⁹⁴⁰ i en alder af 70 år.

ii. Boelsmand Niels Christensen [5223] blev født i 1792 i Tolstrup, Uggerby, Hjørring, blev døbt den 18 Mar. 1792 i Uggerby Kirke, Hjørring,^⁹⁴¹ og døde den 6 Feb. 1881 i Sejtræk, Uggerby, Hjørring,^⁹⁴² i en alder af 89 år.

iii. Mikkel Christensen [5224] blev født i 1794 i Tolstrup, Uggerby, Hjørring, blev døbt den 17 Dec. 1794 i Uggerby Kirke, Hjørring, og døde den 3 Maj 1851 i Diget, Tolstrup, Uggerby, Hjørring,^⁹⁴³ i en alder af 57 år.

iv. Jens Christensen [5225] blev født i 1798 i Tolstrup, Uggerby, Hjørring, blev døbt den 6 Okt. 1798 i Uggerby Kirke, Hjørring,^⁹⁴⁴ og døde den 4 Jan. 1889 i Uggerhøj, Uggerby, Hjørring,^⁹⁴⁵ i en alder af 91 år.

v. Ane Christensdatter [5228] blev født i 1802 i Tolstrup, Uggerby, Hjørring, blev døbt den 15 Aug. 1802 i Uggerby Kirke, Hjørring,^⁹⁴⁶ og døde den 11 Sep. 1832 i Diget, Uggerby, Hjørring,^⁹⁴⁷ i en alder af 30 år.

31 vi. Else Christensdatter [6] (født den 12 Nov. 1806 i Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring - døde den 7 Okt. 1859 i Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring)

Dåbsnotater: Faddere var Kirsten Terkelsdatter af Tversted, Maren Sørensdatter af Øster Aaen, Søren Grøn af Østen Aaen, Oluf Terkelsen paa Diget og Oluf Thøgersen af Uggerby.

1. Anne boede hos Fæstegårdmand Michel Terkelsen [88] i 1787 i Tolstrup, Uggerby, Hjørring. ⁹⁴⁸

2. Hun blev nævnt ved skiftebehandlingen for Fæstegårdmand Michel Terkelsen [88] den 9 Apr. 1791 I Hjørring hos Asdal Gods. ⁹⁴⁹

3. Hun boede hos Gårdmand Christen Nielsen [85] i 1801 i Tolstrup, Uggerby, Hjørring. ⁹³⁴

4. Anne boede hos Jens Jørgensen Krage [50] i 1834 i Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring. ⁴⁸⁶

5. Hun boede hos Jens Jørgensen Krage [50] i 1840 i Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring. ²⁶²

6. Anne boede hos Jens Jørgensen Krage [50] i 1855 i Tolstrupgaard, Uggerby, Hjørring. ²⁶⁶

7. generation

64. Fæstegårdmand Mads Thomasen [882], søn af Fæstegårdmand Thomas Madsen [892], er født den 29 Jul. 1713 i Gødsvang, Tistrup, Ribe og døde den 4 Feb. 1799 i Gødsvang, Tistrup, Ribe,^⁹⁵⁰ i en alder af 85 år.

Dødsnotater: Præsten skriver i kirkeboget at Mads Thomasen var 85 år, 6 mdr. og 6 dage gammel ved sin død.

1. Han var søn ved Fæstegårdmand Thomas Madsen [892]s militær registrering i 1734 Gødsvang, Tistrup, Ribe. ⁹⁵¹

2. Ejendommen iflg jordebog for Nørholm Gods i Gødsvang, Tistrup, Ribe i 1740. ⁹⁵² Mads Thomasen gaardfæster (hartkorn 1 Td, 5 Skp, 3 Fdk, ? i Gødsvang. Betalt for hvert af årene 1740, 1741, 1742 og 1743 7 Rd.

3. Ejendommen iflg. Jordebog for Nørholm i Gødsvang, Tistrup, Ribe i 1750. ⁹⁵³ Mads Thomsen noteret for 1/4 gård (2 Td, 3 Fdk, 2 1/2 Alb) i Gjødsvang. Han har gården sammen med Christen Mortensen, Christen Christensen og Gunnar Mortensen.

4. Han blev nævnt ved skiftebehandlingen for Kirsten Thomasdatter [883] den 12 Jul. 1755 I Ribe.

5. Ejendommen iflg. Jordebog Nørholm gods i Gødsvang, Tistrup, Ribe i 1760. ⁹⁵⁴ Mads Thomasen fæster af Gjødsvang (2 Td, 5 Skp, 2 Alb). Han har gården sammen med Christen Mortensen, Christen Christensen og Gunnar Mortensen.

6. Ejendommen iflg. Jordebog for Nørholm Gods i Gødsvang, Tistrup, Ribe i 1769. ⁹⁵⁵ Mads Thomasen fæster i Gjødsvang ( 2 Td, 5 skp, 2 Alb). Han har gården sammen med Christen Hansen, Gunnar Mortensen, Christen Christensen, Christen Thomsen.

Mads blev derefter gift med Johanne Gjødesdatter [884]. Johanne er født i 1733 i Hauge, Tistrup, Ribe og døde i 1812 i Gjødesvang, Tistrup, Ribe, i en alder af 79 år.

1. Johanne boede hos Fæstegårdmand Mads Thomasen [882] i 1787 i Gjødsvang, Tistrup, Ribe. ⁹⁵⁶

viii. Herman Madsen [5018] blev født i 1781 i Tistrup, Ribe og blev døbt den 11 Mar. 1781 i Tistrup Kirke, Ribe.^⁹⁵⁷

Den 12. juli 1755 blev der afholdt skifte efter Kirsten Thomasdatter, og her nævnes børnene: 1) Maren Madsdatter - 13 år, 2) Kirsten Madsdatter - 11 år, 3) Mette Madsdatter - .9 år, 4) Thomas Madsen - 6 år, 5) Maren Madsdatter - 5 år og 6) Anna Magdalene Madsdatter - 3 år gammel.

Af boets værdier nævnes bl.a. følgende: 1 fyrrebord, 1 gl. fyrrestol m. halmsæde, 1 gl. fyrreskanmel, 1 egekiste, 1 do. mindre, 1 fyrremælkeskab, 1 lidet gl. skrin, 1 blåt- og hvidmalet stenkrus, 1 do. brunt krus og 3 stk. stenfade.

I skorstensstuen fandtes: 1 gl. egebord, 1 gl. egeskammel, 1 gl. egekiste, 1 fyrrestol m. halmsæde, 1 ege do., 1 stort egekar, 1 do. mindre m. jerngjorde, 1 egespand m. jerngjorde og bøjle, 2 trætønder, 2 messinglysestager. Den sal. kones gangklæder: 1 brun klædestrøje m. sølvknapper, 1 soixel trøje, 1 brun vadmelstrøje, 1 sort do., brun blommet kartouns do., 1 grøn og rød callemanches do., 1 grøn vadmels livrok, 1 blå do., 1 grøn vadmelsskjorte, 1 brun do., 1 sort do., 1 rød ryes do., 1 rød "Kiersry" do., 1 brun hverkens "Kiol", 1 sort klædes do., 1 blå og hvid cartouns forklæde, 1 blå hørgarns do., 1 sort "Fiersel" do., 1 hvid hørgarns do., en del linned, huer og andet småtøj.

I staldene fandtes 5 køer, 2 heste, 12 stk. ungdyr, 15 får og en galtgris.

Samlet vaerdi 179 rdlr.

Udgifter på boet beløb sig til 120 rdlr. Til deling mellem enkemanden og børnene blev 59 rdlr. og 10 sk.

Sønnen Thomas Madsen arvede som broderlod 8 rdlr. 2 mk. og 10 4/7 sk.

Døtrene arvede hver 4 rdlr. 1 mk og 5 2/7 sk.

66. Fæstegårdmand Christen Knudsen [890] er født i 1722 og døde i 1811 i Krarup, Tistrup, Ribe, i en alder af 89 år.

Begravelsesnotater: Præsten skriver i kirkebogen at Christen Knudsen var 89 år gammel ved sin død.

1. Ejendommen Michelborg i Torstrup, Ribe i 1750. ⁹⁵⁸ Jordebog Nørholm. Christen Knudsen fæstegaardmand på Michelborg. Svarer Hoverie af 1 Boel: og aarlig Langilde 2 Rd.

2. Ejendommen Michelborg i Torstrup, Ribe i 1760. ⁹⁵⁹ Nørholm Jordebog. Christen Knudsen noteret som fæster af Michelborg. Landgilde 2 Rd.

3. Han blev nævnt ved skiftebehandlingen for Mette Pedersdatter [891] den 16 Maj 1763 i Varde, Ribe på Nørholm Gods. ⁹⁶⁰

4. Ejendommen iflg. Jordebog fra Nørholm Gods i Krarup, Tistrup, Ribe i 1769. ⁹⁶¹ Christen Knudsen fæstegaardmand i Krarup (hartkorn 3 Td, 2 Skp, 2 Fdk, 1/2 Alb). Landgilde 1 Tdr Rug, 1 Tdr Byg, Hoverie 1/2 Ploug til N.

Christen blev gift med Mette Pedersdatter [891] den 24 Okt. 1748 i Torstrup Kirke, Ribe.⁹⁶³ Mette er født i 1715 i Yderik, Torstrup, Ribe og døde i 1763 i Krarup, Tistrup, Ribe, i en alder af 48 år.

i. Karen Christensdatter [2507] blev født den 12 Jul. 1749 i Michelborg, Torstrup, Ribe^⁹⁶⁴ og blev døbt den 13 Jul. 1749 i Torstrup Kirke, Ribe.

ii. Knud Christensen [5030] blev født den 30 Apr. 1753 i Michelborg, Torstrup, Ribe,^⁹⁶⁵ blev døbt den 6 Maj 1753 i Torstrup Kirke, Ribe, og døde den 26 Sep. 1755 i Michelborg, Torstrup, Ribe,^⁹⁶⁶ i en alder af 2 år.

iii. Christen Christensen [2508] blev født den 27 Nov. 1754 i Michelborg, Torstrup, Ribe^⁹⁶⁷ og blev døbt den 1 Dec. 1754 i Torstrup Kirke, Ribe.

iv. Maren Christensdatter [2509] blev født den 16 Sep. 1757 i Michelborg, Torstrup, Ribe^⁹⁶⁸ og blev døbt den 18 Sep. 1757 i Torstrup Kirke, Ribe.

33 v. Mette Christensdatter [881] (født den 4 Apr. 1763 i Krarup, Tistrup, Ribe - døde den 15 Maj 1840 i Krogager, Ansager, Ribe)

Christen blev derefter gift med Kiersten Thomasdatter [5026] den 20 Okt. 1763 i Torstrup Kirke, Ribe.⁹⁶⁹ Kiersten er født i 1738 og døde i 1804 i Krarup, Tistrup, Ribe, i en alder af 66 år.

Begravelsesnotater: Præsten skriver i kirkebogen at Kiersten Thomasdatter var 66 år gammel ved sin død.

1. Kiersten boede hos Fæstegårdmand Christen Knudsen [890] i 1787 i Krarup, Tistrup, Ribe. ⁹⁶²

ii. Krestine Christensdatter [5028] blev født i 1778 i Krarup, Tistrup, Ribe og blev døbt den 20 Sep. 1778 i Tistrup Kirke, Ribe.^⁹⁷⁰

iii. Johanne Christensdatter [5029] blev født i 1782 i Krarup, Tistrup, Ribe og blev døbt den 21 Jul. 1782 i Tistrup Kirke, Ribe.^⁹⁷¹

67. Mette Pedersdatter [891] er født i 1715 i Yderik, Torstrup, Ribe og døde i 1763 i Krarup, Tistrup, Ribe, i en alder af 48 år.

1. Hun blev nævnt ved skiftebehandlingen for Christen Christensen [5031] den 30 Apr. 1748 I Michelborg, Torstrup, Ribe på Nørholm Gods.

2. Der blev foretaget skifte efter hende på Nørholm Gods den 16 Maj 1763 i Varde, Ribe. ⁹⁶⁰ I skifteprotokollen for Nørholm Gods ses, at Mette Pedersdatter ved sin død efterlod sig børnene: Peder - 19 år, Karen -14 år, Christen - 8 år, Maren - 5 år og Mette - 6 uger gammel. Hver af sønnerne arvede 25 rdlr. Og hver af døtrene 20 rdlr.
.

Mette blev gift med Christen Christensen [5031] den 14 Mar. 1742 i Torstrup Kirke, Ribe.⁹⁷² Christen er født den 25 Mar. 1699 i Michelborg, Torstrup, Ribe og døde den 31 Mar. 1748 i Michelborg, Torstrup, Ribe,^⁹⁷³ i en alder af 49 år.

Begravelsesnotater: Præsten skriver i kirkebogen at Christen Christensen var 49 år og 6 dage gammel ved sin død.

1. Han blev nævnt ved skiftebehandlingen for Birthe Jensdatter [932] den 11 Dec. 1741 I Michelborg, Torstrup, Ribe på Nørholm Gods. ⁹⁷⁴

2. Der blev foretaget skifte efter ham på Nørholm Gods den 30 Apr. 1748 I Michelborg, Torstrup, Ribe.

i. Peder Christensen [1691] blev født den 7 Feb. 1743 i Michelborg, Torstrup, Ribe^⁹⁷⁵ og blev døbt den 10 Feb. 1743 i Torstrup Kirke, Ribe.

ii. Jens Christensen [5032] blev født den 27 Apr. 1746 i Michelborg, Torstrup, Ribe,^⁹⁷⁶ blev døbt den 1 Maj 1746 i Torstrup Kirke, Ribe, og døde før 1763 i Michelborg, Torstrup, Ribe.

Mette blev derefter gift med Fæstegårdmand Christen Knudsen [890] den 24 Okt. 1748 i Torstrup Kirke, Ribe.⁹⁶³ Christen er født i 1722 og døde i 1811 i Krarup, Tistrup, Ribe, i en alder af 89 år.

Notater: Han var gårdfæster i Uhregård.

I fattigvæsenets protokol for Tistrup sogn den 9. november 1740 ses, at Thomas Jensen er afløst af sønnen Bertel Thomasen, og i jordebogen for Lunderup Gods meddeles samme år, at Bertel Thomasen og Benned Nissen har fæste på hver sin halvpart af gården.

Benned Nissen afstod 1749 sin halvgård, som ifølge en notits i Nørholm godsregnskab 26. november 1749 overdrages til Jens Christensen Aggerkrog (Agerkrog). Denne synes ret hurtigt at have overdraget sin halvpart af Uhregård til Bertel Thomasen. Der er ikke fundet dokumentation for dette, men da Bertel Thomasen 1783 afstår Uhregård til sin søn Niels Christian Bertelsen, er det hele Uhregård, det drejer sig om.

Samtidig med fæsteoverdragelsen blev der oprettet en aftægtskontrakt mellem Bertel Thomasen og Niels Christian Bertelsen, som i sit yderst jævne sprog bærer præg af at være opsat og stilet af disse to mennesker selv, fri for datidens forskruede prokuratorstil, og det er derfor et ret værdifuldt dokument:

"Aftægtskontrakt af 15, Martii 1783 mellem Bertel Tomsen i Uhre og søn Niels Christian Bertelsen gior vitterlig at efterskrevne Aftægtskontrakt mellem os er oprettet saaledes: Afstaar bem. Bertel Thomsen i Uhre til sin søn Niels Christian sin paaboende Fæstegaard med alt huis i Gaarden befindes af levende og livløs, intet i nogen Maade undtagen, allene han sin og kones Bodels Jepsdatters Livstiid forbeholder sig 2 af Kiørene, heel som helsdst han vil, som Niels Christian forynger, naar bliver gamle og utienlige til Malkning, 5 Høns, som upaatalt skal gaa i Gaarden, 2 Senge, hvilke som heldst han vil: 6 Faar, BrygBag-Redskab og andet deslige Boehave til fælles Brug: Samt fornøden Kaaljord med 3 Fag Hus til Aftægtsvaaning, som med ald Tilbehør i den nør Ende af Osterhuset, som er lofttedt med behoring Skorsteene, Kakkelovn og Sengesteder, vedligeholdes forsvarligen af Niels Christian.
2. Tilstaar Niels Christian sine forældre 4, siger fiere Skepper Udsæd til Udbrug i Gaardens hvert Aars Indtægt, men kun det halve, naar enten af dem ved Døden afgaaer, hvilket Jord, der bliver hverken af det bedste eller ringeste, Niels Christian dyrker og driver, ligesom sit eget; Dog at de gamle tillægger selv Giødningen og Sædekornet. Herforuden leveres de gamle aarlig Flæsk 1/2 Lispund; samt om forlanges 1 Rdlr. i Penge: ovenmeldte 2 Kiør, 6 Faar lader Niels Christian Vinter og Sommer foure, græsse og passe ligemed hans egen: Naar enten af de gamle ved Døden afgaar beholder den efterlevende allene 1 Koe og 3 Faar. Det er og derhos aftalt, at i Steden for overmeldte Udsæd leverer Niels Christian de gamle aarlig, saalænge de begge leve Rug 3 Tdr., Byg 12 Skpr., Boghvede 12 Skpr., Men kun det halve, naar enten af dem ved Døden afgaar. Saa leverer og Niels Christian sine Forældre aarlig det fornøden Brændsel.
3. Niels Christian svarer for sine Forældre alle kongelige Skatte og Paabudde, sædvanlige og usædvanlige, nærværende og tilkommende; Saa besørger han og deres Korn til og fra Mølle; Saavelsom og dem selv til og fra Kirken, naar Alderdom og Svaghed giør det fornødent, at de til Vogns skal befordres.
4. Endelig Stæder han dem og hæderligen til Jorden, naar de ved Døden afgaar, imod Betaling af deres Efterladenskab, om nogen bliver.
5. Imidlertid gaar de gamle de unge til Haande med Arbeide og Tilsyn ude og inde, saavidt og saa længe de formaar, og saavidt billigt paa begge sider kan eragtes. Men naar Bertel Thomsen eller Hustrue bliver affældig, syge eller sengeliggende, lader Niels Christian dem passe og opvarte, saaledes som kristeligt og forsvarligt kan være, og han selv, naar han bliver gammel, vil hendes og begenges.
6. Denne Aftægtskontrakt giælder ikke allene mellem Bertel Tomsen og Son Niels Christian, men endog mellem Bertel Tomsen og Niels Christians Efterkommere i Gaarden, saalenge enten af de gamle lever. Tilsidst er det og derhos aftalt, at Niels Christians Søster, Kirsten Bertelsdatter formedelst hendes svagelige Tilstand, nyder sit Ophold i Gaarden, Eller og om hun skulle overleve sine forældre og ei anderledes være fornøjet: Aarlig 12 Skpr. Rug, 6 Skpr. Byg og 6 Skpr. Boghvede, 3 Faar paa Græs og Foer: Hendes Forældres Husværelse, den bedste Seng efter dem, alle hendes Moders Gangklæder, dagligen 2 Kander Mælk, eller naar derpå ingen Forraad er, kuns en Kande, Pasning og Opvartning i paakommende Sygdomme, Samt sømmelig Begravelse, naar hun er død. Hvorimod Niels Christian eller efterkommende Beboere nyder ald hendes Efterladenskab, Saavelsom og mens hun lever, ald det Arbeide og Tilsyn, ude og inde ved Gaarden, som hun formaar, og forsvar, ligt, for begge sider eragtes kand.
7. Er det og tilsidst aftalt, at dersom nogen Trætte eller Disput paakommer reisende sig af denne Aftægtskontrakt eller samme i nogen Maade vedrørende, forbliver det ved den Dom, som derudi afsiges af vor Husbond, til hvis Samtykke og Vedmagtkiendelse Kontrakten henstilles. Saaledes som forestaar paa begge sider at være indgaaet, vedstaar Bertel Tomsen. Niels Christiansen Bertelsen. Til Vitterlighed: Bøtker. Thomas Bertelsen.
Uhre, d. 15. Martii 1783. Saalænge Niels Christian Bertelsen svarer og betaler hvis svares og betales bør, eller ved Døden eller i andre lovlige Maader afleverer Gaarden i forsvarlig og skadesløs Stand haver ieg for min Dell, intet mod forestaaende Aftægtskontrakt, men samme saaledes og ei anderledes for mig og Efterkommere for gyldig anseer og ved Magt binder. Til vitterlighed under min Haand og Segl, Nørholm. Teilmann."

Bertel Thomsen døde d. 26. maj 1791, og d. 28. september samme år blev der afholdt skifte, der i uddrag af Nørholm skifteprotokol lyder, som følger.

"Aar 1791 den 28 de September efter at det for kort Tid siden for Husbonden var bleven anmeldt at Aftægtsmanden Bertel Tomsen i Uhre var den 26de Maji sidstleden ved Døden afgangen indfandt sig i hans Stervboe paa Skifteforvalteren Frue Kammerherreinde Rosenørn-Teilmann til Nørholm hendes Vegne, underskrevne Forvalter ved Stamhuset, Laurits Bøtker fra Fredensberg med 2de tiltagne Vitterligheds- og Vurderingsmænd Chr. Nielsen af Lonborg og Peder Christensen af Brehoe.
Ved denne Forretning var til stede den afdødes efterladte Enke Bodild Jepsdatter med hendes antagne Laugværge Mads Nielsen af Eeg i Grindsted Sogn, Saa og den afdødes efterladte Børn og Arvinger, nemlig 5 Sønner og 4 Døtre, som er: Thomas Bertelsen af Tistrup, Jeppe Bertelsen af Ude, Christen Bertelsen af Agerkrog, Jens Bertelsen og Niels Chr. Bertelsen af Uhre, der alle er myndige og Kirsten Bertelsdatter i Uhre, 43 Aar gl., som baade er vanfør og noget vanvittig og er ugift, for hende paatog sig at være Formynder hendes Broder Niels Christian Bertelsen i Uhre, Elle Bertelsdatter, g.m. Christen Knudsen i Tistrup, der og var tilstede, Maren Bertelsdatter, der har været gift m. Christen Knudsen i Galthoe, men er død og har efterladt sig 4 Pigebørn, neml: Kirsten Christensdatter 12 Aar, Bodild Christensdatter 10 Aar, Anne Christensdatter 8 Aar og Birthe Christensdatter 5 Aar gammel, paa hvis Vegne var tilstede deres Fader og lovlige Formynder Chr. Knudsen af Galthoe, Kirsten Bertelsdatter i Uhre, 37 Aar gl., ugift, for hende paatog Christen Bertelsen af Agerkrog, som hendes Broder at være Formynder, hvorda passerede som følger: Niels Chr. Bertelsen fremlagde en Panteforskrivning af 26 de juni 1783 fra Niels Christensen i Gaarde, hvorefter afg, Bertel Tomsen har tilgode Capital 233 Rdl. og 2 Mk. hvorhos Niels Christian tilstod at have modtaget af Debitor til sidste Aars Rente til Snapsting 9 Rdlr. og 2 Mark.
Videre fremlagde Niels Christian den mellem ham og hans Fader afg. Bertel Tomsen oprettede Aftægtskontrakt af Dato 15. Martii 1783, som ligeledes blev læst og Acten indlemmet.
Efter Skifteforvalterens Tilspørgsel, om nogen af Arvingerne vidste videre til Stervboens Indtægt, angav Niels Christian Bertelsen, at han ikke vidste videre end den afdødes Gangklæder og lidet Sølv, som han troede kunde efter Aftægtskontrakten tilhøre ham for den afdødes Begravelse, men efter Christen Knudsen i Galthoe hans Paastand, blev det rigistreret og vurderet som følger, under Forbeholdenhed af Niels Christian Ret: 1 sort Hat, 1 graa Hue, 1 par brune Vadmelsbukser, 1 Halsklæde, 3 gl. Skiorter, 3 Par Strømper, 1 gl. sort Kiol og Vest, I graa Vadmels Kiol, 1 Lædder
Undertrøje, 1 brun Vest, 1 Lædder Vest, 1 blaa Brystdug, 3 Par gl. Bukser, 1 Par gl. Støvler, 1 Par sko med Spænder, 1 Sølvbæger med Navn og Aarstal 1740 - 2 Rdlr. og 3 Mark, 1 mindre Dito med Nafn og Aarstal 1754 - 1 Rdl. og 2 Mark, 2 gl. Sølvskeer, 2 Rdl., 1 gammel Egekiste og 1 Dito Hengeskab, 1 Rdl.
Paa Tilspørgsel erklærede tilstedeværende at de intet videre vidste til vurdering at anvise. Enken med hendes Laugverge og de myndige Sønner angay, at Christen Knudsen i Galthoe havde af afg. Bertel Tomsen bekommet til Medgift med sin kone i rede Penge 66 Rdl. og 4 Mark, og Christen Knudsen 1 Tistrup ligeledes 60 Rdlr., hvilket de begge tilstode at være rigtigt. Derimod anmeldte Sønnerne at de 2de ugifte Døtre derimod ingen Vederlag havde bekommet. Som ingen af de tilstedeværende vidste videre til Stervboets Indtægt, saa blev derefter anmeldt af Niels Christian Bertelsen, at Chr. Christensen i Feld fordrede 4 Rdlr., hvilke denne havde krævet afg. Bertel Tomsen førend han døde og da af den sidste var tilstaaet at være rigtig. Chr. Knudsen i Galthoe tilligemed de øvrige Arvinger saavelsom Enken tilstod samme Fordrings Rigtighed og derfor anføres den til Udgift med 4 Rdl.
Christen Knudsen i Galthoe angav at have tilgode 59 Rdl. og 4 Mark.
De øvrige Arvinger tilligemed Enken og hendes Laugværge benægtede samme Fordrings Rigtighed, saasom de derom slet ingen Rede vidste.
Niels Christian Bertelsen berettede desuden, at han havde hørt, at Christen Knudsen i Galthoe haver krævet afgangne Bertel Tomsen 50 slettedaler og nogle Penge for Fisk og Hør, men havde tillige hørt, at Bertel Tomsen havde imodsagt Kravet. - Som altsaa Enken og Arvingerne ikke ville tilstage denne Christen Knudsens Fordring, saa blev han tilholdt samme lovlig at bevise Chr. Knudsen forbeholdt sig dertil sin lovlige Ret, De 5 myndige Sønner declarerede, at de ingen Arv efter deres sal. Fader forlangte, men tilstode at deres afg. Faders Efterladenskab, maatte deles imellem deres Moder og Søster efter Loven, Saasom Sønnerne maaske havde imedens, de var hieme hos deres sal. Fader fortient dem noget, hvilket de iflg. Lovens Pag. 700 art. 57 ikke vilde eller kunde indføre i Boet.
Chr. Knudsen af Galthoe begierede skiftet opsat til den 3die December, for imidlertid at kunne tilvejebringe de fornødne Beviser for sin Fordring, hvilket skifteforvalteren bevilgede, og da ingen i Dag havde videre at vinde, saa henvises dette skifte til den 3die December førstkommende."

1. Han var søn ved Fæstegårdmand Thomas Jensen [900]s militær registrering den 17 Okt. 1734 Uhregaard, Tistrup, Ribe.

2. Han købte Uhregaard af Fæstegårdmand Thomas Jensen [900] 1739 Tistrup, Ribe. ⁹⁷⁷

3. Ejendommen Uhregaard i Tistrup, Ribe i 1740. ⁹⁷⁸ Jordebog Nørholm: Bertel Thomasen og Bennet Nissen har hver en halvpart i Uhregård.

4. Ejendommen Uhre i Tistrup, Ribe i 1760. ⁹⁷⁹ Jordebog Nørholm: Bertel Thomsen som fæster af Uhre.

5. Ejendommen Uhre i Thistrup, Ribe i 1769. ⁹⁸⁰ Jordebog Nørholm: Bertel Thomasen fæster i Uhre.

6. Han solgte Uhregaard til Niels Christian Bertelsen [2529] 15 Mar. 1783 Tistrup, Ribe. ⁹⁸¹ ^,982

7. Bertel boede hos Niels Christian Bertelsen [2529] i 1787 i Uhregaard, Tistrup, Ribe. ⁹⁸³

En Konfirmationsstrid.

Af Forst. F. Elle Jensen, Skals.

Det var ikke i alle Kredse, at Christian VI.s Indførelse af Konfirmationen 1736 blev modtaget med Glæde. De konservative Kirkemænd havde mange Indvendinger at gøre baade mod dens Teori og Praxis, de ansaa den nærmest for at være en Slags moderne Paafund, der kun kunde bringe Forvirring ind i den jævne Mands Tanker om Daaben, og hvis Værdi i gunstigste Tilfælde var ret problematisk, men paa den anden Side vogtede de sig dog i Regelen for altfor aabentlyst at give Udtryk for deres Misbilligelse af en kongelig Anordning, saa de om end hovedrystende bøjede sig for den. Nogle var der ogsaa, som helt misforstod Meningen, saa de bogstavelig talt søgte at indbanke Børnelærdommen i deres Konfirmander - et Forhold, som paataltes ved Ribe Landemode 1740 - og der var dem, der saa paa Handlingen som en ny Indtægtskilde for Præsten og derfor stillede pekuniære Krav til de unge, en Uskik, der i den Grad greb om sig, at et kongeligt Reskript 1744 strengt maatte forbyde at tage noget af Smaafolk, da ingen skulde afholdes længere "end højst fornødent udfordres til at undervise dem i deres Saligheds Sag". Naturligvis var der ogsaa mange, som saa anderledes paa det og søgte at faa det mest mulige ud af den Forberedelsestid, som Anordningen foreskrev som en Betingelse for Konfirmationen; saaledes Præsten i Thorstrup, Hr. Lund, der i en Indberetning meddeler, at han har de unge hos sig to Gange ugentlig fra Kl. 9 om Formiddagen til Kl. 2-3 om Eftermiddagen.

Hvad Bønderne angaar, stod de i Førstningen vrangs villige eller ligegyldige over den nye Skik, der netop som noget nyt af dem modtages med Mistro. Men da den saa afgjort var paabudt af Kongen, mødte den dog ingen virkelig Modstand fra deres Side, de tog den som en Slags Examen, der nu engang skulde gennemgaas, og hvorved de unge blev "taget i Forhør", som en Mand udtrykte det, men det forhindrede ikke, at de alligevel mange Steder kun i meget ringe Grad interesserede sig for at holde deres Børn til Skole eller sørgede for, at de deltog i de befalede Katekisationer. Først i den sidste Vinter, naar Konfirmationen forestod, mente man det mange Steder fornødent at sende dem til Degn eller Skoleholder, for at de der kunde faa en Haandsrækning til at følge Præstens Undervisning i Forberedelsestiden.

Men efterhaanden som det gik op for dem, at der til Handlingen knyttedes borgerlige Virkninger, idet den var Forudsætning for Altergang, og denne igen var det for Indgaaelse af Ægteskab, Fadderskab, Gaardfæste og Hvervning til Hæren, øgedes dens Anseelse meget, og man kom nu til at se paa den som en Indgang eller Indvielse til den voksne Alder - en i Nutiden stadig vidt udbredt Tankegang - ligesom den skæve pietistiske Betragtning af Konfirmationen som en Slags Fuldstændiggørelse af Daaben ikke kunde andet end i manges Øjne forlene den med et Skær, som i Virkeligheden slet ikke tilkom den.

De fleste Steder gled da Konfirmationen og hvad der stod i Forbindelse med den lidt efter lidt ind i et roligt Leje, hvilket dog ikke forhindrede, at der af og til kunde opstaa Gnidninger. Præster klagede hyppigt over, at unge, der mente, at den hjemlige Sjælesørger var for streng og stillede for skrappe Krav med Hensyn til Kundskaberne, tog Plads i andre Sogne, hvor de - med Rette eller Urette - mente, at de kunde slippe lettere igennem Overhøringens farlige Naaleøje, hvilket viser, at der har været adskillige, som er blevet afvist; ogsaa andre Forhold end de kundskabsmæssige har undertiden kunnet spille ind og bevirke Tilbageholdelse, men det har naturligvis altid vakt Vrede hos Forældrene og kunde let afstedkomme et spændt Forhold mellem dem og Præsten, ja det kunde udvikle sig til ligefrem Krigstilstand.

Det er om et saadant Sammenstød, der skal berettes i det følgende. Sagens Aktstykker er hovedsagelig hentet fra Ribe Bispearkivs Pakke for Øster Horne Herred 1732 ff. (i Landsarkivet i Viborg).

- Efter i 47 Aar - fra 1706 at have været Præst i Hodde'Tistrup søgte Provst P. Laugesen Fanøe 1753 paa Grund af sin Alderdom om at faa en Kapellan. Dette bevilgedes, og efter hans Ønske blev derefter en theologisk Kandidat ved Navn Poul Andresen Rich beskikket som Pastor adjunctus cum spe successionis (Kapellan med Udsigt til at blive sin foresattes Eftermand), og Aaret efter fik han ogsaa det ved Fanøes Død ledige Embede. Selv var han født 1726 i Viborg, hvor hans Fader var Købmand; 1748 tog han Embedsexamen og bestod Aaret efter den homiletiske Prøve. Han opholdt sig saa hjemme, uden at man ellers ved,hvad han har sysselsat sig med, til han fik sin Udnævnelse. Han synes nærmest at have været en noget overlegen og stridbar Natur, der ikke blandede sig mere med sin Menighed end højst nødvendigt og heller ikke fortog sig paa sine Embedsforretninger. Til Pietismen har han næppe sluttet sig, men iøvrigt giver de faa Bøger, han ifølge den gejstlige Skifteprotokol ved sin Død 1787 efterlod sig, intet Holdepunkt for en Bedømmelse af hans aandelige Stade. Hans Hustru, Maria Andreasdatter, var fra Simested ved Hobro, hvor hendes Fader, Andr. Munch, var Præst; om hende og hendes for en Præstekone vel bjergsomme Væsen vil der høres mere i det følgende.

D. 14. April 1757 indfandt en Deputation paa 2 Mand fra Hodde og Tistrup sig hos Herredsprovsten, Hr. Ude Haar i Ølgod og klagede paa manges Vegne over, at deres Sognepræst havde bortvist ikke mindre end 13 af 24 Konfirmander, mens nogle kun var blevet antaget, fordi de havde betalt for det. Det var særlig hans Kone, som havde forlangt Penge, men han var Medvider og stod bagved. Provsten skrev øjeblikkelig til Rich om Sagen, og han svarede lige saa omgaaende, at han i den omskrevne Post kun havde handlet efter Guds, Kongens og Samvittighedens Lov, og at han aldrig havde forlangt en Skilling af de antagne, men blot sagt, at han tog imod, hvad hver efter sin Samvittighed og Kærlighed vilde give.

Bønderne indsendte nu en skriftlig Klage, hvori de bl. a. beskyldte Præstekonen for at have hindret dem i at faa hendes Mand i Tale og for at have forlangt Penge af dem for at tale deres bortviste Børns Sag hos ham. Men dette benægtede Rich. Han erklærede (d. 29. April) det for Usandhed, at Bønderne ikke selv havde talt med ham, og hævdede, at de ogsaa havde indrømmet, at hverken han eller hans Hustru havde krævet noget af dem. Vel havde de lovet hende et og andet, om hun vilde lægge et godt Ord ind for dem, men hertil havde hun sagt, at det hverken vilde eller kunde hun gøre. Saa var de gaaet ud, men nogle kom atter ind og indtog en truende Holdning, saa Præsten til sidst maatte vise dem Døren, idet han bad dem betænke baade "den nuværende som den forestaaende Tid" - et for Resten noget dunkelt Udtryk. Naar Konfirmanderne var blevet afvist, skyldtes det de paagældendes Vankundighed og Opførsel; en havde saaledes været opsætsig og oven i Købet paa en Helligdag udfordret Præsten til Slagsmaal i hans eget Hus. Dette var Grunden til, at han 3. Paaskedag fra Prædikestolen havde tilraadet deres Forældre at holde dem tilbage, da han ikke kunde admittere dem denne Gang. Han selv havde intet at bebrejde sig i den omskrevne Sag, kun maatte han indrømme, at han undertiden havde brugt sin Kone eller Svigerinde til at give Bønderne Svar paa deres Forlangender, men intet var blevet forsømt af ham, og Beboerne havde ogsaa tidt selv talt med ham om deres Ærinder.

Provst Haar sagde derpaa under et nyt Besøg, Bønderne aflagde hos ham, til dem, at de maatte bevise deres Klage, men bedst var det at naa til et Forlig for at undgaa en vidtløftig Proces. De lovede ogsaa at virke herfor, og der aftaltes et Møde i Præstegaarden. Dette fandt dog paa Grund af Provstens Sygdom først Sted d. 24. Maj, men noget Resultat opnaaedes ikke. Haar mente, at da Rich havde en god Samvittighed og derfor maatte føle sig dybt krænket ved deres Beskyldninger og ved den Opførsel, man havde vist overfor ham, burde der gøres ham en Undskyldning, saa vilde han prøve at faa Præsten til at læse med de afviste nogle Dage om Ugen til Mikkelsdag, for at de derpaa om muligt kunde blive konfirmeret. Men dette Forslag afvistes blankt, og faa Dage efter (d. 29. Maj) indsendte Bønderne en Klage direkte til Biskop Hans Adolf Brorson i Ribe. I denne, som er underskrevet med 13 Navne, skriver de, at de føler sig begegnet paa ulovlig Maade af deres Sognepræst. 8 Dage før Paaske kom nemlig deres Børn hjem fra Præstegaarden med den Besked, at om de vilde give 2 Sletdaler hver, kunde de blive konfirmeret, ellers ikke, det havde Præstekonen sagt til dem. Nogle af Fædrene havde da forgæves søgt at træffe Rich, men de fik kun hans Hustru i Tale, og hun gentog, hvad Børnene havde sagt, idet hun lod dem vide, at hendes og hendes Mands Ord var eet, og de maatte gaa bort med uforrettet Sag. Skærtorsdag var de paany i Præstegaarden, og Md. Rich havde da baade skænket for dem og snakket med dem, men talte saa igen om de 2 Daler; derpaa kom Præsten til Stede, og han sagde bl.a., at hans Kones Søster havde givet 4. Af Frygt for, at deres Børn nu i nogle Aar maaske ikke vilde blive konfirmeret, havde nogle givet de 2 Daler, andre gav kun 1, og deres unge blev ogsaa antaget, men ikke de andres, uagtet en Del af dem vitterlig var fuldt saa godt oplysti deres Kristendom, og de havde gaaet i Skole fra Mortensdag til St. Pedersstol for at lære at læse baade uden og indenad. Men havde Hr. Rich gjort sin Pligt med Overhøring i Kirken, havde Børnene maaske været bedre, det var i de 3 Aar kun sket et Par Gange, og Degnen maatte ikke foretage nogen. Ligeledes ankede Bønderne over, at Præsten gjorde Forskel paa rig og fattig. Da et Fattiglem laa for Døden, vilde han ikke komme til det, med mindre han blev hentet i Vogn, sin egen vilde han ikke bruge, og Bymændene var enten til Hove eller ude med Jydepotter. Følgen var, at den paagældende Kvinde døde uberettet. Hans Nærighed viste sig ogsaa paa anden Maade: Han gav kun 4 Mark aarlig til de fattige, mens derimod hans Formand hele Tiden havde underholdt en Mand og efter hans Død stedse givet 10 Skp. Korn; nogle af Bønderne selv gav 1 Skp. Rug og 1 Skp. Malt. Skulde Menigheden i den Post følge sin Præst, vilde mange komme til at lide Nød. Man havde ventet, det skulde blive bedre, men nu da dette med Børnene var indtruffet, havde de klaget til Provsten og bedt ham overhøre alle Konfirmanderne, men han undskyldte sig og vilde først have Biskoppens Ordre. Det sidste var rigtigt nok. Provst Haar, der aabenhart har været en forsigtig Mand, vilde nødig støde Rich ved at foretage den af Bønderne ønskede Prøve, og han skød sig derfor ind under Biskoppens Afgørelse.

Efter at have modtaget Klagen forlangte Brorson gennem Haar en Erklæring fra Rich over den. I sit Svar henviste Præsten til sin Forklaring til Provsten d. 29. April. Hvad den uberettede Kvinde angik, oplyste han, at hans egne Heste ikke var hjemme, saa han kunde ikke komme straks af sig selv; Aftalen havde iøvrigt været, at en navngiven Mand skulde have hentet ham. For Resten var den afdøde ikke saa fattig, da hun efterlod sig 20 Rdl. Endvidere erklærede han, at han gav 1 Rdl. aarlig til de fattige, og han bad Provsten meddele, at han ogsaa af og til eftergav en og anden Afgift i Penge, Tiende og Arbejde, som hans Formand før ham havde oppebaaret, eller lod en uformuende faa noget af sin Jord at dyrke uden at kræve noget derfor. Ligeledes afviste han Beskyldningen for Efterladenhed i sin og Degnens Undervisning af de unge.

Disse Oplyninger lod Provsten nu gaa videre til Ribe, idet han udtalte Haabet om, at Richs Erklæring hos Biskoppen maatte finde "Approbation for sin ringe Tjener til gunstig Assistance mod vedkommens de Sognemænds ugrundede, ubillige ja ublu Forhold mod ham".

Deri tog han dog Fejl, thi Brorson stillede sig foreløbig afgjort paa Bøndernes Side i deres Andragende om en Undersøgelse af Konfirmandernes Standpunkt, og han befalede Provst Haar i to Præsters Nærværelse at foretage en Overhøring af dem og derpaa indberette Udfaldet til Ribe.

Som Følge heraf mødte Provst Haar og Præsterne Jessen i Ansager og Pontoppidan i Thorstrup d. 11. Juli i Tistrup Kirke, hvor samtlige 24 Konfirmander ligeledes var tilsagt for at svare paa de Spørgsmaal, der rettedes til dem. Til Stede var desuden Hr. Rich og nogle af Sognemændene samt Godsejer Charles Teilmann til Nørholm, Lunderup og Agerkrog, der formentlig som Ejer af den sidstnævnte, i Tistrup Sogn beliggende Gaard følte sig interesseret i Begivenhedernes Udvikling. Han gjaldt for at være en human og mod sine Bønder velsindet Husbond, og det er ikke udelukket, at han i den foreliggende Sag har sympatiseret med dem. De unge overhørtes to og to, en antaget og en bortvist sammen, og der stilledes ialt 129 Spørgsmaal til hele Flokken, i Reglen en halv Snes til hvert Par, og baade de og Svarene nedtegnedes i en Slags Protokol, saa Biskoppen bagefter nøje kunde gøre sig bekendt med Enkelthederne og derudfra danne sig et Skøn over Standpunkterne. Nedenfor skal gives en Mundsmag af Overhøringen; den kan muligt have sin Interesse som et Eksempel paa, hvorledes en Katekisation i Datiden kunde forme sig.

Til det første Par blev følgende Spørgsmaal givet (Svarene er anført i Parantes): Hvad er du? (Begge: Et Menneske). Er du blevet til af dig selv? (Begge: Nej). Hvad har Gud givet et Menneske i Skabelsen? (Begge: Legeme og Sjæl, Øjne, Øren ..). Hvorledes har Gud af Begyndelsen skabt Mennesket? (Begge: Af intet og i Guds Billede). Hvori bestaar Guds Billede? (Den antagne: I Herlighed og Retfærdighed. Den bortviste svarede ikke). Har Mennesket dette Billede hos sig af sine Forældre? (A: Nej, det blev ved Synden tabt og forloret? B. vidste ikke at forklare). Hvorledes er Menneskets Tilstand efter Syndefaldet af Naturen? A: Fordømt. B: Af Naturen var jeg Verdens og Fordømmelsens Barn, men i Daaben er jeg bleven et Guds Barn, et kristent Menneske). Kan et Menneske rejses af dette Fald til at bære et Guds Billede? (Begge: Ja). Ved hvem bliver de genløst? (Begge: Ved Jesus Kristus). Hvem er Jesus Kristus? (Begge: Guds og Marias Søn, sand Gud og sandt Menneske). Hvad betyder Jesus? (A: En Frelser. B: Og Kristus den salvede). Hvorfor skulde han bære dette Navn? (A: At han skulde frelse sit Folk af deres Synder. B: Fordi han skulde frelse Verden af alle deres Synder).

Et andet Sæt af Spørgsmaal og Svar lød: Hvad er Indholdet af Guds Lov? (Begge svarede ikke). Hvad er i Korthed Lovens Sum og Indhold? (A: Kærlighed. B: Forsage Djævelen etc.). Hvor mange Bud har Gud givet os i Loven? (Begge: 10). Hvad Bud overtræder du, naar du sværger og bander? (Begge: Det andet). Og naar du foragter Gud og hans Ord? (A: Det tiende. B: Det tredie). Og naar du bærer Had og Vrede til Næsten? (A: Det fjerde. B: Det femte). Og naar du lader syndig Lyst og Begærlighed sejre i dit Hjeite? (A: Det andet. B: Det tiende). Og naar du ikke tror og forlader dig paa Gud? (A: vidste ikke at svare. B: Det første). Hvad fortjener du, som synder mod Guds Ord? (A: svarede ikke. B: Guds evige Straf og Vrede). Bevis det af Guds Ord eller Katekismen! (A: Jeg er Herren din Gud etc. B: kunde ikke forklare sig). Hvad er Evangelium paa Dansk? (A: svarede ikke. B: Et glædeligt Budskab). Hvad er Evangeliets Indhold? (A: En Salme. B: En Guds Kraft, som gør dem salige, som tror derpaa).

Hvorvidt nu de stillede Spørgsmaal i Almindelighed kan siges at have svaret til det aandelige Udviklings trin, de adspurgte i det hele har staaet paa, og om disse altid har fattet Meningen i det, der omhandledes, er en Sag for sig; Svarene syntes i alt Fald tidt at lyde noget tillært, men det fremgaar i alt Fald af Protokollen, at de fleste dog var i Stand til at klare sig, om end just ikke fremragende saa dog saa nogenlunde gennem Skærsilden. Paa den anden Side var der blandt de overhørte dem, der svarede lidet eller intet eller alene var i Stand til at gengive Katekismens Ord, og det viste sig, at ogsaa nogle af de antagne var vankundige, mens en Part af de afviste tilsyneladende havde upaaklagelige Kundskaber.

Allerede den følgende Dag meddelte Provst Haar sin Biskop Udfaldet af Overhøringen, idet han tilstillede ham Protokollen. Selv var han ikke videre tilfreds, og han bemærkede i sin ledsagende Skrivelse, at de unges Skriftbevis var daarligt, skønt de blev opmuntret nok til at svare, men det skyldtes, tilføjede han, muligt Undseelse og Frygt. Examinationen havde varet fra Kl. 10 til Kl. 5.

Heller ikke Brorson var fornøjet med Resultatet fra Tistrup Kirke. Til Provsten skrev han, at han kunde se, at en Del afviste saavel som ogsaa nogle af de antagne var meget vankundige, men paa den anden Side maatte han have en Udtalelse fra Præsteri om, hvorledes han begrundede Bortvisningen af 5 af de unge, ligesom han ønskede at vide, hvorvidt denne forlangte, at Klagerne paa lovmæssig Vis skulde godt gøre deres Beskyldninger mod ham.

Herpaa svarede Rich d. 8. Aug. Han mente, at de afviste før Examinationen i Tistrup Kirke havde faaet extra Undervisning hos Degnen, men hævdede, at de i Vinterens Løb havde været dovne eller udvist grov Vankundighed; dette var Aarsagen til, at de ikke var blevet konfirmeret. En af de af Biskoppen omspurgte Piger havde saaledes sagt, at der var 3 Naturer i Kristus, og Præsten havde set hende "leendes og smilendes" i Kirken under Prædikenen, en anden kunde ikke gøre Rede for, mod hvad Bud hun syndede, naar hun ikke læste og bad Morgen og Aften, eller naar hun sad i Guds Hus med Leen og Sladder, eller naar hun førte letfærdig Snak. To andre af Pigerne vilde bande, og den ene havde ikke kunnet sige, hvor mange Ting der hørte med til Alterens Sakramente. Naar nogle af de antagne ved Overhøringen havde staaet tilbage, maatte Grunden søges i Frygt, saa de glemte, hvad de før havde kunnet gøre Rede for paa Konfirmationsdagen.

Til det andet Spørgstnaal svarede Rich, at han var fornøjet med at bære "sin Frelsers herlige, søde, ja salige Liberi", men ønskede saa vidt muligt at leve i Fred og Kærlighed. Han erklærede igen ikke at have krævet en Skilling, mindre flere, af nogen; tværtimod havde baade han og hans Hustru afvist en og anden, som havde budt dem Penge eller andet for at føje dem. "Hvad kan jeg saa gøre mere? Herren er mit Vidne i Himmelen ogsaa. Altsaa ses, alle vedkommende Beskyldninger at være Løgn og usandt". Her med synes Sagen foreløbig at være standset. Men ogsaa kun foreløbig. Thi ved Varde Landemøde, d. 5. Oktb., henvendte Bønderne sig direkte til Biskoppen og bad ham atter hjælpe sig, og Brorson, som selv var ubehagelig berørt af Striden i Hodde og ogsaa kunde se, at ubetinget Ret havde Præsten i hvert Fald ikke, lovede at gøre, hvad han kunde, og stillede dem i Udsigt, at Konfirmationen muligt kunde finde Sted Søndag efter Helligtrekonger. Samtidig fornyede Sognemændene deres Angreb paa Hr. Rich ved en ny Skrivelse (af 14. Oktb.), hvori de fremsatte deres tidligere Beskyldninger mod Præstegaardsfolkene. Allerede for to Aar siden, hed det bl. a., havde de henvendt sig om Konfirmation, men da de med Nød og næppe havde faaet Adgang, havde Md. Rich overtalt dem til at vente et Aar, til der blev nogle flere til at gaa til Præst. Skønt Overhøringen i Tistrup formentlig havde godtgjort, at deres Børn var bedre end de andre, var de alligevel paa tredie Aar ukonfirmeret, fordi de ikke vilde give, hvad hun forlangte; de syntes dog ikke at have glemt hendes Køkken med >Smør, Æg, Høns og Kok og nu Nødder,< og de henviste til det føromtalte Reskript af 1744, der forbød Præsten at kræve Betaling. Paa deres forhen indgivne Klage havde de ikke faaet noget Svar, og de bad nu Biskoppen selv komme til Stede og overhøre baade Børnene og de gamle, saa vilde han nok skønne, hvem der havde Ret.

Denne sidste Klage blev ikke sendt til Richs Erklæring, da Biskoppen paa Forhaand vidste, hvad han vilde svare, men tre Dage efter lod han gennem Provsten Bønderne vide, at da Præsten nægtede de mod ham rettede Beskyldninger, maatte de enten tilbagekalde dem eller ad Rettens Vej godtgøre dem; i sidste Tilfælde vilde Sagen blive ført videre. Følgen blev, at der nu afholdtes nogle Vidneafhøringer - ialt 4 - ved Øster og Nørre Horne Herreders Ting. Resultatet var, at det ikke kunde bevises, at Præsten havde forlangt Betaling for at konfirmere nogen - det eneste skulde da være, at han havde akkorderet med en Mand om, at hans Søn bagefter skulde tjene ham for en mindre Løn. Derimod havde hans Hustru prøvet at slaa Mønt af Konfirmationen overfor nogle af Bønderne, men han var da kommet frem af sit Værelse og havde frabedt sig hendes Indblanding og forøvrigt sagt, at en Kurv eller Sending var ligesaa meget værd som rede Penge. Men paa den anden Side mente Sognemændene alligevel at have Lov til at hævde, at selv om hun havde den største Skyld, havde han nok staaet bag hendes Forlangende. Med Hensyn til Paastanden om, at de bortviste Børn skulde have faaet Extraundervisning før Overhøringen i Tistrup Kirke, afgav Degnen Jens Rasmussen (d. 10. Februar 1758) en skriftlig Erklæring, gaaende ud paa, at det kun havde drejet sig om 3 å 4 Gange, men efter hans Opfattelse tog Hr. Rich sig hverken af de forskudte eller andre unge, som han burde.

Men under alt dette var der stadig ikke blevet afholdt Konfirmation. En af Sognemændene havde ved Juletid opsøgt Biskoppen i Ribe og mindet ham om, hvad han havde stillet i Udsigt ved Landemødet, men da Brorson dengang havde forlangt en skriftlig Ansøgning, og en saadan ikke var kommet, var der ingenting sket. Nu medbragte han en "Seddel", hvori de bad deres kære Biskop staa dem bi, da det ellers kunde trække ud et halvt og et helt Aar, og nogle af dem kunde som fattige Bønder ikke have deres Børn gaaende hjemme længere. De unges Alder kunde gaa helt op til 18-19 Aar.

D. 4. Jan. (1758) meddelte Brorson Haar dette. Han vilde gerne, skrev han, have de arme Børn "soulageret" (trøstet) og Forældrene tilfredsstillet, han syntes, de unge var uskyldige, og at det var Synd, at de skulde opholdes, og han spurgte derfor nu, hvorvidt Provsten efter en forudgaaende Undersøgelse af deres Standpunkt mente det muligt med saa kort en Frist at indstille dem til Konfirmation. Det har Provsten imidlertid ikke ment, for der skete intet, og Tiden gik med Tovtrækning fra begge Sider. Bønderne erklærede tilsidst, at de vilde være tilfredse, om deres Børn kunde blive konfirmeret til Paaske, og i saa Fald var de villige til at lade Klagen mod Præsten falde. Dette Tilbud var i høj Grad efter Brorsons Sind, da det var ham om at gøre at faa Striden bilagt, og han befalede derfor Provsten at faa Hr. Richs Udtalelse om, hvorvidt han var villig til at gaa ind paa denne Ordning. Vilde han ikke, havde han uopholdelig at sige til; Provsten skulde da selv undersøge Børnenes Standpunkt og derpaa, om Præsten stadig vægrede sig, konfirmere dem sammen med sine egne Konfirmander. Samtidig skrev Biskoppen, at han af Vidneforklaringerne havde set, at Md. Rich paa utilbørlig Vis havde "meleret sig" i denne hendes Mands Embedssag, hvorfor hun i Kærlighed skulde erindres om at afholde sig fra den Slags Ting, hvorved hendes Mands Embede "exponeredes", mens Rich skulde tilholdes og formanes til i forekommende Tilfælde selv at forhandle med sin Menighed og at iagttage sin Pligt med Hensyn til Katekisation og Ungdommens Undervisning.

Med denne Afgørelse slog alle Parter sig til Taals, og Rich foretog den saa omstridte Handling i Foraaret 1758 paa den sædvanlige Konfirmationssøndag. Provst Haar maa dog have været noget urolig for, hvordan det vilde gaa, thi han erkyndigede sig bagefter hos Degnen om, hvorvidt alt nu var i Orden, men derefter kunde han saa ogsaa indberette til Ribe (d. 17. April), at man fra begge Sider tilsyneladende var vel tilfreds, saa Uoverensstemmelsen mellem Præst og Menighed var bragt ud af Verden. Samtidig meddelte han, at han vilde overbringe Biskoppens "hellige og kærlige" Erindring til Præstefolkene, naar han nu snart skulde tage dem til Alters; han vilde gerne have en saadan Anledning af Hensyn til de Rygter, som ellers let kunde opstaa hos Almuen.

At det just var Præstefolkene, som ved Stridens Ophør stod med Palmerne i Hænderne, vil vist ingen paastaa. Rich havde ganske vist saa nogenlunde klaret for sig, for saa vidt som han ikke kunde overbevises om direkte at have forlangt Betaling af sine Konfirmander, men man maa give Bønderne Ret i, at det dog var mærkeligt, om han slet ikke vidste noget om sin emsige Hustrus Optræden overfor Sognemændene, med mindre da - en Mulighed som naturligvis ogsaa foreligger - hun har ført ham bag Lyset, og han i blind Tillid til hendes Forsikringer har slaaet sig til Ro med dem. Derimod lader der sig næppe fremføre formildende Omstændigheder for hende; Md. Rich synes kun at have haft den berømte Præstesæk for Øje, og hendes Bestræbelser for at fylde den er ikke tiltalende.

Hvad der iøvrigt ved denne Strid falder i Øjnene, er dels den langsommelige Forretningsgang og dels den lemfældige Adfærd, Myndighederne udviste overfor Præsten, skønt det dog maatte være indlysende, at han - rent bortset fra Betalingsspørgsmaalet - ikke havde gjort sin Pligt overfor de unge, men interesseret sig for lidt for deres Undervisning, saa Skylden for, at nogle af dem stod tilbage, til en vis Grad faldt paa ham. Provsten synes nærmest at have holdt Haanden over ham, og selv om Biskop Brorson tog sig af Bøndernes Sag og gjorde sit til, at der endelig kom en Afgørelse, var det dog kun en mild Irettesættelse, han tildelte Præstefolkene. Var Sagen bleven ført videre og frem for højere Instanser, kunde den let have faaet et for dem ubehageligere Forløb.

Konfirmation i Tistrup 1758

I året 1758 indsendte en del bønder i Tistrup og Hodde sogne en klageskrivelse til biskoppen i Ribe, Hans Adolf Brorson, over deres præst hr. Poul Rich, som de påstår har taget imod bestikkelse af forældre, hvis børn skulle frem på kirkegulvet til konfirmation det pågældende år.

Der opstår en ret langvarig proces herom, hvor den ældste af sønnerne i Uhre, Thomas Bertelsen, der på dette tidspunkt er omkring 15 år, også bliver impliceret, idet han netøp i dette år har været mellem de bestående konfirmander, ligesom han ved denne lejlighed var nr. 1 på kirkegulvet.
I retsakterne findes indføjet et helt skema over, hvilke spørgsmål og hvilke svar, der er fremsat ved den omtalte konfirmation, og her gengives de spørgsmål, som Thomas Bertelsen fik stillet, og hvad han var i stand til at svare.

Sp. Hvad er Du? Sv. Et menneske.

Sp. Er du blevet til af dig selv? Sv. Nej!

Sp. Hvad har Gud givet mennesket i skabelsen? Sv. Legeme og sjæl, øjne og øren.

Sp. Hvorledes har Gud af begyndelsen skabt mennesket Sv. Af intet Og efter sit eget billede.

Sp. Hvori består Guds billede? Sv. Hellighed og ustraffelighed.

Sp. Har mennesket dette billede hos sig af sine forældre? Sv. Nej, det bliver ved syndefadet tabt og forloren.

Sp. Hvorledes er nu mennesket til naturen? Sv. Fordømt.

Sp. Kan menneskene ej selv af dette fald rejses til at bære Guds billede? Sv. Ja.

Sp. Ved hvem bliver de oprejst? Sv. Jesus Kristus.

Sp. Hvem er Jesus Kristus? Sv. Guds og Marias søn. Han er Gud, og han er menneske

Sp. Hvad betyder Jesus? Sv. En frelser.

Sp. Hvorfor skulle han bære det navn? Sv. For at han skulle frelse sit folk af alle deres synder.

Sp. Hvad betyder Kristus? Sv. Den salvede.

Sp. Hvor mange naturer er der i Kristus? Sv. Den guddommelige og den menneskelige.

Sp. Efter hvilken natur er han salved? Sv. Efter den menneskelige.

Under processen bliver Thomas Bertelsen indkaldt for at vidne om ærligheden ved, at han selv stod som nr. 1 på kirkegulvet ved konfirmationen i 1758, og der blev stillet ham et spørgsmål med følgende ordlyd:

"Om Vidnet er beslægtet og besvogret til Citanterne eller deres Paarørende og da hvornær?" Han svarede, at han var beslægtet med Jakob Galthoes formand i gården, Og at indkaldte Niels Jepsen i Hodde var hans morbroder.
De indkaldte vidner erklærede, at Thomas Bertelsens fader ikke havde benyttet nogen form for bestikkelse for at få sin søn frem på kirkegulvet.

Uddrag af Uhregårds historie.

Midt i Tistrup sogn i Øster Horne Herred i Vestjylland ligger der i dag en lille landsby, som kaldes Uhre, og som består af fire gårde og et mindre bolsted. Indtil 1862 lå her en enestegård, "Uhre", på det sted, hvor Knud Borgen Uhres gård nu ligger.

I ældre tid finder vi gårdens navn stavet på flere måder, såsom: Uhræ, Ure, Uhr og Ur, og navnet skal, efter sagkyndiges mening være opstået af det olddanske navn for en udmark eller et stykke uopdyrket jord - ur.

Det vil vist blive vanskeligt at sige noget bestemt om, hvornår gården er opstået, men mon ikke det er den nærliggende lille bæk, Kybæk kaldet, med dens tilhørende saftige enge, der i sin tid har lokket bopladsens grundlægger frem til denne noget afsides egn.

Gården dukker første gang frem i historiens lys i året 1406 på en dag i høstens tid, da en af datidens stormænd, ridderen Bjørn Svendsen til Rosendal, sad i Holstebro og skrev et brev til fæstebonden på Uhregård, hvori han ville gøre ham bekendt med, at han og hans gård nu ikke længere tilhørte Esge Thomasen (Lange) til Bjerg, fra hvem han for nylig ved en proces har fået gården tildømt og nu har bortskødet den til Dronning Margrethe, hvorfor han beder ham om herefter at svare sit landgilde og anden tynge til sit nye herskab, som dog ikke har skøttet meget om at beholde denne afsides liggende bondegård.

Otte dage efter dette brev, den 6. september 1406 skøder hr. Bjørn Svendsen Uhregård til Dronning Margrethe.

De næste kilder til Uhregårds historie findes som indlæg i en proces om ejendomsretten til denne gård, som førtes i året 1582. Det tidligst daterede indlæg i denne sag var et referat af et skiftebrev udstedt den 13. december 1490 i anledning af Strange Nielsens død, hvoraf det fremgik, at Uhregård da hørte under Nørholm og figurerer blandt det mellem Strange Nielsens enke og børn udskiftede jordegods.

Det næste indlæg i ovennævnte proces er et tingsvidne, udstedt 23. september 1499 på Øster Horne Herredsting, som fortæller os, at en vis Adser Stormsen er mødt på tinget som fuldmægtig for fru Herluf (Helle Knob, enke efter Tyge Kalb til Tvenstrup) og kræver at Ebbe Strangesen skal fremlægge sit adkomstbrev til Uhregård. Samme dag var Ebbe Strangesens fuldmægtig, Tøste Pallesen, også mødt på tinget og imødegik straks Adser Stormsens krav med et snarrådigt svar om, at han skulle komme til at undgælde for det, dersom han ubeføjet var kommet for at rokke ved Ebbe Strangesens hævd på Uhregård. Det er vanskeligt at udrede af dokumentets knudrede sprog, om der ved denne lejlighed blev fremlagt adkomstbreve på Uhregård af Ebbe Strangesens fuldmægtig. Men det fremgår tydeligt nok, at nævnte fru Herluf udæsker Ebbe Strangesen for hans ret til Uhregård på baggrund af en formodet ret til gården fra hendes side, som igen grunder sig på uafgjorte arvestridigheder længere tilbage i tiden.

Ebbe Strangesen, der for sin part har arvet Uhregård efter sin far, søger nu, da der rejses tvivl om slægtens virkelige og lovlige ejendomsret til Uhregård, yderligere at stadfæste denne ved at få udstedt lovhævd på gården den 28. september det følgende år.

Det er vanskeligt at udtale sig om, hvorvidt Strangesen- eller Bildt-slægten på Nørholm virkelig har været de retmæssige ejere af Uhregård i det 15de århundrede eller, om der kun har været tale om forlening fra kronens side, som på grund af sin lidenhed er forblevet upåtalt og uopsagt i så lang en årrække, at man til sidst har glemt det egentlige forhold og har regnet gården for Nørholms tilhørende fæstegård. Det forhindrer jo ikke, at Kong Hans virkelig på et eller andet tidspunkt har givet Tyge Kalf eller hans enke fru Herluf skøde på Uhregård, hvad disse ætlinge, brødrene Krog til Agerkrog ved processen i 1582 søger at bevise med et skødebrev fra salig og højlovlig Koning Hans's tid tilligemed en del klagebreve fra tidligere processer.

Efter Ebbe Strangesens død, søger broderen Claus Strangesen at befæste den arvede ret til Uhregård ved i 1513 at få udstedt et 24 mands "tov" (vidne) på, at "Uhregård i Fordums Tid havde tilhørt Nørholm og var med rette Claus Strangesen tilhørende". Han døde samme år, og enken Karen Pedersdatter (Væbner) ejede Nørholm indtil ca. 1524, da sønnen Otto Clausen (Bild) synes at være trådt i hendes sted som ejer. Efter dennes død i 1571 overgik Nørholm til en søn Claus Strangesen (Bild).

Men i 1580 afhænder Claus Strangesen på Nørholm en del gods, hvorimellem Uhregård også er nævnt, til Laurits Skram på Hastrup.

De mange ejendomsstridigheder giver ikke noget sikkert bevis for ejerforholdet til Uhregård, men alt tyder på, at Dronning Margrethe eller Kong Hans har skødet gården til Tyge Kalf til Tvenstrup og Jernit, der var gift med Helle Knob.

Retmæssigt eller uretmæssigt har Uhregård derefter tilhørt ejeren af Nørholm, Claus Jonsen (Lange), der i øvrigt var en nær slægtning til den først kendte ejer, Esge Thomasen (Lange).

Denne Claus Jonsen (Lange) kendes fra 1417, da han beseglede forliget med hertugdømmerne. 1419 beseglede han som høvedsmand på Koldinghus forbundet med kongen af Polen og 1421 jydernes vidne om, at Sønderjylland hørte til Danmark.
Med sin hustru den "ildonde" Gjertrud Mogensdatter Munk, havde han en datter, Anne, som blev gift med Strange Nielsen fra Norringtoft i Thy, og hermed kom Nørholm og med den antagelig også Uhregård i Strange-slægtens besiddelse.

Strange Nielsen var søn af hr. Niels Strangesen til Norringtoft i Hundborg Herred og Ingeborg Follertsdatter. Han nævnes 1443 som ridder, fra 1449 til 1489 som rigsråd, og 1482 til 1487 forekommer han som hofmester.

Efter hans død arvedes godset af sønnen Ebbe Strangesen, der var gift med Claus Gertsen Bryske og Grethe Engelbrechtsdatters datter Kirstine. Ebbe Strangesen, der ligesom faderen var rigsråd, huskes bedst for drabet på Poul Loxmand, der fandt sted den 22. juni 1502.

Claus Strangesen, der kendes fra en forsegling fra 1497 og fra en pantsætning af noget gods i Rugsø Herred i 1509, var død 1513, da hans enke Karine Pedersdatter dette år tilskødede kongen noget gods i Skjern og Bølling sogne.

I 1522 blev Nørholm af ukendt årsag hende fradømt, men hun fik af kongen tilladelse til at beholde gården mod at betale 1000 gylden. 1524 fik hun med sine sønner ved mageskifte med kronen al kirkens rettighed i Nørholm med en del gods, hvorimellem Uhregård, er tilskrevet sønnen Otto Clausen (Bild).

Otto Clausen (Bild), der døde den 7. september 1571, var gift med Dorthea Clausdatter Daa, der efter mandens død blev gift med hr. Ole Juel til Kjeldgård. Over hende og hendes to mænd findes der en ligsten indmuret i koret i Tistrup kirke.

Otto Clausen og Dorthea Daas søn Claus Strangesen (Bild) overtog gården efter faderens død. Han er født den 2. august 1553 og døde 1596. Han var gift med Anne Skram Iversdatter.

I 1580 sælger Claus Strangesen (Bild) en del bøndergods - herimellem Uhregård - til Laurits Skram fra Hastrup, og efter den store proces i 1582 tilhører Uhregård så denne slægt i nogle årtier.

Laurits Skram er født den 9. juni 1530 som søn af landsdommer Erik Skram og hustru Maren Lauridsdatter Løvenbalk til Tjele, og han døde den 6. oktober 1587 på Hastrup. Han blev gift den 5. september 1557 med Maren Bille og kom herved ind i et anseligt og indflydelsesrigt svogerskab. Maren Bille er født den 6. juli 1537 som datter af den kendte adelsmand Claus Bille og hustru Lisbet Ulfstand, og hun døde den 28. april 1607.
Efter Laurits Skrams død gik Uhregård sammen med en del andet bøndergods i arv til datteren Elisabeth. Hun var født den 11. januar 1563 og var i sin ungdom en af dronningens jomfruer. Kongen viste hende og hendes trolovede sin gunst ved at holde deres bryllup på Koldinghus den 10. februar 1583. Hun blev gift med en ætling af en gammel meklenborgsk adelsslægt, Henrik Below, der var kommet her til landet i 1575 og allerede havde vundet stor gunst hos kongen. 1577 fik han således en forlening i Skåne og to år efter kongeligt gavebrev på Spøttrupgård og gods i Salling, og senere fik han forskellige forleninger her i landet, bl. a. Koldinghus, Skivehus, Hald og sidst Kalø.

Henrik Below er født den 6. december 1540, og han døde på Spøttrup den 7. december 1606. Deres datter Sophie Margrethe giftede sig med Chresten Thott til Boltinggård på Fyn, og det er sandsynligt, at de har arvet Uhregård og andet gods, idet man i præsteindberetningen om tienedeydere i 1651 ser, at en datter igen af dem, Anna Thott, står opført som ejer af Uhregård. Desuden ejede hun Bredho, Galtho, Hesselho, Gårde, Hauge samt Krarup. Denne Anna Thott forblev ugift og døde barnløs i 1658, hvorefter broderen Henrik Thott ved matrikuleringen 1662 til 1664 angives at være Uhregårds ejer.
Henrik Thott levede omkring 1606 til 1675 og skrev sig til Boltinggård, Fårup og Kjelkær samt Gladsaxe og Svinebjerg i Skåne. Han var således en ret velstående mand, men fra omkring 1650 gik det stærkt tilbage for ham, og som en fuldstændig ruineret mand måtte han 1662 søge kongen om en nådegave til livets ophold. Han var gift tre gange, første gang med Lisbet Henriksdatter Huitfeldt, anden gang med Beate Holgersdatter Rosenkrantz og tredje gang med Berete Jespersdatter Friis. Kun en sindssyg datter overlevede ham. Som følge af sin armod har Henrik Thott på et eller andet tidspunkt solgt Uhregård, antagelig sammen med en del andet gods, til greve og storkansler Conrad Reventlow til Clausholm og Callø.

Conrad Reventlow er født den 21. april 1644 som søn af Christian den IV's tyske kansler, Ditlev Reventlow, og han døde den 21. august 1708. Han var gift to gange, første gang med Anna Margrethe Gabel og anden gang med Sofia Amalie Hahn.

21 år gammel udnævntes Conrad Reventlow til hofjunker og kammerherre og begyndte hermed den strålende karriere, der 1699 gjorde ham til storkansler.

Den 18. januar 1690 mageskiftede Conrad Reventlow 471 tdr. hartkorn bøndergods, deriblandt Uhregård med kongen, og Uhregård blev herved igen krongods for en kort tid.
Gården blev sammen med andet gods underlagt Riberhus Amts rytterdistrikt, men ved en auktion, der den 19. januar 1720 blev afholdt over ryttergodset i dette amt, købtes Uhregård af Lunderup Gods's daværende ejer Stephan Nielsen Ehrenfeld, der få år senere, i 1726, købte Nørholm. Uhregård kom hermed igen ind under Nørholm Hovedgård og tilhørte dennes skiftende ejere, indtil den frikøbtes i 1862.

Det var lidt om Uhregårds skiftende ejere. Desværre er det ikke muligt at gøre rede for, hvem der i samme tidsrum har boet og virket på gården, men lidt er det dog lykkedes at finde.

Den første beboer, man hører noget om, er Michel Pedersen, der nævnes i et laughævd i 1498 angående ejendoms- eller brugsretten til en del jorder.

Den næste kendte fæster i Uhregård er en Las Jespersen, der nævnes den 20. april 1556 i et dokument fra Ribe Hospitals arkiv som en af de "otte trofaste Dannemænd", og året efter, den 28. juni 1557, besegler han et på Øster Horne Herredsting udstedt vidne angående strid om Varde Bimølle. (I dokumentet forekommer en Jep Høst i Krarup, der også ses som en af Bertel Jensen og Maren Jepsdatters aner, kronbonde i Krarup).
I ekstraskattemandtal over Lundenæs Len for året 1611 findes opført en Jens Jepsen i Uhre, og han bliver således den næste kendte fæster. Han var nærværende i Oddum kirke den 3. februar 1617, da Søren Frandsen kom frembærende et kongebrev vedrørende en sag om Oddum præstekald.

I Viborg Landsting dombog fra 1649 nævnes Michel Christensen i Uhre blandt de indkaldte tingmænd, og fra præsteindberetningen den 12. marts 1651 om tiendeydere i Tistrup sogn ved vi, at Morten Christensen på den tid er fæster i Uhregård.

Den første matrikel i Danmark blev udarbejdet i tiden 1662-1664, og her finder man opført Mads Henriksen som fæster på Uhregård. I en fra årene 1665-1667 bevaret tingbog for Øster Horne Herred finder vi adskillige gange Mads Henriksen i Uhre blandt tingets otte mænd, og i en sag angående landgildeydelsen til Henrik Thott på Fyn vidner han, at af denne måtte han levere en ørtug rug til Fårup, mens han måtte betale 7 slettedaler og 1 mark i Bjallerup. Flere steder nævnes også en Peder Madsen i Uhre sammen med Henrik Madsen i Galtho, og det synes at måtte være Mads Henriksens sønner.

Hvornår Mads Henriksen har afstået gården eller er død vides ikke, men den 15. juni 1672 nævnes den da nyudnævnte herredsfoged for Øster Horne Herred Niels Mogensen (Holman) som fæster i Uhregård, hvoraf han dog kun siges at have den halve gård i fæste. Det er da muligt, at Mads Henriksen eller sønnen Peder Madsen bebor den anden halvpart.

Fra 1682 nævnes Jens Nielsen som fæster på Uhregård sammen med Niels Mogensen (Holman).

Niels Mogensen (Holman), som vist nok var en præstesøn fra Gaurslund i Holmans Herred, har åbenbart ikke været særlig velvalgt til herredsfogedembedets bestridelse, hvad der bl.a. fremgår af landsdommernes betænkning fra 1687, som er meget kritisk overfor hans tilsyneladende meget lemfældige domme. Af en sag fra 25. februar 1687 fremgår, at han ikke kunne skrive. Han blev da også afsat fra embedet den 20. december 1686.

I markbogen for Tistrup sogn, udarbejdet 1681-1683, oplyses det, at Uhregård har i alt 24½ td. Land under plov, og samme står anført: "Jorden består af sand og muld, eragtes 2/3 for middel og resten for skarp".

I krigs- og portionsjordebog for ryttergodset i Jylland, dateret 1696, finder man Uhregård opført med to fæstere, nemlig Jens Nielsen og hans søn Anders Jensen. I 1704 noterer regimentsskriveren i sin protokol følgende: "Jens Nielsen I Uhre er en meget gammel affældig mand og intet selv kan arbejde", hvorfor regimentsskriveren foreslår, at sønnen Thomas Jensen overtager fæstet, selv om han er indrulleret som dragon.

Ved kopskattemandtallet af 1705 oplyses det, at Anders Jensen og Thomas Jensen har hver sin halve gård i fæste.

Af jordebog for Lunderup Gods, dateret 1720, fremgår det, at Anders Jensen i Uhre har afstået eller er fradød sin halvpart af gården, der er overtaget af Benned Nielsen.

Ved en skifteforretning den 15. april 1730 optræder Thomas Jensen i Uhre som værge for Kirsten Jepsdatter i Hauge, der synes at være en af hans nære slægtninge.

I fattigvæsenets protokol for Tistrup sogn den 9. november 1740 ses, at Thomas Jensen er afløst af sønnen Bertel Thomasen, og i jordebogen for Lunderup Gods meddeles samme år, at Bertel Thomasen og Benned Nissen har fæste på hver sin halvpart af gården. Af nogle retsakter i Nørholm Godsarkiv ses det, at Thomas Jensen endnu lever der som aftægtsmand den 28. juni 1748.

Benned Nissen afstod 1749 sin halvgård, som ifølge en notits i Nørholm godsregnskab 26. november 1749 overdrages til Jens Christensen Aggerkrog (Agerkrog). Denne synes ret hurtigt at have overdraget sin halvpart af Uhregård til Bertel Thomasen. Der er ikke fundet dokumentation for dette, men da Bertel Thomasen 1783 afstår Uhregård til sin søn Niels Christian Bertelsen, er det hele Uhregård, det drejer sig om.

Niels Christian Bertelsens fæstebrev indeholder en hel del om de forpligtelser og byrder, han gik ind under og giver et godt indblik i en fæstebondes kår på den tid. Det vil dog føre for vidt at gengive fæstebrevet i dette uddrag.

Bertel Thomasen døde den 26. maj 1791, og den 28. september samme år blev der afholdt skifte. Det ses her i, at han efterleves af sin hustru Bodild Jepsdatter og ni børn: Thomas Bertelsen af Tistrup, Jeppe Bertelsen af Ude, Christen Bertelsen af Agerkrog, Jens Bertelsen og Niels Chr. Bertelsen af Uhre der alle er myndige og Kirsten Bertelsdatter i Uhre, 43 år, som både er vanfør og noget vanvittig og er ugift, Elle Bertelsdatter, gift med Christen Knudsen i Tistrup, Maren Bertelsdatter, der har været gift med Christen Knudsen i Galthoe, er død på dette tidspunkt, Kirsten Bertelsdatter i Uhre, 37 år.

1789 indlod Niels Chr. Bertelsen sig på en ret kostbar sag, da han nedbrød gårdens daværende stuehus og opførte et nyt.

Efter sin første kone, Johanne Jensdatters død hensad Niels Chr. Bertelsen i uskiftet bo, men inden sit andet giftermål skiftede han med sine børn. Skiftet er indført i Nørholm skifteprotokol den 9. oktober 1826. Børnene var: Thomas, 23 år, jens, 20 år, Bodil, gift, Mette, gift, Maren, gift, Anne, gift, Birthe, 16 år.

Efter Niels Chr. Bertelsens død overtog sønnen Thomas Nielsen fæstet af gården den 23. juli 1832.

I 1868 sker den første udstykning af gården, idet 113 tdr. land skilles fra til en selvstændig gård, der fik navnet Uhre Nygård. 1908 bliver 40 tdr. land af denne gårds nordligst beliggende jord skilt fra til oprettelsen af en tredje gård, kaldet Uhre Nordgård. 1914 sælges 14 tdr. land af Uhregårds jorder sydvest for gården, og her oprettes en mindre ejendom. Endelig frasælges 1924 65 tdr. land syd for vejen til Tistrup tillige med 4 tdr. land eng, og herpå bygges Højstrupgård.

Thomas Nielsen anlagde omkring midten af det 19. århundrede en vandmølle, der først fandt anvendelse som kartoffelmelsmølle, hvilket på den tid var en fin forretning. Senere gik den over til mere almindelig møllerivirksomhed, men drev tillige et benstamperi. For at vandet kunne få fald nok til at trække møllehjulet, blev der anlagt en grøft i et højere leje end den oprindelige, som blev aflukket med en sluseanordning. Efter århundredskiftet fik vandmøllen lov til at stå og forfalde, og tilbage er nu kun en tyk egebjælke, hvorpå vandhjulet har siddet.

Thomas Nielsen var gift to gange, første gang med Ane Cathrine Pedersdatter og anden gang med Abelone Marie Nielsdatter. Ved brylluppet med sin anden kone fik han samtidig en stedsøn, Hans Nielsen Hansen, der 1906 tog navneforandring til Hans Uhre, og det blev ham, der 1873 overtog gården efter Thomas Nielsen.

I la Cour, Danske Gårde, ses følgende: Uhregård, Tistrup sogn, Matrikel nr. 14a m.fl. af Uhre, areal 161 tdr. land.

Ejere af Uhregård
? - 1406 Esge Thomasen (Lange) til Bjerg.
1406-1406 Bjørn Svendsen til Rosendal.
1406- ? Dronning Margrethe den første.
? - ? Tyge Kalf til Tvenstrup og Jernit.
? - ? Claus Jonsen (Lange) til Nørholm.
? - 1489 Strange Nielsen til Nørholm.
1489-1507 Ebbe Strangesen til Nørholm.
1507-1513 Claus Strangesen til Nørholm.
1513-1524 Claus Strangesens enke.
1524-1571 Otto Clausen (Bild) til Nørholm.
1571-1580 Claus Strangesen (Bild) til Nørholm.
1580-1587 Laurits Skram til Hastrup.
1587- ? Henrich Below til Spøttrup.
? - ? Christen Thott til Boltinggård.

? - 1658 Anna Thott til Lervad.
1658- ? Henrik Thott.
? - 1690 Conrad Reventlow til Clausholm.
1690-1720 Riberhus Amts Rytterdistrikt.
1720-1741 Stephan Nielsen Ehrenfeld til Lunderup og Nørholm.
1742-1749 Chr. Hansen Tejlmann til Nørholm.
1749-1790 Andreas Tejlmann til Nørholm. til Nørholm.
1790-1817 Christine Maria f. Vormskjold til Nørholm.
1817-1861 Ingeborg Christiane Rosenørn til Nørholm.
1861-1862 Theodor Rosenørn Tejlmann til Nørholm.
1862-1873 Thomas Nielsen.
1873-1919 Hans Uhre.
1919-1962 Frode Uhre.
1962-xxxx Knud Borgen Uhre.

Fæstere af Uhregård.
1498 Michel Pedersen.
1556 Las Jespersen.
1611 Jens Jepsen.
1649 Michel Christensen.
1651 Morten Christensen.
1664 Mads Henriksen.
1672 Niels Mogensen (Holmand) og Peder Madsen.
1682 Niels Mogensen (Holmand) og Jens Nielsen.
1696 Jens Nielsen og Anders Jensen.
1705 Anders Jensen og Thomas Jensen.
1720 Bertel Thomasen og Benned Nissen.
1740 Bertel Thomasen og Benned Nissen.
1749 Bertel Thomasen og Jens Christensen Agerkrog.
1785 Niels Christian Bertelsen.
1832 Thomas Nielsen.

i. Thomas Bertelsen [2523] ⁹⁸⁶ blev født i 1741 i Tistrup, Ribe.^⁹⁸⁶

iii. Christen Bertelsen [2524] ⁹⁸⁶ er født omkring 1744 i Tistrup, Ribe^⁹⁸⁶ og døde den 8 Feb. 1831 i Tistrup, Ribe,^{⁹⁸⁶^,987} i en alder omkring 87 år.

iv. Kirsten Bertelsdatter [2525] ⁹⁸⁶ blev født i 1748 i Tistrup, Ribe.^⁹⁸⁶

v. Elle Bertelsdatter [2526] ⁹⁸⁶ er født i 1750 i Uhregaard, Tistrup, Ribe^⁹⁸⁶ og døde den 11 Jul. 1832 i Tistrup, Ribe,^{⁹⁸⁶^,988} i en alder af 82 år.

vi. Maren Bertelsdatter [2527] ⁹⁸⁶ er født i 1752 i Uhregaard, Tistrup, Ribe^⁹⁸⁶ og døde i 1791 i Galsthoe, Thistrup, Ribe,^⁹⁸⁶ i en alder af 39 år.

vii. Kiersten Bertelsdatter [5033] er født i 1753 og døde i 1814 i Uhregaard, Tistrup, Ribe, i en alder af 61 år.

viii. Jens Bertelsen [2528] ⁹⁸⁶ blev født i 1757 i Uhregaard, Tistrup, Ribe,^⁹⁸⁶ blev døbt omkring 1757 i Tistrup Kirke, Ribe,^⁹⁸⁶ og døde den 6 Maj 1838 i Mølbygaard, Ansager, Ribe,^{⁹⁸⁶^,989} i en alder af 81 år.

ix. Niels Christian Bertelsen [2529] ⁹⁸⁶ er født i 1759 i Tistrup, Ribe^⁹⁸⁶ og døde den 11 Mar. 1832 i Uhregaard, Tistrup, Ribe,^{⁹⁸⁶^,990} i en alder af 73 år.

Dåbsnotater: Hun blev døbt i Ansager Kirke 2. påskedag 1715, båret til dåben af Jørgen Mortensens hustru i Lund, og faddere var Peder Degn af' Ansager, Jørgen Mortensen af Lund, Margrete Philipsdatter af Ansager, møllerkonen Magdalene, ibid., Og Maren Lauritsdatter, ibid.

Notater: Bodil Jepsdatter var en både klog og myndig kone, som tid efter anden påtog sig en ret omfattende virksomhed som jordemoder på sin egn, skønt hun ingen uddannelse havde. Dette forhold havde længe været en torn i Øjet på den snusfornuftige herremand på Nørholm, Teilmann, der først og fremmest var interesseret i, at hans gods havde godt og rigelige mandskab til hans gårdes drift. På grund af de ulærte jordemødre døde temmelig mange børn og mødre ved fødsler, og Teilmann ansatte derfor på egen regning en uddannet jordemoder fra det medicinske fakultet. Denne foranstaltning forårsagede lange stridigheder mellem ham og de ulærte jordemødre på hans gods, som endnu længe herefter stadig blev foretrukket af folk på egnen.

1. Bodil boede hos Niels Christian Bertelsen [2529] i 1787 i Uhregaard, Tistrup, Ribe. ⁹⁸³

Dåbsnotater: Faddere ved dåben var Jørgen Hansens kæreste af Varde, Mads Jensen af Krarup, madame Ellen Laugesdatter Lunds af Østrup Præstegård og degnens datter af Ansager.
1724 d. 22 okt. Blev Michel Jørgensens liden søn af Mølby døbt kaldet Jørgen. Faddere: Jørgen Hansens kæreste af Varde bar barnet, Mads Jessen af Krarup, madame Ellen Laurids Lunds af Åstrup Præstegård og degnens datter udi Ansager.

1. Han blev nævnt ved skiftebehandlingen for Gårdejer Michel Jørgensen [905] den 4 Jun. 1735 I Mølbygaard, Ansager, Ribe. ⁹⁹²

2. Han blev nævnt ved skiftebehandlingen for Maren Christensdatter [899] den 13 Apr. 1747 I Ribe på Lundenæs og Bøvling Amt. ⁹⁹³

3. Han giver Arveafkald, 8 Apr. 1749, Mølbygaard, Ansager, Ribe. ⁹⁹⁴ Jørgen Michelsen og hans søster Kirsten Michelsdatter giver arveafkald efter deres moder Maren Poulsdatter ved en kontrakt indgået med deres stedfader Thomas Hansen "Siden han os derfor fornøyelig og skadesløs, haver afbetalt med Reede Penge, eller vores gode Villie og accordt"
Kontrakten er indgået 8 april 1749, men bliver først tinglæst 10 juli 1771.

Kiender vi underskrefne Jeg Jørgen Michelsen paa Mølbye paa egne Vegne Og ieg Rasmus Jensen i Olling paa min Hustrue Kiersten Michelsdatters Vegne og hermed Vitterliggiør, at have i følge Vores Kiære Moder Karen Poulsdatter paa bemelte Mølbye hendes forlangende og Villie indgaaed og Tested følgende Contract, med vores Kiære Stiffader Thomas Hansen i Ridte(?)., om hvis arv Vi i tiiden naar Gud behager at bortkalde hands Hustrue, Velbemelte vores Kiære Moder, kand tilfalde, være sig af Grund og Ejendom, Huuse og Bygning Gield og Gods eller i hvad Nafn Næfnes kand, hvilket el? samt de efter Vores Kiære Moder Velbemelte Karen Poulsdatter død, skal til høre Vores Stiffader S. Thomas Hansen og hands Arvinger uden nogen pa?tintion, enten af os eller Vores Arvinger føde eller uføde, Siden hans os derfor for nøylig og skadesløs, haver afbetalt med Reede Penge, eller Vores gode Villie og accordt, Som vi takker hannem og Velbemelte Vores Kiære Moder gott for god og Raadelig Medfart, hvor fore vi og her medbepligter os og Vores Arvinger een for alle og alle eller nogen for Een at indstaae Thomas Hansen og Arvinger, for raadskade(?) og ansvar, som hand eller de formedelst denne Kiøbe Contract, maatte Liede eller vederfahres, ligesom Vi og hermed, forbinder os og arvinger at meddeele Vores Kiære Stiffader eller arvinger, Saadan af Reld(?) Qvittering, naar Gud behager at bortkalde aft bemelte Vores Kiære Moder, som hand eller Vi da maatte forlange og holde fornøden, at forevise dens Høye Øfrighed, og det uden Ringeste Vægring eller ophold, det til bekræftelse have Vi dette Med Egne Hænder underskrevet og forseglet, samt formaaet Vores Kiære Svoger, Mads Jessen i Krarup og Henrich Jensen i Galthoed, dette med os til Vitterlighed, at underskrive og forsegle Datum Mølbye dend 8de Apt: 1749 Jørgen Michelsen Mølbye, Rasmus Jensen Olling Efter forlangende underskrives og forsegles dette til Vitterlighed af.-H. Jensen Galthoe, Mads Jessen Krarup
Læst for Retten paa Øster Nør Herreds Ting dend 10de July 1771.- Ved Hr. J: J: Frausing Samme tiid Pandte Protocollen tilført fol: 247 tes. N: Fischer

Jørgen blev gift med Maren Christensdatter [899], datter af Christen Sørensen Langballe [5182]. Maren er født i 1723 og døde i 1747 i Mølbygård, Ansager, Ribe, i en alder af 24 år.

Dødsnotater: Død 23,5 år gammel.
1747 d. 20 mar. Jørgen Michelsens hustru af Mølby jordet 23½ år.

1. Der blev foretaget skifte efter hende på Lundenæs og Bøvling Amt den 13 Apr. 1747 I Ribe. ⁹⁹³ Boet opgøres til Indgæld 340 Rd 1 Mk 10 Sh, Udgæld 94 Rd 2 Mk. Til deling 236 Rd 2 Mk. Gården vurderes at være i maadelig tilstand og en del brøstfældig. Enkemanden angiver at være ejer af den halve Mølbygaard med hartkorn 3 Tdr 3 Skp 3 Fdk 1 1/2 Alb, som han er tillagt ved skiftet efter sin far. Han forklarer at han har afstået den øvrige part til sin stedfader Thomas Hansen som beboer den anden halve Mølbygaard.

i. Karen Jørgensdatter [5162] blev født i 1745 i Mølbygaard, Ansager, Ribe og blev døbt den 29 Aug. 1745 i Ansager Kirke, Ribe.^⁹⁹⁵

ii. Christen Jørgensen [5163] blev født i 1747 i Mølbygaard, Ansager, Ribe, blev døbt den 19 Mar. 1747 i Ansager Kirke, Ribe,^⁹⁹⁶ og døde i 1748 i Mølbygaard, Ansager, Ribe, i en alder af 1 år.

i. Michel Jørgensen [5164] blev født i 1749 i Mølbygaard, Ansager, Ribe, blev døbt den 16 Feb. 1749 i Ansager Kirke, Ribe,^⁹⁹⁸ og døde i 1793, i en alder af 44 år.

ii. Iver Jørgensen [5165] blev født i 1750 i Mølbygaard, Ansager, Ribe og blev døbt den 1 Mar. 1750 i Ansager Kirke, Ribe.^⁹⁹⁹

iii. Maren Jørgensdatter [5166] blev født den 2 Maj 1752 i Mølbygaard, Ansager, Ribe, blev døbt den 5 Maj 1752 i Mølbygaard, Ansager, Ribe,^¹⁰⁰⁰ og døde den 5 Maj 1752 i Mølbygaard, Ansager, Ribe.

iv. Maren Jørgensdatter [5167] blev født i 1753 i Mølbygaard, Ansager, Ribe, blev døbt den 26 Aug. 1753 i Ansager Kirke, Ribe,^¹⁰⁰¹ og døde i 1753 i Mølbygaard, Ansager, Ribe.

v. Cathrine Marie Jørgensdatter [5168] blev født i 1755 i Mølbygaard, Ansager, Ribe og blev døbt den 27 Jul. 1755 i Ansager Kirke, Ribe.^¹⁰⁰²

vi. Poul Christian Jørgensen [5169] blev født i 1758 i Mølbygaard, Ansager, Ribe og blev døbt den 15 Mar. 1758 i Ansager Kirke, Ribe.^¹⁰⁰³

vii. Maren Jørgensdatter [5170] blev født i 1761 i Mølbygaard, Ansager, Ribe og blev døbt den 24 Maj 1761 i Ansager Kirke, Ribe.^¹⁰⁰⁴

viii. NN Jørgensdatter [5173] er født i 1761 i Mølbygaard, Ansager, Ribe og døde i 1761 i Mølbygaard, Ansager, Ribe.

ix. Karen Jørgensdatter [5171] blev født i 1764 i Mølbygaard, Ansager, Ribe og blev døbt den 1 Apr. 1764 i Ansager Kirke, Ribe.^¹⁰⁰⁵

x. Bodil Jørgensdatter [5172] blev født i 1767 i Mølbygaard, Ansager, Ribe, blev døbt den 3 Maj 1767 i Ansager Kirke, Ribe,^¹⁰⁰⁶ og døde i 1767 i Mølbygaard, Ansager, Ribe.

35 xi. Marie Jørgensdatter [872] (født i 1769 i Mølbygaard, Ansager, Ribe - døde den 14 Nov. 1850 i Uddegaard, Ansager, Ribe)

71. Karen Iversdatter [898], datter af Iver Christensen Rahbek [2571] og Karen Jensdatter [2572], blev født i 1727 i Stoustrup, Ådum, Ringkøbing, blev døbt den 14 Dec. 1727 i Ådum Kirke, Ribe,^⁹⁹⁷ og døde i 1808 i Mølbygård, Ansager, Ribe, i en alder af 81 år.

1. Karen var vidne i tingsag for Jens Iversen [5177] 30 Jan. 1747 Stoustrup, Ådum, Ringkøbing. ¹⁰⁰⁷

2. Hun boede hos Michel Jørgensen [5164] i 1787 i Mølbygaard, Ansager, Ribe. ⁵⁹¹

3. Karen boede hos Jens Bertelsen [2528] i 1801 i Mølbygaard, Ansager, Ribe. ¹⁰⁰⁸

4. Der blev foretaget skifte efter hende den 11 Sep. 1811 I Mølbygaard, Ansager, Ribe. ⁵⁹² Ved skiftet arver sønnen Michel Jørgensens børn (Michel Jørgensen er død): Anne Cathrine Mikkelsdatter gift med Niels Nielsen, Jørgen Mikkelsen (28 år), Anne Marie Mikkelsdatter (19 år). Yderliger arver børnene Cathrine Marie Jørgensdatter enke efter Jens Simonsen af Faaborg, Poul Christian Jørgensen (60 år), Karen Jørgensdatter gift med Eske Christensen, Marie Jørgensdatter gift med Jeppe Bertelsen på Uddegård. Til deling blev der 58 Rd 4 Mk.

Jørgen Michelsen overtog efter sin far Mølbygård, hvornår vides ikke, men 1783 ses det, af; sønnen Michel Jørgensen har overtaget gården og tager sin mor, Karen Iversdatter, på aftægt. Den i den anledning oprettede aftægtskontrakt lyder, som følger:

I den hellige Trefoldigheds Navn, hvorefter jeg Michel Jørgensen vedtager aarlig at svare til min kjære Moder Karen Iversdatter Ophold imod at hun ved Samfrændeskifte og Deling har afstaaet og opladt Mølbygaard og Besætning til mig, saa er accorderet, aftalt og vedtaget, som følger:

1 .
Indrømmer jeg, Mikkel Jørgensen, for min kjere Moder Huusværelse til hendes Åftægts-Stue og videre Behøvende, saasom hun dermed kan være tjent Og forniøet.
2.
Nyder hun aarlig Aar, saalenge hun lever, 4 Skp. byg Sæd, som forsvarlig bliver med glød belagt, og hvor til bruges det gløde, som fra hendes egne Kiør og Fader samles med 10 a 12 læs Jordtræk fra hendes Møding. Det jeg besørger hende udkiørt paa den eller de Agger, som min moder udvilser udi hver Aars jndtægt, samme jord eller agger, som bliver besaaet med bemeldte 4 Skp. byg, Moderen beholder til Rug, bog hvede til udbrug, hvilke drift med Pløjen og Harven samt høste og hjemage og i Huset indlagt, besørges og forrettes af mig eller mine Folk, sædekornet forskaffer Moderen selv aarl.
3.
Min Moder udtager sig 2de Kiør, hvilke hun Lyster og vil, samt Ligesaa 10 Faaer høveder, hvilke 2de Kiør jeg forpligter mig min moder at forbedre eller forynge, naar hun det forlanger, men hendes fader flok holder min Moder selv ved Lige, om nogen der af maatte afgaae; de 2de Kjør og 10 faaer høvder jeg lader min moder græsse og bevogte lige ved min egen, og hendes Kiør at følge den jeg holde i Type, af aal fiske ey (?) Nyder min Moder 1/4 part af' de, som fiskes og fanges (?), lige saa bestandig at have 1 Svin.
4.
Nyder min Moder til bemte 2de Kiør og 10 Faar høveder de 3de Blegsted Holme østen Broen, som jeg for min Moder lader besørge og i Huset indføre.
5.
Ildebrændsel af Tørv 20 Læs, af' Klyne 6 Læs, som ieg min Moder besørger i rette Tid gravet, stuget og i Stak hiemført samt med Hølletørv tildækket.
6 .
Kjedel Og Kar, som min Moder til Brøgen eller --- maatte behøve, skal hun have fri Adgang til at bruge af' mit, Ligesaa med hendes Brødbagen at faae baget i min Ovn, hendes Mølkom jeg besørger hende til og fra Møllen ført, ligesom og jeg lader min Moder kjøre til Og fra Kirken, naar Hun det forlanger. Til Kaal- og Urte-Jord udvises hende en Plet i Kaalhaugen til hendes nøden brug og Afbetjening.
7.
Om min Moder finder for godt at have enten sine egne Børn eller Andre hos sig, i hendes egne Aftægt Værelser, der udi hun haver sin Levetid sig selv raade uden Fortrydelse, dog bepligter ieg mig og altid at omgaaes min kjere Moder med en kjerlig Tilsyn og Opvartning, naar hun det behøver.
8.
Da nu er udbetalt til min kjere Broder Poul Christjan Jørgensen hans Fædrene og Mødrene-Arv, ligesaa mine 2de Søstre Cathrine Maria og Karen Jørgensdatter, der begge er gift, deres Fædrene: og Mødrene-Arvelodder, alt imod Afkald og Qvittering, Saa haver ieg paa min Kjere Moder hendes Forlangende og Begjering lovet og tilstaaet hende at formaae og tillægge mine endnu ugifte 2 Systere Maren og Maria Jørgens Døttere deres Arvelod, hver sin med 8 Rdlr. 4 M. 15 1/2 Sk., vilke Tillæg jeg forbinder mig dem tillige med deres Arvelod efter Skiftebrevet at udbetale. Og imidlertid de indestaaer hos mig, jeg samme til min Moder aarlig med 4 p.C.to a 100 Rdlr. forrenter, ligesom og de ved mig nyder fri Trolovelse og Bryllup, alt efter Skiftebrevets Formelding, da min Moder besørger dem Seng og Klæder, som hun vil unde dem.
9.
Min kjere Moder hendes Aftægtsværelser ieg bestandig vedligeholder, at det kan være alletider i beboelig Stand til hendes Fornøielse, ligesom ieg bepligte mig og Efterkommere efter min Moders Død at besørge og forskaffe hende en sømmelig og hæderlig Begravelse; Hendes Køer og Faar, som efter hendes Død befindes, beholder Sønnen i Gaarden uden Betaling eller Deling til sine andre Sødskende; Moderens Gangklæder deler hendes Døtre hver imellem sig efter hendes Død, og hvad hun ellers efterlader sig af Sæng og andet, der ikke kand være betydelig og min Moder før hendes Død haver tiltænkt og givet til hendes Børn, det skal for mig og Mine Være uden fortrydelse undtagen den Vurderede Sølf'laaget Krus, som efter hendes død hun har givet mig.
10.
Skulde det Skee, at min Kiere Moder bliver Misfomøjet hos mig eller efterkommere i gaarden, og i saa maade forlange at være hos andre af hendes børn, skal det uden Mindste fortrydelse være hende tillat, da jeg bepligter mig og mine Aarlig at levere min Moder til ophold Rug 4 Tdr, Byg 2 Tdr., Boghvede, 2 Tdr. og Penge 4 Rdlr., halvdelen til hver Aars Mikkeli og Paaske, dog befordres det ey længer end 4 a 5 Mile.

Denne med min kjere Moder indgaaede og Vedtagne Contract jeg forbinder mig og Mine hende udtrygelig at holde og efterkomme, hvilke jeg med underskrift og hos trygte Signette bekræfte og tilstaae og kærligt ombedes min kiere Morbroder Jens Iversen i Varde Og Mikkel Krarup med mig til Vitterlighed vil underskrive og forsegle.

Datum Mølbyegaard d. 26. Janv. 1785.

Michel Jørgensen.

Til Vitterlighed: Jens Iversen. Mikkel Madssen.

Dåbsnotater: 1737 d. 14 jul. Blev Lauge Christensens søn af Skovlund døbt og kaldet Christen. Faddere: Thomas Madsens hustru af Kvie svarede ved dåben, Søren Fuglsang, Henrich Krongård, Else Sørensdatter af Skovlund.

Begravelsesnotater: 1809 d. 3 mar. Christen Laugesen i Kvie begravet gammel 72 år.

Notater: Der er yderligere 3 Christen Laugesen i Ansager i perioden. De 2 i Aaling, hvor den ene kaldes Christen Laugesen den ældre og den anden Christen Laugesen den yngre. Sidstnævnte er søn af Lauge Christensen i Aalling. Den tredje i Lund. Alle 3 er noget yngre end vores Christen Laugesen i Kvie. Ved hans giftermål skriver præsten at han er fra Skovlund.

1. Han ejede ejendom i 1769 i Kvie, Ansager, Ribe. ¹⁰¹⁰ Jordebog for Nørholm Gods Fæstegaard 2 Td, 5 Skp, 3 Fdk, 1 Alb, Landgilde 5 Rd.

3. Han ejede ejendom i 1790 i Kvie, Ansager, Ribe. ¹⁰¹¹ Jordebog for Nørholm Gods. Fæstegaard 2 Td 5 Skp 1/2 Alb, landgilde 4 Rd 72 Sch.

4. Panteobligation, 21 Jul. 1794, Kvie, Ansager, Ribe. ¹⁰¹² Opretter panteobligation på 98 Rd. Giver er Peder Laugesen,Nerberg.

5. Han ejede ejendom den 24 Jun. 1795 I Kvie, Ansager, Ribe. ¹⁰¹³ Christen Laugesen sælger gaard (hartkorn 1 Td) for 250 Rd til Jørgen Christensen.

Da jeg underskrevne haver solgt til velagte Jørgen Christensen i Quie, det mig ibd. tilhørende og hidindtil paaboede Sted, staaende for 1 Td Hk.; med ald dets Bygning, Ejendomme, Herlighed og Rettighed, ligesom det min Formand og mig efter Skiøde af 18. Juny 1790 tilhørt haver, og da bmt Kiøber dags dato har ?itgint mig den accorderede Kiøbesumma 250, siger to Hundrede og Halvtredsindstive Rd. saa meddeles ham herved lovligt Skiøde og Adkomst, som til Tinge uden Varsel til mig maae læses og protokolleres, ligesom jeg eller Arvinger bliver ham eller Arvinger fæste Hiemmel efter Loven. Dette til Stadfæstelse under min Haand og Segl, og 2 Mænds Underskrift til Vitterlighed.- Qvie den 24. Juny 1795- Christen Laugesen
Til Vitterlighed Mads Tomsen Jens Christensen
At ingen forbindende Kiøbe Contract denne Handel angl. har været oprettet ?unl, ? er, Rinde ?, om forlanges med Eed bekræftet. Ut Supra DsL-
Christen Laugesen Jørgen Christensen
Læst paa Østr-Nør-Herreders Ting den 12 July 1795- Føgtman-
Indført i Pandtebogen paa fol. 385, paaberaabt Skiøde er ej Læst, ? Øllgaard

Parnotater: d: 10 Oct: bleve Christen Laugesen af Kvie og Kirsten ChristensDatter af Lund trolovede.
d: 24 Nov: Christen Laugens af Schoulund og Kirsten Christensdatter af Lund ægteviede.

ii. Karen Christensdatter [8013] blev født i 1773 i Kvie, Ansager, Ribe og blev døbt den 24 Jan. 1773 i Ansager Kirkegaard, Ribe.^¹⁰¹⁷

iii. Lauge Christensen [8007] blev født i 1776 i Kvie, Ansager, Ribe, blev døbt den 11 Feb. 1776 i Ansager Kirke, Ribe,^¹⁰¹⁸ og døde i 1782 i Kvie, Ansager, Ribe, i en alder af 6 år.

iv. Maren Christensdatter [8008] blev født i 1780 i Kvie, Ansager, Ribe, blev døbt den 1 Jan. 1780 i Ansager Kirke, Ribe,^¹⁰¹⁹ og døde i 1780 i Kvie, Ansager, Ribe.

v. Maren Christensdatter [8014] blev født i 1781 i Kvie, Ansager, Ribe og blev døbt den 21 Jan. 1781 i Ansager Kirke, Ribe.^¹⁰²⁰

Christen blev derefter gift med Sophie Jensdatter [8006] den 10 Nov. 1782 i Ansager Kirke, Ribe.¹⁰²¹ Sophie er født i 1750^¹⁰²² og døde den 8 Jun. 1822 i Ansager, Ribe, i en alder af 72 år.

Parnotater: 1782 d. 10 okt. blev Christen Laugesen Kvie og Sophie Jensdatter Lund trolovede. Gift d. 10 nov.

Begravelsesnotater: Præsten skriver i kirkebogen at Sophie Jensdatter var 71 3/4 år gammel ved sin død.

1. Sophie boede hos Christen Laugesen [8004] i 1787 i Kvie, Ansager, Ribe. ⁶⁰²

2. Hun boede hos Christen Laugesen [8004] i 1801 i Kvie, Ansager, Ribe. ¹⁰¹⁴

i. Jens Christensen [8012] blev født i 1783 i Kvie, Ansager, Ribe, blev døbt den 27 Jul. 1783 i Ansager Kirke, Ribe,^¹⁰²³ og døde i 1802 i Kvie, Ansager, Ribe, i en alder af 19 år.

ii. Christensen [8010] er født i 1786 i Kvie, Ansager, Ribe og døde i 1786 i Kvie, Ansager, Ribe.

iii. Kirsten Christensdatter [8011] blev født i 1787 i Kvie, Ansager, Ribe, blev døbt den 11 Nov. 1787 i Ansager Kirke, Ribe,^¹⁰²⁴ og døde i 1794 i Kvie, Ansager, Ribe, i en alder af 7 år.

iv. Lauge Christensen [8015] blev født den 19 Maj 1791 i Kvie, Ansager, Ribe og blev døbt den 3 Jul. 1791 i Ansager Kirke, Ribe.^¹⁰²⁵

v. Bodil Kirstine Christensdatter [8049] blev født den 30 Okt. 1794 i Kvie, Ansager, Ribe og blev døbt den 7 Dec. 1794 i Ansager Kirke, Ribe.^¹⁰²⁶

73. Kirsten Christensdatter [8005], datter af Christen Laugesen [8040] og Karen Pedersdatter [8041], blev født i 1743 i Lund, Ansager, Ribe, blev døbt den 2 Feb. 1743 i Ansager Kirke, Ribe,^¹⁰¹⁶ og døde i 1782 i Kvie, Ansager, Ribe, i en alder af 39 år.

Dåbsnotater: 1743 d. 2 feb. Var Christen Laugesens barn af Lund i kirke kaldet Kirsten. Faddere: Niels Rasmussens kone af Lund svarede ved dåben, Peder Laugesen, Jens Boel, Jens Gejls hustru, Hans Jensens datter af Skovlund, Else Christendatter på Mølby.

Begravelsesnotater: 1782 d. 1 maj. Christen Laugesens kone af Kvie jordet alder 39 år 12 uger.

Begravelsesnotater: 1795 d. 20 sep. Blev Anders Jessen af Lærkeholt begraven gammel 52 år.

1. Han boede i 1787 i Bredho, Tistrup, Ribe. ⁶¹⁴ Gaardbeboer i 2. ægteskab.

37 i. Ellen Andersdatter [3996] (født i 1775 i Bredhoe, Thistrup, Ribe - døde den 22 Feb. 1855 i Klodhøj, Hejnsvig, Ribe)

Anders blev derefter gift med Anne Olufsdatter [8632] i 1775-1780. Anne er født i 1753 og døde i 1800 i Lærkeholt, Ansager, Ribe, i en alder af 47 år.

Begravelsesnotater: 1800 d. 20 jul. Jens Nielsens hustru navnlig Anna Olufsdatter af Lærkeholt begraven i hendes alders 47 år 5 uger.

iii. Christen Andersen [8635] blev født i 1794 i Lærkeholt, Ansager, Ribe, blev døbt den 16 Mar. 1794 i Ansager Kirke, Ribe,^¹⁰²⁷ og døde i 1794 i Lærkeholt, Ansager, Ribe.

78. Morten Hansen [4010] er født i 1747 i Faaborg, Ribe og døde den 16 Mar. 1834 i Kidholm, Lindknud, Ribe,^¹⁰²⁸ i en alder af 87 år. Et andet navn for Morten var Morten Kidholm.

Fødselsnotater: Usikkert. I fæstekontrakten i 1775 står at han kommer fra Faaborg.

1. Han ejede ejendom den 24 Jul. 1775 I Kidholmgaard, Lindknud, Ribe. ¹⁰²⁹ Morten Hansen fæster Kidholmgaard under Kærgaard Gods.

2. Han ejede ejendom den 3 Aug. 1779 I Lindknud, Ribe. ¹⁰³⁰ Frikøb af Konge Korn Tiender i Lindknud Sogn. Dette sker på en auction hvor mange gårdes tiender frikøbes samtidig, herimellem Morten Hansens gård Kidholm.

3. Han ejede ejendom den 31 Jul. 1781 I Lindknud, Ribe. ¹⁰³¹ Frikøb af Konge Kvæg Tiender i Lindknud Sogn. Heriblandt Morten Hansens gård Kidholm.

5. Han ejede ejendom den 12 Jul. 1787 I Kidholm, Lindknud, Ribe. ¹⁰³² Morten Hansen køber sin fæstegaard Kidholm på auction af Hans Warthoe, Roest Møllegaard for 115 Rd.

7. Han ejede ejendom den 30 Jan. 1810 I Kidholm, Lindknud, Ribe. ¹⁰³⁴ Morten Hansen køber parcel 6a (hartkorn 1 Skp, 2 Fdk, 3/4 Alb) fra Lindgaards Ejendom af Mads Pedersen i Debel for 40 Rd.

8. Han ejede ejendom den 28 Aug. 1810 I Kidholm, Lindknud, Ribe. ¹⁰³⁵ Morten Hansen sælger sin ejendom Kidholm til sin søn Peder Mortensen for 150 Rd.

9. Morten boede hos Peder Mortensen [4014] i 1834 i Kidholm, Lindknud, Ribe. ¹⁰³⁶

Margrethe Rosenørn Sal: Oberst Lieutnant Gersdorff til Kiergaard Giør vitterlig: at ieg hermed stæder og fæster til Morten Hansen fra Faaborg som med fra parf: her til nærkommen det sted Kidholm i Lindknud Sogn som Peder Sørensen Erg sidst i fæste hafde og nu godvillig har afstanden, hvilke Sted staar for hartkorn ifør Nye Matricul 7 Skp 2 Fdk 2 Alb. Bmt. Morten Hansen med sin til hørende ?den li gesom hans formand det har ha? maae beholde i fæste og brug hans Liffs Tiid paa efterstaaende Vilkaar: At hand til Ret Tids og Stæds svarer og betaler alle Lougl. Skatter og Contributioner som ere nu paabudne derfor efter paabydendes vorde saa?ære Hartkornet som ? af de sig paa S? Grund befundne Joerd giver i aarlig Landgilde og fraheds Rug 2 Skp 4 Fdk til hver Aars Mortensdag, og byg ? er ham selv og Arvingerne tilhørende maae hand dog i?e lade samme forfulde, Holde besetning i Stand, gu?det af eiendommen bortleier fornilde, ? brugen til upligt, holde sig AftægtsContracten som er oprættet med Christen Christensen efterrættelig, samt være sit herskab og fuldmægtig hørrig og bydig, alt under dens Fæstefortablese til Stadfæstelse under min haand og Seigl. Kiergaard den 24d. July 1775-
H. Gerrdorffs M. Rosenørn
Ligelydende Original Fæstebrev have ieg modtaget Hvis Indhold ieg har med forbunden mig til i alle maade at holde og efteleve til Stadfæstelse under min haand Morten Hansen

Underskrevne Morten Hansen, Kidholm, Lindknud Sogn, Malt Herred og Ribe Amt giør vitterligt: At have solgt og afhændet, ligesom yeg og hermed sælger, skiøder og afhænder til min Søn Peder Mortensen efterstaaende Ejendommer, nemlig:
1. Stedet Kidholm med paastaaende Bygninger og tilliggende Jorder, staaende for Hartkorn 7 Skp: 2 Fdk og 2 Album, hvorpaa yeg har Skiøde af 12 July 1787, tinglæst
tinglæst den 24 s:a: og protokolleret fol 261.
2. Bemelte 7 Skp: 2 Fdk: 2 Alb: hartkorns Anpart Konge Korntiende, efter Skiøde af 28 July 1779, læst den 3 Aug: s:a: og indført fol 137.
3. Samme Steds Anpart Konge Qvægtiender og ? Korn og Qvægtiende ifølge Skiøde af 4 July 1781, læst 31 July næst efter og Protocollen tilførf fol 266.
4. Parcellen No 6 af Peder Jepsen, Faaborg hans forhen eyende Gaard i Lindknud, ansadt for hartk: 1 Skp 2 Fdk og 1/4 alb: efter mit søgt: Rendet ? Approbation af 13 Dec 1800, hvilken Parcel yeg har tilkiøbt mig af Mads Pedersen i Debel, og da ogsaa erholdt Skiøde under 30 Jan: sidst.
Eftersom Kiøbe Summa 150 Rd siger Ethundrede og halvtredsindstyve Rigsdaler mig nu er betalt, saa skal alle ovennævnte Ejendommes Hartkorn tilsammen En Tønde fem Skæpper og 2 3/4 alb: tilligemed ovenanførde Konge, og Kirke, Korn og Qvægtiender, alt med fuldkommen Ejendoms Ret og Herlighed og med samme Ret, som yeg ifølge berørte 4 Skiøder det hidindtil eyet haver herefter tilhøre Kiøberen Peder Mortensen, og hans Arvinger, som yeg og Arvinger forpligtes at hiemle efter Loven, Conditionerne hvorefter det solgte er Kiøberen overdraget, lyder saaledes:
1. De Kongel: Skatter og andre Contributioner, summen den nu er eller fremdeles paabyder svarer og betaler Peder Mortensen paa behørige Steder i rette Tid.
2. Den af ham og mig i Dag oprettede AftægtsKontract forpligter Peder Mortensen hermed til i et og alt at holde sig nøiagtig efterretteltig, og i alle Maader nøiagtig at opfylde.
3. Gaardens Bygninger ere forsikrede i Brandcassen for 180 Rd og skal disse stedse forblive assurerede.
4. Eiendommen maae aldrig sælges til en Hovedgaards Complettering. Dette af mig udgivne Skiøde maa uden Varsel læses og protocolleres hvor og naar forlanges. Til stadfæstelse underskrift under min Haand og Segl. Kidholm den 26 July 1810. Morten Hansen Til Vitterlighed underskriver efter Logiening J.Jensen E.Jensen
Om? Handel er ingen skrivtlig Contract oprettet, hvilket med Eed forlanges. Kan bekræftes, tilstaaes Datum et Supra Morten Hansen Peder Mortensen
Mod dette Skiødes Ting: vides intet at ?adre. Moltke

Morten blev gift med Karen Pedersdatter [4011]. Karen er født i 1749 og døde i 1812 i Kidholm, Lindknud, Ribe, i en alder af 63 år.

i. Hans Mortensen [4012] blev født i 1776 i Kidholm, Lindknud, Ribe og blev døbt den 11 Feb. 1776 i Lindknud Kirke, Ribe.^¹⁰³⁷

iv. Sidsel Kierstine Mortensdatter [4013] blev født den 31 Okt. 1782 i Kidholm, Lindknud, Ribe^¹⁰³⁸ og blev døbt den 24 Nov. 1782 i Lindknud Kirke, Ribe.

v. Anna Mortensdatter [4015] blev født den 9 Okt. 1785 i Kigholm, Lindknud, Ribe^¹⁰³⁹ og blev døbt den 20 Nov. 1785 i Lindknud Kirke, Ribe.

vi. Mette Margrethe Mortensdatter [4018] blev født i 1789 i Kigholm, Lindknud, Ribe,^¹⁰⁴⁰ blev døbt den 5 Jul. 1789 i Lindknud Kirke, Ribe, og døde i 1790 i Kigholm, Lindknud, Ribe, i en alder af 1 år.

vii. Mette Margrethe Mortensdatter [4016] blev født den 4 Maj 1793 i Kigholm, Lindknud, Ribe og blev døbt den 16 Jun. 1793 i Lindknud Kirke, Ribe.^¹⁰⁴¹

79. Karen Pedersdatter [4011] er født i 1749 og døde i 1812 i Kidholm, Lindknud, Ribe, i en alder af 63 år.

Begravelsesnotater: 8) Karen PedersD af Kidholm 63 Aar gl. begravet d. 12 Juli 1812.

1. Karen boede hos Morten Hansen [4010] i 1787 i Kigholm, Lindknud, Ribe. ⁶⁵²

3. Hun boede hos Morten Hansen [4010] i 1801 i Kigholm, Lindknud, Ribe. ¹⁰³³

Karen blev gift med Morten Hansen [4010]. Morten er født i 1747 i Faaborg, Ribe og døde den 16 Mar. 1834 i Kidholm, Lindknud, Ribe,^¹⁰²⁸ i en alder af 87 år. Et andet navn for Morten var Morten Kidholm.

2. Han blev registreret af militæret i 1795 Sønder Gørding, Ribe. ¹⁰⁴⁴

ii. Thomas Hansen [2760] blev døbt i 1762 i Sønder Gørding, Ribe.^¹⁰⁴⁵

Dåbsnotater: Dmca Sept: døbt Jens Bøgvads Barn af Tirslund nafnl: Ebbe, baaret af Dorethe Hansesdatter Maren i Tirslund, Faddere: Morten Christensen i Nørbølling, Lucas Thomsen, Lauridtz Olufsen pg Kren Christensdr alle af Tirslund.

1. Ejendommen Damgaard i Brørup, Ribe den 18 Apr. 1780. ¹⁰⁴⁸ ^,1049 Ebbe Jensen køber Damgaard (hartkorn 1 Td) af præst (til Torstrup og Horne) for 84 Rd. Præst (da til Brørup og Lindknud) Peder Ussing har 22. februar 1774 købt Damgaard som et afbyggersted paa Brørupgaards Mark af Frands Pedersen Lund, Brørupgaard for 80 Rd.

2. Panteobligation, 18 Apr. 1780, Damgaard, Brørup, Ribe. ¹⁰⁵⁰ Ebbe Jensen udsteder (tager) en panteobligation på 40 Rd, som gives af Christen NIelsen, Stagelund, Læborg. Med sikkerhed i Damgaard.

3. Han ejede ejendom den 3 Apr. 1781 I Damgaard, Brørup, Ribe. ¹⁰⁵¹ Ebbe Jensen sælger halvparten af Damgaard (hartkorn 4 Skp) til Jep Hansen af Drostrup for 48 Rd.

4. Ejendommen Damgaard i Brørup, Ribe den 2 Jun. 1783. ¹⁰⁵² Ebbe Jensen køber Konge og Kirketiender (hartkorn 4 Skp) af Per Clausen, Graulundgaard for 35 Rd.

6. Han gik på pension den 4 Maj 1799 i Damgaard, Brørup, Ribe. ⁶⁵⁸ Aftægtskontrakt med svigersønnen Hans Hansen.

7. Han solgte Vester Damgaard (matrikel 13) til Husmand Hans Hansen [2636] 13 Jun. 1800 Suurhauge, Brørup, Ribe. ⁶⁵⁹

8. Ebbe boede hos Husmand Hans Hansen [2636] i 1801 i Damgaard, Brørup, Ribe. ⁶⁶⁰

Tirsdagen Den 18de April 1780 blev læst følgende Skiøde
Underskrevne Peder Ussing Sogns præst for Torstrup og Horn menigheder giør vitterligt at yeg haver Solgt og afhændet saa som jeg og har med Sælger Skiøde og afhænder fra mig og Arvinger til velagte Ebe Jensen og Arvinger til Evindelig Arv og Ejendom, dend paa Brørupgaards mark i Riberhuus Amt Malt Herred Brørup Sogn Damgaard kaldet som er ansat for Hartkorn 1 Td med ald dends Retmæssig Ejendom a Ager og Eng Mose Hede førgang(?), intet i nogen maade undtaget som efter sa? skiel væise? og mig efter Skiøde af 14 Maj 1773 solgte er, og af bemt Ebe Jensen Læborg for den Summa Fire og Firesindstyve Rigsdaler, der mig i dagg D- er Rigtig betalt af Ebbe Jensen, med efter dend som her trufen KiøbeContract af 10 Febr. a:c: Thi som god betaling er sket, saa Kiender jeg Peder Ussing og Arvinger og herved ingen ydermere Lod og Del i bemt Damgaard sted og Rettighed at have i nogen maade men samme skal til høre bmt. Ebbe Jensen og Arvinger der maae giøre sig det paa lovlig maade saa nytig som han best maae og kand, Thi fed(?) frelser og hiemler jeg undertegnede Ebbe Jensen det nu ? Damgaard, Sted og Retmæssige ?ged, alt efter dend mig giver hermed og frelse af D. 14. maj 1773 Saa om hand ? skulle for min vanhenin? brast skyld med lovlig Dom blive fravundes, stander jeg og Arvinger ham derfor til det til stadeg holdese(?), efter uvillige Dommænds sigelse, tillades og som har ved et Ting(?) denne min udgivne Skøde læst og Protocollere uden mig Lovilg Kald og varsel, at give, og allimer(?) med det stæds værneting, men og sun?taer behages med Viborg Landsting, det under min Haand og Segl Torstrup Præstegd d 1de Maj 1779. P. Ussing

No 16. En Aftægts Contract
Imellem Undertegnede Ebbe Jensen af Damgaard i Brørup Sogn og Ungkarl Hans Hansen af Giørding Bye og Sogn er g?ret og oprettet følgende: 1. Afstaar og overlader ang Ebbe Jensen min paaboende Sted Damgaard der staar for Hartkorn 4 Skp ? de af mig til samme Sted indkøbt Konge og Kirke Korn og Qvæg Tiende til bemt. Hans Hans Hansen der agter at indtræde i Ægteskab med min Datter Else Cathrine og hvilket Sted da medtages til næstkommende Maiherti tilligemed ald Besætning Jord og Udboe undtagen det som ieg Ebbe Jensen tager med mig og Hustrue paa vores Aftægt dog erindres herved at denne Enge Kiste som nu staar i min Stue benytter ang og Hustrue en af til den sidstes Død men naar vi begge ved Døden er afgaaet tilhøre den og Kisten nu vor Søn Kristen Ebbesen; Ligesaa forbeholder ieg Ebbe Jensen mig mit ha??dvertte Tlg til fornøden Brug saalænge ieg Lever men efter min Død gaar det til ? ? imellem alhe 4de mine Børn mine GangKlæder skal efter min Død deles mellem mine 2de Sønner saaledes at hver ? faae halvgeeten af samme og min Kones Gangklæder? efter hendes Død tilhøre begge vore Døtre ?? deraf Aldvares ? Efterladenskab skal begge vores Død tilhøre Bmt. Hans Hansen og vores Datter Else Cathrine hvorimod de agine er pligtig at bekoste vores Kistelige ? or?ds? i alle Maader. 2. Til Aftægtehuus og den Ebbe Jensen og Hustrue 2 Fag af den Østre Ende af Storhuset i Damgaard samt 1 Fag som Hans Hansen bygger indtil bemt. 2 Fag af dags 3 Fag skal dog nu forsynes med Loftsted og 1 Karm 2 Vinduer ? 2de Vinduer ude hvilket huus forsynet med behørende Dør og Skorsteen og Kakkelove og alt ere i god Beboelig Stand Hans Hansen forskaffer i standsat for egen Regning inden St. Hansdag - 1800 - Ligesom og fremdeles forsvarlig holdesaf Stedets Beboer; Ved ovennævnte Kakkelove forstaaes den Jern Kakkelove som staar i Ebbe Jensens nu havende Dagligstue hvilken Kakkelove Ebbe Jensen benytter sig af til hans Død, 3. Ebbe Jensen og Hustrue nyder af Hans Hansen og Efterkommere Aarlig 2 Td Rug 6 Skp Malt 6 Skp Boghvede Gr? 10 hr Byg ? som levnes fra dem. Det halve hvert Store Pedersdag og det øvrige af hver Slags hver Store Mortensdag og saalænge Aftægt folkene begge Lever.- samt frae 1st gang til Stædete Brug. 4. Aftægtsfolkene nyder af Stedets Beboer 1 Potte Sød lige mælket Mælk Daglig om Vinteren og 3 Potter om Sommeren samt 2 Faars h? om Vitteren og Ligesaa om Sommeren med dyseg Hagelse ? Alt med Stædets Beboeres ? staae. 5. Hans Hansen og Efterkommere skal Aarlig i rette Tid forskaffe Aftægtsfolkene 10 Læs Klegen og 20 Læs Tørv baade gravet og Rygtet hiemkøert til Aftægtshuuset der i Sted sadt og tæld?tet alt forsvarlig og i rette Tiid forrettet. 6. Ebbe Jensen og Hustrue beholder den Kaalhaege som behøre Maren Stæhl Bungaard til deres Egen fornøden Brug saalænge de leve hvilken Kaalhaege Stædets beboer bestandig holder forsvarlig indhegnet. Aftægtsfolkene haver forlov at have 2 Høns gaaende ved Stædets Beboeres Eyne Høns. 7. Naar nu en af Aftægtsfolkene ved Døden afgaar saa afgaar i Aftægten Aarlig 6 Skp Rug 2 Skp Malt 2 1/2 Skp Boghvede ? og 1/2 Skp Byg ? faaer 1 Potte Mælk Daglig om Sommeren og resten af Aftægten som foranmeldte vedbliver i alle Maader til den længstlevendes Kødelige Afgang. 8. Skulle det indtræffe at arte sig Hans Hansen eller min tilkommende Kone Else Chatrine skulle ved Døden afgaae eller og overlade Stedet Damgaard til en anden da skal det være Aftægtsfolkene tilladt at flytte til en af deres Børn og da Ligevel Aarlig til den bestemte Tiid egd af Damgaards Beboer deres Aftægt som foragen meldt. 9. Naar Aftægte følger uddragen paa deres Aftægt da tager den ? ? den Seng som da nu selv ligger udi ? Bord? Skab under et Hænge Skab 2 Stole 1Øllfierding ? 1 Sgaad 1 Sorre Kruus 1 Nye Kove Sætt - og eftere frae Algang til Stædets Beboere Bog Byg Burdes og ? og ? ? Tø?at by? for efte det af dem behøves. 10. Jeg Hans Hansen Lover og tilstaar herved at betale til min tilkommende Svigerfader Ebbe Jensen Sagstruget 13de Juny 1800 den Summe Penge 170. Siger 170 Rigsdaler hvorimod ang Ebbe Jensen er pligtig saasom da S 170. er betalt at give baade Hans Hansen Lovformelig Skiøde paa bmt. mig paaboende Sted Damgaard og de til samme Sted indkøbte Konge Kirke Korn og Qvægtiende. Dersom ang Ebbe
Jensen ved Døden skulle afgaa førend d. 13. Juny Termin 1800 da skal Hans Hansen udbetale bmdt 170 Rd til mine Efterskrevne Børn tilligemed Laurids Laugesen Feiring
saaledes til Hans Ebbeseb 40 Rd Christen Ebbeseb 40 Rd Marie Kirstine Ebbesdatter 30 Rd og til bemt Laurids Laugesen 60 Rd bemt. Termin 1800 og bemt mine Børn og Sterv? de vore pligtige i mit Stæd mod bemt. Penges Betaling at meddele bemt Hans Hansen Lovformelig Skiøde paa Stædet Damgaard og ovenmeldte 2de Tiender. 11. Hans Hansen eller Efterkommere skal levere Ebbe Jensens Datter Marie Kirstines ?ædig til en Seng 2 ? 2 Pudder og haved Stue udi Kirken - alt naar samme af hende forlanges - Det denne Contract saaledes i ald v?hed og ? er indgaaet samt at samme i alle ? ?aster uryggelig skal holdes dette bliver herved i 2de Vidnere Overværelse med vore Hænders Underskrift bekræftet og fortrygte Segenter hvorefter denne Contract til Tinge maa Læses og protocolleres hvor og maae forlanges uden Kald og Varsel nogen af os derom at gives det Kom? Penge? til uudbemelte Steeds betales af Hans Hansen.- Damgaard
d. 4. May 1799. Ebbe Jensen. Hans Hansen
Peder Nielsen. Adser Mortensen.

Dette Erendun at Erindre ved stedbemt Aftægts Contract at hvad Aftægtsfolkene forlanger Salg Efterdags forskaffer dem af Behage og andet nu da og standig for at give til hvem da vil maae de begge eller og efter deres Død at dankes blandt deres Arvinger dettetilstaaes med vore hænders Underskrift Damgaard 6 May
1799. Hans Hansen. Ebbe Jensen.

Parnotater: Var bosat i Steengaard, Folding da de blev viet.

Der var lavet en forloverattest:
At hverken nær slægtskab ejheller ægteskaber ?Cujtte? til andre hindrer Ebbe Jensen og Ane Hansdatter for at komme i ægteskab med hverandre, derfor er vi underskrevne kautionister

Steengaard 13 mar 1769
E:P H:I
Eskild Pedersne Hans Jensen

iii. Marie Kierstine Ebbesdatter [2667] ¹⁰⁵⁷ blev født i 1776 i Steengaard, Folding, Ribe^¹⁰⁵⁷ og blev døbt den 1 Sep. 1776 i Folding Kirke, Ribe.^¹⁰⁵⁸

iv. Christen Ebbesen [2668] ¹⁰⁵⁷ blev født den 17 Jun. 1779 i Tirslund, Brørup, Ribe^{¹⁰⁵⁷^,1059} og blev døbt den 20 Jun. 1779 i Brørup Kirke, Ribe.^¹⁰⁶⁰

Ebbe blev derefter gift med Maren Pedersdatter [2674] den 12 Nov. 1802 i Brørup Kirke, Ribe.¹⁰⁶¹

Parnotater: d: 12 November 1802 bleve ægteviede Enkemand Ebbe Jensen af Damgaard og Enken Maren Peders af Thuesbøl - Forlovere Hans Gabel af Gammelby, Jens Andersen Christen Hansen og Søren Andersen af Thuesbøl.

EAK: Hans Gabel er utvivlsomt Ebbe Jensens og hans første kone Anne Hansdatter Gabels førstefødte Hans Ebbesen, som har taget tilnavnet Gabel efter sin morfar.

83. Anne Hansdatter [2666], datter af Hans Gabel [2672], blev født i 1734 i Nyby, Læborg, Ribe og blev døbt den 28 Nov. 1734 i Læborg Kirke, Ribe.^¹⁰⁵⁶ Et andet navn for Anne var Anne Hansdatter Gabel.

Dåbsnotater: d 28 Nov: Hans Gabels Datter Anne. Faddere Niels Christens Hustrue, Jens Michelsen, Lauridtz Muller, Christen Andersens Hustrue, Laurtiz Henrichsens Hustrue.

Begravelsesnotater: d: 10 December 1799 blev begravet Anna HansD. af Damgaar gammel 63 Aar.

Notater: Fader baseret på usædvanligt efternavn (Gabel) og korrekt alder og sted.Ved datteren Marie Kierstines dåb bliver hun benævnt Anne Gabel. Ved Ebbe Jensens andet ægteskab er hans ældstefødte Hans Ebbesen forlover og benævnes Hans Gabel fra Gammelby.

1. Anne boede hos Gaardmand Ebbe Jensen [2665] i 1787 i Damgaard, Brørup, Ribe. ¹⁰⁵³

Dåbsnotater: Båret af Anne Margrethe i Brørupgaard. Faddere var Tyge Nielsen i Gjerndrup, Tyge Andersen og Johanne Andersdatter af Hulvad, Hans Iverseni Tuesbøl, Niels Jørgensens hustru i Gjerndrup.

Begravelsesnotater: Laue Laussen af af Fiering, 73 Aar gl. begravet d. 10. November 1805

1. Han ejede ejendom den 14 Mar. 1775 I Fiering, Brørup, Ribe. ¹⁰⁶⁵ Laurids Laugesen køber Fiering (hartkorn 5 Skp) af Christen Winding for 81 Rd.

2. Han ejede ejendom den 11 Okt. 1782 I Fiering, Brørup, Ribe. ¹⁰⁶⁶ Laurids Laugesen køber Kirketiender til Fiering for 44 Rd.

6. Han solgte ejendom til Lauge Laugesen [2644] 10 Apr. 1805 Fiering, Brørup, Ribe.. ⁶⁹⁷

Tirsdag den 14 Marty 1775 - Læst er Skiøde som lyder nemlig
Underskrevne Christen Winding i Schouhøy kender og hermed vitterliggør at have solgt og skiødet ligesom ieg og herved sælger skiøder og afhænder fra mig og mine Arvinger til Laurits Lauritsen i Fiering, og hans Arvinger dette afbyger Sted paa Brørupgaards Mark i Riberhus Amt Malt Herred Brørup Sogn, som han nu selv sidst har haft i fæste og beboet der som melt Feiring kalden, hvilken forud?fete Sted er ansat for Hartkorn 5 Skp:, og skal bemelte Feiring herefter tilhøre Laurits Lauritsen og hans Arvinger, som uerholdelig kiøbt kiøb til evindelig Arv og Ejn, med Bygning og Ejendom udi Agre og Eng, Heede, Mose, og fæegang, intet i nogen maade undtagen af alt hvis som findes under den mellem Brørupgaard forbeholdne Ejendom og denne foresside Side andens og fastsatte stins(?) og afderling, alt efter skriftelig Document af dato. og saaledes som det mig efter der paa med melte Skiøde af 11. May 1773 er solgt og ieg det selv ejet haver. Ligesaa tilstaaer ieg og, at den anordnede Kiøbe Summa er betalt med 81 Rd, skriver enn og Firsinstive Rigsdaler. Saa kiender jeg for mig og mine Arvinger ingen ydermere Lod deri Ræt eller Rettighed at have til E?ev udi forbemelte afbygger Sted nogen optænkelig maade, men uty? at tilhøre meer bemelte Laurits Lauritsen og hans Arvinger, som maa giøre sig samme sted nyttig som han og da best vide bie og kand, og da ieg som mælt for dette Afbygger Sted haver annamet og opbaaret fornøyelig afbetalling, saa skal ieg og mine Arvinger tilforpligtet være, at fri frelse og hiemle og fuld R? tilstaar Laurits Lauritsen foransate afbygger Sted Feiring, dens paa værende Bygning og tilhørende Ejendom som foran melt saa at om imod forhaabning stedet Fiering eller noget af des tilligende skulle blive ham eller Arvinger med Lov og Dom fravunden, Da skal ieg og mine Arvinger tilforpligtetvære at Erstatte saadan afgang efter uvillige Mænds sigende inden 6 uger efter Dato. Dette mit Skiøde haver ieg med egen Haand underskrevet og mit Signet fortrygt, samt ombedet de 2de mænd nafnlig Jacob Pedersen fra Holvad, og Morten Sørensen af Gierndrup dette med mig til vitterlighed at medunderskrive, og maae denne min udgivne Skiøde til tinge Læses og Prodicoleres hvornaar behøves, til stadfæstelse under min Haand og Forsegling.
Schouhøy den 2d augusty 1774 Christen Winding

ii. Anne Lauridsdatter [2653] ¹⁰⁶² blev født i 1774 i Fiering, Brørup, Ribe, blev døbt den 31 Mar. 1774 i Brørup Kirke, Ribe,^¹⁰⁷⁰ og døde den 27 Mar. 1842,^{¹⁰⁶²^,1071} i en alder af 68 år.

iii. Kirstine Marie Lauridsdatter [8956] blev født i 1777 i Fiering, Brørup, Ribe, blev døbt den 8 Jun. 1777 i Brørup Kirke, Ribe,^¹⁰⁷² og døde i 1778 i Fiering, Brørup, Ribe, i en alder af 1 år.

iv. Kirsten Maria Lauridsdatter [2654] ¹⁰⁶² blev født den 29 Okt. 1779 i Brørup, Ribe,^¹⁰⁶² blev døbt den 31 Okt. 1779 i Brørup Kirke, Ribe,^{¹⁰⁶²^,1073} og døde den 7 Jan. 1851 i Brørup, Ribe,^{¹⁰⁶²^,1074} i en alder af 71 år.

v. Maren Lauridsdatter [2655] ¹⁰⁶² blev født den 7 Apr. 1783 i Brørup, Ribe,^{¹⁰⁶²^,1075} blev døbt den 7 Apr. 1783 i Brørup Kirke, Ribe,^¹⁰⁶² og døde i Fiering, Brørup, Ribe.^¹⁰⁶²

vi. Anne Marie Lauridsdatter [2656] ¹⁰⁶² blev født i 1786 i Brørup, Ribe^¹⁰⁶² og blev døbt den 25 Mar. 1786 i Brørup Kirke, Ribe.^{¹⁰⁶²^,1076}

Dåbsnotater: d: 16 post Trinit: døbt Oluf Jørgens: barn i Gierndrup kaldet Giertrud; Oluf Thyges: Kone Maren bar barnet, Fadere: Jørgen Starup og Karen Jacobsdtr: af Hulvad, Niels Jens: og Hans Ladefogets Hustrue Marie Lasdtr af Gierndrup. Anne Chatrine af Høghuus.

Begravelsesnotater: Gjertrud Olufsdr af Fiering. 66 Aar gl. Begravet d. 16. Augusti 1812.

1. Giertrud boede hos Laurids Laugesen [2646] i 1787 i Fiering, Brørup, Ribe. ⁶⁹⁴

2. Hun boede hos Laurids Laugesen [2646] i 1801 i Fiering, Brørup, Ribe. ⁶⁹⁶

Dåbsnotater: 1732 d. 24 mar. in ipso deluculo blev Ib Christensens søn i Terpling født, døbt den 25 ejusdem festo annuntiationis mariæ og kaldet Otto. Faddere: (Grumme) Jørgensen holt det over, min kære datter Else Lund bar det, Hans Jørgensen i Tvilho, Christen Christensen i Glejbjerg, Kirsten Lauridsdatter i Terpling.

1. Ejendommen iflg. Fæstekontrakt med Ribe Hospital i Vejrup, Ribe den 26 Jul. 1766. ¹⁰⁸⁰ 26. Juli 1766, Otto Ibsen fæst Peder Michelsens halve Gaard i Veirup. Hartkorn 3 Td, 1 Fdk. Betalt fæste 8 Rd.
Peder Michelsen er Otto Ibsens svigerfar.

3. Han ejede ejendom i 1792 i Vejrup, Ribe. ¹⁰⁸¹ Otto Ibsen fæstebonde under Ribe Hospital. Hartkorn 3 Td, 1 Fdk. Landgilde: 10 Skp. Rug, 12 Skp. Byg, 5 Skp. Havre, Penge 45 1/3 Sch. Alt omsat til penge 6 Rd og 49 1/3 Sch.

i. Peder Ottosen [2740] ¹⁰⁸⁶ blev født i 1767 i Nørre Veirup, Ribe, blev døbt den 20 Dec. 1767 i Vejrup Kirke, Ribe,^¹⁰⁸⁷ og døde den 25 Jan. 1768 i Vejrup, Ribe,^{¹⁰⁸⁶^,1088} i en alder af 1 år.

ii. Peder Ottosen [2741] ¹⁰⁸⁶ blev født i 1769, blev døbt den 20 Aug. 1769 i Vejrup Kirke, Ribe,^¹⁰⁸⁹ og døde den 25 Apr. 1842 i Vejrup, Ribe,^¹⁰⁸⁶ i en alder af 73 år.

iii. Mette Kierstine Ottosdatter [2742] ¹⁰⁸⁶ blev født i 1772 i Nørre Vejrup, Ribe og blev døbt den 27 Sep. 1772 i Vejrup Kirke, Ribe.^¹⁰⁹⁰

iv. Johanne Ottosdatter [2743] ¹⁰⁸⁶ blev født i 1775 i Nørre Vejrup, Ribe og blev døbt den 1 Okt. 1775 i Vejrup Kirke, Ribe.^¹⁰⁹¹

vi. Maria Ottosdatter [2744] ¹⁰⁸⁶ blev født i 1781 i Nørre Vejrup, Ribe, blev døbt den 4 Apr. 1781 i Vejrup Kirke, Ribe,^¹⁰⁹² og døde den 23 Sep. 1781 i Vejrup, Ribe.^{¹⁰⁸⁶^,1093}

vii. Ane Marie Ottosdatter [2745] ¹⁰⁸⁶ blev født i 1782 i Nørre Veirup, Ribe^¹⁰⁸⁶ og blev døbt den 13 Okt. 1782 i Vejrup Kirke, Ribe.^¹⁰⁹⁴

viii. Maren Ottesdatter [2746] ¹⁰⁸⁶ blev født i 1785 i Nørre Vejrup, Ribe, blev døbt den 30 Okt. 1785 i Vejrup Kirke, Ribe,^{¹⁰⁸⁶^,1095} og døde den 25 Apr. 1786 i Vejrup Kirkegaard, Ribe,^{¹⁰⁸⁶^,1096} i en alder af 1 år.

ix. Ib Ottesen [2747] ¹⁰⁸⁶ blev født i 1789 i Nørre Vejrup, Ribe og blev døbt den 22 Feb. 1789 i Vejrup Kirke, Ribe.^{¹⁰⁸⁶^,1097}

87. Johanne Cathrine Pedersdatter [2737], datter af Peder Michelsen [8668] og Kirsten [8669], blev født i 1746 i Nørre Veirup, Ribe, blev døbt den 6 Mar. 1746 i Vejrup Kirke, Ribe,^¹⁰⁸⁴ og døde den 18 Mar. 1812 i Nørre Vejrup, Ribe,^¹⁰⁸⁵ i en alder af 66 år.

Dåbsnotater: Dito: Peder Michelsens Daater af N: Veirup. Johanne Cathrine. Mads Nielsens Hustrue Anna af N: Veirup bar det. Niels Madsens Hustrue Maren af N: Gri?. Anders ? ? af Vi?. Mads Madsen ? ? ? af Holsted.

Begravelsesnotater: 26de Marty 1812 Afg: Otto Ibsebs Enke Johanne Catrine PedersD af N: Veirup, D 18de 66 Aar.

88. Christen Mortensen [2932] ⁷¹³ er født i 1753 og døde den 4 Dec. 1807 i Sædding, Nørre Nebel, Ribe,^¹⁰⁹⁸ i en alder af 54 år.

Begravelsesnotater: Præsten skriver i kirkebogen at Christen Mortensen var 54 år gammel ved sin død.

1. Han boede i 1787 i Sedding by, Nørre Nebel, Ribe. ¹⁰⁹⁹ Bonde og gaardfæster.

3. Der blev foretaget skifte efter ham hos Øster-Vester-Nørre Horne Herredsfoged den 2 Dec. 1809 I Varde. ⁷¹⁹ ^,720 Varde Byfoged, Øster-Vester-Nørre Horne Herredsfoged Skifteprotokol 1801 \endash 1807 Side 423.
og 1807 \endash 1814 side 183.
18. april 1807. og 2. dec. 1809
Afdød: Christen Mortensen af Sedding, Nørre Nebel.
Enke: Mette Christensdatter. LV: Sognepræst Høier af Nebel præstegaard.
Deres børn:
a. Morten Christensen 25 år.
b. Christen Christensen 23. år.
c. Kirsten Marie Christensdatter 22 år. FM: Jens Andersen Lundbye.
d. Jens Christensen 20 år. Curator: Mads Clausen.
e. Jens Christensen 18 år. Curator: Mads Clausen.
f. Kirsten Christensdatter. FM: Jens Andersen Lundbye.

i. Morten Christensen [5002] blev født i 1782 i Sæding, Nørre Nebel, Ribe, blev døbt den 1 Dec. 1782 i Nørre Nebel Kirke, Ribe,^¹¹⁰¹ og døde den 18 Nov. 1809, i en alder af 27 år.

ii. Christen Christensen [2937] ¹¹⁰² blev født i 1783 i Sædding, Nørre Nebel, Ribe og blev døbt den 9 Mar. 1783 i Nørre Nebel Kirke, Ribe.^{¹¹⁰²^,1103}

iii. Kirstine Marie Christensdatter [2938] ¹¹⁰² blev født den 1 Apr. 1785 i Sædding, Nørre Nebel, Ribe^¹¹⁰² og blev døbt den 2 Apr. 1785 i Nørre Nebel, Ribe.^{¹¹⁰²^,1104}

iv. Jens Christensen [2939] ¹¹⁰² blev født den 18 Sep. 1787 i Sædding, Nørre Nebel, Ribe^¹¹⁰² og blev døbt den 18 Sep. 1787 i Nørre Nebel, Ribe.^{¹¹⁰²^,1105}

44 v. Gaardmand Jens Christensen [2924] (født den 4 Sep. 1789 i Sædding, Nørre Nebel, Ribe - døde den 9 Apr. 1840 i Sædding, Nørre Nebel, Ribe)

vi. Kirsten Christensdatter [2940] ¹¹⁰² blev født den 9 Okt. 1791 i Sædding, Nørre Nebel, Ribe,^¹¹⁰² blev døbt den 10 Okt. 1791 i Nørre Nebel, Ribe,^{¹¹⁰²^,1106} og døde den 4 Dec. 1852 i Sædding, Nørre Nebel, Ribe,^¹¹⁰⁷ i en alder af 61 år.

vii. Christensen [2941] ¹¹⁰² er født den 26 Sep. 1793 i Sædding, Nørre Nebel, Ribe^{¹¹⁰²^,1108} og døde den 26 Sep. 1793.^¹¹⁰²

Begravelsesnotater: Præsten skriver i kirkebogen at Mette Christensdatter var 83 år gammel ved sin død.

2. Mette boede hos Christen Mortensen [2932] i 1787 i Sedding by, Nørre Nebel, Ribe. ¹⁰⁹⁹

3. Hun boede hos Christen Mortensen [2932] i 1801 i Sedding, Nørre Nebel, Ribe. ⁷¹⁸

4. Hun blev nævnt ved skiftebehandlingen for Christen Mortensen [2932] den 2 Dec. 1809 I Varde hos Øster-Vester-Nørre Horne Herredsfoged. ⁷¹⁹ ^,720

5. Mette boede hos Gaardmand Jens Christensen [2924] i 1834 i Nørre Nebel, Ribe. ⁷²¹

6. Hun boede hos Gaardmand Jens Christensen [2924] i 1840 i Nørre Nebel, Ribe. ⁷²²

90. Boelsmand Mads Jensen [2926] ⁷²⁵ er født i 1756 i Snittrup, Lunde, Ribe^⁷²⁵ og døde i 1793 i Snittrup, Lunde, Ribe, i en alder af 37 år.

Begravelsesnotater: Præsten skriver i kirkebogen at Mads Jensen var 36 år gammel ved sin død.

i. Kirsten Madsdatter [2934] ¹¹¹² blev født i 1780 i Snittrup, Lunde, Ribe.^¹¹¹²

ii. Bodil Marie Madsdatter [2935] ¹¹¹² er født i 1783 i Lunde, Ribe^¹¹¹² og døde den 7 Mar. 1867 i Horne, Ribe,^{¹¹¹²^,1113} i en alder af 84 år.

45 iii. Mette Marie Madsdatter [2925] (født i 1784 i Snittrup, Lunde, Ribe - døde den 4 Feb. 1820 i Sædding, Nørre Nebel, Ribe)

iv. Madsen [2936] ¹¹¹² er født den 16 Jan. 1791 i Snittrup, Lunde, Ribe^¹¹¹² og døde den 16 Jan. 1791 i Snittrup, Lunde, Ribe.

91. Mette Christensdatter [2927] ⁷²⁵ er født i 1756 og døde den 16 Maj 1830 i Snittrup, Lunde, Ribe,^¹¹¹¹ i en alder af 74 år.

Begravelsesnotater: Præsten skriver i kirkebogen af Mette Christensdatter var 76 år ved sin død.

1. Mette boede hos Boelsmand Mads Jensen [2926] i 1787 i Snittrup, Lunde, Ribe. ⁷³⁶

2. Han blev nævnt ved skiftebehandlingen for Mette Marie Madsdatter [2925] den 13 Apr. 1820 I Sædding, Nørre Nebel, Ribe hos Øster Horne-Vester Horne Herredsfoged. ³⁷⁵

92. Peder Bertelsen [8050], søn af Kromand Bertel Jacobsen [8065] og Karen Hansdatter [8066], er født den 1 Dec. 1739 i Krummerup, Sorø og døde den 19 Mar. 1805 i Sandagerhuus, Haystrup, Øsby, Haderslev,^¹¹¹⁴ i en alder af 65 år. Et andet navn for Peder var Peder Bertelsen Hjuler.

Begravelsesnotater: Præsten skriver i kirkebogen:
Peder Bertelsen af Sandager efterlader 8 Børn, 5 Sønner Peder, Hans, Jens, Andreas, ugivte, Bertel givt med Cathrin Marie Nicolais Datter af Jylland bor paa Stedet uden Børn. 3 Døttre, Birthe Cathrin har 2 Børn Peter og Anna umyndige. Karen givt med Matthias Holm uden Børn. Dorothea umyndig. Den afdødes Alder 65 Aar 4 Maaneder 19 Dage.

Notater: Også kendt som Peder Bertelsen Hjuler.
1769: Dragon
1772: Inderst i Haijstrup, Øsby
1782 Hjuler i Klingerhuus, Øsby
1789 Postilon i Aabenraa
1793 Landboelsmand i Sandagerhuus, Øsby

Parnotater: Dragon Peder, Kromand Bertel Jacobsen af af Krumrup i Sielland og Karen Hansdatter af Kongested deres ægte-søn og en pige Ellen, Færgekarl Hans Thuesen af Haijstrup og Dorthe Hansdatter af Wonsbech deres ægte-datter.

i. Birthe Marie Pedersdatter [8053] blev født den 11 Aug. 1769 i Raad, Øsby, Haderslev^¹¹¹⁹ og blev døbt den 13 Aug. 1769 i Øsby Kirke, Haderslev. Et andet navn for Birthe var Birthe Cathrin Pedersdatter.

ii. Hans Pedersen Thuesen [8059] blev født den 29 Nov. 1770 i Raad, Øsby, Haderslev,^¹¹²⁰ blev døbt den 1 Dec. 1770 i Øsby Kirke, Haderslev, og døde den 7 Feb. 1771 i Raad, Øsby, Haderslev.^¹¹²¹

iii. Hans Pedersen Thuesen [8060] blev født den 22 Sep. 1772 i Haystrup, Øsby, Haderslev^¹¹²² og blev døbt den 27 Sep. 1772 i Øsby Kirke, Haderslev.

iv. Karen Pedersdatter Thuesen [8054] blev født den 10 Apr. 1775 i Høgstrup, Øsby, Haderslev^¹¹²³ og blev døbt den 13 Apr. 1775 i Øsby Kirke, Haderslev.

v. Peder Pedersen Thuesen [8055] blev født den 15 Jan. 1778 i Klingerhuus, Øsby, Haderslev,^¹¹²⁴ blev døbt den 18 Jan. 1778 i Øsby Kirke, Haderslev, og døde den 27 Okt. 1778 i Haystrup, Øsby, Haderslev.^¹¹²⁵

vi. Peder Pedersen Thuesen [8056] blev født den 12 Dec. 1779 i Klingerhuus, Øsby, Haderslev^¹¹²⁶ og blev døbt den 19 Dec. 1779 i Øsby Kirke, Haderslev.

vii. Bertel Pedersen Thuesen [8057] blev født den 13 Jan. 1782 i Klingerhuus, Øsby, Haderslev og blev døbt den 20 Jan. 1782 i Øsby Kirke, Haderslev.^¹¹²⁷

viii. Jens Pedersen Thuesen [8052] blev født den 9 Feb. 1784 i Klingerhuus, Øsby, Haderslev,^¹¹²⁸ blev døbt den 11 Feb. 1784 i Øsby Kirke, Haderslev, og døde den 10 Feb. 1784 i Klingerhuus, Øsby, Haderslev.

x. Dorothea Bertelsen Pedersdatter Thuesen [8064] blev født den 10 Sep. 1789 i Sandagerhuus, Haystrup, Øsby, Haderslev,^¹¹²⁹ blev døbt den 13 Sep. 1789 i Aabenraa Kirke, Aabenraa, og døde den 10 Maj 1851 i Hyrup, Øsby, Haderslev,^¹¹³⁰ i en alder af 61 år.

xi. Andreas Pedersen Thuesen [8058] blev født den 7 Jul. 1793 i Klingerhuus, Øsby, Haderslev^¹¹³¹ og blev døbt den 9 Jul. 1793 i Øsby Kirke, Haderslev.

Dåbsnotater: Ellen, Jens, Hans Pedersen Thusens og Dothea Hansdatters tvende børn Datter og Søn. Datteren blev først født og formedelst Svaghed strax Døbt af Faderen og blev kaldt Ellen.Ane Nisses ibd førte, Sinned Jeps? ibd holdt, Inger Matzes ibd førde Sønnen, Jep Larsensd holdt. Thue Hansen i Raad, Annete NisDatter i Hajstrup, Anne Marie Nisdatter ibd.

Begravelsesnotater: Præsten skriver i kirkebogen at hun var 72 år gammel ved sin død.

1. Ellen boede hos Peder Bertelsen [8050] i 1803 i Haystrup, Øsby, Haderslev. ¹¹¹⁵

96. Jørgen Christensen Baare [3103], søn af Christen Knudsen [3193] og Anne Knudsdatter [3194], blev født i 1703 i Baaren, Ingstrup, Hjørring, blev døbt den 5 Aug. 1703 i Ingstrup Kirke,^¹¹³² og døde i 1771 i Skjulsmark, Ingstrup, Hjørring,^¹¹³³ i en alder af 68 år.

Dåbsnotater: Dia 9 post Trin: hafde Christen Knudsen paa Borren og Anne Knudsdatter een Søn til Daaben, kaldet Jørgen, Karen Jensdatter i Vestermark bar ham, faddere Knud paa Borren, CHristen Peders i Rolighed Christen Lars i Borup Christen Thomassen i Vestermark, Maren Christensdatter

Begravelsesnotater: 1 Decemb begravet Jørgen Baar fra Schulsmarch 68 Aat gammel

1. Han blev nævnt ved skiftebehandlingen for Michel Christensen [3225] den 23 Nov. 1751 I Løkken, Furreby, Hjørring. ¹¹³⁴

2. Han blev nævnt ved skiftebehandlingen for Hans Nielsen [8357] den 23 Okt. 1752 I Saltum, Hjørring. ¹¹³⁵

Jørgen blev gift med Dorethe Andersdatter [3104], datter af Anders Christensen [3195] og Mergret Andersdatter [3196], den 25 Nov. 1736 i Hjermeslev Kirke, Hjørring.¹¹³⁶ Dorethe blev født i 1712 i Skjulsmark, Ingstrup, Hjørring, blev døbt den 2 Mar. 1712 i Ingstrup Kirke, Hjørring,^¹¹³⁷ og døde i 1780 i Ingstrup, Hjørring, i en alder af 68 år. Et andet navn for Dorethe var Dorethe Andersdatter Damsgaard.

Parnotater: D 17 Octobr trolovet Jørgen Baar og Dorethe Damsgaard og Dom: 26 p: Tr: copulerede.

ii. Christen Jørgensen [3106] blev født den 20 Sep. 1737 i Ingstrup, Hjørring og blev døbt den 29 Sep. 1737 i Ingstrup Kirke, Hjørring.^¹¹³⁸

iii. Anders Jørgensen [3107] blev født den 8 Okt. 1739 i Ingstrup, Hjørring og blev døbt den 11 Okt. 1739 i Ingstrup Kirke, Hjørring.^¹¹³⁹

iv. Knud Jørgensen [954] blev født den 17 Mar. 1742 i Ingstrup, Hjørring,^¹¹⁴⁰ blev døbt den 18 Mar. 1742 i Ingstrup Kirke, Hjørring, og døde i 1743 i Ingstrup, Hjørring, i en alder af 1 år.

v. Knud Jørgensen [3108] blev født den 18 Sep. 1744 i Ingstrup, Hjørring og blev døbt den 20 Sep. 1744 i Ingstrup Kirke, Hjørring.^¹¹⁴¹

vi. Johanne Jørgensdatter [3109] blev født den 24 Jul. 1751 i Ingstrup, Hjørring^¹¹⁴² og blev døbt den 25 Jul. 1751 i Ingstrup Kirke, Hjørring.

48 vii. Michel Jørgensen [3093] (født i 1756 i Ingstrup, Hjørring - døde i 1806 i Vellingshøj, Sct. Olai, Hjørring)

97. Dorethe Andersdatter [3104], datter af Anders Christensen [3195] og Mergret Andersdatter [3196], blev født i 1712 i Skjulsmark, Ingstrup, Hjørring, blev døbt den 2 Mar. 1712 i Ingstrup Kirke, Hjørring,^¹¹³⁷ og døde i 1780 i Ingstrup, Hjørring, i en alder af 68 år. Et andet navn for Dorethe var Dorethe Andersdatter Damsgaard.

Dåbsnotater: D: 2 Marty hafde Anders Christensøn i Skjuldsmark og Hustru et et barn til Daab kaldet Dorethe. Kirsten Christendatter bar den. Faddere Niels Nørgaard, Søren Jensøn i Borup, Madtz Tøgersøn i Trudslev, Peder Nielsøn, Karen Mathiasdatter, Maren Christensdatter.

Begravelsesnotater: D. 1 February begravet Jørgen Baares Enke fra Ingstrup i hendes Alders 68de Aar.

1. Der blev foretaget skifte efter hende på Birkelse Gods den 7 Apr. 1780 I Aabybro, Hjørring. ⁷⁵³
Skifte efter Dorethea Andersdatter i Ingstrup,
1. Christen Jørgensens moder.
Andre børn:
2. Anders Jørgensen boende i København
3. Knud Jørgensen, boende i Skjulsmark, Ingstrup
4. Mikkel Jørgensen, tjenende i Hjørring
5. Johanne Jørgensdatter, gift med købmand Jens Thomasen i Hjørring og
6. Anna Jørgensdatter hos broderen på stedet.
Tilsynsværge for de umyndige var Søren Laursen.

98. Gaardejer Thomas Sørensen [5091], søn af Søren Thomsen [7916] og Maren Ougesdatter [7917], blev født i 1724 i Heden, Astrup, Hjørring, blev døbt den 26 Nov. 1724 i Astrup Kirke, Aalborg,^¹¹⁴³ og døde i 1801 i Skierping, Astrup, Hjørring, i en alder af 77 år. Et andet navn for Thomas var Thomas Sørensen Thybo.

Notater: Thomas Sørensen havde gaarden Skierping i Astrup (fæstegård under Bøgsted Gods).

1. Han boede i 1787 i Skierping, Astrup, Hjørring. ¹¹⁴⁴ Husbonde og 1/2 gaardsbeboer.

i. Maren Thomasdatter [7921] blev født i 1753 i Skierping, Astrup, Hjørring og blev døbt den 22 Jul. 1753 i Astrup Kirke, Hjørring.^¹¹⁴⁷

ii. Kirsten Thomasdatter [7922] blev født i 1754 i Skierping, Astrup, Hjørring og blev døbt den 11 Aug. 1754 i Astrup Kirke, Hjørring.^¹¹⁴⁸

49 iii. Margrethe Thomasdatter [3094] (født i 1756 i Skierping, Astrup, Hjørring - døde den 23 Maj 1837 i Vellingshøj Hede, Sct. Olai, Hjørring)

iv. Anne Thomasdatter [7920] blev født i 1760 i Skierping, Astrup, Hjørring og blev døbt den 9 Mar. 1760 i Astrup Kirke, Hjørring.^¹¹⁴⁹

v. Maren Sophie Thomasdatter [5093] blev født i 1766 i Skierping, Astrup, Hjørring og blev døbt den 19 Maj 1766 i Astrup Kirke, Hjørring.^¹¹⁵⁰

99. Dorthe Svendsdatter [5092], datter af Svend Sørensen [7918] og Zidsel Jensdatter [7919], blev født i 1722 i Astrup, Hjørring, blev døbt den 22 Nov. 1722 i Astrup Kirke, Hjørring,^¹¹⁴⁶ og døde i 1796 i Skierping, Astrup, Hjørring, i en alder af 74 år.

1. Dorthe boede hos Gaardejer Thomas Sørensen [5091] i 1787 i Skierping, Astrup, Hjørring. ¹¹⁴⁴

100. Thomas Pedersen [3101], søn af Peder Jensen [3134] og Margrethe Madsdatter [3135], blev født i 1727 i Vidstrup, Hjørring,^¹¹⁵¹ blev døbt den 18 Maj 1727 i Vidstrup Kirke, Hjørring, og døde i 1806 i Vidstrup, Hjørring, i en alder af 79 år. Et andet navn for Thomas var Thomas Pedersen Svensk.

Dåbsnotater: Dom: Rogate (5. søndag efter påske, red.) d: 18 Maji var Peder Jensøns og Margrette Madzdatters Barn til daaben kaldet Thomas. Mette Jensdatter bar Barnet, Jens Peders: Thomas Pedersøn, Jørgen Jensøn, Jens Pedersøn.

Begravelsesnotater: Præsten skriver i kirkebogen at Thomas Pedersen var 83 år ved sin død. Han findes dog ikke i Folketællingen 1801 for Vidstrup, HJørring.

23 S eft Trinit: 9 Nov: Thomas Pedersen af Vidstrup ? (alder særdeles utydelig 83? Red.)

1. Han ejede ejendom den 12 Jan. 1768 I Vidstrup, Hjørring. Fremgår af skifte efter hans hustru Kirsten Jensdatter.

3. Han blev nævnt ved skiftebehandlingen for Kirsten Jensdatter [3113] den 14 Nov. 1794 I Kjærsgaard, Tornby, Hjørring. ⁷⁸¹ ^,782

Thomas blev gift med Kirsten Jensdatter [3113] den 25 Okt. 1768 i Vidstrup Kirke, Hjørring.¹¹⁵² Kirsten er født i 1738 og døde i 1794 i Vidstrup, Hjørring, i en alder af 56 år.

Parnotater: Tiirsdagen d 25 Oct: blev Thomas Pedersøn og Kirsten Jens Datter copuleret.

50 i. Jens Thomsen [3090] (født i 1769 i Vidstrup, Hjørring - døde den 19 Apr. 1843 i Vidstrup, Hjørring)

ii. Kirsten Thomsdatter [3102] blev født i 1774 i Vidstrup, Hjørring og blev døbt den 15 Maj 1774 i Vidstrup Kirke, Hjørring.^¹¹⁵³

101. Kirsten Jensdatter [3113] er født i 1738 og døde i 1794 i Vidstrup, Hjørring, i en alder af 56 år.

Begravelsesnotater: Præsten skriver i kirkebogen at Kirsten Jensdatter var 56 år ved sin død.

22 S eft Trinit d 16 Novembr: Thomas Svendskes Hustr: Kirsten Jensdatter 56 Aar.

1. Kirsten boede hos Thomas Pedersen [3101] i 1787 i Vidstrup, Hjørring. ⁷⁷⁸

2. Der blev foretaget skifte efter hende den 14 Nov. 1794 I Kjærsgaard, Tornby, Hjørring. ⁷⁸¹ ^,782 Vurdering 14 nov 1794 og efterfølgende behandling 26 mar 1795, Der har åbenbart været problemer med værdifastsættelsen paa grund af fæstekontrakten med Kærsgaard Gods.

Kirsten blev gift med Thomas Pedersen [3101], søn af Peder Jensen [3134] og Margrethe Madsdatter [3135], den 25 Okt. 1768 i Vidstrup Kirke, Hjørring.¹¹⁵² Thomas blev født i 1727 i Vidstrup, Hjørring,^¹¹⁵¹ blev døbt den 18 Maj 1727 i Vidstrup Kirke, Hjørring, og døde i 1806 i Vidstrup, Hjørring, i en alder af 79 år. Et andet navn for Thomas var Thomas Pedersen Svensk.

102. Niels Christensen [3117], søn af Christen Christensen [3125] og Karen Madsdatter [3126], blev født i 1721 i Vidstrup, Hjørring, blev døbt den 14 Sep. 1721 i Vidstrup Kirke, Hjørring,^¹¹⁵⁴ og døde i 1805 i Vidstrup, Hjørring, i en alder af 84 år.

Dåbsnotater: Dom: 14 post Trinit: (14. søndag efter trinitatis, red.) d: 14 Sept: var Christen Christensøns og Karen Madzdatters Barn til daaben kaldet Niels. Birgitte Stephensdatter Bar Barnet, Knud Christens, Jens Christens, Jens Sørensøn, Friderich Madzøn.

Begravelsesnotater: 18 S eft T: 13 Octb: Niels Chrestensen paa (Heden? Red.) ? 85 Aar.

2. Han blev nævnt ved skiftebehandlingen for Gjertrud Christiansdatter [3118] den 29 Okt. 1790 I Tofthede Hus, Vidstrup, Hjørring. ⁷⁹⁸

3. Niels boede hos Christen Christensen [7294] i 1801 i Vidstrup, Hjørring. ¹¹⁵⁵

Parnotater: Dom: 3 post Epiphan: (3. søndag efter helligtrekonger, den 21. januar. Red.) blef Niels Christensøn af Tofte og Giertrud Christiansdaatter Muus, tienende i Gaarden ved ham, copuleret i Vidstrup Kirche.

i. Maren Nielsdatter [3120] blev født i 1759 i Vidstrup, Hjørring og blev døbt den 23 Apr. 1759 i Vidstrup Kirke, Hjørring.^¹¹⁵⁹

ii. Johanne Nielsdatter [3119] blev født i 1760 i Vidstrup, Hjørring og blev døbt den 23 Aug. 1760 i Vidstrup Kirke, Hjørring.^¹¹⁶⁰

iii. Anne Nielsdatter [3121] blev født i 1762 i Vidstrup, Hjørring og blev døbt den 21 Nov. 1762 i Vidstrup Kirke, Hjørring.^¹¹⁶¹

iv. Karen Nielsdatter [3122] blev født i 1766 i Vidstrup, Hjørring og blev døbt den 6 Apr. 1766 i Vidstrup Kirke, Hjørring.^¹¹⁶²

v. Birgitte Nielsdatter [3123] blev født i 1768 i Vidstrup, Hjørring og blev døbt den 19 Jun. 1768 i Vidstrup Kirke, Hjørring.^¹¹⁶³

51 vi. Mette Nielsdatter [3091] (født i 1770 i Vidstrup, Hjørring - døde den 7 Jun. 1843 i Vidstrup, Hjørring)

vii. Anne Marie Nielsdatter [3124] blev født i 1773 i Vidstrup, Hjørring og blev døbt den 11 Jul. 1773 i Vidstrup Kirke, Hjørring.^¹¹⁶⁴

Dåbsnotater: Dom: 20 p: Trin: (26. oktober, red.) var Christian Jørgensøns og Johanne Jensdaatters Barn til Daaben, kaldet Giertrud. Ide Jensdaatter Hosbonds bar Barnet. Faddere Frands Jørgensøn, Jesper Jørgensøn Muus, Lave Jørgensøn, Mads Jørgensøn.

Begravelsesnotater: Dom: 18 post Trinit d 3 October: blev begravet Niels Christensøns Hustrue Giertrud Christians dater 60 Aar gl:

1. Gjertrud boede hos Niels Christensen [3117] i 1787 i Vidstrup, Hjørring. ⁷⁹⁷

2. Der blev foretaget skifte efter hende den 29 Okt. 1790 I Tofthede Hus, Vidstrup, Hjørring. ⁷⁹⁸ Ved skiftet nævnes enkemanden Niels Christensen, døtrene Maren gift med Michel Christensen, Johanne 36 år, Anne 28 år, Karen 26 år, Berta 24 år, Mette 22 år og Anna Marie 19 år. Skiftet finder sted under Asdal Gods og det nævnes også at de bor til fæste i et jordløst hus i Tofte.

Notater: Kirkebogen for Sct. Olai mangler for årene 1727-1752. Ved at studere fadderne for Erich Nielsens børn ses at specielt Lars Nielsen går igen. Ved opslag i Folketælling for 1787 Sct. Olai, Hjørring finder vi Lars Nielsen i Winstrup med alderen 65 år i.e. han skulle være født omkring 1722. Ham kan vi finde i kirkebogen med fødselsdato 1 jan 1723. Det er nærliggende at tro at han er Erich Nielsens bror. Andre af hans søskende går også igen blandt fadderne. Forældrene til Lars Nielsen og dermed også til Erich Nielsen fremgår af kirkebogen.

1. Han blev nævnt ved skiftebehandlingen for Niels Laursen [3071] den 5 Feb. 1748 I Vinstrup, Sct. Olai, Hjørring. ¹¹⁶⁶

2. Han boede i 1787 i Winstrup, Sct. Olai, Hjørring. ⁸¹⁷ Folketælling. Her finder vi også Lars Nielsen, som er Erich Nielsens bror.

3. Han blev nævnt ved skiftebehandlingen for Karen Pedersdatter [3059] den 2 Jul. 1789 I Vinstrup, Sct. Olai, Hjørring. ⁸⁰⁰

Erick blev gift med Karen Pedersdatter [3059] den 27 Dec. 1757 i Sct. Olai Kirke, Hjørring.¹¹⁶⁷ Karen er født i 1732 og døde i 1789 i Sct. Olai, Hjørring, i en alder af 57 år.

i. Niels Erichsen [3065] blev født den 25 Feb. 1759 i Krustrup, Sct. Olai, Hjørring og blev døbt den 25 Mar. 1759 i Sct. Olai Kirke, Hjørring.^¹¹⁶⁸

52 ii. Peder Erichsen [3051] (født i 1761 i Gaarestrup, Sct. Olai, Hjørring - døde i 1812 i Gaarestrup, Sct. Olai, Hjørring)

iii. Kield Erichsen [3066] blev født den 29 Jul. 1764 i Vinstrup, Sct. Olai, Hjørring og blev døbt den 23 Sep. 1764 i Sct. Olai Kirke, Hjørring.^¹¹⁶⁹

iv. Tøger Erichsen [3067] blev født den 2 Jul. 1767 i Winstrup, Sct. Olai, Hjørring og blev døbt den 2 Aug. 1767 i Sct. Olai Kirke, Hjørring.^¹¹⁷⁰

v. Johanna Erichsdatter [3068] blev født den 22 Apr. 1770 i Winstrup, Sct. Olai, Hjørring og blev døbt den 4 Jun. 1770 i Sct. Olai Kirke, Hjørring.^¹¹⁷¹

vi. Jens Erichsen [3069] blev født den 2 Maj 1773 i Vinstrup, Sct. Olai, Hjørring, blev døbt den 31 Maj 1773 i Sct. Olai Kirke, Hjørring,^¹¹⁷² og døde i 1773 i Vinstrup, Sct. Olai, Hjørring.

vii. Christian Erichsen [3070] blev født den 3 Jul. 1774 i Vinstrup, Sct. Olai, Hjørring og blev døbt den 7 Aug. 1774 i Sct. Olai Kirke, Hjørring.^¹¹⁷³

viii. Jens Erichsen [3060] blev født den 27 Apr. 1777 i Gaarestrup, Sct. Olai, Hjørring og blev døbt den 2 Jun. 1777 i Sct. Olai Kirke, Hjørring.^⁸¹⁶

105. Karen Pedersdatter [3059] er født i 1732 og døde i 1789 i Sct. Olai, Hjørring, i en alder af 57 år.

1. Karen boede hos Erick Nielsen [3058] i 1787 i Winstrup, Sct. Olai, Hjørring. ⁸¹⁷

2. Der blev foretaget skifte efter hende den 2 Jul. 1789 I Vinstrup, Sct. Olai, Hjørring. ⁸⁰⁰ Skifte efter Karen Jensdatter.

Skifte Forretning efter afgangne Erich Nielsens afdøde Hustrue Karen Pedersdatter i Windstrup begyndt den 2den Julii 1789 og sluttet den 6te Octobr: Samme Aar.

Anno 1789 Den 3de Julii indfandt sig 30 Dagen efter afgangme Erich Nielsens Hustrue i Winstrup, navnlig Karen Pedersdatter, paa Skifte Forvalteren ved Herr Commerce - Raad Bergh til Kiersgaard og Steensbech hans Vegne Mads Desden fra bemelte Steensbech, for at lovligt Skifte i sin tiid at slutte og fuldføre mellem Enkemanden, og de med den afdøde i ægteskab sammenavlede Børn, nemlig: - 1 Søn Niels Erichsen 30 aar 1 Do Peder 28 aar, 1 Do Kield 26 aar, 1 Do Thøger 25 aar, 1 Ditto Christen 25 aar, og 1 Do Jens Erichsen 12 aar samt 1 Datter Johanne Erichsdatter 18 aar alle ugifte;
Ved Forretningen ere nærværende samtlige Arvinger Saavel umyndige som myndige, og paa de umyndiges vegne var ligeledes tilstede og overværende Deres Farbroder og formynder Laurs Nielsen af bemelte Vindstrup for Deres Tarv og Bæste at iagtage og beopagte, hvorda blev i Disse, og tiltegne Vitterlighed af Vurderingsmænd navnlig Christen Laursen og Christen Sørensen begge af Schibsbye, tilligemed Enkemanden Erich Nielsen fortfaret saaleedes som følger:-
Derpaa blev af Skifte Rettens Commiterede fremlagt den strax Dødsfaldet holdte Registrerings Forretning saaledes Lydende ved den No 1.

Anno 1789 den 2de JUnii indfandt sig hos fæstebonden Erich Nielsen Winstrup af Kiersgaard Gods paa Skifte Forvalteren ved Herr Commerce-Raad Bergh til Kiersgaard og Steensbech hans Vegne Fuldmægtigen Mads Desden fra bemelte Steensbech strax Dødsfaldet var Existeret med bemelte Erich Nielsens Hustrue Karen Pedersdatter for at Registrere og forsegle efter Omstændighederne den afdødes Fælles Boe til Videre Lovlig Skifte Behandling imellem Enkemanden og de med den afdøde i Ægteskab sammenavlede Børn, nemlig: 1 Søn Niels Erichsen 30 aar, 1 Do Peder 28 aar, 1 Do Kield 26 aar, 1 Do Thøger 25 aar, 1 Ditto Christen 15 aar og 1 Do Jens Erichsen 12 aar, samt en datter 19 aar kaldet Johanne alle ugifte. Paa de Umyndige og Fraværende Arvingers Vegne var nærværende Deres Farbroder Laurs Nielsen af Winstrup og paa Egne vegne som myndige arvinger Niels og Kield Erichsen; hvorda blev med tiltagne Vitterlighedsmænd Peder Pedersen og Christen Laursen bege af Widstrup Bye og den Svage Enkemand i Overværelse tillige med alle førnævntes tilstedeværelse blev Forrettet saaledes som følger:-

Herefter følger
I Daglig Stuen
Lang opremsning
I Østerstuen
Lang opremsning
I Køkkenet
Lang opremsning
I Brøgerset
Opremsning
Paa Loftet
Lang opremsning

Før vider foretages bespurgte Mads Desden sig hos Enkemanden Formynderen og de tilstædeværende benævnte 2de myndige Arvinger om noget var at angrive af eller forrevise til Forsegling samt om nogen begiærede Sligt at skra(?). hvortil de samstemmig Svarede nej og dermed vidre tilkendegav at den afdøde i Loven havde givet Datteren Johanne sine Gangklæder af Ullen og Linned, som de langt fra ikke havde at modsige her og maatte blive hende overladt uden nogen Registrering.

I Gaarden
Lang opremsning
Kreaturer
Lang opremsning
Registreringen afsluttes

Anno 1789 Den 6te Octobr blev dette Skifte atter optaget til Lovlig Behandling og endelig afslutning i Stervboet.

Det besluttes at den ældste søn Niels Erichsen overtager fæstegaarden (med hosbondens tilladelse) mod at forsørge enkemanden i resten af hans levetid. og at tage sig af og opdrage de umyndige børn på en sømmelig og kristelig måde og afholde sin søsters bryllup på en sømmelig og honet måde.

106. Christen Andersen [8092], søn af Anders Christensen [8093] og Maren Sørensdatter [8094], blev født i 1728 i Nybro, Sindal, Hjørring, blev døbt den 11 Jul. 1728 i Sindal Kirke, Hjørring,^¹¹⁷⁴ og døde i 1790 i Gaarestrup, Sct. Olai, Hjørring, i en alder af 62 år. Et andet navn for Christen var Christen Skomager.

Dåbsnotater: d. 11 Jul: Egtebarn: Christen: faderen Anders Christens: moderen Maren Søfrensdatter Hmd Nye Broe: Niels Sadelmager. Christian Skomager: Niels Larsen. Thomes Willumsen. Berthe Brun. Anne Marie Brun. Else Jensen datter af Sønder Hou

Christen Andersen og Anne Pedersdatter bor i Grøndal i Sindal Sogn formentlig fra kort efter de er blevet gift i 1758 og indtil i det mindste deres datter Ingers fødsel i 1769. Derefter flytter de til Gaarestrup i Sct. Olai Sogn.

Uddrag fra "Sindal Sogns Historie"
af Chr. Munk Rømer
Express-Trykkeriet (Th. Jørgensen) Hjørring 1926
Side 330:

Grøndal, Matr. Nr. 13.
Nordligst i Fjelsted, inde mellem Bakkerne, ligger Grøndal. Ved Udskiftningen 1811 fik det tillagt 2 Skp. 3 Fdk. 1 1/4 Alb. Hartkorn, hvoraf de 2 Skp. var tiendefri. Den tiendefri Jord er den Kirkejord - tilhørende Sindal Kirke - som omtales f. eks. i Baggesvogns Jordebog 1709.
Nogen Bebyggelse i Grøndal hører man intet om før o. 1735; men da har Stedet sikkert staaet en Tid, thi Christen Pedersen i Grøndal døde 1757, 83 Aar gl. Hans Efterfølger er vel Niels Christensen, der boede her 1787, og som var gift med Karen Hansdatter. Rimeligvis er han den samme, som den Niels (Sørensen ?), der døde her 1792, 74 Aar gl.
1797 døde Jens Olesen i Grøndal, 73 Aar gl., og 1801 boede (en Søn?) Ole Jensen, 46 Aar gl., her. Ole Jensen døde 1837 som Aftægtsmand. Sønnen, Niels Chr. Olesen (f. o. 1800), var 1824 bleven gift med Maren Jensdatter. Ved Matriklen 1844 blev Stedets Hartkorn sat op til lidt over 1 Tønde. Ejeren var nu Anders Christensen, der 1853 fulgtes af Christen Jacobsen, og denne 1857 af Hans Jensen, som 1881 afstod Ejendommen til Sønnen, Søren Hansen. Denne boede senere i Bjergby, efter at han 1885 havde solgt Gaarden til Jens Christensen. Nu ejes Grøndal af tidligere Fattiggaardbestyrer, Chr. Søndergaard

Parnotater: d. 22 Janv:- copul: Christen Andersen og Ane Pedersdatter af Gilleladen.

i. Johanne Marie Christensdatter [8095] blev født i 1760 i Sindal, Hjørring og blev døbt den 14 Dec. 1760 i Sindal Kirke, Hjørring.^¹¹⁷⁸

ii. Anne Margrethe Christensdatter [8096] blev født i 1763 i Grøndal, Sindal, Hjørring og blev døbt den 9 Jan. 1763 i Sindal Kirke, Hjørring.^¹¹⁷⁹

iii. Anders Christensen [8097] blev født i 1765 i Sindal, Hjørring og blev døbt den 2 Jul. 1765 i Sindal Kirke, Hjørring.^¹¹⁸⁰

iv. Peder Christensen [8098] blev født i 1767 i Grøndal, Sindal, Hjørring og blev døbt den 19 Jul. 1767 i Sindal Kirke, Hjørring.^¹¹⁸¹

v. Inger Christensdatter [8099] blev født i 1769 i Grøndal, Sindal, Hjørring og blev døbt den 18 Jun. 1769 i Sindal Kirke, Hjørring.^¹¹⁸²

vii. Morten Christensen [8100] blev født i 1775 i Gaarestrup, Sct. Olai, Hjørring og blev døbt den 8 Nov. 1775 i Sct. Olai Kirke, Hjørring.^¹¹⁸³

viii. Niels Christensen [8101] blev født i 1777 i Gaarestrrup, Sct. Olai, Hjørring og blev døbt den 19 Maj 1777 i Sct. Olai Kirke, Hjørring.^¹¹⁸⁴

Dåbsnotater: 25. ditto (januar) døbt Peder Christensens og Marie Ibsdatters barn af Gilleladen Anne, fadderne Povl Niels i Aistrup, Niels Ipsen i Romholt, Peder Tomas i Burskov, Kirsten Thomesdatter ibid, Maria Christensdatter i Boholt

1. Anne boede hos Christen Andersen [8092] i 1787 i Gaarestrup, Sct. Olai, Hjørring. ¹¹⁷⁵

2. Hun boede hos Peder Erichsen [3051] i 1801 i Gaarestrrup, Sct. Olai, Hjørring. ⁸⁰¹

Dåbsnotater: Faddere var: Maren Andersdatter, Maren Søhrensdatter, Christian Thomsen, Thomas Christensen, Jens Jensen.

1. Han blev nævnt ved skiftebehandlingen for Margrete Andersdatter [2988] den 30 Dec. 1778 I Bindslev, Hjørring på Nørre Elkjær Gods. ¹¹⁸⁷

3. Han blev nævnt ved skiftebehandlingen for Maren Andersdatter [15925] den 25 Maj 1790 i Sindal, Hjørring. ¹¹⁸⁹

Parnotater: Forlovere var: Søren Erichsen og Jens Andersen Enggaard af Tversted.

i. Jens Andersen [2990] blev født i 1787 i Vester Tversted, Tversted, Hjørring, blev døbt den 18 Mar. 1787 i Tversted Kirke, Hjørring,^¹¹⁹⁵ og døde den 21 Mar. 1866 i Vester Tversted, Tversted, Hjørring,^{¹¹⁹⁶^,1197} i en alder af 79 år.

54 ii. Thomas Andersen [2973] (født den 15 Aug. 1792 i Vester Tversted, Tversted, Hjørring - døde den 4 Maj 1858 i Vester Tversted, Tversted, Hjørring)

iii. Maren Andersdatter [2991] blev født i 1796 i Vester Tversted, Tversted, Hjørring, blev døbt den 21 Mar. 1796 i Tversted Kirke, Hjørring,^¹¹⁹⁸ og døde den 10 Feb. 1856 i Tversted, Hjørring,^¹¹⁹⁹ i en alder af 60 år.

iv. Margaretha Andersdatter [2993] blev født i 1796 i Vester Tversted, Tversted, Hjørring, blev døbt den 21 Mar. 1796 i Tversted Kirke, Hjørring,^¹²⁰⁰ og døde i 1796 i Vester Tversted, Tversted, Hjørring.

Anders blev derefter gift med Maren Nielsdatter [2989] den 30 Nov. 1821 i Tversted Kirke, Hjørring.¹²⁰¹ Maren blev født i 1788.

2. Maren boede hos Anders Jensen Klit [2981] i 1834 i Tversted, Hjørring. ¹¹⁹⁰

3. Hun boede hos Anders Jensen Klit [2981] i 1840 i Tversted, Hjørring. ¹¹⁹¹

i. Jens Andersen [2994] blev født den 1 Feb. 1822 i Vester Tversted, Tversted, Hjørring, blev døbt den 1 Feb. 1822 i Vester Tversted, Tversted, Hjørring,^¹²⁰⁴ og døde den 8 Feb. 1822 i Vester Vester Tversted, Hjørring.^¹²⁰⁵

ii. Niels Andersen [2992] blev født den 1 Feb. 1822 i Vester Tversted, Tversted, Hjørring og blev døbt den 1 Feb. 1822 i Vester Tversted, Tversted, Hjørring.^¹²⁰⁶

109. Maren Thomasdatter [2982], datter af Thomas Erichsen [2985] og Karen Jørgensdatter [2986], blev født i 1763 i Sørig, Tversted, Hjørring, blev døbt den 10 Jul. 1763 i Tversted Kirke, Hjørring,^¹¹⁹³ og døde den 17 Apr. 1820 i Vester Tversted, Tversted, Hjørring,^¹¹⁹⁴ i en alder af 57 år.

Notater: Faddere var: Kirsten Madsdatter, Johanne Hansdatter, Christen Molsen, Jens Paal, Søren Erichsen.

1. Maren boede hos Anders Jensen Klit [2981] i 1787 i Tversted, Hjørring. ¹¹⁸⁸

2. Hun boede hos Anders Jensen Klit [2981] i 1801 i Tversted, Hjørring. ⁸²³

110. Christen Sørensen [2983], søn af Søren Christensen [3083] og NN [3084], blev født i 1753 i Diget, Uggerby, Hjørring, blev døbt den 17 Okt. 1753 i Uggerby Kirke, Hjørring,^¹²⁰⁷ og døde den 1 Mar. 1815 i Diget, Uggerby, Hjørring,^¹²⁰⁸ i en alder af 62 år.

1. Christen boede hos Søren Christensen [3083] i 1787 i Bindslev/Uggerby, Hjørring. ¹²⁰⁹

3. Der blev foretaget skifte efter ham hos Vennebjerg Herredsfoged den 8 Apr. 1815 I Hjørring. ¹²¹⁰

55 i. Else Christensdatter [2974] (født i Feb. 1793 i Diget, Uggerby, Hjørring - døde den 24 Feb. 1853 i Vester Tversted, Tversted, Hjørring)

ii. Maren Christensdatter [3046] blev født i 1796 i Uggerby, Hjørring og blev døbt den 20 Jan. 1796 i Uggerby Kirke, Hjørring.^¹²¹⁴

iii. Søren Christensen [3047] blev født i 1799 i Uggerby, Hjørring, blev døbt den 13 Mar. 1799 i Uggerby Kirke, Hjørring,^¹²¹⁵ og døde før 1801.

111. Sophie Eriksdatter [2984], datter af Erik Jensen [3045] og Maren Chrestensdatter [3082], blev født i 1763 i Diget, Uggerby, Hjørring, blev døbt den 24 Jun. 1763 i Uggerby Kirke, Hjørring,^¹²¹² og døde den 12 Dec. 1838 i Diget, Uggerby, Hjørring,^¹²¹³ i en alder af 75 år.

Dødsnotater: Var ved sin død aftægtskone hos sønnen Søren Christensen og hans kone Ane Andersdatter i Digget.

1. Sophie boede hos Erik Jensen [3045] i 1787 i Bindslev/Uggerby, Hjørring. ¹²¹⁶

2. Hun boede hos Christen Sørensen [2983] i 1801 i Uggerby, Hjørring. ⁸⁴⁶

112. Husmand Laurs Nielsen [3959], søn af Niels Laursen [3969] og Idda Pedersdatter [3970], blev født i 1760 i Rakkeby, Hjørring, blev døbt den 23 Jan. 1760 i Rakkeby Kirke, Hjørring,^¹²¹⁷ og døde den 29 Dec. 1810 i Hæstrup, Hjørring,^¹²¹⁸ i en alder af 50 år.

Dåbsnotater: Dend 23 January Døbt Niels Laursen og Idde Pedersdotter Barn N: Lars. Suscept: Maren Jensdotter. Fad: Mours Pedersen, Mads Nielsen, Mette Christensdo, Mette Pedersdotter. Introd: d. 9 Martii

Dødsnotater: Aar 1810 d 29de Dec er anmeldt at Gaardmand (Huusmand) Lars Nielsen i Hestrup Bye og Sogn er ved døden afgaaet.

Begravelsesnotater: Den 6te Jan. begr paa Hæstrup Kirkegrd Lars Nielsen fra Hæstrup. 50 Aar.

1. Han blev nævnt ved skiftebehandlingen for Niels Laursen [3969] den 19 Maj 1777 i Rakkeby, Hjørring på Fuglsig Gods. ¹²¹⁹

3. Laurs var far ved Christen Larsen [3968]s militær registrering 1808 Hæstrup, Hjørring: 0 år gammel. ¹²²⁰

4. Han ejede ejendom den 28 Apr. 1808 I Hæstrup, Hjørring. ¹²²¹
Laurs Nielsen køber sin fæstegaard for 720 Rd fra Fuglsig Gods. Hartkorn 4 dr, 6 Skp, 1 Fdk, 1 Alb. Dateret 10 juni 1807 og sælger en del af den (hartkorn 3 Tdr, 1 Skp, 2 Fdk, 2 2/3 Alb + lade og fæhus)) umiddelbart efter videre til Jens Michelsen og Jens Olesen for 600 Rd. Dateret 17 juni 1807. En anden del Tyvsnæs kaldet (hartkorn 1 Skp, 3 Fdk, 1 2/3 Alb) sælges videre til Hans Sørensen for 100 Rd. Også dateret 17 juni 1807.
Tilbage er ca 1 1/4 Tdr og gårdens hovedbygninger.

5. Han var far ved Christen Larsen [3968]s militær registrering 1809 Hæstrup, Hjørring: 1 år gammel. ¹²²²

Køb af Fæstegaard:
Jeg Michel Schibsted til Fuglsig Kongelig beskaffetLandinspectør, skiøder herved til Lars Nielsen i Hestrup og hans arvinger, i overensstemmelse med vedhæftede Kiøbe Contract, den Gaard i Hestrup Bye og Sogn, Børglum Herred, Hiøring Amt, hvilken han som fæstebonde til Hovedgaarden Fuglsig har beboet, af Hartkorn Agger og Eng 4 Tdr 6 Skpr 1 Fr 1 Alb, med de Gaarden ved udskiftning tillagte Jorder af Ager, Eng og hvad etc:, de paa Gaarden staaende Bygninger, som i Brandkassen skal være forsikrede, og den Besætning og Inventarium han som Fæster var pligtig at have og vedligeholde; Da Kiøberen nu har betalt mig den accorderede Kiøbe Sum = 720 Rd skriver syv hundrede og tyve Rigsdaler, saa skal fornævnte Gaard med alle sine Herligheder og Rettigheder saavelsom Byrder, saaledes som samme mig er skiødet og kan exerceres af en Selveyer, herefter tilhøre Lars Nielsen og Arvinger som Lovlig Eyendom uden videre Indskrænkning end at dens Bygninger stedse holdes forsikrede i Brandkassen, og at den aldrig henlegges til en Hovedgards complettering ey heller til at forrette Hoverie
? Kongelig Allernaadigst Bevilling er dette Skiøde udstæd paa 27 S: steemplet Papir
Til Bekræftelse under min Haand og Segl i nærværelse af Undertegnede Vitterligheds Vidner.- Fuglsig den 10de Juni 1807.- Schibsted.- Til Vitterlighed N: Christensen fra Lundergaard.- Jens Michelsen med paaholden Pen af Hæstrup

Salg af en del af gaarden.
Jeg Lars Nielsen, Selveyer i Hæstrup Sogn og Bye Børglum Herred, Hiøring Amt Skiøder herved til Velagte Jens Michelsen og Jens Olesen begge Gaardmænd i Hæstrup, og deres Arvinger i overensstemmelse med vedhæftede Kiøbe=Contract, Den mig tilhørende Aggerlod Væsterst paa Marken samt dertil hørende Eng og Hede, hvilken Eyendom er ansadt for Hartkorn 3 Tdr 1 Skp 2 Fr 2 2/3 Alb, tillige med min Lade og Fæehuus, og hvadmere findes anført i Kiøbe Contracten, som i Brandkassen skal være forsikrede; Da Kiøberen nu har betalt mig den accorderede Kiøbe=Summa 600 Rd skriver Sex hundrede Rigsdaler Dansk Courant, saa skal fornævnte Jordlod og Eyendom med alle sine Herligheder og Rettigheder saavelsom Byrder, saaleedes som samme mig er skiødet og som exerceret af en Selveyer herefter tilhøre Jens Michelsen og Jens Olesen og deres Arvinger som Lovlig Eyendom uden videre Indskrænkning end at dens Bygning stedse holdes forsikret i Brandkassen, og at den aldrig henlegges til Hovedgaards Complettering ey heller til at forrette Hoverie.
Til Bekræftelse under min Haand og Segl i overværelse af underskrevne Vitterligheds Vidner.- Hæstrup den 17de Juni: 1807.- Til Vitterlighed Solholt Christen Jensøn.- Betyder Lars LNS. Nielsen

Salg af en anden del af gaarden.
Jeg Lars Nielsn, Selveyer i Hæstrup Sogn og Bye, Børglum Herred, Hiøring Amt Skiøder herved, til Huusmand Hans Sørensen i Hæstrup og hans Arvinger i overensstemmelse med vedhæftede Kiøbe=Contractet mig tilhørende stykke Aggerjord Tyvsnæs kaldet, med Lidet Eng Eng for begge Ender af samme, ansadt for Hartkorn 1 Skp 3 Fr 1 /2/3 Alb tillige med den deel af Gaardens Heedelod eller Fælled som Hartkornet kand tilkomme,. Da Kiøberen nu har betalt mig den accorderede KiøbeSumma 100 Rd skriver Hundrede Rigsdaler Dansl Courant, saa skal fornævnte Jordlod og Eyendom med alle sine Herligheder og Rettigheder, saavelsom Byrder, saaledes som samme mig er skiødet og kan exerceres af en Selveyer, herefter tilhøre Hans Sørensen og hans Arvinger som Lovlig Eyendom uden videre Indskrænkning end at det aldrig henlegges til Hovedgaards Complettering ey heller til at forrette Hoverie.-
Til Bekræftelse under min Haand og Segl i overværelse af underskrevne Vitterligheds Vidner.- Hæstrup Den 17de Juni 1807.-Til Vitterlighed Solholth Christen Jensen.- Betyder Lars LNS. Nielsen

Parnotater: Den 11 Februari trolovede jeg, Ungkarl Laurs Nielsen boende paa Fuglsig og Pigen Else Thomas Daatter af Syndelev. Forloverne: Laus Laursen i Syndelev, Hans Sørensen i Hæstrup. Copulerede d. 6 Marty.

i. Thomas Larsen [3961] blev født i 1791 i Hæstrup, Hjørring og blev døbt den 22 Maj 1791 i Hæstrup Kirke, Hjørring.^¹²²⁶

56 ii. Husmand Jens Laursen [3905] (født i 1793 i Hæstrup, Hjørring - døde den 12 Jun. 1873 i Hjørring Hede, Hjørring)

iii. Ida Larsdatter [3962] blev født i 1794 i Hæstrup, Hjørring, blev døbt den 5 Okt. 1794 i Hæstrup Kirke, Hjørring,^¹²²⁷ og døde den 5 Jan. 1850 i Hæstrup, Hjørring,^¹²²⁸ i en alder af 56 år.

iv. Dorthe Larsdatter [3963] blev født i 1796 i Hæstrup, Hjørring og blev døbt den 24 Apr. 1796 i Hæstrup Kirke, Hjørring.^¹²²⁹

v. Maren Larsdatter [3964] blev født i 1798 i Hæstrup, Hjørring og blev døbt den 10 Jun. 1798 i Hæstrup Kirke, Hjørring.^¹²³⁰

vi. Peder Larsen [3965] blev født i 1800 i Hæstrup, Hjørring og blev døbt den 23 Feb. 1800 i Hæstrup Kirke, Hjørring.^¹²³¹

vii. Anne Larsdatter [3966] blev født i 1802 i Hæstrup, Hjørring, blev døbt den 27 Jun. 1802 i Hæstrup Kirke, Hjørring,^¹²³² og døde i 1802 i Hæstrup, Hjørring.

viii. Anne Larsdatter [3967] blev født i 1804 i Hæstrup, Hjørring, blev døbt den 29 Feb. 1804 i Hæstrup Kirke, Hjørring,^¹²³³ og døde i 1853 i Hæstrup, Hjørring,^¹²³⁴ i en alder af 49 år.

ix. Christen Larsen [3968] blev født i 1807 i Hæstrup, Hjørring og blev døbt den 31 Maj 1807 i Hæstrup Kirke, Hjørring.^¹²³⁵

Fødselsnotater: EAK: Ved vielsen med Laurs Nielsen står at hun er fra Sønderlev. Der er ikke andre holdepunkter end navnet for at hun er datter af Thomas Christensen og Johanne Nielsdatter:

Dåbsnotater: d 18de Augustty Thomas Christensen og Johanne Nielsdatter. Else. Faddere: Maren h: Anders Riis, Maren Jensdr, Jens Holm S?, Jens Christensen, Anders f: ?, Silla Maria Pontlitz, Kirstina Holm, Niels Rafn, Morten Kiærulf, Christoffer Bremer.

Dødsnotater: Var ved sin død på aftægt sammen med sin mand Peder Jensen hos husmand Niels Christensen Kjærgaard.

1. Hun boede i 1787 i Østre Gaden 13, Hjørring. ¹²³⁶ Hos købmand Anders Riis.

2. Else boede hos Husmand Laurs Nielsen [3959] i 1801 i Hæstrup, Hjørring. ⁸⁵³

3. Hun boede hos Boelsmand Peder Jensen [7530] i 1834 i Hæstrup, Hjørring. ¹²³⁷

Else blev derefter gift med Boelsmand Peder Jensen [7530] den 20 Okt. 1811 i Hæstrup Kirke, Hjørring.¹²³⁸ Peder er født i 1780 i Rakkeby, Hjørring og døde den 10 Apr. 1855 i Hæstrup, Hjørring,^¹²³⁹ i en alder af 75 år. Et andet navn for Peder var Peder Jensen Sort.

Parnotater: Den 4de Augs(?) meldte sig til Ægteskab Ungkarl Peder Jensen fra Rakkebye og Enken Else Thomasdatter fra Hæstrup. Forloverne vare Niels Jensen fra Rakkebye og Peder Christensen fra Hæstrup.
Ægteviede i Hæstrup K 19de Sønd efter Trin d 20de Oct.

2. Han boede i 1840 i Hæstrup, Hjørring. ¹²⁴⁰ Aftægtsmand hos Niels Christensen.

3. Han boede i 1845 i Hæstrup, Hjørring. ¹²⁴¹ Aftægtsmand hos Niels Christensen.

4. Han boede i 1850 i Hæstrup, Hjørring. ¹²⁴² Stenhugger og aftægtsmand hos Niels Christensen.

5. Han boede i 1855 i Hæstrup, Hjørring. ¹²⁴³ Stenhugger og aftægtsmand hos Niels Christensen.

114. Christen Christensen [8124] er født i 1758 og døde mellem 1842 og 1845. Et andet navn for Christen var Christen Langager.

Dødsnotater: Hans hustru dør i 1842 og da er han levende og han er ikke med i folketællingen 1845.

1. Han boede i 1801 i Haugaard, Vennebjerg, Hjørring. ⁸⁹² Huusmand med jord.

2. Han boede i 1834 i Laage, Vennebjerg, Hjørring. ¹²⁴⁴ Lever af sin jordlod.

3. Han boede i 1840 i Langager, Vennebjerg, Hjørring. ¹²⁴⁵ Lever af sin aftægt.

57 i. Anne Christensdatter [3906] (født i 1795 i Børglum, Hjørring - døde den 23 Okt. 1838 i Nørum, Skallerup, Hjørring)

ii. Christen Christensen [8125] blev født den 12 Jan. 1798 i Wester Heedegaard, Vennebjerg, Hjørring, blev døbt den 14 Jan. 1798 i Wester Heedegaard, Vennebjerg, Hjørring,^¹²⁴⁷ og døde i Nov. 1828, i en alder af 30 år.

iii. Jørgen Christensen [8126] blev født i 1801 i Langager, Vennebjerg, Hjørring, blev døbt den 25 Maj 1801 i Vennebjerg Kirke, Hjørring,^¹²⁴⁸ og døde den 7 Maj 1870 i Højrup, Horne, Hjørring,^¹²⁴⁹ i en alder af 69 år.

115. Margrethe Christensdatter [8127], datter af Christen Christensen Krag [8131] og Anne Jørgensdatter [8132], blev født i 1763 i Nørre Tornby, Tornby, Hjørring, blev døbt den 19 Jun. 1763 i Tornby Kirke, Hjørring, og døde den 19 Jan. 1842 i Langager, Vennebjerg, Hjørring,^¹²⁴⁶ i en alder af 79 år.

Dåbsnotater: Kirkebogen mangler. Ved Margrethe Christensdatters konfirmation står at hun blev døbt: Dom 3P Trinit 1763.

Begravelsesnotater: 2. 19. Januar. 26. Januar. Margrethe. Gmd. Christen Langagers Kone paa Langager. 81 Aar.

Notater: I skifte fra Villerup Gods 22. oktober 1829, folio 173, 184, 191b, 196b efter gårdmand Christen Sørensens hustru Maren Christensdatter nævnes bl. a. hendes halvbroder Christen Christensen Krag i Nørre Tornby og at dennes datter Margrethe Christensdatter er gift med husmand Christen Christensen Langager på Laage i Vennebjerg Sogn.

2. Margrethe boede hos Christen Christensen [8124] i 1801 i Haugaard, Vennebjerg, Hjørring. ⁸⁹²

3. Hun boede hos Christen Christensen [8124] i 1834 i Laage, Vennebjerg, Hjørring. ¹²⁴⁴

4. Margrethe boede hos Christen Christensen [8124] i 1840 i Langager, Vennebjerg, Hjørring. ¹²⁴⁵

i. Christen Nielsen [8130] blev født i 1787 i Tornby, Hjørring og blev døbt den 11 Nov. 1787 i Tornby Kirke, Hjørring.^¹²⁵²

Margrethe blev derefter gift med Christen Christensen [8124] før 1795. Christen er født i 1758 og døde mellem 1842 og 1845. Et andet navn for Christen var Christen Langager.

Dåbsnotater: 3die Jule Dag (27. december, red.). Søren Jørgensen Kirsten Christens. Søren. Faddere Peder Thomasen, Michel Jørgensen, Rasmus Christensen, Maren Michelsdatter, Else Jørgensdatter.

2. Han boede i 1801 i Lønstrup by, Mårup, Hjørring. ⁸⁹⁵ Husmand med jord og smed.

3. Søren boede hos Søren Sørensen [3913] i 1834 i Lønstrup by, Mårup, Hjørring. ¹²⁵⁶

i. Karen Sørensdatter [3911] blev født i 1776 i Horne, Hjørring og blev døbt den 5 Jan. 1777 i Horne Kirke, Hjørring.^¹²⁶⁰

ii. Maren Sørensdatter [3912] blev født i 1778 i Horne, Hjørring og blev døbt den 30 Mar. 1778 i Horne Kirke, Hjørring.^¹²⁶¹

iii. Søren Sørensen [3913] blev født i 1779 i Laage, Vennebjerg, Hjørring og blev døbt den 6 Sep. 1779 i Vennebjerg Kirke, Hjørring.^¹²⁶²

iv. Johanne Sørensdatter [3914] blev født i 1781 i Laage, Vennebjerg, Hjørring, blev døbt den 25 Feb. 1781 i Vennebjerg Kirke, Hjørring,^¹²⁶³ og døde den 8 Dec. 1797 i Maarup, Hjørring,^¹²⁶⁴ i en alder af 16 år.

v. Laurs Sørensen [3919] blev født i 1782 i Laage, Vennebjerg, Hjørring, blev døbt den 5 Maj 1782 i Vennebjerg Kirke, Hjørring,^¹²⁶⁵ og døde i Jan. 1785 i Laage, Vennebjerg, Hjørring, i en alder af 3 år.

vi. Christen Sørensen [3920] blev født i 1784 i Laage, Vennebjerg, Hjørring og blev døbt den 8 Feb. 1784 i Vennebjerg Kirke, Hjørring.^¹²⁶⁶

vii. Else Sørensdatter [3921] blev født i 1786 i Laage, Vennebjerg, Hjørring, blev døbt den 1 Jan. 1786 i Vennebjerg Kirke, Hjørring,^¹²⁶⁷ og døde i Maj 1788 i Laage, Vennebjerg, Hjørring, i en alder af 2 år.

viii. Laurs Sørensen [3922] blev født i 1788 i Laage, Vennebjerg, Hjørring og blev døbt den 27 Apr. 1788 i Vennebjerg Kirke, Hjørring.^¹²⁶⁸

ix. Andreas Sørensen [3923] blev født i 1790 i Laage, Vennebjerg, Hjørring og blev døbt den 24 Mar. 1790 i Vennebjerg Kirke, Hjørring.^¹²⁶⁹

x. Johannes Sørensen [3924] blev født i 1790 i Laage, Vennebjerg, Hjørring og blev døbt den 24 Mar. 1790 i Vennebjerg Kirke, Hjørring.^¹²⁷⁰

xii. Peder Christian Sørensen [3925] blev født den 12 Sep. 1794 i Maarup, Hjørring,^¹²⁷¹ blev døbt den 14 Sep. 1794 i Maarup Kirke, Hjørring, og døde den 8 Nov. 1797 i Maarup, Hjørring,^¹²⁷² i en alder af 3 år.

xiii. Else Sørensdatter [3926] blev født den 20 Jul. 1796 i Maarup, Hjørring,^¹²⁷³ blev døbt den 22 Jul. 1796 i Maarup Kirke, Hjørring, og døde den 22 Dec. 1878 i Maarup, Hjørring,^¹²⁷⁴ i en alder af 82 år.

Søren blev derefter gift med Mette Nielsdatter [3927] efter 1802. Mette er født i 1755 og døde den 22 Nov. 1842 i Maarup, Hjørring,^¹²⁷⁵ i en alder af 87 år.

Begravelsesnotater: Enke efter forhen afdøde Smed Huusmand Søren Sørensen af Lønstrup, Maarup Sogn. 86 Aar.

1. Mette boede hos Søren Sørensen [3913] i 1834 i Lønstrup by, Mårup, Hjørring. ¹²⁵⁶

Dåbsnotater: Faddere: Peder Thomæsøn, Oluf Hansen, Jens Pedersen. Johanne Andersdatt: Maren Lauritzdatt:

Begravelsesnotater: Præsten skriver i kirkebogen: "1802 den 13 oktober døde Søren Smeds hustru Helle Sørensdatter alder 48 aar og 10 maaneder. Begravet den 17 oktober"

1. Helle boede hos Smed og Huusmand Søren Sørensen [3909] i 1787 i Laage, Vennebjerg, Hjørring. ¹²⁵⁵

2. Hun boede hos Smed og Huusmand Søren Sørensen [3909] i 1801 i Lønstrup by, Mårup, Hjørring. ⁸⁹⁵

1. Han boede i 1787 i Sønder Harridslev, Hjørring. ⁹⁰⁸ Bonde og huusmand.

Parnotater: Dend 8 July trolovede Christen Laursen og Karen Pedersdatter. Forloverne Niels Mølbak og Søren Mølbak. Viede d 23 Octob.

i. Maren Christensdatter [7556] blev født i 1775 i Sønder Harridslev, Hjørring^¹²⁷⁷ og blev døbt den 15 Jan. 1775 i Harridslev Kirke, Hjørring.

ii. Anne Christensdatter [7557] blev født i 1778 i Sønder Harridslev, Hjørring,^¹²⁷⁸ blev døbt den 15 Nov. 1778 i Harridslev Kirke, Hjørring, og døde den 10 Okt. 1861 i Harridslev, Hjørring,^¹²⁷⁹ i en alder af 83 år.

59 iii. Kirsten Christensdatter [3899] (født i 1781 i Sønder Harridslev, Hjørring - døde den 26 Dec. 1861 i Lønstrup Klitmark, Maarup, Hjørring)

iv. Johane Christensdatter [7558] blev født i 1784 i Sønder Harridslev, Hjørring,^¹²⁸⁰ blev døbt den 27 Jun. 1784 i Harridslev Kirke, Hjørring, og døde i 1787 i Sønder Harridslev, Hjørring,^¹²⁸¹ i en alder af 3 år.

v. Jens Christensen [7559] blev født den 24 Jun. 1787 i Sønder Harridslev, Hjørring^¹²⁸² og blev døbt den 1 Jul. 1787 i Harridslev Kirke, Hjørring.

vi. Laurs Christensen [7560] blev født i 1790 i Sønder Harridslev, Hjørring,^¹²⁸³ blev døbt den 6 Jun. 1790 i Harridslev Kirke, Hjørring, og døde i 1790 i Sønder Harridslev, Hjørring.^¹²⁸⁴

1. Karen boede hos Christen Laursen [7554] i 1787 i Sønder Harridslev, Hjørring. ⁹⁰⁸

2. Hun boede i 1801 i Sønder Harridslev, Hjørring. ⁹⁰⁹ Har huus uden jord.

Karen blev gift med Christen Laursen [7554] den 23 Okt. 1774 i Harridslev Kirke, Hjørring.¹²⁷⁶ Christen er født i 1747 og døde før 1801.

Dåbsnotater: Båret til dåben af Kirsten Christensdatter, og faddere var Michel Christensen, Jørgen Laursen, Peder Madsen og Niels Thomsen.

Festo S: Steph: (26. december, red.) var Jørgen Christensøns og Karen Thomsdaatters Barn til Daaben, kaldet Thomas. Kirsten Christensdaatter bar Barnet. Faddere vare Michel Christensøn, Jørgen Laursøn, Peder Madsøn, Niels Thomsøn.

Dødsnotater: Antagelig død mellem 1798 og 1814, da kirkebogen mangler for denne årrække. Før 1801 da han ikke er med i folketællingen 1801.

1. Panteobligation med pant i Stoergaard, 30 Sep. 1776, Nørre Tornby, Tornby, Hjørring. ¹²⁸⁶ Thomas Jørgensen låner 350 Rd af sin svigerfader Niels Thomsen mod pant i Stoergaard, hvor han bor og åbenbart driver for svigerfaderen Niels Thomsen, som ejer en halvpart af Stoergaard. Denne halvpart pålægges betingelser, så det i realiteten er Thomas Jørgensens ejendom, selvom der ikke er et egentligt skøde. Stoergaard var tidligere fæstegaard under Aalborg Hospital, som stadig har interesse i gaarde. De nævnes i pantet.

2. Ejendommen Stoergaard i Nørre Tornby, Tornby, Hjørring den 3 Feb. 1783. ¹²⁸⁷ Thomas Jørgensen får skøde på halvparten af Stoergaard matr. 27a i Nørre Tornby(1 Tdr, 4 Skp, 3 Fjdk) fra sin svigerfar Niels Thomsen for 250 Rigsdaler. Thomas Jørgensen sælger umiddelbart efter sin halvpart til Laurs Christensen, som i forvejen ejer den anden halvpart for 350 Rigsdaler. Denne opretter samtidig en panteobligation på 200 Rigsdaler med långiver Lars Jensen i Nørre Tornby og endnu en panteobligation på 200 Rigsdaler med långiver Michel Ollesen i Horne.

3. Ejendommen Gaarden i Nørre Tornby, Tornby, Hjørring den 10 Nov. 1783. ¹²⁸⁸ ^,1289 Thomas Jørgensen køber Gaarden, matr. 8? mm. i Nørre Tornby (2 Tdr, 2 Skp, 2 Fjdk) af Thomas Thommasen for 300 Rigsdaler. Han opretter samtidig en panteobligation på 150 Rigsdaler med långiver Baltzer Nielsen i Kiul i Asdahl.

4. Han boede i 1787 i Nørre Tornby, Tornby, Hjørring. ⁹¹⁴ Husbonde, bonde og gaardbeboer.

Anno 1783 den 10de November blev paa Horns Wenneberg Herreders Ting læst følgende Skiøde og Pant Obligation.-
Jeg underskrevne Thomas Tommasen, hidindtil boende i Gaarden i Nørre Tornbye, tilstaar og herved vitterlig giør: at have solgt og afhændet, ligesom ieg hermed skiøder sælger og afhænder fra mig og mine Arvinger til Thomas Jørgensen i bemelte Tornbye og hans Arvinger forbemelte min eyende og paa boende Gaard Gaarden kaldet, beliggende i Wensyssel Horns Herred, Nørre Tornbye og Tornbye Sogn, paa de vilkaar, som der imellem os om dette Kiøb oprettede Contract af 17 Juli 1782, vi formelder. Hvilket Sted der er ansadt i nye Matricul for Hartkorn 2 Tdr. 2 Skp. 2 F med paastaaende Bygninger, Agger og Eng, Jord og Ejendom, Tørve-gryft og Lyngsted, Fiskevand, Rundrift og Gedsning, samt alt hvad af anni?ets til dette Sted ligger og lagt haver eller til samme med rette bør henhøre, inden og uden ? - Skude, intet i nogen maade undtagen, herefter til og endelig hans Eiendom skal tilhøre, forbemelte Thomas Jørgensen og hans Arvinger. Saa har ieg og Arvinger ingen ydermere Lod, Dere, Ret, eller Rettighed haver eller skal have i maarbemelte Sted og dets tilhørende tilliggende. ? samme skal ydes og blive tilbemelte Thomas Jørgensen og Arvinger tilhørende for fremtiden, som et u-ryggeligt og et u-igenkaldeligt kiøbt Kiøb, saasom bemelte Thomas Jørgensen mig for samme Sted haver efter bemelte oprettede Kiøbe-Contract, Betalt mig Summa 300. Skriver Tre Hundrede Rigsdaler.- Og skulle mod formodning dette Steds ?er noget af dets Rette tilliggende Eiendom rett eller Rettighed, formedelst min Sund- Hermed, med Lov og Dom blive Thomas Jørgensen eller Arvinger fravunden da skal ieg og mine Arvinger være forbunden at erstaatte Thomas Jørgensen og Arvinger saadan Tab og Skiøde egenhændig underskreven og med nødvendige Signete hostrykt, samt formaaet telddle og at ?telvise Hr: Bye og Herredsfoged Brychmann Fuldmægtig Jens Lund og Kiøbmand S. Jens Ejersted, begge af Hiørring, med mig til at retterligs at underskriver og Forseigle.- Hiørring den 8de November 1783.- Thomas Thomsen.- Til Vitterlighed efter begiæring underskriver og forseigler J. Lund S. Ejersted

Parnotater: Trolovet 12 jul 1763. Forlovere Jørgen Frandtsen fra Tornby og Christen Jensen i Østergaard, Skallerup.

i. Jens Thomsen [5265] blev født i 1764 i Klitten, Skallerup, Hjørring og blev døbt den 8 Jun. 1764 i Skallerup Kirke, Hjørring.^¹²⁹²

iii. Karen Thomasdatter [5266] blev født i 1769 i Tornby, Hjørring og blev døbt den 28 Maj 1769 i Tornby Kirke, Hjørring.

iv. Thomas Thomsen [5267] blev født i 1771 i Tornby, Hjørring, blev døbt den 22 Sep. 1771 i Tornby Kirke, Hjørring,^¹²⁹³ og døde i 1780 i Tornby, Hjørring, i en alder af 9 år.

v. Else Thomasdatter [5268] blev født i 1774 i Tornby, Hjørring og blev døbt den 15 Maj 1774 i Tornby Kirke, Hjørring.^¹²⁹⁴

vi. Maren Thomasdatter [5269] blev født i 1776 i Tornby, Hjørring og blev døbt den 1 Sep. 1776 i Tornby Kirke, Hjørring.^¹²⁹⁵

vii. Ingeborg Thomasdatter [5270] blev født i 1779 i Tornby, Hjørring, blev døbt den 25 Apr. 1779 i Tornby Kirke, Hjørring,^¹²⁹⁶ og døde i 1780 i Tornby, Hjørring, i en alder af 1 år.

viii. Ingeborg Thomasdatter [5271] blev født i 1781 i Tornby, Hjørring, blev døbt den 24 Jun. 1781 i Tornby Kirke, Hjørring,^¹²⁹⁷ og døde i 1784 i Tornby, Hjørring, i en alder af 3 år.

121. Kirsten Jensdatter [65], datter af Gaardfæster Jens Pedersen [5263] og Else Jensdatter [5264], blev født i 1737 i Klitten, Skallerup, Hjørring, blev døbt den 22 Sep. 1737 i Skallerup Kirke, Hjørring,^¹²⁹¹ og døde i 1801-1814 i Tornby, Hjørring, i en alder af 64 år.

Dødsnotater: Hun er med i folketællingen 1801, men findes ikke i kirkebogen fra 1814 (mangler fra 1798 til 1814).

1. Hun blev nævnt ved skiftebehandlingen for Gaardfæster Jens Pedersen [5263] den 5 Mar. 1748 I Tornby, Hjørring på Kiærsgard. ¹²⁹⁸

2. Hun blev nævnt ved skiftebehandlingen for Else Jensdatter [5264] den 23 Mar. 1774 I Tornby, Hjørring på Kiærsgaard. ¹²⁹⁹

3. Kirsten boede hos Gårdmand Thomas Jørgensen [64] i 1787 i Nørre Tornby, Tornby, Hjørring. ⁹¹⁴

Dødsnotater: Døde efter 14 oktober 1799 da han sælger halvpart af Krage til sin svigersøn og går på aftægt. Døde før 1801 da han ikke er med i folketællingen for 1801. Kirkebogen mangler fra 1798 - 1814.

1. Ejendommen Krage i Tornby, Hjørring den 30 Apr. 1771. ¹³⁰¹ Fæstekontrakt med Asdal Gods for Jens Iversen og Jens Laursen, Krage. Krages hartkorn 1 Td, 7 Skp, 2 Fdk, 2 Alb. Underskrevet af forvalteren på Asdal Gods A. Follerup.

2. Han boede i 1787 i Nr. Tornby, Tornby, Hjørring. ⁹²⁶ Husbonde, bonde, gaardbeboer og fisker.

3. Ejendommen Krage i Nørre Tornby, Tornby, Hjørring den 6 Jun. 1798. ¹³⁰² Jens Larsen Munch køber sin fæstegård Krage (7 Skp, 3 Fdk, 1 Alb) af Godsejer Hillerup Asdal Gods for 350 Rd.

4. Han solgte Krage til Gårdmand Jørgen Thomsen [62] 14 Okt. 1799 Tornby, Hjørring. ⁹¹⁵

5. Information om Maren Jensdatter Munck [63]s ejendom 15 Dec. 1828 Krage, Tornby, Hjørring. ⁹¹⁷

6. Jens var vidne i panteobligation for Iver Jensen [8359] 15 Dec. 1828 Krage, Tornby, Hjørring. ⁴⁸⁴

Fra P. Christensens beretning.
Den 20. Oktober 1790 strandede paa Nørlev Strand, Skallerup Sogn, Galeasen „Die gute Erwartung. Skibet, der var ladet med Hvede og førtes af Kaptain Michael Schmidt af Stettin, var paa Rejse fra Hjemstedet til London. Denne paa disse Egne ret almindelige Tildragelse fik et saare trist Efterspil, da den blev Aarsag til, at mange af Tornby og Horne Sognemænd for en Tid maatte vandre i Viborg Tugthus, dømt for Hvedetyverier fra nævnte Skib. Endnu levende Folk kan, snart halvandet Hundrede Aar efter, gengive overleverede Beretninger om denne sørgelige Begivenhed, der gennem lange Tider selvsagt var et dagligt Samtaleemne paa Egnen, og som over en halv Snes Aar satte Sindene i den største Bekymring og Spænding. For man maa nemlig huske paa, at Sagen ikke drejer sig om Forbrydere i egentlig Forstand, om end deres Handlemaade var i Strid med Lov og Ret - de tiltalte Personer havde saaledes aldrig før været anklaget eller straffet for noget - men om almindelige jævne Bønder, som næsten ved et Tilfælde ramtes af Lovens haarde Haand, og det fordi de har udført en Handling, som de og deres Forfædre saa ofte før har gjort sig skyldige i uden i nogen Maade at have paadraget sig Tiltale ovenfra.
Denne omfattende Sag, der paadømtes ved en Kommissionsdomstol og senere direkte indankedes for Højesteret, findes delvis refereret i en Dokumentpakke paa op i mod 2000 tætskrevne Foliosider.
Af Forhørene fremgaar, at det er Tornbyerne, der først er paa Spil, idet enkelte allerede er ved Skibet et Par Dage efter Strandingen for at bjerge Hvede. Rygtet herom forplanter sig som en Løbeild ud over Sognet og videre til Horne og Asdal og drager flere og flere med i Ulykken.
Blandt de mange (69) dømte er følgende:
29. Jens Laursen Munch, Gaardm. i Krage, f. i Horne c. 1727, dømt til 2 Aar, men er sikkert død, før Afsoningen kunde finde Sted.
53. Thomas Jørgensen, Selvejergdm. i Nr. Tornby, f. 1730, frikendt.
120. Jørgen Thomsen , f. c. 1766, Tjenestek. hos Faderen Thomas Jørgensen, Nr. Tornby, dømt til 2 Aar, inds.1. Maj 1802, løst 1. Maj 1804. Senere Gdm. i Tornby.
Niels Jensen Munch Krage, blev frikendt af Kommissionen.
Den 1. Maj 1802 aabnedes Tugthusets Porte for det første Hold, ialt 20 Personer, 13 fra Tornby og 7 fra Horne. Den 28. April afgik de fra Hjøring og ankom til Bestemmelsesstedet Trediedagen.

Jens Laren Munch køber sin fæstegård af Godsejer Hillerup Asdal Gods. I købskontrakten kaldes gården Kragen eller Krogen og ikke Krage. Imidlertid stemmer købsdatoen for skødet med senere reference til skødet, hvor Jens Larsen Munch sæger Krage til sin svigersøn. Det vides ogå med sikkerhed at Krage var fæstegård under Asdal Gods. Endvidere stemmer gårdens opgivne hartkorn også overens med salget til svigersønnen.

Købekontrakten:
Søren Hillerup Kongelig Mayestæts Cancellie Raad, herved Giør Vitterlig: at ieg har solgt og afhændet ligesom ieg og herved sælger, st? og afhænder fra mig og mine Arvinger til Jens Munch, i overensstemmelse med den mellem os oprettede Kiøbe Contract under 16de Februarii 1798, det mig forhen tilhørende Sted, Kragen kaldet, i Tornbye Sogn, Horns Herred, som staar for Hartkorn, 7 Skp: 3 F: 1 alb: hvilken Gaard med alle dens Bygninger og al dens rette tilliggende i Mark, Ager, Eng, Kæde - og Mose, intet i nogen maade undtagen, bemeldte Jens Munch, maa nyde, bruge og erholde til E?endelig Ejendom, Og da han for samme har betalt mig den accorderede Kiøbesum med 350 Rd, skiver fire Hundrede og Halvtredsindstyve Rigsdaler, Saa kiænder ieg hermed for mig og mine Arvinger ingen ydermere Lod, Skel, Del eller Rettighed at have udi førnævnte Gaard med tilhørende, men samme, som meldt, at tilhøre Kiøberen, som en mig Lovlig afkiøbt Ejendom, hvilken ieg hermed forbinder mig og mine Arvinger efter Loven at hiemle Kiøberen.- Dets til Bekræftelse under min Haand og Segl.- Asdahl den 6de Juni 1798.- Paa S:T:H: Cancelliraad Hillerups Vegne, som befuldmægtiget.- M: Hunderup

Parnotater: Trolovet d. 30. Oktober 1760.
Forlovere Lauritz Munch og Jesper Munch.

i. Christen Jensen [5329] er født i 1763 og døde i 1767 i Tornby, Hjørring, i en alder af 4 år.

iii. Niels Jensen Munck [5262] er født i 1767 og døde den 12 Dec. 1854 i Krage, Tornby, Hjørring,^¹³⁰⁵ i en alder af 87 år.

61 iv. Maren Jensdatter Munck [63] (født i 1771 i Tornby, Hjørring - døde den 21 Jul. 1835 i Krage, Tornby, Hjørring)

v. Christen Jensen [5330] blev født i 1777 i Tornby, Hjørring, blev døbt den 14 Sep. 1777 i Tornby Kirke, Hjørring,^¹³⁰⁶ og døde i 1779 i Tornby, Hjørring, i en alder af 2 år.

Dåbsnotater: Ved hendes dåb var fadderne Peder HjuImand, Hans Jensen, Christen Sørensen, Birgitte Lauritsdatter og Johanne Andersdatter.

Dødsnotater: Hendes død er forgæves søgt fundet. Kirkebogen mangler 1799-1813.

1. Johanne boede hos Jens Larsen Munck [66] i 1787 i Nr. Tornby, Tornby, Hjørring. ⁹²⁶

2. Hun boede hos Gårdmand Jørgen Thomsen [62] i 1801 i Nørre Tornby, Tornby, Hjørring. ⁹¹⁶

Notater: Boede i Tolstrup. Formentlig Tolstrupgaard. Alle gårde i Tolstrup var fæstegårde fra Asdal Gods.

i. Terkild Nielsen [5227] blev født i 1757 i Tolstrup, Uggerby, Hjørring og blev døbt den 16 Jun. 1757 i Uggerby Kirke, Hjørring.^¹³⁰⁷

62 ii. Gårdmand Christen Nielsen [85] (født i 1759 i Tolstrup, Uggerby, Hjørring - døde den 13 Okt. 1834 i Tolstrup, Uggerby, Hjørring)

iii. Michel Nielsen [5230] blev født i 1761 i Tolstrup, Uggerby, Hjørring og blev døbt den 27 Maj 1761 i Uggerby Kirke, Hjørring.^¹³⁰⁸

iv. Inger Nielsdatter [5229] blev født i 1763 i Tolstrup, Uggerby, Hjørring og blev døbt den 24 Apr. 1763 i Uggerby Kirke, Hjørring.^¹³⁰⁹

1. Hun boede i 1787 i Tolstrup, Uggerby, Hjørring. ⁹³² Enke efter 1. ægteskab, gaardbeboerske.

2. Maren boede hos Gårdmand Christen Nielsen [85] i 1801 i Tolstrup, Uggerby, Hjørring. ⁹³⁴

126. Fæstegårdmand Michel Terkelsen [88], søn af Terkel Michelsen [90] og Else Olufsdatter [91], blev født i 1722 i Tolstrup, Uggerby, Hjørring, blev døbt den 25 Feb. 1722 i Uggerby Kirke, Hjørring,^¹³¹⁰ og døde i 1791 i Østergaard, Tolstrup, Uggerby, Hjørring, i en alder af 69 år.

Dåbsnotater: Faddere var Niels Clemensen, Niels Sørensen, Laurits Michelsen, Maren Christensdatter og Maren Thomasdatter.

Begravelsesnotater: d. 18 Marts blev begraven Michel Terkeldsen gl Østergaard i Tolstrup gl 70 Aar

Notater: Fæstegårdmand i Tolstrup Østergård i Uggerby Sogn. Alle gårde i Tolstrup var fæstegårde under Asdal Gods.

1. Han boede i 1787 i Tolstrup, Uggerby, Hjørring. ⁹⁴⁸ Husbonde bonde, gaardbeboer.

2. Der blev foretaget skifte efter ham hos Asdal Gods den 9 Apr. 1791 I Hjørring. ⁹⁴⁹
09.04.1791
Michel Therkildsen, Gaardmand Fol. 15b
Birgitte Sørensdatter

Arvinger:
Enken
Børn:
Therkild Michelsen, 10 år
Søren Michelsen, 6 år
Anne Michelsdatter, g.m. Gaardmand Christen Nielsen i Tolstrup
Karen Michelsdatter, 22 år
Bodil Michelsdatter, 15 år
Else Michelsdatter, 19 år, Tiener Lars Grøn efter Aaen i Uggerby

Skf: Niels Rønne Kiølby
Vm: Jens Chrestensen af Tolstrup by Jens Pedersen af Tolstrup by
Lv: Niels Nielsen Vestergaard, Gaardmand i Tolstrup by
Fm: Christen Jensen fra Rougtved, Asdal gods.

Efter Michel Terkelsens Død blev der afholdt følgende skifte, der er indført i Asdal Gods' skifteprotokol 1706-1799, Fol. 15, og lyder således:

Anno 1791 den 9de Aprilii som rætte 30te Dag efter ved Døden afgangne Asdahls Fæste Bonde, gaardmand Michel Terkildsen af Tolstrup Bye i Uggerbye Sogn, var paa det høy grevelige Heerskab Skifte Forvalterens Vegne indfundet sig udi Stervbogaarden i bemelte Tolstrup hos benævnte afdøde Hans Enke Birgithe Sørensdatter Forvalter Roedsted fra Asdahl med tiltagne 2de Registrerings, Wuurderings og vitterligheds Vidner, gaardmændene Jens Christensen og Jens Pedersen, begge af sidstnævnte Tolstrup Bye, for over hvad den Salig afdøde kand have efterladt sig at foretage en lovlig Registrerings og Wurderings Forretning til Viidere paa følgende Lovmedholdig Arvelig Skifte og Deeling mellem Enken, fornævnte Birgithe Sørensdatter paa den eene og hendes med den salig afdøde i lovlig Ægteskab sammen aulede 1 Søn Torkild Mikkelsen, gammel 10 aar, og 1 Ditto Søn Søren MicheIsen, gammeI 6 aar, begge hiemme her i Stervboen, samt 1 Datter Anne Michelsdatter, gift med gaardmand Christen Nielsen paa Asdahl gods udi oft nævnte Tolstrup Bye, 1 Ditto Datter Karen Mikkelsdatter, gl. 22 aar, 1 Ditto Datter Bodil Michelsdatter, gl. 15 aar, begge ugifte og hiemme her i Stærvboet, item endelig een ugift Datter Else Michelsdatter, gl. 19 aar, for tiiden tienende Lars Grøn, østen Aaen i oftnævnte Uggerbye Sogn paa. den anden Siide. Ved hvilken Forrætning var nærværende Enken Birgithe Sørensdatter i Egen Persohn med antagen Laugværge Niels Nielsen Vestergaard, gaardmand i oftomrørte Tolstrup Bye, og paa, de umyndige Børns Vegne som nærmeste Fød værge efter Loven og som deris Formynder Christen Jensen fra Rougtved i Asdahl Sogn samt paa sin Huustrues Anne Michelsdatters Vegne forudmelte Christen Nielsen af Tolstrup; og hvorda med formning til Vuurderings Mændenes at Taxere Boets Eyende saaleedes, som De om fornødiges det i tiiden med lovformelig Eed vil bekræfte, blev begyndt og Forrættet, som følger:

I Daglig Stuen: (Rdlr., Mk., Sk.)
1 gl. Fyhr Bord paa. aaben foed med Skuffe under (0, 1, 0)
2 Stk. gl. Fyhr Hylde fiel ( 0, 0, 4)
3 Stk. Træe Stole med Halm Sæder (0, 0, 12)
1 Jern Bielægger Kakkelovn paa Træe Foed (4, 0, 0)
1 - 2 Lispund Jern Bismer med Jern Lod (0, 1, 0)
5 Stk. Træe Sie Mælke Bøtter- (0, 0, 10)
1 lidet gl. Fyhr Skriin med laas og nøgle, samt Jern haand Greber og Ditto beslag (0, 1, 0)
1 gl. Dansk Psalmebog (0, 0, 10)
1 Naggelfast indelukket Sængested, derpaa:
1 gl. hvid Vadmels ouerdyne (0, 0, 8)
1 do. under Dyne (0, 0, 8)
2 Stk. stribed olmerdugs Hoved Puder (0, 1, 1)
1 par gl. Blaar Lærreds Lagner (0, 0, 8)

I Stoer Stuen:
1 gl. Fyhr Bord paa, aaben foed (0, 2, 0)
3 Stk. do. Bænker (0, 0, 8)
2 Stk. do. Hylde Fiel (0, 0, 6)

1 do. Skab med Jern-Hængsler (0, 2, 0)
derudi :
1 liden Jern Staal gryde med. Greebe (0, 2, 0)
1 glas Flaske (0, 0, 2)
2 pr. Hviide Porcelains Theekopper (0, 0, 6)
2 Stk. Træe Sie-Mælke Bøtter (0, 0, 4)
4 Stk. Forskiellige Porcelains Fade (0, 1, 0)
1 Sort Porcelains Spøl Skaale og Ditto Røed leer Ditto (0, 0, 4)
1 hviid do. Thee Mælkepotte (0, 0, 2)
2 Stk. do. Fade (0, 0, 8)
1 lidet Klok Viise Værk med blye lod (0, 1, 8)
8 Stk. smaa, Træe Talerkener (0, 0, 8)
1 liden Jern Pande og 1 do. Kaalkniv (0, 1, 0)
1 liden hviid leer Munk (0, 0, 6)
1 liden Mæssing Lyse Plade og 1 blik Tragt (0, 0, 6)
1 gl. Klæder børst (0, 0, 2)
1 lidet leer Kruus med Tinlaag (0, 0, 12)
1 gl. Jern Fyr Fad (0, 0, 4)
1 liden Meel Kubbe (0, 0, 1)
1 gammel Dags Eege Skab (0, 4, 0)
1 Jern Kar Foed (0, 0, 8)

Paa et indmuuret Sængested:
1 Sort og hviidstribed. olmerdugs overdyne (0, 1, 8)
1 Hviid Vadmels under Dyne (0, 1, 0)
1 Sort og hviidstribed og 1 Rød og hvid stribed olmerdugs Hoved Puder (0, 1, 0)
1 pr. gl. blaarlærreds Lagner (0, 0, 12)

I Vester Stuen:
1 gl. Fiirhantet Fyhr Kiste med lærreds Overtræk (0, 3, 0)

1 liden Fyr Kiste med laas og Nøgel samt Jern Greebe og Do, beslag (0, 4, 0)
der udi:
1 blaa Vadmels Kiole med Kameel-Haars Knapper og Rød Vadmels Bræt (2, 0, 0)
1 do. ældre med blaa hverkens Dræt (Foer) (1, 0, 8)
1 do. do. med do. (0, 5, 0)
1 blaa Vadmels Vest med Cameelgarns Knapper og Rød Vadmels Dræt (1, 2, 0)
1 Hviid Vadmels Trøye med Metall Knapper (0, 4, 0)
1 Røed grøn og hviid stribed Tr'øye med Cameel garns Knapper og hviid lærreds Dræt (0, 4, 0)
1 do. Brøstdug med, do. do, (0, 2, 0)
2 pr. blaae Vadmels bugser (0, 4, 0)
1 pr. hviide Vadmels do. (0, 1, 0)
1 gl. Skind Trøye med Metal Knapper og hviid Vadmels Dræt (0, 1, 0)
2 Stk. gl. Stribed Brøstduger med Metall Knapper (0, 1, 0)
1 gl. grøn og et hviid Hatteslag (0, 1, 0)
1 Braaged ulden Hue (0, 1, 0)
1 pr. Blaa uld Strømper og 2 pr. graae do. (0, 1, 8)
1 Sort fildt Hat (0, 0, 12)
1 pr. gl. Fit læder Støvler og 1 pr. do. Skoe (0, 4, 0)
6 Stk. Blaae lærreds Skiorter (1, 4, 0)
2 Stk. Hørlærreds do. (1, 2, 0)
1 gl. Silke Hals Tørklæde og 1 Tavled Bomulds ditto (0, 2, 0)

1 lidet Blaa. og Røed Mahlet Fyr Hænge Skab med laag og Nøgle (0, 2, 0)
der udi:
4 Stk. Metall Knapper (0, 0, 2)
4 Stk. glas Flasker (0, 0, 6)
1 gl. Træe Skaale og do. liden Skuffe (0, 0, 3)
1 gl. Træe Stoel bagslaget med gl. læder over trukken (0, 0, 6)

2 Stk. halve Stange Sænge Stæder med gl. Hverkens Gardiner (0, 2, 0)
derpaa:
1 gl. Blaa og hvid Tavled Sænge Klæde af Ulden (0, 0, 8)
1 gl. olmerdugs Over Dyne med blaae og hvid Tavled lærreds betræk (0, 4, 0)
1 sort og hviid Stribed olmerdugs under Dyne (0, 4, 0)
1 grøn Rød og hviid Stribed olmerdugs Hoved Pude med hviid lærreds betræk og flere lign. Dyner- og Puder (0, 2, 0)
1 blaa Vadmels Reyse Kappe og 2de do. Pude Hønder (0, 4, 0)
1 Pyrramide (0, 0, 4)
2 Stk. Øllglas og 1 Viinglas med Tin foed (0, 0, 12)
4 Stk. Forskiellige smaae Glass Flasker (0, 0, 4)
3 Stk. Tin Tallerkener og 4 Stk. hviide Porcelains ditto (0, 4, 0)
1 pr. smaa Vægt Skaaler med blye loder (0, 0, 8)

I et lidet Kammer ved Vester Stuen:
1 liden Eege Øll Anker (0, 0, 12)
1 Eege Salt Kar (0, 0, 12)
1 Fyhr Smør Bøtte (0, 0 , 4)
3 Stk. Eege Fierdinger (0, 0, 6)
1 gl. Fyhr ballie (0, 0, 2)
1 gl. Træe og Glasløgte (0, 0, 2)
2 Stk. leer Munke (0, 0, 8)

Paa. Loftet:
1 gl. fyhr- Dægne Trug (0, 1, 0)
3 Stk. smaa Ost Hækker eller Hylder (0, 0, 6)

I et lidet Kamer ved Store Stuen:
1 gl. Sængested med Sængeklæder (0, 0, 4)

I et do. lidet Kammer:
1 Eege Øll Tønde med 6 Stk. smaae Jern giorder (0, 2, 0)
1 do. mindre (0, 0, 12)
1 gl. Træe Bøtte og l do. Fierding samt 3 Stk. Sie Mælke Bøtter (0, 0, 12)
1 liden Fyhr Kierne med Stav (0, 0, 4)
1 liden Træe Kurv med Jern Grebe og 1 Træe Hækker Knop samt 1 Halm Gryn Kubbe (0, 0, 8)

I Frammerset:
1 gl. Kaaber Thee Kieddel (0, 1, 0)
1 Staal Gryde med Jern Greebe (0, 3, 0)
1 Fyhr Spand mod 2 Jern giorder og ditto Greebe (0, 0, 8)
6 Stk. Fyhr Stripper og 1 do. liden Øse (0, 1, 0)
1 Fyhr Kar med 3 Jern giorder (0, 1, 0)
1 liden Jern Rist, 1 do. Ildtang og 1 Jern Ild Pig samt 1 gl. ubrugelig Jern Pande (0, 0, 12)
2 Stk. Træe Sie Mælke Bøtter og 1 liden Jern lyse Stage (0, 0, 8)
2 Stk. Fyr Bær Kar (0, 0, 12)
1 gl. Kaabber Brygger Kieddel paa 2 fierd. Rum (2, 0, 0)
1 Jern Tree Foed (0, 0, 8)

I Bryger Huuset:
l gl. Jern gryde i grubbe (0, 2, 8)
2 gl. Stand Tønder og 1 gl. Fierding (0, 0, 12)
l gl. Vadsker Bænk (0, 0, 4)

Kreature:
1 sort Stiernet Koe, 10 aar (4, 0, 0)
l graae Hielmed do., 7 aar (6, 0, 0)
1 sort grimed do., 4 aar (5, 0, 0)
1 sort braaget do., 7 aar (6, 0, 0)
1 sort grimed do., 2 aars qvie (3, 0, 0)
1 sort Hielmed qvie Kalv (2, 0, 0)
l graae Hielmed og 1 sort Hielm Stud Kalv (2, 0, 0)
do. var tillagt Kalv (0, 3, 0)
6 Stk. Faar med Lam (6, 0, 0)
4 - do. uden Lam (2, 4, 0)
2 - aars Væddere (1, 2, 0)
1 aarings Soe med 5 Stk. 4 a', 5 Dages gamle Grise (2, 0, 0)
1 aarings Galt (1, 0, 0)

Hestene er ikke nævnt. Viidere eller mere var ingen af tilstæde værende paa Skifte Rættens tilspørgende derom Boen til beste enten af udestaaende Penge eller andet for tiiden at beregne bevist at opgive; Da det i Lahden og paa Loftet befundne Korn ikke engang ansees tilstrækkelig til Foraars-Sædens Legning og Huusholdningens bestridelse til Ind-Avlingen igien, altsaa bedrager det Registrerede og Vuurderede foran anførte Summa sig til 78 Rdlr, 0 Mk.,14 Sk.
Dernæst blev optegnet den ved Stædet værende Besætning saa og det Gaards Redskab og Inventarium, som i følge de Kongl. Anordninger formenes dertil at bør henhøre og er saaledes: Hæster, 2 graae Hopper, 16 aar, 1 sort do., 12 aar", 1 sort Hest, 12 aar, l do., 7 aar, 1 sorte bruun blædset 4 aars Hoppe, 1 sort hviid Fodet og Stiernet Hæst, 1 aar, 1 Beslagen og 2de Træe Vogne med behørig Drætte Tøy, 1 Ploug med behør, 2de Harver med Jern Tinder, 1 Slib Steen med Jern Axel, 1 Skiær Kiste med Kniv og 1 gl. ubrugelig do. Kniv, 8 Stk. Jern Forker, 1 kaste Skovl, .1 Pleyel, 2 Stk. Spader, 1 Sand og 1 Dig tørve Spade, 3 Stk. gl. Skoed Træe greebe, 1 Øxe, 1 Baand Kniv, 1 Spiger-bore med Shaft, 1 Navre, l Tælle Stoel, 2 Stk. Lyng Leer, 2 Stk. Skæfter, 1 Hul S'koffel, 1 Hammer og 1 Høvtang, 3 Stk. gl. Høeleer og 1 do. Draug, 4 Stk. Træe River, l lofts Trappe, 1 liden Stie samt 2de læsse Stænge, 2de Krog Reebe og 2de bag Reebe samt 2de For Reebe og 2de Svøb, 1 Hiul baare og endelig 1 Sæde løb og 7 Stk. Korn .Sækker item 1 Sælde og 2de Solde; Der alt i henseende til Mangel Stervboet til last eller overskud samme til Fordeel nærmere vil ankomne paa Rettens udmeldte Mænd deres Bedømmelse i følge Forordningen af 8de Juny 1787. Og som Enken med laugværge og Børnenes Formynder samt Christen Nielsen af Tolstrup paa sin Huustruus Vegne vare eenige i og fandt fornøden tilligemed Skifte Rætten at disse til Boets rigtige Ind- og udgiældsopgiørelse baade i Henseende til Bygninger og Besætningen m.v. i følge den før Citerede allernaadigste Anordning fra Rætten bør tilmeldes, saa blev Skiftet paa, saadan Grund og til sligt er foregaaed til anden bestemmende Tild, der af Skifte Rætten Vedkommende behørig skal vorde Communiceret hermed udsadt og Vedkommende Creditorers Host midlertiid forbeholden samt det saaledes i Dag passerede med samtlige Vore Hænders underskrift Stadfæsted udi Stærvboen.

Datum Anno et Loco ut; supra.
Roedsted.
Birgitte Sørensdatter, Enke.
Hendes Laugværge: Niels Nielsen.
Børnenes Formynder: C. Jensen.
Christen Nielsen. Jens Christensen. Jens Pedersen.

Anno 1791 d. 30. December blev Skiftet atter foretaget paa. Asdahls Skriver stue.

Boens Udgift anføres saaledes:

1. Fordrede Forvalter Roedsted. paa sit Høy greevelige Herskab Hosbondens Vegne:

a. For Bygningens Mangler i Følge vedhæftede Syns Forrætning passeret d. 3die Aug. sidst 24 Rdlr. 1 Mk. 0 Sk.
b. For Resterende landgilde Korn og Penge til lste May 1791 forfalden Aar 1782 Penge 1 Rdlr. og 2 Tdr. Byg efter sammes Kapi tals Taxi; pr. Td.2 Rdlr.2 Mh.2 Sk (4, 4, 0)
1783 da. 1 Rdlr. og 2 Tdr. do. a 2Rdlr.3Mk.0Sk. (5, 0, 0)
1784 do. 1 Rdlr. og 2 Tdr. do. a 2 Rdlr. 1 Mk. 0 Sk. 4 Rdlr. 2 Mk. o Sk. og saa. fremdeles for Aarene 1785 til 1790 incl., ialt er 7 Rdlr. og 18 Tdr. (41, 4, 0)
ialt Kornet paa, Penge beregnet (48 , 0, 0)

Ialt 72 Rdlr. 5 Mk. 0 Sk.

Hvilken Fordring staar 72 Rdlr. 5 Mk. 0 Sk. Roedsted Ærbødigst var begiærende. Stædets almindelige Dommer, som i saa henseende var Requireret at give møde, ville tilkiende det Høy grevelige Herskab med første Prioritets Rætt i følge de Kongl. allernaadigste Anordninger og imidlertili og meedens saadant skeede aftienede Roedsted og overlod Hannem Protocollen.
Dommeren tilkiendte det grevelige Herskab omtalte 72 Rd1r. 5 Mk. o Sh. og overlod Forva1ter Roedsted i Skiftets videre Behandling.

2. Fordrede Enken sin Salig Mands Begravelse Bekostninger godtgiordt med i mindste 6 Rdlr. som Vedkommende tilstoed Hende (6, 0, 0 )

3. Skiftets Behostninger (4, 4, 8 )

Fleere Udgivter eller Giælds Fordringer var ingen af tilstædeværende bevidst at opgive, og heller nogen mødt med noget Krav at fremføre, a1tsaa er Boens rætte
Udgivt Summa 83 Rdlr. 3 Mk. 8 Sk.

Naar nu denne Udgifts Sum 83 Rdlr. 3 Mk. 8 Sk. med foranstaaende Indtægt 78 Rdlr. 0 Mk. 14 Sk er Liquideret, sees, at intet enten for Enken eller Hendes Børn her kand blive at arve, men at derimod Udgiften Indtægten er overskydende Penge 5 Rdlr. 2 Mk. 10 Sk. - Men som nu Enken her af erfahrede, at intet Hendes Børn Arvelig kunde vorde at til deele i hvor gierne Hun end havde øndsket, saa ville Hun af blot moderlig Kærlighed til sine Faderløse og deals u-opdragne Børn i Haab af hendes omstændigheder forbedring dog aligevel have dennem skiænket og givet som en frie villig Gave om Hendes Ævne det i tiiden vil tillade at udreede Sc. hver af de 2de Sønner Torkild og Søren Michelsønner Penge 20 Rdlr., som dennem skulle udbetales ved deres 25de aars opnaaelse og hver af de 2de Døttre Karen og Bodild Michelsdøttre i paakomnende Ægteskabs tilfælde giøres og gives eet anstændig Bryllup efter deres Stand, og Vilkaar og i forhold til deres givte Søster Anne Michelsdatters allereede giordte; Og som denne sidste Datter Anne Michelsdatter allereede har faaet sit Bryllup fridt, saaledes som det nu hendes 2de Søstre enhver i sær er tilskrevet og Laurs Sørensen Grøn havde antaget sig Datteren Else Michelsdatter, saa, er det af saadan Aarsag, at disse 2de intet her vorder tillagt eller tilstaaet. - Dette Enkens Løvte kunde Skifte Forvalterens fuldmægtig iust (just) ikke undslaae sig for Skiftet at indlemme, men om noget i sin tiid skulde komme til at mangle i dets virkelige opfyldelse, da, bliver samme noget hvorfor Vedkorrmende til Enken dennem eene og allene haver at henholde uden samme i, mindste at Præjudicere enten Herskabet eller Boen i saavidt den dennem kand vedkomne mindre 3die Mand. Her næst Enken med Laugværge og øvrige Vedkommende Skiftets .Endskab var udbeedende og Hun Sc. (d.v.s.) Enken Stædet og Boen i følge sin Salig mands Fæste at maatte vorde overdraget, var udbeedende, da hun saa, som en Christ Sindet Moder ville bestræbe sig at forsørge sine smaa og u-opdragne Børn med den fornødne Klæde og Føede samt en Christsommelig under viisning i Deres Børne lærdom indtil de Brødet Selv hos fremmede kand fortiene. Skifte Retten Resolverede da. derpaa og siden ingen med noget videre under skiftet at fremføre meldte sig samme Dag at Slutte og gandske til endebringe og Boen til brug og raadighed i følge sin Sal. Mands paa, Stædet havende Fæste fra. Dato af Enken igien at overdrage; Doeg uden at Herskabet der ved, frastaaer noget af sin foran anførdte Fordring eller sit tilgodehavende.
Saaleedes med, dette Skiftes Slutning og til ende bringelse til gaaet og passeret bevidnes med samtlige vore Hænders underskrivt.
Asdahl Skriver Stue Datum ut Supra.
Roedsted.
Birgithe Sørensdatter.
Niels Nielsen. Christen Nielsen. Chr. Jonsen.
Jens Christensen . Jens Pedersen.

63 i. Anne Michelsdatter [86] (født i 1766 i Tolstrup, Uggerby, Hjørring - døde den 3 Dec. 1856 i Tolstrup, Uggerby, Hjørring)

ii. Karen Michelsdatter [5234] blev født i 1768 i Tolstrup, Uggerby, Hjørring og blev døbt den 17 Apr. 1768 i Uggerby Kirke, Hjørring.^¹³¹²

iii. Else Michelsdatter [5235] blev født i 1771 i Tolstrup, Uggerby, Hjørring og blev døbt den 20 Jan. 1771 i Uggerby Kirke, Hjørring.^¹³¹³

iv. Maren Michelsdatter [5233] blev født i 1773 i Tolstrup, Uggerby, Hjørring, blev døbt den 31 Okt. 1773 i Uggerby Kirke, Hjørring,^¹³¹⁴ og døde i 1776 i Tolstrup, Uggerby, Hjørring, i en alder af 3 år.

v. Bodil Michelsdatter [5236] blev født i 1776 i Tolstrup, Uggerby, Hjørring og blev døbt den 4 Feb. 1776 i Uggerby Kirke, Hjørring.^¹³¹⁵

vi. Terkel Michelsen [5237] blev født i 1778 i Tolstrup, Uggerby, Hjørring, blev døbt den 28 Okt. 1778 i Uggerby Kirke, Hjørring,^¹³¹⁶ og døde i 1780 i Tolstrup, Uggerby, Hjørring, i en alder af 2 år.

vii. Therchel Michelsen [5238] blev født i 1781 i Tolstrup, Uggerby, Hjørring og blev døbt den 7 Mar. 1781 i Uggerby Kirke, Hjørring.^¹³¹⁷

viii. Søren Michelsen [5239] blev født i 1784 i Tolstrup, Uggerby, Hjørring og blev døbt den 29 Aug. 1784 i Uggerby Kirke, Hjørring.^¹³¹⁸

1. Birgitte boede hos Fæstegårdmand Michel Terkelsen [88] i 1787 i Tolstrup, Uggerby, Hjørring. ⁹⁴⁸

2. Hun blev nævnt ved skiftebehandlingen for Fæstegårdmand Michel Terkelsen [88] den 9 Apr. 1791 I Hjørring hos Asdal Gods. ⁹⁴⁹

3. Hun boede i 1801 i Tolstrup, Uggerby, Hjørring. ¹³¹⁹ Husmor. Gift igen (efter Michel Terkelsens død) med Peder Mikkelsen.

8. generation

Notater: Thomas Madsen nævnes 1718 i jordebogen for Lunderup sammen med en Christen Christensen som fæster af gården Gødsvang i Tistrup Sogn. Gårdens hartkorn angives at være 5 tdr. 3 Skp. 2 fjdk. 1 alb.l, og landgildeydelsen var 2 ørtug rug, 2 ørtug byg, 1 svin, 1 læs tømmertræ, 1 fornød, 1 får og 1 gås, og efter akkord svares årligt 12 rdl. i arbejdspenge.

1. Ejendommen iflg. Jordebog for Nørholm Gods i Gødsvang, Tistrup, Ribe i 1720. ¹³²⁰ Thomas Madsen som fæster (sammen med Chr. Christensen).

2. Han blev registreret af militæret i 1734 Gødsvang, Tistrup, Ribe. ⁹⁵¹ Reserverullen for Nørholm Gods. Thomas Madsen i Gjødsvang med sin søn Mads Thomsen 21 år.

Notater: Fæstegårdmand i Uhregård, Tistrup Sogn og han levede endnu 25. jun. 1748 i Uhre, Tistrup Sogn.

Desværre er arkivalierne for dette tidsrum meget mangelfulde, og det er derfor meget lidt, man ved om Thomas Jensen og hans kone. Det er muligt at han foruden at være landmand også var snedker, idet man i Nørholm skifteprotokol 1740 i et skifte ser, at det pågældende bo var skyldig til Thomas Jensen for en ligkiste 1 rdl. 3 mk.
I den gamle vandmølle i Uhre stod i sin tid en gammel egetræskiste, hvori var udskåret årstallet 1721 Og ordene: "Aleneste Gud i Himmerig". Måske er denne kiste et produkt af Thomas Jensen.

Ved kopskattemandtallet af 1705 oplyses det, at Anders Jensen og Thomas Jensen har hver sin halve gård i fæste.

Af jordebog for Lunderup Gods, dateret 1720, fremgår det, at Anders Jensen i Uhre har afstået eller er fradød sin halvpart af gården, der er overtaget af Benned Nielsen.

Ved en skifteforretning den 15. april 1730 optræder Thomas Jensen i Uhre som værge for Kirsten Jepsdatter i Hauge, der synes at være en af hans nære slægtninge.

I fattigvæsenets protokol for Tistrup Sogn 1731 ses, at Thomas Jensen og Benned Nissen i Uhre hver skal yde 1 skp. rug, 1/2 skp. malt og 4 mark penge til de fattige. I samme protokol d. 9. november 1740 ses det, at Thomas Jensen er afløst af sønnen Bertel Thomasen, og i jordebogen for Lunderup Gods meddeles samme år, at Bertel Thomasen og Benned Nissen har fæste på hver sin halvpart af gården.

Af nogle retsakter i Nørholm Godsarkiv ses det, at Thomas Jensen endnu lever der som aftægtsmand den 28. juni 1748.

1. Ejendommen Uhregaard i Tistrup, Ribe i 1720. ¹³²¹
Af jordebog for Lunderup Gods, dateret 1720, fremgår det, at Anders Jensen i Uhre har afstået eller er fradød sin halvpart af gården (hartkorn 4 Tdr, 5 Skp), der er overtaget af Benned Nissen. Thomas Jensen har stadig sin halvpart. Gårdens ydelser er her opført under et med 1 ørtug rug, 1 ørtug byg, 1/2 td. smør, 1 svin, 1 foderokse og 1 får. Denne ydelse synes at være en slags hoveriafløsning.

2. Han blev registreret af militæret den 17 Okt. 1734 Uhregaard, Tistrup, Ribe.
I lægdsrullen for Lunderup Gods af 1734 oplyses det, at Thomas Jensen i Uhre har en søn Jens, 28 år og hjemmeværende og en søn Bertel, 20 år og hjemmeværende.

3. Ejendommen Uhregaard i Tistrup, Ribe i 1738. ¹³²² Af jordebogen fremgår at Thomas Jensen og Benned Nissen har hver en halvpart i Uhregaard. Gårdens ydelser er uændrede fra 1720.

4. Ejendommen Uhregaard i Tistrup, Ribe i 1739. ⁹⁷⁷ I jordebogen fra 1739 fremgår det at Bertel Thomsen har overtaget Thomas Jensens halvpart af Uhregård.

138. Gårdfæster Jep Olufsen [903], søn af Fæstegårdmand Oluf Lassen [912], er født i 1669 i Ansager, Ribe og døde i 1743 i Lærkeholt, Ansager, Ribe, i en alder af 74 år.

Dødsnotater: Præsten skriver i kirkebogen af Jep Olufsen var 74 år ved sin død.

Notater: Var først gårdfæster i Ansager, senere i Lærkeholt.

Ribe Hospitals jordebog nævner d. 2. september 1720 bl.a. en gård i Ansager By på hartkorn 4 tdr. 1 Skp. 2 fjdk. 1 alb., som af hospitalet er bortfæstet til Jørgen Knudsen og Jep Olufsen, der årligt skal yde: 10 ørtug rug, 10 ørtug byg, 2 lispund smør, 1 svin, 1 får, 4 daler gæsteri, skovpenge 1 mk. 14 1/3 sk., markpenge 2 mk. og 4 sk. og errits- og ægtpenge 5 mk.

I fæsteprotokollen for Ribe Hospital 1719-92, side 115 er Jep Olufsens fæstebrev sålydende:

Paa Hans Kongelige Maist. samt Riber Hospitals vegne, hafver ieg underskrefhe paa nye sted og fast uden nogen fæstis gifwlse i Anledning Kongelig Ållernaadigst udgangne fordning af 23. Januar 1719 til Jep Ollufsen i Andsager Sogn og bye, dend halve Riber Hospitals gaard ibid. af Hartkorn 2 Tdr. 3 Fjdk. 1/2 Alb., som hand paa boer, og hvor paa hand forhen har været med deelt Fæstebrev, som ved ulykkelig Ildebrand er bleven forvildet, med ald dends rette tillegelse, som der tilleger og af Arrilds tiid tilliget hafver, i hvad nafn det have Kand Og det paa følgende maade, at hand svarer hans Maist. Skatter og paabudde paa sit Sted sampt Skyld og Landgilden her til Hospitallet, intet formindsker, bortlejer eller i andre maader fravunden af gaar dens grund og Eiendom, mens af yderste formue bygge og forbedre stedet og dend forsvarlig ved ligehalde, lfem icke fäster noget videre paa an den Stafn uden sin vedkommende Øvrigheds villie, og afver alt holder sig hans Maist. Low og forordninger allerunderd. efterretlig, Alt under dette sit fæstes fortabelse og Straf, som vedbør.

Til bekræftelse under min Haand og Zignet.

Ribe Kloster d. 16. Juli Ao 1720.

C. Hansen.

Ligelydende Gienpart fæstebrev er mig overleveret hvor efter jeg Lover mig
i alle maader at rette og forholde, Testerer med egen Haand.

Jep Ollufsen.

Jep Olufsen døde som nævnt i Lærkeholt og må antagelig på et eller andet tidspunkt være flyttet dertil som fæster.

1. Han ejede ejendom den 16 Jul. 1720 I Ansager, Ribe. ¹³²³ Fæsteprotokol.fra Ribe Hospital. Hartkorn 2 Tdr, 3 Fdk, 1/2 Alb.

2. Ejendommen iflg. Jordebog, Ribe Hospital i Ansager, Ribe i 1732. ¹³²⁴ Jep Olufsen har en 1/2 ejendom sammen med Jørgen Knudsen.

i. Ole Jepsen [2533] er født cirka 1704 i Ansager, Ribe og døde i 1772 i Lærkeholt, Ansager, Ribe, i en alder omkring 68 år.

ii. Anna Jepsdatter [5068] blev født i 1711 i Ansager, Ribe og blev døbt den 18 Mar. 1711 i Ansager Kirke, Ribe.^¹³²⁵

iii. Niels Jepsen [5069] blev født i 1713 i Ansager, Ribe og blev døbt den 25 Maj 1713 i Ansager Kirke, Ribe.^¹³²⁶

69 iv. Bodil Jepsdatter [896] (født i 1715 i Ansager, Ribe - døde i 1797 i Uhregaard, Tistrup, Ribe)

Dødsnotater: Præsten skriver i kirkebogen at Elle Christensdatter var 61 år gammel ved sin død.

Begravelsesnotater: 1735 d. 10 maj. Blev Michel Jørgensen af Mølby begravet 69 år gammel.

Notater: Mølbygaard.
1694 solgte borgmester Carstensen Mølbygaard til Kr. Jørgensen fra Nørholm.
Michel Jørgensen arver efter sin bror Christen Jørgensen en del af Mølbygård (resten arves af de øvrige arvinger). I 1701 da han bliver gift med Kirsten Christensdatter oplyser han at have halvdelen af Mølbygaard i fæste. Der har åbenbart været en diskussion i 1701, da han bliver gift, om han skulle betale "Copulations Penge", idet "Consumptions og Folkeskattens Forpagter her udi Ambtet Hr. Niels Lett formente, at Michel Jørgensen var Self Proprietariur", men han kunne fremvise et fæstebrev på at han havde halvdelen af Mølbygaard i fæste fra Hr. Johannes på Jynglingsholm, som da angives at have købt Mølbygaard. Johannes er formentlig Johannes Jørgensen Hauch, som på det tidspunkt ejede godset Jullingholm i Sønder Omme. I 1706 sælger MIchel Jørgensen Mølbygaard (det hele) til handelsmand og rådmand Lars Jepsen Tarm fra Varde. Så han har i mellemtiden købt/forhandlet sig til resten af Mølbygaard af sine medarvinger, hvilket også er berettet i skødet til Lars Jepsen Tarm. Hvordan ovenstående hænger sammen med at Christen Jørgensen købte Mølbygaard i 1694, at Johannes på Jullingholm Gods angiveligt ejede Mølbygaard i 1701 og at arven efter Christen Jørgensen i 1706 angives at have været hele Mølbygaard, er uvist. Måske ligger der en forklaring gemt i at Christen Jørgensen har været ret aktiv med hensyn til investeringer. I 1694 køber han Mølbygaard, i 1696 køber han en halv gård i Yderik, Torstrup, i 1698 køber han en halv gård i Gieldrup, Varde, i 1699 udlåner han 200 Rd. til Jens Munch og også i 1699 udlåner han 50 Rd. til Sørren Pedersen. Iøvrigt, i skiftet efter Michel Jørgensen i 1735 vurderes gården at være i god tilstand uden synderlig brøstfældighed. Her tillægges han søn Jørgen Michelsen den halve Mølbygaard (4 tønder hartkorn) og Jørgen Michelsen afstår senere den anden halvdel til sin stedfader Thomas Hansen. Hvilket Jørgen Michelsen forklarer ved skiftet efter hans første kone Maren Christensdatter. I sidstnævnte skifte vurderes gården at være i mådelig tilstand og en del brøstfældig.

Nedenstående oplysninger om Michel Jørgensen kommer fra Vibeke Hammer.
Vibeke henviser til bibliotekar Erik Brejl og Karsten Madsen fra Ansager lokalhistoriske arkiv for den centrale oplysning, at han er født i Hallum i Kvong Sogn som søn af Jørgen Christensen og Maren Mikkelsdatter Barfod
Ifølge Erik Brejl er Michel født i Jørgen Christensens 2.ægteskab, og han skulle være det andet barn i dette, idet der er en ældre broder med navnet Christen. Muligvis får Michel en lillebroder, Jes.

Forskningsnotater: Kilde: Ø.Horne herred Provsteprotokol C43D-1 fol.403 Ansager kirkestolestader
1713
Lundenæs Amt. RA film M 37.235. Regnskab Ekstraskat 1710 Ansager Mølby
Lundenæs Amt. RA film M 37.246. Regnskab Folkeskat 1713 Ansager Mølby

1. Information om Christen Jørgensen [8210]s ejendom 18 Mar. 1694 Mølbygaard, Ansager, Ribe. ¹³²⁷

2. Information om Christen Jørgensen [8210]s ejendom 20 Mar. 1696 Lydumgaard, Lydum, Ribe. ¹³²⁸

3. Information om Christen Jørgensen [8210]s ejendom 1 Jul. 1698 Gieldrup, Varde, Ribe. ¹³²⁹

4. Han ejede ejendom den 10 Dec. 1706 I Mølbygaard, Ansager, Ribe. ¹³³⁰ Michel Jørgensen sælger Mølbygård (hartkorn 6 Tdr, 7 Skp, 2 Fdk, 1 Alb) til Lars Jepsen Tarm.

5. Han ejede ejendom den 12 Jan. 1720 I Mølbygaard, Ansager, Ribe. ¹³³¹ Lars Jepsen Tarm sælger Mølbygaard (hartkorn 6 Tdr, 7 Skp, 2 Fjd, 1 Alb) til Michel Jørgensen.

6. Der blev foretaget skifte efter ham den 4 Jun. 1735 I Mølbygaard, Ansager, Ribe. ⁹⁹² Skifte efter Michel Jørgensen. Han var tydeligvis velhavende. Boet opgøres til 917 Rd 1Mk 2 Sh og derfra trækkes gæld 307 Rd 5 Mk 12 Sh. Det giver til deling mellem arvingerne 614 Rd 1 Mk 6 Sh. Mølbygaard nævnes at være på hartkorn 6 Tdr 7 Skp 2 Fdk 1 Alb, Gaarden vurderes til at være i god stand og uden nogen synderlig brøstfældighed. Om hans søn Jørgen Michelsen staard der bl. a. "Og til forsikring for denne hans Capital og arfne midler tillægges hannem udi Mølbyegaard, som Eiendel 4 Tønder Hart korn med bygning og besætning ".
Skiftet fylder hele 13 sider i Skifteprotokollen.

I Viborg Landstings skøde- og pantebeg er tinglæst skødet, der er dateret d. 10. december 1706, og her ses følgende:

Michel Jørgensen sælger: og skøder Og aldeles afhender fra sig og Arvinger til erlig og velfornemme Lars Jepsen Tarm min paaboende Gaard, som jeg og mine med arvinger arvligen er tilfalden efter min salig Broder Christen Jørgensen og jeg deres Anpart af dennem deres Arv siden have mig tilforhandlet, kaldes Mølby belliggende udi Lundenes Amt, Øster Nør Herred, Ansager Sogn.

Michel Jørgensen køber imidlertid gården igen 1720 (han har formentlig haft gården i fæste i den mellemliggende periode), og det her udstedte skøde lyder, som følger:

Kjender jeg underskrevne Lars Jepsen Tarm, Raadmand og Handelsmand i Varde, at jeg med min Hustrus Vilje og Samtykke have solgt, skødet og afhændet, som jeg med dette hermed fra mig og mine Arvinger sælger og skøder til Michel Jørgensen paa Mølby hans iboende Gaard, liggende i Øster Herred, Lundenæs Amt, Ansager- Sogn, som mig tilforn har tilhørt efter Skødet. Ommelding af Dato 10. December 1706. Hvilken Gaard med al sin tilliggende Agger og Eng, Fiskevand og Fædrift, herefter skal tilhøre Michel Jørgensen. Hartkorn er 6 Tdr. 7 Skp. 2 Fjdk. 1 Alb. Ansat aarligen at skylde Rug 1 Ørte og 1 1/2 Skp., Byg 1 Ørte, Smør 1 Fjdk., 1 Faar og i Gæsterl 2 1/2 Rdlr. Forskrevne Gaard med al sin rette tilliggende, Herlighed og Rettighed intet undtagen i nogen Maade, som dertil af Arllds Tid har ligget og hørt have forbemeldte Michel Jørgensen og hans Arvinger skal have og nyde, bruge og beholde som et frit og fuldkommen købt Køb til evindelig Arv og Ejendom, uigenkaldelig og gøre sig saa nyttig, som de bedst ved og kan.
Og haver jeg Lars Jepsen Tarm fornævnte Gaard af Michel Jørgensen bekommen fyldest og fuldkommen Betaling i alle Maader. Saa jeg takker hannem for god Betaling og kjender jeg Lars Jensen Tarm og Arvinger efter denne Dag ingen ydermere Lod eller Ret at have udi denne Gaard, men den for hver Mands Paatale fri of frelse og hjemle forpligter jeg Lars Jepsen Tarm og betaler til Michel Jørgensen eller Arvinger, dersom noget af Gaardens tilliggende ved Lov og Dom bliver fravundet inden 6 Ugers Dag med lige saa godt og velbeliggende Gods Og forpligter jeg Lars Jepsen Tarm og mine Arvinger at holde Michel Jørgensen skadesløs i alle Maader.

Varde, d. 12. Januar 1720.

L.J . Tarm.

Den 4. juni 1735 påbegyndtes skifte efter Michel Jørgensen, og heri ses følgende:

Tilstede var Enken, Karen Povlsdatter med Lavværge, Sr. Søren Stem til Viumgaard samt den salig Mands Børn, nemlig Mads Jepsen i Krarup paa sin Hustru Maren Michelsdatters Vegne, Jens Pedersen i Skjoldborg for sin Hustru Bodil Michelsdatter, Henrik Jensen af Galthoved for sin Hustru Karen Michelsdatter, hvilke tre Døttre var avlet med den salig Mands lste Hustru. Børnene i II Ægteskab med Enken: Jørgen Michelsen, 10 Aar, for ham mødte Rasmus Jensen, Olling, for hans Tarv at beopagte. Rasmus Jensen var i Ægteskab med hans hel Søster Kirsten Michelsdatter, født 1713.

Boet var: I Storstuen: 1 ege Kiste med 5 Jern omkring og Laas, heri befandtes Enkens Gangklæder. 1 lang Fyrbord med aaben Fod, 1 broget Bække hertil, 2 Fyr Bænke, 2 Læder Stole, 1 Træ Stol, 4 flamske Stolehynder, 1 Bænke Dyne, 1 stribet Borddække, 1 Par Støvler, 1 ege Sengested uden Himmel og Stolper. 2 Hørgarns Lagener, 1 brunstribet Olmerdugs Overdyne, 1 blaa og hvid Bolster Underdyne, 1 gl. bolster Dyne, 1 Pude. 1 Pude tilhører Hr. Jens Books Datter, 1 broget Sengedække, 3 Stk. gult uldent Omhæng med Kappe, 1 Sengebånd, 1 Skilderi.

Udi en anden Seng fandtes: 2 Hørgarns Lagener, 3 Puder, 1 blaa og hvid Bolster Underdyne, 1 graa Bolster Dyne, 1 gul og hvidstr. Dyne, 1 skilderi, 2 Duge. Udi Dagligstuen: 1 Eskeborg m. Fod, 1 Fyr Skammel med Ryg, 1 Fyr Bænk Kiste og heri fandtes 1 Blaagarns Lagen. 1 Stol med grønt Overtræk, 1 ege Stol, 2 Halmstole, 1 Jern Kakkelovn, 1 Vognskrin, 1 ege Hængeskab med Laas og Nøgle. 5 gamle Sølvskeer, 1 Sølv Bæger. 1 Jernbunden Skrin, som Enken forklarede, at den afdøde havde givet til den myndige Søn. 1 Jernbunden Kiste med Laas og Nøgle Og derudi fandtes en Del Brevskaber, som siden blive gennemset.

Gerners Postille, Melbys Postil, Kong Valdemars Forordninger som Jens Pedersen bød 8 Skilling for, og den blev ham overladt.

1 Messing Fyrfad, 1 Flint, 2 Stenhuse med Tin Laag, 1 Messing Fyrbækken, 5 Stenfade, 2 Malmgryder, 2 Ildklemmez', 1 Spanskrør med hvid Benknap, 1 do. uden Knap, 1 Salmebog. 1 Salmebog, som blev Enken overladt. 1 Taare Perser (gudelig Bog), Neumans Tider, Lesborg: Cumunionsbog. Den bedendes Kiæde, 2 andre gudelige Bøger, 2 Par Støvler, 2 smaa brogede Stolehynder, 1 Jernbisme, 1 Bidsel. Udi den nørre Kvist: 1 ege Kandskab, 1 ege beslagen Kiste, 1 lidet Egebord, 1 ege Skamnel. 1 hvid og sort Dyne uden Fyld, 1 graa Hølsklæde, 1 Pude, 1 graa Vadmels Dyne, 1 Hakkestol, 1 Jern Pande, 1 hvid og blaastrilbet Olmerdugsunderdyne, 2 Hølsklæder, 1 Dynevaar, 1 sort og gul Sengedækken, 2 gram Hoveddyner. 1 Messing Strygejern med Bolt, 1 Sengebaand.

Køkkenet: 1 ege Bord paa Fod, 1 gl. ege Kiste, nogle Hynder, 7 gamle Kapper, 1 Rist, 1 Kedelske, 1 Spid, 1 Dyne, 2 Hølsklæder, 1 Underdyne, 1 Pude. I et Kammer: 2 Uldsakse, 1 Flødebøtte, 1 øltønde, 1 Sæde Løb, 2 gryn Kuber.

Udi Bag Kammeret: 5 Kedler af Kobber, 2 Bimpler, 5 Bryggekar, 5 Stand Tønder, 1 Karstol, 1 Karma, Messing Bækken, 1 Træ Pibe, Kande. Udi Kjøl Stuen:
1 ege Kiste uden Laas, 1 Degnetrug m. Laag, 1 Haandkværn. Udi et lidet Kammer næst ved Dagligstuen: 2 Vognskrin uden Laas, 1 Vognskrin m. Laas, 1 Fyrskab med 2 Døre uden Laas, 1 Fyr Skrin, 1 Løjte, Spejl, 2 Messing Lysestager store og udgraverede.

5 smaa Messing Lysestager, 1 Messing Lysesaks, 1 Messing Morter med Støder, 6 Tin Fade, 14 Tin Tallerkener, 1 Tin Smørkoppe, 1 The Kande af Tin, 1 lille Tin Flaske.
I Mælkekammeret: 1 Skab, Hegle til Hør, 1 Messing Bækken, 8 Træ Tallerkener.

Besætningen: 5 Heste, 1 Plag, 2 Føl, 7 Køer, 2 Kvier, 15 Stude, 30 Faar, 14 Lam, 1 So, 1 Gris (død), 1 Galt.

1 beslagen Vogn, 4 Vogne, 2 Træ Harver og en hel Del Haand Avlsredskaber, Leer, Spader, Grebe m.m.

Desuden nævnes det, at der er en Seng med Sengeklæder ude i Tjenestekarlens Kammer. Paa Loftet var der 28 Tdr. 5 Skp. Rug, 5 Tdr. Byg, Boghvede 2 Tdr. 4 Skp. som er saaet og desuden 5 Tdr. 6 Skp. Den salig Mands Gangklæder: 1 sort Klædes Kjortel, 1 sort hjemmegjort Vest, 1 brun do. med 25 smaa sølv Knapper, 1 Læder Vest med 46 smaa Sølvknapper vurderes til 4 Rdlr. 5 Mk. 1 Læder Vest med Messing Knapper. 1 Par Skind Bukser, 1 Par sorte Bukser. 1 Kersejers Vest med Metalknapper undtagen for Ærmerne, hvor fandtes 10 Sølv Knapper. 1 rød Rashes Nattrøje med 24 Sølv Knapper. 1 lys Klædes Kjortil, 1 sort Klædes Vest. Den salig Mands Linklæder, Strømper o.l. berettede Enken at være forbrugt. 1 Klædes Kabuds med Plys under. Den salig Mands nylig afdøde Søn, Povl Michelsens Klæder nævnes og her er der bl.a. 1 ny Kallemankes Brystdug med 14 Sølvknapper. Der er i Rede Penge 28 Rigsdaler 3 Mark 11 Skilling.

Det Sted Mølbygaard tilhøere og Stervboet med Hartkorn 6 Tdr. 7 Skp. 2 Fjdk. 1 Alb. , hvilken befindes i god Stand paa Bygning med fuld Besætning. Marken er forsvarlig dyrket. De kongelige Skatter er betalt og endskønt samme Gaard efter den kongelige Forordning kan takseres til 4 Rdlr. pr. Td. Hartkorn, saa ønsker Enken til sine Børns Forbedring, at den anføres til 50 Rdlr. pr. Td. Hartkorn : ialt 547 Rdlr. 2 Mk. 6 Sk.

Desuden skylder Christen Jens i. Krarup 4 Mk. 6 Sk. til Stervboet. Boets Værdi ialt 806 Rdlr.

Man ser, at de ældste Børn kræver deres mødrene Arv efter deres Moder, Kirsten Christensdatter efter Skiftebrev af' 7. Maj 1712, som dels bestod i rede Penge og Varer. Enken erklærede, at hun skyldte Tjenestekarlen Thomas Nielsen 4 Rdlr. og til Tjenestepigen Inger Pedersdatter 6 Rdlr.

Der er saa en længere Redegørelse som ender med, at Jørgen Michelsen arver Faderens Skind Vest med de 46 Sølvknapper udi Og den røde Nattrøje med 24 Sølvknapper. Desuden faar han af Broderens Klæder: 1 brandgul Vest med 32 Sølvknapper, 1 ny Kallemankes Brystdug med 14 Sølvknapper, som han faar uden Afgang i sin mødrene Arv i sin Tid. Det er aftalt mellem Enken Og hendes Lavværge Og Fomynderen for Jørgen Michelsen, at han ikke nyder noget af Gaarden før han er fyldt 18 Aar, men Moderen skal forsyne ham med fornøden Føde og Klæder, Skolegang og Opdragelse, Hvilken Skolegang skal være saaledes, at han kan lære at skrive og regne, og som han i den Tid ikke nogen synderlig Løn kan fortjene.

Boets hele Indtægt anføres nu til 917 Rdlr. 1 Mk. 2 Sk.

Gæld og Udgifter : 502 Rdlr. 5 Mk. 12 Sk. Der er saa 614 Rdlr. 1 Mk. 6 Sk. til Hest. Heraf tager Enken Halvdelen med 307 Rdlr. 11 Sk. samt 1 Broderlod (efter Loven) : 76 Rdlr. 4 Mk. 10 5/4 Sk. Enken har gjort Akkord med sine 3 Svigersønner Mads Jensen, Jens Pedersen og Henrik Jensen, .saa de faar ialt 115 Rdlr. 1 Mk. 1/8 Sk. Jørgen Michelsen faar 1 Broderlod, som er 76" Rdlr. 4 Mk. 10 3/4 Sk. Rasmus Jensen faar paa sin Kones Vegne 38 RdIr.. 2 Mk. 5 3/8 Sk. Jørgen Michelsen faar Sikkerhed i Gaarden for sin Arv, idet han faar tillagt 4 Tdr. Hartkorn efter sin Fader.

Skiftet sluttet.

Mølbygaard, d. 5. November 1735.

Karen Povlsdatter.

Fra Ansager Sogns Historie
af Jeppe Hejbøl
Skovlund Sognearkiv 6823 Ansager

Matr. Nr. 1 : Mølbygaard.
Denne Gaard saavel som Uddegaard og Tiphedegaard har været matrikuleret sammen med Kvie By, selv om de laa adskilte fra denne ved en stor Hedestrækning, ligesom ogsaa Kvie Sø ligger imellem. Mølbygaard ligger endda Nord for Grindsted-Varde Aa, selv om den har haft en Del af sine Marker Syd for denne.

Navnet Mølbygaard eller, som den er blevet kaldt i gammel Tid, Møllebygaard, leder jo Tanken i Retning af Mølle. Der har da ogsaa i den nyere Tid umiddelbart ved Gaarden været Vandhjul, der benyttedes som Drivkraft for Kartoffelmølle og anden fabriksvirksomhed, men egentlig Mølleri har der dog næppe været drevet her.
Derimod fandtes der tidligere Spor af en Dæmning over en smal Dal med et lille Vandløb ovre Syd for Aaen. Det er muligt, at der her har været noget Mølleri, og at det er derfra Gaarden har sit Navn.

Mølbygaard har altid været Selvejergaard, og den har saaledes ikke som de fleste af Sognets andre Gaarde været under Fæste og været pligtig til at gøre Hoveriarbejde til Mølbygaard nogen Herregaard. Den har endog selv engang været optaget som Hovedgaard og haft tillagt Fæstegods.

Kong Frederik II, der ofte boede paa Koldinghus, vilde gerne skaffe sig et stort Jagtdistrikt i Nærheden, og han købte derfor flere Sædegaarde mellem Kolding og Vejle.

Blandt de Gaarde, der laa ham i Vejen, var Nygaard i Starup. Den ejedes af Iver Vind til St. Grundet. Som Betaling for Nygaard gav Kongen ifølge Skøde af 7. Juli 1578 ti Gaarde i Ansager Sogn, deriblandt Mølbygaard, med Ret til at gøre denne til Hovedgaard og lægge de andre ind under den som Fæstegaarde. Flere af dem betegnes dog som „øde" . Disse Gaarde var fra Lærkeholt, Skovlund, Lund og Kvie. Hvorledes alle disse Gaarde var kommet under Kronen, ved jeg ikke. Maaske er de skænkede til Kirken og sammen med saa meget andet Bispegods ved Reformationen overgaaet til Kronen, eller maaske har deres Ejere været med i „Grevens Fejde" og er derfor blevet fradømt deres Frihed paa Gaard og Gods.

Iver Vind, der tidligere havde faaet St. Grundet Herregaard dannet ved Opkøb af en hel By, lavede nu noget lignende her. Paa den Maade blev Gaarden skattefri imod, at han i Krigstilfælde skulde møde med een eller flere Ryttere med fuld Udrustning. Selv blev han vistnok boende paa St. Grundet. En Datter blev gift med Kristen Lange til Hesselmed. Hun fik Mølbygaard som Medgift. Deres Søn, der ligeledes hed Kristen Lange, overtog begge Gaardene. Han maa have været en stor Godssamler; thi ved hans Død 1657 sad hans Børn paa Hesselmed, Mølbygaard, Viumgaard, Dejbjerglund og Ahlergaard.

Mølbygaard tilfaldt Datteren Barbara, som blev gift med en tysk Officer Christoffer Philip Kurtsen. Han var en vidtløftig og forgældet Person. Det holdtes dog gaaende i hans Tid, men derefter gik det galt. Først maatte Enken opgive Gaardens Hovedrettigheder. Fæstegaardene har vel været solgt forinden, enten til Nørholm eller Lindbjerggaard. 1693 maatte hun for en Gæld paa 160 Rdl. afstaa selve Gaarden til Borgmester Carstensen i Ribe. Denne Borgmester Carstensen var en meget rig Mand, der ejede en Mængde Strøgods rundt om i Vestjylland.

Han havde 5 Sønner, der alle var Præster i Vestjylland, nemlig :

1. Magister Maturin Carstensen, Jerne, f 1748. Han var umaadelig rig, ejede Hennegaard med 395 Td. Hartkorn, Ølufgaard med 153 Td. H. samt Strøgods med tilsammen 328 Td. H.
2. Bagge C., Thorstrup og Horne, d 1699.
3. Christoffer C., Arrild.
4. Carsten C., Allerup, druknede 1704.
5. Hans C., Lunde-Ourrup, f 1728.

Desuden var der 3 Døtre, som alle blev Præstekoner :
1. Constance Cirich, Øse, 1749.
2. Ida Bornemann, Lønborg, 1712.
3. Kristine Nielsen-Ho, Ho-Oksby, f 1729.
(Jesper Madsen i „Fra Ribe Amt IV").

Borgmester Carstensen solgte dog Mølbygaard Aaret efter til Kr. Jørgensen fra Nørholm. En Broder lil denne, Mikkel Jørgensen, solgte 1706 Gaarden til Lars Torm fra Varde; men 1720 havde Mikkel Jørgensen igen Skøde paa Gaarden, som da kun havde 7 Td. Hartkorn. I denne Slægts Eje blev Gaarden nu i 3 Generationer indtil 1793, da en ny Mikkel Jørgensen - eller rettere hans Enke - solgte den til Jens Bertelsen af Uhre. Mikkel Jørgensen havde ellers 2 Døtre; den ene var gift med Jeppe Bertelsen paa Uddegaard, den anden med Eske Kristensen i Paabøl.

Den ny Ejer af Mølbygaard, der blev Stamfader til den nuværende Mølbyslægt, var en Søn af Bertel Thomsen og Hustru, Bodil Jeppesdatter af Uhregaard, og han var gift med Marie Kirstine Jeppesdatter af Ansager Mølle.

Jens Bertelsen og Marie Kirstine havde følgende Børn:

1. Bodil, der blev gift med Fætteren Jørgen Uhd.
2. Else, gift med Jeppe Olesen, Hejbøl.
3. Bertel, der fik Gaarden og blev gift med Karen fra Uhd.
4. Jeppe, Københoved, gift med Ellen Dahl, Københoved.
5. Th. Kristian, Østbæk, gift med Karen Jeppesd., Ansager Mølle.
6. Jens, Krarup, gift med Marie Hansen, Københoved.
7. Niels, Højlund, gift 1. Gang med Margrethe og 2den Gang med Johanne Kristine.

Jens Bertelsen døde 6. Maj 1838, 81 Aar gammel.

Bertel overtog Gaarden 1826 og blev gift med en Kusine fra Uddegaard. Han drev en betydelig Fabrikation af Høleer. Det var ogsaa Tilfældet i hans Faders Tid, men nu benyttedes Vandhjul som Drivkraft, idet han fik Aaen stemt op, og dens Vande ført ad en Kanal lige forbi Gaarden. Derved kunde Produktionen sættes op. Han nævnes som Medlem af Sognets første Sogneforstanderskab, og ligeledes var han valgt som skolepatron.

Af Børn i Ægteskabet var foruden Sønnen Jens Bertelsen 3 Døtre. Den ene var gift med Laust Hjuler i Skovlund, den anden med Kr. Lauridsen i Krongaard ; den tredie døde ugift.

Jens Bertelsen, hvis første Hustru hed Maren, en Datter af Jens Olesen, Lærkeholt, overtog først sin Kones Fødegaard, men flyttede senere hjem og overtog Mølbygaard. I hans Tid blev Fabrikken omdannet til Karte- og Spindefabrik, ligesom han forsøgte sig med Kartoffelmelsanlæg og Brændevinsbrænderi. En Del Hede blev ogsaa opdyrket. Ved Siden af var han baade Sognefoged og Sogneraadsformand. Hans anden Hustru var fra Mejis ved Varde, Søster til Købmand Povlsen Vad.

Af Børn var der Sønnerne Bertel, Martine, Povl og Jens samt 6 Døtre. En af disse var gift med Andreas Krogh, Strellev, en med Jeppe Nielsen, Aalling, to med Brødrene Bertel og Knud Knudsen, Lærkeholt, og to døde ugift.

Bertel overtog en Ejendom fra Fødegaarden. Han var ellers den første Uddeler i Skovlund Brugsforening og senere Manufakturhandler. I mange Aar var han Sogneraadsformand og senere Revisor for Kommunekassen, ligesom han endnu er Revisor for Varde-Grindsted Jernbane. Han var endvidere i mange Aar Formand for Skovlund Brugsforening og bor nu i Skovlund. Gaarden har han overladt til en Søn, en anden Søn har en Gaard paa Lunderskovegnen, en tredje Søn er Lærer, og tre Døtre er gift med Landmænd, to i Outrup og en i Billund.

Martine og Povl var gift med to Søstre til de to førnævnte Brødre Knudsen fra Lærkeholt. De er nu begge døde.

Jens overtog Fødegaarden og blev gift med en Datter af Købmand Povlsen Vad. Han nedlagde Fabrikken og har nu afstaaet Gaarden til en Søstersøn, Jens Knudsen. Selv bor han i Skovlund og er leder af Andelskassen, ligesom han i flere Aar har været et virksomt Medlem af Sogneraadet og Skolekommisionen.

Michel blev gift med Kirsten Christensdatter [907], datter af Christen Hansen [908], den 1 Maj 1701 i Ølgod Kirke, Ribe.¹³³⁴ Kirsten er født i 1677 og døde i 1711 i Mølbygaard, Ansager, Ribe, i en alder af 34 år.

Parnotater: Michel Jørgensen paa Mølby udi Antzager Sogn, og Kiersten Christensdatter, Christen Hansens datter heri Ølgod Sogn i Heibøll blefve Trolovede d 17. Marty 1701.
Copulerede udi Ølgod Kierke, d. 1 Maji 1701. 5. S. eft. Paaske,
Michel Jørgensen hafver halv parten af Mølbygaard, i fæste af Johannes paa Jynglingholm, og Johannes har kiøbt Mølbye. erværdige(?) Hr: Jens i Ansager var self(?) med Fæstemanden, og forblef til Trolovelsen, som og talte alt gott om Fæstemanden etc: Paa Brøllupsdagen d. 1 Maji 1701 fik jeg hr. Jens Mogensens skriftlige Attest at Michel Jørgensen var fri for Egteskab hos ham, Jeg bekom ogsaa samme dag beviis at Michel Jørgensen hafde fæst Mølbye half

Jeg hafver foran indført ved Michel Jørgensen af Mølbygaard, at hand hafver halften=Parten af Mølbye i fæste, oc Johannes paa Jynglingholm er Proprietariur, oc hafver Kiøbt Gaarden, oc Jord dertil. De Aarsager, hvorfor jeg dette hafver indført, er denne; fordi Consumptions og Folkeskattens forpagter her udi Ambtet Hr. Niels Lett formeente, at Michel Jørgensen har self Proprietaiur; men Michel Jørgensen hafver ladet mig see fæstebrefvis som Hand hafde var paasteden af Johannes paa Jynglingholm; hvilket Jeg ogsaa bekom Copie aff, som en Beviis at Hand er en Bonde, og en Bonde er fri for Copulations Penge

Begravelsesnotater: 1711 d. 15 feb. Blev Michel Jørgensens hustru af Mølby begravet, hendes alder var 34 år 2
måneder og 14 dage.

i. Jørgen Christian Michelsen [5159] blev født i 1711 i Mølbygaard, Ansager, Ribe, blev døbt den 8 Feb. 1711 i Ansager Kirke, Ribe,^¹³³⁵ og døde i 1711 i Mølbygaard, Ansager, Ribe.

Parnotater: Anno 1712 torsdagen 2. jun blev Michel Jørgensen paa Mølby og min datter Karen Poulsdatter copulerede.

Hvor og hvordan Michel og Karen har truffet hinanden er ikke til at vide, men da de er granfætre og kusiner og bor kun ca.10 km. fra hinanden, er det ikke utænkeligt, at de har været vidende om hinandens eksistens, især fordi det på baggrund af Michels skifte og præstens tale ved hans død, samt fadderne ved han børns dåb, kunne se ud til at Michel nok har været en meget troende person, og at han og Karen udover familieskabet, måske også har haft samme omgangkreds.

i. Kirsten Michelsdatter [5160] blev født i 1713 i Mølbygaard, Ansager, Ribe og blev døbt den 24 Sep. 1713 i Ansager Kirke, Ribe.^¹³³⁸

ii. Poul Christian Michelsen [5161] blev født i 1716 i Mølbygaard, Ansager, Ribe, blev døbt den 30 Aug. 1716 i Ansager Kirke, Ribe,^¹³³⁹ og døde i 1735 i Mølbygaard, Ansager, Ribe, i en alder af 19 år.

70 iii. Jørgen Michelsen [897] (født i 1724 i Mølbygård, Ansager, Ribe - døde i 1773 i Mølbygård, Ansager, Ribe)

Dåbsnotater: Anno 1687 Tiisdagen D. 12 April: h. 5 pomerid: blev min tredie datter født og søndagen derefter sc: deicas Jubilati i dåben kaldet Karen. Døbe=faderen var min kær? Fader Hl Andes Rasmuss Præp. ?. Faddere: Rasmus Hans Kiersing, Iver Madtzøn Skamstrup, Karen Lambertsdatter af Torstrup, Anne Roagers af Raunsø och Karen Gregersdatter af Torstrup.

Begravelsesnotater: Dom 3 Adv: hr Thomas Hansens Hustru af Sønder Urup, nafnl: Karen Poulsdatter, 85 Aar.

Notater: Nævnes i kirkebogen:
1734 d. 14 apr. Blev Rasmus Jensens datter døbt og kaldet Anna Cathrine. Faddere: Michel Jørgensens kæreste af Mølby Karen Poulsdatter svarede ved dåben, Michel Jørgensen, Michel Udde, Jørgen Lassen, Las Jørgensen, Hans Pedersen alle 3 af Ålling Maren Tonnesdatter af Udde.

1. Hun blev nævnt ved skiftebehandlingen for Kapellan Poul Madsen Buch [917] i 1723 i Øse, Ribe.

2. Hun blev nævnt ved skiftebehandlingen for Gårdejer Michel Jørgensen [905] den 4 Jun. 1735 I Mølbygaard, Ansager, Ribe. ⁹⁹²

Karen blev derefter gift med Thomas Hansen Orten [5181] den 1 Jul. 1736 i Ansager Kirke, Ribe.¹³⁴¹

Parnotater: 1736 d. 1 jul. Blev Thomas Hansen Orting og Karen Poulsdatter Buch af Mølby copulerede.

Notater: 1750 Thomas Hansen Orten

Var vist enkemand og kom fra Orten, da han blev gift 1736 med Karen Poulsdatter Buch (1687-1772), enke efter Michel Jørgensen (1666-1735), Mølbygård ved Skovlund. Hun var datter af sognepræst Poul Madsen Buch og Anne Andersdatter Spandet, Øse-Næsbjerg.

Købte Sønder Urup på auktion og modtog 18. aug. 1750 skøde.

Boede her 1766 'på sin aftægt' og havde ikke én tønde bøndergods tilbage, men må have været ejer af hovedparcellen indtil 1775.

Jørgen Michelsen (stedsøn) (1724-1773), Mølbygård
Hans Thomsen

1. Panteobligation, 27 Apr. 1748, Urupgaard, Grindsted, Ribe. ¹³⁴² Thomas Hansen låner 200 Rd til Jens Pedersen paa Urupgaard.

2. Han ejede ejendom den 18 Aug. 1750 I Urupgaard, Grindsted, Ribe. Http://ribewiki.dk/da/Urup_Hovedg%C3%A5rd,_Grindsted#1750_Thomas_Hansen_Orten_.281718-.29.

1. Iver var vidne i tingsag for Jens Iversen [5177] 30 Jan. 1747 Stoustrup, Ådum, Ringkøbing. ¹⁰⁰⁷

Iver blev gift med Karen Jensdatter [2572]. Karen er født i 1689 i Stoustrup, Ådum, Ringkøbing og døde i 1765 i Stoustrup, Ådum, Ringkøbing, i en alder af 76 år.

i. Christen Iversen [5178] blev født i 1712 i Stoustrup, Ådum, Ringkøbing og blev døbt den 31 Jul. 1712 i Ådum Kirke, Ribe.^¹³⁴³

ii. Jens Iversen [5177] blev født i 1715 i Stoustrup, Ådum, Ringkøbing, blev døbt den 31 Mar. 1715 i Ådum Kirke, Ribe,^¹³⁴⁴ og døde i 1783, i en alder af 68 år.

iii. Hans Christian Iversen [5179] blev født i 1722 i Stoustrup, Ådum, Ringkøbing, blev døbt den 3 Maj 1722 i Ådum Kirke, Ribe,^¹³⁴⁵ og døde den 20 Nov. 1787 i Rindum, Ringkøbing,^¹³⁴⁶ i en alder af 65 år.

iv. Niels Iversen [5180] blev født i 1724 i Stoustrup, Ådum, Ringkøbing og blev døbt den 27 Maj 1724 i Ådum Kirke, Ribe.^¹³⁴⁷

71 v. Karen Iversdatter [898] (født i 1727 i Stoustrup, Ådum, Ringkøbing - døde i 1808 i Mølbygård, Ansager, Ribe)

143. Karen Jensdatter [2572] er født i 1689 i Stoustrup, Ådum, Ringkøbing og døde i 1765 i Stoustrup, Ådum, Ringkøbing, i en alder af 76 år.

Notater: Fra et indlæg på Danske slægtsforskeres Forum (https://forum.slaegt.dk/index.php?topic=26564.0) Indlæg af Erik Rahbek Østergaard:

Det er spændende at Marlon Henvit, en efterkommer til Iver Christensen fra Rabek, dukker op.

Som Egon nævner, har jeg ganske meget om Rabek-efterslægterne. Det meste er fra slægtsbøger og slægtsider på internettet, men da jeg tilstræber at notere mine referencer, kan jeg som regel henvise til hvor mine oplysninger stammer fra (men desværre ikke altid).

Marlon spørger til en navn på Ivar Christensens hustru. Jeg har noteret flere navne:

Maren Andersdatter, født 1689 i Stoustrup, død 1765 i Stoustrup, men desværre ingen kilde herfor.

Det andet navn er Karen Jensdatter og stammer fra Vardesyssels aarbog 1997 side 83:
www.vardesyssel.dk/Aarbog%201997web.doc

VARDE & VESTER HORNE HERREDS
SKØDE- OG PANTEBOG-1 1742-93,
MED TILHØRENDE REGISTER

Pag. 29b-30a: Iver Christensen af Staustrup med hustru Karen Jensdatter udi i Oddum sogn.
Revers fra hans forældre og søskende (faderen er Christen Iversen Rabeck).

Men Iver Christensens moder hed også Karen Jensdatter.

Erik Brejl, der selv er efterkommer af Iver Christensen, og som har bidraget meget til slægtsforskningen, anfører imidlertid ikke Ivers hustrus navn på sin slægtsside: http://www.brejl.dk/ . Du finder også mange indlæg fra Erik på slægtsforum for Hammurum Herred: http://www.hammerum-herred.dk/news.php

Samlet må man vel sige, at der er megen tvivl om hvem Iver Christensens hustru var.

På Familien Bjørnholts hjemmeside: http://bjørnholt.net/ finder man mange efterkommere til
Iver Christensen: http://bjørnholt.net/p/7871.htm inklusiv Sønnen Jens Iversen, som Marlon
er efterkommer af, men intet om Jens Iversens efterkommere. Så det er nok en endnu ikke
efterforsket gren, som jeg heller ikke kendte til.

1. Karen var vidne i tingsag for Jens Iversen [5177] 30 Jan. 1747 Stoustrup, Ådum, Ringkøbing. ¹⁰⁰⁷

144. Sognefoged Lauge Christensen [8009], søn af Christen Pedersen [8028] og Ellen Hansdatter [8032], blev født i 1712 i Skovlund, Ansager, Ribe, blev døbt den 27 Dec. 1712 i Ansager Kirke, Ribe,^¹³⁴⁸ og døde i 1794 i Skovlund, Ansager, Ribe, i en alder af 82 år.

Dåbsnotater: 1712 d. 27 dec. Blev Christen Pedersens liden søn af Skovlund døbt og blev kaldet Lauge. Faddere: Karen Poulsdatter af Mølby, Karen Sørens i Skovlund, Kirsten Christensdatter af Stenderup, Hans Jensen af Skovlund, Søren Henrichsen af Krongård.

Begravelsesnotater: 1794 d. 1 jun. Blev Lauge Christensen af Skovlund gammel næsten 82 år begraven.

1. Han ejede ejendom i 1761 i Skovlund, Ansager, Ribe. ¹³⁴⁹ Jordebog for Nørholm Gods.
Lauge Christensen. Svankier Eng med Mølledam, 5 agre ved Skælling Høi, 2de dito kaldes Steensager i Mark, ? Gaardkrog i Hoddeschou Mark tilsammen 3 Skp 1 Fdk. Heraf indeholder førnævnte Svankier Eng som er Ringe 207-6. Mølledam maadelig Eng 138-8-2. De 5 Agre ved Schælling Høi som ere Længe i den Østenside og grændser indtil høien indeholder 326-8-2. De 2de Agre kaldes Steensagre indeholder 314-6-2. Foreskrevne agger og eng bruger Lauge Christensen i Schoulund for aarlig afgivt 1 Rd.Hvorimod hand svarer dend fulde Skat saavel deraf, som af den derunder Taæste Gaardkrog som bruges til Nørholm en overmaade god Eng, har tilforn været Bortleied for aarlig afgivt 2 Rd 2 Sch indeholder 236-4-2.

2. Han ejede ejendom i 1764 i Skovlund, Ansager, Ribe. ¹³⁵⁰ Jordebog for Nørholm Gods. Fæstegaard 3 Td 3 Fdk 2 Alb og landgilde til Nørholm 6 Rd og 4 Mk.

3. Han ejede ejendom i 1769 i Skovlund, Ansager, Ribe. ¹³⁵¹ Jordebog for Nørholm Gods. Fæstegaard 3 Td 3 Fdk 2 Alb og landgilde til Nørholm 6 Rd og 4 Mk.
.

4. Lauge boede hos Jens Laugesen [8019] i 1787 i Skovlund, Ansager, Ribe. ¹³⁵²

Parnotater: 1735 d. 9 jan. Blev Lauge Christensen Skovlund og Maren Nielsdatter Kvie copulerede.

i. Niels Laugesen [8017] blev født i 1736 i Skovlund, Ansager, Ribe, blev døbt den 15 Apr. 1736 i Ansager Kirke, Ribe,^¹³⁵⁵ og døde i 1736 i Skovlund, Ansager, Ribe.

iii. Niels Laugesen [8018] blev født i 1740 i Skovlund, Ansager, Ribe og blev døbt den 3 Aug. 1740 i Ansager Kirke, Ribe.^¹³⁵⁶

iv. Jens Laugesen [8019] blev født i 1743 i Skovlund, Ansager, Ribe og blev døbt den 1 Maj 1743 i Ansager Kirke, Ribe.^¹³⁵⁷

v. Ellen Laugesdatter [8020] blev født i 1745 i Skovlund, Ansager, Ribe og blev døbt den 24 Mar. 1745 i Ansager Kirke, Ribe.^¹³⁵⁸

vi. Karen Laugesdatter [8021] blev født i 1748 i Skovlund, Ansager, Ribe, blev døbt den 21 Jan. 1748 i Ansager Kirke, Ribe,^¹³⁵⁹ og døde i 1748 i Skovlund, Ansager, Ribe.

145. Maren Nielsdatter [8016], datter af Niels Christensen Bundgaard [8036] og NN [8037], blev født i 1709 i Kvie, Ansager, Ribe, blev døbt den 10 Nov. 1709 i Ansager Kirke, Ribe,^¹³⁵⁴ og døde i 1788 i Skovlund, Ansager, Ribe, i en alder af 79 år.

Dåbsnotater: Donimica 24 post Trinitatis bleff Niels Christensøns liden Datter aff Kvie døbt og blef kaldet Maren. Fadderne vare disse ? Johanne Ebbesdatter af Kvie, Kirsten Mortensdatter, Anna Christensdatter, Hans Hansen, Hans Mortensen alle af Kvie.

Begravelsesnotater: 1788 d. 17 aug. Blev Lauge Christensens hustru salig Maren Nielsdatter af Skovlund jordet i hendes alders 79 år.

1. Maren boede hos Jens Laugesen [8019] i 1787 i Skovlund, Ansager, Ribe. ¹³⁵²

146. Christen Laugesen [8040] er født i 1700 og døde i 1772 i Lund, Ansager, Ribe, i en alder af 72 år.

1. Han ejede ejendom i 1738 i Lund, Ansager, Ribe. ¹³⁶⁰ Christen Laugesen og Knud Nielsen i jordebog for Nørholm. Hartkorn 9 Td 4 Skp 2 Alb og Landgilde 19 Rd og 1 Mk.

2. Han ejede ejendom i 1739 i Lund, Ansager, Ribe. ¹³⁶¹ Christen Laugesen og Knud Nielsen i jordebog for Nørholm. Hartkorn 9 Td 4 Skp 2 Alb og Landgilde 19 Rd 1 Mk.

3. Han ejede ejendom i 1743 i Lund, Ansager, Ribe. ¹³⁶² Christen Laugesen i jordebog for Nørholm. 1/4 Gaard, Hartkorn 2 Td 3 Skp ? Alb og Landgilde 4 Rd 4 Mk 12 Sch. Betalt for 1740, 1741, 1742 of 1743. De 3 øvrige 1/4 af Gaarden var Peder Laursen, Niels Rasmussen og Knud Nielsen.

4. Han ejede ejendom i 1760 i Lund, Ansager, Ribe. ¹³⁶³ Christen Laugesen i jordebog for Nørholm Gods. Hartkorn 2 Td 3 Skp 1/2 Alb og Landgilde 4 Rd 4 Mk 12 Sch. Sammen med Peder Laugesen, Jens Nielsen og Søren Knudsen.

Christen blev gift med Karen Pedersdatter [8041] den 7 Apr. 1733 i Ansager Kirke, Ribe.¹³⁶⁴ Karen er født i 1718 og døde i 1758 i Lund, Ansager, Ribe, i en alder af 40 år.

Parnotater: 1733 d. 7 apr. Blev Christen Laugesen Lund og Karen Pedersdatter Gejl copulerede.

i. Lauge Christensen [8042] blev født i 1735 i Lund, Ansager, Ribe og blev døbt den 6 Feb. 1735 i Ansager Kirke, Ribe.^¹³⁶⁵

iii. Johanne Christensdatter [8045] blev født i 1745 i Lund, Ansager, Ribe og blev døbt den 28 Nov. 1745 i Ansager Kirke, Ribe.^¹³⁶⁶

iv. Maren Christensdatter [8046] blev født i 1749 i Lund, Ansager, Ribe, blev døbt den 12 Jan. 1749 i Ansager Kirke, Ribe,^¹³⁶⁷ og døde i 1749 i Lund, Ansager, Ribe.

v. Laugesen [8048] er født i 1750 i Lund, Ansager, Ribe og døde i 1750 i Lund, Ansager, Ribe.

vi. Maren Christensdatter [8047] blev født i 1752 i Lund, Ansager, Ribe og blev døbt den 22 Maj 1752 i Ansager Kirke, Ribe.^¹³⁶⁸

i. Morten Christensen [8044] blev født i 1738 og blev døbt den 11 Maj 1738 i Ansager Kirke, Ribe.^¹³⁶⁹

147. Karen Pedersdatter [8041] er født i 1718 og døde i 1758 i Lund, Ansager, Ribe, i en alder af 40 år.

Begravelsesnotater: 1758 d. 1 nov. Christen Laugesens hustru Karen Pedersdatter af Lund gammel 40 år.

Karen blev gift med Christen Laugesen [8040] den 7 Apr. 1733 i Ansager Kirke, Ribe.¹³⁶⁴ Christen er født i 1700 og døde i 1772 i Lund, Ansager, Ribe, i en alder af 72 år.

148. Jes Nielsen [8639] er født i 1722 i Hesselho, Tistrup, Ribe og døde i 1807 i Bredho, Tistrup, Ribe, i en alder af 85 år.

Notater: Gift 3 gange senest med Mette Hansdatter. Idet mindste Peder, Laust og Anna er børn af Jes Nielsen og Mette Hansdatter.

1. Han boede i 1787 i Hesselho, Tistrup, Ribe. ¹³⁷⁰ På aftægt hos sin søn Hans Jessen.

Jes blev gift med Mette Hansdatter [8645]. Mette er født i 1732 og døde i 1806 i Tistrup, Ribe, i en alder af 74 år.

149. Mette Hansdatter [8645] er født i 1732 og døde i 1806 i Tistrup, Ribe, i en alder af 74 år.

Begravelsesnotater: Begravet i Tistrup d 5te Januari 1806 Mette Hansdatter 73 Aar 11 Maaneder.

1. Mette boede hos Jes Nielsen [8639] i 1787 i Hesselho, Tistrup, Ribe. ¹³⁷⁰

Mette blev gift med Jes Nielsen [8639]. Jes er født i 1722 i Hesselho, Tistrup, Ribe og døde i 1807 i Bredho, Tistrup, Ribe, i en alder af 85 år.

1. Han ejede ejendom den 30 Okt. 1734 I Tirslund, Brørup, Ribe. ¹³⁷¹ Jens Christensen Bøedvad fra Bøedvad, Egtved sogn, Fæstebrev. 30/10 1734 på ½ gård i Tislund, Brørup sogn, som Christen Teebsen godvillig har afstået. Htk. 1-1-1½-½.

2. Han ejede ejendom den 1 Aug. 1747 I Tirslund, Brørup, Ribe. ¹³⁷² Jens Christiansen Bøgvad af Tislund, Brørup sogn, Fæstebrev 1/8 1747 på det øde gadehus i Tislund, til Brørup kirke henhørende, som i mange år ikke havde været "bygt eller beboet".

i. Cathrine Marie Jensdatter [8647] blev født i 1737 i Tirslund, Brørup, Ribe og blev døbt den 26 Maj 1737 i Brørup Kirke, Ribe.^¹³⁷³

ii. Marie Elisabeth Jensdatter [8648] blev født i 1739 i Tirslund, Brørup, Ribe og blev døbt den 10 Maj 1739 i Brørup Kirke, Ribe.^¹³⁷⁴

iv. Anne Marie Jensdatter [8649] blev født i 1745 i Tirslund, Brørup, Ribe og blev døbt den 8 Aug. 1745 i Brørup Kirke, Ribe.^¹³⁷⁵

v. Jens Jensen [8650] blev født i 1749 i Tirslund, Brørup, Ribe og blev døbt den 10 Aug. 1749 i Brørup Kirke, Ribe.^¹³⁷⁶

166. Hans Gabel [2672], søn af Christen Gabel [8657], er født i 1694 og døde i 1764 i Drostrup, Læborg, Ribe, i en alder af 70 år.

Notater: Nævnes som fadder mange gange i årene 1727-1738. Ligeledes hans hustru.
Slægtsskabet til faderen er udelukkende baseret på det usædvanlig efternavn Gabel og der er kun de to som anvender dette efternavn i kirkebogen for Læborg.

1. Fadder: 11 Mar. 1731, Læborg Kirke, Ribe. ¹³⁷⁷ Han var fadder til Claus Michelsens søn Knud.
d 11 Marti Claus Michelsens Søn af Gammelbye, Knud. Faddere: Hans Gabel, Lauridtz Knudsen, Niels Pedersen, Hans Moebergs Datter, Niels Smeds Hustrue.

i. Johan Friderich Hansen [8651] blev født i 1726 i Nyby, Læborg, Ribe og blev døbt den 1 Dec. 1726 i Læborg Kirke, Ribe.^¹³⁷⁸

ii. Anne Kirstine Hansdatter [8652] blev født i 1728 i Nyby, Læborg, Ribe og blev døbt den 14 Nov. 1728 i Læborg Kirke, Ribe.^¹³⁷⁹

iii. Christen Hansen [8653] blev født i 1730 i Nyby, Læborg, Ribe, blev døbt den 12 Dec. 1730 i Læborg Kirke, Ribe,^¹³⁸⁰ og døde i 1731 i Nyby, Læborg, Ribe, i en alder af 1 år.

iv. Mergrethe Hansdatter [8654] blev født i 1732 i Nyby, Læborg, Ribe og blev døbt den 1 Jan. 1732 i Læborg Kirke, Ribe.^¹³⁸¹

83 v. Anne Hansdatter [2666] (født i 1734 i Nyby, Læborg, Ribe - begravet den 10 Dec. 1799 i Brørup Kirkegaard, Ribe)

vi. Christen Hansen [8655] blev født i 1737 i Nyby, Læborg, Ribe, blev døbt den 27 Mar. 1737 i Læborg Kirke, Ribe,^¹³⁸² og døde i 1737 i Nyby, Læborg, Ribe.

vii. Karen Hansdatter [8656] blev født i 1739 i Nyby, Læborg, Ribe, blev døbt den 14 Jun. 1739 i Læborg Kirke, Ribe,^¹³⁸³ og døde i 1742 i Nyby, Læborg, Ribe, i en alder af 3 år.

168. Lauge Pedersen [2669] ¹⁰⁶² er født i 1669^¹⁰⁶² og døde i 1751 i Surhauge, Brørup, Ribe,^¹⁰⁶² i en alder af 82 år.

Notater: Lauge Pedersen boede i Surhave fra 1703 da han bliver gift med Inger Pedersdatter. Præsten skriver at han da var fra Gierndrup og hun fra Surhave. Han var fæstegårdmand på den del af Surhavegaard som hans søn Peder Laugesen senere overtog (se Peder Laugesen).

I 1664 matriklen er der 3 gårde i Surhave. Frands Hansen og Peder Christensens hustru (hartkorn 3 Tdr, ? Skp, ? Alb), Niels Christensen (hartkorn 3 Tdr), Niels Hansen (hartkorn 3 Tdr, 2 Skp).

Brørupgaard fæstet af Vogn Pedersen (hartkorn 4 Tdr, 1 Fdk, 1 Alb).

I 1688 matriklen er der to gårde i Surhave. Den ene ejes af sognepræst i Ribe Søren Nielsen og er fæstet af Niels Christensen og Niels Hansen (hartkorn gl. 6 Tdr, 2 Skp, ny 3 Tdr, 4 Skp, 3 Fdk). Den anden er en del af Kg. Majestæts Ryttergods og er fæstet af Peder Vogensen (hartkorn gl. 3 Tdr, 2 Skp, 2 Alb, ny 4 Tdr, 6 Skp, 2 Fdk). I 1688 matriklen ejes også Brørupgård (hartkorn gl. 4 Tdr, 1 Fdk, 1 Alb, ny 5 Tdr, 3 Skp, 2 Fdk) af Mag: Søren Nielsen i Ribe. Brørupgård er fæstet af Peder Vogensen Selgensen. Peder Vogensen og Peder Vogensen Selgensen er formentlig brødre (se nedenfor).

Sognepræst Søren Nielsen Ribe må være Søren Nielsen Seerup, Student Ribe 1671, cand.theol. 1673, 11/6 1675 kaldet til at efterfølge faderen, magister 1677, 30/11 1681 ordineret i Viborg som personlig kapellan for faderen, sognepræst ved Ribe Domkirke efter faderens død 18/3 1685, stiftsprovst 1686, kannik, jubellærer(virkede som sognepræst i 51 år)

31 december 1739 bliver den del af Surhavegaard, som var ejet af sognepræst Søren Nielsen, fæstet af Johan Sørensen Smed. På det tidspunkt ejes denne del af Sønderskov Gods, Ifølge fæstebrevet blev den overtaget af Sønderskov Gods fra Jørgen Seerup (hartkorn 3 Tdr, 4 Skp, 3 Fdk, 0 Alb). 16 juni 1759 får Hans Pedersen Taabøl fæstebrev efter at Johan Sørensen Smed har afstået fæstet. I senere matrikler (efter udskiftningen) har gården matrikel nummer 5a. Det er på denne del den gamle Surhavegaard ligger.

Ovennævnte Jørgen (Sørensen) Seerup er søn af Søren Nielsen Seerup. Der bliver foretaget skifte efter ham i Surhave, Brørup Sogn d. 30 september 1739. Bl. a. var her tilstede "2de tilsagne mænd navnlig, Poul Pedersen af Brørupgaard og Lauge Pedersen af Suurhauge".

I 1787 boede der to familier i Suurhave Gaard. Hans Pedersen med familie og Peder Laugesen (Lauge Pedersens søn) med familie. Hans Pedersen (Ladefoged) var sogneraadsformand i Brørup Sogn og han var fæstegaardmand (hartkorn 3 Td, 3 Fdk) under Sønderskov Gods. Peder Laugesen var fæstegaardmand (hartkorn 4 Td, 6 Skp, 2 Fdk) hos Justitsraad og borgmester i Ribe Fridsch. Der er her tale om Peder Madsen Fridsch (1712-1787) gift med Sofie Frausing og borgmester i Ribe til sin død. Han har (måske med mellemled) købt gården af Kgl. Maj. Ryttergods.

24 sep 1782 frikøber Peder Laugesen sin fæstegaard Suurhauge gaard for tiender.
23 jul 1787 køber Lauge Pedersen sin fars Peder Laugesens fæstegaard Suurhauge paa auction efter afdøde Justitsraad og borgmester i Ribe Fridsch.
2 dec 1791 Lauge Pedersen + hans far Peder Laugesen sælger Suurhauge til Jeppe Hansen, som var svigersøn af Peder Laugesen.
Denne del af Surhavegaard har (efter udskiftningen) i senere matrikler matrikel nummer 6a.

Lauge Pedersen er bedstefar til Lauge Laugesen, som senere køber Aagaard (udstykket fra Surhave) af Jeppe Hansen.

EAK: overvejelser vedrørende Peder Vogensen/Peder Vogensen Selgensen:
Peder Vogensen og Peder Vogensen Selgensen er formentlig brødre.
1662 til 1664 er der en sag ved Brusk Herreds ting. Den omhandler de to brødre Deres far Vogn Pedersen nævnes også. Peder Vognsen er rømt fra den krongård han har i fæste i Dons. Hans bror Peder Vognsen får på grund af navne sammenfaldet gjort arrest i 2 heste og en vogn. Sidstnævnte forklarer for retten at det ikke er ham der havde gården i Dons i fæste, men hans bror.

Fra Brusk Herreds Tingbøger 1661-1680 ved Bjarne Nørgaard-Pedersen:

13/6 1663.folio 83
** varsel til Peder Vognsen, som havde en krongård i Dons i fæste, imod vidner og dom at svare slotsfogden på KM vegne
** Søren Simonsen i Dons vidnede, at de 2 heste og vogn, som der er gjort arrest på, tilhører Peder Vognsen, som rømte fra en krongård i Dons. den avling, de ikke brugte til bæster og kvæg, havde han og hans små søskende solgt til købmanden, og de er rømt med deres gods om natten, hvorfor gården er øde. Peder Vognsen svarede, at det var ikke ham, der havde gården i fæste men hans bror Peder Vognsen
** slotsfogden satte i rette og mente, at Peder Vognsen ikke alene havde forbrudt heste og vogn, men også det gods han var rømt med, hvortil Peder Vognsen svarede, at det var hans bror Peder Vognsen, som havde gården i fæste. opsat 6 uger

25/7 1663. folio 118
** delefogden på KM vegne fordrede dom over Peder Vognsen, som havde en krongård i Dons i fæste efter opsættelse 13/6. dom 11/4 og tingsvidne 13/6 fremlægges. tingsvidne 4/7 fremlægges. Peder Vognsen Munk i Brørupgård derimod fremlagde sit svar, at han ikke har fæstet nogen gård i Dons, men har fæstet Brørupgård, og af en skrivelse af Ålborg kan det erfares, hvem den Peder Vognsen er, der har fæstet gården i Dons. tingsvidne af Malt herred 18/7 fremlægges, at de heste, som der er gjort arrest på, tilhører ham og har været brugt på Brørupgård. Vogn Pedersen i Brørupgård var hans hjemmel til hestene, som han afkøbte ham i Ålborg 8/12 1661. kundskab fremlægges hvorledes han har skikket sig, siden han kom til sognet 17/6 1662. brev fra hans bror Peder Vognsen fremlægges, at han nu sejler for hans forrige skipper, og han var nødt til at rømme fra fra den ødegård i Dons, han havde i fæste, idet slotsfogden ikke holdt sit løfte om frihed i 2 år for kongelig tynge, og han havde brugt sin formue og havde sat sig i gæld. dom: da tingsvidnerne strider mod hverandre, skal sagen for landsdommere

15/8 1663 folio 126
** varsel til Vogn Pedersen i Brørupgård og hans søn Peder Vognsen og sine søskende samt flere navng. imod vidner at svare slotsfogden
** Peder Hansen, der tjener i Almind, vidnede, at han tjente i Dons, da Vogn Pedersen og hans 2 sønner kom til Dons med deres gods, da havde de 2 heste, som blev brugt til gårdens avl, men hvem af dem, der ejede hestene, vidste han ikke, og heller ikke, hvem der havde fæstet gården. andre navng. vidner det samme, samt at de avlede hø og boghvede, og at den yngste var kun en dreng, der ikke vel kunne stå for en gård.

16/1 1664. folio 13
** Søren Simonsen i Dons et vidne. Peder Vognsen af Brørupgård kendte sig at være fornøjet med at have fået sine heste og vogn igen efter en landstingsdom.

15/2 1664. folio 33
** varsel til Søren Simonsen i Dons med flere navng. imod dom at svare Peder Vognsen Munk i Brørupgård, som irettelagde en dom af Viborg landsting 2/12 1663, at Peder Vognsen, som er Vogn Pedersen søn i Brørupgård, har fæstet en gård i Dons, men er ikke tillagt noget særnavn, hvorved han kan skelnes fra sin bror, som også hedder Peder Vognsen, og da man ikke heller for kongens foged har gjort forskel, har man frataget Peder Vognsen Munk hans heste og vogn, skønt det er hans yngre bror Peder Vognsen Selgensen, der har fæstet gården, hvorfor han straks skal have sine heste og vogn igen. tingsvidne af Øster herred 19/10 fremlægges. Peder Vognsen mente, de burde betale ham hans omkostninger til herreds og landsting. opsat 6 uger

Det fremgår af tingbøgerne at Peder Vognsen Munk har Brørupgaard i fæste og at hans yngre broder Peder Vognsen Selgensen er rømt fra sin fæstegård i Dons. Ligeledes fremgår det at deres far Vogn Pedersen opholder sig i Brørupgård. I 1662 er Peder Vognsen Selgensen 13 år gammel. Hvordan han kan have en gård i Dons i fæste på det tidspunkt er ikke indlysende. Det bemærkes også i retssagen 15 aug 1663 "at den yngste var kun en dreng, der ikke vel kunne stå for en gård". Formodentlig er det faderen Vogn Pedersen der på en eller anden måde står bag. Iøvrigt er det ham der har Brørupgaard i fæste i 1664 matriklen. I 1688 matriklen er der imidlertid ingen tvivl om at Peder Vognsen Selgensen har Brørupgaard i fæste og at Peder Vognsen (intet yderligere efternavn nævnt) har en del af Surhavegaard i fæste. I kirkebogen for Brørup omtales Peder Selgensen, Brørupgaard og Peder Munch, Surhave. Selgensen efternavnet er fra faderen Vogn Pedersens side. Munch efternavnet formentlig fra moderen Anne Jensdatters side. Peder Vognsen Selgensens alder da han dør stemmer med den yngste af brødrene. Formentlig er det Peder Vognsen Munk der i 1688 har en del af Surhavegaard i fæste. Lauge Pedersen får senere (omkr 1703) fæste på denne del. Lauge Pedersens kone Inger Pedersdatter var fra Surhave da de bliver gift i 1703 og kunne være Peder Vognsen Munks datter.

Peder Selgensen, Brørupgaard er 1. fadder ved Lauge Pedersens og Inger Pedersdatters førstefødte, Karen, i 1704. Han er også fadder ved hans 3. fødte , Else, som er hans første med hans 2. kone. Niels Pedersen (bror ?) går også igen blandt fadderne til hans børn. Poul Pedersens (søn af Peder Vogensen Selgensen) kone Anne Margrethe er fadder ved 3 af Lauge Pedersens børn. Peder i 1719, Mads i 1726 og Laurids (som hun bar) i 1723. Poul Pedersen er fadder ved Christen i 1723.
Poul Pedersen overtager Brørupgård efter sin far Peder Vogensen Selgensen, men der er ingen indikationer blandt fadderne ved hans børns dåb om slægtskab med Lauge Pedersen eller Inger Pedersdatter (ved en del af børnene står der ved børnene blot " 4 a 5 Faddere"). Men der har utvivlsomt været tætte relationer mellem de 2 familier. Brørupgaard ligger syd for og grænsende mod nord til Holsted å, Efter udskiftningen ligger matrikel 6a nord for og grænsende mod syd til Holsted å og matrikel 5a ligger nord for matrikel 6a og grænsende mod nord til Stilde å.

Lauge blev gift med Inger Pedersdatter [2678],¹³⁹³ datter af Peder Vognsen Munk [8810] og Karen Michelsdatter [8816], den 8 Jul. 1703 i Brørup Kirke, Ribe.¹³⁹⁴.^,1395 Inger er født i 1673 i Surhave, Brørup, Ribe^¹³⁹³ og døde i 1705 i Surhave, Brørup, Ribe,^¹³⁹³ i en alder af 32 år.

Parnotater: Die 8 Juli bleff Lauge Pedersen aff Gierndrup copulerit med Inger Pedersdatter aff Surhaffve.

Begravelsesnotater: Die 27 Octobris bleff Lauge Pedersens Hustrue aff Surhaff Inger Pedersdatter begraffvet.

i. Karen Laugesdatter [2679] ¹³⁹³ blev født i 1704 i Surhauge, Brørup, Ribe,^¹³⁹³ blev døbt den 6 Apr. 1704 i Brørup Kirke, Ribe,^¹³⁹⁶ og døde i 1704 i Surhauge, Brørup, Ribe.

ii. Inger Laugesdatter [2680] ¹³⁹³ blev født i 1705 i Surhauge, Brørup, Ribe^¹³⁹³ og blev døbt den 25 Okt. 1705 i Brørup Kirke, Ribe.^¹³⁹⁷

Lauge blev derefter gift med Maren Christensdatter [2681].¹³⁹³ Maren er født i 1686 i Surhave, Brørup, Ribe^¹³⁹³ og døde i 1729 i Surhave, Brørup, Ribe,^¹³⁹³ i en alder af 43 år.

Begravelsesnotater: Almindelig Bededag begravet Maren Christensdtr: i Suurhauge.

i. Else Laugesdatter [2682] ¹³⁹³ blev født i 1709 i Surhave, Brørup, Ribe^¹³⁹³ og blev døbt den 21 Maj 1709 i Brørup Kirke, Ribe.^{¹³⁹³^,1398}

ii. Kiersten Laugesdatter [2683] ¹³⁹³ blev født i 1712 i Surhave, Brørup, Ribe^¹³⁹³ og blev døbt den 31 Jan. 1712 i Brørup Kirke, Ribe.^{¹³⁹³^,1399}

iii. Dorethe Laugesdatter [2684] ¹³⁹³ blev født i 1714 i Surhave, Brørup, Ribe^¹³⁹³ og blev døbt den 25 Nov. 1714 i Brørup Kirke, Ribe.^{¹³⁹³^,1400}

iv. Peder Laugesen [2685] ¹³⁹³ blev født i 1718 i Surhave, Brørup, Ribe,^¹³⁹³ blev døbt den 16 Mar. 1718 i Brørup Kirke, Ribe,^{¹³⁹³^,1401} og døde i Jun. 1718 i Surhave, Brørup, Ribe.^¹³⁹³

v. Peder Laugesen [2686] ¹³⁹³ blev født i 1719 i Surhave, Brørup, Ribe,^¹³⁹³ blev døbt den 24 Sep. 1719 i Brørup Kirke, Ribe,^{¹³⁹³^,1402} og døde i 1797 i Surhave, Brørup, Ribe,^¹³⁹³ i en alder af 78 år.

vi. Christen Laugesen [2687] ¹³⁹³ blev født i 1723 i Surhave, Brørup, Ribe^¹³⁹³ og blev døbt i Jan. 1723 i Brørup Kirke, Ribe.^{¹³⁹³^,1403}

vii. Mads Laugesen [8789] blev født i 1726 i Brørup, Ribe og blev døbt den 28 Apr. 1726 i Brørup Kirke, Ribe.^¹⁴⁰⁴

Parnotater: dend 14de Nov: copulered Lauge Pedersen af Suurhauge og Anne Hansdtr.

169. Ane Hansdatter [2670] ¹⁰⁶² er født i 1688^¹⁰⁶² og døde den 12 Nov. 1775,^¹⁰⁶² i en alder af 87 år.

Begravelsesnotater: Dia: 22: p: Trinit jordet Anne Lauges af FieRing æt: 87 Aar 14 Maaneder og 2 Dage.

Dåbsnotater: Dom: 12 post Trin: bleff døbt Jørgen Jensens Barn aff Gierndrup, Oluf, Faddere, Jacob Madsen og Hustrue aff Kioldding(?), Christen Clausen, Poul Pedersen og Karen Anderskone af Hulvad.

Begravelsesnotater: d: 7de Decembr: døde Oluf Jørgensen af Gierndrup og blev begraved d: 13de ? gl: 80 Aar 4 Maand.

Heri nævnes Oluf Jørgensen:

Anno 1742 d. 28. Febr. eftergjort Indbedelse af Prædikestolen 9 Dage forhen blev Samling sket i Brørupgaard angaaende de fattiges Væsen i Brørup Sogn for
at forhøre af de fire Rhodemænd, som ogsaa vare tilstede, navnlig Morten Hansen af Eskelund, Oluf Jørgensen af Gerndrup, Mikkel Jakobsen af Tuesbøl og
Povl Pedersen i Brørupgaard, hvad enhver vilde erlægge til de fattige i Sognet, hvorpaa de svarede:
1.
Morten Hansen, at de Mænd i hans Rhode vilde ej give noget, eftersom de ej kunde holde Døren lukt for fremmede fattige. (De) fattige i Brørup Sogn kunde gaa ud at tigge ligesaavel som de andre.
2.
Oluf Jørgensen af Gerndrup svarede ligeledes.
3.
Mikkel Jakobsen af Tuesbøl svarede ligeledes.
4.
Povl Pedersen af Brørupgaard svarede for sin Rhode, at naar de andre Rhoder vilde yde, hvad de havde udlovet . . . ., saa vilde hans Rhode ogsaa .... men fordrede dog derhos, at de maatte blive fri for Overløb af andre Sognes fattige.

At dette er) forhandlet, bekræfte vi.
Navne.

Oluf blev gift med Gjertrud Hansdatter [2701] ¹⁴⁰⁷ den 1 Jul. 1736 i Brørup Kirke, Ribe.¹⁴⁰⁹.^,1410

Parnotater: Dia 5te post Trinit: copulered Oluf Jørgensen og Giertrud Hansdatter af Thuesbøll.

i. Hans Olufsen [2702] ¹⁴⁰⁷ blev født i Aug. 1737 i Gjerndrup, Brørup, Ribe^¹⁴⁰⁷ og blev døbt den 7 Aug. 1737 i Brørup Kirke, Ribe.^{¹⁴⁰⁷^,1411}

i. Jørgen Olufsen [2692] ¹⁴⁰⁷ blev født i 1742 i Gerndrup, Brørup, Ribe og blev døbt den 2 Feb. 1742 i Brørup Kirke, Ribe.^{¹⁴⁰⁷^,1413}

ii. Jep Olufsen [2693] ¹⁴⁰⁷ blev født i Jul. 1744 i Gjerndrup, Brørup, Ribe,^¹⁴⁰⁷ blev døbt den 15 Jul. 1744 i Brørup, Ribe,^{¹⁴⁰⁷^,1414} og døde i Dec. 1825 i Gjerndrup, Brørup, Ribe,^¹⁴⁰⁷ i en alder af 81 år.

iv. Niels Olufsen [2695] ¹⁴⁰⁷ blev født i 1748 i Gerndrup, Brørup, Ribe, blev døbt den 13 Nov. 1748 i Brørup Kirke, Ribe,^{¹⁴⁰⁷^,1415} og døde i 1758 i Gerndrup, Brørup, Ribe, i en alder af 10 år.

v. Ellen Kierstine Olufsdatter [2696] ¹⁴⁰⁷ blev født i Feb. 1751 i Gjerndrup, Brørup, Ribe^¹⁴⁰⁷ og blev døbt den 28 Feb. 1751 i Brørup Kirke, Ribe.^{¹⁴⁰⁷^,1416}

vi. Kiersten Olufsdatter [2699] ¹⁴⁰⁷ blev født i 1753 i Gerndrup, Brørup, Ribe, blev døbt den 31 Jan. 1753 i Brørup Kirke, Ribe,^{¹⁴⁰⁷^,1417} og døde i 1757, i en alder af 4 år.

vii. Maren Olufsdatter [2700] ¹⁴⁰⁷ blev født i 1755 i Gerndrup, Brørup, Ribe og blev døbt den 17 Aug. 1755 i Brørup, Ribe.^{¹⁴⁰⁷^,1418}

171. Kirsten Jepsdatter [2658] ¹⁰⁶⁸ er født omkring 1711^¹⁰⁶⁸ og døde i Apr. 1797 i Brørup, Ribe,^¹⁰⁶⁸ i en alder omkring 86 år.

1. Kirsten boede hos Jørgen Olufsen [2692] i 1787 i Gjerndrup, Brørup, Ribe. ¹⁴¹⁹

172. Ib Christensen [8693], søn af Christen Ostersen [8713] og Maren Ibsdatter [8714], blev født den 18 Aug. 1702 i Glejbjerg, Aastrup, Ribe, blev døbt den 20 Aug. 1702 i Aastrup Kirke, Ribe,^¹⁴²⁰ og døde i 1753 i Terpling, Aastrup, Ribe, i en alder af 51 år.

Dåbsnotater: 1702 d. 18 aug. blev Christen Ostersens barn i Glejbjerg født, døbt dom 10 post trin den 20 aug. og kaldet Ib. Faddere: Anders Gregersen i Bolding, Jørgen Grummesen i Tvile, Frands Ostersen i Vejsig, min hustru bar barnet, Maren Christensdatter i Glejbjerg.

Notater: Ib Christensen optræder i årene før sin vielse flere gange som fadder ved dåbshandlinger. Han er da medhjælper hos præsten (mig tjenende).

1. Han ejede ejendom den 3 Jan. 1729 I Terpling, Aastrup, Ribe. ¹⁴²¹ ^,1422 Fæstebrev fra Sønderskov Gods. 1/2 gård i Terpling, som forrige fæster Otto Nielsen var fradød. Hartkorn 6 Skp, 3 Fdk, 2 Alb.

2. Han ejede ejendom den 23 Maj 1737 i Terpling, Aastrup, Ribe. ¹⁴²³ ^,1424 Fæstebrev Sønderskov Gods. Christen Nielsen født i Terpling, Aastrup Sogn, Fæstebrev 23 maj 1737. 1/4 gård i Terpling, Aastrup Sogn, som faderen Niels Pedersen afstod, og 1/4 gård sammesteds, som Ib Christensen godvilligt afstod. Hartkorn ialt 3 Tdr, 5 Skp, 3 Fdk, 1 Alb.

3. Der blev foretaget skifte efter ham den 8 Sep. 1753 I Terpling, Aastrup, Ribe. ¹⁴²⁵ Skifte efter Ib Christensen. Her nævnes hans efterladte kone Maren Nielsdatter og deres børn Niels 13 år, Christen 8 år, Christen 6 år, Frands 1 1/2 år og hans tidligere kone Mette Nielsdatter og deres barn Otto 21 år.

Anno 1753 dend 8 Sept: var mødt i Sterfboen i Terpling, efter afgangne Ib Christensen som samme Stæd boede og døde, paa Skifte forvalteren og hosbonden Velbaaren Hr: Capitain Teilmann til Endrupholm, hans vegne under skrefen fra bmt: Endrupholm med tilsagne 2de mænd NIels Sørensen af bmt: Terpling og Grumme Jørgensen af Green, for at Registrere og Vurdere samt Skifte og deeling at forrætte imellem dend afdødes broder Niels Nielsen efterlevende Enke Maren Nielsdtr:, som hafde andtaget til Lauværge hendes Broder Niels Nielsen i bmt: Terpling paa dend navn, og deres i Ægteskab sammen aulede 7 Børn, nemlig Niels Ibsen 13 aar, Christen Ibsen 8 aar, Christen Ibsen 6 aar, Frands Ibsen 1 1/2 aar, Mette Ibsdr: 16 aar, Sinned Ibsdr ? aar, Zidsel Marie Ibsdr: 10 aar; samt en Stif Søn Otto Ibsen 21 aar ? dend Sag: mand med hans første Kone afgangne Mette Nielsdr: hafde aulet,
for disse umyndige Børn, er andtaget til formynder farbroder Oster Christensen af Olling bye, for Niels og Frands Ibs Sønner, Michel Nielsen og Veisig for Christen Ibsen, Peder Nielsen af Puggaard for Christen Ibsen Christen Nielsen af Terpling for Mette og Sinned Ibsdøtre, og Christen Christensen af Ba?, Terpling for Zidsel Marie Ibsdatter paa dend anden side, hvor efter nuu andvisning er foretaget med skiftes behandling i forommeltes overværelse saaledes ?

Lang opremsning

Ialt Summa 170 Rd 2 Mk 10 Sch

Derfra trækkes

Lang opremsning

Ialt Summa 144 Rd

Der bliver herefter til deling 26 Rd 10 Sch. hvoraf Enken tilkommer dend halve Part 13 Rd, 5 Sch, og samtlige Børnene dend anden halve Part.

Parnotater: 1728 d. 15 sep. Ib Christensen af Glejbjerg og Mette Nielsdatter af Terpling. Forlovere: Jørgen Grummesen og Niels Sillesen. Trolovet 16 sep.. Viet 7 nov..

i. Maren Ibsdatter [8696] blev født den 14 Jul. 1729 i Terpling, Aastrup, Ribe,^¹⁴²⁸ blev døbt den 17 Jul. 1729 i Aastrup Kirke, Ribe, og døde før 1753.

86 ii. Otto Ibsen [2675] (født den 24 Mar. 1732 i Terpling, Aastrup, Ribe - døde i 1805 i Nørre Vejrup, Ribe)

Ib blev derefter gift med Maren Nielsdatter [8695], datter af Niels Pedersen [8727] og Sinnet Christensdatter [8728], den 9 Okt. 1735 i Aastrup Kirke, Ribe.¹⁴²⁹ Maren blev født den 5 Maj 1717 i Terpling, Aastrup, Ribe, blev døbt den 9 Maj 1717 i Aastrup Kirke, Ribe,^¹⁴³⁰ og døde i 1775 i Terpling, Aastrup, Ribe, i en alder af 58 år.

Parnotater: 1735 d. 13 jun. Ib Christensen af Terpling og Maren Nielsdatter af Terpling. Forlovere: Niels Jørgensen og Peder Lauridsen. Trolovet 14 jun.. Viet 9 okt..

Dåbsnotater: d. 5 May blef Niels Pedersens Daatter i Terpling født, døbt Dom. Exaudi og kaldet Maren. Faddere. Anne Jørgens i Dovre bar Barnet. Jørgen Regelsen hendes mand i ?. Oluf Jepsen i Pugaard. ???. Claus Christensen ibidem.

i. Mette Ibsdatter [8697] blev født den 4 Jan. 1737 i Terpling, Aastrup, Ribe,^¹⁴³¹ blev døbt 6 aj 1737 i Aastrup Kirke, Ribe, og døde i 1803 i Grisbæk, Suderkrog, Vejrup, Ribe, i en alder af 66 år.

ii. Sinne Ibsdatter [8698] blev født den 26 Sep. 1738 i Terpling, Aastrup, Ribe,^¹⁴³² blev døbt den 29 Sep. 1738 i Aastrup Kirke, Ribe, og døde den 7 Aug. 1774 i Terpling, Aastrup, Ribe, i en alder af 35 år.

iii. Niels Ibsen [8699] blev født i 1741 i Terpling, Aastrup, Ribe og blev døbt den 28 Maj 1741 i Aastrup, Ribe.^¹⁴³³

iv. Sidsel Marie Ibsdatter [8700] blev født den 14 Jul. 1743 i Terpling, Aastrup, Ribe,^¹⁴³⁴ blev døbt den 14 Jul. 1743 i Aastrup Kirke, Ribe, og døde i 1783-1786 i Nørbølling, Folding, Ribe, i en alder af 40 år.

v. Christen Ibsen [8701] blev født den 26 Sep. 1745 i Terpling, Aastrup, Ribe,^¹⁴³⁵ blev døbt den 29 Sep. 1745 i Aastrup Kirke, Ribe, og døde efter 1753 i Terpling, Aastrup, Ribe.

vi. Christen Ibsen [8702] blev født den 19 Jun. 1748 i Terpling, Aastrup, Ribe,^¹⁴³⁶ blev døbt den 23 Jun. 1748 i Aastrup Kirke, Ribe, og døde i 1771 i Terpling, Aastrup, Ribe, i en alder af 23 år.

vii. Frands Ibsen [8703] blev født den 2 Jun. 1752 i Terpling, Aastrup, Ribe,^¹⁴³⁷ blev døbt den 4 Jun. 1782 i Aastrup Kirke, Ribe, og døde i 1780 i Terpling, Aastrup, Ribe, i en alder af 28 år.

173. Mette Nielsdatter [8694], datter af Niels Pedersen [8729] og Sidsel Grummesdatter [8730], blev født den 27 Sep. 1698 i Tvile, Aastrup, Ribe, blev døbt den 29 Sep. 1698 i Aastrup Kirke, Ribe,^¹⁴²⁷ og døde i 1735 i Terpling, Aastrup, Ribe, i en alder af 37 år.

Dåbsnotater: d: 27 Septembr: blef Niels Pedersen Barn I Tviil fød, døbt Festo Michaelis, oc kaldet Mette. Faddere. Jørgen Krumsøn I Tviil. Lauridtz Sørensøn I Skovbølling. Maren Ot? I Skovbølling bar Barnet. Maren ?daatter I ?. Maren Christensdaatter I ?borg.

Begravelsesnotater: 1735 d. 21 feb. Imellem den 20 og 21 feb. om natten døde Mette Nielsdatter Ib Christensens hustru i Terpling, blev begravet dom invocavit den 27 ejusdem i sit alders 36 år 5 måneder.

Dåbsnotater: Anno 1710 Dom: 3 post Epiph. Michel Dynis Barn NW: N: Peder. Anna Niels Dynis bar barnit. Morten Thomas, Laurids Kone Marie, og Karen Mads Kone SW: Else Dynis N.W. Maren Christensdaatter; ?

1. Han ejede ejendom den 26 Jan. 1737 I Nørre Vejrup, Ribe. ¹⁴³⁹ 1737 dend 26 Janv: fæst Peder Michelsen udi Nør Weierup dend halve Gaard ibm Staaende for Hartkorn 3 Td, 1 Skp som fader Michel Dynesen formedelst Alderdom afstod givet til fæste 4 Rd 6 Sch.

2. Han solgte iflg. Fæstekontrakt med Ribe Hospital til Otto Ibsen [2675] 26 Jul. 1766 Vejrup, Ribe. ¹⁰⁸⁰

Peder blev gift med Kirsten [8669]. Kirsten er født i 1704 og døde i 1764 i Nørre Vejrup, Ribe, i en alder af 60 år.

i. Johanne Pedersdatter [2751] ¹⁴⁴⁰ blev født i 1738 i Vejrup, Ribe og blev døbt den 8 Jun. 1738 i Vejrup Kirke, Ribe.^{¹⁴⁴⁰^,1441}

ii. Laurids Pedersen [2752] ¹⁴⁴⁰ blev født i 1740 i Nr. Veirup, Ribe og blev døbt den 14 Dec. 1740 i Vejrup Kirke, Ribe.^{¹⁴⁴⁰^,1442}

iii. Anna Pedersdatter [2753] ¹⁴⁴⁰ blev født i 1743 i Nr. Veirup, Ribe og blev døbt i 1743 i Vejrup Kirke, Ribe.^{¹⁴⁴⁰^,1443}

175. Kirsten [8669] er født i 1704 og døde i 1764 i Nørre Vejrup, Ribe, i en alder af 60 år.

178. Christen Jensen [5000] er født i 1733 og døde den 20 Mar. 1810 i Sædding, Nørre Nebel, Ribe,^¹⁴⁴⁴ i en alder af 77 år.

Begravelsesnotater: Præsten skriver i kirkebogen at Christen Jensen var 78 år gammel ved sin død.

1. Christen boede hos Christen Mortensen [2932] i 1787 i Sedding by, Nørre Nebel, Ribe. ¹⁰⁹⁹

2. Han boede hos Christen Mortensen [2932] i 1801 i Sedding, Nørre Nebel, Ribe. ⁷¹⁸

Christen blev gift med Kirsten Andersdatter [5001]. Kirsten er født i 1724 og døde i 1796 i Nørre Nebel, Ribe, i en alder af 72 år.

179. Kirsten Andersdatter [5001] er født i 1724 og døde i 1796 i Nørre Nebel, Ribe, i en alder af 72 år.

Begravelsesnotater: Præsten skriver i kirkebogen at Kirsten Andersdatter var 70 år gammel ved sin død.

1. Kirsten boede hos Christen Mortensen [2932] i 1787 i Sedding by, Nørre Nebel, Ribe. ¹⁰⁹⁹

Kirsten blev gift med Christen Jensen [5000]. Christen er født i 1733 og døde den 20 Mar. 1810 i Sædding, Nørre Nebel, Ribe,^¹⁴⁴⁴ i en alder af 77 år.

92 i. Peder Bertelsen [8050] (født den 1 Dec. 1739 i Krummerup, Sorø - døde den 19 Mar. 1805 i Sandagerhuus, Haystrup, Øsby, Haderslev)

186. Færgekarl Hans Pedersen Thuesen [8061], søn af Peder Jensen [8075], blev født i 1712 i Haystrup, Øsby, Haderslev, blev døbt den 10 Jul. 1712 i Øsby Kirke, Haderslev,^¹⁴⁴⁵ og døde den 11 Mar. 1800 i Klingerhuus, Øsby, Haderslev,^¹⁴⁴⁶ i en alder af 88 år.

Dåbsnotater: d:7 p: Trinit: Peder Jensens Søn aff Haystrup. Hans. Maren Nisses førde hannem. Hans Jacobsen holt hannem. Jørgen Matzen og Maren NissD: var Fadere.

Begravelsesnotater: Stilling i 1741 var færgekarl.

Muligvis søn af Peder Jensen i Hajstrup, som fik en søn Hans døbt 7 p. Trinit. 1712 (= 10. juli).

Præsten skriver i kirkebogen:
Hans Pedersen Thuesen af Klingerhuus, efterlader 6 Børn Mads givt med Hanna Margreth Jens Datter har 2 Sønner Jens givt med Sophia har en Søn Peter, den anden Søn Peter ugivt. Jens i Kiøbenhavn givt 1ste Gang med Catharine Boysen af Aabenraa og af hende 3 Børn, Hans Johannes og Judith, anden gang givt med Judith Boysen af Aabenraa og har af hende 5 Børn, Peter, Ole, Jens, Cathrin og Botilla Dorthe alle hans Børn ugivte. Hans, givt i Aabenraa med Ingeborg Thomsen og har 4re Børn, Jacob, Hans, Peter, Dorthe og Marie Cathrin alle ugivte. Mette givt i Raad med Bertel Baltzersen har 4re Børn Hans, Baltzer, Dorthe og Maren givt med Peder Bekker og har 1 Søn Bertel og 1 Datter Birthe Kirstin. Ellen givt med Peder Bertelsen i Sandagerhuus har 8 Børn Hans, Peder, Bertel, Jens, Andres, Karen og Dorthe ugivte, Birthe Cathrin trolovet med Peder Matthiesen af Ausbøll har Datter Anne. Bodel Marie givt med Knud Ankersen og har 3 Børn, Hans, Dorthe og Karen ugivte.

Den afdøde har levet med sin Hustru Dorthe Hanses i Ægteskab 56 Aar og hans Alder er 88 Aar mindre 4re Maaneder.

1. Ejendommen Klingerhuus i Øsby, Haderslev den 20 Jun. 1790. ¹⁴⁴⁷ Overladelses og Aftægtskontrakt for Hans Peder Thuesen og hustru Dorothea Hanses med Knud Ankersen, som var gift med Hans Peder Thuesens datter Bodel Marie.

Hans blev gift med Dorthe Madsdatter [8062] den 17 Nov. 1741 i Øsby Kirke, Haderslev.¹⁴⁴⁸ Dorthe er født i 1711 i Vonsbæk, Haderslev og døde den 24 Aug. 1797 i Klingerhuus, Øsby, Haderslev,^¹⁴⁴⁹ i en alder af 86 år.

Parnotater: d.17 Nov. Cop. Hans Pedersen Thusen i Hajstrup og Dorthe Madses fra Øsbye.

i. Peder Hansen Thuesen [8068] blev født i 1741 i Haystrup, Øsby, Haderslev og blev døbt den 29 Dec. 1741 i Øsby Kirke, Haderslev.^¹⁴⁵⁰

ii. Mette Hansdatter Thuesen [8069] blev født i 1743 i Haystrup, Øsby, Haderslev og blev døbt den 12 Sep. 1743 i Øsby Kirke, Haderslev.^¹⁴⁵¹

iii. Matz Hansen Thuesen [8070] blev født den 20 Apr. 1745 i Haystrup, Øsby, Haderslev^¹⁴⁵² og blev døbt den 25 Apr. 1745 i Øsby Kirke, Haderslev.

iv. Jens Hansen Thuesen [8071] blev født den 20 Maj 1747 i Haystrup, Øsby, Haderslev^¹⁴⁵³ og blev døbt den 21 Maj 1747 i Øsby Kirke, Haderslev.

v. Jens Hansen Thuesen [8067] blev født i 1749 i Øsby, Haderslev og blev døbt den 9 Apr. 1749 i Øsby Kirke, Haderslev.^¹⁴⁵⁴

93 vi. Ellen Hansdatter [8051] (født i 1749 i Øsby, Haderslev - døde den 6 Dec. 1815 i Øsby, Haderslev)

vii. Bodel Maria Hansdatter Thuesen [8072] blev født den 12 Aug. 1751 i Haystrup, Øsby, Haderslev^¹⁴⁵⁵ og blev døbt den 15 Aug. 1751 i Øsby Kirke, Haderslev.

viii. Bodel Maria Hansdatter Thuesen [8073] blev født den 5 Nov. 1752 i Haystrup, Øsby, Haderslev^¹⁴⁵⁶ og blev døbt den 5 Nov. 1752 i Øsby Kirke, Haderslev.

ix. Karen Hansdatter Thuesen [8074] blev født den 25 Maj 1755 i Haystrup, Øsby, Haderslev^¹⁴⁵⁷ og blev døbt den 1 Jun. 1755 i Øsby Kirke, Haderslev.

187. Dorthe Madsdatter [8062] er født i 1711 i Vonsbæk, Haderslev og døde den 24 Aug. 1797 i Klingerhuus, Øsby, Haderslev,^¹⁴⁴⁹ i en alder af 86 år.

Begravelsesnotater: Præsten skriver i kirkebogen:
Dorthe Hanses af Klingerhuus efterlader ingen Livarvinger af det 1ste Ægte-skab med Mads Jensen af Fællum, af 2det Ægteskab med Hans Pedersen Thuesen foruden 4 Børn, som døde ugivte, 6 Børn, Mads givt i Assens med Hanne Margreth Jens Datter har 2de Sønner Peter og Jens ugivte; Jens nu i Kiøbenhavn, givt 1ste Gang med Catharina Boysen af Aabenraa og har med hende 3 Børn Hans, Johannes og Judith, af andet Ægteskab med Judith Boysen af Aabenraa 4re Børn, Peter, Ole Brandt, Jens, Cathrin, alle Børn ugivte; Hans givt i Aabenraa med Ingeborg Thomsen har 3 Børn Jacob, Dorthe og Marie Cathrin ugivte; Mette givt i Raad med Bertel Baltersen har 4re Børn, Hans, Balter, Dorthe ugivte og Maren givt paa Stedet med Peder Thomsen og har 1 Søn Bertel; Ellen givt med Peder Bertelen i Sandagerhuus har 8te Børn, Hans, Peder, Bertel, Jens, Andreas, Karen, Dorthe ugivte, og Birthe Cathrin som har 1 uægte
Datter Anna; Bodel Marie givt med Knus Anckersen i Klingerhuus; Hans Kaen og Dorthe ugivte.

Den Afdødes Alder 86 Aar mindre 5 Maaneder.

Dåbsnotater: 9 Octobris Knud Nielsens oc Kjersten Nielsdatters Barn i Borup til Daaben Christen. Faddere 4. Søfren Nielsen i Borup Søfren Nielsen i Alstrup Anne Nielsdatter, Niels Laussens Hustrue i Borup Karen Søfrensdatter Søfren Nielsens Daatter i Borup

Parnotater: festo Joh: Bapt: D: 24 Jun: Chresten Knudsøn af Ingstrup og Anne Knudsdatter i Hvarret cop:

i. Søren Christensen [3220] blev født i 1697 i Baaren, Ingstrup, Hjørring, blev døbt den 18 Apr. 1697 i Ingstrup Kirke, Hjørring,^¹⁴⁶² og døde i 1697 i Baaren, Ingstrup, Hjørring.

ii. Kirsten Christensdatter [8354] blev født i 1698 i Baaren, Ingstrup, Hjørring og blev døbt den 9 Mar. 1698 i Ingstrup Kirke, Hjørring.^¹⁴⁶³

iii. Christen Christensen [3221] blev født i 1700 i Baaren, Ingstrup, Hjørring og blev døbt den 10 Mar. 1700 i Ingstrup Kirke, Hjørring.^¹⁴⁶⁴

iv. Knud Christensen [3222] blev født i 1701 i Baaren, Ingstrup, Hjørring, blev døbt den 9 Okt. 1701 i Ingstrup Kirke, Hjørring,^¹⁴⁶⁵ og døde i 1704 i Baaren, Ingstrup, Hjørring, i en alder af 3 år.

vi. Knud Christensen [3223] blev født i 1705 i Baaren, Ingstrup, Hjørring, blev døbt den 9 Apr. 1705 i Ingstrup Kirke, Hjørring,^¹⁴⁶⁶ og døde før 1751.

vii. Søren Christensen [7915] blev født i 1707 i Baaren, Ingstrup, Hjørring og blev døbt den 27 Apr. 1707 i Ingstrup Kirke, Hjørring.^¹⁴⁶⁷

viii. Jens Christensen [3224] blev født i 1709 i Baaren, Ingstrup, Hjørring, blev døbt den 24 Mar. 1709 i Ingstrup Kirke, Hjørring,^¹⁴⁶⁸ og døde før 1751.

ix. Michel Christensen [3225] blev født i 1711 i Baaren, Ingstrup, Hjørring, blev døbt den 6 Sep. 1711 i Ingstrup Kirke, Hjørring,^¹⁴⁶⁹ og døde i 1751, i en alder af 40 år.

x. Laurids Christensen [3226] blev født i 1713 i Baaren, Ingstrup, Hjørring og blev døbt den 12 Nov. 1713 i Ingstrup Kirke, Hjørring.^¹⁴⁷⁰

193. Anne Knudsdatter [3194], datter af Knud Christensen [3218] og Anne Jensdatter [3219], blev født i 1674 i Hvarret, Hune Hjørring, blev døbt den 10 Maj 1674 i Hune Kirke, Hjørring,^¹⁴⁶¹ og døde i 1766 i Hune, Hjørring, i en alder af 92 år.

Dåbsnotater: Dnica Jubilate - Knud Christensens og Anne Jensdters Barn i Hvarret døbt - Anne: Fadr: Jens Michels og Christen Knuds; Johan Jørgenses og Maren Christen Knudses

Begravelsesnotater: Torsdagen D: 9 April Anne Knudsdatter i Blokh 92 aar ringer end 5 uger.

1. Hun blev nævnt ved skiftebehandlingen for Michel Christensen [3225] den 23 Nov. 1751 I Løkken, Furreby, Hjørring. ¹¹³⁴

194. Anders Christensen [3195], søn af Christen Andersen [3205] og Maren Christensdatter Borup [3206], blev født i 1667 i Vester Hjermeslev, Hjørring, blev døbt den 21 Apr. 1667 i Vester Hjermeslev Kirke, Hjørring,^{¹⁴⁷¹^,1472} og døde i 1729 i Ingstrup, Hjørring, i en alder af 62 år. Et andet navn for Anders var Anders Christensen Damsgaard.

Dåbsnotater: Dominica Miserie. Christen Andersøn og Maren Christensdr it Baren til Daaben kaldet Anders. faddere. Bertel Andersen, Laus Lund, Matz Stoubo, Ane Jensdttr, Maren Nielsdttr.

Notater: Der er 2 Anders Christensen i samme periode i Ingstrup.
1. Anders Christensen døbt 21 apr 1667 i Vester Hjermitslev, søn af Christen Andersen og Maren Christensdatter Borup, gift med Margrethe Andersdatter. Han optræder ved de fleste af sine børns dåb som Anders Damsgaard. Som vist af Keld Emil Damsgaard på et slægtstræ på Geni har fadderne til parrets børn været tæt knyttet til familien i Øster Borup. De er er repræsenteret ved alle deres børn.
2. Anders Christensen født 1.jan 1657 i Damsgaard, Brødslev, Ingstrup, søn af Christen Madsen og Maren Andersdatter og gift med Else Laursdatter. Han optræder som Anders Christensen i Trudslev ved de fleste af sine børns dåb. Hans bror hedder Mads Christensen. Ved gennemgang af dåben for hans og broderens børn er det tydeligt at de to familier gensidigt har været faddere.
Der derfor næppe tvivl om at det er førstnævnte Anders Christensen der er det korrekte valg i denne situation.

Fra Hvetbo Herred 2. del
Reskrevet af Carl Klitgaard

Damsgaard (Matr. Nr. 11) nævnes 1649 i Kbg. Den stod 1844 for Ghk. 1 7/8 Td. og fik Nhk. ca. 1 2/8 Td. Den ejedes i Slutningen af det 18. Aarhundrede af Provst Worm i Ingstrup, der solgte den til Selveje. Maaske er det ogsaa denne Damgaard, der 1634 3/5 nævnes i Tgb. Den har vel oprindelig ligget ved Bydammen i Brødslev.
Endvidere nævnes i Kbg. omkring 1650 „paa Halden". Dette Sted laa under Søndergaards Taxt og blev 1731 20/7 solgt af Præsten Jens Godsen til Kapellan Anders Thorup, senere blev det matrikuleret som Nr. 24 i Ingstrup og kom under Damsgaard i Brødslev.

Parnotater: 5 July Copulered Anders Christens og Margrethe Andersdtr.
30 xbr trolovet Anders Christenson og Margrete Anders Rebslaes Datter.

i. Christen Andersen [3197] blev født i 1696 i Damsgaard, Ingstrup, Hjørring, blev døbt den 29 Nov. 1696 i Ingstrup Kirke, Hjørring,^¹⁴⁷⁶ og døde i 1704 i Damsgaard, Ingstrup, Hjørring, i en alder af 8 år. Et andet navn for Christen var Christen Andersen Damsgaard.

ii. Zizel Andersdatter [3198] blev født i 1698 i Damsgaard, Ingstrup, Hjørring, blev døbt den 30 Okt. 1698 i Ingstrup Kirke, Hjørring,^¹⁴⁷⁷ og døde i 1768 i Ingstrup, Hjørring, i en alder af 70 år. Et andet navn for Zizel var Zizel Andersdatter Damsgaard.

iii. Giertrud Andersdatter [3199] blev født i 1701 i Damsgaard, Ingstrup, Hjørring, blev døbt den 2 Mar. 1701 i Ingstrup Kirke, Hjørring,^¹⁴⁷⁸ og døde i 1701 i Damsgaard, Ingstrup, Hjørring. Et andet navn for Giertrud var Giertrud Andersdatter Damsgaard.

iv. Lars Andersen [7526] er født i 1701 og døde i 1771 i Ingstrup, Hjørring, i en alder af 70 år. Et andet navn for Lars var Lars Andersen Damsgaard.

v. Maren Andersdatter [3200] blev født i 1702 i Damsgaard, Ingstrup, Hjørring, blev døbt den 25 Maj 1702 i Ingstrup Kirke, Hjørring,^¹⁴⁷⁹ og døde i 1786 i Hjermeslev, Hjørring, i en alder af 84 år. Et andet navn for Maren var Maren Andersdatter Damsgaard.

vi. Christen Andersen [3201] blev født i 1705 i Brødslev, Ingstrup, Hjørring, blev døbt den 6 Jan. 1705 i Ingstrup Kirke, Hjørring,^¹⁴⁸⁰ og døde i 1710 i Ingstrup, Hjørring, i en alder af 5 år. Et andet navn for Christen var Christen Andersen Damsgaard.

vii. Anders Andersen [3202] blev født i 1707 i Brødslev, Ingstrup, Hjørring og blev døbt den 13 Feb. 1707 i Ingstrup Kirke, Hjørring.^¹⁴⁸¹ Et andet navn for Anders var Anders Andersen Damsgaard.

97 viii. Dorethe Andersdatter [3104] (født i 1712 i Skjulsmark, Ingstrup, Hjørring - døde i 1780 i Ingstrup, Hjørring)

ix. Jens Andersen [3203] blev født i 1714 i Ingstrup, Hjørring, blev døbt den 1 Jul. 1714 i Ingstrup Kirke, Hjørring,^¹⁴⁸² og døde i 1797 i Ingstrup, Hjørring, i en alder af 83 år. Et andet navn for Jens var Jens Andersen Damsgaard.

x. Christen Andersen [3204] blev født i 1720 i Skjulsmark, Ingstrup, Hjørring, blev døbt den 14 Apr. 1720 i Ingstrup Kirke, Hjørring,^¹⁴⁸³ og døde i 1787 i Ingstrup, Hjørring, i en alder af 67 år. Et andet navn for Christen var Christen Andersen Damsgaard.

Dåbsnotater: 4 Marty Bededag (red: det er nu askeonsdag) Anders Njelsøns og Anna Terckildsdatters Baren i Truslev till Daaben kalden Mergret. Faddere ? Terckilds ? ? Larsøn ? Njels ? i Borup, Simon Søfrensen, Søfren Njelsøns Søn i Borup, Karen Christensdatter, Simond i Truslev, Maren Njelsdaater, Peder ? i ?, Else Andersdaater, Ane Larses Daater i Da?.

Begravelsesnotater: d 14 Octobr begravet Margrete Andersdr udi Skulsmark Æt: 69 Aar og 7 Maaneder.

196. Søren Thomsen [7916] er født i 1673 og døde i 1731 i Astrup, Hjørring, i en alder af 58 år.

Begravelsesnotater: Præsten skriver i kirkebogen at Søren Thomsen var 58 år gammel ved sin død.

i. Anne Sørensdatter [7949] blev født i 1722 i Astrup, Hjørring og blev døbt den 25 Maj 1722 i Astrup Kirke, Hjørring.^¹⁴⁸⁵

iii. Maren Sørensdatter [7950] blev født i 1727 i Astrup, Hjørring og blev døbt den 31 Aug. 1727 i Astrup Kirke, Hjørring.^¹⁴⁸⁶

iv. Kirsten Sørensdatter [7951] blev født i 1731 i Astrup, Hjørring, blev døbt den 17 Sep. 1731 i Astrup Kirke, Hjørring,^¹⁴⁸⁷ og døde i 1731 i Astrup, Hjørring.

Maren blev gift med Søren Thomsen [7916] den 20 Jul. 1721 i Astrup Kirke, Hjørring.¹⁴⁸⁴ Søren er født i 1673 og døde i 1731 i Astrup, Hjørring, i en alder af 58 år.

100 i. Thomas Pedersen [3101] (født i 1727 i Vidstrup, Hjørring - døde i 1806 i Vidstrup, Hjørring)

ii. Jens Pedersen [3136] blev født i 1730 i Vidstrup, Hjørring, blev døbt den 1 Feb. 1730 i Vidstrup Kirke, Hjørring,^¹⁴⁸⁹ og døde i 1732 i Vidstrup, Hjørring, i en alder af 2 år.

iii. Jens Pedersen [3137] blev født i 1733 i Vidstrup, Hjørring og blev døbt den 14 Maj 1733 i Vidstrup Kirke, Hjørring.^¹⁴⁹⁰

204. Christen Christensen [3125] er født mellem 1671 og 1680 og døde i 1750 i Tofte, Vidstrup, Hjørring.

Begravelsesnotater: Onsdagen d 9 Dec: blef den Ærlige og Velagte, nu Salige DanneMand Christen Christensøn af Tofte begravet, som var (70/79 Red.) Aar, 8 Maaneder gammel.

Parnotater: D 1ste Octobr: blefve Christen Christensøn af Tofte og Karen Mads Daatter af Nørbye trolofvede.
Dom: 1: Adventis (den 29. november, red.) Blefve Christen Christensen af Tofte og Karen MadsDaatter af Nørre=Tornbye Copulerede.

i. Christen Christensen [3129] blev født i 1712 i Tofte, Vidstrup, Hjørring og blev døbt den 25 Sep. 1712 i Vidstrup Kirke, Hjørring.^¹⁴⁹³

ii. Jens Christensen [3128] blev født i 1715 i Tofte, Vidstrup, Hjørring og blev døbt den 8 Sep. 1715 i Vidstrup Kirke, Hjørring.^¹⁴⁹⁴

iii. Maren Christensdatter [3127] blev født i 1718 i Vidstrup, Hjørring og blev døbt den 6 Nov. 1718 i Vidstrup Kirke, Hjørring.^¹⁴⁹⁵

205. Karen Madsdatter [3126], datter af Mads Frederiksen [8085] og Anne Pedersdatter [8086], blev født i 1685 i Tornby, Hjørring, blev døbt den 4 Mar. 1685 i Tornby Kirke, Hjørring,^¹⁴⁹² og døde i 1771 i Vidstrup, Hjørring, i en alder af 86 år.

Dåbsnotater: D: 4 Martii blef Madts Fredrichsøns Barn døbt, og Kaldet Karen. Faddere, Anne Simonsdaatter bar Barnet, Christen Munch i Horne, Christen Pedersøn Holm, Peder Ifversøn, Søfren Michellsøn.

Begravelsesnotater: Dom: Sept: (septuagesima søndag, red.) d 27 Janv: blev Sl: Christen Christensøns Hu-strue Karen Mads Datter begravet, som var 86 Aar gammel.

Karen blev gift med Christen Christensen [3125] den 1 Okt. 1711 i Tornby Kirke, Hjørring.¹⁴⁹¹ Christen er født mellem 1671 og 1680 og døde i 1750 i Tofte, Vidstrup, Hjørring.

Dåbsnotater: Dom: 17 p. Tr: (17. søndag efter trinitatis, den 30. september, red.) Var Jørgen Degns (Jørgen Jørgensøn Muus, red.) Barn til daaben kaldet Christian. Mette Sørensdttr bar Barnet, Michel Lauridtsøn, Jens Willadtsøn, Christen Søfrens. Frandts Jørgens.

Begravelsesnotater: Festo S: Steph: (2. juledag, den 26. december. Red.) blef Christian Jørgensøn Muus "som paa sin Wey fra Hiørings Wayr Mølle kom i (Rinne? Red.) ved Vidstrup Vaase, og døde der" begraven efter tagen Siun af Byfogden i Hiøring med 4 Mand her af Byen og Undertegnet af Stifts Amtsmanden (at? Red.) bemelte Christian Muus blev 54 Aar.

Notater: Christian Jørgensen Muus, 1694-1751, voksede op i Tornby-Hjørring og i 1717 var han registreret som fæster af ejendommen Storgaard som hørte til Aalborg Hospital (EAK: fæstebrev 21/3 1719 fol. 417 - ikke skannet). Han giftede sig første gang 30.juli 1719 med Karen Nielsdatter, noget som både blev et kort og meget problematisk ægteskab.

Kort tid efter blev Christian Jørgensen Muus' hustru Karen Nielsdatter fundet død, og Christian og hans bror Lave blev anklaget for mord.
I 1719-1720 blev der, i sagens anledning, afholdt en stor ret ssag på Tornby Egnen som senere fik navnet "Sognekrimi fra Tornby"

22.oktober 1724 giftede Christian sig for 2. gang med Johanne Jensdatter.
Christian og Johanne fik 4 kendte børn. Else Cathrine, Jens, Ifvar og Gjertrud.
Hans anden kone, Johanne Jensdatter, levede heller ikke så længe og døde i 1733.

Den 4.juli 1734 giftede Christian sig for tredje gang. Denne gang med Barbara Nielsdatter Kaase. De fik mange børn, men kun få af dem voksede op.

Christian Jørgensen Muus døde i 1751 og man har fundet dette beskrevet i kirkebogen:
"Han var paa sin vej hjem fra Hjørring Vejrmølle, han kom i Vidstrup Vase og døde der".
"Vase" betyder en overgang ved et sumpområde.

1. Han blev nævnt ved skiftebehandlingen for Karen Nielsdatter [3132] den 30 Jan. 1720 I Aalborg på Aalborg Hospital Gods. ¹⁴⁹⁸

Sognekrimi fra Tornby
En retssag anno 1720

Af Holger Grøntved. (Hirtshals lokalhistorisk årbog 1984)

Enhver slægtsforsker leder med lys og lygte ikke bare efter forfædrenes navne og bosteder, men også efter alt, hvad der kan kaste lidt lys over deres daglige færd, og her må det erkendes, at der for et par århundreder siden ikke er skrevet ret meget om almindelige menneskers livsførelse. Desto mere interessant er det, når der viser sig en sag, der har fået pennen i gang, selvom sagen i sig selv er mindre hyggelig.

En sådan sag angående en af mine aner fandt jeg i Horns- Vennebjerg herreders tingbog 1719/20. Sagen er så omfattende, at den må have rystet det gode forhold mellem venner og naboer i Tornby og belastet forholdene i sognet i lang tid.

Storgaard i Tornby bestod i 1600 og 1700-årene af to halvgårde, der lå tæt sammen. Hartkornet var hver af gårdene 1 td, 4 skp. 3 fjk, og begge gårde tilhørte Aalborg Hospital, der havde dem bortfæstet.

Sidst i 1600-årene var fæsterne henholdsvis Niels Jensen og Peder Iversen. I 1699 døde Peder Iversens hustru, Else Pedersdatter, og han blev samme år gift med Karen Nielsdatter, som var datter af Niels Heilesen, smed i Tornby, og i deres ægteskab kom seks børn.

Peder Iversen, født 1650, døde 1713, og Aalborg Hospital forsøgte nu at få en ny fæster til gården. Det kneb noget med at finde en, der ville gå ind under de givne betingelser, der bl.a. omfattede ægteskab med den ved gården værende enke og forsørgerskab for hendes mindreårige børn. I 1717 meldte sig Hans Rønneberg, men han havde ikke været ved gården ret længe, før han indså det uholdbare i situationen, og inden han havde indgået det betingede ægteskab, rømte han og efterlod alt sit investerede gods.

I foråret 1719 var degnens (Jørgen Jørgensen Muus) søn, Christian Jørgensen Muus, født 1694, i Aalborg og skrev under på det fæstebrev, der gav ham Storgaard i fæste og pålagde ham "Efter Guds forsyn at indlade sig i ægteskab med enken Karen Nielsdatter".

Han havde dog ikke været i Storgaard længe, før også han fik betænkeligheder og rejste til Aalborg og talte med hospitalsforstanderen og biskoppen om mulighed for at blive løst fra forpligtelsen til at drive gården og måske navnlig til at gifte sig med enken. Han fik den besked, at han måtte medtage kvinden til Aalborg, for at man kunne tale med begge parter om sagen, men han kunne ikke få hende med på rejsen. Hun lagde sig syg, når han ville have hende med til Aalborg, og den 30.juli 1719 blev de gift i Tornby kirke. Forholdene på Storgaard har ikke været særlig idylliske. Af Karen Nielsdatter seks børn var de tre mindste på 6, 7 og 11 år hjemme, mens de tre større havde plads forskellige steder i sognet. Også hendes fire stifbørn af Peder Iversens første ægteskab havde plads på egnen, men kom også i Storgaard. En af disse, Anders Pedersen var smedelærling hos Karen Nielsdatters broder, Anders Nielsen Smed i Tornby.

Der blev snart vanskeligheder i Storgaard, ægteparret kunne ikke enes. Aldersforskellen havde måske sin andel heri. Hun har vel været omkring 50 år, men det fremgår også af sagen, at han syntes, hun var ødsel i husholdningen.

Den 19.oktober 1719 var Christian Jørgensen Muus gående til marked i Hjørring, og da det var tid at tage hjem, gik han ind til Laurids Pedersens, hvor der også var andre Tornbyfolk samlet. Bl.a. Kjærsgaards møller, Peder Olesen, der var kørende, og han lovede Christian Jørgensen Muus agende hjem. Mølleren havde foruden sin kone også Peder Nielsen Kjøbsted og dennes søster, Anne Nielsdatter med Christian Jørgensens stedsøn, Anders Pedersen kom så ind i lokalet, og der opstod skænderi mellem ham og Christian Jørgensen Muus. Så kom svogeren, Anders Nielsen Smed derind og deltog i skænderiet, der var ved at gå over i håndgribeligheder, men andre Tornbyfolk fik det dysset ned. Smedene lovede Christian Jørgensen Muus, at han skulle få en evig ulykke, førend han kom ud av byen. Nu ville mølleren hjem, og selskabet brød op. Da kom Niels Frantsen Neistgaard løbende og advarede Christian Jørgensen Muus og sagde, at smedene ville overfalde ham. Christian Jørgensen Muus mente ikke, der var grund til at frygte noget. Mølleren kørte så nør ud af byen. Han havde kvinderne på vognen, mens mændene gik ved siden, men da de kom lige ud for Jens Sørensens dør, kom Anders Nielsen Smed ridende på en hest og slog Christian Jørgensen Muus i hovedet med den store ende af et piskeskaft. Christian Jørgensen Muus løb hen til vognen og sprang op på den for at undgå mere overfald, men så dukkede den anden Anders Smed op, han greb Christian Jørgensen Muus i håret og trak ham af vognen, så han faldt på hovedet på vejen, og nu slog begge smedene løs på ham, så blodet flød. Folkene på vognen råbte op for at få standset overfaldet, og da smedene omsider holdt op med at slå på Christian Jørgensen Muus, samlede de øvrige ham op i vognen og kørte så ad Tornby til. Men da de skønnede, at han næppe ville overleve den brutale behandling, han havde fået og ikke var glade for at komme hjem med en død mand, kørte de ind til Niels Thøgersen i Vidstrup by og tilkaldte også naboen Niels Sørensen og bad dem syne Christian Jørgensen Muus. De to Vidstrupmænd skrev senere en erklæring, der lød på, at han havde tre blodige åbne sår i hovedet, et på højre tinding, et over venstre øje og et oven i hovedet, måske var der flere huller, men han var så øm og indsmurt i blod og skælvende og bævede på hele kroppen og kunne ikke tåle, at nogen rørte ved ham. "Han så så elendig og ynkelig ud, så at en hedning dette måtte have bekommet"

Christian Jørgensen Muus overlevede overfaldet, og sagen herom kom for Horns- Vennebjerg ting den 30.oktober hvor smedenes forsvarer begærede sagen udsat 4 uger. Den kom derefter for Gaardbo Birketing den 2. december, hvor Christian Lauridzen i Aalbeck var birkedommer. Her mødte Knud Hansen, Tornby som smedenes husbond, og fuldmægtig Povel Povelsen af Aalborg Hospital mødte for Christian Jørgensen Muus. Den førnævnte attest fra Niels Thøgersen og Niels Sørensen, Vidstrup blev fremlagt, og der blev foretaget afhøring af Niels Frantsen Neistgaard, der havde set noget af affæren på Hjørring gade. Hans forklaring afveg noget fra den af mølleren afgivne. Han mente, at det var Christian Jørgensen Muus, der havde slået smeden af hesten og at denne lå under hesten med venstre fod i stigbøjlen, men han indrømmede dog, "at det var noget mørkagtigt, og han kunne ikke gøre noget redskiel for, hvem det var"

Ved Horns- Vennebjerg herredsting fik sagen sin slutning den 11.december 1719, hvor de to smede blev idømt en bøde på 12 rigsdaler hver. Men mens dette retsmøde fandt sted den 11.december kl. 12, kom bud fra Tornby, at Christian Jørgensen Muus kone, Karen Nielsdatter var fundet død i gårdens brønd. Der blev samme dags aften foretaget officielt ligsyn, hvorved var mødt herredsskriver West Jensen, Hjørring, "rettens middel" (en betjent), samt fire mænd fra Tornby, nemlig Jørgen Michelsen, Thomas Jensen, Hans Jensen og Jørgen Laursen. Først da alle disse var tilstede, blev den døde kone taget op af brønden ved lyset af en lygte. Hun fandtes stående på hovedet i brønden, der ikke var dybere, end at fødderne stod oven i vandet, "så at det syntes lige som om hun af våde imod sin vilje kunde være nedfalden, da hun vilde tage vand"

Hun blev lagt ind i naboen Niels Jensens lade og afklædt og synet. Hun bar ikke noget tegn på vold, kun var højre kæbe lidt blå. Den dødes pårørende var ikke tilfreds med dette syn, der var foretaget ved utilstrækkelig belysning og begærede omsyn foretaget ved dagslys dagen efter, og her mødte så de samme synsmænd og yderligere tilkaldtes fire Tornbymænd, nemlig Jens Andersen, Anders Jensen, Axel Laursen og Søren Nielsen. Ved dette syn befandtes hun med ni rifter på hage og hals, men ganske overfladiske og "ej kunde skjønnes at være nogen årsag til hendes død". Christian Jørgensen blev nu i samtlige tilstedeværendes overværelse spurgt om, hvordan hans kone var kommet af dage, hvortil han svarede, at om aftenen den 10.december, da han gik til sengs, stod hun og redte sin seng, som hun og de tre børn plejede at ligge i, og om morgenen før dag, kom hans fader, degnen og kaldte af ham ved hans vindue, fordi han den dag skulle møde for tinget i den før omtalte sag om smedenes overfald på ham. Han stod straks op og gik ud og sadlede sin hest, gik så ind gennem den stue, hvor kone plejede ligge i en lukket seng hos børnene, og han så, at sengedørene var lukket, så han mente, hun da var i sengen, men kunne jo ikke vide det, da han ikke talte med hende.

Han var så redet til Hjørring og stod for retten, da der kl. 12 kom bud ved Laust Pedersen i Neistgaard (en af konens stedbørn), at hun lå i brønden, og mere vidste han ikke om denne sag. Af den vi dere sagsfremstilling fremgik, at Karen Nielsdatter og de tre hjemmeværende børn sov i alkoven i den østre stue, mens Christian Jørgensen Muus havde sin seng i den vestre stue.

Eftermålsmændene, d.v.s. den afdødes nære slægtninge, nemlig hendes broder, Anders Nielsen Smed i Tornby, hendes svogre, Thomas Olufsen, Horne og Jens Christensen, Tofte, rejste nu drabssag mod Christian Jørgensen Muus og beskyldte ham for at have aflivet Karen Nielsdatter og så kastet hende i brønden, så at det kunne se ud som selvmord.

I den retssag, som nu fulgte var by- og herredsfoged Anders Paulin dommer. (A.Paulin var by- og herredsfoged fra 1697 til sin død i 1725. C. Klitgaard skriver om ham "i sine sidste leveår var han svagelig, og en Thomas Thomsen optrådte i reglen på bytinget i hans sted".

Eftermålsmændene have engageret denne Thomas Thomsen, Hjørring som deres sagfører, hans rolle i denne sag bliver da anklagerens, mens forsvaret for Christian Jørgensen føres af fuldmægtig Povel Povelsen fra Aalborg Hospital.

Retssagens egentlige formål kan kun være at få den afdøde befriet for selvmordsstemplet. Det må her erindres, at begrebet selvmord blev anset for en utilgivelig synd. Kirkens indflydelse var stærk, og man kunne ikke få en selvmorder begravet i indviet jord på sognets kirkegård, man begravede dem udenfor kirkegårdsdiget uden ceremonier og udelukkede dem dermed fra sognets og menighedens fællesskab. Det var således en ulidelig byrde for slægten, når der forekom selvmord.

Mandag den 8.januar 1720 afholdtes retsmøde ved Horns- Vennebjerg herreders ting i Hjørring. Retten bestod af by- og herredsfoged, Anders Paulin, herredsskriver West Jensen samt 8 tingmænd, nemlig Jep Jensen Horne, Jens Nielsen i Vidstrup, Jens Pedersen i S. Bindeslev, Just Grøn udi Jelstrup, Mads Jansen i Mygdal, Anders Jensen af Hjørring, Jens Jensen og Anders Høg også af Hjørring. Enkelte af tingmændene blev skiftet ud inden sagen sluttede, men nogle af dem fulgte med hele sagen igennem. Retsmødet varede hele dagen og blev afbrudt "formedels nattens påtrænge", men fortsatte næste dag, tirsdag 9.januar. Som sagfører for den afdødes slægt mødte Thomas Thomsen af Hjørring, og for Christian Jørgensen Muus mødte fuldmægtig Povel Povelsen fra Aalborg Hospital.

Thomas Thomsen forelagde sagen og ønskede den afgjort straks, "Så at den afdøde kan komme i jorden, som står endnu ubegravet". Der afhørtes en lang række vidner, der før afhøringen aflagde ed efter reglerne i Christian V Danske Lov af 1683. Det foregik ved, at vidnet rakte tre fingre på højre hånd op og siger "så sandt hjælpe mig Gud og hans hellige ord". De første vidner var de 8 mænd, der havde deltaget i det officielle ligsyn på Karen Nielsdatter, og de udtalte sig alle i overensstemmelse med det ved synet fremkomne. Derefter spurgte Thomas Thomsen dem, om de ikke vidste, at Christian Jørgensen Muss og hans kone havde levet i kiv og klammeri, hvortil de alle svarede, at de nok havde hørt det sige af andre, men ingen af dem havde selv set eller hørt det, og efter disse saglige indslag i sagen, syntes det at være slut med al saglighed.

Thomas Thomsen førte en række vidner, der havde meget forskelligt at sige. Niels Jensen Kraases kone, Maren Pedersdatter havde været med til at lægge den afdøde i kiste. Hun havde foruden de før omtalte 9 rifter set 23 sår i hendes ansigt og på halsen. En anden kone, Maren Nielsdatter, søster til afdøde, havde også været med ved den lejlighed, men havde ikke set andet end de 9 rifter. Johanne Thomasdatter, der også havde været med til klæde liget, havde foruden de 9 rifter og de 23 sår tillige set en blå streg om dets hals, så bred som to fingre. Denne blå streg var der dog ingen af de andre deltagere, der havde set og heller ikke de 23 sår.

Thomas Thomsen førte nu sagen hen på det uforligelige forhold mellem ægtefællerne og ville deri se et bevis for Christian Jørgensen Muus skyld i hendes død. Han forlangte, at Christian Jørgensen Muus skulle fængsles, vel for at han ikke skulle rømme, og dommeren fulgte her som overalt Thomas Thomsens påstand, og Christian Jørgensen Muus blev "lagt i boldt og jern" i Hjørring arrest. Anklagen udvidedes nu til også at omfatte Christian Jørgensen Muus broder, Lave Jørgensen Muus, født 1696. Lave boede hos faderen, der foruden degnejorden havde fæstet en anden ejendom, og Lave arbejdede hos faderen, men også lejlighedsvis hos Christian Jørgensen Muus. Når Lave havde arbejdet i Storgaard, overnattede han også der, og det havde netop været tilfældet den skæbnesvangre nat 10.december.

Mandag den 5.februar 1720 afholdtes nyt møde på tinget. Det fremgik af vidnernes forklaring, at der var opstået mange rygter i sognet om omstændighederne ved Karen Nielsdatters død. En af rygtesmedene syntes at være Johanne Thomasdatter, hvis modstridende forklaringer P.Povelsen ikke ville godtage. Hun forklarede, at degnen Jørgen Muus havde tilbudt hende et hus at bo i og 2 slettedaler i penge, hvis hun ville lade være med at komme her til tinget for at vidne. Endvidere havde hun en historie om en mand fra Snevre, som skulle være kommet forbi Storgaard, den nat dødsfaldet var sket, og han havde hørt alarm fra gården, men hvem denne Snevremand var, kunne hun ikke sige.

Det fremgik også af sagen, at Johanne Thomasdatter havde haft den ejendom, som degnen nu havde fæstet, og at hun var blevet nødt til at fraflytte den, da degnen overtog den, men hun erklærede, at hun ikke bar had til degnen af den grund. På Povelsens direkte spørgsmål, om hun havde set, at Jørgen Degn eller nogen af hans sønner havde aflivet Karen Nielsdatter, måtte hun dog svare benægtende, men hun troede, Karen Nielsdatter var død, før hun kom i brønden. Så formedels nattens påtrænge udsatte sagen til næste morgen kl. 8.

Tirsdag den 6.februar fortsatte tinget behandlingen af sagen og ligeledes onsdag den 7, torsdag den 8, fredag den 9. og lørdag den 10, hver dag fra kl. 8 morgen til nattens frembrud.

Den af eftermålsmændene engagerede sagfører Thomas Thomsen dominerede helt forhandlingernes forløb, og den svagelige dommer gav ham ret, også når han nægtede at godtage modpartens vidner. Onsdag den 7. var Christen Hansen, Hjørring sættedommer, og torsdag og fredag var det Ulrick Evertsen, Bisgaard, der beklædte dommersædet, lørdag den 10. var Paulin igen dommer, men da holdtes tinget i hans eget hus "formedels hans svaghed og vinterens hårdhed". Der blev i ugens løb afhørt en lang række vidner, og et fælles træk for dem alle var, at de vel havde hørt tale om det uforligelige forhold mellom ægtefællerne i Storgaard, men ingen havde selv set eller hørt om nogen uenighed imellem dem. Naboerne og nabokonerne havde vel, når de talte med Christian Jørgensen Muus eller Karen Nielsdatter, hørt dem beklage sig over forholdene i hjemmet. Blandt vidnerne var afdødes søster Johanne Nielsdatter, der som nyt moment i sagen antydede, at der kunne have været et forhold mellem Christian Jørgensen Muus og naboens datter, Johanne Michelsdatter. Denne pige havde været i Storgaard og hjulpet med høsten, og måske kunne et eventuelt forhold mellem hende og Christian Jørgensen Muus være en grund til det dårlige forhold i hjemmet. Povelsen begærede så Johanne Michelsen afhørt, og det lykkedes ham trods Thomsens protest at få hende først som vidne, og hun erklærede sig uskyldig i det påståede forhold, og "som en, ærlig og uberygtet pige fandt hun sig beføjet til for tinget at fremføre, at Thomas Thomsen selv af hende begærede utugt, som han af hende begærede i sit kammer i Asdal, da han var ridefoged der, men ikke hun hannem slig begjærlighed tillod"

Ved lørdagens tingmøde erklærede fuldmægtig Povelsen, at han ville føre sine vidner ved et andet ting, da han ikke kunne få lov at føre dem her, og lørdagens tingmøde sluttede med, at dommeren tillod, at den afdøde nu måtte begraves "i christen jord og med christelige ceremonier". Dette med begravelsen blev dog ikke til noget, og det kan vel kun skyldes, at sognepræsten Iver Iversen havde nægtet at foretage den, og den 19.marts sørgede degnen for at liget blev begravet, men altså udenfor kirkegårdsdiget og uden ceremonier.

Sognepræsten havde skrevet en lang erklæring, som havde været forelagt tinget, og han skrev heri bl.a.

"At om den uenighed, der havde været mellem Christian Jørgensen Muus og Karen Nielsdatter, da skal den væsenligste årsag have været uforenelighed ved husholdningen, hvilket han som mand i huset har villet rette, og jeg har på mit embeds vegne både hemmeligt og åbent påmindet dem til enighed, næst søndag før denne ulykke skete, som var anden søndag i advent, var hun og manden til alters og ved lørdagens absolution havde jeg benyttet lejligheden til i særdeleshed at formane og påminde dem. Hvad ellers Christian Jørgensen Muus liv og levned angår, da har han altid været ædruelig og skikkelig og flittig passet sin avl og bjering, så hverken jeg eller andre med sandhed kan sige ham andet på, vil ellers løse folk såsom Niels Kraase og Johanne Thomasdatter sige andet eller have sagt andet, står det ved sin værd, såsom jeg formoder, at enhver, der har ringeste samvittighed her i sognet denne attest med mig vil underskrive"

Fuldmægtig Povel Povelsen, Aalborg Hospital indstævnede nu for Hornumfleskum herredsting i Himmerland den 7.marts, og her indstævnedes hovedsagelig de samme vidner, som havde været hørt ved tinget i Hjørring. Om de alle var mødt, fremgår ikke af forhandlingerne. Ved tinget her havde Thomas Thomsen ikke samme forret overfor dommeren, og Povelsen kunne føre de vidner, han ønskede uden Thomsens indblanding. Nielse Kraase og Johanne Thomasdatter, som især havde været virksomme med at finde anklager mod Christian Jørgensen Muus, blev af flere vidner beskyldt for at have tilbudt betaling til flere personer for at vidne imod Christian Jørgensen Muus, og de forskellige vidner vidste her at fortelle om Karen Nielsdatters ødselhed i husholdningen, der bl.a. udtryktes ved en udtalelse af Hans Rønneberg:

"Da de forgangne år slagtede 11 fårkreaturer, blev der aldrig ophængt et ben deraf, men kjællinger løb dermed, somme sønden og somme norden ud af huset"

Mens vidnerne ved retten i Hjørring især var rettet mod Christian Jørgensen Muus forhold, var det her især Karen Nielsdatters iltre sind og ødsle husholdning, der gives som grund for parrets uforligelige forhold. Retsmødet her i Hornum-Fleskum herred indgik derefter som et tingvidne i næste retsmøde i Horns- Vennebjerg herredsting.

Den 18.marts 1720 indkaldtes til endelig domsforhandling på herredstinget i Hjørring, og hertil var indstævnet alle, der tidligere havde været afhørt som vidner i sagen, ialt 42 personer.

Fuldmæktig P. Povelsen gennemgik sagen og krævede Christian Jørgensen Muus frikendt for den drabssigtelse, som på grundlag af en del ganske utroværdige vidner var rejst mod ham, idet der aldeles ikke forelå noget bevis for, at han havde foretaget en sådan ugerning. Sagen udsattes i 8 dager til endelig afgørelse.

Den 25.marts afholdtes så igjen møde i herredstinget.
Retten bestod af:
By- og herredsfoged A. Paulin
Herredskriver West Jensen
8 af dommeren udnævnte sandemænd:
Anders Lauridsen - Jelstrup
Christen Jensen - Jelstrup
Christen Erichsen - Hønegaard
Steffen Sørensen - Junstrup
Christen Bodelsten - Giørup
Jens Jensen - Bagterp
Peder Pedersen Juel - Vellingshøj
Jacob Bertelsen - Vellingshøj
Man lægger merke til, at blandt de udnævnte sandemænd er ingen af de tingmænd, som havde overværet de mange retsmøder.

Dommen de afsagde lød på:

"At Christian Jørgensen Muus og hans broder Lave Jørgensen Muus efter førte syn og vidner bør for deres omgang at miste deres hoveder, og deres hoveder, at sætte på stage, hvorfor skarpretteren nyder efter kongelig taxt for hver person 12 rdl. Men efter loven sker ingen execution førend denne herreds dom vorder af de høj velbårne hrr. Landsdommer confirmeret."

Sagen blev nu forelagt Viborg Landsting, der afsagde kendelse, der resumerede:

"Thi kan Christian Jørgensen Muus, Lave Jørgensen Muus eller faderen, Jørgen Degn efter slig blot mistanke eller de ergangne sandemænds toug af 18.marts ikke findes sagskyldige udi Karen Nielsdatters død, men de bør derudi aldeles være angerløs, og fornævnte sandemænds toug af 18.marts 1720 samt den fra Horns- Vennebjerg herreders ting den 25.marts sidst indstævnte dom aldeles magteløs være og ikke komme de indstævnte på liv eller frelse i nogen måde."

Hermed er sagen så sluttet, og Christian Jørgensen Muus fortsatte sin tilværelse som fæster i Storgaard. I 1724 blev han gift med en pige fra Tornby, Johanne Jensdatter, og da hun var død i 1733, blev han gift med Barbara Nielsdatter Kraase, som var datter af den i sagen nævnte Niels Jensen Kraase. Man må formode, at modsætningsforholdene efterhånden var blevet udjævnede. Christian Jørgensen Muus døde 1751, begravedes 26.december i Tornby. I kirkebogen står:

"På sin vej fra Hjørring Vejrmølle kom han i åen ved Vistrup Vase og døde der"

Barbara Nielsdatter blev derefter gift med Christen Laursen fra Neistgaard, og han var fæster i Storgaard i 1761, da Aalborg Hospital solgte de to Storgaarde til fæsteren i den anden Storgaard, Peder Laursen for tilsammen 350 Rigsdaler. Af Christian Jørgensen Muus efterlevende 9 børn blev Else, f. 1725 gift med Jens Christensen Toft, Vidstrup, Giertrud, f. 1732 blev gift med Niels Christensen Toft, Maren, f. 1738 blev g.m. Jørgen Michelsen af Højrup, Else Cathrine f. 1740 blev g.m. degnen Christen Nielsen Lønsmann, Thornby, Johanne, f. 1745 blev g.m. Stephan Jensen i Sdr. Tornby og Ernst, f. 1750 fik gaardmandsenke Anna Pedersdatter i Vidstrup.

Christian blev gift med Karen Nielsdatter [3132], datter af Smed Niels Heilesen [5334], den 30 Jul. 1719 i Tornby Kirke, Hjørring.¹⁴⁹⁹ Karen er født før 1683 i Tornby, Hjørring^¹⁵⁰⁰ og døde den 11 Dec. 1719 i Tornby, Hjørring.^¹⁵⁰⁰

1. Hun blev nævnt ved skiftebehandlingen for Peder Iversen [950] den 30 Jan. 1714 I Aalborg på Aalborg Hospital Gods. ¹⁵⁰¹

2. Der blev foretaget skifte efter hende på Aalborg Hospital Gods den 30 Jan. 1720 I Aalborg. ¹⁴⁹⁸ Her nævnes hendes første ægtemand Peder Iversen og deres børn Ane, Ane Cathrine, Niels, Sidsel. Hendes anden ægtemand Christen Jørgensen nævnes også.

Parnotater: d: 4 Aug: blef Christian Jørgensøn Muus af Storgaard og Johanne Jensdatter af Sønder Tornbye trolovede. Forlovere Hans Fader Jørgen Degn (Jørgen Jørgensen Muus, red.) og hendis StifFader Ifver
Hansøn.

Dom: 19 post Trinit: (22. oktober, red.) blefve de Viede.

i. Else Christiansdatter [3138] blev født i 1725 i Storegaard, Sønder Tornby, Tornby, Hjørring og blev døbt den 15 Jul. 1725 i Tornby Kirke, Hjørring.^¹⁵⁰³

ii. Jens Christiansen [3139] blev født i 1727 i Storegaard, Sønder Tornby, Tornby, Hjørring og blev døbt den 7 Sep. 1727 i Tornby Kirke, Hjørring.^¹⁵⁰⁴

iii. Ifvar Christiansen [3140] blev født i 1730 i Storegaard, Sønder Tornby, Tornby, Hjørring og blev døbt den 22 Feb. 1730 i Tornby Kirke, Hjørring.^¹⁵⁰⁵

Christian blev derefter gift med Barbara Nielsdatter [3133], datter af Niels Jensen [3149] ¹⁵⁰⁷ og Maren Pedersdatter [3150],¹⁵⁰⁷ den 11 Dec. 1733 i Tornby Kirke, Hjørring.¹⁵⁰⁶ Barbara blev født i 1712 i Tornby, Hjørring,^¹⁵⁰⁸ blev døbt den 28 Aug. 1712 i Tornby, Hjørring,^{¹⁵⁰⁸^,1509} og døde i 1777 i Tornby, Hjørring,^¹⁵⁰⁸ i en alder af 65 år.

Parnotater: Fredagen d: 11 Dec: blef Christian Jørgensøn i Stoergaard og Barbara Nielsdaatter troloved. Forlovere Mads Jørgensøn og Jens Nielsøn Kraase. Dom: 2 p. Trin: (4. juli, red.) 1734 bleve de viede.

Dåbsnotater: Dom: 14 post Trinit: (den 28. august, red.) Var Niels Jensøns og Maren Pedersdaatters Barn af Nør Tornbye til daaben kaldet Barbara. Maren Nielsdatter bar Barnet, Frandts Jørgensøn, Peder Ifversøn, Thomas Jensøn, Madts Friderichsøn.

Begravelsesnotater: Dom: 26 p: Trinit: d 23 Nov: blev Christen Larsøns Hustrue Barbara Niels Datter begravet, som var 65 Aar gammel.

i. Johanne Christiansdatter [3141] blev født i 1734 i Storegaard, Sønder Tornby, Tornby, Hjørring, blev døbt den 1 Dec. 1734 i Tornby Kirke, Hjørring,^¹⁵¹⁰ og døde i 1735 i Storegaard, Sønder Tornby, Tornby, Hjørring, i en alder af 1 år.

ii. Johanne Christiansdatter [3142] blev født i 1736 i Storegaard, Sønder Tornby, Tornby, Hjørring, blev døbt den 25 Mar. 1736 i Tornby Kirke, Hjørring,^¹⁵¹¹ og døde i 1736 i Storegaard, Sønder Tornby, Tornby, Hjørring.

iii. Johanne Christiansdatter [3143] blev født i 1737 i Storegaard, Sønder Tornby, Tornby, Hjørring, blev døbt den 19 Maj 1737 i Tornby Kirke, Hjørring,^¹⁵¹² og døde i 1738 i Storegaard, Sønder Tornby, Tornby, Hjørring, i en alder af 1 år.

iv. Maren Christiansdatter [3144] blev født i 1738 i Storegaard, Sønder Tornby, Tornby, Hjørring og blev døbt den 9 Nov. 1738 i Tornby Kirke, Hjørring.^¹⁵¹³

v. Else Cathrina Christiansdatter Muus [3145] ¹⁵⁰⁷ blev født den 21 Mar. 1740 i Tornby, Hjørring,^¹⁵⁰⁷ blev døbt den 22 Maj 1740 i Tornby, Hjørring,^¹⁵⁰⁷ og døde mellem 1802 og 1814 i Sdr. Tornby, Tornby, Hjørring.^¹⁵⁰⁷

vi. Jørgen Christiansen [3146] ¹⁵⁰⁷ blev født i 1742 i Tornby, Hjørring^¹⁵⁰⁷ og blev døbt den 1 Jul. 1742 i Tornby, Hjørring.^¹⁵⁰⁷

vii. Johanne Christiansdatter [3147] ¹⁵⁰⁷ blev født den 31 Jan. 1745 i Tornby, Hjørring,^¹⁵⁰⁷ blev døbt den 7 Feb. 1745 i Sønder Tornby, Tornby, Hjørring,^¹⁵⁰⁷ og døde den 17 Sep. 1814 i Tornby, Hjørring,^¹⁵⁰⁷ i en alder af 69 år.

viii. Ernst Christiansen [3148] ¹⁵⁰⁷ blev født den 30 Nov. 1749 i Tornby, Hjørring^¹⁵⁰⁷ og blev døbt den 30 Nov. 1749 i Tornby, Hjørring.^¹⁵⁰⁷

207. Johanne Jensdatter [3130] ¹¹⁵⁷ er født i 1700^¹¹⁵⁷ og døde i 1733 i Tornby, Hjørring,^¹¹⁵⁷ i en alder af 33 år.

Begravelsesnotater: Præsten skriver i kirkebogen at Johanne Jensdatter var 33 år og 7 mdr gammel ved sin død.

208. Niels Laursen [3071], søn af Laurs Jensen [8258] og Maren Sørensdatter [8259], blev født i 1696 i Sct. Hans, Hjørring, blev døbt den 2 Dec. 1696 i Sct. Hans Kirke, Hjørring,^¹⁵¹⁴ og døde den 3 Feb. 1748 i Vinstrup, Sct. Olai, Hjørring, i en alder af 52 år.

Dåbsnotater: d 2 December døbt Laurs Jensen Uægte(?) Søn nafnlig Niels hvis Moder var Maren Sørensdaatter som tiente i gaarde med hannem udi Peder Laursøns Gaard i Bagterp

Notater: Fødsel og fader og moder er usikkert. Bygger på indicier: Blev gift i Sct. Hans (sikkert). Førstfødtes navn er Laurs (sikkert). Dåb i Sct. Hans med angivelse af forældre (usikkert).

1. Der blev foretaget skifte efter ham den 5 Feb. 1748 I Vinstrup, Sct. Olai, Hjørring. ¹¹⁶⁶

Anno 1748 dend 5te February War ieg underskref Niels Kiær paa Kiærsgaard med 2d tilsagne Wurderings Mænd, nafnl: Søren Jensen, og Laurs Plet af Kiøbsted, for at lade registrere og Wurdere Sahl: Niels Laursøns Sterfboe og Midler, som boede og døde udi i Windstrup, dend 3 Febr: 1748, hvor da boens Midler blef foretaget og fantes, som efterfølger:
Udi Dagligstuen:
Opremsning
I Qviststuen:
Opremsning
I Østerstuen:
Opremsning
I Brøgerset:
Opremsning
Paa Loftet:
Opremsning
Kiør:
Opremsning
Bæster:
Opremsning
Faar:
Opremsning
Svin:
Wogen og Plou Redschab:
Summa Boens Middel: 433 Rd

Efter forhen holdte Registrering og Wurdering Mødte Niels Kiær med 2d tilsagne Wurderings Mænd Søren Jensen og Laurs Plet y ? udi Sterfboen for at holde Skifte og deling imellem Sahl: Niels Laursens Enke Mette Erichsdatter og deres Sammenaflede
Børn Nafnl: Laurs Nielssøn 25 Aar Erich Nielsøn 18 Aar Tommas Nielsøn 15 Aar Peder Nielsøn 8 Aar Ellen Marie 10 Aar og Maren Nielsdatter 23 Aar gammel som er gift med Kield Krog i Sønder Harridslef Bye som frasagde sig uden at ville have noget med Skiftet paa hans Kones vegne at bestille og var da fornæfnte Kield Krog tiltænkt og paatog sig formynderskabet for Børnene og Enkens Laursærge Anders Ifversøn i Garestrup og blef da tilspurdt Enken med Laursærge om de sidste Boen maa nu tilgode at angive end forhen allerede Registreret og Wurderit er hvorpaa de S?ede Sig:
Opremsning af gæld
Bortskyldig Summa Boens Gield 457 Rd

Og som da Boens Gield befandes at overgaae dens Middel Penge 24 Rd saa dog som Enken forlanger at blive ved Gaarden Imod hun erbyder at vil svare den bortskyldig Gield der hæfter paa Boen og holde huesene efterdags i god stand samt saa bevilgede Hosbonden den udi hendes begiering og overleverede Enken med Laursærge Boens Middel og Effecter til fri behandling med formaning at holde sine Børn flittig til Skoelle og Christeligen at opdrage som og blef af Enken med Laursærge lovet at skulle efterkommes hvorpaa dette Skifte saaledes er bleven sluttet.
Schiftestedet ut supra Kiær
enken Mette Erichsdatter
Anders Ifversen
Børnenes Formynder Kield Krog
Vurderings Mændene Søren Jens Laurs Plet

Parnotater: d. 5. Marts trolovet Niels Laurs af Vandsted og Mette Erichsdr i astrup mølle.
d. 14. Juni ? Trinit: copuleret Niels Laursen af Vandsted og Mette Erichsdr af Astrup Mølle

i. Laurs Nielsen [3073] blev født i 1722 i Winstrup, Sct. Olai, Hjørring, blev døbt den 1 Jan. 1723 i Sct. Olai Kirke, Hjørring,^¹⁵¹⁸ og døde i 1792 i Winstrup, Sct. Olai, Hjørring, i en alder af 70 år.

ii. Maren Nielsdatter [3074] blev født i 1724 i Winstrup, Sct. Olai, Hjørring og blev døbt den 3 Okt. 1724 i Sct. Olai Kirke, Hjørring.^¹⁵¹⁹

104 iii. Erick Nielsen [3058] (født i 1730 i Sct. Olai, Hjørring - døde i 1790 i Winstrup, Sct. Olai, Hjørring)

iv. Tomas Nielsen [3075] er født i 1734 i Winstrup, Sct. Olai, Hjørring og døde i 1801 i Winstrup, Sct. Olai, Hjørring, i en alder af 67 år.

vi. Peder Nielsen [7496] er født i 1739 og døde i 1814 i Winstrup Hede, Sct. Olai, Hjørring, i en alder af 75 år.

209. Mette Erichsdatter [3072],,¹¹⁶⁵ datter af Erich Jensen [3081] blev født i 1700 i Sct. Hans, Hjørring, blev døbt den 9 Dec. 1700 i Sct. Hans Kirke, Hjørring,^{¹¹⁶⁵^,1517} og døde i 1764 i Winstrup, Sct. Olai, Hjørring, i en alder af 64 år.

1. Hun blev nævnt ved skiftebehandlingen for Niels Laursen [3071] den 5 Feb. 1748 I Vinstrup, Sct. Olai, Hjørring. ¹¹⁶⁶

212. Anders Christensen [8093] er født i 1693 og døde i 1764 i Nye Broe, SIndal, Hjørring, i en alder af 71 år. Et andet navn for Anders var Anders Skomager.

Uddrag fra "Sindal Sogns Historie"
af Chr. Munk Rømer
Express-Trykkeriet (Th. Jørgensen) Hjørring 1926
Side 330:

Nybro, Matr. Nr. 23.
Htk. (privil.) 1811: 0-1-0-2; 1844: 0-5-1-0.
Navnet vidner om en ældre Bro. Nybro er rimeligvis bygget kort efter, at Fjelsted By 1717 var solgt til Linderumgaard. At Huset er bygget efter 1688, ses deraf, at det endnu 1765 opføres uden Hartkorn. 1728 havde Anders Christensen Skomager ved Nye Bro Barn
i Kirke (Provst Bruns Døtre stod Faddere). Han blev imidlertid Enkemand, og 1735 blev han gift med Anna Nielsdatter (Mads i Dalsager og Christen i Qrøndal var Forlovere).
Anders Skomager døde 1764, 71 Aar gl. Haandværket og Huset gik i Arv til en Søn, Christen Andersen, der 1765 gav 4 Rdl. aarlig i Hus- og Arbejdspenge. Han havde ogsaa Dalhuset i Fæste. 1781 hedder det, at Christen Skomager „passer Aalegaarden og Bropengene". Christen Andersen var født o. 1743; han blev gift med Karen Lauridsdatter, og de havde 1787 fire Børn hjemme. Christen døde 1810. 1839 døde Søren Christensen, Indsidder ved Nybro, 84 Aar gl.
Paa den Tid har Broen været borte, og Ole Christensen Fjelsted, købte Huset og lagde det til sin Gaard, Horsholt, og hertil hører det endnu

Anders blev gift med Maren Sørensdatter [8094], datter af Søfren Ollesen [8117], den 26 Feb. 1725 i Taars Kirke, Hjørring.¹⁵²⁰ Maren blev født i 1702 i Sindal, Hjørring, blev døbt den 27 Dec. 1702 i Sindal Kirke, Hjørring,^¹⁵²¹ og døde i 1734 i Nybro, Sindal, Hjørring, i en alder af 32 år.

i. Franz Henrik Andersen [8111] blev født i 1726 i Fielsted, Sindal, Hjørring, blev døbt den 3 Mar. 1726 i Sindal Kirke, Hjørring,^¹⁵²² og døde i 1727 i Fielsted, Sindal, Hjørring, i en alder af 1 år.

106 ii. Christen Andersen [8092] (født i 1728 i Nybro, Sindal, Hjørring - døde i 1790 i Gaarestrup, Sct. Olai, Hjørring)

iii. Anne Andersdatter [8112] blev født i 1731 i Nybro, Sindal, Hjørring og blev døbt den 3 Jun. 1731 i Sindal Kirke, Hjørring.^¹⁵²³

Anders blev derefter gift med Anne Nielsdatter [8113] den 23 Okt. 1735 i Sindal Kirke, Hjørring.¹⁵²⁴ Anne er født i 1705 og døde i 1759 ved Broen, SIndal, Hjørring, i en alder af 54 år.

Parnotater: d 24 April trolovet, d 23 Oct Egtevied. Anders Schomager og Anne Nielsdatter ved Broen Forlovere Madz i Dalsager, Christen i Grøndal.

i. Niels Andersen [8114] blev født i 1736 ved Broen, SIndal, Hjørring og blev døbt den 8 Apr. 1736 i Sindal Kirke, Hjørring.^¹⁵²⁵

ii. Maren Andersdatter [8115] blev født i 1737 i Nybro, Sindal, Hjørring og blev døbt den 22 Dec. 1737 i Sindal Kirke, Hjørring.^¹⁵²⁶

iii. Karen Andersdatter [8116] blev født i 1742 i Sindal, Hjørring og blev døbt den 6 Okt. 1742 i Sindal Kirke, Hjørring.^¹⁵²⁷

213. Maren Sørensdatter [8094], datter af Søfren Ollesen [8117], blev født i 1702 i Sindal, Hjørring, blev døbt den 27 Dec. 1702 i Sindal Kirke, Hjørring,^¹⁵²¹ og døde i 1734 i Nybro, Sindal, Hjørring, i en alder af 32 år.

Dåbsnotater: Den 27. Decbr. Egteb. Maren f: Søfren Ollesen i SIndal Faddere: Berthold Christensen, Olluf Laussen, Else Pedersd: Kirsten Ollufsdatter. Stemmer dog ikke med alder opgivet ved død.

Begravelsesnotater: d 10 Oct: Anders Schomagers Hustru Ved Broen. 41 Aar, 7Mdr, 3 Uger, 4 Dg.

Maren blev gift med Anders Christensen [8093] den 26 Feb. 1725 i Taars Kirke, Hjørring.¹⁵²⁰ Anders er født i 1693 og døde i 1764 i Nye Broe, SIndal, Hjørring, i en alder af 71 år. Et andet navn for Anders var Anders Skomager.

214. Peder Christensen [8104] er født i 1695 og døde i 1777 i Gilleladen, Ugilt, Hjørring, i en alder af 82 år.

Begravelsesnotater: Præsten skriver i kirkebogen at Peder Christensen var 82 år gammel ved sin død.

Peder blev gift med Ane Marie Ibsdatter [8105] den 14 Apr. 1731 i Ugilt Kirke, Hjørring.¹⁵²⁸ Ane er født i 1704 og døde i 1772 i Gilleladen, Ugilt, Hjørring, i en alder af 68 år.

Parnotater: 2 May(red: skulle måske være 2 Marty) trolovet Peder Christensen og Anne Mari Ibsdatter af Gilleladen og 14. April blef de viet.

i. Niels Ibsen [8106] blev født i 1725 i Eggebære Mølle, Taars, Hjørring og blev døbt den 14 Jul. 1725 i Taars Kirke, Hjørring.^¹⁵²⁹

iii. Maren Pedersdatter [8107] blev født i 1734 i Gildeladen, Ugilt, Hjørring, blev døbt den 14 Nov. 1734 i Ugilt Kirke, Hjørring,^¹⁵³⁰ og døde den 1 Okt. 1815 i Krathuuset, Ugilt, Hjørring,^¹⁵³¹ i en alder af 81 år.

iv. Chresten Pedersen [8108] blev født i 1737 i Gildeladen, Ugilt, Hjørring, blev døbt den 30 Jun. 1737 i Ugilt Kirke, Hjørring,^¹⁵³² og døde i 1737 i Gildeladen, Ugilt, Hjørring.

v. Chrestsen Pedersen [8109] blev født i 1738 i Gildeladen, Ugilt, Hjørring, blev døbt den 24 Jun. 1738 i Ugilt Kirke, Hjørring,^¹⁵³³ og døde den 26 Feb. 1824 i Gildeladen, Ugilt, Hjørring,^¹⁵³⁴ i en alder af 86 år.

vi. Mette Pedersdatter [8110] blev født i 1741 i Gildeladen, Ugilt, Hjørring, blev døbt den 14 Maj 1741 i Ugilt Kirke, Hjørring,^¹⁵³⁵ og døde i 1802 i Lille Tange, Ugilt, Hjørring, i en alder af 61 år.

215. Ane Marie Ibsdatter [8105] er født i 1704 og døde i 1772 i Gilleladen, Ugilt, Hjørring, i en alder af 68 år.

Begravelsesnotater: Præsten skriver i kirkebogen at Ane Marie Ibsdatter var 68 år gammel ved sin død.

Ane blev gift med Peder Christensen [8104] den 14 Apr. 1731 i Ugilt Kirke, Hjørring.¹⁵²⁸ Peder er født i 1695 og døde i 1777 i Gilleladen, Ugilt, Hjørring, i en alder af 82 år.

216. Gaardmand Jens Jensen Klit [2987], søn af Jens Jensen Klit [3013] og Maren Jensdatter [3014], blev født i 1724, blev døbt den 17 Mar. 1724 i Tversted Kirke, Hjørring,^¹⁵³⁶ og døde i 1804 i Vester Tversted, Tversted, Hjørring, i en alder af 80 år.

1. Han blev nævnt ved skiftebehandlingen for Ole Jensen Feltbereder [3026] den 13 Nov. 1775 I Hjørring på Nørre Elkjær Gods. ¹⁵³⁷

2. Han blev nævnt ved skiftebehandlingen for Margrete Andersdatter [2988] den 30 Dec. 1778 I Bindslev, Hjørring på Nørre Elkjær Gods. ¹¹⁸⁷

i. Jens Jensen [3015] blev født i 1756 i Vester Tversted, Tversted, Hjørring, blev døbt den 21 Nov. 1756 i Tversted Kirke, Hjørring,^¹⁵⁴¹ og døde i 1757 i Vester Tversted, Tversted, Hjørring, i en alder af 1 år.

108 ii. Anders Jensen Klit [2981] (født i 1760 i Vester Tversted, Tversted, Hjørring - døde den 24 Mar. 1842 i Vester Tversted, Tversted, Hjørring)

Jens blev derefter gift med Inger Larsdatter [3012] den 24 Maj 1779 i Tversted Kirke, Hjørring.¹⁵⁴²

1. Inger boede hos Gaardmand Jens Jensen Klit [2987] i 1787 i Tversted, Hjørring. ¹⁵³⁸

i. Jens Jensen [3016] blev født den 25 Apr. 1781 i Vester Tversted, Tversted, Hjørring og blev døbt den 29 Apr. 1781 i Tversted Kirke, Hjørring.^¹⁵⁴⁴

217. Margrete Andersdatter [2988], datter af Degn Anders Frandsen [15920] og Chatrine Pedersdatter [15921], blev født i 1717 i Uggerby, Hjørring, blev døbt den 1 Aug. 1717 i Uggerby Kirke, Hjørring,^¹⁵⁴⁰ og døde den 30 Nov. 1778 i Vester Tversted, Tversted, Hjørring, i en alder af 61 år.

Dåbsnotater: D: 1. August: døbt Anders Frandsens og og Cathrine Pedersdaatters Barn i Uggerbye kaldet Margrete. Test: Matthis Thoms:, Michel Ollufs:, Jens Ollufs:, Johanne Jensdatter, Else Ollufsdaatter.

Dødsnotater: Dom IIte Advent d: 6te December blev Begravet Salig Margrethe Andersdatter (Jens Jensen Klittes Hustrue) i Vester Tversted som døde d: 30te Novembr. Ætat: 61 1/2 Aar.

1. Der blev foretaget skifte efter hende på Nørre Elkjær Gods den 30 Dec. 1778 I Bindslev, Hjørring. ¹¹⁸⁷

2. Hun blev nævnt ved skiftebehandlingen for Maren Andersdatter [15925] den 25 Maj 1790 i Sindal, Hjørring. ¹¹⁸⁹

Anno 1778 Den 30de Decembr indfandt sif Velædle MadameSal Jens Jens Brøndlunds til Nørre Elkier Hendes Fuldmægtig Laurits Bartholin Schmidt, sig udi Stervboen efter afgangne Margarete Andersdatter med sine antagne 2de Vitterligheds og Vurderingsmænd nemlig Christen Ollesen og Jens Jørgensen begge af Vester Tversted Bye og Tversted Sogn for den efterlaenende Enkemand Jens Jensen Klit i bemelte Vester Tversted Bye for at Registrere og Vurdere berørteafd øde Margarethe Andersdatter ringe efterladenskaber til Lovlig Skifte og Deeling imellem Arvingerne, som ere Enkemanden fornævnte Jens Jensen Klit, og deres i Ægteskab nule? Eneste here?de Søn Navnlig Anders Jensen 19 Aar gammel hvilke alle vare tilstedeværende.-
Hvorda fremstod de eneste Arvinger paa den afdødes Arv nemlig Enkemanden og Sønnen Anders Jensen med antagen Curator Jens Andersen Volhøj i forberørte Vester Tversted den ærbødigste begieren at Skifte Retten ikke ville bebyrdes denne Stervboe med ufornødne omkostninger og desaarsag formentede De at den Respective Skifteret ikke foretog sig nogen Registrering og Vurdering allerholdste og fordi Stervboen var af saa ringe en Beskaftenhed og i saa store Gield til Hosbonen og Deres Kongelig Maystæt at det forud saa at der ikke kan blive det mindste at arve, og at Børn ikke engang Kune betale Gielden; Hvorfore og i hvilken anledning den afdødes eeneste efterleveende Søn med bemelte sin nærværende antagne Curator erklærede at hand ikke forlanger det mindste til Arv efter sin Moder men overlod for hans Part Børn til hans Fader ommeldte Jens Jensen Klit imod at hand indbetalte Stervboens Gield, og holt ham frie for al ansvar og Tiltale i slig tilfælde samt betalte Skifterætten sit mølen og sin fornæ?ning efter den allenaadigste udgangne Hoved Forordning. Den afdødes Enkemand Jens Jensen Klit erklærede at paatage sig Stervboens Gield og holde saavel hansSøn frie fra al an og Til? i saa tilfælde imod at han Vedblev sit i Fæste havende Sted, og beholdt denne StervboesGanske ind og Udboe i alle maader ubeskaaret, saaledes som den nu er og forefindes som at betale Skifterættenhvad staa bør. Skifteretten fant intet at andbringeimod Arvingernes Begiering og erklæring, hvilke saavel Enkemanden Jens Jensen Klit som deres i ægteskab avlede og eeneste levende ? og Søn Anders Jensenhver for sig opfylder og i alle maader holder, saavel Skifte? ? som and? dette Skifte Bestemmende frie for en og til= svar i alle mader og paa saadan maade vorder Skiftet efter forberørte Margarethe Andersdatter hermed sluttet og til endebragt, hvilket Vi Stedfæster og bekræfter med egenhændige Underskrift. Datum Stervbostædet ut Supra. L. B. Schmidt Enkemanden Jens Jensen Klitsaa med nogen Vegne Anders Jensen Klit som Curator underskriver Jens Andersen Volhøj som Vitterligheds og Vurderings mænd Underskriver Christen Ollesen Jens Jørgensen

218. Thomas Erichsen [2985], søn af Erich Thomsen [2996] og Maren Madsdatter [2997], blev født i 1738 i Sørig, Tversted, Hjørring, blev døbt den 9 Jan. 1738 i Tversted Kirke, Hjørring,^¹⁵⁴⁵ og døde i 1811 i Sørig, Tversted, Hjørring, i en alder af 73 år.

1. Han blev nævnt ved skiftebehandlingen for Erich Thomsen [2996] den 14 Feb. 1761 I Tversted, Hjørring på Elkær Gods. ¹⁵⁴⁶

109 i. Maren Thomasdatter [2982] (født i 1763 i Sørig, Tversted, Hjørring - døde den 17 Apr. 1820 i Vester Tversted, Tversted, Hjørring)

ii. Christen Thomasen [3000] blev født i 1768 i Sørig, Tversted, Hjørring, blev døbt den 10 Jan. 1768 i Tversted Kirke, Hjørring,^¹⁵⁵⁰ og døde i 1803 i Sørig, Tversted, Hjørring, i en alder af 35 år.

iii. Jørgen Thomasen [3001] blev født i 1773 i Sørig, Tversted, Hjørring,^¹⁵⁵¹ blev døbt den 19 Sep. 1773 i Tversted Kirke, Hjørring, og døde i Feb. 1806 i Sørig, Tversted, Hjørring, i en alder af 33 år.

1. Karen boede hos Thomas Erichsen [2985] i 1787 i Tversted, Hjørring. ¹⁵⁴⁷

220. Søren Christensen [3083] er født i 1734 og døde i 1797 i Diget, Uggerby, Hjørring, i en alder af 63 år.

Dødsnotater: Præsten skrev i kirkebogen at han blev 75 aar.. Det stemmer ikke med den alder han står med i 1787 folketællingen (53 år).

1. Han boede i 1787 i Bindslev/Uggerby, Hjørring. ¹²⁰⁹ Husmand. Enkemand efter 1. ægteskab.

110 i. Christen Sørensen [2983] (født i 1753 i Diget, Uggerby, Hjørring - døde den 1 Mar. 1815 i Diget, Uggerby, Hjørring)

ii. Maren Sørensdatter [3085] blev født i 1762 i Diget, Uggerby, Hjørring og blev døbt den 19 Sep. 1762 i Uggerby Kirke, Hjørring.^¹⁵⁵²

NN blev gift med Søren Christensen [3083]. Søren er født i 1734 og døde i 1797 i Diget, Uggerby, Hjørring, i en alder af 63 år.

222. Erik Jensen [3045], søn af Jens Jensen [3048] og Birgitte Sørensdatter [3049], blev født i 1719 i Diget, Uggerby, Hjørring, blev døbt den 20 Aug. 1719 i Uggerby Kirke, Hjørring,^¹⁵⁵³ og døde i 1807 i Diget, Uggerby, Hjørring, i en alder af 88 år.

i. Birthe Eriksdatter [3087] blev født i 1750 i Diget, Uggerby, Hjørring og blev døbt den 14 Okt. 1750 i Uggerby Kirke, Hjørring.^¹⁵⁵⁵

ii. Jens Eriksen [3088] blev født i 1753 i Diget, Uggerby, Hjørring og blev døbt den 15 Jul. 1753 i Uggerby Kirke, Hjørring.^¹⁵⁵⁶

iii. Christen Eriksen [3086] blev født i 1756 i Diget, Uggerby, Hjørring og blev døbt den 1 Nov. 1756 i Uggerby Kirke, Hjørring.^¹⁵⁵⁷

iv. Lars Eriksen [3050] blev født i 1760 i Uggerby, Hjørring og blev døbt den 26 Okt. 1760 i Uggerby Kirke, Hjørring.^¹⁵⁵⁸

111 v. Sophie Eriksdatter [2984] (født i 1763 i Diget, Uggerby, Hjørring - døde den 12 Dec. 1838 i Diget, Uggerby, Hjørring)

1. Maren boede hos Erik Jensen [3045] i 1787 i Bindslev/Uggerby, Hjørring. ¹²¹⁶

Dåbsnotater: Dom: Ocul: (red: 12 marts) Fæster(?) Laurits Peders og Hustru Margrette Nielsd ? Søn til Daaben, Niels. Test: Niels Pe?, Anders H?, Maarten Laurs?, Mar Christd, Mar ? Alle af Hæstrup.

1. Han blev nævnt ved skiftebehandlingen for Laurits Pedersen [3979] den 26 Okt. 1742 I Hæstrup, Hjørring på Fuglsig Gods. ¹⁵⁶³

2. Han ejede ejendom i 1774 i Rakkeby, Hjørring. ¹⁵⁶⁴ Jordebog for Fuglsig Gods. Hartkorn 1 Skp, 3 Fdk, 2 Alb.

3. Der blev foretaget skifte efter ham på Fuglsig Gods den 19 Maj 1777 i Rakkeby, Hjørring. ¹²¹⁹ Side 227, 19. maj 1777, Niels Laursen i Rakkeby, gift med Ide Pedersdatter. Børn: Peder Nielsen, 27 år, Laurs Nielsen, 14 år, Margrethe Nielsdatter, 25 år, Boel Nielsdatter, 19 år. Værge: morbroder Jens Pedersen i Rakkeby. Lavværge: Knud Pedersen i Rakkeby.

i. Mette Nielsdatter [3973] blev født i 1748 i Hæstrup, Hjørring, blev døbt den 7 Apr. 1748 i Hæstrup Kirke, Hjørring,^¹⁵⁶⁷ og døde i 1748 i Hæstrup, Hjørring.

ii. Peder Nielsen [3974] blev født i 1749 i Hæstrup, Hjørring, blev døbt den 16 Feb. 1749 i Hæstrup Kirke, Hjørring,^¹⁵⁶⁸ og døde den 28 Feb. 1829 i Rakkeby, Hjørring,^¹⁵⁶⁹ i en alder af 80 år.

iii. Margrethe Nielsdatter [3978] blev født i 1751 i Hæstrup, Hjørring og blev døbt den 2 Feb. 1751 i Hæstrup Kirke, Hjørring.^¹⁵⁷⁰

iv. Oluf Nielsen [3975] blev født i 1755 i Rakkeby, Hjørring, blev døbt den 23 Feb. 1755 i Rakkeby Kirke, Hjørring,^¹⁵⁷¹ og døde i 1755 i Rakkeby, Hjørring.

v. Boel Nielsdatter [3976] blev født i 1757 i Rakkeby, Hjørring, blev døbt den 19 Jan. 1757 i Rakkeby Kirke, Hjørring,^¹⁵⁷² og døde i 1807 i Rakkeby, Hjørring, i en alder af 50 år.

vii. Christen Nielsen [3977] blev født i 1763 i Rakkeby, Hjørring, blev døbt den 14 Aug. 1763 i Harridslev Kirke, Hjørring,^¹⁵⁷³ og døde i 1763 i Rakkeby, Hjørring.

Dåbsnotater: 1924. d 5. Martiy. Peder Christens: og Boel Nielsd: N: Idda. Sus: Maren Nielsd: Fad: Mads Jens:, Jens Jens:, Peder ?, Else Nielsd:, Kristine Madsd:

1. Hun blev nævnt ved skiftebehandlingen for Niels Laursen [3969] den 19 Maj 1777 i Rakkeby, Hjørring på Fuglsig Gods. ¹²¹⁹

226. Thomas Christensen [3971], søn af Christen Povlsen [3985] og Kirsten Pedersdatter [3986], blev født i 1715 i Sct. Hans, Hjørring, blev døbt den 1 Sep. 1715 i Sct. Hans Kirke, Hjørring,^¹⁵⁷⁴ og døde i 1788 i Sct. Catharina, Hjørring, i en alder af 73 år. Et andet navn for Thomas var Thomas Christensen Ruth.

Dåbsnotater: Dncia XI post Trinit: (red: 1 sep) Døbt Christen Povlsens og Kirsten PedersDaat Egte Søn N Thomas. Fadderne Maren MortensDaatter, Kirsten OthisDaatter, Laurs S?søn, Peder Jensøn, Kri? Olufsøn, Introduceret d 16 Octobr:

Begravelsesnotater: Julii d 5t Thomas Christensen Ruth - 73 Aar i fattiges Jord.

1. Han boede i 1787 i Fiskebakken 6, Hjørring. ¹⁵⁷⁵ Ernærer sig som betler.

Thomas blev gift med Johanne Nielsdatter [3972]. Johanne er født i 1733 og døde i 1791 i Hjørring by, Hjørring, i en alder af 58 år.

i. Anna Thomasdatter [3992] blev født i 1753 i Sct. Olai, Hjørring, blev døbt den 1 Jul. 1753 i Sct. Olai Kirke, Hjørring,^¹⁵⁷⁶ og døde i 1780 i Sct. Catharina, Hjørring, i en alder af 27 år.

ii. Else Thomasdatter [3987] blev født i 1756 i Sct. Catharina, Hjørring,^¹⁵⁷⁷ blev døbt den 25 Apr. 1756 i Sct. Catharina Kirke, Hjørring, og døde i 1762 i Sct. Catharina, Hjørring, i en alder af 6 år.

iii. Peder Thomasen [3988] blev født i Okt. 1757 i Sct. Catharina, Hjørring,^¹⁵⁷⁸ blev døbt den 2 Okt. 1757 i Sct. Catharina Kirke, Hjørring, og døde i 1757 i Sct. Catharina, Hjørring.

iv. Sidsel Thomasdatter [3989] blev født i 1759 i Sct. Catharina, Hjørring^¹⁵⁷⁹ og blev døbt den 6 Maj 1759 i Sct. Catharina Kirke, Hjørring.

v. Jens Thomasen [3990] blev født i 1762 i Sct. Catharina, Hjørring^¹⁵⁸⁰ og blev døbt den 24 Jan. 1762 i Sct. Catharina Kirke, Hjørring.

113 vi. Else Thomasdatter [3960] (født i 1765 i Hjørring, Hjørring - døde den 22 Aug. 1837 i Hæstrup, Hjørring)

vii. Christen Thomasen [3991] blev født i 1768 i Bidstrup, Sct. Catharina, Hjørring^¹⁵⁸¹ og blev døbt den 2 Feb. 1768 i Sct. Catharina Kirke, Hjørring.

227. Johanne Nielsdatter [3972] er født i 1733 og døde i 1791 i Hjørring by, Hjørring, i en alder af 58 år.

Begravelsesnotater: April d 20d Johanne Nielsdatter - Hans ?ules Hustrue - 58 Aar æt: k:
EAK: Alder stemmer ikke med FT 1787 (ej heller med husbonds navn), men fint med børnenes fødsler.

1. Johanne boede hos Thomas Christensen [3971] i 1787 i Fiskebakken 6, Hjørring. ¹⁵⁷⁵

Dåbsnotater: Festo Trinitatis Confirmerit Et Egte Dreng Barns Hiemme Daab af Snevre kaldet Christen. Faderen Christen Krag, Moderen Maren Christens Datter. Testes: Frans Rasmussen i Snevre, Christen Iversen ibid: Christen Sørensen ibid: Kiersten Jensdatter, Else Nielsdatter.

Begravelsesnotater: 11. Dom: 5p: Trinit: d. 19 Julii blev Christen Krag begravet, som var 36 Aar gammel.

Parnotater: Dom: 7p: Trin (Red.: 9 juli 1758) blef Christen Christensen Krag og Anne Jørgensdatter af Nørbye copuleret.

1758 Søndagen d: 20 Januar: blef Christen Christensen fra Hverre Kiær og Anne Jørgensdaatter Nørbye trolovede. Forlovere fæstemandens fader Christen Christ og fæstemøens Broder Søfren Jørgensen af Horne

i. Jørgen Christensen [8136] er født i 1758 i Tornby, Hjørring og døde i 1763 i Tornby, Hjørring, i en alder af 5 år.

115 ii. Margrethe Christensdatter [8127] (født i 1763 i Nørre Tornby, Tornby, Hjørring - døde den 19 Jan. 1842 i Langager, Vennebjerg, Hjørring)

iii. Else Christensdatter [8137] er født i 1765 i Tornby, Hjørring og døde i 1766 i Tornby, Hjørring, i en alder af 1 år.

v. Jørgen Christensen [8139] blev født i 1769 i Tornby, Hjørring og blev døbt den 24 Sep. 1769 i Tornby Kirke, Hjørring.^¹⁵⁸⁷ Et andet navn for Jørgen var Jørgen Christensen Kragh.

Dåbsnotater: Dom: 3p: Trin: blef Jørgen Michelsens og Else Pedersdatters Barn døbt, og kaldet Anne. Præste Kone Helvig Spliid bar Barnet. Faddere: Anders Jenson, ? Christian Jørgensen, Lauritz Christensen, Ines Nielsen Møller

Begravelsesnotater: Aftægtskone hos Huusmand hl: Christen i N: Tornbye. 97 Aar.

1. Anne boede hos Chresten Pedersen [8133] i 1787 i Nørre Tornby, Tornby, Hjørring. ¹⁵⁸⁸

2. Hun boede hos Chresten Pedersen [8133] i 1801 i Nørre Tornby, Tornby, Hjørring. ¹⁵⁸⁹

Anne blev derefter gift med Chresten Pedersen [8133] den 19 Okt. 1773 i Tornby Kirke, Hjørring.¹⁵⁹⁰

Parnotater: Hverdagen d 19. Oct: blev Christen Pedersen og Enke Kone Anne Jørgens Datter copuleret.

1. Han boede i 1787 i Nørre Tornby, Tornby, Hjørring. ¹⁵⁸⁸ Bonde Huusmand og Fisker.

2. Han boede i 1801 i Nørre Tornby, Tornby, Hjørring. ¹⁵⁸⁹ Huusmand med jord og Fisker.

232. Smed Søren Jørgensen [3915], søn af Jørgen Michelsen [3929] og Ane Jensdatter [3930], blev født i 1721 i Tornby, Hjørring, blev døbt den 2 Apr. 1721 i Tornby Kirke, Hjørring,^¹⁵⁹¹ og døde i Nov. 1769 i Horne, Hjørring, i en alder af 48 år.

Dåbsnotater: D: 2 April: var Jørgen Michelsøns og Anne JensDatters Barn til Daaben kaldet Søren. Præstens Hustrue, Maren Sørensdr bar Barnet, Frandts Jørgensøn, Anders Jensøn, Anders Knudsøn, Michel Christensøn.

Begravelsesnotater: D: 26 Dito (19. november, red.) blef Søren Jørgensen af Horne 54 Aar gammel begrafv: uden Prædich:

ii. Jørgen Sørensen [3931] blev født i 1752 i Horne, Hjørring, blev døbt i 1752 i Horne Kirke, Hjørring,^¹⁵⁹³ og døde i 1753 i Horne, Hjørring, i en alder af 1 år.

iii. Jørgen Sørensen [3934] blev født i 1754 i Horne, Hjørring og blev døbt den 3 Jun. 1754 i Horne Kirke, Hjørring.^¹⁵⁹⁴

iv. Chresten Sørensen [3935] blev født i 1756 i Horne, Hjørring, blev døbt den 19 Dec. 1756 i Horne Kirke, Hjørring,^¹⁵⁹⁵ og døde den 23 Apr. 1836 i Heden, Vennebjerg, Hjørring,^¹⁵⁹⁶ i en alder af 80 år.

v. Karen Sørensdatter [3936] blev født i 1760 i Horne, Hjørring, blev døbt den 30 Mar. 1760 i Horne Kirke, Hjørring,^¹⁵⁹⁷ og døde den 24 Feb. 1827 i Nørum, Skallerup, Hjørring,^¹⁵⁹⁸ i en alder af 67 år.

vi. Anne Sørensdatter [3937] blev født i 1763 i Horne, Hjørring, blev døbt den 8 Maj 1763 i Horne Kirke, Hjørring,^¹⁵⁹⁹ og døde den 20 Mar. 1830 i Vennebjerg, Hjørring,^¹⁶⁰⁰ i en alder af 67 år.

Kirsten blev gift med Smed Søren Christensen [3932] den 20 Nov. 1746 i Horne Kirke, Hjørring.¹⁶⁰¹ Søren døde i 1748 i Horne, Hjørring.

Begravelsesnotater: Dom: 19 Trin: (19. søndag efter trinitatis: 20. oktober, red.) Søren Christensen Smed, over ham Liigtieneste.

i. Oluf Sørensen [3933] blev født i 1747 i Horne, Hjørring, blev døbt den 16 Apr. 1747 i Horne Kirke, Hjørring,^¹⁶⁰² og døde den 28 Nov. 1816 i Horne, Hjørring, i en alder af 69 år.

234. Søren Jensen [3917] er født i 1711 og døde i 1791 i Horne, Hjørring, i en alder af 80 år.

Begravelsesnotater: Præsten skriver i kirkebogen at Søren Jensen var 80 år gammel ved sin død.

Dom: 3 p Paschat: (3. søndag efter påske: 15. maj, red.) begrav: Søren Jensen af Horne 80 Aar gl: uden Prædiken.

Søren blev gift med Maren Chrestensdatter [3918] den 31 Okt. 1745 i Horne Kirke, Hjørring.¹⁶⁰³ Maren er født i 1716 og døde i 1776 i Hirtshals, Horne, Hjørring, i en alder af 60 år.

i. Maren Sørensdatter [3950] blev født i 1750 i Hirtshals, Horne, Hjørring og blev døbt i 1750 i Horne Kirke, Hjørring.^¹⁶⁰⁴

117 ii. Helle Sørensdatter [3910] (født i 1753, dåb Horne Kirke, Hjørring - døde den 13 Okt. 1802, begravet i Maarup Kirkegaard, Hjørring)

235. Maren Chrestensdatter [3918] er født i 1716 og døde i 1776 i Hirtshals, Horne, Hjørring, i en alder af 60 år.

Begravelsesnotater: Præsten skriver i kirkebogen at Maren var 60 år gammel ved sin død.

Trinitatis Fest (25. maj, red.) ? Søren Jensens Hustru i Horne, Maren ? gl: 60 Aar ?uden Prædich:

Maren blev gift med Søren Jensen [3917] den 31 Okt. 1745 i Horne Kirke, Hjørring.¹⁶⁰³ Søren er født i 1711 og døde i 1791 i Horne, Hjørring, i en alder af 80 år.

Dåbsnotater: Båret til dåben af Kirsten Mortensdatter, og faddere var Peder Nielsen ved Becken, Christen Poulsen, Michel Nielsen, Peder Hansen og Maren Thomasdatter.

Dom: Remiscere (2. søndag i fasten, red.) d: 15 Martii var Christen Jørgensøns Barn till daaben, og Kaldet Jørgen. Faddere. Kirsten Mortensdaatter bar Barnet. Peder Nielsøn ved Bachen, Christen Povellsøn, Michell Nielsøn, Peder Hansøn, Maren Thamisdaatter.

Begravelsesnotater: Onsdagen d: 19 Junii blef Sl: Jørgen Christensøn her af Byen begrafvet æt: ann: 53 (53 år gammel, red.).

Parnotater: Trolovet 3 jan 1716.
D: 3 Jan: blefve Jørgen Christensøn her af Byen og Thomas Jensøns Daatter af Nørbye nafnlig Karen trolovede. Forlovere Thomas Jensøn og Thomas Christensøn.
Dom: 6: post Trinit: (19. juli, red.) blefve Jørgen Christensøn og Karen Thomsdr Viede. vide supr: (se ovenfor, red.) d: 3 Jan:

i. Christen Jørgensen [5300] blev født i 1717 i Tornby, Hjørring, blev døbt den 31 Jan. 1717 i Tornby Kirke, Hjørring,^¹⁶⁰⁸ og døde i 1717 i Tornby, Hjørring.

ii. Christen Jørgensen [5301] blev født i 1718 i Tornby, Hjørring, blev døbt den 13 Mar. 1718 i Tornby Kirke, Hjørring,^¹⁶⁰⁹ og døde i 1718 i Tornby, Hjørring.

iii. Christen Jørgensen [5302] blev født i 1719 i Tornby, Hjørring og blev døbt den 25 Jun. 1719 i Tornby Kirke, Hjørring.^¹⁶¹⁰

iv. Morten Jørgensen [5303] blev født i 1722 i Tornby, Hjørring og blev døbt den 2 Feb. 1722 i Tornby Kirke, Hjørring.^¹⁶¹¹

v. Thomas Jørgensen [5304] blev født i 1724 i Tornby, Hjørring, blev døbt den 24 Sep. 1724 i Tornby Kirke, Hjørring,^¹⁶¹² og døde i 1725 i Tornby, Hjørring, i en alder af 1 år.

vi. Anne Jørgensdatter [5305] blev født i 1725 i Tornby, Hjørring, blev døbt den 30 Dec. 1725 i Tornby Kirke, Hjørring,^¹⁶¹³ og døde i 1728 i Tornby, Hjørring, i en alder af 3 år.

vii. Thomas Jørgensen [5306] blev født i 1728 i Tornby, Hjørring, blev døbt den 18 Apr. 1728 i Tornby Kirke, Hjørring,^¹⁶¹⁴ og døde i 1728 i Tornby, Hjørring.

viii. Anne Jørgensdatter [5307] blev født i 1729 i Tornby, Hjørring, blev døbt den 28 Aug. 1729 i Tornby Kirke, Hjørring,^¹⁶¹⁵ og døde i 1730 i Sdr. Tornby, Tornby, Hjørring, i en alder af 1 år.

x. Anne Jørgensdatter [5308] blev født i 1734 i Tornby, Hjørring og blev døbt den 10 Jan. 1734 i Tornby Kirke, Hjørring.^¹⁶¹⁶

xi. Kirsten Jørgensdatter [5309] blev født i 1736 i Tornby, Hjørring og blev døbt den 15 Apr. 1736 i Tornby Kirke, Hjørring.^¹⁶¹⁷

Dåbsnotater: Båret til dåben af velfornemme Thomas Thomasens hustru på Kiærsgaard Anne Pedersdatter Brøndlund, og faddere var Peder Hansen, Christen Hansen, Peder Iversen og Peder Pedersen.

Dom: 13. p. Trinit: die 18 Sept: Var Thomas Jensøns Barn i Nør Tornbye til daaben kaldet Karen. Velfornemme Thomas Thomæsøns Hustru paa Kiersgaard Anne Pedersdttr Brøndlund bar Barnet, Peder Hans. Xsten (Christen, red.) Hans, Peder Ifvers. Peder Peders.

Begravelsesnotater: Noch (28. oktober, red.) blef Karen Thomsdaatter af Nørbye, død af Barns Nød, begrafvet æt: an: 38. 4. mens (38 år 4 måneder gammel, red.).

242. Gaardfæster Jens Pedersen [5263], søn af Peder Christensen [5272] og Kirsten Jensdatter [5273], er født i 1705 i Skallerup, Hjørring og døde den 23 Feb. 1748 i Klitten, Skallerup, Hjørring, i en alder af 43 år.

Begravelsesnotater: D: 3 Mart: jordede Jeg Jens Pedersøn af Klitten, gl: 43 Aar, ringere nogle uger.

1. Der blev foretaget skifte efter ham på Kiærsgard den 5 Mar. 1748 I Tornby, Hjørring. ¹²⁹⁸ Skifte efter Jens Pedersen i Kliten, Schallerup Sogn:
Enken Else Jensdatter
Børnene Peder 10 år, Jens 8 år, KIrsten 12 år og Sidsel 4 år.
Boet opgøres til 56 Rd, 4 Mk, 8 Sk. Heraf tildeles Else Jensdatter 28 Rd, 2 Mk, 4 Sk., Peder og Jens hver 9 Rd, 2 Mk, 12 S og Kirsten og Sidsel hver 4 Rd, 4 Mk, 6 S.
EAK: Datoen kan ikke passe. Det kan først have været i 1750 skiftet er foretaget. Alle informationer stemmer hermed. Da er Maren død og alder på levende søskende stemmer. Else Jensdatter bliver gift igen i 1750.

Parnotater: Tirsdagen d. 7 febr. blef Jens Pedersen af Klitten i Schallerup sogn og Else Jensdatter af Vistrup trolovede. Niels Olufsen af Nørrum og Jens Østergaard, brudens fader.

121 i. Kirsten Jensdatter [65] (født i 1737 i Klitten, Skallerup, Hjørring - døde i 1801-1814 i Tornby, Hjørring)

ii. Peder Jensen [5281] blev født i 1739 i Klitten, Skallerup, Hjørring og blev døbt den 22 Nov. 1739 i Skallerup Kirke, Hjørring.^¹⁶²⁰

iii. Jens Jensen [5282] blev født i 1742 i Klitten, Skallerup, Hjørring og blev døbt den 29 Jul. 1742 i Skallerup Kirke, Hjørring.^¹⁶²¹ Et andet navn for Jens var Jens Ladefoged.

iv. Christen Jensen [5283] blev født i 1745 i Klitten, Skallerup, Hjørring, blev døbt den 24 Jan. 1745 i Skallerup Kirke, Hjørring,^¹⁶²² og døde i 1745 i Klitten, Skallerup, Hjørring.

v. Maren Jensdatter [5284] blev født i 1746 i Klitten, Skallerup, Hjørring, blev døbt den 22 Maj 1746 i Skallerup Kirke, Hjørring,^¹⁶²³ og døde i 1749 i Klitten, Skallerup, Hjørring, i en alder af 3 år.

vi. Sidsel Jensdatter [5285] blev født i 1746 i Klitten, Skallerup, Hjørring og blev døbt den 22 Maj 1746 i Skallerup Kirke, Hjørring.^¹⁶²⁴

243. Else Jensdatter [5264], datter af Jens Sørensen [5274] og Johanne Jensdatter [5275], blev født i 1710 i Østergaard, Vidstrup, Hjørring, blev døbt den 26 Okt. 1710 i Vidstrup Kirke, Hjørring,^¹⁶¹⁹ og døde den 22 Feb. 1774 i Skallerup, Hjørring, i en alder af 64 år.

Dåbsnotater: Dom: 19. p. Trinit: (19. søndag efter trinitatis: 26. oktober, red.) blef Jens Søfrensøns og Jehanne Jensdaatters barn af Østergaard døbt Kaldet Else. Kirsten Larsdaatter af Tofte bar barnet. Peder Jensøn, Maarten Jensøn. Lauridz Jensøn. Christen Jensøn.

Dødsnotater: Var ved sin død gift med sin anden ægtemand Niels Thomsen. Datoen fremgår af skiftet efter Eles Jensdatter.

1. Hun blev nævnt ved skiftebehandlingen for Gaardfæster Jens Pedersen [5263] den 5 Mar. 1748 I Tornby, Hjørring på Kiærsgard. ¹²⁹⁸

2. Der blev foretaget skifte efter hende på Kiærsgaard den 23 Mar. 1774 I Tornby, Hjørring. ¹²⁹⁹ Skifte efter Else Jensdatter:
Enkemanden Niels Thomsen
Børn med afdøde ægtemand Jens Pedersen:
Peder Jensen, 34 aar ,tienende i Kiergaards Mølle,
Jens Jensen, 32 aar, tiende hos Ladefoged i bemeldte Kiersgaard,
Kiersten Jensdatter gift med Thomas Jørgensen i Stoergaard i Nørre Tornby og
Sidsel Jensdatter, 27 Aar, hjemmeboende her i Stervboen hos sin Stiffader Niels Thomsen,
Samt Enkemanden bemeldt Niels Thomsen med den afdøde ? i deres Ægteskab avlede Børn
Thomas Nielsen, 21 aar, hiemmeboende
Kiersten Nielsdatter gift med Povel ? i Søndre Mølle i Schallerup Sogn.

Else blev derefter gift med Niels Thomsen [5276], søn af Gårdmand Thomas Jensen [77] og Kirsten Christensdatter [78], den 27 Sep. 1750 i Skallerup Kirke, Hjørring.¹⁶²⁵ Niels blev født i 1722 i Tornby, Hjørring, blev døbt den 21 Jun. 1722 i Tornby Kirke, Hjørring,^¹⁶²⁶ og døde i 1793 i Klitten, Skallerup, Hjørring, i en alder af 71 år.

Parnotater: 22. jul. trolovede jeg ungkarl Niels Thomsen fra Tornbye Sogn og enken Else Jensdatter fra Klitten i Skallerup Sogn. Forlovere Thomas Thomsen boende i Vidstrup Sogn, Søren Jensen boende i Skallerup Sogn. Copuleret: d. 27 sep.

Dåbsnotater: Dom: 3 post Trinit: (21. juni, red.) var Thomas Jensøns og Kiersten Christensdatters Barn til daaben kaldet Niels. Sophie Christensdatter bar Barnet. Anders Christens, Anders Knudsøn, Svend Christens: Jørgen Christensøn.

Begravelsesnotater: Den 11. Aug. jordede jeg Niels Thomsen førhen boende i Klitten. gl.71 aar.

1. Ejendommen Stoergaard i Tornby, Hjørring den 17 Mar. 1766. ¹⁶²⁷ ^,1628 Niels Thomsen køber en halvpart af Stoergaard (1 Tdr, 4 Skp, 3 Fjdk) af Peder Biering på Sejlstrupgaard gods for 250 Rigsdaler. Peder Biering har 26. maj 1763 købt Stoergaard af Christen Laursen. Stoergaard var tidligere fæste under Aalborg Hospital, som stadig har interesse i gården. De nævnes i skødet.

2. Han blev nævnt ved skiftebehandlingen for Else Jensdatter [5264] den 23 Mar. 1774 I Tornby, Hjørring på Kiærsgaard. ¹²⁹⁹

3. Niels var långiver ved Gårdmand Thomas Jørgensen [64]s panteobligation 30 Sep. 1776 Nørre Tornby, Tornby, Hjørring: med pant i Stoergaard. ¹²⁸⁶

4. Han solgte Stoergaard til Gårdmand Thomas Jørgensen [64] 3 Feb. 1783 Nørre Tornby, Tornby, Hjørring. ¹²⁸⁷

i. Kiersten Nielsdatter [5279] blev født i 1751 i Klitten, Skallerup, Hjørring og blev døbt den 21 Feb. 1751 i Skallerup Kirke, Hjørring.^¹⁶²⁹

ii. Thomas Nielsen [5280] blev født i 1753 i Klitten, Skallerup, Hjørring og blev døbt den 18 Feb. 1753 i Skallerup Kirke, Hjørring.^¹⁶³⁰

244. Lars Jensen Munck [70], søn af Jens Munck [79], er født i 1690 og døde i 1768 i Krage, Tornby, Hjørring, i en alder af 78 år.

Begravelsesnotater: Manddagen d 21 Marty blev Lars Jensøn Munch af Krage begravet, som var 78 aar og 1 Maaned.

Notater: Lars Jensen Munck var bosat i Horne sogn indtil 1740 og derefter i Krage i Tornby sogn.
Lars Jensen Munch må have overdraget fæstet på Krage til sin søn Jens Larsen Munch. Krage er fæstegård under Asdal Gods. Jens Larsen Munch har fæstekontrakt med Asdal Gods dateret 1771 og han sælger halvdelen af Krage til sin svigersøn Jørgen Thomsen i 1799 efter at have købt ejendommen af Asdal Gods i 1798. Den anden halvdel overdrager han til sin søn Niels Jensen. Gården kaldes nu Kragegaard og ligger på Kragevej 15, matr. nr. 15a i Nørre Tornby. Navnet "Krage" er ældgammelt, og gården som sådan kan føres tilbage til 1400 årene.
Slægtsgård i mere end 200 år til langt op i 20.århundrede. Der findes en del information om Krage i Tornby-Vidstrup Sognearkiv.

Lars blev gift med Anne Andersdatter [71]. Anne er født i 1692 og døde i 1758 i Krage, Tornby, Hjørring, i en alder af 66 år.

122 i. Jens Larsen Munck [66] (født i 1729 i Horne Terp, Horne, Hjørring - døde mellem 1799 og 1801 i Krage, Tornby, Hjørring)

ii. Niels Larsen Munck [7978] blev født i 1732 i Horne, Hjørring og blev døbt den 17 Aug. 1732 i Horne Kirke, Hjørring.^¹⁶³¹

iii. Johanna Larsen Munck [7979] blev født i 1734 i Horne, Hjørring og blev døbt i 1734 i Horne Kirke, Hjørring.^¹⁶³²

245. Anne Andersdatter [71] er født i 1692 og døde i 1758 i Krage, Tornby, Hjørring, i en alder af 66 år.

Dødsnotater: Dødsindførelsen i Kirkebogen lyder saaledes:
"Dom. Nativ. Nat. et circumcionis blef Laurs Muncks Hustru af Krage den ærlige salige Dannekoene Anne Andersdatter begraven, som var 66 Aar og 2 Maaneder gammel".

Parnotater: Fredagen d: 6 Jun: blef Peder Michelsøn af Horne Sogn og Karen Lauridsdaatter af Nørre=Tornby trolovede. Forlovere Jens Knudsøn af Horne, og Laurids Nielsøn ibdm: Dom: 22 p: Trin: (9. november, red.) bleve de viede.

i. Maren Pedersdatter [5331] blev født i 1734 i Horne, Hjørring, blev døbt i 1734 i Horne Kirke, Hjørring,^¹⁶³⁴ og døde i 1741 i Horne, Hjørring, i en alder af 7 år.

iii. Anne Pedersdatter [5332] blev født i 1739 i Horne, Hjørring og blev døbt den 9 Aug. 1739 i Horne Kirke, Hjørring.^¹⁶³⁵

252. Terkel Michelsen [90], søn af Gårdmand Michel Sørensen [94], blev født i 1690 i Tolstrup, Uggerby, Hjørring, blev døbt den 21 Dec. 1690 i Uggerby Kirke, Hjørring,^¹⁶³⁶ og døde i 1765 i Tolstrup, Uggerby, Hjørring, i en alder af 75 år.

Dåbsnotater: Dna 4 Adv: Michel Sørenss Barn i Tolstrup Terckilld. T. Erik Sørens i Tollstrup. Laurits Peders i Uggerby. Jens Madsen i Tollstrup. Else Pedersdatter og Else Ibsdatter i Tollstrup..

i. Kirsten Terkelsdatter [5240] blev født i 1719 i Tolstrup, Uggerby, Hjørring og blev døbt den 29 Maj 1719 i Uggerby Kirke, Hjørring.^¹⁶³⁸

iii. Oluf Terkelsen [5241] blev født i 1725 i Tolstrup, Uggerby, Hjørring og blev døbt den 15 Jul. 1725 i Uggerby Kirke, Hjørring.^¹⁶³⁹

Else blev gift med Terkel Michelsen [90], søn af Gårdmand Michel Sørensen [94], den 4 Dec. 1718 i Uggerby Kirke, Hjørring.¹⁶³⁷ Terkel blev født i 1690 i Tolstrup, Uggerby, Hjørring, blev døbt den 21 Dec. 1690 i Uggerby Kirke, Hjørring,^¹⁶³⁶ og døde i 1765 i Tolstrup, Uggerby, Hjørring, i en alder af 75 år.

254. Søren Jensen Grøn [92], søn af Jens Christensen Grøn [96] og Mette Eriksdatter [97], blev født i 1709 i Paa Heden, Uggerby, Hjørring, blev døbt den 25 Aug. 1709 i Uggerby Kirke, Hjørring,^¹⁶⁴⁰ og døde i 1772 i Østen Aaen, Uggerby, Hjørring, i en alder af 63 år.

Dåbsnotater: Domca 13 post Trin. d. 25 Aug. Døbt Jens Grøn paa Heeden hans 2de Sønner, Søfren og Christen, Testes: Michel Chrestensen, Jens Tomsen, Christen Chrestensen, Maren Ollufsdaatter i Tholstrup og Ollin Chrestensdaatter(?) i Scheen, Svenning Peders, Matthiis Thomsen, Madz Peders, Maren Chrestensdaatter, Maren Chrestensdaatter paa digget.

Søren blev gift med Anne Nielsdatter [93]. Anne er født i 1713 og døde i 1791 i Østen Aaen, Uggerby, Hjørring, i en alder af 78 år.

i. Anne Sørensdatter Grøn [99] blev født i 1742 i Heden, Uggerby, Hjørring og blev døbt den 25 Dec. 1742 i Uggerby Kirke, Hjørring.^¹⁶⁴¹

ii. Maren Sørensdatter Grøn [5242] blev født i 1745 i Heden, Uggerby, Hjørring og blev døbt den 25 Feb. 1745 i Uggerby Kirke, Hjørring.^¹⁶⁴²

iv. Maren Sørensdatter Grøn [5243] blev født i 1750 i Uggerby, Hjørring og blev døbt den 14 Jan. 1750 i Uggerby Kirke, Hjørring.^¹⁶⁴³

v. Lars Sørensen Grøn [5244] blev født i 1752 i Uggerby, Hjørring og blev døbt den 9 Apr. 1752 i Uggerby Kirke, Hjørring.^¹⁶⁴⁴

vi. Bodil Sørensdatter Grøn [5245] blev født i 1754 i Uggerby, Hjørring og blev døbt den 27 Okt. 1754 i Uggerby Kirke, Hjørring.^¹⁶⁴⁵

vii. Niels Sørensen Grøn [8360] blev født i 1760 i Østen Aaen, Uggerby, Hjørring og blev døbt den 5 Okt. 1760 i Uggerby Kirke, Hjørring.^¹⁶⁴⁶

255. Anne Nielsdatter [93] er født i 1713 og døde i 1791 i Østen Aaen, Uggerby, Hjørring, i en alder af 78 år.

9. generation

272. Gårdfæster Jens Nielsen [909] er født i Hesselhogaard, Tistrup, Ribe og døde efter 1704.

Notater: Fra 1682 nævnes Jens Nielsen som fæster på Uhregård sammen med Niels Mogensen (Holmand). Sidstnævnte opføres i skattemandtalslisten for 1682 med sin hustru, en datter, 1 pige, to heste, 2 koer og 2 svin, og han skali alt svare 5 rdlr. og 4 sk. Jens Nielsen nævnes med en voksen datter, kone, 2 heste, 2 koer, 1 stud, 1 ungnød, 3 får og 1 svin.

Niels Mogensen (Holman), som vist nok var en præstesøn fra Gaurslund i Holmans Herred, har åbenbart ikke været særlig velvalgt til herredsfogedembedets bestridelse, hvad der bl.a. fremgår af landsdommernes betænkning fra 1687, som er meget kritisk overfor hans tilsyneladende meget lemfældige domme. Af en sag fra 25. februar 1687 fremgår, at han ikke kunne skrive. Han blev da også afsat fra embedet den 20. december 1686.
I Nørholm Godsarkiv findes flere sager, som Niels Mogensen (Holmand) har været dommer i, og hvor Jens Nielsen i Uhregård har optrådt som sandemand. Bl.a. findes en sag fra d. 25. februar 1684, hvor de to mænds segi er fundet. Heraf fremgår det, at herredsfogden ikke kunne skrive, hvad Jens Nielsen derimod kunne.

I markbogen for Tistrup sogn, udarbejdet 1681-1683, oplyses det, at Uhregård har i alt 24½ td. Land under plov, og samme står anført: "Jorden består af sand og muld, beragtes 2/3 for middel og resten for skarp".

Ved matrikuleringen i 1688 bliver Uhregårds hartkorn nedsat til 4 tdr. og 5 skp. Endvidere oplyses det her, at Jens Nielsen har Hodde Kirkeenge i fæste.

I krigs- og portionsjordebog for ryttergodset i Jylland, dateret 1696, finder man Uhregård opført med to fæstere, nemlig Jens Nielsen og hans søn Anders Jensen. Gården er da delt i to ejendomme med hver sine bygninger. Jens Nielsens gård består af tre længer, et nørrehus på 14 fag, 1 østerhus på 6 fag og et sønderhus på 11 fag, og hans besætning er på 2 heste, 2 køer, 4 ungnød og 4 får. Anders Jensens gård består af et krumhus, hvoraf vesterhuset har 13 fag og nørrehuset 8 fag, og hans besætning består af 2 heste, 2 køer, 4 ungnød og 4 får.

I 1704 noterer regimentsskriveren i sin protokol følgende: "Jens Nielsen I Uhre er en meget gammel affældig mand og intet selv kan arbejde", hvorfor regimentsskriveren foreslår, at sønnen Thomas Jensen overtager fæstet, selv om han er indrulleret som dragon.
Jens Nielsen, der næppe har levet mange år herefter, er født i Hesselhogård i Tistrup Sogn, men boede i en årrække i Hodde By og Sogn. Her bor han endnu d. 28. juni 1672, da han optræder som sandemand i Ø. Home Herred, hvilket hverv han beholdt længe efter, at han var flyttet til Uhre.

1. Han ejede ejendom i 1688 i Uhregaard, Tistrup, Ribe. ¹⁶⁴⁷ ^,1648 1688 matrikel.
Uhregaard i Tistrup ejes af Grief Reventlov og er fæstet af Herredsfoged Niels Mogensen sammen med Jens Nielsen. Dens iord bruges med 1 kierv byr = 2 kierv rug, 1 kierv haufre, hviler 2 aar, bestaar af Sand og Muld. Eragtes 2/3 middel, 1/3 skarp. Der er 6 stykker jord ialt efter nye matricul 4 Tdr, 2 Skp, 3 Fdk, 3/4 Alb. Efter gammel matricul 10 Tdr, 4 Skp, 2 Fdk, 2 Alb.

Endvidere har Jens Nielsen i Uhre i Tistrup Hodde Kirkeenge i fæste. Nye matricul 1 Skp, gl. matricul 1 Skp, 1 Fdk, 1 Alb.
.

Notater: Fæstede d. 22. oktober 1655 den halve part af Niels Christensens gård i Ansager af Ribe Hospital, og han gav 11 rdlr. i indfæstning.

1. Ejendommen iflg. Jordebogen for Ribe Hospital i Ansager, Ribe den 22 Okt. 1655. ¹⁶⁴⁹ Oluf Lassen nævnt som fæster.

2. Han ejede ejendom i 1664 i Ansager, Ribe. ¹⁶⁵⁰ Matriklen 1664.
Andsager bye. 1 gaard. Niels Christensen och Olluff Lassen.
Thienner till Riber Hospital.
10 skp. Roug, 12 skp. Biug, 1 faaer, 1 suin, 1½ phd. Smør.
5 tdr. 2 fjk. 2 alb.

278. Fæstegårdmand Christen Jensen [913], søn af Fæstegårdmand Jens Christensen [923], er født i 1632 i Lærkeholt, Ansager, Ribe og døde i 1721 i Lund, Ansager, Ribe, i en alder af 89 år.

Begravelsesnotater: 1721 d. 26 jan. Blev gamle Christen Jensen i Lund begravet her i Ansager kirkegård gammel 89 år.

Notater: Christen Jensen fik 1670 fæstebrev på den part af Lund, som Jens Bertelsen var fradød.

1. Han ejede ejendom i 1688 i Lund, Ansager, Ribe. ¹⁶⁵¹ Christian 5. matrikel Lune Gaarde. Christian Jensen og Hans Laursen fæstebønder ved Ribe Hospital. Hartkorn Nye Matricul 6 Tdr, 3 Fdk, 2 Alb, Gl. Matricul 5 Tdr, 1 SKp, 2 Fdk, 2 Alb.

Begravelsesnotater: 1712 d. 9 mar. Blev Ellen Jensdatter af Lund begravet, hendes alder var 61 år 4 måneder og 8 dage.

Notater: Nævnes i matriklen 1664 som fæster af en gård i Hallum, Kvong Sogn, af hartkorn 3 tdr. 5 Skp. 2 fjdk. 2 alb. Den årlige landgildeydelse var 5 mk. 5 sk. 1 alb. hellemissepenge, 5 mk. 5 sk. 1 alb. voldemissepenge, 1 ørting rug, 1 Skp. smør og 1 svin.
Gården ejedes af kongen og tjente til lensmanden på Riberhus.

EAK: Ved kontrol af ovenstående: Der er en Jørgen Christensen i Hallum, Kvong Sogn i 1664 matriklen, men gården anføres her til at være 3 tdr. 2 1/2 skp. 2 alb.. Landgildeydelsen for hellemispenge og for voldemispenge er ulæselige. 5 ørtug rug, 1 pund smør, 1 svin. Han har gården sammen med Christen Nielsen (svært at læse). Der er ikke andre Jørgen Christensen i Kvong Sogn. I 1688 matriklen har Jens Sørensen og Christen Nielsen denne gård.

Jørgen blev gift med Abelone Jesdatter [8257]. Abelone er født i Aasted og døde efter 1662 i Kvong, Ribe.

281. Maren Michelsdatter Barfod [916], datter af Gårdmand Michel Poulsen Barfod [926], er født i 1640 og døde i 1716 i Mølbygaard, Ansager, Ribe, i en alder af 76 år.

Begravelsesnotater: 1716 d. 19 apr. Blev Michel Jørgensens moder fra Mølby begravet.

Maren blev gift med Jens Sørensen [8256]. Jens døde efter 1686 i Hallum, Kvong, Ribe.

Notater: Poul Madsen Buch kom efter forældrenes død i huset hos fasteren, Karen Poulsdatter Barfod, og dennes mand, Mads Mortensen Morsing, sognepræst for Øse og Næsbjerg menigheder, der tog sig faderligt af' ham. Den 21. april 1677 kaldedes han til Mads Morsings kapellan og efterfølger og virkede derpå i embedet indtil sin død.
7 sønner og 6 døtre.

Wiberg (Øsse og Næsborg):
5. 21/4 1677**, o. 2/11, Poul Madsen Buch af Verst-B., f. 55; St. Kold. 74; ~ Anna Andersdtr. Spandet af V. Nykirke-F., f. c. 62, † 3/4 22; 7 S., 6 D.; see L. P. Lund i Aastrup-S.; Mathias P. B. i Spandet; [† 18/11 1722].
KUM II, s. 48 (>Paulus Matthiæ Bucchius<); E. Brejls skifteuddr.: Gejstl. sk. i Vejle amt, Tørrild hrd. nr. 32; i Ribe amt, Skast hrd. nr. 10.

1. Han blev nævnt ved skiftebehandlingen for Voldborg Rasmusdatter Kjersing [8398] den 7 Dec. 1696 I Ribe. ¹⁶⁵⁵

2. Der blev foretaget skifte efter ham i 1723 i Øse, Ribe. Erik Brejl Gejstlige skifteuddrag.
Skast herred Gejstlig skifteprotokol1684 - . Protokollen findes ikke mere.

10 Poul Madsen Buch, præst i Øse og Næsbjerg, der døde [18.11].1722.
Enkemand efter Anne Andersdatter [Spandet eller Ravnsø, død 3.4.1722]. B
1) Mads Poulsen Buch
2) Lambert Poulsen Buch
3) Søren Poulsen Buch
4) Sara Poulsdatter
5) Karen Poulsdatter
6) Anne Magdalene Poulsdatter.

i. Præst Mads Poulsen Buch [8211] blev født den 18 Jul. 1681 i Øse, Ribe, blev døbt den 24 Jul. 1681 i Øse Kirke, Ribe,^¹⁶⁵⁷ og døde den 20 Jul. 1730, i en alder af 49 år.

ii. Anders Poulsen Buch [8212] blev født den 4 Jun. 1682 i Øse, Ribe, blev døbt den 12 Jun. 1682 i Øse Kirke, Ribe,^¹⁶⁵⁸ og døde den 20 Sep. 1682 i Øse, Ribe.

iii. Sara Poulsdatter Buch [8213] blev født den 10 Jun. 1683 i Øse, Ribe, blev døbt den 12 Jun. 1683 i Øse Kirke, Ribe,^¹⁶⁵⁹ og døde den 3 Nov. 1743, i en alder af 60 år.

iv. Anne Poulsdatter Buch [8214] blev født den 4 Sep. 1684 i Øse, Ribe, blev døbt den 10 Sep. 1684 i Øse Kirke, Ribe,^¹⁶⁶⁰ og døde den 28 Maj 1687 i Øse, Ribe, i en alder af 2 år.

v. Anders Poulsen Buch [8215] blev født den 8 Apr. 1686 i Øse, Ribe, blev døbt den 14 Apr. 1686 i Øse Kirke, Ribe,^¹⁶⁶¹ og døde den 8 Jul. 1687 i Øse, Ribe, i en alder af 1 år.

141 vi. Karen Poulsdatter Buch [906] (født den 12 Apr. 1687 i Øse Præstegård, Ribe - døde i 1772 i Sønder Urup, Grindsted, Ribe)

vii. Anne Poulsdatter Buch [8216] blev født den 18 Jul. 1688 i Øse, Ribe og blev døbt den 22 Jul. 1688 i Øse Kirke, Ribe.^¹⁶⁶²

viii. Magdalene Poulsdatter Buch [8217] blev født den 9 Mar. 1690 i Øse, Ribe og blev døbt den 13 Mar. 1690 i Øse Kirke, Ribe.^¹⁶⁶³

ix. Anders Poulsen Buch [8218] blev født den 1 Sep. 1691 i Øse, Ribe og blev døbt den 6 Sep. 1691 i Øse Kirke, Ribe.^¹⁶⁶⁴

x. Søren Poulsen Buch [8219] blev født den 26 Aug. 1693 i Øse, Ribe og blev døbt den 28 Aug. 1693 i Øse Kirke, Ribe.^¹⁶⁶⁵

xi. Maren Poulsdatter Buch [8220] blev født den 5 Nov. 1695 i Øse, Ribe, blev døbt den 10 Nov. 1695 i Øse Kirke, Ribe,^¹⁶⁶⁶ og døde den 22 Maj 1700 i Øse, Ribe, i en alder af 4 år.

xii. Lambert Poulsen Buch [8221] blev født den 27 Maj 1697 i Øse, Ribe, blev døbt den 30 Maj 1697 i Øse, Ribe,^¹⁶⁶⁷ og døde i 1723 i Øse, Ribe, i en alder af 26 år.

xiii. Rasmus Poulsen Buch [8222] blev født den 25 Dec. 1700 i Øse, Ribe, blev døbt den 29 Dec. 1700 i Øse Kirke, Ribe,^¹⁶⁶⁸ og døde den 7 Aug. 1717 i Øse, Ribe, i en alder af 16 år.

1. Hun blev nævnt ved skiftebehandlingen for Sognepræst Anders Rasmussen Spandet [929] den 27 Dec. 1692 I V. Nykirke, Ribe.

2. Hun blev nævnt ved skiftebehandlingen for Voldborg Rasmusdatter Kjersing [8398] den 7 Dec. 1696 I Ribe. ¹⁶⁵⁵

284. Gaardmand Christen Iversen Rahbek [2573], søn af Ivar Madsen [5189] og Maren Andersdatter [5190], er født i 1660 i Stoustrup, Ådum, Ringkøbing og døde i 1725 i Rahbæk, Ådum, Ringkøbing, i en alder af 65 år.

Notater: Familien havde været selvejerbønder på stedet i talrige generationer. Således nævntes Christen Iversens tip-tipoldefar som selvejerbonde allerede i 1517.

Nævnes i Nørre Horne herredstingbog 1731. Hans part af Rabæk overtages af hans datter Marie Kierstine Christensdatter og Christen Jensen Debel. De havde ingen børn og testamenterede 1762 gårdsparten til Marie Kierstine Christensdatters brodersøn Christen Hansen fra Bundsgård.

Se også: Slægtsbog over Visti Madsen Rahbek, Borris og ChristenChristensen Rahbek, Albæk. Slætshistorisk Institut, 1970-71

142 i. Iver Christensen Rahbek [2571] (født cirka 1684 i Rabæk, Ådum Sogn, Nørre Horne, Ribe - døde i 1765 i Stoustrup, Ådum, Ringkøbing)

ii. Jens Christensen Rahbek [5183] blev født i 1690, blev døbt i Mar. 1690 i Ådum Kirke, Ringkøbing, og døde i 1780 i Ahlergaard, Sønder Borris, Ringkøbing, i en alder af 90 år.

iii. Mads Christensen Rahbek [5184] er født i 1692 i Sønderskov, Ådum, Ringkøbing og døde i 1752 i Borris, Ringkøbing, i en alder af 60 år.

v. Marie Kirstine Christensdatter Rahbek [5187] blev født i 1696 i Rahbæk, Ådum, Ringkøbing og blev døbt den 14 Apr. 1696 i Ådum Kirke, Ringkøbing.^¹⁶⁶⁹

vii. Birgitte Christensdatter Rahbek [5188] blev født i 1699 i Rahbæk, Ådum, Ringkøbing og blev døbt den 15 Okt. 1699 i Ådum Kirke, Ringkøbing.^¹⁶⁷⁰

viii. Visti Christensen Rahbek [5185] blev født i 1703 i Rahbek, Ådum, Ringkøbing, blev døbt den 17 Feb. 1703 i Ådum Kirke, Ringkøbing,^¹⁶⁷¹ og døde i 1779 i Kodbøl, Borris, Ringkøbing, i en alder af 76 år.

ix. Hans Christensen Rahbek [5186] blev født i 1708 i Rahbæk, Ådum, Ringkøbing, blev døbt den 1 Apr. 1708 i Ådum Kirke, Ringkøbing,^¹⁶⁷² og døde i 1784 i Bundsgaard, Ådum, Ringkøbing, i en alder af 76 år.

Notater: Kilde: Villy Christiansen

Karen Jensdatter Rabæk #1695, * ca. 1665 i Rabæk, Ådum, † før 1753 i Stoustrup.

Hun blev gift med Christen Iversen, * ca. 1660 i Stoustrup, Ådum (søn af Iver Madsen og NN), † før 1753, stilling: Fæster Rabæk.

Christen: Han døde før 1753. (Kirkebogen med døde begynder først 1753. Oddum sogns ældste kirkebog med døbte er bevaret fra år 1694) Var gårdmand i Rahbæk.
Nævnes i Nørre Horne herredstingbog 1731. Hans part af Rabæk overtages af hans datter Marie Kierstine Christensdatter og Christen Jensen Debel. De havde ingen børn og testamenterede 1762 gårdsparten til Marie Kierstine Christensdatters brodersøn Christen Hansen fra Bundsgård
.
Børn:
i. Iver Christensen Rahbek, * omk 1684 i Rabæk, Ådum, † 14. juli 1765. begravet 17.7.1765 iflg. Oddum KB 1694-1814 opslag 166.
Han blev gift med Maren Andersdatter. Maren: iflg. Oddum KB 1694-1814.

ii. Jens Christensen Kodbøl Rahbek, * omk 1690 i Rabæk, Ådum, † 1780.
Han blev gift 27 maj 1731 i Borris Kirke, Mette Madsdatter Ahler, * 1707 i Ahlergård, Borris sogn (datter af Mads Christensen Kiær og Karen Jacobsdatter Ahler (Harboe)), † 1777 i Ahlergård, Borris sogn. Mette og Jens C. Rahbæk var ved Ægteskabets indgåelse henholdsvis 23 og 41 år gamle, og ved M.C. Kjærs død i 1740 overtager de Ahlergaard. I 1735 får de en søn, der får navnet Mads Jensen Rahbæk, han bliver født i Kodbøl, og det skyldes nok, at faderens broder, Visti Chr. Rahbæk, bor dér, og hans kone fødte et barn samtidig, så de to svigerinder har sikkert ønsket at være sammen, og derfor er sønnen på Ahlergaard født i Kodbøl.
Da Mette og J.C. Rahbæk overtager Ahlergaard, er det en anseelig erhvervelse. Allerede i 1688 får gården betegnelsen: Hovedgård og adelig sædegård, og i 1740 har den med tilhørende gårde ca. 32 tdr. hartkorn. Besætningens størrelse på selve Ahlergaard har, efter nuværende forhold, ikke været imponerende, nemlig: 6 heste, 10 stude, 9 køer, 27 får, 14 væddere, 4 gimmere uden lam og 13 geder med kid. I 1755 overtaget Mads Rahbæk Jensen, ham der blev født i Kodbøl, faderens gård med tilliggende gårde, deriblandt Skobæk, Egvig og Vinbæk, derudover ejede Ahlergaard Vorgod Kirke og halvdelen af Borris Kirke, og Mads Rahbæk køber også Dalagergaard, der på daværende tidspunkt har 9 tdr. hartkorn.

iii. Mads (Mathias) Christensen Rahbek, * 1692 i Rabæk, Ådum, † jan 1752 i Sønderskov, Sønder Borris sogn. Han blev gift med Margrethe Jacobsdatter, * 1693 i Sdr Vium (datter af Jacob Knudsen og Magdalene Marie Borneman), † 1771 i København.

iv. Maren Christensdatter Rahbek, * 1695 i Ådum.

v. Marie Kirstine Christensdatter, * 4 apr 1696 i Rabæk, Ådum. Hun blev gift med Christen Jensen Debel.

vi. Hans Christensen, * 1 apr 1698.

vii. Birgithe Christensdatter, * 15 okt 1699 i Rabæk, Ådum.

viii. Visti Christensen Rahbek, * 17 feb 1703 i Rabæk, Ådum. Han blev gift (1) 1732 i Borris, Karen Wendelboe, * 1710 i Borris (datter af Anders Vendelbo og Maren Christensdatter), † 1743 i Kodbøl. Han blev gift med (2) Maren Jensdatter, * 1719.

ix. Hans Christensen Rabek, * mar 1708 i Rabæk, Ådum, † mar 1784 i Bundsgård. (Rabeck). Han blev gift 1731 i Bølling, Mette Nielsdatter, * 2- jul 1715 i Bølling, † 1776 i Ådum.

Se også:Slægtsbog over Visti Madsen Rahbek, Borris og Christen Christensen Rahbek, Albæk. Slætshistorisk Institut, 1970-71

288. Christen Pedersen [8028] er født i 1669 og døde i 1760 i Skovlund, Ansager, Ribe, i en alder af 91 år.

Begravelsesnotater: 1760 d. 24 jun. Christen Pedersen af Skovlund, han var over 91 år gammel og havde levet i ægteskab med hans efterlevende hustru Ellen Hansdatter i 60 år og 9 dage og forhen i ægteskab med Kirsten Lauridsdatter i 9 år.

1. Tingsag: på Anst-Jerslev-Slavs herreds ting, 7 Jun. 1715, Ribe. ¹⁶⁷³ Tingsag Kjeld Jensen i Gammelgaard contra Eg bymænd, som er blevet stævnet for den "ran og voldsgerning", de har øvet mod Kjeld Jensen, idet de frarøvede ham en del gods og vogn på hans rette hjemvej. Eg-mændenes talsmand i retten er Christen Pedersen Skovlund.

2. Han ejede ejendom i 1730 i Skovlund, Ansager, Ribe. ¹⁶⁷⁴ Christen Pedersen i jordebog for Nørlund Gods. Fæste 3 Skp 1 Fdk, Landgilde 1 Rd. Christen Pedersen for Fæste svankire Eng med Mølledam, 5 agger ved Skalling høy. 2de dito steensagger kalded.
Bemt. Christen Pedersen har tillige brugt under samme Hartkorn 1 Eng Gaardkrog I Hoddeschous Mark. Samme er derfra Sepparered og aules nu til Nørholm.

3. Han ejede ejendom i 1749 i Skovlund, Ansager, Ribe. ¹⁶⁷⁵ Christen Pedersen i jordebog for Nørlund Gods. Fæste 3 Skp 1 Fdk, Landgilde 1 Rd.
Schoulund. Christen Pedersen for Fæste Svankire Eng med Mølledam, 5 agger ved Skalling høy. 2de dito kaldet
Steensagger.
Bemeldte. Christen Pedersen har tillige brugt under samme Hartkorn Een Eng Gaardkrog kaldet i Hoddeschous Mark. Samme er derfra Separeret og aules nu til Nørholm.
.

4. Han ejede ejendom i 1750 i Skovlund, Ansager, Ribe. ¹⁶⁷⁶ Christen Pedersen i jordebog for Nørlund Gods. Fæste 3 Skp 1 Fdk, Landgilde 1 Rd.
Schoulund. Christen Pedersen for Fæstet Svankier Eng med Mølledam, 5 agger ved Skalling høy. 2de dito kaldet
Steensagger.
Bemeldte. Christen Pedersen har tillige brugt under samme Hartkorn Een Eng kaldes Gaardkrog i Hoddeschous Mark. Samme er derfra Separeret og nu paa 3de Aar Bort Leyet til Mads Lildtonding og Anders Svensen for aarlig 2 Rd 2 Mk.
.

Christen blev gift med Ellen Hansdatter [8032] i 1700. Ellen er født i 1670 og døde i 1763 i Skovlund, Ansager, Ribe, i en alder af 93 år.

ii. Las Christensen [8031] er født i 1708 i Skovlund, Ansager, Ribe og døde i 1711 i Skovlund, Ansager, Ribe, i en alder af 3 år.

iv. Las Christensen [8029] blev født i 1711 i Skovlund, Ansager, Ribe og blev døbt den 18 Mar. 1711 i Ansager Kirke, Ribe.^¹⁶⁷⁷

Christen blev derefter gift med Kirsten Lauridsdatter [8033] i 1690. Kirsten døde før 1700.

289. Ellen Hansdatter [8032] er født i 1670 og døde i 1763 i Skovlund, Ansager, Ribe, i en alder af 93 år.

Begravelsesnotater: 1763 d. 11 dec. Ellen Hansdatter af Skovlund salig Christen Pedersens enke gammel 93 år 31 uger.

Ellen blev gift med Christen Pedersen [8028] i 1700. Christen er født i 1669 og døde i 1760 i Skovlund, Ansager, Ribe, i en alder af 91 år.

Begravelsesnotater: Domca: Esto Mihi blef Niels Christensen Bundgaard af Kvie begrafvet.

i. Kirsten Nielsdatter [8628] er født i 1689 i Kvie, Ansager, Ribe og døde i 1753 i Ansager, Ribe, i en alder af 64 år.

ii. Ellen Nielsdatter [8626] er født i 1692 i Kvie, Ansager, Ribe og døde i 1756 i Kvie, Ansager, Ribe, i en alder af 64 år.

iii. NN Nielsen [8039] er født i 1700 og døde i 1711 i Kvie, Ansager, Ribe, i en alder af 11 år.

iv. Maren Nielsdatter [8038] er født før 1709 og døde i 1720 i Kvie, Ansager, Ribe.

145 v. Maren Nielsdatter [8016] (født i 1709 i Kvie, Ansager, Ribe - døde i 1788 i Skovlund, Ansager, Ribe)

Begravelsesnotater: Die 22 julii blef Niels Bundgaards hustru af Kvie begrafvet.

332. Christen Gabel [8657] er født i 1662 og døde i 1734 i Læborg, Ribe, i en alder af 72 år.

Notater: Nævnes et par gange som fadder i årene 1727-1733. Ligeledes hans hustru.

i. Dorethe Jørgensdatter [2948] ¹⁶⁷⁸ blev døbt den 9 Jul. 1699 i Brørup Kirke, Ribe.^{¹⁶⁷⁸^,1679}

iii. Hans Jørgensen [2949] ¹⁶⁷⁸ blev født i 1705 i Brørup, Ribe, blev døbt den 19 Jul. 1705 i Brørup Kirke, Ribe,^{¹⁶⁷⁸^,1680} og døde i 1725 i Gjerndrup, Brørup, Ribe, i en alder af 20 år.

341. Kirsten Pedersdatter [2947] døde i Dec. 1715 i Gjerndrup, Brørup, Ribe.

Begravelsesnotater: Die 30 Decembris Bleff Jørgen Jensens Hustrue aff Gierndrup Sl: Kiersten Pedersdatter begrafvet.

172 i. Ib Christensen [8693] (født den 18 Aug. 1702 i Glejbjerg, Aastrup, Ribe - døde i 1753 i Terpling, Aastrup, Ribe)

Christen blev derefter gift med Maren Christensdatter [8715] den 20 Sep. 1705 i Aastrup Kirke, Ribe.¹⁶⁸¹

Parnotater: 1704 d. 23 dec. stor trolovelse imellem Christen Ostersen og Maren Christensdatter af Glejbjerg. Viet 20 sep. 1705. Han da af Glejbjerg.

i. Christen Christensen [8716] blev født den 20 Okt. 1705 i Glejbjerg, Aastrup, Ribe og blev døbt den 25 Okt. 1705 i Aastrup Kirke, Ribe.^¹⁶⁸²

ii. Oster Christensen [8717] blev født den 13 Okt. 1708 i Glejbjerg, Aastrup, Ribe, blev døbt den 14 Okt. 1708 i Aastrup Kirke, Ribe,^¹⁶⁸³ og døde i 1773 i Aalling, Ansager, Ribe, i en alder af 65 år.

345. Maren Ibsdatter [8714], datter af Ib Christensen [8726], er født i 1678 og døde den 8 Okt. 1704 i Glejbjerg, Aastrup, Ribe, i en alder af 26 år.

Begravelsesnotater: 1704 d. 8 okt. døde Maren Ibsdatter, Christen Ostersens hustru i Glejbjerg i hendes alders 26 år af barnsnød og blev begravet dom 21 a trinitate.

346. Niels Pedersen [8729], søn af Peder Sørensen [8782], er født i 1670 i Grene, Aastrup, Ribe og døde den 23 Apr. 1728 i Tvile, Aastrup, Ribe, i en alder af 58 år.

Begravelsesnotater: 1728 d. 23 apr. 1 time efter solens nedgang døde Niels Pedersen i Tvile, blev begroven den 28 ejusdem i sit alders 57 år mindre 8 måneder 1 uge 1 dag.

Parnotater: 1695 d. 5 nov. trolovede jeg Niels Pedersen af Grene og Sidsel Grummesdatter af Tvile, copulerede dom 3 adventus.

173 i. Mette Nielsdatter [8694] (født den 27 Sep. 1698 i Tvile, Aastrup, Ribe - døde i 1735 i Terpling, Aastrup, Ribe)

ii. Peder Nielsen [8731] blev født den 2 Mar. 1702 i Tvile, Aastrup, Ribe, blev døbt den 5 Mar. 1702 i Aastrup Kirke, Ribe,^¹⁶⁸⁴ og døde den 11 Jun. 1705 i Tvile, Aastrup, Ribe, i en alder af 3 år.

iii. Peder Nielsen [8732] blev født den 26 Nov. 1705 i Tvile, Aastrup, Ribe, blev døbt den 29 Nov. 1705 i Aastrup Kirke, Ribe,^¹⁶⁸⁵ og døde den 6 Okt. 1735 i Tvile, Aastrup, Ribe, i en alder af 29 år.

Sidsel blev gift med Niels Pedersen [8729], søn af Peder Sørensen [8782], den 15 Dec. 1695 i Aastrup Kirke, Ribe. Niels er født i 1670 i Grene, Aastrup, Ribe og døde den 23 Apr. 1728 i Tvile, Aastrup, Ribe, i en alder af 58 år.

1. Han ejede ejendom den 21 Jan. 1708 I Nørre Vejrup, Ribe. ¹⁶⁸⁷ Fæstekontrakt med Ribe Hospital Gods på 1/2 gård i Nørre Weirup som Dines Jensen før har haft i fæste, men på grund af alderdom og skrøbelighed har afstået. Hartkorn 3 Td, 1 Skp.

2. Han solgte ejendom til Peder Michelsen [8668] 26 Jan. 1737 Nørre Vejrup, Ribe.. ¹⁴³⁹

Paa hans Kongel Mai min allernaadigste arfve Konge og Herre, Saa og Riiber Closter og Hospitals vegne hafver ieg under Konfen Morten Henrichsen Evendorph forstander for erm Closter og Hospital, Stæd og fæst saa og herved stæder og fæster Michel Dynesens af Nør Weirup dend 1/2 Gaard ibm: som Niels Jensen i fæst hafd, og for Alderdom og Skrøbelighed afstod, og skal ham have i hans Livstid af stæden med ? værne, ? og nødlovfatig ophold ? Jeris forskrifning, hvilken forskrefen 1/2 Gaard som i Hartkorn staar for 3 Td, 1 Skp fornte Michel Dynesen maa forn nyde og bruge sin Livstid med ald dend rettighed som dertil ligger og af arvilds tid tilliget hafver i hvad nafn det hafre kand intet undtagen i nogen maade dog med efterskrefen Conditioner, at hand aarligen efter Loven i rette Tid leverer her Clostered ibmd sædvanlige Landgilde det som in Natura Leveris skal døgtig og forsvarlig er, og ellers allerundanigst retter sig efter høys?ermtr Hans Kongl: Maist Lov og forordninger i intet formindsker fravender eller bortselger af Gaardens tilliggende Grund og Eiendom Mens forbedrer steden og holder dend forsvarlig med bygning vedlige, og Ager Jorden ved sin giøde, og varer mig og Efterkommere med voris Fuldmegtiger hørig og lydig, og iche fæster noget videre paa anden skafe uden voris tilladelser og Samtøk, Saafremt hand forseer sig imod nogen af forskefne Pungter, da iche allenne ret straffis derfor paa Persoheen og Midler efter forseelsen mens endog at hafve dette Fæste forbrutten hannem er forundt for 4 Sla? formedelst som Restancer skal betales, Til aldt for skrefen at bekræfte haver ieg min Haand her underskrefven og mit Signet hostrøgt, Datum Riiber Closter d 21 Janvary Ao 1708 J Svendorp

Efter hans Kongl: Maist allernaadigst udgifne forordning om det stemplede papirs brug i Danmark og Norge af d 23de Jan: indværende Riiber Hospitals forstander Morten Henrichsen Evendorp er udgived ord fra ord paa dette dertil forordnede stemplet papir oversat og Passerer for gyldig, hvilket hermed Testerer, Riibe d 26 May Ao 1719 P Steenstrup

Ligelydende gienpart af dette fæste brev at være mig af ihige Riiber Hospitals forstander Johan Christopher Steenstrup overlevered, hvor efter ieg i alle maader lover mig at rette og forholde, Testerer med egen Haand Michel Dynesen.

Parnotater: 21 Octobr: Dom: 20. a Trinitate Peter(?) Michel Dynesen af Nør: Weirup og Johanne Pedersdatter af Green i hellige ? nafn copuleerede.

ii. Dynes Michelsen [8672] blev født i 1712 i Nørre Vejrup, Ribe, blev døbt den 30 Okt. 1712 i Vejrup Kirke, Ribe,^¹⁶⁸⁹ og døde i 1713 i Nørre Vejrup, Ribe, i en alder af 1 år.

iii. KIrsten Michelsdatter [8673] blev født i 1714 i Nørre Vejrup, Ribe og blev døbt den 30 Sep. 1714 i Vejrup Kirke, Ribe.^¹⁶⁹⁰

384. Knud Nielsen [3216] blev født i 1622 i Ingstrup, Hjørring, blev døbt den 6 Mar. 1622 i Ingstrup Kirke, og døde i 1709 i Ingstrup, Hjørring, i en alder af 87 år.

Notater: Fra Hvetbo Herreds Tingbøger:
18/12 1675
** Knud Nielsen i Vestermark på Ingstrup kirkes vegne stævner for rest. fortegn, et vidne 13/3 75 fremlægges angående si Klemend Laursens gæld, som der i kke var dækning for. dom: at betale inden 15 dage, undtagen si Klemend L's rest
7/4 1677
** Laurs Laursen i Ålborg stævner Jacob Ottesen sognepræst til Ingstrup og Knud Nielsen på Båren ved Vestermark, begge kirkeværger til Ingstrup kirke, for KM skatter og kontributioner af et anpart værsted i nør Saltum, Anders Matiasen påboede og blev fradømt siden Philippi 1675, og som han har udlagt. Knud N fremlagde en missive, hvori Jacob Ottesen beder om en udtalelse om tiendens betaling af omtalte værsted, idet det vil være dyrt for kirken at få tingsvidne derom. Knud Nielsens indlæg fremlægges, han mener at da Laurs Laursen har fået den tidligere beboer fradømt værstedet, bør han selv betale både skatter og kirketiende. )dom: kirkeværgerne skal af kirkens midler betale Laurs Laursen
27/4 1678
** Knud Nielsen på Vestermark fremlagde et brev fra høvedsmanden på Ålborg slot angående fiskeriet i Ingstrup sø, som ifølge tingsvidne af 1573 da i mere end 50 år har ligget til Ingstrup præstegård
15/6 1678
** Oluf Jensen og Jens Olufsen i Brødslev stævner Her Jacob Ottesen i Ingstrup og Knud Nielsen på Vestermark for dom 7/4 for skatten af det 1/2 boel i nør Saltum, opsat 3 uger
6/7 1678
** Simon Sørensen i Jonstrup efter opsættelse 15/6 begærer dom over Her Jacob Christensen i Ingstrup og Knud Nielsen i Vestermark, kirkeværger til Ingstrup kirke, efter dom 7/4 77, angående restskatter af det anpart værsted i nør Saltum, som Anders Madsen iboede, og som står øde siden 75. dommen fornyes
18/5 1679
** Oluf Bertelsen i Saltum stævner Knud Nielsen i Vestermark for syn på hvad, han har tilegnet sig i Roligheds mark, som skal være inden stabel og sten
28/6 1679
** Oluf Bertelsen i sdr Saltum på hospitalsforvalterens vegne stævner Knud Nielsen på Bårerne i Vestermark for vidne, flere navng vidner, der mindes mange år, vidner at der er ingen, der har brugt
23/9 1682
** Oluf Bertelsen i Saltum stævner for rest. Knud Nielsen i Vestermark vil bevise hans landgilde er betalt, opsat 3 uger
16/12 1682
** Simon Sørensen i Jonstrup stævner Knud Nielsen i Vestermark for spørgsmål og Anders Nielsen og Morten Sørensen sst for dom og vidne. Knud Nielsen vidner, at da det skib strandede ved Furreby strand, befalede Simon S, at en af KM tjenere straks skulle ride nat og dag til Alborg for at advare amtsskriveren derom, da ingen af Trudslev grander kunne ride, påtog Anders Nielsen sig rejsen, og lod en karl ride en time før aften, men han kom for sent frem, idet det frøs så hårdt om natten, at karlen måtte gå foran hesten og bryde isen
7/7 1683
** Knud Nielsen i Vestermark på egne og medgranders vegne stævner menige Ingstrup grander for dom angående de tørv, de har gravet i fælleden østen for Borup, de må i kke hjemføre dem før lov og ret. Jens Sørensen i Ingstrup på egne og Ingstrup granders vegne svarer, og formente, den ene stævningsmand i kk e var god for at stævne, idet han i kk e havde været til guds bord langt mindre givet kongen sin skat. opsat 3 uger
29/1 1687
** Niels Pedersen i ? stævner Knud Nielsen i Vestermark og hans søn Christen Knudsen for syn sigtelse og klage, synsmænd har set Niels P's sår og skade, som han sigter Christen Knudsen for at have gjort på stranden ved nattetide, og han havde 2 personer med sig, der havde kabudser nedtrukket over deres ansigter. Christen K nægter
12/2 1687
** Knud Nielsen i Vestermark stævner Peder Laursen i Kettrup og hans søn Niels Pedersen angående slagsmål med Christen Knudsen på Båren, navng vidner, at de 2 personer i kke opholdt sig på samme sted, den nat slagsmålet skulle have fundet sted, og Christen Knudsen nægter at have tilføjer Niels Pedersen hans sår

1. Han ejede ejendom i 1688 i Trudslev Ingstrup, Hjørring. ¹⁶⁹¹ Knud Nielsen er fæstebonde hos Kongl: May:. Hartkorn Nye matr. 2 Tdr, 6 Skp, 1 Fdk, 3 Alb, 2 Pen, gl. matr. 1 Tdr, 3 Skp, 3 Fdk, 2 Alb.

i. Niels Knudsen [3227] ¹⁶⁹⁴ blev født i Aug. 1654 i Søndergaard, Ingstrup, Hjørring^¹⁶⁹⁴ og blev døbt den 20 Aug. 1654 i Ingstrup Kirke, Hjørring.^{¹⁶⁹⁴^,1695}

ii. Anders Knudsen [7502] blev født i 1662 i Ingstrup, Hjørring og blev døbt den 16 Mar. 1662 i Ingstrup Kirke, Hjørring.^¹⁶⁹⁶

192 iii. Christen Knudsen [3193] (født i 1664 i Ingstrup, Hjørring - døde i 1722 i Ingstrup, Hjørring)

Kirsten blev gift med Knud Nielsen [3216] den 30 Okt. 1653 i Ingstrup Kirke, Hjørring.¹⁶⁹² Knud blev født i 1622 i Ingstrup, Hjørring, blev døbt den 6 Mar. 1622 i Ingstrup Kirke, og døde i 1709 i Ingstrup, Hjørring, i en alder af 87 år.

386. Knud Christensen [3218] er født i 1645 i Hune, Hjørring og døde i 1701 i Hvarret, Hune Hjørring, i en alder af 56 år.

Begravelsesnotater: D 13 Jul: Knud Christensøn af Hvarret 56 aar gl: begrafvet.

Notater: HVETBO HERREDS TINGBØGER 1630 - 1687.

17/4 1686
** Poul Nielsen i Buj stævner Knud Christensen i Hune hvarre forsigtelse, denne svarer, at han intet har at beskylde ham for, som kunne forklejne hans ærlige navn, og når han betalte ham 19 sk, som han skyldte hans hustru, var alting klart, han betalte

Knud blev gift med Anne Jensdatter [3219] den 24 Jun. 1673 i Hune Kirke, Hjørring.¹⁶⁹⁷ Anne er født i 1652 i Hune, Hjørring og døde i 1712 i Hvarret, Hune Hjørring, i en alder af 60 år.

ii. Christen Knudsen [3228] blev født i 1678 i Hvarret, Hune Hjørring og blev døbt den 2 Apr. 1678 i Hune Kirke, Hjørring.^¹⁶⁹⁸

iii. Ingier Knudsdatter [3229] blev født i 1680 i Hvarret, Hune Hjørring og blev døbt den 18 Jul. 1680 i Hune Kirke, Hjørring.^¹⁶⁹⁹

iv. Jens Knudsen [3230] blev født i 1688 i Hvarret, Hune Hjørring og blev døbt den 4 Apr. 1688 i Hune Kirke, Hjørring.^¹⁷⁰⁰

v. Maren Knudsdatter [3231] blev født i 1690 i Hvarret, Hune Hjørring og blev døbt den 12 Okt. 1690 i Hune Kirke, Hjørring.^¹⁷⁰¹

vi. Cizel Knudsdatter [3232] blev født i 1690 i Hvarret, Hune Hjørring og blev døbt den 12 Okt. 1690 i Hune Kirke, Hjørring.^¹⁷⁰²

387. Anne Jensdatter [3219] er født i 1652 i Hune, Hjørring og døde i 1712 i Hvarret, Hune Hjørring, i en alder af 60 år.

Begravelsesnotater: d 8 April: Sl: Knuds Enke i Hvarret Anne Jensd: begr: 60 aar gl.

Anne blev gift med Knud Christensen [3218] den 24 Jun. 1673 i Hune Kirke, Hjørring.¹⁶⁹⁷ Knud er født i 1645 i Hune, Hjørring og døde i 1701 i Hvarret, Hune Hjørring, i en alder af 56 år.

388. Christen Andersen [3205] er født i 1636 og døde i 1688 i Skjulsmark, Ingstrup, Hjørring, i en alder af 52 år.

Begravelsesnotater: Præsten skriver i kirkebogen at Christen var 52 år ved sin død.

Fra Keld Emil Damsgaards slægtstræ på Geni:

I Hvetbo Herreds tingbog 5. nov. 1670 starter en sag, hvor Christen Andersen af husbonden, Albert Bilde til Langholt, blev bedt om at være lægdsmand og opkræve skat hos de andre Hjermitslev-bønder: "Christen Andersen i Vester Hjermitslev hermed advares at betjene lægdsmands embede i Hjermitslev Sogn og skatten betimelig her udi skriverstuen klarere. Aalborg den 18. oktober 1670 Mons Villumsen".

En anden bonde, Mads Pedersen i Hjermitslev, havde åbenbart haft jobbet før og havde derfor modtaget skattepenge fra nogle af bønderne. Da Christen Andersen sammen med en nabo ankom til Mads Pedersens gård for at få udleveret skattepengene, kom Mads Pedersen og Christen Andersen i slagsmål, og de anklagede bagefter hinanden for sårmål og ukvemsord. Christen Andersen vandt dog ved husbondens hjælp sagen.

14. sep. 1672 blev Christen Andersen igen såret og skadet i sin tjeneste som skatteopkræver - denne gang af Peder Madsen i Sønder Saltum, som blev dømt for overfaldet, der var sket i drikkelag. Gennem årene i Hjermitslev førte Christen Andersen også flere sager om gæld og uenigheder om jord og diger med naboerne. 3. apr. 1675 stævnede han fx Niels Mikkelsen for nogle gældsbreve, som Niels Mikkelsen allerede havde betalt ham.

11. dec. 1675 fik Christen Andersen på sognemændenes vegne i Vester Hjermitslev tingsvidne på, at manges jord var ødelagt af sandflugt, så de ikke kunne betale skyld til husbonden. 22. apr. 1676 er der en sag om Christen Andersens gæld på 5 tønder byg til husbonden, som han med Laurs Christensen Borups kaution havde lånt for at kunne så forårssæd.

21. apr. 1677 efterlystes bonden Christen Andersen i V. Hjermitslev, som var rømt fra sin gård. "Velbårne Jørgen Arenfeldt lyste efter en mand ved navn Christen Andersen, som har til huse hos Laurs Laursen i Hjermitslev på den gode mands gods, som nu deraf skal være bortrømt og forbød nogen at huse eller helle ham og er i dag den første lysning og forbud."

11. dec. 1675 kan man læse i en foregående sag, at Christen Andersen opholdt sig hos sin svoger Laurs Christensen i Borup og derfra havde udleveret 2 stude til husbonden, som Christen Andersens efterfølger på fæstegården, Laurs Laursen, skulle betale i fæste. De 2 stude, som var på græs ved Laurs Christensen i Borup, var i øvrigt anledning til en lang, indviklet sag. Det viste sig, at Laurs Laursen også havde lovet studene som betaling for lejermålsbøder, og ved en fejl kom Laurs Christensen til at betale med 2 af sine egne stude.

Christen Andersen blev efterlyst 3 gange - sidste gang 12. maj 1677. Det fremgår ikke af tingbogen, hvordan han fik sit fæste på huset i Skjulsmark, men næste gang han optræder i tingbogen er 19. sep. 1684, hvor han stævnede Jørgen Pedersen i Damsgaard for gæld.

26. sep. 1685 stævnede Christen Andersen Tøger Clemensen i Brødslev for løn til sin afdøde stedsøn, Laurs Simonsens arvinger. Laurs Simonsen døde i Skjulsmark og blev begr. 13. aug. 1685.

Flere af hans hel- og halvsøskende var flyttet med Christen Andersen og Maren Christensdatter til Skjulsmark og blev boende tæt på hjemmet til deres død. De optræder som faddere sammen med familien i Borup ved Anders Christensen Damsgaards børns dåb.

194 i. Anders Christensen [3195] (født i 1667 i Vester Hjermeslev, Hjørring - døde i 1729 i Ingstrup, Hjørring)

ii. Simon Christensen [7516] blev født i 1670 i Vester Hjermeslev, Hjørring, blev døbt den 21 Aug. 1670 i Hjermeslev Kirke, Hjørring,^¹⁷⁰⁴ og døde i Skjulsmark, Ingstrup, Hjørring. Et andet navn for Simon var Simon Christensen Smed.

iii. Birgitte Christensdatter [7517] blev født i 1673 i Vester Hjermeslev, Hjørring, blev døbt den 7 Sep. 1673 i Hjermeslev Kirke, Hjørring,^¹⁷⁰⁵ og døde i 1713 i Skjulsmark, Ingstrup, Hjørring, i en alder af 40 år.

iv. Christen Christensen [7518] blev født i Vester Hjermeslev, Hjørring, blev døbt den 9 Sep. 1677 i Hjermeslev Kirke, Hjørring,^¹⁷⁰⁶ og døde i 1716 i Skjulsmark, Ingstrup, Hjørring, i en alder af 39 år.

Begravelsesnotater: Dom. 4. p. Pascha Maren Christensdtr i Skulsmark.Ætas 84 Aar.

Maren blev gift med Simon Poulsen [3209]. Simon er født i 1630 og døde i 1666 i Vester Hjermeslev, Hjørring, i en alder af 36 år.

i. Povel Simonsen [3210] blev født i 1654 i Vester Hjermeslev, Hjørring, blev døbt den 30 Jan. 1654 i Hjermeslev Kirke, Hjørring,^¹⁷⁰⁷ og døde i 1707 i Skjulsmark, Ingstrup, Hjørring, i en alder af 53 år.

ii. Lass Simonsen [3211] blev født i 1655 i Vester Hjermeslev, Hjørring, blev døbt den 21 Okt. 1655 i Hjermeslev Kirke, Hjørring,^¹⁷⁰⁸ og døde i 1685 i Skjulsmark, Ingstrup, Hjørring, i en alder af 30 år.

iii. Christen Simonsen [3212] blev født i 1659 i Vester Hjermeslev, Hjørring og blev døbt den 23 Jan. 1659 i Hjermeslev Kirke, Hjørring.^¹⁷⁰⁹

iv. Anne Simonsdatter [3213] blev født i 1661 i Vester Hjermeslev, Hjørring, blev døbt den 20 Okt. 1661 i Hjermeslev Kirke, Hjørring,^¹⁷¹⁰ og døde i 1685 i Skjulsmark, Ingstrup, Hjørring, i en alder af 24 år.

v. Karen Simonsdatter [7515] blev født i 1665 i Vester Hjermeslev, Hjørring, blev døbt den 9 Apr. 1665 i Hjermeslev Kirke, Hjørring,^¹⁷¹¹ og døde i 1737 i Skjulsmark, Ingstrup, Hjørring, i en alder af 72 år.

Maren blev derefter gift med Christen Andersen [3205] den 9 Dec. 1666 i Hjermeslev Kirke, Hjørring.¹⁷⁰³ Christen er født i 1636 og døde i 1688 i Skjulsmark, Ingstrup, Hjørring, i en alder af 52 år.

1. Han ejede ejendom i 1688 i Trudslev Ingstrup, Hjørring. ¹⁷¹² Anders Nielsen er fæstebonde hos Kongl. May:. Han står under Trudslef Bye. Hartkorn Nye matr. 2 Tdr, 5 Skp, 3 Fdk, 0 Alb, 2 Pen, Gl. Matr. 2 Tdr, 4 Skp.

i. Anna Andersdatter [7503] blev født i 1672 i Trudslev, Ingstrup, Hjørring og blev døbt den 8 Sep. 1672 i Ingstrup Kirke, Hjørring.^¹⁷¹⁵

iii. Therskild Andersen [7504] blev født i 1676 i Trudslev, Ingstrup, Hjørring og blev døbt den 26 Nov. 1676 i Ingstrup Kirke, Hjørring.^¹⁷¹⁶

iv. Sizel Andersdatter [7505] blev født i 1679 i Ingstrup, Hjørring, blev døbt den 13 Apr. 1679 i Ingstrup Kirke, Hjørring,^¹⁷¹⁷ og døde i 1697 i Ingstrup, Hjørring, i en alder af 18 år.

v. Niels Andersen [7506] blev født i 1683 i Trudslev, Ingstrup, Hjørring og blev døbt den 10 Okt. 1683 i Ingstrup Kirke, Hjørring.^¹⁷¹⁸

Begravelsesnotater: Dia 17 a Trin begraven Anne Terchilsdatter af Brødslev Æt: 82 Aar.

394. Ouge Mortensen [7952] er født i 1672 og døde i 1736 i Astrup, Hjørring, i en alder af 64 år.

Begravelsesnotater: Præsten skriver i kirkebogen at Ouge Mortensen var 64 år gammel ved sin død.

Ouge blev gift med Karen [7954]. Karen blev døbt i 1680 og døde i 1740 i Astrup, Hjørring, i en alder af 60 år.

ii. Jens Ougesen [7953] blev født i 1708 i Astrup, Hjørring, blev døbt den 29 Jan. 1708 i Astrup Kirke, Hjørring,^¹⁷¹⁹ og døde i 1719 i Astrup, Hjørring, i en alder af 11 år.

395. Karen [7954] blev døbt i 1680 og døde i 1740 i Astrup, Hjørring, i en alder af 60 år.

Begravelsesnotater: Præsten skriver i kirkebogen: Karen Ouge Mortensens enke af Astrup, 60 år.

Karen blev gift med Ouge Mortensen [7952]. Ouge er født i 1672 og døde i 1736 i Astrup, Hjørring, i en alder af 64 år.

Mads blev gift med Anne Pedersdatter [8086] den 23 Nov. 1684 i Tornby Kirke, Hjørring.¹⁷²⁰ Anne er født i 1657 og døde i 1738 i Nørby, Tornby, Hjørring, i en alder af 81 år.

Parnotater: Dom: 26 Trinit: d: 23 Novembris blef Madts Friderichsøn og Anne Pedersdaatter copulered.

ii. Mette Madsdatter [8087] blev født i 1690 i Tornby, Hjørring og blev døbt den 4 Maj 1690 i Tornby Kirke, Hjørring.^¹⁷²¹

iii. Frederik Madsen [8088] blev født i 1692 i Tornby, Hjørring og blev døbt den 7 Aug. 1692 i Tornby Kirke, Hjørring.^¹⁷²²

iv. Peder Madsen [8089] blev født i 1697 i Tornby, Hjørring og blev døbt den 17 Feb. 1697 i Tornby Kirke, Hjørring.^¹⁷²³

v. Mette Madsdatter [8090] blev født i 1702 i Tornby, Hjørring og blev døbt den 18 Apr. 1702 i Tornby Kirke, Hjørring.^¹⁷²⁴

411. Anne Pedersdatter [8086] er født i 1657 og døde i 1738 i Nørby, Tornby, Hjørring, i en alder af 81 år.

Begravelsesnotater: Dom: Sexages: (seksagesima søndag: 9. februar, red.) blef Mads Friderichsøns Hustrue, Anne Pedersdatter af Nørbye begrafvet, som var 80 Aar og 2 Maaneder gl:

Begravelsesnotater: Fredagen d: 8 Octobr blef den Hæderlige, nu Sl: Sogne Degn Jørgen Jørgensøn Muus begravet, æt: an: 69, mens 11 (69 år, 11 måneder gammel, red.) efter at hand hafde forestaaet Degne Embedet her i 47 Aar.

Notater: Jørgen blev født og voksede op i Hjørring. Han tog i 1687 job som degn (Klokker) og blev året efter taget i ed. Kort tid efter må Jørgen have truffet sin første kone, Giertrud Sørensdatter. De giftede sig i 1692 og fik ialt 9 børn. Giertrud døde i 1728.
Sommeren 1729 giftede han sig igen med en enke, Ide Jensdatter Hosbond, i Tornby Kirke - Hjørring. De fik ingen børn.

1. Han arbejdede som Degn i 1700 i Tornby, Hjørring.
Uddrag fra P. M. Rørsig; Skoler Degne og Skoleholdere i Vendsyssel side 157-165.
.

2. Der blev foretaget skifte efter ham paa Horns Herred den 2 Nov. 1734 I Hjørring. ¹⁷²⁶
Skifte efter Jørgen Jørgensen Muus.
Jørgen Muus, degn i Tornby og Vidstrup. 2.11.1734, fol.119.
E: Ida Jensdatter Husbond.
Første ægteskab med Gertrud Sørensdatter, skifte 30.12.1728. B:
1) Jesper Jørgensen Muus
2) Jørgen Jørgensen Muus i Hjørring
3) Christian Jørgensen Muus i Tornby
4) Lauge Jørgensen Muus i Nørre Tornby
5) Mads Jørgensen Muus i Nørre Tornby
6) Mette Jørgensdatter Muus g.m. Niels Nielsen i Nørre Tornby
7) Tove Jørgensdatter Muus på Sjælland, uvist om død
8) Anne Marie Jørgensdatter Muus g.m. Søren Nielsen i Sønder Tornby
9) Inger Kirstine Jørgensdatter Muus i Hjørring.

Uddrag fra P. M. Rørsig; Skoler Degne og Skoleholdere i Vendsyssel fra siderne 157-165.

Tornby-Vidstrup.
Sognepræsten oplyste 1553, at der intet Degneboel var i Tornby og klagede samtidig over, at et Boel i Vidstrup var taget fra Præstegaarden og lagt til Sejlstrup. Det sagdes at være ret Degneboel. Præsten havde bedt Biskoppen om at forsvare Boelet for Embedet, men Højærværdigheden lagde det tværtimod til Sejlstrup Len. Det svarede 2 Pd. Smør og 1 Pd. Byg.

Om denne Sag oplyser et Kongebrev af 27. Maj 1552 følgende:
"Til Kristoffer Gøye! (Lensmand paa Sejlstrup 1544-60.)
Da Helle Andersen og Jens Bertelsen,Kirkeværger til Øster Vidstrup Kirke, har berettet, at der for nogen Tid siden har været Trætte imellem Sognepræsten og Sognedegnen ved denne Kirke om et Degneboel, og at Biskop Stygge imidlertid har taget det til sig og lagt det til Sejlstrup, hvortil det endnu ligger, befales det ham at lade Boelet følge Sognedegnen, saa at han kan have sit Ophold der og gøre Sognefolket tilbørlig Opvartning."

Det ser ikke ud til, at man har taget den kongelige Henstilling til Følge, for 1571 hed det:
"Degnen haver intet Degneboel, men gaar til Skole i Hjøring. Hans Rente er 4 1/2 Td. Han beklager, at en Del af denne Indkomst forholdes ham af nogle Sognemænd."

Paa dette Tidspunkt havde Tornby-Vidstrup altsaa Løbedegn, og saadan var Forholdet mange Aar efter.
Men 1690 var der fastboende Degn, der indberettede:
Offer paa de 3 hellige Fester, hver Dag: Af Tornby Sogn 3 Mk., af Vidstrup Sogn 1 Mk. 8 Sk. Paaskeog St. Hans Rente 2 Sldlr. 1 Mk. Bekom i Aar 9 Tdr. Byg. Svarer aarlig til Hjøring Skole 2 Tdr. Byg og 1 Td. Rug.
Degnebolig var her ingen af, før jeg kom, men jeg maatte det første Aar leje et Kammer til mig selv og en Stue til Ungdommen (altsaa til Skolestue).
Jeg (Jørgen Jørgensen Muus) lod derfor 1688 opbygge et nyt Hus paa egen Bekostning norden Bækken ved Sdr. Tornby paa fællig Jord og er samme Hus 12 Bindinger langt og 3 Bindinger bredt. Det blev vurderet for 48 Sldlr., som jeg endnu sidder i Gæld for. Til samme Hus er ganske intet Jord, ikke en Muld enten Ager, Eng eller noget andet.

I Anledning af denne første Degneboligs Rejsning skrev Biskoppen 12. Decbr. 1687:
Til Degnebolig ses ikke andet Raad, end at Kirken faar at reparere og forbedre nogenlunde det forfaldne Skolehus, som Degnen plejer at bo i. Saa faar man se til, om man kan faa nogen lidet Tillæg af Jord dertil, eller om der kunde købes et lidet Værested for billig Pris. Det var ønskelig, at Sognefolkene vilde give nogen Tilskud dertil, og at Vidstrup Kirke
vilde afstaa Anders Lauridsens Boel i Skisby, som Kirken havde Herligheden til.

Sognebeboerne var godt nok villige til at yde Tilskud, og der lovedes Bidrag fra Kirkerne til det nye Skolehus, og straks derefter blev der taget fat paa Forberedelserne til Opførelsen. Da Bygningen stod færdig, havde den baade Ovn, Kølle og andet.
Det kneb dog for Degnen med at faa de Penge ind, der var stillet i Udsigt. Han meddeler Biskoppen, at Regningen lød paa 57 Sldlr. Og hertil kom endda Kørsel af Ler og de "mange Penger", hvorfor der var købt Øl til Kline-Kvinderne. Og havde han ikke selv gjort det største og tungeste Arbejde, da havde Huset endnu næppe været færdigt - 2 Aar efter.
Det hjalp. Faa Dage senere anviste Biskoppen 30 Sldlr. til Jørgen Muus.

Den næste Indberetning skriver sig fra Muus's Efterfølger(Christian Ludvig Bønsdorph) og er dat. 17. Aug. 1743. Den lyder:
Anno 1687, da min salig Formand Jørg. Muus blev kaldet, var der aldeles hverken Degnebolig eller Hus, men han maatte leje sig Værelse omtrent 2 Aars Tid.

Anno 1689 blev af ganske Lodsejere udlagt en liden Grønningsplads paa Tornby Bys fælles Gade og tilskudt 20 Rdlr. af Tornby Kirke og 10 Rdlr. af Vidstrup Kirke, hvorfor opsattes et skikkeligt Hus. En Tid lang derefter, da hans Familie blev en Del talrigere, og Kornpriserne steg, syntes han ej at kunne ernære sig og sine af Degnekaldet. Men saa
antog han et Boel paa 2 Td. Hk. af Odden Gods i Tornby Sogn i Fæste, hvilket Fæstemaal bestod i noget over 10 Aar.

DEGNE.
I et Par Hundrede Aar efter Reformationen havde Tornby-Vidstrup Løbedegne. Af disse kendes Anders Eriksen, der 1648 var udlagtsom Barnefader.

Den første Sædedegn er formentlig Casper Christoffersen, -1687.
Han, der ikke havde nogen Degnebolig, men boede til Leje, var her 1674. Han begravedes 30. Maj 1687, og "hans ganske Alder var 58 Aar". Ved hans Død takseredes Indboet til 5 Mk. 3 Sk., 16 Bøger til 2 Mk. 12 Sk. I Stalden stod 1 gammel Ko, hvis Værdi ansloges til 1 Rdlr. 2 Mk., 7 Faar a 3 Mk. 2 Sk. og 3 Lam a 3 Sk. Stykket. Der blev et Par Dalers Overskud, hvorfor Enken, hvis Navn ikke kendes, fik udlagt den gamle Ko og alle Bøgerne.

Jørgen Jørgensen Muus, 1687-1734.
Denne var Søn af Borgmester Jørgen Nielsen Muus og Tove Jespersdatter og født i Hjøring
i Novbr. 1664. Begr. Tornby 8. Oktbr. 1734, "efter at han havde forestaaet Degneembedet i 47 Aar"

Der mødte, som det fremgaar af foranstaaende, Muus adskillige Bryderier, inden han fik sig en brugelig Bolig i Forbindelse med en lille Skolestue.
Ved Opførelsen heraf maatte han selv tage fat ved den tunge Ende. Det kunde se ud, som om han har været Haandlanger.
Da hans Familie voksede stærkt, fæstede han en lille Bondegaard, og paa Ugens Søgnedage har han sikkert gaaet bag Plov og Bæst som Bønder i Almindelighed.

Gift. I med Gjertrud Sørensdatter, begr. 2. Decbr. 1728, 68 Aar 8 Mdr. 2 Dage.

Gift. II 31. Juli 1729 med Ide Jensd. Husbond (Enke efter Niels Pedersen i Ejstrup, begr. Palmesøndag 1729, 88 Aar gl. Han var 1688 Fæster af Ejdrupgaard (Hartkorn: 6-7-3-1), som da hørte under Asdal), Præstedatter fra Tolstrup, døbt 20. Juni 1675, begr. Tornby 13. Marts 1740, 64 Aar 9 Mdr. 2 Uger 2 Dage. Børn døbte i Tornby:

1. Jesper Jørgensen Muus, døbt 24. S. e. Tr. 1689. Boede 1731 i Tornby. Var 22. S. e. Tr. 1734 udlagt som Barnefader af Maren Lauridsdatter Tornby. Han opholdt sig da i Hjøring, hvor han døde 1758.

2. Jørgen Jørgensen Muus, døbt 13. April 1691. Boede 1731-34 i Hjøring som Skomager.

3. Mette Jørgensdatter Muus, 15. S. e. Tr. 1692, gift 4. S. e. Tr. 1712 med Niels Nielsen, N. Tornby.

4. Christian Jørgensen Muus, døbt 17. S. e. Tr. 1694. Begr. 2. Juledag 1751. "Paa sin Vej fra Hjøring Vejrmølle kom han i Vidstrup Vase og døde der".
Gift I 30.Juli 1719 i Tornby med Karen Nielsdatter af Storgaard.
Gift II 22. Oktbr. 1724 i Tornby med Johanne Jensdatter af Sdr. Tornby, begr. 16. Aug. 1733, 33 Aar 7 Mdr. (5 Børn; en af dem, Else Katr., blev gift med Degnen Lønsmann).

Gift III 2. S. e. Tr. 1734 i Tornby med Barbara Nielsdatter. 4 Børn.

5. Lave Jørgensen Muus, døbt 10. Maj 1695; stod 1722 aabenbar Skrifte i Tornby Kirke for Lejermaal med Kirsten Jensdatter. Ægtede 3. Pinsedag s. A. Helle Lauridsdatter. 6 Børn.

6. Tove Jørgensdatter Muus, døbt 2. S. e. Tr. 1698. Hendes Opholdssted kendtes ikke med Sikkerhed 1731; maaske var hun paa Sjælland.

7. Mads Jørgensen Muus, døbt 1700, begr. i Tornby 5. Marts 1777, 76 Aar 5 Mdr.; "velagte og velfornemme Mand". Gift 19. S. e. Tr. 1730 med Mette Madsdatter af Nørby. 2 Børn.

8. Inger Kirstine Jørgensdatter Muus, døbt 12. S. e. Tr. 1706. Opholdt sig 1731 hos Broderen i Hjøring og døde der 1775, begr. 19. Decbr. i de fattiges Jord.

9. Anne Marie Jørgensdatter Muus, gift I før 1731 med Søren Nielsen i N. Tornby. II i
Tornby 19. Januar 1746 med Jørgen Laursen Bruun.

i. Jesper Jørgensen Muus [3153] blev født i 1689 i Tornby, Hjørring, blev døbt den 10 Nov. 1689 i Tornby Kirke, Hjørring,^¹⁷²⁷ og døde i 1758, i en alder af 69 år.

ii. Skomager Jørgen Jørgensen Muus [3154] blev født i 1691 i Tornby, Hjørring og blev døbt den 13 Apr. 1691 i Tornby Kirke, Hjørring.^¹⁷²⁸

iii. Mette Jørgensdatter Muus [3155] blev født i 1692 i Tornby, Hjørring og blev døbt den 4 Sep. 1692 i Tornby Kirke, Hjørring.^¹⁷²⁹

v. Lave Jørgensen Muus [3156] blev født i 1696 i Tornby, Hjørring og blev døbt den 10 Maj 1696 i Tornby Kirke, Hjørring.^¹⁷³⁰

vi. Tove Marie Jørgensdatter Muus [3157] blev født i 1698 i Tornby, Hjørring og blev døbt den 3 Jul. 1698 i Tornby Kirke, Hjørring.^¹⁷³¹

vii. Mads Jørgensen Muus [3158] er født i 1700 i Tornby, Hjørring og døde i 1777 i Tornby, Hjørring, i en alder af 77 år.

viii. Anne Marie Jørgensdatter Muus [3159] blev født i 1702 i Tornby, Hjørring og blev døbt den 2 Jul. 1702 i Tornby Kirke, Hjørring.^¹⁷³²

ix. Inge Kirstine Jørgensdatter Muus [3160] blev født i 1706 i Tornby, Hjørring og blev døbt den 22 Aug. 1706 i Tornby Kirke, Hjørring.^¹⁷³³

Jørgen blev derefter gift med Ide Jensdatter Hosbond [3163] den 31 Jul. 1729 i Tornby, Hjørring.¹⁷³⁴.^,1735 Ide er født i 1675 og døde i 1740 i Tornby, Hjørring, i en alder af 65 år.

Parnotater: D: 10 Juny blef Sogne=degnen Jørgen Jørgensøn Muus trolovet med den ærlige og Gudfrygtige Enkekone Ide Jensdatter Hosbond. Forlovere vare Frandts Jørgens i Nejstgaard og Anders Knudtsøn i Sønder Tornbye. Dom: 7 post Trinit: (31. juli, red.) bleve de viede.

Begravelsesnotater: Dom: Reminisc: d: 13 Marty blef Sl: Jørgen Degns (Jørgen Jørgensen Muus. Red.) efterladte Encke, den Sl: Matrone Ide Jensdaatter Hosbond begrafvet, som var 64 Aar, 9 Maaneder, 2 Uger og 2 Dage gammel.

413. Gertrud Sørensdatter [3152] ¹⁴⁹⁶ er født den 31 Mar. 1660 i Hjørring købstad^¹⁴⁹⁶ og døde den 9 Dec. 1728,^¹⁴⁹⁶ i en alder af 68 år.

Begravelsesnotater: D: 9 Dec: blef Jørgen degns (Jørgen Jørgensen Muus, red.) Hustrue Begravet nafnl: Giertrud Sørensdatter var 68 Aar 8te Maaneder og 2 dage Gammel.

208 i. Niels Laursen [3071] (født i 1696 i Sct. Hans, Hjørring - døde den 3 Feb. 1748 i Vinstrup, Sct. Olai, Hjørring)

418. Erich Jensen [3081] ¹⁵¹⁶ er født i 1641 i Sct. Hans, Hjørring^¹⁵¹⁶ og døde den 11 Mar. 1710,^¹⁵¹⁶ i en alder af 69 år.

Begravelsesnotater: Den 18. Martii begrafen Erich Jensen Aastrup Mølle udi i hans Alders 69 Aar mindre 3 ugger som døde den 11 ?.

i. Peder Erichsen [7497] blev født i 1696 i Sct. Hans, Hjørring og blev døbt den 29 Mar. 1696 i Sct. Hans Kirke, Hjørring.^¹⁷³⁶

ii. Johanne Erichsdatter [7498] blev døbt den 11 Feb. 1699 i Sct. Hans Kirke, Hjørring.^¹⁷³⁷

iv. Peder Erichsen [7499] blev født i 1704 i Sct. Hans, Hjørring, blev døbt den 8 Jun. 1704 i Sct. Hans Kirke, Hjørring,^¹⁷³⁸ og døde den 8 Aug. 1704.

v. Kirsten Erichsdatter [7500] blev født i 1706 i Sct. Hans, Hjørring og blev døbt den 3 Apr. 1706 i Sct. Hans Kirke, Hjørring.^¹⁷³⁹

432. Jens Jensen Klit [3013], søn af Jens Jensen Klit [3029], blev født i 1696 i Riisagger, Vester Tversted, Tversted, Hjørring, blev døbt den 20 Mar. 1696 i Tversted Kirke, Hjørring,^¹⁷⁴⁰ og døde i Jan. 1733 i Tversted, Hjørring, i en alder af 37 år.

i. Else Jensdatter [3031] blev født i Jan. 1722 i Vester Tversted, Tversted, Hjørring, blev døbt den 1 Feb. 1722 i Tversted Kirke, Hjørring,^¹⁷⁴³ og døde i Vester Tversted, Tversted, Hjørring.

iii. Karen Jensdatter [3032] blev født i 1727 i Vester Tversted, Tversted, Hjørring og blev døbt den 20 Jan. 1727 i Tversted Kirke, Hjørring.^¹⁷⁴⁴

iv. Jens Jensen Klit [3033] blev født i 1733 i Vester Tversted, Tversted, Hjørring, blev døbt den 22 Mar. 1733 i Tversted Kirke, Hjørring,^¹⁷⁴⁵ og døde i 1797 i Vester Tversted, Tversted, Hjørring, i en alder af 64 år.

433. Maren Jensdatter [3014], datter af Jens Olesen Feltbereder [3023] og Karen Christensdatter [3024], blev født i 1693 i Vester Tversted, Tversted, Hjørring, blev døbt den 14 Jul. 1693 i Tversted Kirke, Hjørring,^¹⁷⁴² og døde i 1742 i Vester Tversted, Tversted, Hjørring, i en alder af 49 år.

1. Hun blev nævnt ved skiftebehandlingen for Ole Jensen Feltbereder [3026] den 13 Nov. 1775 I Hjørring på Nørre Elkjær Gods. ¹⁵³⁷

Maren blev gift med Jens Jensen Klit [3013], søn af Jens Jensen Klit [3029], den 29 Jun. 1721 i Tversted Kirke, Hjørring.¹⁷⁴¹ Jens blev født i 1696 i Riisagger, Vester Tversted, Tversted, Hjørring, blev døbt den 20 Mar. 1696 i Tversted Kirke, Hjørring,^¹⁷⁴⁰ og døde i Jan. 1733 i Tversted, Hjørring, i en alder af 37 år.

Refereret fra "Skoler og Degne i Vendsyssel indtil 1814"
af P. M. Rørsig

Degne. A. Ugerby.
Christen Jensen, 16---1688, var Degn her 1664. Han var Søn af Jens Andersen, Borger i Hjøring, og begravedes 20. Apr. 1695, 84 Aar gl.
Else Christensd., som begr. fra Degneboligen 4. Maj 1667, var rimeligvis hans Enke. Se Eftermanden.

Frands Christensen, 1688-1705, Formandens Søn. Begravedes 11. Aug. 1705, 50 Aar 4 Mdr. Han var gift, men Hustruens Navn kendes ikke. De havde bl. a. følgende Børn:
1. Anders Frandsen, Degn her.
2. Ingeborg Frandsd., f. c. 1682, begr. 12. Novbr. 1711, 29 Aar 2 Mdr. gl.
3. Maren, f. c. 1685, begr. 22. Novbr. 1700, 15 Aar gl.
4. Ane, døbt 19. Marts 1690.
5. Natanael, døbt 22. Oktbr. 1696.

Anders Frandsen, 1705-29, Søn af Formanden. Var den sidste Degn, som boede i Ugerby. Maaske er han flyttet til Bindslev, eller mulig en Stedfortræder har ordnet Tjenesten for ham der.
Hans Død er ikke konstateret, da Ugerby Kirkebog har nogle Lakuner 1728-40. 1729 overtog en anden Kaldet.
Gift 5. S. e. H. 3 Kong. 1710 m. Cathrine Pedersd. af Ugerby. Børn, døbte i Ugerby:
1. Frands, 5. Oktbr. 1710.
2. Jens, 13. Decbr.1713.
3. Maren, 3. April 1715.
4. Margrethe, 1. Aug. 1717.
5. Peder, 12. Marts 1719, begr. 29. Juni 1726, 7 Aar, og
6. Kathrine, 28. Decbr. 1721.

Aar 1798 fik Ugerby igen boende Degn ved Kirken. Se Skoleholdere S. 35.

Parnotater: Dominica 5te post Epiph: Copulered Anders Frandsen og Catrine Pedersdaatter I Uggerbye.

i. Frands Andersen [15922] blev født i 1710 i Uggerby, Hjørring og blev døbt den 5 Okt. 1710 i Uggerby Kirke, Hjørring.^¹⁷⁴⁷

ii. Chresten Andersen [15923] blev født i 1711 i Uggerby, Hjørring og blev døbt den 13 Dec. 1711 i Uggerby Kirke, Hjørring.^¹⁷⁴⁸

iii. Jens Andersen [15924] blev født i 1713 i Uggerby, Hjørring, blev døbt den 13 Dec. 1713 i Uggerby Kirke, Hjørring,^¹⁷⁴⁹ og døde i 1790 i Nørre Tversted, Hjørring, i en alder af 77 år.

iv. Maren Andersdatter [15925] blev født i 1715 i Uggerby, Hjørring, blev døbt den 3 Apr. 1715 i Uggerby Kirke, Hjørring,^¹⁷⁵⁰ og døde i 1790 i Sindal, Hjørring, i en alder af 75 år.

217 v. Margrete Andersdatter [2988] (født i 1717 i Uggerby, Hjørring - døde den 30 Nov. 1778 i Vester Tversted, Tversted, Hjørring)

vi. Peder Andersen [15926] blev født i 1719 i Uggerby, Hjørring, blev døbt den 12 Mar. 1719 i Uggerby Kirke, Hjørring,^¹⁷⁵¹ og døde i 1926 i Uggerby, Hjørring, i en alder af 207 år.

vii. Chatrine Andersdatter [15927] blev født i 1721 i Uggerby, Hjørring og blev døbt den 28 Dec. 1721 i Uggerby Kirke, Hjørring.

436. Erich Thomsen [2996], søn af Thomas [8265], døde den 12 Jan. 1761 i Tversted, Hjørring.^¹⁷⁵²

1. Der blev foretaget skifte efter ham på Elkær Gods den 14 Feb. 1761 I Tversted, Hjørring. ¹⁵⁴⁶ Erik Thomasen i Terpet, Tversted d.15/16 Jan 1761 pg 122
1 WIFE: Maren Madsdtr
CH: Thomas Eriksen 22½
Maren Eriksdtr 21
2 WIFE: Else Sorensdtr
CH: Soren Eriksen 19
Torkild Eriksen 17
Christen Eriksen 11
Maren Eriksdtr 7
Mette Eriksdtr 1
BRO: Christen Thomasen i Diged, Tversted sogn
wgd: Jens Sorensen i O.Tversted
[Norre Elkaer gods; BK 1 1720-1798 skp; film 41581].

Anno 1761 Dend 14. February indfandt sig paa Velædle Hr Jens Brøndlund til Nørre Elkiær, hands vegne Erich Sødring fra ibid: med tiltagnee 2de Mænd Nafnlig Lars Pedersen og Christen Sørensen af Terpet udi Tværsted Sogn, udi Stærfboen efter afgangne Erich Thomsen, som boede i Terpet, Nørre Elkiær tilhørende, der ved Døden afgik Natten imellem dend 15 og 16d January, for bemelte Stervboe tilhørende, at Registrere og Vurdere til paafølgende Skifte og Deeling imellem Arvingerne, som paa dend Ene side er hands efterladte Enke Else Sørensdatter, paa dend Anden side 1te 1 Søn Thomas gammel 22 1/2 aar, 2det 1 Datter Maren gammel 21 aar, som hand har Aufled i ægteskab med hans forhen hafte Hustrue Maren Madsdatter, endvidre som nu er Auflet med dend hands nu efterlevende forbenæfnte Hustrue Nafnlig 3. 1 Søn Søren 19 aar, 4a 1 Søn Therchild 17 aar, 5te 1 Søn Christen 11 aar, 6te 1 Daatter Maren 7 aar, 7d 1 Daatter Methe i 1te aar, andtagne Laugværge, og paa de umyndiges Vegne Deres Farbroder Christen Thomsen paa Diged og af Tværsted Sogn, Altsaa i Deres Arprvdeshos(?) toeg Registeringen og Vurderingen sin begyndelse som følger:
Herefter følger en meget lang opremsning, som slutter med:
Indtægt Summa 120 Rd 8 Mk. Udgift 378 Rd 2 Mk. Skyldig 258 Rd 10 Mk
hvorfor ei noget bliver til deling imellem Arvingerne men Endnu derfor i saa fald tilholt at fæste Huusenes i stedbørlig bygningsstand efter de tagne brøstfældighed, og paa den maade atter hendes egen beiæring at forblive god stands, og fremdeles dermed at stedse den Hosbonden kand vder og bl ive skadesløs i alle Maader, saa og ytte moderlig Pligt at for Børnene Opfød og i deres Kristendom oplært, saavit arven tillader dette, da alle Sterfboens /: som nu i dag er Registreret og Vurderet :/ tilhørende vorder hende overladt Saa siden ingen Vider mælte sig med nogen erjndring, blev dette Skifte sluttet uden længere henstand, saaledes at være Passeret og alleting Lovlig behandlet, tilstaaes herved med hænders underskrift. Stærvboen ut supra E: C: Sødring. Enken Else Sørensdatter. som Laugsværge Jens Sørensen. Vurderingsmændene Laust Pedersen, Christen Sørensen paa de umyndiges Vegne Christen Thomsen

i. Ellen Erichsdatter [2998] blev født i 1736 i Sørig, Tversted, Hjørring, blev døbt den 25 Nov. 1736 i Tversted Kirke, Hjørring,^¹⁷⁵⁵ og døde før 1761.

218 ii. Thomas Erichsen [2985] (født i 1738 i Sørig, Tversted, Hjørring - døde i 1811 i Sørig, Tversted, Hjørring)

iii. Maren Erichsdatter [2999] blev født i 1739 i Sørig, Tversted, Hjørring og blev døbt den 27 Dec. 1739 i Tversted Kirke, Hjørring.^¹⁷⁵⁶

Erich blev derefter gift med Else Sørensdatter [3003] den 27 Mar. 1742 i Tversted Kirke, Hjørring.¹⁷⁵⁷

1. Hun blev nævnt ved skiftebehandlingen for Erich Thomsen [2996] den 14 Feb. 1761 I Tversted, Hjørring på Elkær Gods. ¹⁵⁴⁶

i. Søren Erichsen [3006] blev født i 1742 i Tversted, Hjørring og blev døbt den 19 Aug. 1742 i Tversted Kirke, Hjørring.^¹⁷⁵⁸

ii. Therkel Erichsen [3007] blev født i 1744 i Terped, Tversted, Hjørring og blev døbt den 3 Maj 1744 i Tversted Kirke, Hjørring.^¹⁷⁵⁹

iii. Maren Erichsdatter [3008] blev født i 1746 i Terped, Tversted, Hjørring, blev døbt den 9 Jan. 1746 i Tversted Kirke, Hjørring,^¹⁷⁶⁰ og døde i 1759 i Terped, Tversted, Hjørring, i en alder af 13 år.

iv. Mette Erichsdatter [3009] blev født i 1748 i Terpet, Tversted, Hjørring, blev døbt den 17 Maj 1748 i Tversted Kirke, Hjørring,^¹⁷⁶¹ og døde i 1763 i Terpet, Tversted, Hjørring, i en alder af 15 år.

v. Chresten Erichsen [3010] blev født i 1750 i Terpet, Tversted, Hjørring og blev døbt den 10 Maj 1750 i Tversted Kirke, Hjørring.^¹⁷⁶²

vi. Maren Erichsdatter [3011] blev født i 1754 i Terpet, Tversted, Hjørring og blev døbt i Mar. 1754 i Tversted Kirke, Hjørring.^¹⁷⁶³

437. Maren Madsdatter [2997], datter af Mads Christensen [3002], blev født i Sørig, Tversted, Hjørring, blev døbt den 3 Sep. 1706 i Tversted Kirke, Hjørring,^¹⁷⁵⁴ og døde i Sørig, Tversted, Hjørring.

1. Hun blev nævnt ved skiftebehandlingen for Erich Thomsen [2996] den 14 Feb. 1761 I Tversted, Hjørring på Elkær Gods. ¹⁵⁴⁶

438. Jørgen Michelsen [3004], søn af Michel Lauridsen [3040], blev født i 1703 i Tversted, Hjørring og blev døbt den 30 Mar. 1703 i Tversted Kirke, Hjørring.^¹⁷⁶⁴

i. Chresten Jørgensen [3043] blev født i 1730 i Tversted, Hjørring og blev døbt den 8 Mar. 1730 i Tversted Kirke, Hjørring.^¹⁷⁶⁷

ii. Jens Jørgensen [3044] blev født i 1732 i Tversted, Hjørring og blev døbt den 20 Jan. 1732 i Tversted Kirke, Hjørring.^¹⁷⁶⁸

439. Margarethe Sørensdatter [3005], datter af Søren Jensen [3042], blev født i 1709 i Østergaard, Tversted, Hjørring og blev døbt den 12 Maj 1709 i Tversted Kirke, Hjørring.^¹⁷⁶⁶

i. Søren Jensen [3089] blev født i 1716 i Diget, Uggerby, Hjørring og blev døbt den 15 Apr. 1716 i Uggerby Kirke, Hjørring.^¹⁷⁷⁰

222 ii. Erik Jensen [3045] (født i 1719 i Diget, Uggerby, Hjørring - døde i 1807 i Diget, Uggerby, Hjørring)

448. Laurits Pedersen [3979] er født i 1675 og døde i 1742 i Hæstrup, Hjørring, i en alder af 67 år.

Begravelsesnotater: Dom 17 Lars Persen Lehmann fra Hestrup begrafvet ibd æt: 67 aar.

1. Han ejede ejendom den 7 Sep. 1742 I Hæstrup, Hjørring. ¹⁷⁷¹ Jordebog. Fæstegaard under Fuglsig Gods. Nye Matr No 10. Hartkorn 5 dr, 2 Skp, 2 Alb.

2. Der blev foretaget skifte efter ham på Fuglsig Gods den 26 Okt. 1742 I Hæstrup, Hjørring. ¹⁵⁶³ Side 94b, 26. okt. 1742, Laurs Pedersen i Hæstrup, gift med Margrethe Nielsdatter. Børn: Anne Laursdatter gift med Jens Hansen i Hæstrup, Peder Laursen, 30 år, Karen Laursdatter gift med Christen Jensen Skjern, Maren Laursdatter, 26 år, Niels Laursen, 24 år, Mathias Laursen, 18 år, alle tre hjemme. Lavværge: Christen Nielsen. Beskikket værge for Maren: Jens Hansen.

iii. Karen Laursdatter [8346] er født i 1714 i Hæstrup, Hjørring og døde i 1743 i Hæstrup, Hjørring, i en alder af 29 år.

224 v. Niels Laursen [3969] (født i 1719 i Hæstrup, Hjørring - døde den 19 Maj 1777 i Rakkeby, Hjørring)

1. Hun blev nævnt ved skiftebehandlingen for Laurits Pedersen [3979] den 26 Okt. 1742 I Hæstrup, Hjørring på Fuglsig Gods. ¹⁵⁶³

Margrethe blev gift med Laurits Pedersen [3979]. Laurits er født i 1675 og døde i 1742 i Hæstrup, Hjørring, i en alder af 67 år.

i. Dorethe Pedersdatter [3983] blev født i 1720 i Rakkeby, Hjørring og blev døbt den 25 Aug. 1720 i Rakkeby Kirke, Hjørring.^¹⁷⁷²

ii. Oluf Pedersen [3984] blev født i 1722 i Rakkeby, Hjørring og blev døbt den 1 Feb. 1722 i Rakkeby Kirke, Hjørring.^¹⁷⁷³

226 i. Thomas Christensen [3971] (født i 1715 i Sct. Hans, Hjørring - døde i 1788 i Sct. Catharina, Hjørring)

ii. Kirsten Christensdatter [3993] blev født i 1717 i Sct. Hans, Hjørring og blev døbt den 7 Mar. 1717 i Sct. Hans Kirke, Hjørring.^¹⁷⁷⁴

iii. Anna Pedersdatter [3994] blev født i 1719 i Sct. Hans, Hjørring og blev døbt den 12 Mar. 1719 i Sct. Hans Kirke, Hjørring.^¹⁷⁷⁵

460. Christen Nielsen Krag [8140] er født i 1693 og døde i 1773 i Bjergby, Hjørring, i en alder af 80 år.

Notater: Der er en Christen Krag der dør i Tornby 90 år gammel. Hvilken relation der er mellem ham og Christen Nielsen Krag er uvist.

1. Han ejede ejendom i 1760 i Hvirrekiær, Bjergby, Hjørring. ¹⁷⁷⁶ Landgilde og skatter til Odden Gods. Christen Krag, HvirreKiær. 2 Skp. Byg. Betalt for 58, 59 og 60. Han havde Hvirrekiær sammen med Hans Christensen.

Skifte efter Maren Christensdatter (datter af Christen Nielsen Krag): 1829 ¹²⁵⁰

Maren Christensdatter er Christen Nielsen Krags datter. Skiftet giver en god udredning af familieforholdene for Christen Nielsen Krags familie.

Skifteuddrag fra Villerup Gods 22. oktober 1829, folio 173, 184, 191b, 196b gårdmand Christen Sørensen, udflytter fra Gjurup i St. Hans Sogn, hans hustru Maren Christensdatter. Der en disput om afdødes testamente og det bliver afgjort at enkemanden skal betale 380 Rd til arvingerne:

1. En broder Christen Christensen Kragh på Tofthede i Vidstrup Sogn. Med ham mødte svogeren, skolelærer Mogens Christensen af Vidstrup: 101 Rd, 2 Mk

2. En afg. broder Niels Christensen, forhen i Fjelsted, Sindal Sogn, hans børn:
A. Christen Nielsen i Vogn, Mosbjerg Sogn: 50 Rd, 4 Mk
B. Marie Nielsdatter, der opholder sig i Hjørring, ugift, 30 år: 25 Rd 2 Mk
C. Sophie Nielsdatter, 33 år, ugift, i Fjelsted: 25 Rd, 2 Mk

3. En afg. halvbroder Christen Christensen Kragh, forhen i Nørre Tornby, hans børn:
A. husmand Jørgen Christensen Kragh i Nørre Tornby: 25 Rd, 2 Mk
B. Else Christensdatter, gift med gårdmand Peder Christensen Nørskov i Astrup Sogn, hvis søn Laurs Christian Pedersen mødte: 12 Rd, 4 Mk
C. Margrethe Christensdatter, gift med husmand Christen Christensen Langager på Laage i Vennebjerg Sogn: 12 Rd, 4 Mk

4. En afg. halvbroder Niels Christensen Kragh i Horne, hans børn:
A. afg. Christen Nielsen Kragh i Horne, hans børn
1. afg. Christen Christensen Kragh i Horne, hvis børn er
a. Niels Christensen, 16 år, hos sin stiffader Isak Christensen i Horne: 8 Rd, 2 Mk, 10 2/3 Sch.
b. Ane Christensdatter, 11 år, sst.: 4 Rd, 1 Mk, 5 1/5 Sch.
2. Maren Christensdatter, gift med Otte Pedersen i Horne, hvis søn Anders Ottesen mødte: 6 Rd 2 Mk
3. Johanne Christensdatter, gift med Thomas Pedersen Steen i Horne: 6 Rd 2 Mk
B. Margrethe Nielsdatter, gift med Anders Jørgensen i Horne: 12 Rd 4 MK
C. afg. Maren Nielsdatter, forhen gift med husmand Søren Jensen i Vidstrup, hendes børn
1. Michel Sørensen Kragh i Skagen, p.t. på Tidemandsholm: 6 Rd 2 Mk
2. Maren Sørensdatter Kragh, gift med skolelærer Søren Voerberg i Nørre Harritslev: 3 Rd 1 Mk
3. afg. Kirsten Sørensdatter Kragh
a. hendes søn Jens Johansen Kragh i Dahl i Mygdal Sogn: 2 Rd, 10 2/5 Sch
b. og datter Ane Margrethe Carlsdatter, gift med Thomas Christian Jensen i Gjurup: 1 Rd 5 1/5 Sch

5. En afg. halvsøster Maren Christensdatter, forhen gift med gårdmand Christen Nielsen Pleth i Sønder Tornby, hendes børn:
A. Niels Christensen Pleth, husmand i Købsted: 5 Rd, 6 2/5 Sch
B. Jens Christensen Pleth, husmand i Lønstrup: 5 Rd, 6 2/5 Sch
C. Afg. Peder Christensen Pleth i Sønder Tornby, hans børn:
1. Jens Pedersen Pleth, gårdmand i Krustrup: 2 Rd, 3Mk, 3 1/5 Sch
2. Kirsten Pedersdatter Pleth, gift med husmand Anders Sørensen Vestergaard i Sønder Tornby: 1 Rd, 1 Mk, 9 2/5 Sch
3. Mariane Pedersdatter Pleth, gift med Peder Hansen i Sønder Tornby: 1 Rd, 1 Mk, 9 2/5 Sch
D. Afg. Stephan Christensen Pleth, forhen i Vidstrup, hans børn:
1. en afg. søn Christen Stephansen, hvis børn er
a. Niels Christian Christensen, 12 år: 5 Mk, 1 1/15 Sch
b. Karen Marie Christensdatter, 10 år: 2 Mk, 8 8/15 Sch begge hjemme ved moderen i Toft B.
c. Laurs Christian Stephansen, boende ved Liver Mølle: 1 Rd, 1 Mk, 9 3/5 Sch
d. Niels Stephansen, husmand i Nørre Harritslev: 1 Rd, 1Mk, 9 3/5 Sch
e. Ane Margrethe Stephansdatter, gift med Christen Thomsen Aagaard af Sønder Harritslev, tjenende på Aastrup: 3 Mk, 12 4/5 Sch
f. Inger Marie Stephansdatter, gift med gårdmand Jens Jørgensen i Løgtegaard i Vennebjerg Sogn: 3 Mk, 12 4/5 Sch
E. Maren Christensdatter Pleth, gift med gårdmand Christen Nielsen Pleth i Sønder Tornby: 2 Rd, 3 MK, 3 1/5 Sch
F. Maren Christensdatter, forhen gift med Christen Michelsen af Lund i Bjergby Sogn, hendes børn
1. Mariane Christensdatter, 22 år, ugift: 2 Rd, 3 Mk, 3 1/5 Sch

6. En afg. halvsøster Kirsten Christensdatter, forhen gift med Christen Thomsen i Sønder Tornby, hendes børn:
A. Niels Christian Christensen i Bjørnehuset ved Høgholt i Hørmested Sogn: 12 Rd, 4 Mk
B. Ane Christensdatter, enke efter Galthen, nu i Taars Sogn: 6 Rd, 2 Mk
C. afg. Karen Christensdatter, forhen gift med gårdmand Frederik Madsen i Nørre Tornby, hendes børn
1. Christen Frederiksen i Skoven, Asdal Sogn, myndig: 1 Rd, 4 Mk, 13 5/7 Sch
2. Niels Frederiksen i Tornby: 1 Rd, 4 Nk, 13 5/7 Sch
3. Mads Frederiksen på Engberg i Horne Sogn: 1 Rd, 4 Mk, 13 5/7 Sch
4. Ingeborg Frederiksdatter, gift med Christen Steen i Skoven, Asdal Sogn: 5 Mk, 6 6/7 Sch

7. En afg. halvsøster Karen Christensdatter, forhen gift med husmand Jacob Jørgensen i Hvirrekjær, hendes børn:
A. Niels Jacobsen, gårdmand i Riskjær i Klastrup, Astrup Sogn. For ham mødte svigersønnen Jens Christian Andersen af Hjørring: 25 Rd, 2 MK

Parnotater: Dom: Misericordia Copuleret Christen Nielsen af Høyrup og Maren Christensdatter af Snevre. Begge ungefolk af Asdals Jord.

i. Johanne Christensdatter [8149] blev født i 1716 i Snevre, Bjergby, Hjørring og blev døbt den 6 Sep. 1716 i Bjergby Kirke, Hjørring.^¹⁷⁷⁸

ii. Niels Christensen [8145] blev født i 1718 i Snevre, Bjergby, Hjørring, blev døbt den 1 Maj 1718 i Bjergby Kirke, Hjørring,^¹⁷⁷⁹ og døde i 1796 i Horne, Hjørring, i en alder af 78 år. Et andet navn for Niels var Niels Christensen Krag.

iii. Karen Christensdatter [8146] blev født i 1721 i Snevre, Bjergby, Hjørring og blev døbt den 11 Maj 1721 i Bjergby Kirke, Hjørring.^¹⁷⁸⁰

iv. Margrete Christensdatter [8150] blev født i 1723 i Snevre, Bjergby, Hjørring, blev døbt den 6 Jun. 1723 i Bjergby Kirke, Hjørring,^¹⁷⁸¹ og døde i 1746 i Bjergby Præstegaard, Bjergby, HJørring, i en alder af 23 år.

v. Maren Christensdatter [8151] blev født i 1725 i Snevre, Bjergby, Hjørring, blev døbt den 1 Jan. 1726 i Bjergby Kirke, Hjørring,^¹⁷⁸² og døde i 1726 i Snevre, Bjergby, Hjørring, i en alder af 1 år.

vi. Maren Christensdatter [8147] blev født i 1727 i Hvirvelkiær, Bjergby, Hjørring og blev døbt den 12 Okt. 1727 i Bjergby Kirke, Hjørring.^¹⁷⁸³

vii. Kiersten Christensdatter [8148] blev født i 1731 i Hvirrekiær, Bjergby, Hjørring og blev døbt den 29 Jul. 1731 i Bjergby Kirke, Hjørring.^¹⁷⁸⁴

Christen blev derefter gift med Margrethe Nielsdatter [8144], datter af Niels Johansen [8156] og Maren Nielsdatter [8157], den 3 Dec. 1752 i Bjergby Kirke, Hjørring.¹⁷⁸⁵ Margrethe blev født i 1726 i Snevre, Bjergby, Hjørring og blev døbt den 10 Apr. 1726 i Bjergby Kirke, Hjørring.^¹⁷⁸⁶

Parnotater: Dom 1. Advent: copuleret: Christen Krag af Hvirreskær og Margrette Nielsd af Snevre.

Dåbsnotater: Onsdagen af: 10 April: Døbt Et Egte Pigebarn af Snefver, Margrete. Faderen, Niels Johans - Moderen, Maren Nielsdatter. Testes: Jens Nielsen i Bbye, Jens Nielsen i Snefver, Christen Knuds ibm. Præste Kone, Margrete Nielsdatter, Else Nielsdatter i Snefver.

1. Margrethe boede hos Ole Sørensen [8154] i 1787 i Hvirrekiær, Bjergby, Hjørring. ¹⁷⁸⁷

i. Niels Christensen [8152] blev født i 1754 i Hvirrekiær, Bjergby, Hjørring og blev døbt den 13 Nov. 1754 i Bjergby Kirke, Hjørring.^¹⁷⁸⁸ Et andet navn for Niels var Niels Christensen Kragh.

ii. Christen Christensen [8153] blev født i 1758 i Hvirrekiær, Bjergby, Hjørring og blev døbt den 30 Jul. 1758 i Bjergby Kirke, Hjørring.^¹⁷⁸⁹ Et andet navn for Christen var Christensen Kragh.

Begravelsesnotater: Dom Palmarum Jordet Christen Nielsens Hustrue af Bierbye navnlig Maren Christensdatter, Hun døde i hendes alders 63 aar.

Maren blev gift med Christen Nielsen Krag [8140] den 26 Apr. 1716 i Bjergby Kirke, Hjørring.¹⁷⁷⁷ Christen er født i 1693 og døde i 1773 i Bjergby, Hjørring, i en alder af 80 år.

462. Jørgen Michelsen [3929], søn af Michel Andersen [3943] og Else Sørensdatter [3944], blev født i 1686 i Tornby, Hjørring, blev døbt den 2 Maj 1686 i Tornby Kirke, Hjørring,^¹⁷⁹⁰ og døde i 1741 i Nørby, Tornby, Hjørring, i en alder af 55 år.

Dåbsnotater: Dom: Cantate (4. søndag efter påske, red.) d: 2 Maji blef Michell Andersøns Barn døbt, Jørgen Kaldet. (Moder: Else Sørensdatter ? se nr. 13, red.) Faddere: Anne Søfrensdaatter i Høyrup bar Barnet, Jacob Søfrensøn, Niels Søfrensøn, Thamis Steffensøn, Lauridts Jensøn.

Begravelsesnotater: Onsdagen d: 15 Febr: blef Jørgen Michelsøn af Nørbye begrafvet, som var 54 Aar; 9 Maan: 6 dage gl:

Jørgen blev gift med Ane Jensdatter [3930] den 13 Apr. 1716 i Tornby Kirke, Hjørring.¹⁷⁹¹ Ane er født i 1693 og døde i 1735 i Nørby, Tornby, Hjørring, i en alder af 42 år.

Parnotater: D: 31 Dec: blefve Jørgen Michelsøn og Anne Jensdatter af Nørbye Trolovede, Forlovere vare Laus Michelsøn paa Bachen og Frandts Jørgensøn i Nejstgrd. Fer: 2 Pasch: (2. påskedag, den 13. april 1716, red.) bleve de Viede.

i. Søren Jørgensen [3938] blev født i 1719 i Tornby, Hjørring, blev døbt den 14 Jun. 1719 i Tornby Kirke, Hjørring,^¹⁷⁹² og døde i 1720 i Tornby, Hjørring, i en alder af 1 år.

iii. Glarmester Jens Jørgensen [3939] blev født i 1724 i Tornby, Hjørring, blev døbt den 21 Maj 1724 i Tornby Kirke, Hjørring,^¹⁷⁹³ og døde i 1794 i Asdal, Hjørring, i en alder af 70 år.

iv. Michel Jørgensen [3940] blev født i 1728 i Tornby, Hjørring, blev døbt den 15 Aug. 1728 i Tornby Kirke, Hjørring,^¹⁷⁹⁴ og døde i 1791 i Horne, Hjørring, i en alder af 63 år.

v. Else Jørgensdatter [3941] blev født i 1731 i Tornby, Hjørring og blev døbt den 22 Apr. 1731 i Tornby Kirke, Hjørring.^¹⁷⁹⁵

vi. Knud Jørgensen [3942] blev født i 1735 i Tornby, Hjørring og blev døbt den 25 Mar. 1735 i Tornby Kirke, Hjørring.^¹⁷⁹⁶

Parnotater: D: 13 aug Trolovede. Dom: 22 post Tr: (22. søndag efter trinitatis: 28. oktober, red.) copul: Forlovere: Christian Muus, Peder Lyth.

i. NN [8167] er født i 1737 i Tornby, Hjørring og døde i 1737 i Tornby, Hjørring.

231 ii. Anne Jørgensdatter [8132] (født i 1738 i Tornby, Hjørring - døde i Mar. 1827 i Nørre Tornby, Tornby, Hjørring)

464. Jørgen Michelsen [3929], søn af Michel Andersen [3943] og Else Sørensdatter [3944], blev født i 1686 i Tornby, Hjørring, blev døbt den 2 Maj 1686 i Tornby Kirke, Hjørring,^¹⁷⁹⁰ og døde i 1741 i Nørby, Tornby, Hjørring, i en alder af 55 år.
(Dublet. Se nedenfor)

465. Ane Jensdatter [3930] er født i 1693 og døde i 1735 i Nørby, Tornby, Hjørring, i en alder af 42 år.

Begravelsesnotater: Eodem die (samme dag: 27. november, red.) Jørgen Michelsøns Hustrue af Nørbye, Anne Jensdaatter begrafvet, æt: an: 42 mens: 6 (42 år, 6 måneder, red.).

480. Gårdmand Christen Jørgensen [74] er født i 1644 og døde i 1718 i Tornby, Hjørring, i en alder af 74 år.

Begravelsesnotater: Dom: 3. post Trinit: (3. juli, red.) blef Christen Jørgensøn her af Byen begravet var 74 Aar 3 Maaneder gammel.

Christen blev gift med Anne Mortensdatter [75]. Anne er født i 1652 og døde i 1706 i Tornby, Hjørring, i en alder af 54 år.

481. Anne Mortensdatter [75] er født i 1652 og døde i 1706 i Tornby, Hjørring, i en alder af 54 år.

Begravelsesnotater: Samme dag (den 17. marts, red.) Blef Christen Jørgensøns Hustru be-grafvet N. Anne Maartensdttr an: æt: 54 (54 år gammel, red.).

Parnotater: Forlovere var brudgommens broder Morten Jensen af Vidstrup og brudens far Christen Hansen i Rafndrup.

Eodem die (samme dag: den 12. september, red.) Blefve Thomas Jensøn og Kirsten Xstensdttr (Christensdatter, red.) trolofvede, deris Forlofvere var hans Broder Maarten Jens i Widstrup, og hendes var, hendis Fader Christen Hans i Rafndrup.

Festo Sanct: Omnium (Festo omnium sanctorum: allehelgensdag: 1. november, red.) Blefve Thomas Jens og Kirsten Christensdaatter copu-lerede.

241 i. Karen Thomasdatter [69] (født i 1698 i Nr. Tornby, Tornby, Hjørring - døde i 1736 i Tornby, Hjørring)

ii. Jens Thomsen [5310] blev født i 1700 i Nr. Tornby, Tornby, Hjørring og blev døbt den 18 Apr. 1700 i Tornby Kirke, Hjørring.^¹⁷⁹⁹

iii. Barbara Thomasdatter [5311] blev født i 1702 i Nr. Tornby, Tornby, Hjørring og blev døbt den 15 Jan. 1702 i Tornby Kirke, Hjørring.^¹⁸⁰⁰

iv. Thomas Thomsen [5312] blev født i 1704 i Nr. Tornby, Tornby, Hjørring og blev døbt den 21 Sep. 1704 i Tornby Kirke, Hjørring.^¹⁸⁰¹

v. Peder Thomsen [5313] blev født i 1708 i Nr. Tornby, Tornby, Hjørring og blev døbt den 22 Jul. 1708 i Tornby Kirke, Hjørring.^¹⁸⁰²

vi. Maren Thomasdatter [5314] blev født i 1711 i Nr. Tornby, Tornby, Hjørring og blev døbt den 26 Jul. 1711 i Tornby Kirke, Hjørring.^¹⁸⁰³

vii. Christen Thomsen [5315] blev født i 1714 i Nr. Tornby, Tornby, Hjørring og blev døbt den 2 Feb. 1714 i Tornby Kirke, Hjørring.^¹⁸⁰⁴

viii. Morten Thomsen [5316] blev født i 1717 i Tornby, Hjørring og blev døbt den 4 Jul. 1717 i Tornby Kirke, Hjørring.^¹⁸⁰⁵

ix. Niels Thomsen [5276] blev født i 1722 i Tornby, Hjørring, blev døbt den 21 Jun. 1722 i Tornby Kirke, Hjørring,^¹⁶²⁶ og døde i 1793 i Klitten, Skallerup, Hjørring, i en alder af 71 år.

x. Michel Thomsen [5317] blev født i 1726 i Tornby, Hjørring, blev døbt den 22 Sep. 1726 i Tornby Kirke, Hjørring,^¹⁸⁰⁶ og døde i 1727 i Tornby, Hjørring, i en alder af 1 år.

484. Peder Christensen [5272] er født i 1656 og døde i 1734 i Klitten, Skallerup, Hjørring, i en alder af 78 år.

Peder blev gift med Kirsten Jensdatter [5273]. Kirsten er født i 1681 og døde i 1732 i Klitten, Skallerup, Hjørring, i en alder af 51 år.

485. Kirsten Jensdatter [5273] er født i 1681 og døde i 1732 i Klitten, Skallerup, Hjørring, i en alder af 51 år.

Kirsten blev gift med Peder Christensen [5272]. Peder er født i 1656 og døde i 1734 i Klitten, Skallerup, Hjørring, i en alder af 78 år.

486. Jens Sørensen [5274] er født i 1669 i Vidstrup, Hjørring og døde i 1741 i Østergaard, Vidstrup, Hjørring, i en alder af 72 år.

Begravelsesnotater: Festo purific: (Marie renselsesfest, 2. februar, red.) blef Jens Søfrensøn af Østergaard, som var 71 Aar, 6 Maander gl: begrafvet.

Parnotater: Eodem die (samme dag: 29. november, red.) blefve Jens Søfrens og Jehanne Jensdttr copulerede.

i. Jens Jensen [5288] blev født i 1706 i Østergaard, Vidstrup, Hjørring og blev døbt den 5 Sep. 1706 i Vidstrup Kirke, Hjørring.^¹⁸⁰⁹

ii. Søren Jensen [5289] blev født i 1708 i Østergaard, Vidstrup, Hjørring og blev døbt den 1 Jul. 1708 i Vidstrup Kirke, Hjørring.^¹⁸¹⁰

243 iii. Else Jensdatter [5264] (født i 1710 i Østergaard, Vidstrup, Hjørring - døde den 22 Feb. 1774 i Skallerup, Hjørring)

iv. Niels Jensen [5290] blev født i 1713 i Vidstrup, Hjørring og blev døbt den 15 Jan. 1713 i Vidstrup Kirke, Hjørring.^¹⁸¹¹

v. Mette Jensdatter [5291] blev født i 1715 i Vidstrup, Hjørring og blev døbt den 4 Dec. 1715 i Vidstrup Kirke, Hjørring.^¹⁸¹²

vi. Anne Jensdatter [5292] blev født i 1717 i Vidstrup, Hjørring og blev døbt den 18 Jul. 1717 i Vidstrup Kirke, Hjørring.^¹⁸¹³

vii. Maren Jensdatter [5293] blev født i 1720 i Vidstrup, Hjørring og blev døbt den 12 Jun. 1720 i Vidstrup Kirke, Hjørring.^¹⁸¹⁴

viii. Christen Jensen [5294] blev født i 1723 i Vidstrup, Hjørring og blev døbt den 11 Feb. 1723 i Vidstrup Kirke, Hjørring.^¹⁸¹⁵

ix. Thomas Jensen [5295] blev født i 1725 i Vidstrup, Hjørring og blev døbt den 18 Mar. 1725 i Vidstrup Kirke, Hjørring.^¹⁸¹⁶

x. Oluf Jensen [5296] blev født i 1728 i Vidstrup, Hjørring og blev døbt den 1 Nov. 1728 i Vidstrup Kirke, Hjørring.^¹⁸¹⁷

487. Johanne Jensdatter [5275], datter af Jens Mortensen [5286] og Mette Olufsdatter [5287], blev født i 1685 i Vidstrup, Hjørring, blev døbt den 15 Feb. 1685 i Vidstrup Kirke, Hjørring,^¹⁸⁰⁸ og døde i 1757 i Østergaard, Vidstrup, Hjørring, i en alder af 72 år.

Dåbsnotater: Dom: Septuagesim: (septuagesima søndag, red.) d: 15 Februarii blef Jens Mortensøns barn i Vidstrup døbt, kaldet Johanne. Faddere: Maren Nielsdaatter i Tofte bar barnet. Søfren (Christensøn? Red.) , Peder Jensøn, Zidzell Lauridzdaatter, Birgitte Christensdaatter.

Begravelsesnotater: Dom: 3 p: Epiphan: (3. søndag efter helligtrekonger, den 23. januar, red.) blef Jens Søfrensøns Enche af Østergaard, Salig Johanne Jensdaatter, som var 72 Aar, ringere 3 Ugger gammel, bestædiget til Jorden.

Johanne blev gift med Jens Sørensen [5274] den 29 Nov. 1705 i Vidstrup Kirke, Hjørring.¹⁸⁰⁷ Jens er født i 1669 i Vidstrup, Hjørring og døde i 1741 i Østergaard, Vidstrup, Hjørring, i en alder af 72 år.

488. Jens Munck [79] er født i 1662 og døde i 1751 i Terpet, Horne, Hjørring, i en alder af 89 år.

Begravelsesnotater: Dom: 2 Adv: (2. søndag i advent: 5. december, red.) blef G: Jens Munch i Terpet 89 Aar gl: begrafv: uden prædichen.

Notater: Jens Munck er sandsynligvis søn af den Jesper Jensen Munck, der døde 1714 i Sæby.

504. Gårdmand Michel Sørensen [94], søn af Birgitte Michelsdatter [5246], er født i 1648 og døde i 1718 i Tolstrup, Uggerby, Hjørring, i en alder af 70 år.

Begravelsesnotater: d: 1. Julii blev Michel Sørensen i Tolstrup begravet. Alder 70 Aar.

252 i. Terkel Michelsen [90] (født i 1690 i Tolstrup, Uggerby, Hjørring - døde i 1765 i Tolstrup, Uggerby, Hjørring)

ii. Laust Michelsen [8171] blev født i 1694 i Tolstrup, Uggerby, Hjørring og blev døbt i 1694 i Uggerby Kirke, Hjørring.^¹⁸¹⁸

506. Gårdmand Oluf Iversen [95] er født i 1636 og døde i 1713 i Tolstrup, Uggerby, Hjørring, i en alder af 77 år.

ii. Anne Olufsdatter [5343] blev født i 1692 i Tolstrup, Uggerby, Hjørring og blev døbt den 17 Jul. 1692 i Uggerby Kirke, Hjørring.^¹⁸¹⁹

508. Jens Christensen Grøn [96], søn af Christen Jensen Grøn [5341], er født i 1680 og døde i 1764 i Østen Aaen, Uggerby, Hjørring, i en alder af 84 år.

1. Han blev nævnt ved skiftebehandlingen for Niels Christensen Grøn [5350] den 24 Apr. 1754 I Bindslev, Hjørring på Nørre Elkjær Gods. ¹⁸²⁰

Parnotater: Dna i.p: Epiph: d. 13 Jan: Jens Christens: Grøn og Mette Erichsdatter paa Aaen.

i. Erich Jensen Grøn [5247] blev født i 1704 i Paa Heden, Uggerby, Hjørring, blev døbt den 13 Apr. 1704 i Uggerby Kirke, Hjørring,^¹⁸²² og døde i 1712 i Paa Heden, Uggerby, Hjørring, i en alder af 8 år.

ii. Christian Jensen Grøn [5248] blev født i 1708 i Paa Heden, Uggerby, Hjørring, blev døbt den 29 Feb. 1708 i Uggerby Kirke, Hjørring,^¹⁸²³ og døde i 1708 i Paa Heden, Uggerby, Hjørring.

iii. Christen Jensen Grøn [5256] blev født i 1709 i Paa Heden, Uggerby, Hjørring og blev døbt den 25 Aug. 1709 i Uggerby Kirke, Hjørring.^¹⁸²⁴

254 iv. Søren Jensen Grøn [92] (født i 1709 i Paa Heden, Uggerby, Hjørring - døde i 1772 i Østen Aaen, Uggerby, Hjørring)

v. Anne Jensdatter Grøn [5249] blev født i 1712 i Paa Heden, Uggerby, Hjørring og blev døbt den 13 Okt. 1712 i Uggerby Kirke, Hjørring.^¹⁸²⁵

vi. Jens Jensen Grøn [5250] blev født i 1715 i Paa Heden, Uggerby, Hjørring, blev døbt den 24 Feb. 1715 i Uggerby Kirke, Hjørring,^¹⁸²⁶ og døde i 1715 i Paa Heden, Uggerby, Hjørring.

vii. Mette Jensdatter Grøn [5254] blev født i 1716 i Uggerby, Hjørring^¹⁸²⁷ og blev døbt den 18 Okt. 1716 i Uggerby Kirke, Hjørring.

viii. Kirsten Jensdatter Grøn [5255] blev født i 1719 i Paa Heden, Uggerby, Hjørring og blev døbt den 2 Apr. 1719 i Uggerby Kirke, Hjørring.^¹⁸²⁸

ix. Else Jensdatter Grøn [5251] blev født i 1721 i Paa Heden, Uggerby, Hjørring og blev døbt den 6 Jul. 1721 i Uggerby Kirke, Hjørring.^¹⁸²⁹

x. Jens Jensen Grøn [5252] blev født i 1724 i Paa Heden, Uggerby, Hjørring og blev døbt den 9 Apr. 1724 i Uggerby Kirke, Hjørring.^¹⁸³⁰

xi. Maren Jensdatter Grøn [5253] blev født i 1727 i Paa Heden, Uggerby, Hjørring og blev døbt den 7 Dec. 1727 i Uggerby Kirke, Hjørring.^¹⁸³¹

509. Mette Eriksdatter [97], datter af Erik Poulsen [98], døde i 1756 i Østen Aaen, Uggerby, Hjørring.

10. generation

Notater: Han var fæster af Galthogård i Tirstrup Sogn (sammen med Søren Lassen og Morten Christensen), der i matriklen 1688 nævnes med hartkornet 9 tdr. 3 skp. 2 fjdk. Henrik Madsens hustrus navn kendes ikke, men hun var vist nok en datter af fæster i Voergård Jens Nielsen.

1. Han ejede ejendom i 1688 i Galthogaard, Tirstrup, Ribe. ¹⁸³² 1688 Matriklen Galt=Gaard Dens iord saaes med een kiærv byg = 2 kiærve rug, 1 kiærv haufre eller boghvede hviler 2 aar. Bestaar af Sand og Muld paa en guel Sand Grund. Eragtes 1/2 Skarp 1/2 Middel. Der er 3 brugere Søren Lassen, Henrik Madsen og Morten Christensen. Der er 6 stykker jord. Hartkorn Nye Matricul 8 Tdr, 7 Skp, 1 1/2 Alb, Gl. Matricul 9 Tdr, 3 Skp, 2 Alb.

556. Fæstegårdmand Jens Christensen [923], søn af Gårdmand Christen Nielsen [934], er født i 1600 i Lærkeholt, Ansager, Ribe og døde i 1654 i Lærkeholt, Ansager, Ribe, i en alder af 54 år.

1. Ejendommen som nævnt i jordebogen for Ribe Hospital i Lærkeholt, Ansager, Ribe i 1640. ¹⁸³³ Halvdelen i 1654 til Jens ?ansen og den anden halvdel i 1666 til Andres Pedersen. Der refereres til Ribe Hospitals Copiebog p. 82.

2. Han ejede ejendom den 1 Feb. 1651 I Lærkeholt, Ansager, Ribe. ¹⁸³⁴ Riber Hospital thiener, Jens Christensen cum socio, 1 liden gaard.

558. Fæstegårdmand Jens Pedersen Høst [924], søn af Kronbonde Peder Jensen Høst [935], er født cirka 1600 i Krarup, Tistrup, Ribe og døde efter 1660 i Ansager, Ribe.

Notater: Fæstegärdmand i Lund, Ansager Sogn.

Jens Pedersen Høst fik d. 18. juni 1642 fæstebrev fra Ribe Hospital på den halve part af en gård i Lund, Ansager Sogn. Han giver 10 rdlr. i indfæstning. Den 7. april 1652 får han fæste på den anden halve part, hvoraf han også giver 10 rdlr. i indfæstning. Han skulle årligt give i landgilde til Ribe Hospital 1 ørtug rug, 1 ørtug byg, 1 fjdk. smør, 1 svin, 1 får, 1 daler, 1 art og 6 skilling gæsteripenge og 1 album skovvogn.

Han synes at være gået på aftægt allerede 14. august 1660, da han afstod sin part til Jens Bertelsen.

Efter sin hustrus død oprettede Jens Pedersen Høst et arveforlig, der blev tinglæst på Ø. Horne Herredsting og lyder som følger:

Jens Pedersen Høst, Boesidendis i Lund kiendes och giør vitterlig i dete mit Obne breff, att eptersom vor Here med den timelige døed hafver bortkaldt min Hustru nu salig Johanne Raskdatter, Eptherladendes sig fire smaa umyndige børn, nemlig en søn Morten Jensen och trej døtre Inge, Karen och Elle Jensdatter, som vi tilsamen hafver auflet udi Egteskabf saa ehr ieg i gotfolckes sampt hindis Morbroders Michel Rasksens , boendes i Knudgaard i Grindsted Sogn deres Nemerelse, saaledis forligt om huis Arfoeloed bemeldte mine Børn epther deres bemeldte salig Moeder arffueligen kunde tilfalde, Wehre sig aff Leffeuendis och døede Rørendis och Urørendis Kleder, qvæg, ingen Ting undtagen, som til Arf bør gange, eptersom been tilfom aff gotfolch er vorderit. Att ieg af faderlig plicht skall giffue farbemeldte Mine bøhrn ii; Hundrede Thiufge och Sexten Sletdaler, Hiulche Penge skall hos migh bliffue bestaaende uden Renthe, indtil de huer bliffue femten Aar gamble, Och des imidlertid skall ieg som ehr Fader farsiunne dennim med Nødtørftig Klede Och Føde, Hollde gennem til Gudsfrycht, Ære og lære, som ieg vill forsuare for Gud och Mennisker, Men siden de ehre Huer bleffuen 15 Aar gamble, skal ieg giffue dennem aff farschrefne penge tillbørlig Renthe, som af Børnepenge børe at gange, Och ellers betahle en huer, som louligt och tilbørligt deris Anpart fornøjelige och uden Skade i Alle Maader, Huer paa jeg Och hermed bepligter Mig eller mine Aufvinger Een for alle och alle for ehn att holde och eptherlove som forschrefvet staar, Och dete Naar paa eskit till Øster Herridtzting ved Thingsvinde at bekreftige och stadfæste, och skall ieg heraf hafoe en rigtig Gienpart och forb. Michel Rasksen till vindisbiurd mit Zignet undertrøgt, Ombedendis Hr. Anders Lauritsen i Ansager, Terkel Pedersen i Zieg, och Michel Poulsen i Melbye med os til Vitterlighed at Underskrifve.

Actum Lund d. 7. Oktober 1653.

1. Han ejede ejendom i 1642 i Lund, Ansager, Ribe. ¹⁸³⁵ Ribe Hospital Gods.
I jordebogen står at Bertil Christensen og Jens Pedersen har hver sin halve gård i fæste d. 18 juni 1642. Endvidere at Bertil Christensen afstår sin halvpart til Jens Pedersen d. 7. april 1652. Der står også at Morten Bertelsen og Jens Bertelsen overtager fæstet 14 aug 1660. Måske er det kun halvdelen af gården de har fået i fæste for i 1664 matriklen står Jens Pedersen og Morten Bertelsen som fæsterer. I jordebogen refereres der til Ribe Hospitals Copiebog p. 82.
EAK: Ribe Hospitals kopibog er ikke online.

2. Han ejede ejendom den 1 Feb. 1651 I Lund, Ansager, Ribe. ¹⁸³⁶ Riber Hospital thiener, Christen Lauridsen cum socio, 1 gaard.
EAK: Cum Socio betyder med partner. Det må jo nødvendigvis være Jens Pedersen.

3. Han ejede ejendom i 1664 i Lund, Ansager, Ribe. ¹⁸³⁷ Jens Pedersen i 1664 matriklen.
Lund. 1 gaard. Jens Pedersen och Morten Bertelsen.
Thienner till Riber Hospital.
5 skp. Roug, 12 skp. Buig, 1 lp. Smør, 1 suin, 1 faaer.
5 tdr. 1 skp. 2 fjk. 2 alb.

279 iv. Elle Jensdatter [914] (født den 28 Nov. 1650 i Lund, Ansager, Ribe - døde den 4 Mar. 1712 i Lund, Ansager, Ribe)

Notater: Var gårdmand i Mølbygård, Ansager Sogn. (EAK: Han nævnes ikke som ejer i omtalen af Mølbygaard i "Ansager Sogns Historie" af Jeppe Heibøl, men han kan jo have været fæstebonde).
Usikkert om han er søn af Poul Jørgensen Barfod.

1. Han boede i 1653 i Mølbygaard, Ansager, Ribe. Kilde: Lundenæs Amt Skattemandtal 1651, 1652, 1653 Ansager RA film Jyske
Samlinger 1.1. 1867
EAK: ikke skannet, fra sekundær kilde på nettet. Har ikke ved selvsyn set hvad der står om MIchel Poulsen Barfod og Mølbygaard.

Notater: Mads Poulsen Buch blev student fra Roskilde 1638, hører i Kolding 1640 og rektor i Ringkøbing 1649, og 1650 kaldedes han til sognepræst for Veerst og Bække menigheder, hvor han virkede indtil sin død.

Wiberg (Veerst og Bekke):
4. o. 13/11 1650 [Rtr. Ringkjøb. 16/7 49] Mads Poulsen Birch af Øsse-N.; St. Roesk. 38; Hør. Kold. 40; ~ 50 Sara Jensdtr. Hundevad af Kolding r. Cap. o.s.v.; see Poul M. B. i Øsse-N.; [† 1669].
KUM I, s. 148 ("Matthias Pauli Bugchius Cimber").

Mads Poulsen Buch fik d. 1. juni 1665 et tingsvidne af 8 mænd om, at herredsfogeden d. 12. april sammen med dem havde været på sl. Hans Christensen Schreder i Veerst hans ejendoms skovpart for at gøre udlæg for 78 slettedaler, som sl. Hans Schreders hustru og arvinger var præsten skyldig ifølge dom af 19. marts 1665 med 6 års resterende rente og 5 rdlr. i omkostninger og brevpenge. Til præsten blev udlagt "et skovskifte i Veerst Skov, som sl. Hans Schreder for nogle år siden havde købt fra sl. Jørgen Videsens selvejergård i Ø. Gjesten, som ligger med søndre side op til Høj Skov og findes sten og stage imellem, begynder med den vestre side ved den vej, som løber mellem Veerst og Egholt, løber så lige øster på og vender på Iver Hansens skovskifte i Veerst med den nørre kant eller hjørne og på Egholt Skov med den sønderste hjørne, hvor imellem findes to skelstene. På den nørre side findes Bertel Gregersens skovskifte og imellem denne rigtig skel med to sten og nogle skelstager". Skoven blev udlagt præsten, da der ikke var andet af bekome efter Hans Schreder.

566. Sognepræst Anders Rasmussen Spandet [929], søn af Købmand Rasmus Jessen Kjersing [942] og Anne Andersdatter Spandet [943], blev født den 7 Okt. 1637 i Ribe, blev døbt den 8 Okt. 1637 i Ribe Domkirke, Ribe,^¹⁸³⁹ og døde den 27 Dec. 1692 i V. Nykirke, Ribe, i en alder af 55 år. Et andet navn for Anders var Anders Rasmussen Kjersing.

Dødsnotater: Anno 1692 hensov i Herren hr. Anders Rasmussen Spandet, sognepræst til Nykirke oc Foborg sogner oc proust i Skadsher idt i hans alders 55. aar, præst 32 aar, oc proust i 14 aar. Havde aflet med sin kiære hustru hæderlig oc gudfrygtig matrone Anne Lauridsdaatter Lydom 12 børn. Gud trøste alle bedrøvede!

Notater: Anders Rasmussen Spandet blev student fra Ribe 1656, fra januar til december 1660 var han rektor i Varde, og derefter kaldedes han til sognepræst for V. Nykirke og Fåborg menigheder; 1680 blev han provst for Skads Herred.
Han "indrettede 1686 et nyt usædvanligt teglbrænderie".

Wiberg (Vester Nykirke og Faaborg):
6. k. 17/12 1660, o. 11/1 61 [Rtr. Varde 4/1 s. A.] Anders Rasmussen Spandeth, f. Ribe 7/10 37; (Morbdr. t. H. H. Roager i Ulvborg-R., t. P. L. Kjersing i Vive-O.-V. og t. R. H. Kjersing i Spandet); F. R. Jessen Kjersing, Kbmd.; M. Anna Andersdtr. Spandeth; St. Ribe 56; C. 60; V.-Pr. 5/2 80; Pr. 13/10 s. A.; ~ Anna Lauritsdtr.; 2 S., 3 D.; see P. M. Buch i Øsse-N.; [† 27/12 1692; indrettede 89 et nyt usædvanligt Teglbrænderie; gav 1690 Alterkalk til Faaborg K.].
KUM I, s. 266 ("Andreas Erasmi Spandet"); E. Brejls skifteuddr.: Ribe byfoged nr. 93, 558; Gejstl. sk. i Ribe amt, Skast hrd. nr. 15; DanKir bd. 19, s. 1764 (se nedenfor).

1. Han blev nævnt ved skiftebehandlingen for Købmand Rasmus Jessen Kjersing [942] den 19 Feb. 1657 I Ribe. ¹⁸⁴⁰

2. Der blev foretaget skifte efter ham den 27 Dec. 1692 I V. Nykirke, Ribe. Erik Brejl Skast Herred Gejstlig skifteprotokol 1684 -
Protokollerne findes ikke mere.

15 Anders Rasmussen Spandet, præst i Nykirke og Fåborg, der døde 27.12.1692.
E: Anne Lauridsdatter. B:
1) Anne Andersdatter
2) Maren Andersdatter
3) Mads Andersen Spandet
4) Else Andersdatter
5) Rasmus Andersen Spandet.
.

3. Han blev nævnt ved skiftebehandlingen for Voldborg Rasmusdatter Kjersing [8398] den 7 Dec. 1696 I Ribe. ¹⁶⁵⁵

1. Hun blev nævnt ved skiftebehandlingen for Sognepræst Anders Rasmussen Spandet [929] den 27 Dec. 1692 I V. Nykirke, Ribe.

1. Han ejede ejendom i 1664 i Stoustrup, Ådum, Ringkøbing. ¹⁸⁴¹ Matrikel 1664 Stoustrup. Ivar Madsen och Christen Nielsen, selfeyergaard. Hartkorn 5 Tdr, ?.

Ivar blev gift med Maren Andersdatter [5190]. Maren er født cirka 1620 i Ådum, Ringkøbing og døde i 1665 i Ådum, Ringkøbing, i en alder omkring 45 år.

569. Maren Andersdatter [5190] er født cirka 1620 i Ådum, Ringkøbing og døde i 1665 i Ådum, Ringkøbing, i en alder omkring 45 år.

Notater: Se: Slægtsbog over Visti Madsen Rahbek, 1970-71.

Kilde: Villy Christiansen.

Jens Christensen #1707, * omk 1636 i Præstegården, † eft 1688 i Rabæk. I følge slægtsbogen Visti Madsen: Jens Christensen ses opført i Matriklen 1688 som gårdmand i Rabæk, Ådum sogn, sammen med broderen Anders Christensen og svogeren Laurs Jørgensen, Rabæk, der da var en stor gård, der stod til Hartkorn 12 tdr, 6 skp. 2 fjdk. og 2 album og den ejedes af Maren Vistisdatter Rabæk morbror, borgmester Christen Vistisen i Odense, Hans Terkelsen på Østergård og Jens Mouritsen i Tarm.

1. Han ejede ejendom i 1664 i Rahbæk, Ådum, Ringkøbing. ¹⁸⁴² 1664 matrikel: Rahbæk, Jens Christensen Christen Anders og Las Jørgensen. Hartkorn 12 Tdr, 4 Fdk.

2. Jens var vidne i panteobligation for Karen Christensdatter [8423] 18 Jan. 1678 Bindesbøl, Aadum, Ribe. ¹⁸⁴³

3. Han ejede ejendom i 1688 i Rahbæk, Ådum, Ringkøbing. ¹⁸⁴⁴ 1688 matrikel. Gården Rahbæk var delt i 3:
1. Jens Christensen var fæster på 1/2 gaard. Denne del ejedes af Hans Terchilsen på Østergaard.
2. Anders Christensen (hans bror) var fæster på 1/3 gaard. Denne del ejedes af Christen Vistisen (hans morbror) i Odense (borgmester).
3. Laurs Jørgensen (hans svoger) var fæster på 1/6 gård. Denne del ejedes af Jens Mouritsen i Tarm.

Gaarden var på 12 Tdr, 6 Skp, 2 Fjdk, 2 Alb.

i. Ide Kirstine Jensdatter [8471] blev født cirka 1660 i Præstegaarden, Aadum, Ringkøbing.

ii. Christen Jensen [8472] er født cirka 1665 i Rahbæk, Ådum, Ringkøbing og døde cirka 1723 i Ådum, Ringkøbing, i en alder omkring 58 år.

Notater: Se: Slægtsbog over Visti Madsen Rahbek, 1970-71.

Kilde: Vedrørende RAHBEK-slægten (Slægt historisk Institut 1970-71)

Man har gennem årene talt om, at der var forskellige Rahbek-slægter med forskellige udgangspunkter og stamfædre, men man kan nu takket være efterforskningens resultater påvise, at samtlige slægter Rahbek kan føre deres afstamning tilbage til et for dem alle fælles ægtepar, nemlig JENS CHRISTENSEN og hustru MAREN VISTISDATTER, der omkring år 1664 sad på gården "Rabæk" i Ådum sogn
Undtaget herfra er naturligvis de enkelte smågrene, hvor f.eks. en karl, der gennem mange år trofast har tjent hos en "Rahbek", og derfor af sin husbond har fået lov til at kalde sine børn Rahebek I Stauning ved Skjern findes en gård der tidligere hed "Rabæk" (med æ) nu "Rahbek" (med e). Herfra stammer flere med navnet Rahbek. Indtil omkring midten af forrige århundrede boede der Rahbek'er på gården, men efter at den er gået ud af slægtens eje har man fortsat med at føre navnet Rahbek.

688. Oster Nielsen [8718] er født i 1629 og døde den 6 Apr. 1708 i Glejbjerg, Aastrup, Ribe,^¹⁸⁴⁵ i en alder af 79 år.

Begravelsesnotater: 1708 d. 6 apr. døde Oster Nielsen i Glejbjerg og blev begraven den 12 apr. i sit alders 79 år.

1. Han ejede ejendom i 1664 i Aastrup, Ribe. ¹⁸⁴⁶ Matriklen 1664. Knud Christensen og Oster Nielsen deler en gård. Hartkorn 2 Tdr, 6 Skp. Landgilde 1 ørtug Rug, 1 ørtug Byg, 1 Rdl Penge.

2. Han ejede ejendom i 1686 i Aastrup, Ribe. Syn på Ryttergods 1686 \endash Glejbjerg-Åstrup sogn \endash ved Holger Hertzum-Larsen

Oster Nielsen \endash en ½ gård

Hartkorn før 1686: 1td. 3skpr. 0fjdk. 0alb.
Hartkorn efter 1686: 1td. 4skpr. 0fjdk. 0alb.

Kan så 2tdr. rug, 10skpr. byg,.
Avl befundet: 20trv. rug a 3skpr., 10trv. byg a 3skpr., 1 læs boghvede er 2skpr., 13 læs hø.
Har 2 bæster, 1 plag, 2 køer, 2 stude, 1 ungnød, 4 får, 1 svin, 1 bistok.
Bygninger: Stuehus 14 fag, Fæhus 11 fag, Lade 8 fag.
Mangler 18 stolper.

Bruget god, manden kan svare.

Oster blev gift med Mette Frandsdatter [8719]. Mette er født i 1635 og døde den 8 Nov. 1698 i Glejbjerg, Aastrup, Ribe, i en alder af 63 år.

i. Niels Ostersen [8720] er født i 1659 i Glejbjerg, Aastrup, Ribe og døde efter 1745.

ii. Frands Ostersen [8721] er født i 1661 og døde den 16 Nov. 1722 i Vejsig, Aastrup, Ribe, i en alder af 61 år.

iii. Karen Ostersdatter [8722] er født i 1664 og døde den 4 Jan. 1728 i Tvile, Aastrup, Ribe, i en alder af 64 år.

iv. Mette Ostersdatter [8723] er født i 1666 og døde i 1737 i Bobøl, Føvling, Ribe, i en alder af 71 år.

v. Maren Ostersdatter [8724] er født i 1668 i Glejbjerg, Aastrup, Ribe og døde i 1745-1770 i Aastrup, Ribe, i en alder af 77 år.

689. Mette Frandsdatter [8719] er født i 1635 og døde den 8 Nov. 1698 i Glejbjerg, Aastrup, Ribe, i en alder af 63 år.

Begravelsesnotater: 1698 d. 8 nov. døde Mette Frandsdatter i Glejbjerg, blev begravet dom 21 post trin og var 63 år gammel.

Mette blev gift med Oster Nielsen [8718]. Oster er født i 1629 og døde den 6 Apr. 1708 i Glejbjerg, Aastrup, Ribe,^¹⁸⁴⁵ i en alder af 79 år.

1. Han ejede ejendom i 1688 i Grene, Aastrup, Ribe. ¹⁸⁴⁷ Matriklen 1688. Kongelige Majestæts Riddergods. Peder Sørensen har en gård i Grene. Hartkorn 4 Tdr, 5 Skp.

346 i. Niels Pedersen [8729] (født i 1670 i Grene, Aastrup, Ribe - døde den 23 Apr. 1728 i Tvile, Aastrup, Ribe)

Begravelsesnotater: 1695 d. 15 mar. døde Grumme Jørgensen i Tvile og blev begravet den 22 ditto i hans alders 66 år og 3 uger.

1. Han ejede ejendom i 1664 i Tvile, Aastrup, Ribe. ¹⁸⁴⁸ Grumme Jørgensen har en gård sammen med Peder ?. Landgilde 2 ørtug Rug, 2 ørtug Byg, 1/2 Svin, 1 Rd penge. Hartkorn ? Tdr.

2. Han ejede ejendom i 1688 i Tvile, Aastrup, Ribe. ¹⁸⁴⁹ Grumme Jørgensen har en gård sammen med Peder Eskesen. Hartkorn 6 Tdr.

Uddrag fra:
Af Nørre Grisbæk Bys Historie
1620-1700
Af M. A. Ebbesen.

Jørgen Pedersen fik d. 15. juli 1622 fra Niels Madsen i Molvad halvparten af Grisbæk bondegods i Vejrup Sogn. I forvejen ejede han den anden halvgård. Det nævnes i skødet, at Niels Madsen har købt den omhandlede part af Anne Knuds i Helle, der var barnefødt i Grisbæk.
Denne handel blev indledning til en lang række transaktioner.
Jørgen Pedersen fik ikke lov at glæde sig over købet i ret mange år. Hvornår han døde vides ikke med bestemthed, men hans enke Sidsel Nielsdatter var d. 10. januar 1631 blevet gift igen, idet hun den dag tilskødede sin mand , Eske Sørensen, fjerdeparten af Nr. Grisbæks tilliggende, altså halvdelen af den ene halvgård. Den anden halvgård tilhørte stadig Jørgen Pedersens arvinger. I de kommende år købte Sidsel og Eske sig fri af disse arvinger. Den 4. juni 1649 erhvervede de således den part, som Søren Madsens hustru i Jerne, Maren Jørgensdatter skulle arve efter sin far, Jørgen Pedersen, og sin bror Peder Jørgensen, og d. 31. oktober 1653 købte de den arvepart, som Grumme Jørgensen i Tvile kunne tilkomme efter sin far, Jørgen Pedersen, og sine to brødere, Peder Jørgensen og Christian Jørgensen, samt den arvepart, der tilkom Maren Jørgensdatter efter sidstnævnte bror.

Eske Sørensen og Sidsel havde nu hele Grisbæk i deres besiddelse. Sidsel overlevede imidlertid også sin anden mand, og i 1662 overdrager hun, der nu kaldes Sidsel, salig Eskes, den anden halvgård til sin datter, Karen Eskesdatter. Datteren tilskødede samme dag halvdelen af denne halvgård til sin mand, Jens Hansen, af Grisbæk. Den tilskødning var en formalitet, der udøvedes ved hvert giftermål af hensyn til arvingerne.
Et par år før, d. 3. september 1660, havde Sidsel tilskødet den anden halvgård til sin søn, Jens Eskesen, der samtidig tilskødede halvparten af den til sin "troloufuede fæstemø, Karen Eskesdatter", datter af Eske Tygesen i Vejrup. Der sad nu to husfruer af samme navn på de to gårde.

Det ser ud til, at de mandlige Medlemmer af Jørgen Pedersens Slægt var lidet levedygtige. Selv blev han vel næppe ret gammel, og de to Sønner Peder og Christen Jørgensen døde begge som unge. Kun Sønnen Grume og Datteren Maren naaede at faa Fod under eget Bord. Eske Sørensen og Sidsel havde foruden den omtalte Datter, Karen Eskesdatter, fire Sønner, nemlig Jens Eskesen, Niels Eskesen, Peder Eskesen og Christen Eskesen.

Grumme blev gift med Mette Mortensdatter [8734] i 1659. Mette er født i 1635 og døde den 14 Mar. 1723 i Tvile, Aastrup, Ribe, i en alder af 88 år.

iii. Jørgen Grummesen [8735] er født i 1660 i Tvile, Aastrup, Ribe og døde den 13 Aug. 1745 i Tvile, Aastrup, Ribe, i en alder af 85 år.

695. Mette Mortensdatter [8734] er født i 1635 og døde den 14 Mar. 1723 i Tvile, Aastrup, Ribe, i en alder af 88 år.

Begravelsesnotater: 1723 d. 14 mar. Om natten imellem 13 og 14 mar. døde Mette Mortensdatter i Tvile i sit alders 87 år 7 måneder.

696. Dynes Michelsen [8674], søn af Michel Nielsen [8689] og Woldborg [8690], er født cirka 1634 i Aastrup og døde i 1723 i Nørre Vejrup, Ribe, i en alder omkring 89 år.

Notater: Inden Dynes Michelsen omkring 1670 fæster gården i Nørre Vejrup, nævnes han et par gange i Gørding herreds tingbog anno 1661 som 'Dionse Michelsen i Katbøl-Aastrup sogn'. Og Dynes er formodentlig født her, i Aastrup sogn, omkring 1634. Han nævnes ikke i matriklen af 1664.

1. Han ejede ejendom i 1681 i Nørre Vejrup, Ribe. Matriklen 1681 - N. Vejrup-Vejrup sogn - velb. frue Wibeche Rosenkrantz og hendes medarvinger, tjener Dynes Michelsen - en ½ gård. Hartkorn: 1td. 2skpr. 3fjdk. 1alb.

2. Han ejede ejendom i 1688 i Nørre Vejrup, Ribe. ¹⁸⁵⁰ Matriklen 1688 \endash N. Vejrup-Vejrup sogn - velb. frue Wibeche Rosencrantz
Dynes Michelsen
GL. Hartkorn: 1 Tdr, 2 Skp, 3 Fdk, 1 Alb.
Ny Hartkorn: 2 Td, 1 Skp, 2 Fdk.

3. Han solgte ejendom til Peder Dynesen [8677] 16 Jan. 1708 Nørre Vejrup, Ribe.. ¹⁸⁵¹

i. Peder Dynesen [8677] er født i 1664 i Vejrup, Ribe og døde i 1727 i Nørre Vejrup, Ribe, i en alder af 63 år.

ii. Woldborg Dynesdatter [8679] er født i 1665 i Vejrup, Ribe og døde i 1745, i en alder af 80 år.

iii. Eske Dynesen [8681] er født i 1675 i Vejrup, Ribe og døde i 1682 i Vejrup, Ribe, i en alder af 7 år.

348 iv. Michel Dynesen [8670] (født i 1678 i Nørre Vejrup, Ribe - døde i 1756 i Nørre Veirup, Ribe)

v. NIels Dynesen [8682] blev født i 1680 i Nørre Vejrup, Ribe, blev døbt den 27 Jun. 1680 i Vejrup Kirke, Ribe,^¹⁸⁵² og døde i 1722 i Nørre Vejrup, Ribe, i en alder af 42 år.

vi. Peder Dynesen [8685] blev født i 1682 i Nørre Vejrup, Ribe, blev døbt den 26 Nov. 1682 i Vejrup Kirke, Ribe,^¹⁸⁵³ og døde i 1755 i Nørre Vejrup, Ribe, i en alder af 73 år.

vii. Eske Dynesen [8687] blev født i 1685 i Nørre Vejrup, Ribe og blev døbt den 24 Jun. 1685 i Vejrup Kirke, Ribe.^¹⁸⁵⁴

697. Maren Pedersdatter [8675], datter af Peder Hansen [8688], er født cirka 1641 og døde i 1727 i Nørre Vejrup, Ribe, i en alder omkring 86 år.

Notater: Marens rigtige efternavn nævnes aldrig i Vejrup kirkebog, hun bliver altid kaldt Maren Dyneskone, også da hun bliver begravet i 1727.

Egon Hansen har i DIS forum et indlæg::
Jeg har et skifte fra Ribe 1753. En enlig kvinde, Valborg Pedersdatter, født cirka 1678 er død. Dynes Jensen Rebslager anmelder dødsfaldet. Han mener at være eneste retmæssige arving, idet han påstår, at Valborg skulle være hans mormors søster. Ved næste bosbehandling melder der sig to andre arvinger, Peder Dynesen og Michel Dynesen fra Vejrup, som siger at de er Valborgs "kødelige søskendebørn". De to er morbrødre til Dynes Rebslager i Ribe. og Peders datter Maren boede hos og hjalp den gamle dame, som nu er død.

Den nævnte Dynes Jensen Rebslager er søn af Peder og Michel Dynesens søster, Woldborg Dynesdatter. Begge påstande \endash at afdøde Valborg er en søster til Dynes Jensens mormor, og at Valborg er en søster til Dynesen brødrenes mor i Vejrup peger på den samme kvinde, nemlig Maren Dyneskone. Da afdøde Valborg har navnet Pedersdatter, må hendes søster Maren jo også være en Pedersdatter.

699. Kirsten Pedersdatter [8676] er født i 1632 og døde i 1719 i Nørre Vejrup, Ribe, i en alder af 87 år.

Begravelsesnotater: d 15 Sept: Begraved Michel Dynes Kones Moder Kirsten Peders af N:W: Æt 87.

778. Christen Jensen Borup [7519] er født i 1594 og døde i 1674 i Øster Borup, Ingstrup, Hjørring, i en alder af 80 år.

Notater: Fra Hvetbo Herreds Tingbøger:
7/6 1634
** Tomas Laursen i Furreby stævner Christen Jensen i Borup for 8 rdl. de bliver forligt om 2 rdl
4/6 1636
** Niels Laursen på Graven stævner Christen Jensen i Borup for 2 års løn til hans kone. opsat 8 dage
18/3 1643
** Christen Jensen i Borup og Laurs Jensen i Hune, som har haft arvelod efter Morten Laursen i værgemål, overgiver det til Mads Mortensen på egne og søskendes vegne, Niels Mortensen og Karen Mortensdatter
21/2 1646
** Christen Jensen i Ingstrup stævner P Jensen og Christen Jensen i Borup, de er i fjendetiden kommet til Christens gård og forlangt et nød til at slagte, der var kun Christen Nielsens stud i Vestergård, de førte studen bort og slagtede den til rytterne, andre vidner det samme, de anklagede benægter
28/5 1653
** Christen Pedersen i Tise og Anders Jensen i Manne stævner Christen Jensen i Borup, kirkeværge til Ingstrup kirke, for 25 sdl, hans anpart 25 sdl, som er bevilget Tise kirke til reparation fra Ingstrup kirke ifølge KM missive, at de velhavende kirker skal give til forarmede kirker til reparation
4/6 1653
** Christen Jensen i Borup et vidne, at han udlagde 25 sdl til Christen Pedersen i Tise og Anders Jensen i Manne, som de modtog på Tise kirkes vegne, de skal tilbagebetales til Ingstrup kirke
20/6 1654
** Christen Keldsen på egen og medgranders vegne stævner Christen Jensen i Borup for syn på Christen Jensens diger i Borup, kaldt Krogdiget om det er ved magt

Christen blev gift med Anne Laursdatter [7520]. Anne er født i 1605 og døde i 1662 i Øster Borup, Ingstrup, Hjørring, i en alder af 57 år.

ii. Karen Christensdatter Borup [7523] er født i 1625 i Øster Borup, Ingstrup, Hjørring og døde i Salterø, Norge.

iv. Anne Christensdatter Borup [7521] er født i 1635 i Øster Borup, Ingstrup, Hjørring og døde i Ingstrup, Hjørring.

v. Laurs Christensen Borup [7522] er født i 1640 og døde i 1703 i Øster Borup, Ingstrup, Hjørring, i en alder af 63 år.

vi. Gertrud Christensdatter Borup [7524] blev født i 1646 i Øster Borup, Ingstrup, Hjørring og blev døbt den 11 Apr. 1646 i Ingstrup Kirke, Hjørring.

779. Anne Laursdatter [7520] er født i 1605 og døde i 1662 i Øster Borup, Ingstrup, Hjørring, i en alder af 57 år.

Begravelsesnotater: Den 26 Febru: Anna Lauritzdatter aff Øster Borup begraffelse. Aar 57.

Anne blev gift med Christen Jensen Borup [7519]. Christen er født i 1594 og døde i 1674 i Øster Borup, Ingstrup, Hjørring, i en alder af 80 år.

780. Niels Nielsen [7512] er født i 1607 og døde i 1671 i Trudslev Ingstrup, Hjørring, i en alder af 64 år. Et andet navn for Niels var Niels Nielsen Rebslager.

Notater: Fra Hvetbo Herreds Tingbøger:
15/11 1634
** Niels Nielsen i Trudslev stævnes for 2 plovstude, han havde lovet Tomas Olufsen i Brødslev
23/9 1637
** Jens Tomsen i Jonstrup stævner vidner og Niels Nielsen i Trudslev for svar. der vidnes om stoletrætte i Ingstrup kirke. Søren Sørensens kone Maren Laursdatter stod yderst, men da hun døde, skulle Christen Skomagers kone stå yderst.
4/7 1640
** Niels Nielsen i Trudslev stævnes for bøder 12 rdl. han er beskyldt af Inger Mortensdatter
8/5 1647
** Niels Nielsen i Trudslev på Tomas Pedersens vegne efter opsættelse 13/3 dom over Klemend Tøgersen i Ingstrup for 18 1/2 sdl, som han har kautioneret for
10/5 1662
** Søren Nielsen i Vestrup stævner Niels Pedersen og Niels Nielsen i Trudslev for vidne angående jord, de har pløjet, og som flere bønder vidner ikk e at have været pløjet i 40 år. Niels P svarer, at han kun har pløjet det, han fik forevist som liggende til det værsted, han har fæstet

1. Han ejede ejendom i 1654 i Trudslev Ingstrup, Hjørring. ¹⁸⁵⁵ Jordebog, Børglum. Niels Nielsen Landgilde 1 pund byg, 1 svin, 1 gås, 3 skæpper havre, 2 høns, 1 læs limsten.

2. Han ejede ejendom den 12 Sep. 1672 I Trudslev, Ingstrup, Hjørring. ¹⁸⁵⁶ Jordebog, Børglum. Niels Nielsen med hartkorn 3 skæpper, 3 fjerdingkar, 1 album. Landgilde 2 pund byg, 1 svin, 1 gås, 3 skæpper havre, 2 høns, 1 læs limsten.

Niels blev gift med Anne Andersdatter [7513]. Anne er født i 1604 og døde i 1664 i Trudslev Ingstrup, Hjørring, i en alder af 60 år.

781. Anne Andersdatter [7513] er født i 1604 og døde i 1664 i Trudslev Ingstrup, Hjørring, i en alder af 60 år.

Begravelsesnotater: 12 January Anne Andersdaater, Niels Rebslaers Hustru i Trudslev begraffvet. 60 år.

Anne blev gift med Niels Nielsen [7512]. Niels er født i 1607 og døde i 1671 i Trudslev Ingstrup, Hjørring, i en alder af 64 år. Et andet navn for Niels var Niels Nielsen Rebslager.

782. Terkel Eriksen [7507] døde i 1672 i Store Pandrup, Jetsmark, Hjørring.

Begravelsesnotater: 20 dito (red: 20 februar) Terkel Erichsøn i store Panderup.

Notater: Fra Hvetbo Herreds Tingbøger:
23/8 1651
** Jens Tomsen i Jonstrup på Niels Nielsens vegne i Kvorup stævner Terkild Eriksens kone Sidsel Pedersdatter samt for Børglum port. vidner, der kan mindes mange år, vidner, at Margit Klemendsdatter, Niels Nielsens kone, har brugt det næst yderste stolestade i Jetsmark kirke ulast og ukæret
10/1 1652
** Niels Nielsen i Kvorup og Terkild Eriksen i Pandrup blev forligt om deres tvistighed angående deres kvinders stolestade i Jetsmark kirke

ii. Søren Terkelsen [7511] blev født i 1647 i Pandrup, Jetsmark, Hjørring og blev døbt i 1647 i Jetsmark Kirke, Hjørring.^¹⁸⁵⁷

iii. Jens Terkelsen [7510] blev født i 1650 i Pandrup, Jetsmark, Hjørring og blev døbt den 10 Mar. 1650 i Jetsmark Kirke, Hjørring.^¹⁸⁵⁸

iv. Povell Terkelsen [7509] blev født i 1652 i Pandrup, Jetsmark, Hjørring og blev døbt den 2 Aug. 1752 i Jetsmark Kirke, Hjørring.^¹⁸⁵⁹

783. Sidsel Pedersdatter [7508] døde i 1675 i Store Pandrup, Jetsmark, Hjørring.

Sidsel blev gift med Terkel Eriksen [7507]. Terkel døde i 1672 i Store Pandrup, Jetsmark, Hjørring.

Notater: Han blev født 1625 i Stange, død i 1668 i Hjørring, Danmark. Jørgen var sorenskriversønnen som tidlig valgte at flytte til Danmark. Han giftede sig i ca 1660 med Tove Jespersdatter (1638-1703). Tove var født i Danmark og det er derfor grund til at tro at Jørgen drog til Danmark væsentligt tidligere end i 1660.
De fik 4 børn som alle blev født i Danmark Jørgen, Marichen, Niels, Jesper.

Jørgen Nielsen Muus var købmand i Hjørring og blev efter en tid byfoged i samme by. Den 11.oktober 1665 blev han borgmester i Hjørring. Da Jørgen Nielsen Muus i 1668 døde, blev han begravet i St. Catharine Kirkes korgulv. I forbindelse med hans død blev man klar over hans ønske om at give kirken et landareal på "5 Agre i Øster Brydal" mod at hans gravsted blev godt vedligeholdt. Det var også et krav at gravstedet skulle ligge urørt både over og under jorden så længe nogen af hans efterkommere fortsat var i live, og de lever fortsat.

Etter hans død, flyttede Tove Jespersdatter til deres fælles datter Marichen i Skagen. Der døde hun og blev gravlagt i 1703.

I Klitgaards bog med titlen: Hjørring Bys Historie Står der på side 250-252 bl.a:

Jørgen Nielsen Muus blev Borgmester her 11. Oktober 1665 efter siden 19. Oktbr. 1661 at have været Købmand og Byfoged her. Han var Søn af Sorenskriver paa Hedemarken i Norge Niels Rasmussen Muus og Marie Dideriksdatter Nøff, men Familien Muus stammede vist fra Sjælland, skønt en Hans Laursen Muus nævnes som Kirkeværge i Hjøring 1610 og en Niels Laursen Muus som Kirkeværge her 1674, ligesom der ogsaa i det 17. Aarhundrede fandtes Personer af Navnet Muus i og ved Nibe samt i Skagen.

En Søster til Borgmesteren var vist den Anne Nielsdatter Muus af norsk Slægt, der var gift med Brygger Jakob Riis i København, hvis Søn, Niels Jakobsen, Præst i Kerteminde, antog Navnet Muus efter Morfaderen og blev Stamfader til den bekendte Købmandsslægt Muus fra Assens.

Som Byfoged var Jørgen Muus Medunderskriver af Suverænitetsakten 10. Januar 1661. 28. Juli 1663 udbød Jørgen Muus til Byens Borgere sit Købmandsgods, da han fra denne Dag ikke ville drive Handel længere. 1665 var han Værge for St. Katrine Kirke og havde da laant noget Tømmer af den, hvilket den anden Kirkeværge, Raadmand Mads Christensen, ikke ville samtykke i, "som dog er latterligt", og "hvorom den uhørlige Alarm blev gjort". Han leverede saa det laante tilbage (se iøvrigt under Kirken). Jørgen Muus døde som en ung Mand i Efteraaret 1668 (Skifteregnskab 22. Oktober) og blev begravet i en muret Begravelse i St. Katrine Kirkes Korgulv.

****

Kommentar nr 1: "Han var Søn af Sorenskriver paa Hedemarken i Norge Niels Rasmussen Muus og Marie Dideriksdatter Nøff" er med stor sandsynlighed forkert. Niels Rasmussen Muus var gift 2 gange og dette var hans anden kone. Han giftede sig med sin første kone Agnethe Lisbeth Henriksdatter i 1620, men hun døde i 1628. Året efter i 1629 giftede han sig igen, med Marichen Diedricksdatter Nøff. Sønnen Jørgen Nielsen Muus som blev født i 1625 må derfor have været barn af hans første kone. Ligeledes hans søster, Anne Nielsdatter Muus som også er nævnt i samme bog. Hun blev født i 1626.

Kommentar nr 2: "Hans Laursen Muus nævnes som Kirkeværge i Hjøring 1610 og en Niels Laursen Muus som Kirkeværge her 1674". Dette er 2 personer man kun ved lidt eller intet om.

Hjørring Bys Historie
Indtil det 19. Aarh. Midte
Af C. Klitgaard

side 250-252 og side 266-268

side 250

17. Jørgen Nielsen Muus blev Borgmester her 11. Oktober 1665 efler siden 19. Oktbr. 1661 at have været Købmand og Byfoged her. Han var Søn af Sorenskriver paa Hedemarken i Norge Niels Rasmussen Muus og Marie Dideriksdatter Nøff 4 ), men Familien Muus stammede vist fra Sjælland, skønt en Hans Laursen Muus nævnes som Kirkeværge i Hjøring 1610 og en Niels Laursen Muus som Kirkeværge her 1674, ligesom der ogsaa i det 17. Aarhundrede fandtes Personer af Navnet Muus i og ved Nibe samt i Skagen. En Søster til Borgmesteren var vist den Anne Nielsdatter Muus af norsk Slægt, der var gift med Brygger Jakob Riis i Kbhvn., hvis Søn, Niels Jakobsen, Præst i Kerteminde, antog Navnet Muus efter Morfaderen og blev Stamfader til den bekendte Købmandsslægt Muus fra Assens.

Som Byfoged var Jørgen Muus Medunderskriver af Suverænitetsakten 10. Januar 1661. 28. Juli 1663 udbød Jørgen Muus til Byens Borgere sit Købmandsgods, da han fra denne Dag ikke vilde drive Handel længer. 1665 var han Værge for St. Katrine Kirke og havde da laant noget Tømmer af den, hvilket den anden Kirkeværge, Raadmand Mads Christensen, ikke vilde samtykke i, „som dog er latterligt", og „hvorom den uhørlige Alarm blev gjort". Han leverede saa det laante tilbage (se iøvrigt under Kirken).

Jørgen Muus døde som en ung Mand i Efteraaret 1668 (Skiftereg. 22. Oktbr.) og blev begravet i en muret Begravelse i St. Katrine Kirkes Korgulv. Ved sin Død skyldte Jørgen Muus 94 Rdl. til Kirken, og hans Enke maatte herfor pantsætte sin Gaard i Hjøring; senere ses hun at have pantsat nogle andre Ejendomme til Kirken, hvilke brændte 1693, og ligeledes ses, at den følgende Borgmester (1673) havde pantsat sin Gaardtil Kirken, fordi

side 251

han havde lovet at tilsvare Jørgen Muus' Enkes Gæld til den; formodentlig har han overtaget hendes Gaard med den paahvilende Hæftelse. 5. Marts 1673 blev Jørgen Muus' Enke stævnet af Laurids Brix i Norge for Penge, som Brix havde tilgode for Hamp; ved Skiftet 5. Marts 1669 udviste Borgmesterens Bo dog et Overskud af 471 Slettedaler til Deling mellem Enken og 4 Børn Han blev 1660 gift med Tove Jespersdatter, Datter af Byfoged her Jesper Christensen og Maren Nielsdatter. Hun havde først været gift med Købmand Niels Jensen Riber, begravet i St. Katrine Kirke 1657, med hvem hun havde Sønnen Jens Nielsen Riber, der kom til sin Farbroder, Christen Riber i Nibe. Efter Borgmester Muus' Død ægtede hun (før 5 /3 1672) Studiosus Mads Christensen Brovst, Degn til St. Hans og St. Olai og Vicerektor i Hjøring. Efter hans Død 1698 boede hun hos sin Datter Marichen og er antagelig flyttet fra Hjøring sammen med hende. Hun levede endnu 1703, da hun som foran nævnt skødede 5 Agre til Byfoged Paulin. Med Jørgen Muus havde hun 3 Sønner og 1 Datter, nemlig:

1. Niels Jørgensen Muus, f Hjøring 1662, begr. Sæby 9. Januar 1716, først Hører ved Latinskolen i Hjøring, senere i Aalborg, 1687 adj. Rektor i Hføring og 1694 Rektor i Sæby. Tog 1704 Magistergraden og var en dygtig Mand, men han pryglede Børnene saa slemt, at Biskoppen maatte give ham en Advarsel, fordi Børnene af den Grund blev taget ud af Skolen. Gift I Aalborg 10. Maj 1694 med Sidsel Thomasdatter, f. 1662, død Sæby 23. Januar 1706, begr. i Kirken, gift II med Christine Olufsdatter Meyer, der overlevede ham. Rektor Muus efterlod sig ikke Børn.

2. Jesper Jørgensen Muus, f. Hjøring o. 1663, død 1716 uden Livsarvinger.

3. Jørgen Jørgensen Muus, f. Hjøring Novbr. 1664, begr. Tornby 8. Oktbr. 1734, blev 1687 Degn i Tornby og Vidstrup. Solgte 28. Juli 1698 en Gaard i Hjøring til sin Slægtning Jesper Christensen. Gift I Gertrud Sørensdatter, f. o. 1660, begr. Tornby 9. Decbr. 1728; gift II Tornby 31. Juli 1729 med Ide Jensdatter Hosbond, døbt Tolstrup 20. Juni 1675, begr. Tornby 13. Marts 1740, Datter af Pastor Jens Pedersen Hosbond og Anna Pedersdatter Brøndlund. Ide Hosbond var Enke, da Muus ægtede hende. I første Ægteskab havde Degnen 9 Børn, hvis Efterkommere dels boede som Smaakaarsfolk i Hjøring og dels som Bønder i Tornby og sandsynligvis endnu findes der.

4. Marichen Jørgensdatter Muus, f. o. 1660, død Skagen 1744, gift I Hjøring 26. Oktober 1698 med Herman Drøes og II med Ole Fuur,

side 252

død før 1716. Hun boede 1720 som fattig Enke i Aalborg og havde ofret alle sine Midler aa at faa sine Børn i Vej, hvorfor hun havde pantsat sit Indbo. Boede senere hos Sønnen. Den under Byfoged Jens Nielsen omtalte Junker Adam Ernst Pentz fra Aastrup fterstræbte ogsaa Jomfru Muus, og ved ham fødte hun 1694 en Søn, der fik Navnet Ernst Henrik Hjøring. Han kom 1704 i Aalborg Skole og blev 1714 Student der fra, blev 1719 cand. theol. og samme Aar Hører ved Sæby Latinskole, 1725 res. Kapellan der, hvorfra han 1731 kom til Skagen som residerende Kapellan og Rektor. II Mandtal til Kopskatten 1743 siges, at han havde ringe Indkomst og var i slet Tilstand med 8 uopfødte Børn, hvorfor han kun kunde give halv Skat. Han døde paa en Rejse til Pinsemarked i Aalborg og blev begravet der 10. Juni 1748. Gift i Sæby 5. Novbr. 1722 med Anne Katrine Bentsdatter Rhinners, f. 7. Septbr. 1697, begr. Aalborg 25. Juni 1766 .

18. Mikkel Madsen Vendelbo blev udnævnt til Borgmester her 9. Oktbr. 1668, og havde tidligere været Raadmand og Byfoged her. Endvidere var han Tolder (1662) og havde som saadan Opsyn med Kystdistriktet fra Tversted til Slettestrand, og da han ofte var fraværende i Toldforretninger, kunde han antagelig ikke overkomme Borgmesterbestillingen, thi i Størstedelen af Tiden fra 28. Novbr. 1671 til 1682, da Magistraten her afskaffedes, var der 2 Borgmestre.

Hvem Mikkel Vendelbo var en Søn af, vides ikke, men sandsynligvis har han opholdt sig i andre Egne i sin Ungdom - maaske i Udlandet - siden han kaldte sig Vendelbo. Han var Broder til Raadmand her Mikkel Allertsen Podemester eller Holst, med hvem han vel har haft fælles Moder. 1661 fæstede han Stolestade i St. Katrine Kirke til sin Hustru, 1668 blev han Kirkeværge, og 1673 pantsatte han sin Qaard i Hjøring til Kirken for 110 Slettedaler, som han havde lovet at tilsvare for sin Formand Jørgen Muus' Enke, og for hvilket Beløb nævnte Enke havde pantsat sin Qaard; det maa derfor formodes, at Mikkel Vendelbo har overtaget Enkens Qaard. 1680 og følgende Aar anføres han blandt de Skyldnere til Kirken, der formedelst Byens slette Tilstand ikke kunde betale deres Renter ; han kaldes da „forrige Borgmester" og er formentlig afgaaet fra Embedet o. 1680. 4. Oktbr. 1670 tog han Skudsmaaf af menige Borgerskab om sit Forhold som Borgmester paa 2 Aars Tid m. m. Raadmændene og Borgerskabet vidnede, at han havde skikket sig som en ærlig Mand, og de vidste ikke, at han havde forurettet nogen. Han døde 5. Januar 1683 og blev begravet 11. Januar, antagelig i Kirken, skønt der ikke ses at være blevet betalt noget for Gravsted der. Hans første Hustru, der levede 1673, hed Margrete Kok og var i Aalborg

side 266

derfor være bleven Medbyfoged 1584. Forøvrigt blev han allerede igen 17. Decbr. 1591 rykket for Regnskabet for den Tid, han havde været Byfoged. Afgik antagelig 1592.

12. Svend Pedersen var Byfoged 1592, 1596 og o. 1600. Blev derefter Borgmester o. 1604.

13. Christen Pedersen nævnes af Dyrskjøt som Byfoged her 1605 og optraadte som saadan 1612 og 1614. Er sandsynligvis den Chr. Pedersen, der 1584 deltog i Christian 4. Hylding i Viborg. Han var født i Harreslev Præstegaard o. 1550 som Søn af Præsten Peder Laursen, som havde været Munk, og som var Halvbroder til Vendelbo Stifts første Biskop efter Reformationen, Peder Themsen, der ligeledes havde været Munk i Børglum. Christen Pedersen afgik ca. 1615 fra Byfogedembedet og døde 1626; han var gift med Marie J akobsdatter, Datter af Borgmester Nr. 14, og havde med hende 4 Sønner, der kom til at spille en meget fremtrædende Rolle i Hjøring i det 17. Aarhundrede, nemlig:

1. Jakob Christensen, Byfoged og Borgmester her,

2. Jens Christensen, Byskriver her,

3. Jesper Christensen, Byfoged her, og

4. Mads Christensen, Raadmand her.

Om deres Efterkommere, siger Dyrskjøt, der personlig kendte disse Brødre, ca. 1700, "dog er deres Børn og Afkom nu slet fattige og øde, og alt Forældrenes Rigdom øde bleven, uden én af Borgmester Jakobs Døtre, Marie, som fik Ernst Wedemann Jørgensen i Aalborg."

14. Hans Thidemann nævnes af Dyrskjøt som Byfoged 1615, og han afgik som saadan 1. August 1620.

15. Søren Iversen blev Byfoged 1. August 1620, men afgik igen 2. Marts 1624 og fik 31. Januar 1625 Rentekammerkvittering for sit Regnskab; var død før 1639. Gift med Johanne Jespersdatter, der endnu levede 21. Juni 1642 10 ). Børn: Anne, var 1639 gift med Peder Nielsen i Hjøring; 2. Johanne, 3. Maren, 4. Inge, 5. Jesper, 6. Iver.

16. Laurids Poulsen blev Byfoged 2. Marts 1624 og nævnes som saadan 1629. Afgik 1631. Under de kejserlige Troppers Besættelse af Byen 1627-29 var den senere Byfoged Nr. 19. Byfoged her, formentlig fordi Laurids Poulsen var flygtet. Han blev senere Raadmand, se Nr. 46.

17. Jakob Christensen blev Byfoged 16. Marts 1631 og beklædte Embedet til 1637, da han blev Borgmester.

side 267

18. Hans Thomsen blev Byfoged 1. Maj 1637 og afgik 1654, var sidste Gang Dommer 24. Oktober d. A. Under Kejserkrigen 1627-29 fungerede han som Byfoged, og en kejserlig Regimentskvartermesters Frue og hendes medhavende Folk var indkvarteret hos ham. 2. April 1639 lyste han paa Bytinget efter sit Signet, der var bortkommet, og han vitterliggjorde, at han ikke vilde svare til de Breve, som herefter forsegledes med det. 1636 drev han Bryggeri, og han var antagelig Købmand. 1642 var han endvidere Tolder. 3. Oktober 1648 tog han Skudsmaal af Magistrat og menige Borgerskab angaaende, hvorledes han havde forholdt sig paa 12 Aars Tid, medens han havde været Byfoged, og han fik et godt Skudsmaal. 1649 solgte han med sin Hustrus Samtykke 1 Fdg. Jord i Bymarken for 100 Sldlr. til Raadmand Mads Christensen. Han døde først i 1660erne. Gift (1649) med Elle Chr istensdtr. Bistrup, Søster til Raadmand Nr. 58. Hun levede endnu 4. Febr. 1673. Af Børn nævnes 1653 Thomas Hansen.

19. Jesper Christensen blev Byfoged Novbr. 1654, afgik atter som saadan 1661 og døde 1664, Skifte 15 /6 begr. i St. Katrine Kirke. Han var Søn af fornævnte Byfoged Nr. 13 og var attsaa Broder til Borgmester Jakob Christensen m. fl. Gift I med Enke Lisbet Hansdatter og II 1637 med Maren Nielsdatter, der endnu levede 1670, men „i Nød og Trang" hos sin Datter Tove, og som derfor ikke kunde betale en Gæld til Gert Isachsen fra Øster Risør, Borger i Christianssand, efter et Gældsbrev, som hun 4. Juli 1664 havde udstedt til Isach Lauridsen i Brevik, Borger i Skien, for 13. Tdr. Rug, 13 Tdr. Byg og 1 Fedesvin, og hvorpaa der endnu resterede 5 Tdr. Rug og 13 Tdr. Byg. Om hans første Hustru vides, at hun af 1. Ægteskab havde en Datter Inger Jensdatter, født i København, som 3. April 1648 gav Jesper Christensen Afkald for sin Mødrenearv, samt at Moderen døde i Hjøring. 1631 var Jesper Christensen Lavværge for og nærmeste Frænde til Johanne Jespersdatter og Børn og lovbød deres 2 Fdg. Jord i Hjøring Mark.

22. Januar 1639 fik han Kvittering af Niels Laursen i Vennebjerg og hans Moder, Inger Jakobsdatter, og Søster, Else Laursdatter, for den Part, de kunde tilkomme i Mandebod efter deres salig Fader, som var blevet ihjelslaaet. 28. April 1657 lovbød han 2 Gaarde i Hjøring (den østerste af hans Gaarde og den nord i Byen) samt 2 Fjerdinger Jord i Bymarken for at faa Penge til at betale sin Gæld med, og hans Status blev næppe forbedret i de efterfølgende Krigsaar, thi som foran nævnt døde hans Enke i Armod.

side 268

Dog kunde han 29. Marts 1662 for sit Lejersted i St. Katrine Kirke give 2 Agre i Hjøring Mark, de Iaa lige nord for Byen i Nyvang ved Kongens Adelvej, som løber til Tirup, og til fattige Skolebørn gav han de 2 sønderste Agre af fornævnte Jorder. De sidste siges ogsaa at ligge i Tytmose, og de brugtes af Kapellanen, der tillige var Rektor ved Latinskolen. Foruden en Datter, der 1653 blev begravet i St. Katrine Kirke, og som
muligvis er den ovennævnte Steddatter, havde han kun Datteren Tove Jespersdatter, se Eftermanden.

I Følge Jesper Christensens Byfogedregnskab var Indtægten af Byen for 1657 kun 31 Sldlr. 3 Mrk. og for Aarene 1659-61 var Indtægten 20 Sldlr. 3 Mrk. 8 Sk.- Udgift 19 Sldlr. 1 Skill., saa Udbyttet blev kun ca. 2 Slettedaler. Byens Indkomst for 1657 blev 1658 „ved allerstørste Ugudelighed" aftvunget Byfogden af den svenske Løjtnant Junckhans 9. Septbr. 1661 anfører Jesper Christensen, at han rejste fra Hjøring til København med Byens Regnskaber og beregner 10 Rdl. i Omkostninger, men Rentekammerets Revision gør den Antegnelse, at man ved "kke, hvad dette kan være, eftersom tilforn ingen Regnskab derfra hid til Rentekammeret er kommen" .

20. Jørgen Nielsen Muus blev Byfoged 19. Oktober 1661 efter sin ovennævnte Svigerfader, men afgik allerede 1665 fra Embedet, da han blev Borgmester her, se derunder.

21. Mikkel Madsen Vendelbo blev udnævnt 20. Novbr. 1665, men afgik 1666 og blev 1668 Borgmester, se derunder.

22. Lutke Clausen blev udnævnt til Byfoged 5. Oktober 1666, men da Tingbøgerne 1666-68 er meget makulerede, vides intet om ham; han synes at være afgaaet i Foraaret 1668, da Raadmand Melkior Nielsen Kli fungerede som Byfoged 20. Maj og da Eftermandens Udnævnelse er fra 28 Maj.

23. Hans Johansen blev udnævnt til Byfoged 28. Maj 1668 og var den første Byfoged, der tillige var Herredsfoged i Horns Herred. Hans Byfogedudnævnelse er konfirmeret 29. Novbr. 1670, men i Følge Dyrskjøt skal han være blevet afsat 1672. Han afgik som Byfoged nævnte Aar, men Tingbogen indeholder intet om Grunden hertil, og han vedblev en Tid at bo i Hjøring.

Om hans personlige Forhold kan oplyses, at han 1656 boede i OverThestrup i Lysgaard Herred og da udstedte Gældsbrev til et Par Viborgborgere, som 1672 stævnede ham for Gælden. Han var gift med Ane Justdatter og havde i hvert Fald Sønnen Just Hansen, der 1672 optraadte som Vidne paa Hjøring Byting.

i. Marichen Jørgensdatter Muus [3166] ¹⁸⁶⁰ er født i 1660 i Hjørring købstad^¹⁸⁶⁰ og døde i 1744 i Skagen, Hjørring,^¹⁸⁶⁰ i en alder af 84 år.

ii. Rektor Niels Jørgensen Muus [3167] ¹⁸⁶⁰ er født i 1662 i Hjørring købstad^¹⁸⁶⁰ og døde i 1716 i Sæby købstad, Hjørring,^¹⁸⁶⁰ i en alder af 54 år.

iii. Jesper Jørgensen Muus [3168] ¹⁸⁶⁰ er født i 1663 i Hjørring købstad^¹⁸⁶⁰ og døde i 1716 i Hjørring købstad,^¹⁸⁶⁰ i en alder af 53 år.

Tove blev gift med Niels Jensen Riber [3175] ¹⁸⁶³ i 1653 i Hjørring, Hjørring.¹⁸⁶⁴ Niels er født i 1624 i Hjørring^¹⁸⁶³ og døde i 1657 i Hjørring købstad,^¹⁸⁶³ i en alder af 33 år.

i. Jens Nielsen Riber [3176] ¹⁸⁶³ blev født i 1654 i Hjørring.^¹⁸⁶³

ii. Jens Nielsen Riber [3177] ¹⁸⁶³ blev født i 1657 i Hjørring købstad.^¹⁸⁶³

864. Jens Jensen Klit [3029] er født i 1633 og døde i 1721 i Tversted, Hjørring, i en alder af 88 år.

Begravelsesnotater: Præsten skriver i kirkebogen at Jens Jensen Klit var 88 år gammel ved sin død.

i. Maren Jensdatter [3030] blev født i 1693 i Riisagger, Vester Tversted, Tversted, Hjørring og blev døbt den 19 Nov. 1693 i Tversted Kirke, Hjørring.^¹⁸⁶⁶

432 ii. Jens Jensen Klit [3013] (født i 1696 i Riisagger, Vester Tversted, Tversted, Hjørring - døde i Jan. 1733 i Tversted, Hjørring)

866. Jens Olesen Feltbereder [3023] blev født i 1663 i Øster Tversted, Hjørring, blev døbt i 1663 i Tversted Kirke, Hjørring, og døde i 1736 i Øster Tversted, Hjørring, i en alder af 73 år.

Begravelsesnotater: I kirkebogen noterer præsten at Jens Olesen var 72 år og 3 mdr. gammel da han døde.

Notater: En garver, feldbereder eller lædertouger er en person, som hovedsageligt garver afhårede dyrehuder og skind for at konservere og blødgøre dem samt give dem forskellige egenskaber som styrke.

Jens blev gift med Karen Christensdatter [3024] den 4 Dec. 1692 i Tversted Kirke, Hjørring.¹⁸⁶⁷ Karen er født cirka 1670 og døde i 1747 i Tversted, Hjørring, i en alder omkring 77 år.

433 i. Maren Jensdatter [3014] (født i 1693 i Vester Tversted, Tversted, Hjørring - døde i 1742 i Vester Tversted, Tversted, Hjørring)

ii. Christen Jensen Feltbereder [3025] blev født i 1696 i Tversted, Hjørring og blev døbt den 3 Apr. 1696 i Tversted Kirke, Hjørring.^¹⁸⁶⁸

iii. Ole Jensen Feltbereder [3026] blev født i 1698 i Tversted, Hjørring, blev døbt den 16 Okt. 1698 i Tversted Kirke, Hjørring,^¹⁸⁶⁹ og døde den 28 Okt. 1775 i Tversted, Hjørring, i en alder af 77 år.

iv. Mette Jensdatter Feltbereder [3027] blev født i 1701 i Tversted, Hjørring og blev døbt i Maj 1701 i Tversted Kirke, Hjørring.^¹⁸⁷⁰

v. Niels Jensen Feltbereder [3028] blev født i 1705 i Tversted, Hjørring, blev døbt den 20 Feb. 1705 i Tversted Kirke, Hjørring,^¹⁸⁷¹ og døde i 1705 i Tversted, Hjørring.

vi. Mette Jensdatter Feltbereder [7501] blev født i 1707 i Tversted, Hjørring og blev døbt den 28 Mar. 1707 i Tversted Kirke, Hjørring.^¹⁸⁷²

867. Karen Christensdatter [3024] er født cirka 1670 og døde i 1747 i Tversted, Hjørring, i en alder omkring 77 år.

Karen blev gift med Jens Olesen Feltbereder [3023] den 4 Dec. 1692 i Tversted Kirke, Hjørring.¹⁸⁶⁷ Jens blev født i 1663 i Øster Tversted, Hjørring, blev døbt i 1663 i Tversted Kirke, Hjørring, og døde i 1736 i Øster Tversted, Hjørring, i en alder af 73 år.

Begravelsesnotater: Onsdagen d 11 Aug: begraved frands Christens Deijn, alders 50 Aar og 4 Mens:

ii. Ingeborg Frandsdatter [15949] er født i Sep. 1682 og døde i 1711 i Uggerby, Hjørring, i en alder af 29 år.

iii. Maren Frandsdatter [15950] er født i 1685 og døde i 1700 i Uggerby, Hjørring, i en alder af 15 år.

iv. Ane Frandsdatter [15951] blev født i 1690 i Uggerby, Hjørring og blev døbt den 19 Mar. 1690 i Uggerby Kirke, Hjørring.^¹⁸⁷³

v. Natanael Frandsen [15952] blev født i 1696 i Uggerby, Hjørring og blev døbt den 22 Okt. 1696 i Uggerby Kirke, Hjørring.^¹⁸⁷⁴

437 i. Maren Madsdatter [2997] (dåb den 3 Sep. 1706, født i Sørig, Tversted, Hjørring - begravet den 6 Aug. 1741, døde i Sørig, Tversted, Hjørring)

i. Maren Michelsdatter [3041] blev født i 1703 i Tversted, Hjørring og blev døbt den 30 Mar. 1703 i Tversted Kirke, Hjørring.^¹⁸⁷⁵

924. Michel Andersen [3943] er født i 1647 og døde i 1708 i Nørby, Tornby, Hjørring, i en alder af 61 år.

Begravelsesnotater: Dom: 3 Adv: (3. søndag i advent, den 16. december, red.) Blef Michel Andersøn af Nørbye begrafvet an: æt: 61 (61 år gammel, red.).

Michel blev gift med Else Sørensdatter [3944] den 23 Sep. 1683 i Tornby Kirke, Hjørring.¹⁸⁷⁶ Else er født i 1648 og døde i 1725 i Tornby, Hjørring, i en alder af 77 år.

Parnotater: Dominic: 16 Trinitatis d: 23 Septembris blef Michell Andersøn og Else Søfrensdaatter copulered.

462 i. Jørgen Michelsen [3929] (født i 1686 i Tornby, Hjørring - døde i 1741 i Nørby, Tornby, Hjørring)

ii. Johanne Michelsdatter [3947] blev født i 1691 i Tornby, Hjørring, blev døbt den 26 Jul. 1691 i Tornby Kirke, Hjørring,^¹⁸⁷⁷ og døde i 1754 i Borreback, Tornby, Hjørring, i en alder af 63 år.

925. Else Sørensdatter [3944] er født i 1648 og døde i 1725 i Tornby, Hjørring, i en alder af 77 år.

Begravelsesnotater: Præsten skriver i kirkebogen at Else Sørensdatter var 77 år gammel.

Dom: Reminisc: (2. søndag i fasten: 25. februar, red.) blef Sl: Michel An-dersøns Hustrue begravet nafnlig Else Sørensdatter var 77 Aar gammel.

Else blev gift med Michel Andersen [3943] den 23 Sep. 1683 i Tornby Kirke, Hjørring.¹⁸⁷⁶ Michel er født i 1647 og døde i 1708 i Nørby, Tornby, Hjørring, i en alder af 61 år.

Jens blev gift med Barbara Nielsdatter [81] cirka 1650. Barbara er født cirka 1630 og døde i 1697 i Nr. Tornby, Tornby, Hjørring, i en alder omkring 67 år.

iii. Maren Jensdatter [5327] er født i 1653 og døde i 1732 i Nr. Tornby, Tornby, Hjørring, i en alder af 79 år.

965. Barbara Nielsdatter [81] er født cirka 1630 og døde i 1697 i Nr. Tornby, Tornby, Hjørring, i en alder omkring 67 år.

Begravelsesnotater: d 26 Jan: Blef Jens Maartensøns hustru udi Nørbye begrafvet. N. Barbara Nielsdttr. An: æt: 63 (63 år gammel, red.).

966. Gårdmand Christen Hansen [83], søn af Maren Pedersdatter [84], er født i 1643 og døde i 1721 i Ravndrup, Tornby, Hjørring, i en alder af 78 år.

Begravelsesnotater: D: 22 July blef Christen Hansøn af Rafndrup begravet var 78 Aar gammel.

Christen blev gift med Maren Jensdatter [5318]. Maren er født i 1653 og døde i 1713 i Ravndrup, Tornby, Hjørring, i en alder af 60 år.

ii. Anders Christensen [5319] er født i 1675 i Ravndrup, Tornby, Hjørring og døde i 1760 i Ejstrup, Tornby, Hjørring, i en alder af 85 år.

iii. Michel Christensen [5320] er født i 1682 i Ravndrup, Tornby, Hjørring og døde i 1756 i Tornby, Hjørring, i en alder af 74 år.

iv. Svend Christensen [5321] blev født i 1686 i Ravndrup, Tornby, Hjørring og blev døbt den 24 Jan. 1686 i Tornby Kirke, Hjørring.^¹⁸⁷⁸

v. Hans Christensen [5322] blev født i 1688 i Ravndrup, Tornby, Hjørring og blev døbt den 13 Maj 1688 i Tornby Kirke, Hjørring.^¹⁸⁷⁹

vi. Maren Christensdatter [5323] blev født i 1691 i Ravndrup, Tornby, Hjørring og blev døbt den 3 Maj 1691 i Tornby Kirke, Hjørring.^¹⁸⁸⁰

vii. Sophie Christensdatter [5324] blev født i 1693 i Ravndrup, Tornby, Hjørring og blev døbt den 11 Jun. 1693 i Tornby Kirke, Hjørring.^¹⁸⁸¹

viii. Thomas Christensen [5325] blev født i 1696 i Ravndrup, Tornby, Hjørring, blev døbt den 8 Mar. 1696 i Tornby Kirke, Hjørring,^¹⁸⁸² og døde i 1698 i Ravndrup, Tornby, Hjørring, i en alder af 2 år.

967. Maren Jensdatter [5318] er født i 1653 og døde i 1713 i Ravndrup, Tornby, Hjørring, i en alder af 60 år.

Begravelsesnotater: D: 15 Sept: blef Christen Hansøns Hustrue af Rafndrup begravet, nafnlig Maren Jensdatter. Hendis alder var 59 Aar 10 Maaneder.

974. Jens Mortensen [5286] er født i 1638 i Vidstrup, Hjørring og døde i 1706 i Vidstrup, Hjørring, i en alder af 68 år.

Begravelsesnotater: D: 9 April blef Jens Maartensøn begrafvet an: æt: 68 (68 år gammel, red.).

Jens blev gift med Mette Olufsdatter [5287]. Mette er født i 1645 i Vidstrup, Hjørring og døde i 1703 i Vidstrup, Hjørring, i en alder af 58 år.

i. Else Jensdatter [5297] er født i 1679 i Østergaard, Vidstrup, Hjørring og døde i 1706 i Østergaard, Vidstrup, Hjørring, i en alder af 27 år.

487 ii. Johanne Jensdatter [5275] (født i 1685 i Vidstrup, Hjørring - døde i 1757 i Østergaard, Vidstrup, Hjørring)

iii. Laurids Jensen [5298] blev født i 1688 i Vidstrup, Hjørring og blev døbt den 5 Feb. 1688 i Vidstrup Kirke, Hjørring.^¹⁸⁸³

iv. Mette Jensdatter [5299] blev født i 1690 i Vidstrup, Hjørring, blev døbt den 20 Jul. 1690 i Vidstrup Kirke, Hjørring,^¹⁸⁸⁴ og døde i 1690 i Vidstrup, Hjørring.

975. Mette Olufsdatter [5287] er født i 1645 i Vidstrup, Hjørring og døde i 1703 i Vidstrup, Hjørring, i en alder af 58 år.

Begravelsesnotater: D: 23 Mart: blef Jens Maartensøns Hustru N. Mette Olufsdaatter begrafvet, anno æt: 58 (58 år gammel, red.).

Mette blev gift med Jens Mortensen [5286]. Jens er født i 1638 i Vidstrup, Hjørring og døde i 1706 i Vidstrup, Hjørring, i en alder af 68 år.

1009. Birgitte Michelsdatter [5246] er født i 1608 og døde i 1692 i Tolstrup, Uggerby, Hjørring, i en alder af 84 år.

Begravelsesnotater: D: 6: April: Birgitte Michelsd: i Tollstr: begr: 84 Aar gammel.

1016. Christen Jensen Grøn [5341] er født i 1652 i Uggerby, Hjørring og døde i 1706 i Uggerby, Hjørring, i en alder af 54 år.

i. Voldborg Christensdatter Grøn [5348] er født i 1674 og døde efter 1754 i Tornby, Hjørring.

iii. Niels Christensen Grøn [5350] er født i 1687 og døde i 1754 i Starbæk, Uggerby, Hjørring, i en alder af 67 år.

iv. Karen Christensdatter Grøn [5347] er født før 1688 og døde efter 1754 i Bjergby, Hjørring.

v. Helle Christensdatter Grøn [5349] er født før 1688 og døde efter 1754 i Torslev, Hjørring.

vi. Anne Christensdatter Grøn [5346] er født før 1688 og døde efter 1754.

vii. Johanne Christensdatter Grøn [5342] blev født i 1688 i Stabæk, Uggerby, Hjørring, blev døbt den 6 Maj 1688 i Uggerby Kirke, Hjørring,^¹⁸⁸⁵ og døde før 1754 i Stabæk, Uggerby, Hjørring.

viii. Mette Christensdatter Grøn [5351] er født i 1693 og døde efter 1754 i Starbæk, Uggerby, Hjørring.

ix. Christen Christensen Grøn [5344] blev født i 1697 i Stabæk, Uggerby, Hjørring, blev døbt den 1 Jan. 1698 i Uggerby Kirke, Hjørring,^¹⁸⁸⁶ og døde efter 1754 i Vester Tversted, Tversted, Hjørring.

x. Maren Christensdatter Grøn [5345] blev født i 1700 i Heden, Uggerby, Hjørring, blev døbt den 9 Jun. 1700 i Uggerby Kirke, Hjørring,^¹⁸⁸⁷ og døde i 1702 i Stabæk, Uggerby, Hjørring, i en alder af 2 år.

ii. Else Eriksdatter [8186] blev født i 1691 i Heden, Uggerby, Hjørring og blev døbt den 13 Dec. 1691 i Uggerby Kirke, Hjørring.^¹⁸⁸⁸

iii. Thøger Eriksen [8187] blev født i 1695 i Heden, Uggerby, Hjørring og blev døbt den 25 Aug. 1695 i Uggerby Kirke, Hjørring.^¹⁸⁸⁹

11. generation

Notater: Nævnes 1664 som fæstegårdmand i Uhregård, Tistrup Sogn.
Opført som fæster af Uhregård i den første matrikel i Danmark. Gårdens hartkorn bliver ansat til 10 Tdr og 4 Skp, og landgildeydelsen ansættes til 10 skp rug, 12 skp byg, 1 svin, 1 får, 1 foderokse og 6 pund smør årligt. Nævnt adskillige gange 1665-1667 i Øster Horne Herreds tingbog som en af tingets otte mænd. Vidnede også i en sag om landgildeydelsen til Henrik Thott (ejer af Uhregaard). Flere steder nævnes også en Peder Madsen i Uhre sammen med Henrik Madsen i Galtho, og det synes at måtte være Mads Henriksens sønner.
Hvornår Mads Henriksen har afstået gården eller er død vides ikke, men den 15. juni 1672 nævnes den da nyudnævnte herredsfoged for Ø. Horne Herred Niels Mogensen (Holmand) som fæster i Uhregård, hvoraf han dog kun siges at have den halve gård i fæste. Det er da muligt, at Mads Henriksen eller Sønnen Peder Madsen endnu bebor den anden halvpart.

1. Han ejede ejendom i 1664 i Uhregaard, Tistrup, Ribe. ¹⁸⁹¹ Matriklen af 1664. Landgilde 1 ørtug rug, 1 ørtug byg, ? pund smør, 1 svin, 1 foderokse, 1 får.

Notater: Levede endnu her d. 15. oktober 1629.

Den 7. oktober 1611 får han udstedt et tingsvidne om sin fattige tilstand. Dette ses som bilag i Lundenæs Lens ekstraskattemandtal og lyder, som følger:

Niels Hansen i Grimlund, Dommer til Øster Herredsting, Peder Skreder i List och Knud Jørgensen i Bovnum Giør alle vitterligt att Aar 1611 Mandagen thend 7. Octobris Paa forne Ting vare schichet Visti Lassen i Bindesbøl paa sin Hosbunds Ærlige och Velbiurdige Mand Uldrich Sandbierg til Ovelstrup kongl. Maysts. Befallingsmand paa Lundenæs hans Veigne, som der loulig eskit bedis och fick et fult Tingsvinde aff otte Dannemandt, som vore Peder Skreder i List, Knud Jørgensen i Bovnum, Peder Andersen i Grønfeld, Hans Ibsen i Heisell, Oluf Olufsen i Biollerup, Hans Andersen i Huorlund, Niels Perssen i Hesselhoe och Las Laursen i Malle, Thisse forne otte dannemend allt vant paa thieris gode troe og Rett, stendigen ved thierris Eed, Att the saa och hørde samme Dag paa forne Ting, Att Madtz Christensen i Andsagger och Hans Jørgensen i Kromgaard di stoed her i Dag fbr thingsdom och Vonde med Opragt finger och vandt, att Christen Nielsen i Leercheholdt en gaardmand och Jep Ifuerssen i Stenderup en Indersti ere beggi saa forarmett Att thi haffwr intett Aff udi denne Kongl. Mayestetis skaft, som udgiffues Udi thete Aar, p. Jutgrei Testimonium Siglæ nostro presentby indfra Imcipisse.

I 1625 fører han en proces med sine naboer, hvis kvæg har været inde på hans marker og har gjort stor skade på kornet. Denne sag fører han helt frem til landstinget i Viborg. Endvidere ses det, at han d. 15. oktober 1629 fungerer som sandemand i Ø. Horne Herred.

Notater: Nævnes i ekstraskattemandtaller i 1611 og 1625 som kronbonde i Krarup, Tistrup Sogn.

1124. Præst Poul Jørgensen Barfod [937], søn af Provst Jørgen Jørgensen [947] og Giertrud Lauritsdatter Barfod [948], er født cirka 1575 i Præstegaarden, Grimstrup, Ribe og døde den 10 Mar. 1654 i Præstegaarden, Øse, Ribe, i en alder omkring 79 år. Et andet navn for Poul var Poul Jørgensen Grimstrup.

Notater: Præst i Øse ordineret 5 august 1601. Han blev gift første gang 20. juni 1602 med formanden i embedets datter Anna Lambertsdatter Riber og efter hendes død giftede han sig anden gang med Anne Madsdatter Buch.
Student i 1598 og Provst i 1649.
Fik mange børn.

Wiberg (Øse og Næsborg):
3. o. 5/8 1601. Poul Jørgensen Barfod* ell. Grimstrup af Grimstrup-Aa.; St. 98; Pr. (49); ~ 20/6 02 F. D. Anna Lambertsdtr. Riber; mange B.; see Lambert P. B. i Thorstrup-H.; M. P. Buch i Verst-B.; Etm.; H. Sørensen i Ølgod-S.; [† 10/3 1654].
F-P s. 159 ("Paulus Georgii Grimstrup"); Hegelund I s. 369, II s. 216; KS 5:2 (1903-05), s. 559; 2:6 (1872-73), s. 547, 657.

Hegelund 5 august 1601 LIX. Paulus D.Georgij Grimstrup ordineret Øse och Nesbierg. Hr.Poul, hr.Jørgen(Jørgensen)Grimstrups, ordineret etc.

Poul Jørgensen Barfod ordineredes d. 5. april 1601 som præst for Øse og Næsbjerg menigheder. 1640 ansøgte han kongen om at få et bol i Øse, som han hidtil havde haft i fæste, til bestandig at høre under præstegården, da den bedste eng ved dem før hans og formands tid var kommet fra denne, så den var ringere end nogen kronegård der i byen "til hans mange fattige børns forfremmelse, af hvilke en har været holdt in studiis og to endnu ere deri foruden de andre, som ere på andre steder".

Han begyndte allerede 1646 at føre kirkebog, hvilket skete ifølge kongelig befaling af' 22. april 1645. Denne kongelige forordning er skrevet foran i kirkebogen, og det nævnes heri, at der skulle ansættes folk, der med lange kæppe ved et slag oven i hovedet skulle vække de, som sov i kirken.

Af denne gamle kirkebog fremgår også, at en smitsot i 1650 havde bredt sig i disse sogne og i året 1651 bortrev 36 mennesker. Under tidligere krige var det almindeligt, at folk nedgravede deres værdigenstande, som ofte blev liggende skjult i jorden, fordi ejeren ikke nåede at grave dem frem før sin død. 1852 fandtes ved pløjning på Veerstgårds mark et sølvkrus og en lille sølvskål, der afleveredes til Nationalmuseet mod metallets værdi, 22 rgd., i findeløn. Kruset, der er ca. 12 cm højt, har hank og låg og er stærkt beskadiget i den ene side. På låget er indgraveret en krans og deri en ring, hvori der står: Hr. Poul Jørgensen, Øse, Anna Larnberts D. , Øse. Midt i ringen står: Sali deo gloria 1650 (Gud alene æren). Poul Jørgensen er utvivlsomt Poul Jørgensen Barfod, far til Veerst-præsten Mads Poulsen Buch. Sølvskålen, der er 5,6 cm i diameter, har haft to bladformede hanke, hvoraf den ene er bevaret og bærer bogstaverne: K.E.D. Disse to sølvgenstande er sikkert nedgravet af Mads Poulsen Buch under svenskekrigen 1657-1660, under hvilken bl.a. Veerst Sogn blev hærget frygteligt.

Han ordineredes den 5. april 1601 som præst til Øsse og Næsberg, og han blev provst her i 1637. Der står om ham, at han "var den provst, som først visiterede i Skads herred". I 1640 erklærede han i en ansøgning, at "for en rum tid siden er den bedste eng kommet bort fra Øsse præstegård, så den nu er meget ringe og ringere end en kronegård i byen". Han ansøgte derfor om, at et bol, som han hidtil havde haft i fæste måtte overdrages til præstegården "til hans mange fattige børns forfremmelse, af hvilke en har været holdt "in studios" og to andre endnu er der, foruden andre, som er på andre steder". Ifølge kgl. befaling af 22/4 1645 begyndte han at føre kirkebog, og af denne ses det, at "en smitsot hjemsøgte disse sogne" i hele 1650 og januar 1651 og bortrev 36 mennesker, mens der i de foregående år blot var døde 7 i 1647, 11 i 1648 og 9 i 1649. Det er derfor næppe uden grund, at præsten siden kalder året 1650 for "nødens tid". Præsteparret må åbenbart i dette år have gjort sig fortjent til en erindring, idet der i Nationalmuseet opbevares et sølvkrus med følgende indskrift: "Hr. Poul Jørgensen Barfod, Øse. Anna Lambertsdatter, Øse. Soli Deo Gloria 1650". Han dør i 1654, blot et par måneder efter sin kone. De havde tre børn (som vi kender til).

iii. Præst Lambert Poulsen Barfod [5200] er født cirka 1609 i Præstegaarden, Øse, Ribe og døde den 14 Jul. 1672 i Præstegaarden, Thorstrup og Horne, Ribe, i en alder omkring 63 år.

iv. Karen Poulsdatter Barfod [5201] er født cirka 1612 i Præstegaarden, Øse, Ribe og døde den 14 Apr. 1693 i Præstegaarden, Øse, Ribe, i en alder omkring 81 år.

1128. Præst Poul Jørgensen Barfod [937], søn af Provst Jørgen Jørgensen [947] og Giertrud Lauritsdatter Barfod [948], er født cirka 1575 i Præstegaarden, Grimstrup, Ribe og døde den 10 Mar. 1654 i Præstegaarden, Øse, Ribe, i en alder omkring 79 år. Et andet navn for Poul var Poul Jørgensen Grimstrup.
(Dublet. Se nedenfor)

1130. Sognepræst Jens Sørensen Hundevad [940],,¹⁸³⁸ søn af Søren Jensen Hundevad [5206] er født cirka 1577 og døde den 5 Dec. 1659 i Kolding, Vejle, i en alder omkring 82 år.

Begravelsesnotater: Med hans latinske navn: Johannes Severini Hundevadius. Alder 83 år.

Notater: Jens Sørensen Hundevad var 1608-1612 rektor i Kolding, Og derefter blev han residerende kapellan i Kolding samt sognepræst til Almind.
Ifølge Wibergs præstehistorie var han astrolog og blind i 15 år.

Wiberg (Kolding):
5. o. 6/5 1612 [Rtr. her 08] Mag. Jens Sørensen Hundevad*, f. c. 75; St. i Kbh. (03), Bacc. 11; ? Hør. her c. 02; ~ 12 Cathrine Hansdtr., f. 96, † 14/7 33; 8 B.; see D. L. Foss til Ribe Cathr. K.; M. P. Birch i Verst-B.; [† 15/12 1659; Astrolog; blind i 13 Aar; hans Navn paa Kirkeklokken 1613; Lgst.].
F-P s. 199 ("Johannes Severini Hundvad"); Hegelund I s. 588; II s. 308-09; KS 2:6 (1872-73), s. 548; DanKir bd. 17, s. 725, 770 (se nedenfor).

Hegelund 6 maj 1612 CXXXVI. Her lens Søffrenssøn Hundevad ordineret til capellanetieniste vdi Kolding.

Jens Sørensen Hundevad (1577-1659) \endash hans liv og samtid
Af Per Andersen

I Kolding Bys første store kirkebog, der dækker perioden 1635-1712, kan man i december måned 1659 finde denne korte optegnelse: "21. Johannes Severini Hundewadius, ad æt. 83". Det latiniserede navn svarer til det danske Jens Sørensen Hundevad. Men hvem var denne Jens, der i 1659 døde i den for datiden høje alder af 83 år?
Flere oplysninger om ham kunne man se på den sten i Sct. Nicolai Kirke, der var i kirkens kor til i hvert fald i 1730. Her stod der, at han havde viet 57 år af sit liv til arbejdet for Kolding skole og kirke. Som vi skal se, var han en kort overgang skolemester (rektor) ved Kolding lærde skole for derefter i en menneskealder at være kapellan ved Kolding Kirke(Sct. Nicolai).
Han var med andre ord en "lærd" mand, og han blev født i Kolding omkring 1577. I en kilde fra 1596 ses han at gå på katedralskolen (domskolen) i Roskilde, hvor han som så mange andre disciple var optaget med "fri kost". Det er formentlig dette gratis underhold, der har lokket ham til Roskilde, og her kunne han bo på Duebrødre Kloster, der var en slags kollegium for katedralskolens elever. En betingelse for at være her var, at eleverne talte latin sammen indbyrdes, og at de skiftedes til hver søndag at prædike i Duebrødre Kirke.
Efter skoleuddannelsen i Roskilde gik vejen for Jens Sørensen Hundevad videre til universitetet i København. Dette var meget naturligt, da katedralskolen betragtedes som en forskole til universitetets præsteuddannelse. I 1603 ses Jens opført i fortegnelsen for Københavns Universitets Kommunitet, hvilket vil sige, at han her fik sit underhold. Kommunitetet var blevet oprettet i 1569 ved overførsel af tiende fra et større antal gårde på Sjælland. Næsten 100 studenter kunne derved bespises to gange om ugen på Kommunitetet, der allerede inden 1600 holdt til i den lange bygning ud mod Nørregade, der går fra Frue Plads til Krystalgade, i det daglige kaldt Kommunitetsbygningen. Som ved domskolen i Roskilde var det også her fortrinsvis studenter fra de lavere stænder, der søgte optagelse på universitetet, mens de mere velstillede fik deres uddannelse i udlandet. Derfor var en del studenter så fattige, at understøttelse var nødvendig.
En anden kilde nævner, at Jens Hundevad i samme år var lærer ved Kolding Skole. Måske har han i perioder været hjemme i Kolding for at tjene penge?
Uddannelse blev der trods alt også tid til. Der var fire fakulteter ved universitetet, og studenterne startede ved det filosofiske fakultet, der var en udvidelse af og et supplement til latinskolekundskaberne. Man kunne kvalificere sig til akademiske grader på flere niveauer: bachelor, magister eller doktor. Jens Sørensen Hundevad tog sin bachelorgrad 1611 i en alder af 34 år, hvilket fremgår af universitetets matrikel. Han har næppe fulgt undervisningen hele tiden - formentlig har han i længere perioder opholdt sig i Kolding. Han blev udnævnt til skolemester i 1610, før han fik sin embedseksamen! Eksamen afsluttedes med, at kandidaten fik overrakt to bøger - en lukket bog som symbol på, at studenten havde tilegnet sig de fag, der krævedes til graden, og en åben bog, der betød, at der endnu var meget at lære.

Rektor i Kolding
Ved eksamens afslutning havde Jens Hundevad allerede været rektor ved Kolding lærde Skole i et år. Rektorerne ved skolen blev udnævnt af biskoppen i Ribe, der på dette tidspunkt hed Peder Hegelund. Han har efterladt sig en række almanakoptegnelser, og det fremgår heraf, at han i 1608 indsatte sin egen søn, magister Jørgen Pedersen Hegelund som rektor ved Kolding Skole, hvor han afløste magister Paul Paulsen. Denne blev til gengæld kapellan ved Sct. Nicolai Kirke, men allerede efter to år kaldte han sønnen Jørgen hjem til Ribe, hvor han blev rektor ved skolen dér. Som ny rektor for skolen i Kolding indsatte han så i 1610 Jens Sørensen Hundevad.
Det er givet, at der i Kolding før reformationen har været en latinsk munkeskole formentlig i Gråbrødreklostret i nuværende Klostergade. Den protestantiske latinskole blev efter reformationen oprettet i henhold til kirkeordinansen af 1537. Den bestemte, at der i hver købstad skulle være én - og kun én - latinskole. Skolen i Kolding eksisterede i hvert fald fra 1542. Skolens første beliggenhed kendes ikke, men i 1566 opførte enkedronning Dorothea efter indtrængende opfordring af den kendte Kolding-borgmester Søren Kjær et nyt skolehus sydvest for Nicolai Kirke.
Kolding lærde Skole var en såkaldt "trivialskole", og der var fire klasser. I første klasse undervistes i ABC og stavning, i fadervor, trosbekendelsen og de ti bud. Anden klasse indeholdt undervisning i latinsk grammatik og Erasmus af Rotterdams samtaler. De to øverste klasser havde udvidet latin undervisning, og der taltes altid latin. Foruden Skolemesteren (rektor) var der oprindeligt én lærer (kaldet hører). Mellem 1558 og 1572 blev dette udvidet til to lærere, og mellem 1580 og 1593 til tre lærere. Det skønnes, at der i 1500-tallet var omkring 100 elever på skolen. Rektor var skolens leder og klasselærer for den ældste klasse. Rektor førte regnskabet, passede bogsamlingen, havde den øverste straffende myndighed og tilsyn med lærernes undervisning og forhold. Desuden skulle han prædike i kirken hver torsdag og ved aftensang på alle festdage, gå i kor til kirken to gange om dagen, lede sangopvartningen ved alle kirkelige handlinger, og ved fornemme bryllupper aftenen forud med hørerne og eleverne synge og musicere på gaderne foran folks døre. Han må have haft sin dag godt optaget!

Rektorboligen
Skolen har oprindeligt haft en stor uopvarmet skolestue. Det har været brugt som fæles læserum for alle elever. Det var et langt forholdsvis smalt lokale med lerklinede vægge, gulvet af mursten eller stampet ler, synlige loftsbjælker og ikke ret mange, højtsiddende vinduer. Ruderne har været små og blyindfattede, halvt uigennemsigtige med en pukkel i det grønne glas som bunden af en flaske. Fra 1590 da skolen begyndte at dimittere til universitetet, er rummet blevet opdelt med en halvmur og derover et tremmeværk. I det adskilte værelse er ældste klasse blevet undervist af rektor, de tre andre klasser af hørerne.
Det var kirkens opgave at skaffe skolens personale beboelse, så det har været årsagen til, at kirken i 1598 indrettede den såkaldte "rektorresidens" på kirkegårdens østre side, en stor bindingsværks bygning i to etager med trægavl, blyindfattede ruder, kælder, stald, gårdsrum og have, som bolig til rektor og den tredje hører. De to andre hørere boede på selve skolen på 1. sal. Her var der indrettet to kvistkamre med små kakkelovne som beboelse for to ugifte hørere. Rummene kunne på grund af opvarmningen også anvendes til undervisning om vinteren.
Efter skoleanordningen af 1546 skulle undervisningen om sommeren begynde kl. 5.30 om morgenen, i de mørkeste vintermåneder dog "først" kl. 6.30. Det skal erindres at læsetimerne kun var en del af pligtarbejdet, idet den daglige korgang morgen og aften, sangopvartningen og den tvungne kirkegang både om søndagen og visse hverdage lagde
stærkt beslag på deres tid.
Fra 1580 sørgede Frederik 2. for en årlig bevilling på 250 rdl. til skolen, nemlig til underhold for rektor, hørerne og et antal trængende elever. Af beløbet skulle rektor årligt have 25 rdl. Pengene blev dog ikke udbetalt, men skulle bruges til fælles bespisning hos en udvalgt borger i Kolding. Der kendes bordregler fra den tid, der foreskriver, at man skulle møde med vaskede hænder, medbringe en ren kniv, tage det nærmeste stykke af fadet, ikke støtte på albuerne eller læne sig ind over maden som et svin. Og så i øvrigt måtte man ikke drikke sig fuld. Sidstnævnte regel har nok været nødvendig. I Kolding som i det øvrige Danmark var der samme fylderi med mad og drikke. Det fortælles, at i 1593 var hørerne mødt berusede både i skolen og i kirken. At også eleverne ved lejlighed har drukket sig fulde,kan man slutte af, at Caspar Markdaner så sig nødsaget til at rationere øllet ved majfesten. Det er betegnende, at så sent som 1623 forbyder kongen, at "i det mindste før prædikenen at udskænke drikke, for at følget kunne gå ædru i kirke".
Rektor har også haft andre indtægter. Fra gammel tid fik rektor indtægt fra klokkerne ved begravelser. Han skulde have 8 skilling af de to mindste klokker, når der blev ringet til begravelse, mens tre klokker kunne indbringe 12 skilling. Ønskede man at få ringet med den store stormklokke til begravelse, skulle der betales 1½ daler, hvoraf de 24 skilling tilfaldt byen, som holdt den vedlige, mens de 8 skilling udbetaltes til skolemesteren, som lod den ringe.

Kapellan ved Kolding Kirke og præst i Almind
Socialt og økonomisk var rektors stilling lavere end både præsternes og kapellanernes. Vejen fra rektor til kapellan ved Sct. Nicolai Kirke var derfor naturlig, hvilket også havde været tilfældet med den tidligere rektor Paul Paulsen. Da han nu i 1612 blev præst ved Sct. Nicolai Kirke skulle der findes en ny kapellan. Af biskop Peder Hegelunds optegnelser kan vi se, at han den 6. maj 1612 har noteret, at Jens Sørensen Hundevad blev ordineret til kapellan ved Sct. Nicolai Kirke i Kolding. Denne stilling fik han altså i en alder af ca. 35 år. Embedet gav ham mulighed for at gifte sig, og i 1612 blev han viet til den unge Cathrine Hansdatter, der var født i 1596 i Kolding. Hun var altså kun 16 år, da de blev gift.
Sct. Nicolai Kirke betegnedes dengangsom Kolding Kirke, for der var ikke andre. Den er bygget ca. 1250. Den oprindelige grundform var et kor, et bredt midterskib og to smalle sideskibe. Den sydlige korsarm var en middelalderlig tilbygning, mens den nordlige korsarm blev opført i 1575 af kong Frederik 2. og dronning Sophie som deres personlige andagtsrum. På den vestlige væg ses en sandstenstavle med de kongeliges våbenskjold og indskrift på latin. Kirken blev i 1880erne fuldstændig ombygget, men grundplanen er stadig omtrent den samme.
I begyndelsen af 1600-tallet var det stadig efter reformationen et rigt udsmykket irkerum. Væggene var prydet med et spraglet dække af mindetavler, våbenskjolde og epitafier. I gulvet var et stort antal af større og mindre ligsten med indhuggede relieffer, bibelske skriftsteder og kærlige mindeord på latin, dansk eller tysk. Det var dog kun de rige, der lå begravet inde i kirken - de mindre bemidlede var begravet på kirkegården udenfor. Koret var det fornemste sted. Her lå borgmestre, rådmænd og præster, mens andre velstillede borgere måtte nøjes med et stykke af kirkens gange nær familiens faste stolestade til deres sidste hvilested. Caspar Markdaner var på den tid kongens lensmand på Koldinghus. Han havde foræret kirken altertavlen i 1589-90 og prædikestolen i 1591. De pryder stadig kirken.
I det 16. århundrede havde kirken som nævnt 4 klokker. Samme år, som Jens Sørensen Hundevad blev kapellan, fik kirken den såkaldte svenskeklokke. Klokken blev sejlet fra København til Kolding, og juleaften 1612 kørte Jens Hummelmand den fra broen til smeden for ½ mark. Den gamle stormklokke blev omstøbt af Adam Nielsen (Grydestøber) i 1613, og det metal, der her blev i overskud, blev brugt til betaling af den svenske klokke. Stormklokken har grundtonen F. Det fremgår af inskriptionen på klokken, at den blev støbt på byens bekostning, mens Christian 4. var konge, Caspar Markdaner lensmand, Ancker Mogensen og Jep Hansen Bøgvad borgmestre, Paul Paulsen sognepræst, Jens Sørensen Hundevad kapellan og Gregers Ottesen og Anders Andersen Nygaard byens kæmnere.
Jens Sørensen Hundevad havde ikke alene arbejdet som kapellan at se til, men derudover også to andre hverv. Han var slotspræst ved Koldinghus, når det behøvedes, og desuden var han præst ved kirken i Almind. Sidstnævnte ordning var blevet indført i 1552, hvor det blev bestemt, at Almind Sogn "til evig tid" skulle være anneks til kirken i Kolding. Det betød at kapellanen i Kolding desuden skulle være præst i Almind.
Ordningen synes dog at blive ændret, efter at Christian 3. døde på Koldinghus i 1559, og dronning Dorothea som enke havde fået Koldinghus len som sit underhold. Hun afskaffede for en periode Almind som annekssogn til Kolding, men efter hendes død foreligger der fra 1573 et brev fra kongen, hvoraf det fremgår, at den ordning som Dorothea havde indført skulle ændres til den gamle ordning, "således at Almind sogn til evig tid skal blive et anneks til Kolding bykirke". Denne ordning kom til at vare helt til 1857.
En indberetning fra 1649 gør nøje rede for, hvilke indtægter Jens Sørensen Hundevad havde af sit tredobbelte embede:

- Løn fra Kolding by, 6 daler
- Renter af kirkens formue
- Fra Mats slagters ejendom i Vestergade, 6 daler
- Fra Christen Bramdrups gård på Rendebanen, 6 mark
- Fra Lars Dalbys ejendom i Låsby, 5½ mark

- Fra Carsten Pottemager på Kirkegården, 3 mark
- Af et stykke øde jord uden for Nørreport, 4 mark
- Af Kolding kirkeregnskab, 1 daler
- Fra tre offerdage, hvor de fleste er tjenestefolk, omkring 12 daler hver gang
- Et stykke havejord ved Jørgen Gaards Lykke
- 25 tønder [havre] af Koldinghus, fordi han skal gøre kirketjeneste på slottet når det begæres
- I stedet for præstegården i Almind, som sognepræsten i Kolding bebor, gives af Koldinghus 2 ørtug rug, 2 ørtug byg og 1 ørtug havre
- Hver offerdag på slottet, hvor lensmanden beder om gudstjeneste, 7 daler
- Ikke noget fra begravelser eller bryllupper i Kolding
- Hver offerdag i Almind, ca. 4½ daler
- Korntiende og kvægtiende fra Dons mølle til præsten alene, 6 skæppe mel for korntiendet og 1 lam for kvægtiendet efter gammel skik. Korntiendet takseres til 9 ørtug rug, 9 ørtug byg og 3 ørtug havre
- I 1644 intet. I 1645 alle 3 parter 1 lam. Forgangne sommer 1 kalv, 5 lam, 2 grise og 10 følpenge
- Indtægt fra barselskvinder er uvisse. Der er kun få - det forgangne år kun 4 kvinder
- Til vin og brød 1½ ørtug rug, en lille eng ved åen og fra kirkegården et læs hø
- Fra Læborg og Vejen tjenende kongen 18 ørtug rug og 10 ørtug byg
- Kvægtiende på omkring 10 lam, 2 kalve, 1 gris, 5 følpenge eller 6 skilling, undertiden kan man beholde noget af det, undertiden dør det skrøbelig kvæg

Jens Sørensen Hundevad havde altså både tjeneste at gøre i Almind som præst og i Kolding som kapellan ved kirken. Han havde derfor - som forgængerne - behov for at komme frem og tilbage mellem kirkerne i Almind og Kolding. Efter en bestemmelse fra 1575 skulle en af kronens bønder i Almind sørge for befordring for kapellanen mellem Kolding og Almind.

Hofpræst på Koldinghus
Som nævnt var Jens Sørensen Hundevad også hofpræst ved Koldinghus. Christian 4.s kirkerum var næsten nyt, da Jens fik præsteembedet indrettet med en fyrstelig pragt, der vist ikke tidligere var set i Danmark. Kirken blev planlagt af Hercules van Oberberg og fuldført af Hans Barchman. Gulvet var lavet af blåt og hvidt marmor, og de sandstenspiller, der bar galleriet langs de to langvægge og den sydlige endevæg, var udsmykket i tidens
stil med (nederst) joniske og (øverst) korinthiske halvsøjler. Pragtstykkerne var Hans Barchmans prædikestol af marmor og alabast, og ikke mindst Claus Lauridsens altertavle af alabast "og anden sten", der leveredes i 1605.
Jens Sørensen Hundevad var kapellan, hofpræst og præst i en imponerende årrække fra 1612 til sin død i 1659. Fra slutningen af 1620erne blev det en urolig tid for alle i Kolding pga. svenskekrigene. Christian 4., der følte sig som de protestantiske fyrsters naturlige leder, blandede sig i Trediveårskrigen, og det førte til, at svenskerne og deres allierede i 1627, i 1644 og i 1658 førte fjendtlige tropper op igennem Koldingegnen og Jylland.
Første gang var i september 1627, hvor kongen selv reddede sig over til Fyn, men efterlod sine lejetropper i Kolding. De begyndte at plyndre byen. Byfogeden og rådmanden gik til slottet for at bede om hjælp, men slotsfogeden mente ikke, at han kunnehjælpe. Nogle af byens borgere havde alligevel søgt tilflugt på Koldinghus, hvor de havde forskanset sig sammen med den del af slottets personale, der var blevet tilbage, og da lejetropperne stod uden for den lukkede port, skød slottets brygger en løjtnant, der nærmede sig slottet. Herefter standsede lejesoldaterne deres plyndringer i byen og koncentrerede sig om slottet, der blev stormet og plyndret. De, der havde forskanset sig, undslap gennem havetårnet. Elleve dage senere drog Wallensteins tropper ind i Kolding, og de tog, hvad kongens egne lejetropper havde overset. Jylland var nu besat i næsten to år, og da kongen i sommeren 1629 igen fik Koldinghus tilbage, var det ødelagt og mishandlet. Kolding var ligeledes ødelagt, og beboerne kunne finde deres gårde og huse afbrændte eller i ruiner. Bohavet var ødelagt, kvæget slagtet og skovene fældet. Det hedder i en beretning, at "borgerskabet i byen er slet forarmet, er aldeles ingen sæd, men de fleste køber mel på torvet, som føres dertil fra Riberhus og Lundenæs [Ringkøbing] len".
I 1632 fremgår det af Kancelliets Brevbøger, at kirken i Kolding er meget forfalden, og at kirkens og skolens huse sammesteds er næsten øde. Da byen ikke er i stand til at opbygge dem igen uden hjælp, har kongen bestemt, at de kirker i Koldinghus len, som har forråd, skal komme nævnte kirke, skole og kirkehuse noget til hjælp, hver efter sin evne". Præsten Paul Paulsen så ved samme lejlighed sit snit til at få kongens accept af, at bidragene også skulle dække den gæld, som kirken havde til ham.
Genopbygningen skulle vise sig at tage sin tid, specielt med rektorboligen, der var brændt under krigen. Stadig i 1636 fremgår det, at bygningen endnu ikke er genopført. To år senere i 1638 manglede der stadig penge til genopførelsen, og kongen beordrede at de mest formuende kirker i lenet skulle bidrage med 200 rigsdaler.

Hundevad bliver ikke sognepræst
I 1635 døde præsten ved Kolding Kirke, magister Paul Paulsen. Han blev begravet standsmæssigt i kirkens kor, og han blev betegnet som en retskaffen og klog mand med stor gudsfrygt. Paul Paulsen havde først været rektor for skolen i Kolding og derefter kapellan ved kirken, begge embeder var blevet overtaget af Jens Sørensen Hundevad. Jens kunne måske have haft en forhåbning om, at dette skulle ske igen, men sådan kom det ikke til at gå - måske fordi han vist kun havde en bachelorgrad og ikke en magistergrad. I stedet blev Paul Paulsen efterfulgt af Ancher Sørensen som præst i Kolding. Denne var født i Egtved i 1608 som søn af sognepræsten dér. Han var blevet kapellan hos sin far i 1633, men det varede altså kun to år, inden han fik sit præsteembede i Kolding. I 1637 blev han i øvrigt gift med borgmester Bøgvads datter Marie.
I 1644 blev Kolding igen udsat for fremmede tropper, netop som byen var ved at komme til hægterne igen. Denne gang var det svenskerne, der havde set sig gale på Danmark bl. a. på grund af den upopulære sundtold. I 1643 rykkede de syd fra ind i Jylland uden forudgående krigserklæring. På Koldinghus måtte man igen gøre sine forberedelser til den kommende belejring. Man måtte redde hvad reddes kunne, og kongens sengeklæder blev stuvet ned i 11 tomme vinfade, der blev sejlet med pramme til Middelfart. Elleve læs af det bedste bohave blev ligeledes sendt til Fyn, hvor det i første omgang blev oplagret på Middelfart Rådhus.
Den 9. januar 1644 rykkede svenskerne ind i Kolding, og slottet blev stormet. Herunder blev en del ødelagt under svenskernes forsøg på at finde skjulte kostbarheder. Også Koldings beboere fik krigen at føle. De måtte finde sig i soldaternes indkvartering, bespisning, vold og plyndring. Og da svenskerne drog væk, kom en holstensk hærstyrke til Kolding under ledelse af hertug Frederik, og de lod ikke svenskerne meget efter med hensyn til plyndring. Da man gjorde skaderne op i 1646, var over 70 gårde og huse fuldstændig ødelagt, mens yderligere 32 bygninger var delvist ødelagte. Det nævnes også, at kapellanens embedsbolig var øde og ubeboet, så hvor Jens Sørensen Hundevad befandt sig på dette tidspunkt, er uklart.
Det var ikke kun krigene, der var en belastning for Kolding. Der var også flere gange udbrud af pest, og værst gik det i 1654, hvor ikke mindre end 358 i Kolding døde af pesten - det kneb for præsten at holde rede på de mange døde. Pesten ramte også familien Hundevad. Den 26. august 1654 måtte Jens Sørensen Hundevad begrave sin datter Maren, der kun blev 29 år.
Jens var efterhånden kommet op i årene. Da han fyldte 80 omkring 1657, blev Danmark igen kastet ud i en krig - igen med svenskerne. Koldinghus blev igen besat af svenskerne, men de måtte se sig slået af de polske styrker, der var Danmarks allierede. Den armod, der fulgte efter krigen, blev Jens Sørensen Hundevad dog forskånet for. Da den endelige fred blev indgået i 1660, var han afgået ved døden året før.
De fleste beskrivelser af Jens Sørensen Hundevad nævner, at han var en kendt astrolog i Kolding. Selv om det i nutidens ører kan lyde underligt, at en kapellan og præst også var astrolog, var det dengang ikke så usædvanligt. Ganske vist var interessen for astrologi på retur i 1600-tallet, men indtil da havde det ikke alene haft borgerskabets interesse, men var også betragtet som en videnskab på linie med astronomien. Blandt andre kendte astrologer kan nævnes Tycho Brahe og statholder i Slesvig, Henrik Rantzau (1526-1599), der havde studeret hos reformatoren Philip Melanchton, der også havde betragtet astrologien som en ægte videnskab. Da Jens Sørensen Hundevad gik på Københavns Universitet underviste Christen Sørensen Longomontanus, der havde været i lære hos Tycho Brahe på Hven, i matematik og i hans "Astronomia Danica" er der også fyldige afsnit om astrologiske beregninger.
Det siges, at Jens Sørensen Hundevad var blind de sidste 13 år af sit liv, en oplysning der stammer fra Wibergs præstehistorie. Det kan derfor ikke have været nemt for ham at passe sine embeder, også i betragtning af hans høje alder. Det menes da også, at embedet i Almind blev passet af en Lauritz Jensen Munch de sidste år af Jens' liv, indtil dennes død i 1659.
Jens Sørensen Hundevad skulle have haft 8 børn, men vi kender kun tre af disse. Datteren Maren Jensdatter Hundevad døde som 29-årig under pesten i 1654. Så vidt vides efterlod hun sig ingen børn. En anden datter Anna Jensdatter Hundevad blev i 1637 som 17-årig gift med David Lauritzen Foss fra Stepping, der var rektor ved Kolding Skole fra 1634 til 1636, og derefter avancerede til kapellan ved Ribe Domkirke. En tredie af Jens Sørensen Hundevads døtre, Sara Jensdatter Hundevad, blev gift med Mads Poulsen Buch, der var sognepræst i Veerst og Bække.

Men hvor stammede Jens Sørensen Hundevad fra?
Den person, der mest indgående har beskæftiget sig med Hundevad-slægtens oprindelse, er nu afdøde Bodil Clausen. Hun har redegjort for, hvordan tre brødre Jens, Erich og Hans Christensen i 1540 delte faderens gårde, således at Jens Christensen fik fuldt og endeligt skøde på gården Hundevad i Vonsbæk ved Haderslev. Jens Christensen Hundevad levede endnu i 1564, men havde da overladt gården Hundevad til sønnen Erich. Sønnen Erich Hundevad var myndig i 1550 og døde i 1604. Han må altså mest sandsynligt være født mellem 1520 og 1530. Dette passer godt med, at Chresten Hundevad (i Kolding) kan være en bror til Erich Hundevad og søn af Jens Christensen. Herfor taler jo også navnekaldet.
I Kolding Bys Bog, der indeholder oplysninger om Kolding by fra 1493 til 1630, optræder der den 12. februar 1576 en Søren Hundevad, der var skattemester i byen. Da Jens Sørensen Hundevads far må have heddet Søren, kan denne Søren Hundevad være Jens' fader. Efter 1576 ses Søren Hundevad jævnligt nævnt i Kolding Bys bog som skatteopkræver, og han passer derfor ganske godt som en del af den borgerstand, der ville lade en søn uddanne sig i det danske skole- og universitetssystem. Der ses også en anden Hundevad i Kolding bys bog, nemlig en Chresten Hundevad. Chresten Hundevad var også skattemester og ses nævnt i bogen i 1557 og 1574. Da Søren Hundevad må være født omkring 1557 er det nærliggende at antage, at Christen Hundevad var Sørens fader.

Jens blev gift med Cathrine Hansdatter [941] i 1612. Cathrine er født i 1596 i Kolding, Vejle og døde den 14 Jul. 1633 i Kolding, Vejle, i en alder af 37 år.

iii. Maren Jensdatter Hundevad [8411] er født i 1625 i Kolding og døde i 1654 i Kolding, i en alder af 29 år.

1131. Cathrine Hansdatter [941] er født i 1596 i Kolding, Vejle og døde den 14 Jul. 1633 i Kolding, Vejle, i en alder af 37 år.

1. Der blev foretaget skifte efter ham den 19 Feb. 1657 I Ribe. ¹⁸⁴⁰ Udarbejdet af Erik Brejl.

Rasmus [Jessen] Kjersing (Kærsing) i Ribe. 19.2.1657. No.14, opslag 109.
E: Anne [Andersdatter Spandet], der også døde. Afkald fra børn 26.11.1660. B:
1) Johanne Rasmusdatter g.m. Hans Poulsen
2) Voldborg Rasmusdatter
3) Anne Rasmusdatter g.m. Hans Roager
4) Anders Rasmussen Kjersing
5) [Karen Rasmusdatter].
Desuden nævnes Christen Jessen Kjersing.

Parnotater: Anno 1621 den 18. nov. var min søster Annes brøllup med Rasmus Jesen Kiersing. Gud give dennem lykke oc velsignelse.

i. Anne Rasmusdatter Kjersing [8241] Anne kaldes også Anne Rasmusdatter Spandet.

ii. Karen Rasmusdatter Kjersing [8242] Karen kaldes også Karen Rsamusdatter Spandet.

iii. Anders Rasmussen Kjersing [8384] blev født den 2 Feb. 1623 i Ribe. Et andet navn for Anders var Anders Rasmussen Spandet.

iv. Mette Rasmusdatter Kjersing [8385] blev født den 9 Sep. 1625 i Ribe. Et andet navn for Mette var Mette Rasmusdatter Spandet.

v. Johanne Rasmusdatter Kjersing [8244] blev født den 25 Okt. 1627 i Ribe. Et andet navn for Johanne var Johanne Rasmusdatter Spandet.

Fødselsnotater: Anno 1600 den 14. decemb. blev min daatter Anne fød til denne verden, imellem 10 oc 11 om dagen. Hendes faddere vare: min moder, Karen Anders Lydiksens, oc Laurids Staffensen Skriver.

1. Hun blev nævnt ved skiftebehandlingen for Købmand Rasmus Jessen Kjersing [942] den 19 Feb. 1657 I Ribe. ¹⁸⁴⁰

Notater: Tog sin mormors efternavn Barfod (Gertrud Lauritsdatter Barfod), idet dog hans morfar, pastor Jørgen Jørgensen til Grimstrup, også havde antaget sin kones efternavn: Barfod. Født ca. 1607 og blev student fra Ribe i 1624. Den 18. maj 1631 blev han indskrevet ved universitetet i Leyden. Han blev hurtigt personel kapellan i Lydom og Lønne og i 1634 sognepræst hér, men allerede samme år var det så ulykkeligt, at hans præstegård brændte,hvorfor der blev lovet ham hjælp fra de mest formuende kirker i Ribe stift. I 1641 var der en stor stormflod og floden gik over sine bredder og medtog meget hø fra en del Lønneboere og også fra præstens marker, "og samme hø flød hen i store hobetal, og de så, at høet landede norden for Landsø (på Nebels jord), og Peder Adsersens og Mikkel Sørensens folk strøede samme hø på det jordsmål, der nordøst for, på de åsteder, hvor der ikke er avlet hø nu i år". De pågældende bønder dømtes da også på tinge for at have "gjort uret". I 1649 dømtes præsten til gengæld for injurier, idet han til en bonde havde sagt, at dennes far i 14 år havde frarøvet ham et stykke eng. I 1650 ses det, at Hr. Laurits havde 150 rdl. til gode hos sin kollega i Lunde, og samme år lod han læse et kongebrev af 8/12 1649, hvorved han, fordi "agermarken i hans annex Lønne med skadelig sandløb moxen (næsten) er overløben og fordærvet, så hans tiende derover dagligen forringes", da fik han overdraget for sig og sine arvinger den halve kongetiende af Nebel sogn og resten ved fæsteledighed, således som allerede Christian IV havde skænket ham. Han døde 1653 og efterlod enken Anne Jensdatter med 7 børn, der stævnedes til at betale en ham påhvilende gæld på 5 sletdaler. Interessant er det iøvrigt, at præstegården, som Laurits Barfod havde bygget, i hans efterfølgers tid blev synet, og her ser vi at hovedhuset, Salshuset, var på 17 fag á 6 mark og det havde en lille kvist på 2 fag til 2 rdl.. Laden havde 24 fag á 1 daler, og der var 14 fag småhuse vesten i gården á 2 mark. D.v.s. en præstegård på ca. 50 daler, hvilket svarer til de andre på egnen (Kærgård birks Tingbog og Oluf Nielsen: Hist. Efterretn. om Malt herred, 1870 side 141, Vester Horne herreds Tingbog, H.H. Fussing i Pers. hist. Tidsskrift 1944).

Wiberg (Lydom og Lønne):
16 . . [p. Cap.* (34)] Laurits Sørensen Barfoed af Brørup-L.; St. Ribe 24; St. i Leiden 31; ~ Anna Jensdtr.; 3 S., 4 D.; 2 ~ Etm.; see Jens L. B. i Kvong-L.; [† 1653].

KUM I, s. 65 (>Lavrentius Severini f. Prestkier/Lavr. Severinius Barfod<); Helk I, s. 159 (>Perfodius<); PT 11: 5 (1944), s. 55; Barfod s. 13 (med forkert far).

Notater: Stævnes efter sin mands død i 1653 til at betale en ham påhvilende gæld på 5 sletdaler, og vi hører om deres 7 børn ved skiftet i 1654, af hvilke vi dog kun kender lidt til den ene (Jens).

Anne blev derefter gift med Præst Jens Sørensen Ravnsøe [8249]. Jens døde i 1677.

Notater: Wiiberg (Lydom):
o. 23/11 1653. Jens Sørensen Ravnsøe (Saes) af V. Nykirke-F.; St. Ribe 50; 1 ~ F. E.; 2 ~ Lene Pedersdtr. Hegelund af Stavning; 1 S.; 2 ~ Etm.; [† 1677].

KUM I, s. 226 (>Ianus Severini<); E. Brejl: Stavning præster; FWDP 750,05; E. Brejls skifteuddr.: Ringkøbing byfoged nr. 179.

i. Jens Lauritsen Barfod [8250] er født cirka 1643 og døde den 9 Maj 1688, i en alder omkring 45 år.

1136. Mads Christensen [5191], søn af Christen Nielsen [5193], er født i 1600 i Ådum, Ringkøbing og døde i 1634 i Stoustrup, Ådum, Ringkøbing, i en alder af 34 år.

568 i. Ivar Madsen [5189] (født cirka 1630 i Gundesbøl, Ådum, Ringkøbing - døde i 1688 i Stoustrup, Ådum, Ringkøbing)

Notater: Wiberg Aadum (Oddum):
o. 16/12 1645. Christen Clausen; F. Claus Christensen p. Nørbækgd., N. Nebel S.; M. Birgitte Christensdtr. (Høst) af Lunde-Ou.; St. Ribe 36; B.; [levede endnu 28/9 1689; † før 1693].
KUM I, s. 134 (>Christiernus Clavdius<); E. Brejls skifteuddr.: Varde byfoged nr. 25; Nygaards sedler: 1689; E. Brejls skifteuddr.: Varde byfoged nr. 25 (barnløs mosters skifte).
(24/4 1675*. Morten Pedersen Lime; see Brørup-L.)

I slægtsbøgerne står Om Christen Clausen at han blev student fra Ribe 1636 og 16. december 1645 ordineret som sognepræst i Aadum sogn og her virkede til kort før sin død i 1676. Han var gift med Maren Andersdatter.

Kilde Vera K. Madsen:
Først en udredning vedr. Chr. Clausen, sognepræst i Oddum (far til Jens Christensen Rabæk):
Sønnesøn af Christen Nielsen Obling,og Birgitte Clausdatter (sognepræsten Claus Mortensens datter).
Søn af Claus Christensen, Nørkjærgård, g.m. Birgitte Christensdatter (Høst).
(Se fx. Varde Købstad, skiftebreve 1666-1674, lb.nr. 25) Karen Christensdatter i Varde, 1670.)
Christen Clausens hustru er ikke nævnt med navn, men det var altså Birgitte!

1. Han blev nævnt ved skiftebehandlingen for Karen Christensdatter Høst [8504] den 15 Jul. 1670 I Varde, Ribe. ¹⁸⁹²

2. Christen var långiver i panteobligation for Karen Christensdatter [8423] 18 Jan. 1678 Bindesbøl, Aadum, Ribe. ¹⁸⁴³

3. Han ejede ejendom i 1688 i Præstegaarden, Aadum, Ribe. ¹⁸⁹³ Matrikel 1688. Præstegaarden, Jordens godhed 1/2 skarp, 1/2 ond. Hartkorn Nye mtr: 4 Tdr, 2 Skp, 2 Fjdk.

Christen blev gift med Maren Andersdatter [8418]. Maren er født cirka 1620 i Ådum, Ringkøbing og døde cirka 1665 i Ådum, Ringkøbing, i en alder omkring 45 år.

570 ii. Jens Christensen [8415] (født omkring 1636 i Præstegaarden, Aadum, Ribe - døde efter 1688 i Rabæk, Ådum, Ribe)

iii. Gaardejer Anders Christensen [8419] er født i 1645 i Aadum, Ribe og døde i Rabæk, Aadum, Ribe.

1141. Maren Andersdatter [8418] er født cirka 1620 i Ådum, Ringkøbing og døde cirka 1665 i Ådum, Ringkøbing, i en alder omkring 45 år.

Notater: Velhavende ejer af gårdene Bindesbøl og Rabæk i Ådum, fra 1631 herredsfoged i Nørre Horne herred.

Viborg landstings skøde- og pantebøger 1624-1637, side 145: -24/3 1631 (Varde). Brev fra Erich Juel til Visti Lassen i Bindesbøl, at han har undt og forlenet ham, hans hustru Karin Chrestinsdatter, deres børn og børnebørns arvinger enhver deres samtlig livstid og så længe, der en eller alle af dem levende er, 1 gd. i Nør h., kaldet Rabek; men når de ved døden afgår, og ingen mere af dem igen lever, og E. J. eller hans arvinger samme gd. igen skal annamme, skal dem tilforne gives 150 spdl. - Sig: Jørgen Krag; Jens Jull Pedersøn.

Generelle notater: Visti Lassen var ejer af Bindesbøl og Rabæk i Aadum sogn, og fra 1631 var han tillige herredsfoged i Nørre Horne Herred.

Der er adskillige ting der tyder på, at Visti Lassen ikke alene var en dygtig herredsfoged, men også en mand, der forstod at få noget ud af sin jord. Skønt Bindesbøl med sine 10 tdr. hartkorn var en stor gård, havde han dog ikke nok i den; af en skrivelse fra Cancelliet af 8. april 1632 fremgår det, at han fik kongelig konfirmation på en del jord, som lensmanden på Lundenæs slot havde overladt ham i fæste, nemlig "et øde bosted i Graahede Mark, som aarligt skyldte Kronen 1 ørte Rug, 1 Mk. 5 Sk., endvidere Fjerdeparten af en øde Gaards Eje, kaldet Mosegaard Husted, et Bosted kaldet Fadersbøl og et Bosted kaldet Vedhus, et øde Boelseje i Odderup, nogen Stubeng paa Tarm Kær, en Eng kaldet Hjortholm og 2 smaa Enge ved Graahede Bæk, som aarligt skyldte en halv Ørte Rug og 6. Mk. Smør efter Varbo Maal og Vægt".

Omkring 1636 købte Visti Lassen endvidere gården Rabæk i Aadum sogn.

At Visti Lassen tid efterhåden blev en velhavende mand, ses bl. a. af, at hans enke året efter hans død som den næststørste skatteyder i Lundenæs skulde svare skat af 600 Rdlr.

Under svenskekrigen gik det imidlertid tilbage med herredsfogedens famile, og efter krigens afslutning var enkens økonomiske kår så elendige, at hun ikke kunne svare de skatter, krigen havde ført med sig. I 1679 var hendes kår blevet så dårlige, at 24 af sognest bedste mænd afgav en erklæring om, at hendes tilstand var så ringe, at hun umuligt kunde svare skat det år. Denne erklæring har følgende ordlyd:

" Vi førskrevne 24 Mænd, alle her udi Oddum Sogn, kendes og hermed vitterliggøre, at eftersom den fattige, gamle bedagede Dannekone Karen sal. Visti Lassen af Bindesbøl, er vores Sandfærdigheds Kundskab begærendes, anlangendes hendes Armod, ringe Vilkaar og Tilstand, da er det os samtlige bevist, at hun for det første er en gammel udlevet Kvinde, ungefær fiersindstyve Aar gammel og haver stor Mangel paa hendes Hørelse og opholder sig hos hendes Søn, Tomas Vestesen, udi Bindesbøl som er en fattig Mand af Middel og Formue, hun tilforn haver haft, og derfor udi kongelige naadigste Krigsstyr er vorden ansat, er hende udi forleden Krigstider den største del frakommen og ellers til os og andre, hvis skyldige haver været, saa den fattige, gamle Kone, ganske intet i ringeste Maader haver til bedste, og er ikke god for at udrede hendes Anpart udi den naadigste paabuden Krigsstyr, som alle og enhver udi vores Egn, der hende kiender, nok som bevist desværre for hende, nu udi hendes Alderdom og Svaghed, dette saaledes udial Sandhed med en fattige hjælpeløse Enke at være beskaffent, og ville ydmygeligen formodes, at denne voris Sandheds Kundskab udi bedste Mening maatte optages, at voris gunstige Hr. Amtsskriver sligt denne fattige, hjælpeløse Enkes store Nød og Armod ville confedere, og hende til det bedste befordrer, at hun for samme kongelige naadigste Krigsstyr maatte vorde forskaanet, slige Barmhjrtighedsgerninger den naadige Gud rigeligen ville belønne.

Vi samtlige forbliver Hr. Amtsskrivers skyldigste Tiennere, skrevet ved Oddum Kirke, Søndagen den tredie August Anno 1679."

1. Visti var vidne i panteobligation for Karen Christensdatter [8423] 18 Jan. 1678 Bindesbøl, Aadum, Ribe. ¹⁸⁴³

2. Han var vidne i panteobligation for Karen Christensdatter [8423] 12 Jul. 1678 Bindesbøl, Aadum, Ribe. ¹⁸⁹⁴

Visti blev gift med Karen Christensdatter [8423]. Karen er født omkring 1600 i Aadum, Ribe og døde efter 1679 i Bindesbøl, Aadum, Ribe.

i. Herredsfoged Mads Vistisen [8436] blev født omkring 1630 i Bindesbøl, Aadum, Ribe.

iii. Thomas Vistisen [8438] er født cirka 1632 i Bindesbøl, Aadum, Ringkøbing og døde cirka 1679 i Bindesbøl, Aadum, Ringkøbing, i en alder omkring 47 år.

iv. Christen Vistisen [8439] er født cirka 1635 i Bindesbøl, Aadum, Ringkøbing og døde cirka 1688, i en alder omkring 53 år.

v. Gertrud Vistisdatter [8441] er født cirka 1636 i Bindesbøl, Aadum, Ringkøbing og døde cirka 1668, i en alder omkring 32 år.

vi. Karen Vistisdatter [8442] er født cirka 1637 i Bindesbøl, Aadum, Ringkøbing og døde cirka 1673, i en alder omkring 36 år.

vii. Ane Vistisdatter [8445] blev født cirka 1639 i Bindesbøl, Aadum, Ribe.

571 viii. Maren Vistisdatter [8416] (født cirka 1640 i Bindesbøl, Aadum, Ringkøbing - døde efter 1678 i Rahbek, Ådum, Ringkøbing)

ix. Else Vistisdatter [8444] blev født cirka 1642 i Bindesbøl, Aadum, Ringkøbing.

x. Anna Vistisdatter [8443] blev født cirka 1645 i Bindesbøl, Aadum, Ringkøbing.

1143. Karen Christensdatter [8423] er født omkring 1600 i Aadum, Ribe og døde efter 1679 i Bindesbøl, Aadum, Ribe.

Notater: Der er mange der mener at hun hedder Karen Jensdatter Dahl og er datter af Jens Iversen Bandsbøl. Uvist af hvilken grund. Da hun i 1678 udsteder en panteobligation til Jens Mouridsen er hendes navn utvivlsomt Karen Christensdatter. og i 1677 låner hun 330 Sletdaler af sin svoger sognepræst i Odum Claus Christensen. Svoger havde tidligere en bredere betydning end nu. Betegnelsen kunne anvendes også om f.eks. en bror til en svoger/svigerinde i moderne betydning og oven i købet om en svigersøn.

1. Hun ejede ejendom i 1664 i Aadum, Ribe. ¹⁸⁹⁵ Karen salig Visti Lassens af noget kirkeeng og ejendom.

2. Panteobligation, 18 Jan. 1678, Bindesbøl, Aadum, Ribe. ¹⁸⁴³ Karen Christensdatter erklærer at være skyldig 330 sletdaler til sin svoger sognepræst i Odum Christen Clausen og stiller som sikkerhed den halve gård i Rabæk, som Jens Christensen (Christen Clausens søn) påbor.
.

3. Panteobligation, 12 Jul. 1678, Bindesbøl, Aadum, Ribe. ¹⁸⁹⁴ Karen Christensdatter udsteder panteobligation til Jens Mouridsen på 160 slettedaler mod pant i den sjette part af Rabæk, som Las Jørgensen påbor.

M-29824 = Viborg landstings skøde- og panteprotokol 1677-1678, side 111b:

Nr. 25. Landsting 18. Januar 1678. Kendes jeg underskrevne Karen, sal. Visti Lassens af Bindesbøl, og hermed vitterlig gør, at jeg af ret vitterlig gæld skyldig er min kære svoger, den hæderlige og vellærde mand hr. Christen Clausen, sognepræst til Odum menighed tre hundrede og tredive slette daler, og en mark danske. Jeg Karen, sal. Visti Lassens, lover for mig og mine arvinger, en for alle, og alle for en at betale velbemeldte hr. Christen Clausen, eller hans arvinger, nu til førstkommende sct. Michels dag, når man skrivendes vorder anno 1678. Og på det hr. Christen Clausen, for hans velforstragte lån og gode vilje, des bedre kan være forsikret, da har jeg af velvidendes beråd hu pantsat, så og hermed pantsætter til velbemeldte hr. Christen Clausen, noget af mit fri frelse jordegods, beliggende udi Lundenæs len, udi Nørre herred, udi Odum sogn, udi Rabæk, nemlig den halve gård Jens Christensen påbor, skylder årligen efter matriklens formelding rug fire tønder, og seks skæpper, samt anden herlighed af ægt og arbejde, samt arbejdspenge at give efter min villie. Hvilket forskrevne mit jordegods velbemeldte hr. Christen Clausen, skal og må nyde, bruge og beholde, for en fuldkommen pant, med hvis bygning, samt grund og ejendom, så vidt nu tilligger, og af Arilds tid tilligget har, intet med alle undtaget i nogen måde, i lige måde årligen at opbære skyld og landgilde, samt ægt, alle arbejdspenge, og sig udi alle måder .........ulæselig, indtil bemeldte tre hundrede og tredive slette daler, en mark danske, bliver hr. Christen Clausen, eller hans arvinger i hans hus erlagt, og skadesløs afbetalt, den sidste penge med den første, og lover jeg Karen sal. Visti Lassens, for mig og mine arvinger, at dersom det imod forhåbning så skete, det Gud forbyde, at enten lidet eller meget, af før omberørte halve gårds rette tilliggelse, blev forbemeldte min kære svoger, hr. Christen Clausen, eller hans arvinger afvunden, udi nogen proces, dom eller rettergang, for min vanhjemmels brøst skyld, da lover jeg Karen salig Visti Lassens for mig og mine arvinger, en for alle, og alle for en, at vederlægge, igengive og forskaffe velbemeldte hr. Christen Clausen eller hans arvinger, lige så meget, og så vel beligget, og så god jordegods, inden seks ugers forløb de næst efter. Og ydermere lover jeg Karen salig Visti Lassens på min ære, tro og love, at forberørte gods ikke er pantsat, solgt eller afhændet til nogen, ikke heller skal blive solgt eller afhændet til nogen, førend hr. Christen Clausen bkiver forbemeldte tre hundrede, tredive daler, og en mark danske, skadesløs udi hans hus, udi en samlet summa erlagt, den første penning med den sidste. Og om bemeldte tre hundrede, tredive slette daler, og en mark ikke bliver velbemeldte hr. Christen Clausen, eller hans arvinger, udi en samlet summa, til førstkommende sct. Michels dag erlagt og skadesløs afbetalt, da skal det stande hr. Christen Clausen, eller hans arvinger frit for, bemeldte halve gård at tiltræde, efter hans behag ved gode mænd, at lade sig indføre, og for sig og sine arvinger for fuldkommen pant at beholde, jeg siger for fuldkommen ejendom at beholde for mig og mine arvinger upåtalt, siger upåtalt og prejudicerlig udi alle måder. At dette forskrevne lover jeg Karen sal. Visti Lassens, for mig og mine sande arvinger, en for alle og alle for en, uryggeligen holdes og efterkommes skal min kære svoger hr. Christen Clausen og hans arvinger aldeles uden skade og skadesløs udi alle måder, på gode tro og love. Til ydermere forsikring og bedre forvaring underskriver jeg Karen sal. Visti Lassens med egen hånd velvidendes, og venligen ombeder jeg min kære søn Thomas Vistisen boendes i Bindesbøl, hvilken jeg til min lavværge har antaget, eftersom mine ældre sønner uden landet er bosiddendes, hvilken min søn Thomas Vistisen, som min rette lavværge og forsvar, dette med mig har af velberåd hu samtygt og indgået til sandheds bekræftelse, tillige med har underskrevet, og ydermere til sandheds bekræftelse ombedes hæderlig og vellærd mand hr. Laurids Nielsen Guds ords tjener til Odum menighed, så og Jens Jespersen Holdst i Tarm Bisgård, herredsfoged i Nørherred dette som overværendes til bekræftelse således passeret. Actum Bindesbøl d. 30. Nov. anno 1677

Karen Christensdatter Sl: Visti Lassens, hendis Pantebreff, till Jens Mouridtzen i Tarm. Kiendis Jeg mig underskrefne Karen Christensdatter Sl: Visti Lassens af Bindespel, at Jeg skyldig er, Jens Mouridsen i Tarm, Borger i Varde, Ett hundrede ohc trisindstyfge Slettedaler, hvilche forn 160 Sletteda Jeg Karen Christensdatter lofve for mig ohc mine arfvinger Alle for En och En for alle, Erlig ohc vell at betale forn Jens Mouridzen eller hans arfvinger till St: Slufsdag først Kommen, ohc til des bedre forsickrring, for Sin gode Villie ohc udlante Rede penge pantsetter Jeg forn Karen Christensdatter fra mig ohc mine arfvinger till Jens Mouridsen ohc hans arfvinger sette part af Rabek, som Las Jørgens nu paaboe, som shylder Aarligen Thou tønder ohc fire skepper Rug, med huus ohc byhgning, ager ohc Eng, fiske Vand ohc fægang Lyngslet ohc tørffegrøfft, ohc med all Sin herlighed, Som pleier til mig at afgange, ohc giøre Sig det saa nyttig, Som hand best kand, Saa lenge hans penge hoss mig bestaaendis blifer. Och derfor, imod forhaabning she Kunde, at samme fornefets Sette part gaard, formedelst min Vanhiemmes brøst blifer forn Jens Mouridtzen eller hans arfvinger fra vonden i nogen domb ohc Rettergang, da lofer Jeg Karen Christensdatter for mig ohc mine arfvinger, En for alle ohc alle for En, at betale foreshrefen Penge till Jens Mouridtzen eller hans arfvinger, naar begierredis eller paae?herd vorder uden Skade ohc skadisløs i alle maader. Till Vitterlighed hafer Jeg min egen haand undershreffeen, ohc venligen ombeder Jeg Jes Jepsen Thomas Vistisen i Bindespell, Jes Jepsen i Tarm med mig till Vitterlighed att undershriffer. Dat: Tarm d 12 July Ao: 1678.
Karen Sl: Visti Lassens FHaand Thomas Vistens Till Vitterlighed Jes Jepsen

1388. Jørgen Pedersen [8737] er født i 1580 og døde i 1629 i Grisbæk, Vejrup, Ribe, i en alder af 49 år.

Sidsel blev gift med Jørgen Pedersen [8737] i 1624. Jørgen er født i 1580 og døde i 1629 i Grisbæk, Vejrup, Ribe, i en alder af 49 år.

Sidsel blev derefter gift med Eske Sørensen [8742]. Eske blev født i 1660 i Vejrup, Ribe.

i. Karen Eskesdatter [8743] er født i 1637 i Vejrup, Ribe og døde i 1713 i Grisbæk, Vejrup, Ribe, i en alder af 76 år.

1. Han ejede ejendom i 1664 i Katbøl, Aastrup, Ribe. ¹⁸⁹⁶ Christen Grumsen sammen med Michel NIelsen. Hartkorn 2 Td. Betaler 8 Skp Rug og 8 Skp Byg.

i. Anne Michelsdatter [8691] er født i 1629 og døde den 29 Maj 1701 i Katbøl, Aastrup, Ribe, i en alder af 72 år.

Niels Rasmussen Muus blev født i 1595 antageligvis i Danmark eller Varberg i Sverige. På hvilket tidspunkt Niels kom til Hedmark er uvist, men vi ved at Niels som ung rejste udenlands for at skaffe sig livserfaring. Som ung var Niels først i tjeneste hos nogen adelige ukendte personer for derefter i 1610 at tjenestegøre hos Hertug Jørgen af Braunschweig-Lüneburg (Hannover). Hertugens datter var Sophie Amalie som senere blev gift med Kong Fredrik III og hun blev således Dronning af Danmark.

Skrivekyndigheden var der nok ikke noget i vejen med hos Niels Rasmussen Muus. Som 21-årig i 1616 nævnes han som tingskriver på Øvre Romerike og i Solør. Den 6.juli 1622 blev han af Kong Christian IV beskikket til "Sorenskriver paa Hedemarken i Akershus len".

Samme år, 1622, giftede Niels sig med Agnete Lisbeth Henriksdatter, Som sorenskriverfamilie boede de først på Agger (Åker) Gård i Vang som senere blev adelig sættegård.

Niels var stadig på farten rundt om i distriktet. På sine tjenestereiser, fra omkr 1626, benyttede han uniform og hjelm. På hjelmen hadde han sit eget segl (waaben). Motivet var en mus med 5 standarter. Standarter var faner/mærker for hestfolket. Han havde også sit eget brevsegl til vigtige dokumenter og dette indeholdt hans navn og initialer.

Etter at have boet i Vang nogle år, flyttede Niels og familien til Lille Hverven Gård i Stange i 1630. Lidt senere gjorde Niels et mageskifte med Østen Tokstad hvor Niels Muus overtog dele af Tokstad Gård i Stange. Tokstad var "meget forfallen", men var et krongods og 28.december 1632 forsøgte lagmand i Opplandene Torbjørn Torbjørnsen Skaktavl at slå klo i Tokstad Gård. Den samme lagmann Torbjørn blev senere svigerfar til Niels Muus søn Diederich Muus.

I 1646 flyttede familien Muus til gården Frøberg i Furnes hvor de boede til 1648 og senere til Hassel Gård i Stange. På denne tid var Niels Muus en meget velholden mand og bekostede blandt andet dele af altertavlen i Ottestad kirke. Deres navn står fortsat skrevet bag på denne altertavle i Ottestad kirke.

I 1649 søgte han forgæves om forflytning til Bragernes i Drammen, men dette blev aldrig indvilget.

Niels fik derefter flere tunge år. Der var kommet mange klager og flere ønskede at tage stillingen som sorenskriver fra ham. I november 1660 døde hans kone gennem 30 år Marichen og i december samme år skrev han et brev til Kong Fredrik III hvor han meget ydmygt beder på sine knæ om at få lov til at beholde sin stilling. Han blev ikke hørt og tiden som sorenskriver var definitivt slut. I 1661 blev han suspenderet fra sit sorenskriverembede og derefter afsat ved dom. Niels ville tilbage til Danmark, men han kom ikke længre end til Christiania. Der han ble syg og døde 14.december 1663. Niels Rasmussen Muus blev gravlagt i Christiania på lille julaften 1663.

Han blev far til mange børn i begge ægteskaber.

Niels Rasmussen Muus og Agnete Lisbeth Henriksdatter børn:

Lisbeth Nielsdatter Muus, 1621-?.
Bente Nielsdatter Muus, 1622-1722.
Rasmus Nielsen Muus, 1623-1670.
Jørgen Nielsen Muus, 1625-1668.
Anne Nielsdatter Muus, 1626-?.
Henrik Nielsen Muus, 1627-1646.

Hans første kone, Agnete Lisbeth Henriksdatter døde ca. 1628. Året etter giftede Sorenskriver Niels Rasmussen Muus sig igen. Denne gang med Marichen (Marie) Diedrichdatter Nøff.

Niels Rasmussen Muus og Marichen Diedrichsdatter Nøff børn:

Enevold Nielsen Muus, 1629-?.
Christoffer Nielsen Muus, 1630-1714.

Jens Nielsen Muus, 1632-1720.
Didrick (Diederich) Nielsen Muus, 1633-1706. Student fra Roskilde 1653, kapellan i Ringsaker Kirke 1661 og sognepræst på Stord i 1687. Han giftede sig med enken Maren Skaktavl. Maren var datter af lagmand i Oppland, Torben Torbensen dy. Hun var enke efter Mogens Hansen Handingsmann og havde med ham 11 børn som voksede op. Det siegs også at Diederich havde et barn udenfor ægteskab med datteren til sognepræsten i Biri kirke. Dette leiermål skal være sket mens Diederich malede et portrætt af sognepræsten og hans hustru. Dermed faldt den gode Diederich i stor unåde, noget som forsinkede hans præstekarriere ganske betragteligt. Diederich og Maren fik 2 børn, først en søn før ægteskabet. Denne søns skæbne er ukendt, men det antages at han døde ung. Derefter fik de datteren Marie Benedicte Muus. Maren Skaktavl døde i 1688-89 på Stord. Datteren Marie Benedicte giftede sig med Didrick Muus' efterfølger, Jonas Olsen Haug.

Agnete Nielsdatter Muus, født ca. 1635. Hun opholdt sig hjemme hos sine forældre i 1645 og er formodentlig den af Sorenskriver Niels Rasmussen Muus døtre som i 1660 blev forlovet med Morten Petersen. Han havde i mange år været lagtingskriver og sorenskriverens medhjælper i Hedmark. De fik sønnen Enevold Mortensen. Agnete levede i 1670 i Aker hvor hun blev "public absolvert" for leiermål med Peter Petersen, bogholder ved Eidsvold Verk.

Ide Nielsdatter Muus, død før 1675, blev gift den 10.december 1662 i Aker med Jeremias Willumsen fra Hønefoss. De fik børnene: Niels, Jørgen, Willum, Margrethe og Marie som alle var i live ved farens skifte den 6.mars 1680.

Marichen (Marie) Diedrichdatter Nøff døde 5.november 1660.

ii. Bente Nielsdatter Muus [3181] er født i 1622 og døde i 1722, i en alder af 100 år.

iii. Rasmus Nielsen Muus [3182] er født i 1623 og døde i 1670, i en alder af 47 år.

vi. Henrik Nielsen Muus [3184] er født i 1627 og døde i 1646, i en alder af 19 år.

Niels blev derefter gift med Marichen Diedrichsdatter Nøff [3165] ¹⁸⁶⁰ i 1629. Marichen er født omkring 1608 i Musstuen, Stange, Hedmark, Norge^¹⁸⁶⁰ og døde den 5 Nov. 1660 i Hassel, Stange, Hedmark, Norge,^¹⁸⁶⁰ i en alder omkring 52 år.

ii. Christoffer Nielsen Muus [3186] er født i 1630 og døde i 1714, i en alder af 84 år.

iii. Jens Nielsen Muus [3187] er født i 1632 og døde i 1720, i en alder af 88 år.

iv. Diederich Nielsen Muus [3188] er født i 1633 og døde i 1706, i en alder af 73 år.

1651. Maren Nielsdatter [3174] ¹⁸⁶³ er født i 1620 i Hjørring^¹⁸⁶³ og døde i 1670 i Hjørring købstad,^¹⁸⁶³ i en alder af 50 år.

1736. Degn Christen Jensen Dryer [15953], søn af Jens Andersen [15955], er født i 1611 og døde i 1695 i Uggerby, Hjørring, i en alder af 84 år.

1737. Else Christensdatter [15954] døde i 1667 i Uggerby Degnebolig, Hjørring.

1933. Maren Pedersdatter [84] er født i 1609 og døde i 1698 i Tornby, Hjørring, i en alder af 89 år.

Begravelsesnotater: Dom: (utydeligt navn, muligvis 5. søndag efter påske, den 29. maj, red.) Blef Peder Hansøns Moder i Hofven N. Maren Pedersdottr. begrafven an: æt: 88 et Mens: 11 (88 år og 11 måneder, red.).

12. generation

Notater: Fæstede 1576 gården Lærkeholt i Ansager Sogn. Hans fæstebrev, der må antages at være et af Danmarks ældst kendte af sin art, er bevaret og lyder, som følger:

Jeg Niels Christensen 'y' Leerkeholt kiendes med thette mitt opnne Breff aff thenne breffuiser hederlig Mand Thams Bonnum oc Peder Beeke, forstandere for den almindelig hospitall 'y' Ribe haffuer fest mig paa Hospitals Wegne tho part aff den gaard 'y' Leerkeholt, som min Systre tilfonn hafde, thi loffuer ieg och tillsiger att ieg skall were thennom oc thieris epterkommere Hospitalsforstandere oc thieris Bud 'y' dierls fraaverelse hørighe och lydige med ecte oc Arbeide oc Anden Rettighed, som Ander Hospitalstienere der omkring sidendis er, Oc ieg skall were thennom fomoden eller ulydige 'y' noghen Maade miere end Andre Hospitalstienere, Oc huis saa skeete, Alt Jeg findis att Were thennom ulydige formoden, tha skall samme feste vere forbrott, saa att strax uden alle hinder eller giensigelse skall flytte fra thend gaard Uden alle Uduisning. Thiil ydermere Vindisbyrd oc bedre formening att saa fast oc ubrydelig holdis skall som forschrefvet staar i alle Maader trøcker ieg mit signett neden for that mit Opne breff.

Datum Ribe then .9 Marty 1576.

Notater: Nævnes 1585 som kronbonde i Krarup, Tistrup Sogn, og 1599 nævnes han som sandemand i Ø. Horne Herred, da han tog et tidsvidne på, at Linding Bro var den alfarende vej til Varde.

2248. Provst Jørgen Jørgensen [947], søn af Præst Jørgen Poulsen [2575], er født cirka 1550 i Præstegården, Henne, Ribe og døde cirka 1618 i Grimstrup, Ribe, i en alder omkring 68 år.

Notater: Er muligvis født i Henne Præstegård, og han døde ca. 1618 i Grimstrup,

Vist student i Rostock 1572, Personlig Capellan i Henne. Kaldedet 1584 til sognepræst for Grimstrup-Årre menigheder og blev 1608 provst for Skads Herred. 2 sønner og 3 døtre.

Antog sammen med en af sønnerne Barfod-navnet.

Wiberg (Grimstrup og Aarre):
4. 1584 [p. Cap. Henne, o. 26/2 76] Jørgen Jørgensen af Henne; vist St. i Rostock 72; Pr. (08. 19); ~ Gjertrud Lauritsdtr. Barfod, † 1/11 41; F. L. B. til Sæddinggd.; M. Anna . . . ; 2 S., 3 D.; see Etm.; P. J. Barfod i Øsse-N.; S. Pedersen i Brørup-L.; N. Clausen i Henne; J. K. Buch i Skanderup; [levede endnu 1622, da han optraadte for sin Datter Anna i en Retssag hun havde mod Anders Ringkjøbing i Henne; hans navn p. Prædikestolen i Henne 73, ligeledes p. Prædikestolen i Grimstrup 1604 og i Aarre 18].
Hegelund I s. 111, 499, II 69, 215, 273; Helk I, s. 274; PT 11:5 (1944), s. 58; KS 3:2 (1877-80), s. 212; 5:2 (1903-05), s. 559; 2:6 (1872-73), s. 547; DanKir bd. 19, s. 1695-96, 1794 (se nedenfor), s. 1257 (Henne kirke).

Hegelund 26 februar 1576 Hr.Jørgen,hr.Jørgen(Poulsens) søn, ordineret til tjener ved kirken i Henne og sin faders medtjener. 12 juni 1608 Her Iørgens daatter Lene aff Grimstrup.

v. Præst Jørgen Jørgensen Grimstrup [8229] er født i 1600 og døde den 15 Jun. 1655, i en alder af 55 år.

Notater: Hendes mand og en af sønnerne tog Barfod-navnet. De tre, der ikke tog navnet hed: Jørgen Jørgensen Grimstrup, Kirstine Jørgensdatter og Anna Jørgensdatter. Kirstine bliver dog gift med pastor Søren Pedersen i Brørup sogn, og de fik en søn, Laurids Sørensen Barfod der også bliver præst.

Der har muligvis været en femte, Lene Jørgensdatter, der blev gift med Jens Buch i Nagbøl 12/6 1608.

Notater: Han var gift med formanden i embedets datter N.N. Pedersdatter.

Lambert Sørensen Riber blev ca. 1550 sognepræst for Øse og Næsbjerg menigheder og udnævntes senere til provst (1584) for Skads Herred.

Wiberg (Øse og Næsbjerg):
2. c. 1550. Lambert Sørensen Riber*; Pr. (84); 1 ~ F. D. . . . Pedersdtr.; 2 ~ 17/6 76 Mette Madsdtr. Buch af Egtved-Ø., f. 29; see S. Lambertsen i V. Nykirke-F.; Etm.; [† 2/8 1601].
Hegelund I s. 113, II s. 71; KS 3:2 (1877-80), s. 212.

Hegelund 17 juni 1576 M:Laurentij Tusani oc KirStines Iensdaatters brølluppe vdi Hybyvdi Aadsherrit. Nis Toliers oc Magdalene, Peter Ancherssens daatters, brøllup vdi Hadersleff. H.Lambert i Øsse og Mette, Her Matz Buckes daatter.

Lambert blev derefter gift med NN Pedersdatter [5197], datter af Præst Peder Pedersen [5198].

Notater: Fulgte sin far Stephan Sørensen i embedet som sognepræst for Veerst-Bække menigheder. Eftermanden i embedet skrev om ham, at; "han geraadede udi så stor vidtløftighed og gæld, at han aldrig tiendeparten deraf kunne betale".

Wiberg (Verst og Bekke):
2. 16 . . F. S. Mads Stephansen Buch; St. Ribe 15; ~ Apelone . . . . ; [blev 1635 fradømt Embedet formedelst Drab paa Niels N. Alslev i Bredstrup-K.; Eftermanden skrev om ham, "at han geraadede udi saa stor vidløftighed og gæld, at han aldrig tiendeparten deraf kunne betale"].

Hidtil har man ment, at han døde i embedet, men Viborg Landstings domsbog 1655 opplyser, at hans forsvinden havde en helt anden årsag, nemlig en mordsag, som her citeres efter "Fra Ribe Amt" 1950:

Onsdag den 9. sept. 1635 havde lensmanden på Koldinghus indkaldt sandemændene fra Andst Herred for at få opklaret, hvem der var sognepræst til Bredstrup og Kongsted menigheder, hr. Niels Alslevs banemand, og hvad der var hans bane og lifsslaft, da han var fundet død for hr. Madses bordende i veerst den 4. aug. s.å. Der fremlagdes et tingsvidne af 20. aug. om syn på hr. Niels Nielsen. Det gik ud på, at han var bleven funden død. Da man løste hans klæder, fandt man et skudsår straks neden for hans navle, og man mente, at dette havde forvoldt hans død.

Derefter blev fremlagt et andet tingsvidne, hvorefter Oluf Nielsen Buch i Veerst, barnefødt i Egtved, vidnede, at tirsdag den 4. aug. kom hr. Niels Nielsen Alslev til hr. Mads Stephansen, som paa det tidspunkt var i Bække for at lade en præsteeng indkaste, og da han kom hjem, var det over middag. De to præster spiste sammen og bød hinanden velkommen tilbords, og da måltidet var forbi, begyndte de at tale om nogle penge. Hr. Mads sagde, at hr. Niels Nielsen gjorde ham stor uret og begærede, at han skulle give ham kvittance på 20 daler, som han havde anskrevet for højt, men Niels Nielsen sagde, at det kunne han ikke gøre. Alt imens de tvistedes, sad de og drak øl og brændevin til hobe, dog havde de kun en halv pot brændevin. Udi slig tvist og dischurs tog hr. Mads Stephansen en langbøsse i sine hænder og skød hr. Niels Nielsen ihjel for hans bordende, og førnævnte Niels Nielsen bad om sine synders forladelse og befalede sin sjæl i Guds, sin faders, hånd og blev så siddende død. De var da alene i stuen.

Et tredie vidne var præstens karl, Herman Clausen, der fortalte, at da han tirsdag den 4. aug. havde været henne i toften for at flytte to heste og var kommen hjem i gården, kom præstens pige med ordre om, at han straks skulle spænde to heste for en vogn og køre hr. Mads, der var gået mod Kolding for der at gøre kirken regnskab og ret. Han indhentede præsten ved kanten af Veerst Skov. Hr. Mads steg op i vognen, idet han sagde: "Vi kan ikke følge vejen, da manden er død også." Da Herman Clausen hørte dette, ville han ikke køre videre, men præsten nødte ham dertil, og de kørte da til Skalvad. Der lå hr. Mads den nat, og så gik Herman Clausen fra ham hjem til Veerst igen.

Appelone, hr. Madses, vidnede, at den 4. aug., da dette drab skete ("desværre"), da hørte hun, at bøssen gik af, og hun og Maren Staffens løb op i stuen, hvor hr. Mads Buch stod med sin ryg op til en væg, klagede sig og sagde: "O ve, Jodut! (klage- eller nødråb) Mig arme mand, hvor ulykkeligen er det tilgangen med mig, at bøssen var spændt. Jeg vidste det ikke!" Maren, hr. Staffens, vidnede ligeså.

Derefter aflagde sandemændene ed og svor førnævnte Mads Staffensen manddød over og fra sin fred, for sagløs mand, hr. Niels Nielsen, han ihjelskød.

Drabet i Veerst præstegård er måske en blanding af et hidsighedsdrab og en ulykkelig hændelse. Den fredløse præsts videre skæbne er ukendt. Han og hans karl kørte ad omveje til Skalvad, der må være vadestedet sydøst for Vejen, hvorfra karlen "gik hjem". Præsten har beholdt køretøjet og har vel som så mange andre søgt ind i hertugdømmerne eller til udlandet.

2260. Søren Jensen Hundevad [5206], søn af Jens Christensen Hundevad [5208], er født i 1555 i Hundevad, Vonsbæk, Haderslev og døde i 1636, i en alder af 81 år.

Fødselsnotater: Anno 1574 paa Kyndelmes dag da blev min søn Anders af Guds naade fød til verden, der klokken var imellem XI og XII.

Dødsnotater: Anno 1621 den 21. martii mellem 8 oc 9 formiddag hensovede i Herren min sal. fader Anders Pedersen Spandet, raadmand i Ribe, i sit alders 47. aar. M. Sørens text af Epist. til Phil. 3. cap. Vor omgængelse er i himmellen.

Notater: Uddrag fra:
"Borgmestre og rådmænd i Ribe 1550-1660"

Rm 48. 1620 14/7-1621: Anders Pedersen Spandet (1574 2/2-1621 21/3). Gråbrødregade.

F i Ribe. Søn af Peder Pedersen Spandet (1530-1596 10/12), B 1571 12/3, skm (?1568), 1579, 1581, 1588, FM 1577...1595, K 1578, pengemester 1589-90, og Else Kjeldsdatter (-1614 14/3), Ee Anders Jepsen, ?skm 1568.

G 1600 20/1 m Mette Andersdatter Lund (ca. 1570-1643), d. af Anders Hansen Lund (-1589 13/3), FM 1569...1600, skm 1567...1593, K 1594, og Voldborg Christensdatter, søster til Rm 35's kone og Rm 42's kone.
(Mette Andersdatter Lunds søskende:
-Anders Andersen Lund (-1601 20/2), FM 1569...1600, skm 1567...1593, K 1594, gm Sara Hansdatter (-1601 3/2), søster til Rm 55.
- Jens Andersen Lund (-1625 28/5), g 1608 4/9 m Lene Jakobsdatter (-1620 21/10), Ee Hans Lauridsen Amerinus (ca. 1550-1605) og d. af rektor Jakob Madsen Vejle (1538-1606), biskop i Odense 1587-1606; km, skm 1607, FM 1609...1613.
- Marine Andersdatter, g 1° m Just Jensen Harbo (-1601 19/1), FM 1590, 1595, 1600, skm 1587, 1591, K 1598, 2° 1609 m Laurids Staffensen Skriver, FM 1587...1604, kirkev. Skt. Kath. K. 1592-1617, delefoged 1602-09, byfoged 1602-18).
1582 8/5 sat i Domskolen. FM 1600...1619, skm 1601, K 1602.

Børn:
-Anne (1600 14/12-1659 4/10), g 1621 18/11 m Rasmus Jessen Kærsing (-1657), km, B 1620 17/11, skm 1621, 1624, FM 1622...1634, K 1626, Gråbrødregade.
- Peder (1602 3/6-1632 maj, død i Skien), g ca. 1630 m Saiche Catonisdatter.
- Voldborg (1604 21/5-1629 31/8), ?ugift. - Anders (1606 6/1-), 1624 hører i Ribe Domskole.
- Søren (1607 18/12-1630 16/9), 1626 i tjeneste hos købmand Christoffer Penel i Slangerup.
- Else (1607 18/12-1608 24/1).
- Else (1609 3/8-23/8).
- Maren (1610 26/10-1659 16/7), g 1646 12/7m Jens Jespersen (-efter 1661), g 1° m Margrete (-1645), skipper, K 1639, 1640, 1641, FM 1646...1654, skm 1650, overformynder 1656-60, Grønnegades slippe.
- Else (1612 7/3-).

Uddrag fra Livet i Ribe 1560-1700, i samtidiges optegnelser
af Ole Degn

20. Anders Pedersen Spandet
Anders Pedersen Spandet var født i Ribe 2. februar 1574 som søn af Peder Pedersen Spandet og Else Kjeldsdatter. I maj 1592 blev han sat i latinskole; om han er blevet student er tvivlsomt. Formentlig er han senere slået ind på handelen som købmand, eftersom han i 1620 blev medlem af byens råd, der alene talte købmænd og handlende blandt sine medlemmer.
Omkring 1596 blev det kendt i Ribe, at Anders Spandet havde forført borgerdatteren Mette Andersdatter Lund. Pigens bror, Jens Lund, tog 31. januar 1597 på bytinget sit og sin søsters skudsmål, at de hidtil havde været uberygtede, og seks dage senere kundgjorde han på tinget, at søsteren var blevet lokket af Anders Spandet der var "indgangen og indkommet udi hans hus om nattetide ulovlig, offentlig om dagen og lønlig om natten" og havde beligget og lokket hans søster Mette Lundsdatter. Der gik nu mere end 1 1/2 år. Mette Andersdatters slægtninge forpligtede sig da til at give hende 150 daler i medgift, og 1. august 1598 forpligtede Anders Spandet sig på tinget til at ægte hende "på de aftalte betingelser". Næsten et år senere, i maj 1599, måtte dog en af Mette Andersdatters slægtninge stævne Anders Spandet, fordi han endnu ikke havde opfyldt sin forpligtelse. Først 20. januar 1600 stod deres bryllup. Det var åbenbart noget modstræbende, Anders Spandet var gået ind i dette ægteskab, og han bemærkede da også i sin optegnelsesbog, efter at have nævnt brylluppet: "Gud give det ske Gud til ære og os til glæde og salighed".
Da faderen i 1596 var død, fortsatte Anders Spandet hans optegnelser, idet han begyndte med at skrive om faderens død. Han fortsatte optegnelserne til 1617 og skrev ikke blot om sine børns fødsel og om dødsfald i familien, men også om dødsfald blandt byens borgere, om en stormflod i 1615 og om nogle jærtegn i 1617. Sidstnævnte år mente han flere gange at have konstateret nedregnet blod i byen, og stemningen i optegnelserne bliver efterhånden temmelig anspændt. "Hvad Gud allermægtigste ved slige forfærdelige mirakler haver i sinde med den syndige verden, giver den tilkommende tid tilkende. Herre, midt i din vrede tænk på nåde og barmhjertighed. Amen!"
Anders Spandet døde dog, før han fik det at se. Han døde 21. marts 1621, året efter, at han var blevet rådmand. Hans enke og sønnen Anders fortsatte familiens optegnelser.

20. Anders Pedersen Spandet
Fortsættelse af Peder Pedersen Spandet
Anno Domini 1596 den 10. decembris, der klokken var slagen 9 om aftenen, hensovede i herren min sal. fader Peder Spandeth, oc var hans alder 66 aar, 14 uger. Gud unnde hannem en glædelig opstandelse. Amen.
Anno 1597 den 28. augusti var jeg fadder til Niels Jensen Uldborgs barn, som kaltes Christen - 1 dr.
Anno 1600 den 20. jan. var min brøllup med Mette Lunds daatter. Gud give det skee Gud til ære oc os til glæde oc salighed!
Anno 1600 den 9. aprilis døde liden Anders Lund, min søn. Gud give hannem en glædelig opstandelse!
Anno 1600 den 12. octob. var jeg fadder af Jens Simensen Skomagers barn som blev nevnet Kresten -1. dr.
Anno 1600 den 15. octob. var jeg fadder af Laurids Mortensen Guldsmidts barn, som blev nevnet Friedrich - 1 dr.
Anno 1600 den 14. decemb. blev min daatter Anne fød til denne verden, imellem 10 oc 11 om dagen. Hendes faddere vare: min moder, Karen Anders Lydiksens, oc Laurids Staffensen Skriver.
Anno 1600 den 27. decemb. som var 3. juuledag, var jeg fadder til min svogers Chresten Persens barn, Marine. Formedelst min hustrues skrøbelighed tilbaad jeg Søren Andersen Jubilerer, min frende oc svoger, at staa i min sted. - 1 guld gylden.
Anno 1601 den 24. martii var jeg fadder af Lydik Andersens barn, som blev nevnet Hans. 1 rosenobel.
Anno 1602 den 3. junii blev Peder fød til denne verden, der klokken var 12 om natten. Hans faddere: Niels Griisbek, Jens Lund, Maren Hiortes.
Anno 1604 den 21. maji blev Voldborg fød til denne verden ved 12 slet om natten. Hendes faddere: Lydik Andersen, Mette, Christen Pedersens, Maren Engelbrets.
Anno 1606 paa Hellig Tre Kongers aften, om morgenen mellem 4 oc 5 blev Anders fød til denne verden. Hans faddere: M. Niels Glud, Christen Pedersen Skipper, oc Leene, Søren Andersens.
Anno 1607 den 18. decemb. ved 12 slet om natten, af Guds underlige forsiun blev fød til verden, Søren oc Else. Sørens faddere: Oluf Roed, Jens Andersen Guldsmidt, oc Kirsten Friises. Else, hendes faddere: Maren Justis, Anne Niels Jensens, oc hr. Hans i Roager.
Anno 1608 den 24. januarii, er Else udj Herren hensoved, der hun var - 6 uger.
Anno 1609 den 3. aug. blev Else fød til verden ved 6 slet eftermiddag. Hendes faddere: Niels Sørensen, Leene Docters, oc Kirsten, Niels Olufsens. Er hun i Herren hensoved den 23. aug. anno 1609, der hun var 3 uger gammel.
Anno 1610 den 26. octobris blev Maren fød til verden, der klokken var mellem 6 oc 7 om aftenen. Hendes faddere: Anne, M. Mads Porses, Leene Lydikkes oc Jens Christensen.
Anno 1612 den 7. martii blev Else fød til verden. Hendes faddere: Las Jensen Bonum, Karen, M. Ivers, oc Leene, Mads Limes.
Anno 1612 den 7. decemb. hensovede i Herren sal. Anders Lydiksen, noget for middag. Gud give hannem en glædelig opstandelse, Amen.
Anno 1614 den 18. februarii hensovede i Herren M. Peder Hegelund bispen, om morgenen tilig.
Anno 1614 den 14. martii hensovede i Herren min sal. moder, Else Kieldsdaatter, om morgenen ved 7 slet. Gud give hende en glædelig opstandelse, Amen!
Anno 1615 den 11. junii om aftenen sildig blev ynkeligen omkomne her udj Riber aae, salig Karen, Niels Hansens, som var frugtsommelig, oc tvende hendes børn med hende, en pige ved XI aar, oc en dreng ved 2 aar, som biergede livet, til om morgenen ved 4 slet. Oc hånd
selv udj svar livsfare, med andre flere neppelig undkom. Oc blev samme tid skipper Gunder Ibsen af Røm, Jacob Murmesters hustru, en anden gammel mand. Gud vær deres siæle naadig!
Anno 1615 den 30. november om aftenen begyntes en overmaade storm af vestsydvest, oc blev varagtig paa tredie døgn. Udj samme storm ophøjedes en vandflod, som giorde usigelig stor skade, ikke aleeneste her i byen oc omkring, med broer, damme, stalde med høe oc alt, en part af vejret omblæst, en part af vandet bortslaget med plankker oc tømmer, som blev bortfløt, af hvilket en part fantes igien mod Ovekiær. Oc samme vand gik igiennem Skallebek Mølle ind i Munkgaard Søe. Skibe på j. ct.-XL lester, 8 eller 9, blev opført paa mark oc enge, som med stor bekostning en part udkom, oc nogle afslitte. Hvad for skade udj allekiellere paa Skibbroen oc ganske gade til Nørporten er skeet, kand enhver betænkke. Desligeste møller, høe oc korn, som blev fordervet, heste oc creter paa enge oc marke, som udj den milde vinter vare ude, ocsaa i husene bleve omkomne.
Men over alt dette den ynkelige skade, som udj Friisland, Strand, Eidersted, Risemor, ved mange ct mennisker er fordruknet. In summa. Det ikke her kand opregnes. Gud være os naadig oc barmhiertig. Amen!
Anno 1616 den 20. januarii hensovede i Herren salig Lydik Andersen (raadmand her sammesteds) til Kiel, hvor hånd var at indkræve af gotfolk, hvis hannem der tilstod. Gud give hannem en glædelig opstandelse]. Amen.De n 29. januarii blev hans lig nedsat oc begravet her i Domkirken her i Ribe.
Anno 1616 den 13. februarii hedensovede i Herren M. Anders Weile, cannik her udj Ribe, oc en viitberømt mand formedelst hans lærdom oc bøger, som viit udspreed er. Hvis siæl Gud have, Amen!
Anno 1616 den 23. februarii hensovede i Herren Hans Lassen Lyeme, som var kongl maytt.s foged her i byen. Gud give hannem en glædelig opstandelse.
Anno 1617 udj julii, augusti oc september maaneder er her udi byen oc omkring byen nedregnet først blod atskillige steder, udj bleeggaarden paa leridt atskillige steder, under Magnus Groves porthuus, oc andresteder. Der efter mange sinde udj forskrevne 3 maaneder falt ned af himlen seldsom materie, udi lignelse som blaat farve, eller blaa ambdam, mange steder paa gaderne, hver sted saa meget som en spandfuld, oc sommesteds 1 spandfuld. Oc falt det gemeenlig ned blaat regn, oc fulde der hoss en meget slem stank oc lukt. Hvad Gud allermægtigste ved slige forfærdelige miracler haver i sinde med den syndige verden, giver den tilkommende tid tilkende. Herre, midt i din vrede tænk paa naade ocbarmhiertighed, Amen!

Fortsættes af Mette Andersdatter Lund og Anders Andersen Spandet.

Parnotater: Anno 1600 den 20. jan. var min brøllup med Mette Lunds daatter. Gud give det skee Gud til ære oc os til glæde oc salighed!

i. Anders Lund [8383] er født før 1600 i Ribe og døde den 9 Apr. 1600 i Ribe.

iii. Peder Andersen Spandet [8368] er født den 3 Jun. 1602 i Ribe og døde i Maj 1632 i Skien, Norge, i en alder af 29 år.

iv. Voldborg Andersdatter Spandet [8370] er født den 21 Maj 1604 i Ribe og døde den 31 Aug. 1629 i Ribe, i en alder af 25 år.

vi. Else Andersdatter Spandet [8373] er født den 18 Dec. 1607 i Ribe og døde den 24 Jan. 1608 i Ribe.

vii. Søren Andersen Spandet [8372] er født den 18 Dec. 1607 i Ribe og døde den 16 Sep. 1630 i Ribe, i en alder af 22 år.

viii. Else Andersdatter Spandet [8374] er født den 3 Aug. 1609 i Ribe og døde den 23 Aug. 1609 i Ribe.

ix. Maren Andersdatter Spandet [8375] er født den 26 Okt. 1610 i Ribe og døde den 18 Jul. 1651 i Ribe, i en alder af 40 år.

Dødsnotater: Anno 1643 den 17. septemb. hensovede i Herren min sal. moder, Mette sal. Anders Pedersens om aftenen, imellem 9 oc 10, udj hendes alders 73 aar. Oc levede udj ægteskab med min sal. fader udj 21 aar, oc var enkke udj 23 aar. Gud give hende oc os alle en glædelig opstandelse paa den yderste dommedag, Amen!

Uddrag fra Livet i Ribe 1560-1700, i samtidiges optegnelser
af Ole Degn

19. Mette Andersdatter Lund
Mette Lundsdatter eller Andersdatter Lund var født i 1570 i Ribe som datter af borgeren Anders Lund og Voldborg Christensdatter, en søster til Peder Christensen Riber . I slutningen af 1590'eme blev hun forført af borgersønnen Anders Pedersen Spandet, der vægrede sig ved at ægte hende, således at de først blev gift 20. januar 1600. Da sønnen Anders i april 1626 var draget til København for at studere, og da hans bror Søren i oktober drog til Slangerup for at komme i købmandslære, nedskrev Mette Lundsdatter nogle notater om de to sønners rejse, og det er formentlig hende, der samme sommer skrev om et uvejr over Ribe. Men ellers var det sønnen Anders, der i årene efter 1620skrev på familiens optegnelse (se nr. 30), og det ses ikke, at hun siden har skrevet på dem. Hun døde, efter at have siddet enke i 23 år, 17.
september 1643.

19. Mette Andersdatter Lund
Fortsættelse af Anders Pedersen Spandet
Anno 1626 den 28. aprilis drog min søn Anders til Kiøbenhavn at studere. Gud lade det skee, Gud til ære, hannem til forfremmelse, oc hans venner til glæde. Oc havde været hos hæderlig oc højlærd mand M. Søren Andersen Vejle canik oc sognepræst i haleff 3. aar i hans huus oc til hans bord. Gud forfremme hans børn for alle hans velgierninger, Amen!
Anno 1626 den 18. junii skede her en forfærdelig hagel oc torden. Mange hagelsteene var saa stor som en valdnød, oc giorde stor skade paa vindver i huuse, udslog dem, ligesom de vare udskudte med lod oc krud. Den samme stund Oluf Lauersens brud i byen med stor pragt. Gud være os naadig, Amen!
Anno 1626, 4 uger for S. Mortens dag, drog min søn Søren her fra byen oc til Kiøbenhavn, oc derfra saa til Slangerup. Oc kom saa i tieneste hos en kiøbmand ved navn Christopher Penel. Hvor Gud lader det skee, Gud til lov oc priis, hans huusbond til gavn, hannem selv til forfremmelse, oc mig oc hans søskende til glæde. Amen, Amen!

Fortsættes af Anders Andersen Spandet

Notater: Præst i Brørup Sogn.

Wiberg (Brørup):
5. o. 4/5 1595**. F. S. Søren Pedersen Præstkjær*; Pr. (10. 19); ~ 13/6 96 Kirstine Jørgensdtr. af Grimstrup-Aa.; see 2 Etm.; [afstod kaldet til Etm. 1647; † 49; "en dygtig og lærd Mand"; hans Initialer paa Prædikestolen c. 1612-22; hans navn paa Kirkeklokken 1636; hans Navn paa et Stolestade 1648].
KS 5:2 (1903-05), s. 557; 2:6 (1872-73), s. 547; Hegelund I s. 268, 283, II s. 169; DanKir bd. 19, s. 2722, 2726 (se nedenfor).

Hegelund 4 maj 1595 Visitatio instituenda Prima. Ordinati V. D.Iacobus Ioh.Hegelund til Darum VI. D.Seuerinus Petri til Brødrup oc Lindknud.
Den første visitats skal påbegyndes. Ordinerede: Hr.Jacob Jensen Hegelund etc. (og) hr.Søren Pedersen etc.
13 juni 1595 2o. Prædicket ieg i Fardrup.
1. lens Søffr. oc Karine, Her Grumis daatters, bryllup.
2. Her Søffren Pederssøn i Brørup bryllup met Kirstine, Her Iørgens daatter vdi Grimstrup.
3. Her Bertel Vidborgs bryllup met Anne Mette, Her Iffuers daatter i Hemmet

Hvorfra fik Ribe Amt sine Præster først i det 17. Aarhundrede?
Af Hans Lund
4. Brørup. Søren Pedersen (Præstkjær), Søn af Forgængeren. Broder til Hr. Niels Pedersen i Gørding og Svoger til Hr. Peder Nissen i Malt. Gift med en Datter af Provst Jørgen Jørgensen i Gravstrup. En Datter gift med to Eftermænd. Ordineret 4. Maj 1595

Fra Historiske Efterretninger om Malt Herred
af O. Nielsen
side 141
Hr. Søren Pedersen Præstkjær, forriges søn, ordineredes 4 maj 1595 til faderens kapellan og giftede sig 13 juni 1596 med Kristine, datter af Hr. Jørgen Jørgensen i Grimstrup. 1610 var han provst, og faderen må således have overladt ham embedet længe før sin død. Han skal have været "en dygtig og lærd mand". "Han formåede lensmanden Albert Skel til at give rettens betjente ordre til at skaffe ager og eng til præstegården fra Brørupgård og Holkjærgård, såmeget som præsten agtede sig nødigt og belejligt. Hos almuen kaldes han længe den lærde Hr. Søren. Han efterlod sig mange smukke børn, især en datter der ægtede efterfølgeren, til hvem han resignerede kaldet (1647) og han levede hos dem, til han 1649 døde". Han havde således været præst i 52 år. Af hans andre børn kendes Lavrids, der blev student fra Ribe Skole 1624 og Anna, der 1612 blev gift med Hr. Peder Nielsen i Malt.

Notater: Hendes far pastor Jørgen Jørgensen til Grimstrup havde antaget sin kones efternavn Gertrud Lauritsdatter Barfod, og hendes søn Laurits Sørensen Barfod antog det således også.

2272. Christen Nielsen [5193], søn af Niels Christensen [8434], døde i 1614 i Stoustrup, Ådum, Ringkøbing.

1136 i. Mads Christensen [5191] (født i 1600 i Ådum, Ringkøbing - døde i 1634 i Stoustrup, Ådum, Ringkøbing)

1. Han blev nævnt ved skiftebehandlingen for Karen Christensdatter Høst [8504] den 15 Jul. 1670 I Varde, Ribe. ¹⁸⁹²

1. Hun blev nævnt ved skiftebehandlingen for Karen Christensdatter Høst [8504] den 15 Jul. 1670 I Varde, Ribe. ¹⁸⁹²

Notater: I Jens Abildtrups bog om slægten bog 2 står der: Las Nielsen var født i Obling som søn af Niels Lassen. Han blev herredsfoged over Nørre Horne Herred og giftede sig ind i den gamle selvejergård Bindesbøl i Oddum sogn. I 1534 boede her en mand ved navn Visti Pedersen. Denne Visti må være Las Nielsens svigerfar selvom det ikke kan bevises. Las Nielsens ældste søn hed Visti hvilket må være opkaldt efter hans svigerfar. Der står side 32 også at Las Nielsen var en af de ivrigste til at forfølge eller tage hekse/trolde i forsvar. Dette har J. Aldal skrevet om i en stor afhandling om vestjyske trolddomssager og har bl.a. skrevet om Las Nielsen i Bindesbøls optræden overfor heksene. I 1595 blev han udnævnt til kirkeværge for Oddum kirke. Han skænkede både en prædikestol og en altertavle til kirken.

Overtog ved sit giftermål svigerfaderens gård i Bindesbøl.
Las Nielsen var lige som sin far herredsfoged i Nørre Horne Herred og var tillige fuldmægtig for lensmanden på Lundenæs.
Las Nielsen blev i 1595 udnævnt til kirkeværge for Ådum kirke. Han interesserede sig for kirken og dens udsmykning, idet han skænkede den både en prædikestol og en altertavle.
I 1754 fandtes på kirkens nordside et epitafium over Las Nielsen med hustru og børn
Kirkens indre: Alterbordet er muret op og bærer kirkens firesøjlede renæssancealtertavle fra begyndelsen af 1600-tallet. Herredsfoged Las Nielsen Bindesbøl var kirkeværge og på et nu forsvundet epitafium stod der bl.a. "Aar 1595 blev Las Nielsen Kircheværge oc iblant haver han ladet forbygge oc indsætte denne nye Altertavle oc Prædiche Stoel."
Sandsynligvis er det kirkens nuværende altertavle og prædikestol, Las Nielsen omkring 1600 lod fremstille.
Altertavlens midterste felt viser et maleri af Nadveren. Til venstre et billed af Troen, til højre Håbet. Topstykket er Korsfæstelsen.
Alterstagerne er sengotiske, fra 1500-tallet. De har spor efter tre fødder. Kilde fra DDS

I Las Nielsens tid som herredsfoged blev adskillige hekseprocesser behandlet. Den daværende præst i Ådum, Christian Pedersen, synes at have været særlig ivrig efter at forfølge hekse. Las Nielsen optrådte dels som hans hjælper i anklagen mod nogle af heksene, og dels som andre udlagtes og anklagedes forsvarer. I 1619 blev Johan Hvidsdatter fra Gjedbjerg i Ål Sogn indstævnet for Viborg landsting. Det var præsten i Ådum, der til landstinget indkaldte kirkenævningene for at få deres dom bekræftet. Anklagen gik ud på, at Johan og hendes søster Margrethe i langsommelig tid havde taget mælk og øl fra Las Mikkelsen i Bindesbøl og Anders Frandsen. Da Johan var kommet i usattes mål (skænderi) med sidstnævnte, fordi han havde slået hendes ko, havde hun ved troldom taget livet af tvende øg. Desuden beskyldtes hun for med sin troldoms kunst og bedrift at have voldt præsten sygdom samt hans og Las Mikkelsens mors død. Det værste bevis imod hende var dog, at hun var "rømt og siden tvende gange af fængsel udbrudt og undvigt, hvilket hun og selv er gestendig (tilstår) og i så måde gerningen vedgangen".
Lensmand på Asmild Kloster, Niels Krag til Agerkrog, under hvis forsvar Johan Hvidsdatter må have hørt, lod på herredstinget optage et otte mands vidne over, at hun, før dommen fældedes over hende, i Las Nielsen i Bindesbøls nærværelse bekendte bekendte ved Helgens Ed og oprakte finger, at første gang, hun bortrømte fra Ådum Kirke, " var Las Bindesbøl årsag derudi, idet han befalede hende at drage ned til hans gård, den dag Anne Staffensdatter blev brændt."
Las Nielsen i Bindesbøl blev af den anklagede beskyldt for at have bortfjernet 12 tavler bly fra Ådum kirke, som han "lod kaste over Groben paa Degnens Have" Denne beskyldnings rigtighed bekræftedes af Johan Hvidsdatters mand, Christian Grøn.
Las Nielsen benægtede indigneret rigtigheden af denne beskydning, og landsdommeren tog da heller intet hensyn dertil.
Johan Hvidsdatter blev dømt i henhold til den brændte Anne Staffensdatter bekendelser, på trods af Recessens bestemmelse om, at en misdæders ord ikke skulle stå til troende, og endvidere på grundlag af, at hun intet vidnesbyrd kunne fremlægge om, at hun havde forholdt sig ærligt og kristeligt " medens et ondt Rygte for Trolddom havde påhængt hende".
Det gik ikke bedre for moderen Maren Christens, hvis sag blev behandlet for Viborg landting senere på året. Det var atter Las Nielsen i Bindesbøl, der optrådte som anklager. Han lod indkalde for landstinget de kirkenævninge der havde, der havde oversvoret Maren Christens trolddom, for at få "ders Ed og Tog kendt ved Magt".
Maren Christens var udlagt af 3 andre troldkvinder: Karen Christens, Anne Staffensdatter i Odderup og endvidere af datteren Johan Hvidsdatter. Maren Christens havde boet i Obling i Sønder Bork og havde her lært trolddom af en gammel kvinde. Hun blev anklaget for mange ting, der var sket for 14-15 år siden. En kone vidnede, at hendes første mand Per Ibsen havde nægtet Christen Hvid noget af en stud, denne havde stukket ihjel for ham, og 4 år efter mistede de deres bedste svin, og det havde Maren Christens gjort ved trolddomskunstner; hun og Johan Hvidsdatter var 2 vitterlige troldfolk!
Maren Christens var så rømmet fra Sønder Bork til Ådum, og her optrådte Las Nielsen i Bindesbøl som hovedanklager mod hende. Maren Christens havde lovet ham ondt, og straks derpå blev et af hans øg sygt. I dombogen gengives ialt 12 vidnesbyrd imod hende.
Landstingets dom hævder, at vidnerne beviste, at Maren Christens havde lovet folk ondt, "som dem i adskillige Maader er hændet". De fremmødte vidner bekræftede deres vidnesbyrd, og Las Nielsen i Bindesbøl fremstod for landstinget med oprakt finger og helgens ed og sigtede Maren Christens som en vitterlig troldkvinde. Desuden havde trende misædere sagt hende skyldig i trolddoms bedrift, og da der intet kunne fremlægges om, at hun havde skikket sig ærligt og kristeligt, men at hun tværtimod i langsommelig tid havde haft trolddoms rygte og derpå var bortrømt, lod landsdommeren hende følge datteren og Anne Staffensdatter på bålet.
Ådumpræsten, der havde ladet Johan Hvidsdatter fængsle, havde været ivrigt efter at få at vide, hvem hun var i ledtog med om sine trolddomskunstner, og det lykkedes ham i fuldt mål. Hun bekendte d. 29 juni 1619 om "en hel Hoben" kvinder og en enkelt mand i sognet, som havde været med til hendes kunstner. Mange af disse blev indkaldt for landstinget, hvor sagen behandledes d. 22 april 1620. Mærkværdigt nok optræder Las Nielsen Bindesbøl, der havde virket så stærkt for at få Johan Hvidsdatter og hendes mor dømt, nu som de sigtedes "visse Bud", d.v.s. Fuldmægtig og forsvarer. Dette kan kun forståes således, at han har stået i venskabsforhold til en eller flere af disse sognefæller. Han erklærede uden videre Johan Hvidsdatters udlæggelse for løgnagtig digt og påfund, og deri landstingsdommeren ham medhold: Johan Hvidsdatter var en misæder, som var "heden rette for Troldoms Bedrift", og det var ikke bevist, at de anklagede havde lovet noget ondt, som dem var vederfaret, og bekendelsen var ikke så nøjagtig, at den burde have nogen magt eller komme dem til nogen forhindring. Altså blev alle de udlagte fuldstændig frifundne.

i. Niels Lassen [8446] er født cirka 1565 i Bindesbøl, Aadum, Ringkøbing og døde i 1631 i Grimlund, Hoven, Ringkøbing, i en alder omkring 66 år.

iii. Karen Lasdatter [8447] blev født cirka 1578 i Bindesbøl, Aadum, Ringkøbing.

iv. Jens Lassen [8448] blev født cirka 1580 i Bindesbøl, Aadum, Ringkøbing.

v. Margrethe Lasdatter [8469] blev født cirka 1580 i Bindesbøl, Aadum, Ringkøbing.

vi. Herredsfoged Las Lassen [8450] er født cirka 1587 i Bindesbøl, Aadum, Ribe og døde den 13 Jan. 1750 i Vestergaard, Nørre Bork, Ringkøbing, i en alder omkring 163 år.

2285. Mette Vistisdatter [8425], datter af Visti Pedersen [8433], er født cirka 1550 og døde efter 1587 i Bindesbøl, Aadum, Ringkøbing.

2778. Præst Niels Pedersen Præstkær [8751], søn af Præst Peder Nielsen [8777], er født i 1570 og døde i 1651 i Sønder Gørding, Ribe, i en alder af 81 år.

Notater: Wiberg Gjørding (sønder-) og Veirup:
16 . . [p. Cap.* 04, o. 20/6]. Niels Pedersen Præstkjær af Brørup-L.; Pr. 1/6 48; [† c. 1651; i Pgden. findes en Kakkelovn fra 1624].

Hegelund I, s. 423; II s. 243; KS 5:2 (1903-05), s. 557; 2:6 (1872-73), s. 546; DanKir, bd. 18, s. 2990 (se nedenfor).

Hegelund:
20 juni 1604: Niels Pedersen blev ordineret som kapellan hos Grumme Poulsen, sognepræst i Gørding-Vejrup, Gørding h., Ribe a.; senere sognepræst smst.: Wiberg I, s.b-55

Hvorfra fik Ribe Amt sine Præster først i det 17. Aarhundrede?
Af Hans Lund.
4. Gørding. Niels Pedersen (Præstkjær) var Søn af Præsten Peder Nielsen i Brørup, der var en Borgmestersøn fra Varde. En Broder til ham er Præst i Brørup, en Søster gift med Præsten Peder Nissen i Malt. Han var i Gørding 1604 til 1651.

Fra indlæg i Slægtsforskernes Forum 16 juni 2015 af Svend Jacobsen:
Sidsel Nielsdatter var datter af Niels Pedersen, sognepræst i Gørding-Vejrup, og hustru Karen, som sandsynligvis var datter af provst og sognepræst smst. Grumme Poulsen (1519-1610/19) i dennes 2. ægteskab med Sidsel Clausdatter (de blev gift 27/5 1571 ifl Peder Hegelunds kalender; hun døde 22/7 1602). Dermed kan slægten føres tilbage til "de gamle Grumme'r", hvis ældste påviselige mand er Peder Grummesen, der nævnes i et tingsvidne fra 1463.

Fra Historiske Efterretninger om Gørding Herred
af O. Nielsen
side 23.
Hr Niels Pedersen Præstkjær, en præstesøn fra Brørup, ord. 20 juni 1604 og var først formandens kapellan. 1 Juni 1648 blev han provst. Hans søn Johannes studerede 1632 i Rostok. I præstegården er en kakkelovn fra 1624, altså fra hans tid.

1389 ii. Sidsel Nielsdatter [8738] (født i 1605 i Sønder Gørding, Ribe - døde i 1682 i Grisbæk, Vejrup, Ribe)

Når man skal skrive om Muus ætten i Norge, er det mest naturligt at starte med Rasmus Nielsen/Nielssønn Muus. Det er først fra dette tidspunkt, man med god sikkerhet kan fastslå, rigtigheten af familiehistorien og personerne. Ætten Muus er en utrolig omfattende og kompleks slægt både at forske i, samt at skrive om. Med baggrund i at man går så langt tilbage i tid, er man afhængig af benytte sekundærkilder for at flette de forskellige historier sammen. Primærkilder fra så langt tilbage er så godt som umulige at opdrive.

Stamfaren Rasmus Nielssønn Muus.

Rasmus Nielssønn Muus blev født ca. 1570, formentlig i Danmark. Om han forblev i Danmark, bosatte sig i Sverige eller kom til Norge, er meget usikkert. Med tanke på urolighederne i flere af disse områder er det et mysterium hvordan, hvorfor og hvornår denne gren dukkede op i Norge. Det vi er helt sikre på er at 2 af hans børn slog sig ned i Norge, mens hans datter blev gift i Danmark og blev boende i Danmark.

Man er også sikker på at hans søn, Niels Rasmussen Muus, blev sorenskriver i Hedmark og at en af hans sønnesønner blev gift med Siri Olsdatter fra Lille Bolstad Gård i Ringsaker. Lille Bolstad har været central i fastsættelsen af hvordan slægtens udvikling blev i Norge fordi man har tidligere troet at det var far til Sorenskriver Muus som blev gift med Siri Olsdatter. Dette kan man nu fastslå har været forkert og man har fået en udfordring med at kortlægge om Rasmus Nielssøn/Nielsen Muus selv kom til Norge.

Rasmus Nielssønn Muus var den ældste af mindst 2 brødre. Hans bror, Laurids Nielssønn Muus, skal være blevet født et par år senere, i 1572 og man har klare indikationer på at de begge havde en stærk tilknytning til Varberg i Sverige.

Rasmus blev gift med Bente Pedersdatter. Nogen mener hun var af familien Thott, men dette er endnu ikke bevist.
Vi ved altså til at Rasmus Nielssønn Muus og Bente Pedersdatter fik 3 børn:

Marie Bente Rasmusdatter Muus, 1590-1673.
Peder Rasmussen Muus, 1593-1668.
Niels Rasmussen Muus, 1595-1663.

Derudover har vi fundet en pige med navnet Bente Zachariasdatter, som døde i Christiania 9.december 1654.
Informationen vi har fundet fortæller på at hun var datter af en ukendt søster til Marie Bente, Peder og Niels.

Pigens navn tyder på at den ukendte søster og moren må have været gift med en mand som hed Zacharias. Ud over dette ved vi foreløbig intet.

At datteren fik navnet Bente kan være let at forstå med udgangspunkt i familien. Både Sorenskriver Niels Rasmussen Muus og Magister Enevold Randulf havde døtre som hed Bente. Man tror dette kan have været en opkaldelse efter Rasmus Nielssønn Muus' hustru, Bente Pedersdatter.

Vi har aldrig fundet ud af hvornår Rasmus Nielssønn Muus døde eller hvor han blev gravlagt, men forhåbentligvis vil videre slægtsforskning afdække noget af dette.

i. Maria Bente Rasmusdatter Muus [3191] er født i 1590 og døde den 16 Jul. 1673, i en alder af 83 år.

ii. Peder Rasmussen Muus [3192] er født i 1593 og døde i 1668, i en alder af 75 år.

3297. Bente Pedersdatter [3170] ¹⁸⁹⁷ blev født i 1570 i Vigerslev, Odense.^¹⁸⁹⁷

3300. Byfoged Christen Pedersen [5335], søn af Sognepræst Peder Lauridsen [5338], er født fra 1540 til 1550 i Harridslev Præstegaard, Harridslev, Hjørring og døde i 1626 i Hjørring, Hjørring, i en alder af 86 år.

13. generation

Notater: Var selvejerbonde i Krarup, Tistrup Sogn, og herredsfoged i Ø. Horne Herred.

Han nævnes første gang som sandemand i Ø. Horne Herred d. 14. april 1539 og siden d. 28. juni 1543. Den 19. juni 1555 er han sættedommer, og fra omkring 1558 synes han at have afløst faderen som herredsfoged. I 1568 blev han overfaldet af bønderne fra Lærkeholt, og i den anledning befalede kongen sin lensmand på Lundenæs, at han skulle tage boven af de stridbare bønder, at de ikke gjorde andet, end de kunne gøre med loven.

I "Koldinghuus Iordebog 1573" er indført følgende: "Jep Høst i Krarup, Tistrup sogn, svarer 1 ørte mg, item 2 ørte mg, 2 ørte byg, 1 faar, x vengi i udmark af et gadehus i Tistrup, 8 skilling af en stugeng paa x læs veng ved Lundsbæk aarligen 1/2 daler".

I et kongebrev af 1578 hedder det, at Jep Høst, der en tid havde tjent som delefoged til Koldighus og siden som herredsfoged i Ø. Horne Herred, for livstid fritages for halvdelen af sin landgilde og for al ægt, arbejde og andet tynge af sin gård.

I 1572 fæstede Jep Høst Ansager Sogns kongetiende for 18 Ørtug, men da sognemændede tyktes ilde om, at tienden var fæstet til en udensognsmand, blev der efter Jep Høst's død stor tvist og kiv, indtil domprovsten bortfæstede tienden til Mads Christensen i Stenderup, der gav 6 Ørte mere og betalte Jep Høst's søn indfæstningen og en hæderlig foræring.

Jep Høst førte et hjerte i sit segl.

Notater: Præst i Henne 1573.

Wiberg (Henne):
2. (1573). Jørgen Poulsen; see J. Jørgensen i Grimstrup-Aa.; [† 24/3 1596; b. 28/3; hans Navn paa Prædikestolen 73].
KS 3:2 (1877-80), s. 213; Hegelund I s. 111, 281, II s. 69; DanKir bd. 19, s. 1257 (se nedenfor).

Hegelund 26 februar 1576. Hr.Jørgen,hr.Jørgen(Poulsens) søn, ordineret til tjener ved kirken i Henne og sin faders medtjener. 28 marts 1596 Vaar ieg vdi Henne kircke til Her Iørgens begraffuelse.
12. Prædicket ieg i Henne

Notater: Var ejer af Sædding Storgård i Nr. Nebel Sogn. Hans fødselsår kendes ikke, men han levede endnu 1585.

Laurits Barfod nævnes 1564 på V. Horne Herredsting og fører da adeligt våben. Den 28. maj 1573 fik han som herredsskriver i V. Horne Herred kongeligt brev på at måtte være fri for landgilde, ægt og arbejde af sin gård, så længe han var herredsskriver, og i 1576 lod han sit navn og våben tillige med sit valgsprog: "Descite justitiam moniti et non timere Christum (I , som er påmindede, lære retfædighed og ikke at foragte Kristus) indskære i den øverste mandfolkestol i Nr. Nebel Kirke. Den 15. august 1579 fik han brev på at måtte svare en gammel daler for hver tønde rug eller byg af afgiften af kronens part af korntienden i Nebel Sogn, som han havde fæstet. I 1584 var forpagtningsafgiften 1 ørte rug og 12 ørte byg. For en del år siden så man endnu i engene hans navnetræk på træstolperne, der angav skel. Hans ligsten ligger mellem de to øverste stole i Nr. Nebel Kirke.

Hans hustru Anne, hvis navn og årstal ligeledes 1576 er indskåret på en af kvindestolene i Nr. Nebel Kirke, fik i 1605 efter en søns død Nebel kongetiende i fæste.

SLÆGTEN I NEBEL SOGN
Nørre Nebel er stærkt knyttet til Barfod-slægten og denne var fremtrædende i sognet endnu i 1500-tallet. Det var en tid, hvor gårdene som nævnt efter Grevens Fejde og den påfølgende reformation var overtaget af kronen. Sognets beboere levede da under et fællseskab, når jorden skulle dyrkes. Det vil sige, at de nok ejede jorden, men at agerjorden var fordelt i lange, smalle strimler spredt rundt mellem andre gårdes jorder, der lå på lignende måde på byens marker, og der kunne tilmed også ligge nogle strimler på andre byers marker. I landsbyen måtte man rette sig efter de engang fastsatte bestemmelser, der kaldes "Viden" og dyrkningen blev da vedtaget på et grandestævne, og når der bestemtes omrebning, måtte man finde sig i, at få sine agre eller lodder tildelt helt andre steder end før. Nørre Nebel var i fællesskab med Præstbøl, Hundhale og Bolkær som det største fællesskab i Vester herred. Vi har ikke tal for det før end i 1688, men da omfattede fællesskabet 23 gårde med 288 tønder land og 103 tønder hartkorn. En enkelt gård i Nørre Nebel kunne således have sine agre fordelt på mellem 70 og 80 forskellige steder. Hver ager kunne endvidere være afmærket med sten for at naboen ikke skulle pløje ind på ens jord. Til gengæld var de udyrkede arealer, heder, moser, grønninger i fuldkommen fællesskab og de var værdifulde for kvæget i overdrift. Her var ingen lodder, som nogen kunne kalde sin egen. Dette fællesskab kunne dog have sine vanskeligheder, som f.eks. når nærliggende byer udvidede sig ind på dette overdrev. Således var det mellem Lønne og Nebel sogne, da sandflugten engang ødelagde store arealer i Lønne så mange blev drevet fra hus og hjem. Derfor kan det vel forklares, at de søgte at finde erstatning ved at bevæge sig mod øst ind på Nebels område, hvilket bl.a. i 1597 førte til en sag mellem de to byer (H. K. Kristensen: Nørre Nebel by og Lydom sogne, 1958, side 80-86).

Laurits Barfod, Jens Barfods ældste søn, overtog Storgården. Han var tingsvidne i 1564 på Vester herreds ting og anvendte her sit adelige våben ved beseglingen, og den 28. maj 1573 fik han som herredsskriver kongeligt brev på at være fri for landgilde og ægt af sin gård så længe han var herredsskriver. Det må vel være følt af ham som en art oprejsning for ham fra den tort hans far havde måttet lide efter Grevefejden. I 1574 er han endog midlertidig herredsfoged og endvidere fæstede han kongetienden af Nebel sogn, hvorfor han skulle betale et bestemt antal tønder korn i afgift. I 1579 fik han desuden lov til i stedet for at køre lange veje med kornet at betale en gl. daler for hver tønde, og hvor meget det drejede sig om, ser vi i 1584, da forpagtningsafgiften var 5 ørte rug og 12 ørte byg (der gik 24 ørtug på en mark). Endnu i 1800-tallet kunne man se hans navnetræk på skelpælene ude i engene. Laurits Barfod var en stor mand på egnen og vel den fornemste i sognet, så han kunne tillade sig at have den fornemste plads i kirken. I 1576 udsmykkes kirkestolene her med fint træskærerarbejde af Mikkel Tuesen som efterlignede de fine arkantusblade, som han havde set i Ribe. En moderne museumsmand har vurderet hans kunst således: "netop hans snitværker giver en forestilling om hvorledes bondekunstnerens grove hånd har behandlet det fine bladværk. Det bliver kantet og fladt, tungt og gnidret, men alligevel er der en sprælsk opfindsomhed i de idelige variationer af bladslyngene". Der var ikke to stole, som var ens, og foruden bladværker har han også lavet indskrifter, som på den stol, han lavede til Laurits Barfod. Her satte han denne indskrift efter oldtidsdigteren Virgil(???): "Discite justiciam moniti et non temnere Christum - 76", hvilket betyder "Lad Eder påminde, lær retfærdighed og foragt ikke Kristus 1576". Desuden fik stolen indskåret det fædrene våben. Og mens Laurits Barfods stol var den øverste til højre, så var hans kones stol den øverste til venstre i kirken, og her blev der skåret følgende: "Anne Lavrits Kvon, Anno 1576". Ingen skulle være i tvivl om, hvem der var de fornemste på egnen. De øvrige familiemedlemmer fik da plads nedefter efter hartkorn og længste giftermål (Jyske Registre d. 22/5 1573, Kancelliets Brevbøger d. 15/5 1579, og H. K. Kristensen side 35). Også i koret findes et par stole med Barfodvåben og indskrift. Laurits Barfod må være død omkring 1585 og hans kone Anne fik i 1605, efter en søns død, Nebel kongetiende i fæste. De fik syv børn, af hvilke de to ældste, Niels og Claus blev præster ligesom søsteren Gertrud, giftede sig med en præst. Efter Laurits Barfods død arvede broderen Peder Barfod Sædding Storgård.

Laurits blev gift med Anne Lauritskoon [958]. Anne er født cirka 1535 og døde efter 1605 i Sæddinggård, Nr. Nebel, Ribe.

4499. Anne Lauritskoon [958] er født cirka 1535 og døde efter 1605 i Sæddinggård, Nr. Nebel, Ribe.

Notater: Først katolsk præst, senere protestantisk sognepræst i Egtved og Ødsted.
Blev 1531 kaldet til præst for Egtved Menighed, og han døde 1584.
Provst 83.84.
Jubellærer.

Note om Mads Buch (Buch-puslespillet)
Mads (Knudsen) Buch (ca.1505-1584) ~ Ursula (Caspersdatter),
præst i (sandsynligvis 4. søn af Knud Jepsen Buch) Egtved 1531

I kancelliets brevbøger 1554, side 322, ses, at der d. 50. juli 1554 udstedes livsbrev for hr. Matz Buch, sognepræst i Egtved, på kronens part af tienden af Egtved Sogn.
I samme samling ses, at Mads Buch d. 20. juli 1578 får stadfæstelse på det af kongens far til sognepræsteembedet i Egtved givne brev om, at sognepræsteme i Egtved altid skulle beholde Yding Kirkes bol til deres præstegård, mod at svare Østed Kirke og Ribe Kapitel sædvanlig afgift deraf.

I hans Tid blev Ødsted Annex;
30/7 54: "Livsbrev for Hr. Matz Buch, Sognepræst i Egetued, paa Kronens Part af Tienden af Egetued Sogn, som han hidtil har haft, til Gjengjæld for, at han oplod et Vikarie ved Helligaands Kirken i Riibe, hvilket blev lagt til det almindelige Hospital smstds.";
17/12 1558: "Aabent Brev, hvorved det Yding Kirkes Bol, som Hr. Matz Buck, Sognepræst til Eigtved, selv har i Værge, henlægges til Sognepræsteembedet i Eigtved, mod at der altid svares sædvanlig Landgilde og Afgift deraf til Østed (Ødsted) Kirke og Ribber Kapitel";

L. Vesten:
Mads Nielsen Buch, (1531)-1584.
Han var Sognepræst i Egtved og Ødsted.
Før hans Tid havde Kirkerne været betjent af Hr. Peder Skodborg, Søn af Hans Jacobsen i Kolding; Hr. Peder var altsaa Broder til den landflygtige Ærkebiskop Jørgen Skodborg.
Mads Buch fulgte 1531 efter Peder Skodborg og gik med over i Reformationen. Han blev den første Provst i Jerlev Herred og døde i Aaret 1584.
Han havde et Vikarie, som i sin Tid var oprettet til Helligaandskirken i Ribe. Da Kongen ønskede at lægge Vikariet til Hospitalet i Ribe, afstod Hr. Mads det og fik 1554 til Gengæld Kongetiende af Egtved Sogn saa længe han levede.
I Ødsted Sogn har der ligget en Landsby, som nu er forsvunden; den hed Yding, og der havde tidligere ligget en kirke, men Kirken var bleven øde og Sognets Omraade var bleven fordelt mellem Ødsted og Øster Starup Sogn. 1558 bestemte Kongen, at 'Yding Kirkes Boel' skulde lægges til Præsteembedet i Egtved og Ødsted, dog skulde der svares Landgilde til Ødsted Kirke og Afgift til Kapitlet i Ribe.
Mads Buch var gift med en Ursula Nielsdatter. Derfor var der i Ægteskabet 2 Sønner, der begge hed Niels.
Den ældste, der var opkaldt efter Farfaderen, blev Sognepræst i Vejle og Hornstrup; den yngre var opkaldt efter Morfaderen, blev Sognepræst i Egtved og Ødsted efter Faderen.
En Datter blev gift med Provst Stephan Sørensen i Verst og Bække.

Danmarks Præstehistorie, Kasse nr. 89. Egtved-Ødsted
Mads Buch.
Gejstl. ark.. Ribe Kapitel. Buch, Mattis.
9.3.1544: Lgvidne af Ydyng Kirke, givet hr. M.B. sgpræst sst. at mester Hans aldrig havde noget byggested eller rebdragen jord på Ydyng mark, før Søren Krog rejste det bol i Rostett for ham, og det bol har altid ligget sammen med præstegårdens jord
Gejstl. ark.. Ribe Kapitel. Buch, Mattis.
18.6.1544: Tingsvidne af Jerlef hrd., givet hr. M.B. præst til Egtved, at den tid Søren Krog rejste det hus i Roshet for mester Hans, lå sgpræsten hr. Anders syg og døde; han efterfulgtes af sin søn hr. Peder, der døde kort derefter og fulgtes af Søfren, der nu er i Wirsth
Gejstl. ark.. Ribe Kapitel. Buch, Mattis.
9.7. (eller 2/1) 1544: Tingsvidne af Jerlev hrd. givet hr. M.B., at nogle af de bønder, som boede i Roffstet og Tuding (?), delte på det hus, som mester Hans Marquardsen lod opbygge i Roffstet, og fik dom, at det skulde opbrydes, og siden købte han nogle af dem til at være tilfreds, fordi de vare de højeste i sagen.
Ribe bispearkiv: Jerlev ..?.. kd 1548-1778: Buch, Mads.
21/3 1547 Sgpræst til Egtved M.B. får kgl. Confirm. på et tingsvidne af Jerlev hd, at den gård Peder Kied bor i, er rette præstegård til Ødsted Kirke, og at hans fader svarede skyld og al rettighed af den til Peder Skodborg, som var sgpræst til Ødsted. Ligeles confirm. på en dem af Jerlev hdsting, at M.B. skal nyde afgifter af Ødsted Præstegård.
Ribe bispearkiv. Ph. Præsteindberetn. til biskop J. Bloch 1766-69. M-T. Indberetn. 1766 fra Egtved præst.
Præsterne:
1. Hr. Peder Skodborg var før Reformationen den sidste præst i Ødsted Sogn. Det er troligt, at han har tillige været præst til Egtved sogn.
2. Hr. Mads Buch fulgte efter hr. Peder Skodborg og var sognepræst til Egtved og Ødsted sogne over 52 år og provst i Jerløw herred. Udi hans egenhændig til hans søn og efterfølger i embedet udgivne attest dateret d. 15. juli 1583, som nedenfor anføres, kalder han sig sognepræst til Egtved og Ødsted sogne og provst udi Jerløw herred. Hans vocation anbelangende, da skriver han i bemeldte attest, at det var 52 aar siden han annammede Ødsted Sogn (følgelig også Egtved, da han var præst til begge sogne) af gamle bisp Iver Munck med hans collats brev derpå. Og hans søn i sin derefter gjorte irettesættelse 1584 skriver, at hans fader endda levede, hvoraf erfares, at hr. Mads Buck i 1531, som var 52 år før den til hans søn 1583 af ham udgivne attest, har succederet hr. Peder Skodborg, og at han bemeldte år annammede kaldet og blev ordineret af bisp Iver Munck, nemlig 5 år før Reformationen. Han må da og have antaget den lutherske religion, efterdi han forblev som provst og præst i embedet indtil 1584. Hans genealogi angående da må han efter Reformationen have indledt sig i ægteskab og haft 2 sønner. Thi hr. Procancell: Pontopp: Annales tom: 3 pag. 23 melder, at Frederik 2. på hertug Johannis af Hadersleben hans forbøn i 1566 havde givet den gamle hr. Mads Buck i Egtved skriftlig forsikring, at en af hans sønner, enten Jens eller Niels, hvilken der studerede vel og kunne erholde godt vidnesbyrd af biskoppen skulle bekomme kaldet efter faderen.
3. Hr. Niels Buck blev derefter sin fader i embedet adjungeret, i hvilket han overlevede faderen indtil 1588. . . .
Efter mag. Peder Storms beretning skal hr. Mads Buck have haft en datter, som kom i ægteskab med hr. Stephan i Verst, hvis datter Mette Stephansdatter 1590 den 14. juni kom i ægteskab med hr. Søren Poulsen i Egtved efter hans kirkebogs formelding, hvor han kalder hende Metta Stephaneia Virstensis . .
1567 Kh. S. VII, 443
Jens Buch, søn af Mads Buch
Pers. Tidsskr. 12-5-188
(Henv. til at MB er blandt anerne - 10. gen. - til komponisten P.E. Lange-Müller)
Wiberg, Hauch-F.
~ Ursula ..?..
Se Kanc. Brevb. 28/10 1582, 8/7 1578
Wiberg i Landsark. Viborg
~ Ursula ..?.. (lever 1608. Kanc. Brevb. 1608 9/4.
Wiberg, Kgl.B. Jantzen
1. Mads Buck. Levede Endnu 3. Pinsedag 1584.
(Kh. Saml. 3 Rk. II, 211) - Kanc. Brevb. 20/7 1578
Vejle Amts Årb. - 1916, s. 201 ff - 1922, s. 43 - 1928, s. 130 (? 136)
J. Kinch: Ribe Bys Hist. og Beskrivelse I, s. 551
Kh. S. I, 646 - 3. Rk., 76 f - VII, 443
Kr. Bib. 1528 (? 1578), 417, 425 - 1554, 322 - 1558, 235 - 1567, 124 - 1582, 563 - 1608, 664.
Arends I, s. 59
Wiberg - V. Bang. Ny kgl. Saml. 2691, VI, s. 27 + 33
1. Mads Buch fik Kongens Løfte om, at en af hans Sønner matte blive hans Eftermand efter Forbøn af Hertug Hans i Haderslev. - Pont. Ann. III, 23 + 33 + 73. 2 Sønner: Jens og Niels.

Wiiberg (Egtved):
1. k. 1531. Mads (Knudsen) Buch*; (vist Bdr. t. Jens (K.) B. i Skanderup); F. fmtl. K. Jepsen B. p. Nagbøl; M. . . . Mogensdtr. Lange; Pr. (83. 84); ~ Ursula Caspersdtr., levede 68; see Etm.; Jens M. B. i Gauerslund; Niels M. B. i Veile-H.; S. Sørensen i Verst-B.; L. S. Riber i Øsse-N.; [† 1584; i hans Tid blev Ødsted Annex; 30/7 54: >Livsbrev for Hr. Matz Buch, Sognepræst i Egetued, paa Kronens Part af Tienden af Egetued Sogn, som han hidtil har haft, til Gjengjæld for, at han oplod et Vikarie ved Helligaands Kirken i Riibe, hvilket blev lagt til det almindelige Hospital smstds.<; 17/12 1558: >Aabent Brev, hvorved det Yding Kirkes Bol, som Hr. Matz Buck, Sognepræst til Eigtved, selv har i Værge, henlægges til Sognepræsteembedet i Eigtved, mod at der altid svares sædvanlig Landgilde og Afgift deraf til Østed (Ødsted) Kirke og Ribber Kapitel<; T. 289].

KB bd. 1 (1551-1555) s. 322; KB bd. 2 (1556-60) s. 235; KS 3:2 (1877-80), s. 211; Hegelund I, s. 113, II, s. 71; Green, s. 205-207, 227-230.

Hegelund 17 juni 1576 M:Laurentij Tusani oc KirStines Iensdaatters brølluppe vdi Hyby vdi Aadsherrit. Nis Toliers oc Magdalene, Peter Ancherssens daatters, brøllup vdi Hadersleff. H.Lambert i Øsse og Mette, Her Matz Buckes daatter.

Note (John Helt Green, Side 205)
s. 205-207, 227-230
Mads Knudsen Buch, sognepræst i Egtved og Ødsted i over 52 år og provst i Jerlev herred, f. omk. 1500/1505 i Nagbøl, Skanderup, d. 1584 i Egtved, g. formentlig efter reformationen m. Ursula Caspersdatter, der endnu levede i 1608. Hun kunne muligvis være hans anden hustru, da hun levede så længe.
Han blev i 1531 ordineret og indsat i kaldet som sognepræst i Egtved af den katolske biskop Iver Munk. Efter reformationen i 1536 fortsatte han som protestantisk præst. Han har muligvis været ansat i Ribe, idet han fik et såkaldt vikarie i Helligåndsgårdens kirke i Ribe, som bestod af indtægten af en gård i Nebel, Vorbasse sogn. (Ribe kapitels ældste jordebog fra 1520 viser, at kapitlet bl.a. havde to gårde i Thorsted og tre i Bøgvad, Egtved sogn). Helt frem til 1554 havde hr. Mads indtægten af gården i Nebel, da han afstod den til kongen. I stedet for gav kongen ham på livstid kongetienden af Egtved sogn. Brevet herom er dateret: "Egtved Mandag efter Kong Oles Dag". Dette er Kong Olavs dag, den 30. juli 1554. Christian III har vel været på jagt på egnen denne dag og boet i præstegården, hvor der altid skulle stå et værelse til rådighed for kongen. Af Christian IV dagbøger fremgår det, at denne også overnattede i Egtved præstegård.
Mads Buch blev ordineret til præst af "gamle Iver Munk" biskop i Ribe, og han fik kaldsbrev på Egtved og Ødsteds sogne. (Iver Munk var den første af de katolske biskopper, der efter reformationen atter blev taget til nåde, idet han underskrev et forpligtelsesbrev, der anerkendte det skete. Kort efter blev han forlenet med Ribe bispegård afgiftsfri på livstid. Han døde dog allerede i 1539). Den første tid i præstegården har Mads Buch naturligvis levet i cølibat, men formentlig kort efter reformationen er han blevet gift.
Mads Buch sagde engang i en prædiken til sin menighed: "Når Vorherre på dommens dag kalder på mig og siger: Mads! Så dukker jeg mig. Men kalder han atter på mig og siger: Mads! Så siger jeg: Herre her er jeg! Vorherre: Hvor har du dine får? Hertil svarer jeg: Herre, du gav mig ingen får. Du gav mig kun stinkende bukke!".
Hr. Mads holdt sammen på og fik stadfæstet sine embedsrettigheder. I 1542 fik han et tingsvidne om sin ret til annekspræstegården i Ødsted. Kongelig stadsfæstelse fik han 5/3 1543 på et dombrev fra Jerlev herredsting lydende på landgilden af denne præstegård, som bebos af Per Kydt. I Ribe bispearkiv findes 3 breve dateret 9/3, 18/6 og 9/7 1544, hvori Mads Buch i Egtved får Yding sognevidne og to tingsvidner af Jerlev herredsting angående det hus (boel), som Søren Krog rejste på magister Hans Markvardsens vegne i Rugsted, Ødsted sogn. Det samme boel får hr. Mads og hans efterkommere, præster i Egtved, som Yding kirkes boel mod at give til Ødsted kirke og Ribe kapitel sædvanlig landgilde og afgift. Yding kirke havde ligget i Ødsted, men var blevet nedlagt ved reformationen.
Skødet er udfærdiget af Christian III på Koldinghus den 17/12 1557. Da Mads Buchs søn Niels var blevet sin fars kapellan, bekræftede Frederik II sin faders "gunst og naade" ved brev udstedt på Skanderborg slot 20/7 1558. Den 8/1 1567 udstedte kongen på hertug Hans's forbøn et ekspetancebrev for en af hr. Mads Buchs sønner, Jens eller Niels, der var i gang med at studere, på faderens sogne Egtved og Ødsted og på kronens part af tienden af Egtved sogn, uden afgift, hvis han overlevede faderen, og af biskoppen blev erkendt duelig til at være sognepræst.
Hr. Mads havde fæstet en halv otting jord af Karen Krabbe, Niels Skeels enke, der da boede på Nygaard i Starup sogn, men nu ved mageskifte med kongen havde fået Voergaard i Vendsyssel. Ved brev dateret Koldinghus 8/7 1578 skænkede kongen ædelmodigt den halve otting jord til hr. Mads Buch og hans hustru Ursula, så længe de levede, fri for landgilde og anden tynge. Det samme gjaldt sønnen hr. Niels Madsen Buch, hvis han overlevede dem.

15/7 1583 udsteder Mads Buch et åbent brev:
"Jeg, Mathias Buch, sognepræst til Egtved og Ødsted sogne og herredsprovst udi Jerlev herred, kender og gør vitterligt med denne min aabne brev, at fra den tid jeg annammede Ødsted sogn af gamle biskop Iver Munk og indtil nu, som er halvtredsindstyve og to aar siden, som min kollatsbrev udviser, da haver jeg, baade udi gamle biskop Iver Munks tid og indtil denne dag efter ordinansen haft forsvar og oppebaaret sagfald, herlighed og anden rettighed af anneks- præstegaarden udi Vesterbye, som sognemænd i Ødsted sogn vitterligt er, og ikke lensmanden paa Riberhus, Koldinghus eller noget andet steds haver befattet sig med eller oppebåret noget sagfald, herlighed eller rettighed af til denne dag. At saa er udi Guds sandhed, som foreskrevet stander, mærker jeg mit signet nedenfor denne min aabne brev. Egtved den 15. Juli anno 1583. Mathias Buch m.p.p.".
M.p.p. betyder "med påholden pen". Mads Buch har altså ikke selv været i stand til at skrive brevet, nu da han må være omkring de 80 år. Det er sikkert skrevet af sønnen Niels, som året efter bekræftede sin fars udtalelser i et såkaldt irettesættelsesbrev med næsten den samme ordlyd.

I 1584 blev hr. Mads indkaldt til at medvirke ved stændernes hyldning af Christian IV på Viborg landsting. Men han måtte på grund af alderdom og svaghed sende sin søn Hr. Niels i stedet.

iii. Præst Niels Madsen Buch [5203] døde den 15 Jan. 1589 i Præstegaarden, Egtved, Ribe.

4516. Provst Stephan Sørensen [960] er født i 1545 i Verstvej, Egtved, Vejle og døde efter 1619. Et andet navn for Stephan var Stephanus Severini.

Notater: Stephan Sørensen vides med sikkerhed af have været præst i Veerst-Bække 1583, da han dette år får kirkeengen i Bække, og året efter omtales han som provst i Andst Herred. Hans navn står på kirkeklokken i Bække 1600, og endnu 1619 er han i embedet. Flere af hans sønner blev præster i omegnen. I Veerst Kirke har hængt et epitafium over ham, men indskriften kendes ikke.

Han havde 8 sønner og 8 døtre.

Wiberg (Verst og Bekke):
1. (1584. 1600) Stephan Sørensen; St. i Kbh. (78); Pr. (84. 10. 19); ~ Maren Madsdtr. Buch af Egtved-Ø.; 8 S., 8 D.; see Etm.; S. Poulsen i Egtved-Ø.; C. Stephansen W. i Vorbasse-G.; S. Stephansen i Jelling-H.; [† 16 . .; levede endnu 1619; hans Navn paa Kirkeklokken i Bekke K. 1600; Eptph.].

Maren blev gift med Provst Stephan Sørensen [960]. Stephan er født i 1545 i Verstvej, Egtved, Vejle og døde efter 1619. Et andet navn for Stephan var Stephanus Severini.

4520. Jens Christensen Hundevad [5208], søn af Christen Termansen [5209], er født i 1500 i Hundevad, Vognsbæk, Haderslev og døde i 1564 i Vognsbæk, Haderslev, i en alder af 64 år.

i. Erich Jensen Hundevad [8084] er født cirka 1530 og døde den 23 Sep. 1604 i Vonsbæk, Haderslev, i en alder omkring 74 år.

4532. Peder Pedersen Spandet [2599], søn af Peder Lassen [2601] og Anne [2602], er født den 1 Sep. 1530 i Spandet, Tønder og døde den 10 Dec. 1596 i Ribe, i en alder af 66 år.

Fødselsnotater: Anno 1530 blev jeg af Guds naade født til denne verden, otte dage for Vor Frue dag, Riber markend.

Dødsnotater: Anno Domini 1596 den 10. decembris, der klokken var slagen 9 om aftenen, hensovede i herren min sal. fader Peder Spandeth, oc var hans alder 66 aar, 14 uger. Gud unnde hannem en glædelig opstandelse. Amen.

Uddrag fra
Livet i Ribe 1560-1700. i samtidiges optegnelser.

Uddrag fra Livet i Ribe 1560-1700, i samtidiges optegnelser
af Ole Degn

5. Peder Pedersen Spandet
Af familien Spandet har hele fire medlemmer efter hinanden gennem næsten 100 år nedskrevet notater om de begivenheder, man fandt det værd at mindes. Faderen, Peder Pedersen Spandet, begyndte at skrive omkring 1570; efter hans død i 1596 fortsatte sønnen til henimod 1620; svigerdatteren tilføjede et par notater i 1626, og derefter fortsatte sønnesønnen, muligvis til 1660'erne.
Peder Pedersen Spandet var født omkring 1. september 1530, sandsynligvis i sognebyen Spandet en halv snes km sydøst for Ribe; en søster til ham var født i denne landsby, og her levede hans forældre, Peder Lassen og Anne. 13. maj 1571 holdt han bryllup med enken Else Kjeldsdatter, og i de følgende år fødtes en datter og to sønner. Hvad familien levede af, røbes intetsteds, ikke engang i Peder Spandets egne optegnelser. Han var borger i Ribe, men benævnes aldrig med et tilnavn som håndværker, og han har derfor muligvis været handelsmand, købmand. Han døde 10. december 1596, mens hustruen først døde 14. marts 1614. Måske i 1570'erne begyndte Peder Spandet at nedskrive notater om vigtige begivenheder for ham og hans by. Han indledte med en formel, man træffer i flere riberes optegnelser fra denne tid: "Denne bog hører mig, Peder Spandet, borger i Ribe, med rette til." Og han fortsatte med en kort indholdsoversigt, der nævner hans fødselsdag, forældrenes dødsdag, hans bryllup, de to ældste børns fødsel og det ældste barns død; registeret går dermed kun til januar 1577, mens optegnelserne fortsætter til 1585.
De fleste af optegnelserne omhandler fødsel og død; foruden dødsfald i familien nævnes en række dødsfald blandt præster. Af øvrige begivenheder, der omtales, kan nævnes Ribes brand i 1580, branden i Tønder 1581, indsættelsen af Albert Friis som lensmand 1580 og indsættelsen af en borgmester i 1582. Med omtalen af den store isvinter 1585 slutter disse optegnelser, skønt Peder Spandet levede til 1596. Sønnen Anders skrev da om faderens død og fortsatte notaterne.

5. Peder Pedersen Spandet
Denne bog hør mig, Peder Spandet, borger i Ribe, med rette til.
Oc findes herudj
Min fødsels dag.
Min faders oc moders dødelige afgang.
Min indgang paa den hellige ecteskab stat, med erlige qvinde Elsa Anderskone.
Min daatter Anne, hendes fødsels dag.
Min søn Anders Pedersen, hans fødsels dag.
Min daatter Anne, hendes salige afgang.
Anno 1530 blev jeg af Guds naade født til denne verden, otte dage for Vor Frue dag, Riber markend.
Anno 1544, fiorten dage efter S. Ibs dag, da heden sovede min fader Peder Lassen i Spandet.
Anno 1564, otte dage efter Sancte Valdburgs, da heden sovede min moder Anne Peders, som boede i Spandet.
Anno 1571, paa den søndag cantate da var min brøllup her vdi Ribe med erlige qvinde Elsa Anderskone, salige Anders Jepsens efterleverske.
Anno 1572 paa anden pindsedag, der klokken var imellem XI og XII, da blev min daatter Anne fød til verden.
Anno 1574 paa Kyndelmes dag da blev min søn Anders af Guds naade fød til verden, der klokken var imellem XI og XII.
Anno 1576 da blev min søn Peder af Guds naade fød til verden, XIIII dage efter S. Mortens dag. Oc sovede saa hen i Herren, der håndvar X dage gammel.
Anno 1577 da hensovede i Herren min daatter Anne XIIII dage efter juul.
Anno 1577 in novemb. maaned paa S. Mortens dag, om aftenen da lod sig først see den store comet, som brændte paa himmelen.
Anno 1579 den 7. augusti, da hensovede udi Herren hr. Niels Gregersen, sognepræst til Sortebrødre Kirke.
Anno 1579, den 26. augusti da hedensovede udi Herren hæderlig mand hr. Axel Knudsen.
Anno 1579 den 2. septemb. da hedensovede i Herren hæderlig mand hr. Mads cappelan til Vor Frue kirke i Ribe.
Anno 1580 den 29. dag martii da hensovede i Herren hæderlig oc vellærd mand hr. Jacob Severensen, sognepræst til Sortebrødre Kirke.
Anno 1580 paa Vor Herres himmelfarts dag da indtog velbyrdig mand Albret Friis Riberhuus i sin forleening.
Anno 1580 den 4. dag septembris, som var søndag næst for Vor Frue dag, Riber marken, da brænde udj Ribe Steenboegade, Storgade fra Torvet indtil Skibbroe, Sortbrødregade, Badstuegade, Hundgade oc Klostergade, som varede fra om natten klokken mellem 11 oc 12. Oc havde prostemeret alle disse gader oc huuse oc flere til, inden dagen kom.
Anno 1580 den 27. dag octobris da hedensovede udj Herren min kiære søster Maren Pedersdaatter, som var fød i Spandet, oc boede udj Vester Vedsted med hendes mand Severin Andersen.
Anno 1581 paa S. Mikkelsdag om aften skeede den store brandt i Tonnen.
Anno 1582 den 8. dag maji da blev min søn Anders først sat til latinskole.
Anno 1582 den 7. dag augusti da blev hæderlig mand Jens Andersen sat til borgemester i Ribe af velbyrdig mand Albret Friis, oc borgemester oc raad, oc XXIIII mænd i Rijbe.
Anno 1582 den mandag nest efter S. Mortens dag for juul da hedensoved i Herren min kiære fader broder Søren Lassen Spandet, som boede i Bierkle.
Anno 1582 da var der ikke saa fast tilfrosset den vinter her udj Dannemark, at det kunde bære en gangendes menniske.

Fortsættes af Anders Pedersen Spandet, Mette Andersdatter Lund og Anders Andersen Spandet.

Peder blev gift med Else Kjeldsdatter [2600] den 13 Maj 1571 i Ribe. Else døde den 14 Mar. 1614 i Ribe. Et andet navn for Else var Elsa Anderskone.

Parnotater: Anno 1571, paa den søndag cantate da var min brøllup her vdi Ribe med erlige qvinde Elsa Anderskone, salige Anders Jepsens efterleverske.

i. Anne Pedersdatter Spandet [8378] er født den 26 Maj 1572 i Ribe og døde i 1577 i Ribe, i en alder af 5 år.

iii. Peder Pedersen Spandet [8380] er født den 25 Nov. 1576 i Ribe og døde den 4 Dec. 1576 i Ribe.

4533. Else Kjeldsdatter [2600] døde den 14 Mar. 1614 i Ribe. Et andet navn for Else var Elsa Anderskone.

Dødsnotater: Anno 1614 den 14. martii hensovede i Herren min sal. moder, Else Kieldsdaatter, om morgenen ved 7 slet. Gud give hende en glædelig opstandelse, Amen!

iii. Jens Andersen Lund [8363] er født i 1566 og døde den 28 Maj 1625, i en alder af 59 år.

4536. Præst Peder Nielsen [8777], søn af Borgmester Niels [8788], er født i 1545 i Varde og døde i 1612 i Præstkær, Brørup, Ribe, i en alder af 67 år.

Notater: Wiberg Brørup og Lindknud:
(1578). Peder Nielsen, f. Varde; F. Bgmstr.; Pr. (84); ~ . . . . ; 3 B.; see Etm.; P. Nielsen i Malt-F.; N. Pedersen i S. Gjørding-V.; [† 1612; lod forbedre en Skupltur fra et middelalderligt Alter 82; hans Navn paa en Præstestol 1586].

KS 3:2 (1877-80), s. 210 (ikke navngivet); DanKir bd. 19, s. 2719, 2728, 2730 (se nedenfor).

Fra Historiske Efterretninger om Malt Herred
af O. Nielsen
side 141.
Hr. Peder Nielsen var præst her (Brørup) 1578, thi i Riberhuses regnskab 1578-79 omtales 12 ørte korn (15 Td. rug), som kongen havde undt Hr. Peder i Præstkjær. Han var borgmestersøn fra Varde, lod klokken støbe og altret forbedre 1582. 1580 fik han kgl. brev for denne gang kvit og frit til sin underholdnings behov at oppebære kongetienden af Brørup Sogn. 1584 var han herredsprovst og døde 1612. Hans søn Niels blev præst i Gørding, Søren faderens efterfølger.

4538. Provst Jørgen Jørgensen [947], søn af Præst Jørgen Poulsen [2575], er født cirka 1550 i Præstegården, Henne, Ribe og døde cirka 1618 i Grimstrup, Ribe, i en alder omkring 68 år.
(Dublet. Se nedenfor)

4544. Niels Christensen [8434], søn af Christen Nielsen [8435], døde omkring 1600 i Stoustrup, Ådum, Ringkøbing.

1. Christen var vidne i tingsag for Herredsfoged Las Mikkelsen [8428] 23 Nov. 1622 Viborg Landsting. ¹⁹⁰²

4562. Præst Christen Jacobsen Høst [8475], søn af Herredsfoged Jep Pedersen Høst [956], er født i 1548 og døde i 1631, i en alder af 83 år. Et andet navn for Christen var Christen Jepsen Høst.

Notater: Wiberg Lunde og Outrup:
1573, o. 15/7, Christen Jepsen (Jacobsen) Høst*, f. 48; F. Jep H. i Krarup; Pr. (84) og til sin Død; ~ 76 F. D. Birthe Thomasdtr., f. her c. 52, † 27; 5 S., 7 D.; see Peder C. H. i N. Nebel; Thomas C. H. i Hviding; Ib C. H. i Billum; O. Pedersen til Ribe Hosp.; P. Mikkelsen og J. Christensen i Kvong-L.; Etm.; Chr. Sørensen og H. P. Riber i Janderup; (Chr. Clausen i Aadum); [† 1631; T. 303; Lgst.].
KS 3:2 (1877-80), s. 213; 5:2 (1903-05), s. 560; 2:6 (1872-73), s. 547; Hegelund I s. 90, (97 faren), 556, II s. 58, 295; >see Peder C. H. i Bølling-S. og S. Andersen i Janderup< udgår; E. Brejls skifteuddr.: Varde byfoged nr. 25 (barnløs datters skifte); Vester Horne Tingbog 20/12 1645, fol. 75a-79a (barnløs datters skifte); DanKir bd. 19, s. 1128 (se nedenfor).

Hegelund I s 90 15 juli 1573::
Ordinati duo ministri verbi: Her Chresten, Iep Høstis søn, Her Niels Ikast.
EAK: Jep er et dansk drengenavn der er afledt af det hebraiske Jacob

Hegelund II s s 58 15 juli 1573:
Kristen Jacobsen Høst, sognepræst i Lunde-Ovtrup, V.Horne h., Ribe a.(1573-1631), søn af Jep Høst, herredsfoged i Ø.Horne h.: g.m. Birthe Thomasdatter, sikkert forgængeren Thomas Kristiernsens datter: H.K.Kristensen: N.Nebel og Lydum sogne, 1958, s.52.-
samme: Lunde sogn i V.Horne h., 1923> s.lo8, som begge steder har, at Kristen Jacobsen Høst var søn af Jacob Høst, sognepræst i N.Nebel.
EAK: Hegelund titulerer ikke Jep Høst med Her. Det sandsynliggør at Jep Høst var herredsfogeden og ikke præsten.

1. Han blev nævnt ved skiftebehandlingen for Karen Christensdatter Høst [8504] den 15 Jul. 1670 I Varde, Ribe. ¹⁸⁹²

Hr. Christen Jacobsen Høst var tillige provst og nævnes som sådan 1584 og 1604. På prædikestolen i Lunde Kirke findes ikke blot hans navn, men et udskåret brystbillede af ham. Det forestiller en kraftig mand med hage- og overskæg og nedhængende hår, han bærer en bred, opstående krave. Under billedet findes en uforståelig hebraisk inskription. Desuden har hans billede været malet over degnestolen i Bryndum Kirke, Skads Herred, hvor der i lang tid holdtes landemode. I Lunde præstegård har der også været portrætter af ham og hustru, malet 1620, men de brændte sammen med præstegården. Hans hustru hed Birthe Thomasdatter og var formandens datter. Hun døde 1627, 75 år gammel; deres ægteskab havde varet i 51 år. Efter Liber Danicus havde de 5 sønner og 7 døtre, efter Wiberg 7 sønner og 5 døtre. Af sønneme blev Christen præst i Lunde Outrup, en, hvis fornavn ikke kendes præst i Bølling-Sædding, præsterne Peder Christensen Høst i Nr.Nebel og Thomas Christensen Høst i Hvidding og Ib Christensen i Billum var også hans sønner. Af døtrene var Karen gift med hr. Peder Mikkelsen i Kvong og Kirsten gift med hr. Ole Pedersen til Ribe Hospital og Johanne gift med hr. Søren Andersen i Janderup. Endvidere var en datter gift med en bonde i Dybvad. 10.2.1593 udstedtes stadfæstelsesbrev på livstid for hr. Christen Høst i Lunde på kronens part af komtienden af Outrup, hvoraf der dog årlig skal svares 10 ørte rug og 10 ørte byg til den, der oppebærer stiftskomet. Et halvt års tid efter bestemmes, at afgiften skal svares til kronen. 1613 køber han en halv gård i Thorbøl.

Da Christen Høst var død opstod der nogen strid om noget tiendekorn, som Niels Andersen i Bechhuse havde taget hjem. Sagen endte ved Landstinget i Viborg, hvor sønnen Peder Høst og svigersønnen Peder Michelsen på Peder Høsts søster Karens vegne stævnede Niels Nielsen i Bechhuse for han havde gjort et "bænkebrev" han til sin fader Niels Andersen tilbehjælpning givet har, anlangende at Niels Nielsen skal have i Lunde præstegård hos salig Christen Høst talt med ham om den efterstående tiendekorn; hvor Christen Høst da skulle have befalet Niels Andersen at tage tiendekornet hjem, og så kunne de siden gøre klaring derom. Christen Gregersen havde ved V.Horne herredsting tidligere dømt i denne sag til ugunst for hr. Høstes børn, og blev derfor
også stævnet. Domsafsigelse siger: Da, efter flere ord dem imellem var, blev de så forenet, at forne Niels Nielsen på sin faders vegne erbød sig, at ville betale tiendekornet
nu med første inden Set. Mouritzi, hvormed Jep Jepsen på hr. Peders vegne at lade sig benøje.(Se Viborg Landstings Dombog 1631, side 249b-250b).

xi. Præst Ib Christensen Høst [8509] er født cirka 1563 og døde cirka 1631, i en alder omkring 68 år.

1. Hun blev nævnt ved skiftebehandlingen for Karen Christensdatter Høst [8504] den 15 Jul. 1670 I Varde, Ribe. ¹⁸⁹²

Notater: Ved skiftet efter faderen fik Niels Lassen tillagt bondeskylden i svogeren Niels Sørensens gård i Sønder Bork. Desuden overtog han en af faderens gårde i Obling, Sønder Bork Sogn og besad denne som selvejer indtil sin død. Samtidig bestred han i en lang årrække hvervet som herredsfoged i Nørre Horne herred.

Omkring 1580 førte Niels Lassen en langvarig proces med naboen Jep Andersen om en markvej og en strimmel agerland, der gik syd om Jep Andersens Kaalgaard hen til et markled, og i århundrede derefter blev ejendomsretten til ovennævnte et stridens æble mellem Niels Lassens efterkommere og deres naboer.

Lundenæs Lensregnskab 1597: Niels Lassen i Obling 2 ørte byg, 1 skovsvin, 4 alb. toftepenge, 4 heste gæsteri. Nok Niels Lassen af en eng på Arnager 6 mk. smør. Endnu Niels Lassen af 3 stk. enge udi Arnager, som Bertel Lassen tilforn brugte 18 mk. smør. Forne Niels Lassen er herredsfoged og haver derfor sin landgilde kvit. Las Nielsen i Obling 2 ørte og 4 skp. byg, 1 skovvogn, 1 skovsvin, 4 alb. toftpenge, 4 heste gæsteri, endnu særskyld 4 mk. krigs. Halvparten af denne gårds landgilde har forne Niels Lassen og kvit for han er herredsfoged.

Han blev afsat som herredsfoged den 22 maj 1600. Han havde begået manddrab og den 16 september blev sagen oversendt til Landstinget. Den 16 oktober blev han dømt til stejle og hjul og han blev halshugget 18 oktober 1600.
Biskop Peder Jensen Hegelunds Almanak:
22 maj 1600 Nielss Lassøn bleff affsat.
16 August 1600 Landssting. Niels Lassønss sag skal handlis tillandssting.
19 Afferdiget ieg Her lenss Giemssing oc Peder Varder til Bordbierg til Niels Lassøn.
23. Sandmend bleff reisd paa Niels Lassøn.
13 September 1600 Sandmend offuersor Nielss Lassøn tillandssting.
16 Oktober 1600 Nielss Lassøn Foget bleff dømt paa Nørherritz ting til steile oc hiul.
18 Nielss Lassøn bleff halsshuggen ved Nørherritz ting, dog lagd i en kiste, iordet ved Ting Høy.

Han blev trods halshugningen begravet, familien var dengang så velhavende at den kunne betale 100 rigsdaler, så han kunne blive begravet og ikke lagt på hjul og stejle.
Viborg Landstings dombog C.
Landsting den 8. maj 1619, side 138a ff. Las Nielsen i Bindesbøl contra Mads Nielsen [Skade]
i Nærild. Uddrag:
Derpå fremlagde Thyge "hiarigsen" i Kolding hans udgivne brev dateret Østergård den 25. februar 1600, hvor udi han kender sig at være skyldig Mads Nielsen 250 fuldgørendes gamle dalere, som Las Nielsen med ham for 150 daler af samme penge har lovet og underskrevet.
Samledes fremlagde Las Nielsens underskrevne og forseglede brev dateret Lundenæs den 5. oktober 1600, hvor udi kendes sig at være skyldig forskrevne Mads Nielsen 100 fuldgørendes gamle dalere, som han den dag havde givet hans husbond Børge Trolle hans brev på for ham, for hans faders krop skulle lægges i jorden.
Endnu i rette lagde Nr. 45. Maren Nielskone i Obling, Nr. 46. Christen Nielsen, Nr. 16. Niels Nielsen og Nr. 47. Jørgen Nielsen deres brev, dateret Obling den 4. september 1601, hvor udi de bepligter dem samme hundrede daler med forskrevne Las Nielsen at betale og fornøje Mads Nielsen, efter hans egen gode vilje og minde, skadesløs i alle måder.

ii. Jørgen Nielsen [8451] blev født cirka 1547 i Obling, Sdr. Bork, Ringkøbing.

4560 iii. Christen Nielsen [8452] (født cirka 1550 i Obling, Sdr. Bork, Ringkøbing - døde den 18 Jan. 1622)

iv. Niels Nielsen Obling [8453] er født cirka 1555 i Obling, Sdr. Bork, Ringkøbing og døde den 7 Jul. 1634, i en alder omkring 79 år.

4569. Maren Nielsdatter [8427], datter af Niels Clausen [8431]. Maren kaldes også Maren Nielskone.

Notater: I primære (samtidige) kilder omtales hun som Maren Nielskone, bl.a. i Hegelunds Almanak. Navnet Nielsdatter og slægtskabet til Niels Clausen er tvivlsomt. Der er bl.a. en sekundær kilde "Rahbekslægtsbogen" fra 1970 der har hende som Maren Nielsdatter og med en imponerende anetavle tilbage til Gorm den Gamle og endnu længere, men ingen referencer til primære kilder.

Lundenæs lens regnskab 1607-08: Oddum sogn:
En jordegen gård Maren Niels Lassens byg 2 ørte, skovsvin 1, toftpenge 4 alb., hestegæsteri 4. Tre stk enge i Arnager forne Nr. 45. Maren Nielskone bruger, smør 18 mk., nok en eng forne Maren Nielskone bruger, smør 6 mk.

Lundenæs lensregnskab 1611-12: Oddum sogn:
En jordegen gård Nr. 45. Maren Nielskone ibor, byg 2 ørte, skovsvin 1, toftpenge 4 alb., hestegæsteri 4, 3 stk. eng i Arn eng på Arnager Maren Nielskone bruger, skylder smør 18 mk., endnu en eng på Arnager Maren Nielskone bruger skylder smør 6 mk.

Lundenæs lens jordebog 1615-16: (M-18484) Oddum sogn:
En jordegen gård Nr. 45. Maren Nielskone ibor, byg 2 ørte, skovsvin 1, toftpenge 4 alb., hestegæsteri 4, 3 stk. eng i Arn eng på Arnager Maren Nielskone bruger, skylder smør 18 mk., endnu en eng på Arnager Maren Nielskone bruger skylder smør 6 mk.

4570. Visti Pedersen [8433] er født cirka 1505 i Bindesbøl, Aadum, Ringkøbing og døde efter 1534 i Bindesbøl, Aadum, Ringkøbing.

Notater: Bindesbøl, Aadum Nævnes 1534 som Selvejerbonde i Bindesbøl, Aadum Sogn. Hans Gaard var med sine 10 Tdr. Hartkorn en af de største og bedste i Sognet. Visti Pedersen var 1534 blandt de 24 Mænd, som det Aar paa Nørre Horne Herredsting i Anledning af Clement-Fejden erklærede, at de vilde være Lensmanden og Rigsraadet hørig og lydig. Stilling: Selvejerbonde

5556. Præst Peder Nielsen [8777], søn af Borgmester Niels [8788], er født i 1545 i Varde og døde i 1612 i Præstkær, Brørup, Ribe, i en alder af 67 år.
(Dublet. Se nedenfor)

5558. Præst Grumme Poulsen [8754], søn af Foged Poul Grummesen [8760], er født i 1519 i Ilsted, Sønder Gørding, Ribe og døde i 1610 i Sønder Gørding, Ribe, i en alder af 91 år.

Notater: Wiberg Gjørding (sønder-) og Veirup:
(1562. 73. 1604) Grumme Poulsen, f. Ilsted, Gjørding S., 19; (Bdr. t. M. P. Grum i Aastrup-S.; Fbdr. t. J. N. Bonum i Darum-B.); F. vist P. Grumsen, Foged i Ilsted; Pr. (84. 10); ~ 27/5 71 Sidsel (Cecilie) Clausdtr. af Vilslev, † P. 22/7 02; see C. Grummesen i Borbjerg-R.; S. Grummesen i Vorbasse-G.; [var her endnu 1610, men var da "megitt gammell oc nogett affalden"]

Kinch II, s. 308-09; Hegelund I s. 70, 387, II s. 44, 225; KS 2:6 (1872-73) s. 635; 3:2 (1877-80), s. 210; 5:2 (1903-05), s. 557.

Hegelund:
Grumme Poulsen(ca. 1519-ca.l61o) var ca.1562-ca.161o præst iGørding-Vejrup, Gørding h., Ribe a., 1584 var han provst i Gørding h. og omtales 161o som "megitt gammell oc nogett affalden*
Kh.saml.5 rk.II, s.557 - Wiberg I, sA55 - Han var broder til Ribe-borgmesteren Niels Poulsen og Morten Poulsen Grum, sognepræst i Åstrup-V.Starup, Gørding h., Ribe a. - Grumme Poulsen
blev 27.5.1571 g. 2 gang m. Cæcilie Klausdatter (død 22.7.1602), datter af mag.Klaus Nielsen Gørding, sognepræst i Vilslev: Rbt.1573-75 s.173: Danske saml.2.rk.II, s.23 - Fra Ribe amt XI,
s.l81f. - Kinch II, s.3o8.

Fra Historiske Efterretninger om Gørding Herred
af O. Nielsen
side 23:
Hr. Grumme Povlsen er født i Ilsted, hvor hans fader Povl Grumsen boede og var herredsfoged; denne fik 20 maj 1557 fritagelse for landgilde af den gård han ibode. En broder til ham var formentlig den Niels Povlsen Ilsted, der 1602-06 var borgmester i Ribe. En anden broder, Morten var præst i Åstrup. Han var præst her 1562, da biskoppen skrev til ham, at han skulle sammenkalde sine herredsbrødre til valg af en provst i sin præstegård, da han havde den forrige provsts kald. Han var 1584 provst og levede endnu 1611. Af hans sønner blev Klavs 1599 præst i Borbjerg og Søren kapellan i Vorbasse.

1. Han ejede ejendom i 1573 i Ribe. ¹⁹⁰³ Hr. Grumme Poulsen, på egne og hustru Sidsels vegne, mester Niels Clausen i Vilslev på egne og sin mor Maren, mester Clauses og på hans søster Gunder og Annes vegne, og Marquard Clausen på egne vegne, solgte til Mourits Podebusk deres lod i 3 boder i Præstegade.

2. Han ejede ejendom i 1575 i Ribe. ¹⁹⁰⁴ Mester Niels Clausen i Vilslev og Marquord Clausen på sin egen og søstre Gunder og Annes vegne, sælger til hr. Brunig Poulsen i Giording [Grumme Poulsen i Gørding] deres 6 parter ud af 7 i deres stald i Skt. Nikolajgade.

ii. Præst Claus Grummesen [8756] blev født i 1575 i Præstegaarden, Sønder Gørding, Ribe.

Grumme blev derefter gift med Sidsel Andersdatter [8757], datter af Anders Nielsen [8769], den 20 Okt. 1545.

i. Præst Anders Grummesen [8759] blev født efter 1545 i Sønder Gørding, Ribe.

ii. Præst Søren Grummesen [8758] er født efter 1545 i Ilsted, Sønder Gørding, Ribe og døde i 1615 i Faarø, Gotland, Sverige.

6592. Niels Muus [3171] ¹⁸⁹⁹ er født omkring 1545 i Fyn^¹⁸⁹⁹ og døde i 1604 i Uggerslev, Odense,^¹⁸⁹⁹ i en alder omkring 59 år.

6600. Sognepræst Peder Lauridsen [5338] er født fra 1490 til 1500 og døde i 1566-1567 i Harridslev, Hjørring, i en alder af 76 år.

3300 i. Byfoged Christen Pedersen [5335] (født fra 1540 til 1550 i Harridslev Præstegaard, Harridslev, Hjørring - døde i 1626 i Hjørring, Hjørring)

14. generation

Notater: Der efter recessen af 1556 antager tilnavnet Høst, var selvejergårdmand i Hodde By og Sogn. Han nævnes 1515 og 1518 som sandemand i Ø. Horne Herred og 1525,1559,1543, 1544 og 1556 som herredsfoged. Han førte et hjerte i sit skjold og i sin signetring. Et par af hans laksegl findes i dag bevaret på dokumenter i Landsarkivet i Viborg
.
I 1537 var han i Varde indkaldt af Kong Christian den III, for at være en af de tolv dannemænd der skulle skifte og dele noget gods imellem Clement Christiemsøn og Jens Olufsøn.

Aar 1553 "mandagen nest for Seti Joanis Bapti dagh" var han tingholder på Øster Herredsting, hvor Graves Ibsøn i Mejis fik ført "ægt och arbejd" til Ribe Hospital.

Han fik i februar 1532 brev på at være fri for ranstov, sandemandstov eller noget andet tov (i en Række grovere sager skulle mænd i hvert herred afgive en udtalelse - tov - som tinget lagde til grund for dommen) i sin levetid, fordi han velvilligt havde undsat Mads Skriver, som var udsendt i kongelig majestæts befaling for at opkræve kongeskatten i Vester Herred. Han boede da i Sædding og har sandsynligt været ældste Søn. I 1541 var han tingholder og tog da lovhævd på Tudmose hussted (Hungerbjerg på Øster Debel Mark i Lunde Sogn) og kendte ingen anden at have del deri end sig og sine søskende, hvilket væbneren Thomas Stygge bevidnede, og året efter fik han dom herpå.

Det bevidnedes, at hans far og forfædre havde haft Tudmose før ham, og beboerne havde svaret dem både skat og landgilde. I 1544 kaldes han herredsfoged i V. Horne Herred, da han strides med Eske Nielsen i Loftgård om noget gods, de begge mener at have arvekrav på.

I 1555 beseglede han som vidne sin svogers skøde til Thomas Stygge, og endnu 1562 boede han i Sædding. Gården måtte da i landgilde svare: 10 hestes gæsteri, en halv Ørte smør, 2 ørte rug, 2 Ørte byg, 1 svin, 1 lam, 1 gås, 2 høns og i penge 12 sk. til helmis (1. november) Og 12 sk. til volmis ( 1. maj). Hvornår landgilde er indført for Sædding Storgård vides ikke, men senere blev den atter fritaget herfor.

SLÆGTEN I NØRRE NEBEL
Når vi kommer ind i 1500-tallet, sker der store ændringer i Danmarks historie. I 1523 forlader Christian II landet for at søge at samle en hær udenlands til kampen mod den adel, som havde opsagt ham huldskab og troskab. Først i 1531 lykkedes det ham at gøre et forsøg da han satte sig fast i Norge og også hyldes der. Som bekendt blev han imidlertid lokket til Danmark og blev siden holdt fanget her på Sønderborg Slot. Da Christian II.s efterfølger Frederik I dør i 1533, er adelen i begyndelsen utilbøjelig til straks at hylde hans ældste søn, hertug Christian, og situationen udnyttedes af grev Christoffer, der sammen med bl.a. Skipper Klement søgte at rejse bønder og borgere for at få Christian II tilbage på tronen. Når adelen ikke med det samme hyldede Christian III, var det på grund af dennes interesse for Luthers lærdom. I 1517 havde Martin Luther nemlig startet sit oprør mod paven og den katolske kirke. I 1521 blev Luther dømt fredløs, men han og hans tilhængere havde skabt et røre, der også spredte sig uden for landets grænser. Flere og flere danske blev optaget af hans tanker og blandt dem var også kongens ældste søn, hertug Christian. Allerede Frederik I havde været noget vaklende overfor de lutherske tanker og tålt prædikanter som f.eks. Hans Tausen, der fik lov til at prædike i Viborg, og reformationen blev efterhånden en folkelig bevægelse imod højadelen, som i Rigsrådet støttede de højadelige katolske bisper. Resultatet ved kong Frederik I.s død blev derfor den såkaldte "Grevens Fejde" fra 1534 til 1536. I første omgang havde grev Christoffer heldet med sig, da han i sommeren 1534 landsatte sin hær ved Hvidøre på Sjælland, og inden længe var alle øens borge i hans varetægt. Også i Skåne lykkedes opstanden under ledelse af Malmøborgmesteren Jørgen Kock, og desuden lykkedes det også snart at erobre Fyn. Frygten for at Christian II.s parti skulle vinde magten og genindsætte den fangne konge var årsag til, at bisperne i Rigsrådet bøjede sig, og i Rye Kirke ved Himmelbjerget udråbtes da hertug Christian til konge som Christian III. Greven manglede kun at få magten over Jylland, og hér fik han hjælp af Christian II.s gamle støtte Skipper Klement, der i september 1534 landede i Nordjylland, hvor han hurtigt fik rejst vendelboerne i kampen for Christian II.s sag. Mange bønder og borgere sluttede sig til ham, således at han snart beherskede et område, der i Vestjylland nåede helt ned omkring Varde og i Østjylland til omkring Randers. Tilmed havde han været så heldig, at en jysk adelshær, der angreb Klements bondehær den 15. oktober ved Svenstrup syd for Ålborg, havde lidt et sviende nederlag. Krigslykken ændredes dog helt, da Christian III., der hidtil havde været bundet med sin hær ved Lübeck, i november 1534 fik sluttet en foreløbig fred med byen. Nu kunne hans hærfører Johan Rantzau drage med hæren op i Jylland, og allerede den 18. december blev Ålborg stormet. 2000 bønder faldt under kampene og byen blev plyndret. Tilmed blev Skipper Klement fanget og henrettet og inden nytår var hele Jylland i kongens varetægt. Derefter gik det videre over Fyn til Sjælland, og København måtte udholde en lang belejring, før byen måtte overgive sig den 29. juli 1536. For slægten Barfod samler interessen sig naturligvis om forholdene i Jylland, og vi kan i det følgende se, hvorledes det gik. De bønder, der sluttede sig til Skipper Klements oprørere, måtte som straf siden løse sig ved at afhænde gods til kongen eller give en rigelig løsesum i penge eller oftere blive fæstere under kronen. I mange af de 49 herreder, d.v.s. ca. 2/3 af Nørrejylland, som oprørerne havde behersket, blev alle bønder skåret over én kam, og de måtte alle indløse deres gårde, hvadenten de havde deltaget i oprøret eller ej. Da de fleste medlemmer af slægten netop boede i de berørte områder, kunne det ikke undgå at påvirke familien. I en sådan situation måtte man vælge side (Johan Ottosen: Nordens Historie II side 381).

Jens Knudsen Barfod hører vi første gang om, da han i 1532 reddede en af kong Frederik I.s mænd, der var sendt til herredet for at indkræve kongeskat. Bønderne blev åbenbart så forbitrede, at de ville slå opkræveren ihjel, for i et kongebrev står der, at Jens Barfod måtte være fri for ranstov, sandemandstov eller noget andet tov for sin livstid, fordi han "lod sig velvilligen findes at undsætte Mads Skriver". I en række grovere sager skulle nogle mænd fra herredet udpeges og afgive en udtalelse - tov - som tinget lagde til grund for dommen, og åbenbart slap Jens Barfod for at skulle deltage hér. Få år efter udbrød Grevens Fejde, og Skipper Klements styrker nåede som før nævnt ned i Vestjylland til omkring Varde. Efter sigende skal de fleste medlemmer af slægten have gjort fælles sag med bønderne til fordel for den fangne konge Christian II. Sandsynligvis er Jens Barfod også gået med, men vi kender ikke noget til hans meriter. Trods alt var han dog efter krigens ophør og efter reformationen den fornemste mand på egnen. I 1541 var han tingholder og herredsfoged, da han tog lovhævd på Tudsmose hussted (Hungerbjerg på Øster Debel Mark i Lunde sogn). Det bevidnes, at han havde ejendommen "inden for alle fire markskel, og kender ingen at have lod eller del deri uden sig og sine søskende". Derved kom han i strid med Nils Skoning, som også gjorde krav på gården, der da lå øde, men i 1542 bevises det, at Jens Barfods far og dennes forældre havde haft Tudsmose før han, og beboerne havde svaret dem både skat og landgilde. Velbyrdige adelsmænd som ridder Otto Krumpen, Henning Qwitzov i Lydom, Palle Bang i Hennegård, Thomas Stygge i Frøstrup, en borgmester, en byfoged og en rådmand fra Varde samt Eske Nielsen dømte da, at Jens Barfod skulle beholde Tudsmose. I 1544 kom han imidlertid i strid med Eske Nielsen i Løftgård og stævnede da som herredsfoged i Vester herred Okuf Stofferskou til Donneruplund og Niels Staffensen til at møde i Viborg, når kongen kom der, for at få klaret en dom, som han mente, at de med urette havde dømt mellem Jens Barfod og Eske Nielsen. I 1553 beseglede han som vidne sin svogers skøde til Thomas Stygge, og i 1562 bor han endnu i Sædding. Som andre oprørske under Grevens Fejde havde kongen også inddraget Sædding Storgård som krongods, og Jens Barfod måtte derfor foruden gæsteri til kongen også svare landgilde. I 1562 måtte gården således betale ialt 10 hestes gæsteri, ½ ørte smør, 2 ørte rug, 2 ørte byg, 1 svin, 1 lam, 1 gås, 2 høns og i penge 12 skilling, der skulle betales til Helmis (1. november) og 12 skilling til Volmis (1. maj) (Frederik I.s registrant, Danske Magasin 4 rk.. 1. bind side 42. H. K. Kristensen: Nørre Nebel og Lydom sogne. 1958 side 145). Han havde tre børn, som vi kender til.

Notater: Den første præst i Skanderup ifølge Buch-puslespillet. Gaardejer Nagbølgaard, væbner og sandemand.

Knud Jepsen Buch, født ca. 1460 var gårdmand og sandemand, udnævnt af kongen. Der var 8 sandemænd i hvert sogn, der udtalte sig i særlige sager før domsafsigelse.
Han blev gift med NN Mogensdatter, som muligvis var datter af Mogens Lange.
I 1480 gav Knud Jepsen Buch sammen med sin bror Ancker Buch et stykke jord til den daværende sognepræst i Skanderup. I årene 1490-1508 optræder Knud Buch som Dannemand på Andst Herreds Ting.

Han nævnes også i et skøde af 16/6 1491 på gårde i Glibstrup og Bække sammen med sognepræsten i Anst Peder Mørck og Tuli Iversen. (William Christensen: Danmarks middelalderlige Breve og O. Nielsen: Gamle jydske Tingsvidner).

I 1509 vidner et stokkenævn på 12 mand på Andst Herreds Ting, at Knud Buch og hans fader Jep Buch før ham har ejet gården i 60 år - altså siden 1449 eller før.

Børn:
1. Jens Knudsen Buch, Præst i Skanderup
2. Mogens Knudsen Buch, hans søn Knud overtog kaldet
efter Jens
P. Utzon Buch stammer herfra
3. Jep Knudsen Buch, Nagbølgård
4. Mads Knudsen Buch blev sognepræst i Egtved og Ødsted
samt provst i Jerlev Herred
Grundvig stammer herfra i 7. led via moderen..

Parnotater: Knud Jepsen Buch var gift med en datter af Mogens Lange oplyser mange kilder på nettet. Deres næstældste søn hed Mogens, og det tyder på at hun var en Mogensdatter, men var hun datter af Mogens Lange.?

9040. Christen Termansen [5209], søn af Terman Olufsen [5210], er født omkring 1480 i Gymose, Vognsbæk, Haderslev og døde omkring 1558 i Vognsbæk, Haderslev, i en alder omkring 78 år.

Notater: Frimand på gården Hundevad i Vonsbæk Sogn ved Haderslev, overtog gåden efter sin far Terman Olufsen, Frimand på Hundevad.

Om Hundevad.
Vonsbæk sogn ligger nordøst for Haderslev, afgrænset af Haderslev fjord mod syd, Lillebælt mod øst og Fjelstrup og Astrup sogne mod nordvest og vest. Mod nord findes Avnø Vig, og sognet er således et halvøsogn med en lang kystlinie. Vonsbæk kirke ligger noget usædvanligt ikke i Vonsbæk by, men derimod ensomt og idyllisk ved skrænten til Haderslev fjord lige som Starup kirke på fjordens sydside. Kirken, viet Skt. Andreas, består af et romansk kor og skib med tre sengotiske tilbygninger.

Gården Hundevad - eller Hundewadt, som er den tyske form af navnet - ligger i selve Vonsbæk. Ordet "Hundevad" er afledt af navnet på selve stedet, og dette tyske stednavn er bl.a. afledt af ordet "watt", der betyder vadested.

Igennem århundreder var Hundevad en kongelig frigård. Det vil sige, at den havde opnået en kongelig gunst i form af "friheder". Selv om gårdmændene stadig skulle betale plovskat og kirketiende, så var de dog fritaget for andre skatter til kongen.

Gennem slægtsarbejde udført af Bodil Clausen og Ole Henrik v Toftegaard er det muligt at se nærmere på familien på gården Hundevad fra starten af 1500-tallet og frem.

De første generationer på Hundevad
Den første kendte ejer af gården Hundevad af Hundevadslægten var Christen Termansen, der den 2. januar 1507 af Hertug Frederik til Slesvig fik benådet friheder for godset Hundevad. Samtidig fik Christen Termansen friheder til godset Gymoes, hvor Christen Termansens fader, Terman Olufsen, boede samt jorden til Kragelund, der lå imellem Vonsbæk og kirken.

Christen Termansen fik i hvert fald tre sønner: Jens Christensen, Hans Christensen og Erich Christensen. Det blev Jens Christensen Hundewad, der overtog gården Hundevad. Det skete omkring år 1540, hvor faderen døde. I et tingsvidne fra 1540 afgav Jens' to brødre, Hans og Erich, til Jens og hans arvinger deres arvemæssige rettigheder i gården Hundevad "med to otting jord, skov, marker, vådt og tørt og alt sit tilbehør, undtagen Hans Turups mark, som 12 dannemænd har vedtaget og udlagt til gården "Kragelund", som så til gengæld afgiver det landbol i Bæk, med Kragelunds otting, som det nu er og står på grunden, til Hundevad".

Af samme tingsvidne fremgik det, at de tre brødre fremover ville stå last og brast, hvis en af dem skulle komme ud for en uforskyldt ulykke eller skade. De aftalte, at ingen af dem måtte sælge, pantsætte eller sælge noget afjorden uden, at han først tilbød det til sine brødre.

Mens Jens Christensen fik Hundevad, ses det, at Hans Christensen fik frigården Kragelund og Erich Christensen fik frigården Gymoes.

Hvem Jens Christensen var gift med vides ikke, lige som vi heller ikke ved præcis, hvor mange børn han fik. Han fik mindst sønnen Erich Jensen Hundewad, der overtog gården Hundevad efter faderen. Denne overtagelse må være sket inden 1564, hvor Erich Jensen stod opført i kirkeregnskabet for Vonsbæk med en gæld på 1 daler for noget tømmer og med en rente på 2 sk. Desuden havde Vonsbæk kirke en ko gående hos Erich Jensen, og det samme havde Astrup kirke. Faderen Jens Christensen levede dog endnu på dette tidspunkt, men var sandsynligvis gået på aftægt.

Dødsnotater: Anno 1544, fiorten dage efter S. Ibs dag, da heden sovede min fader Peder Lassen i Spandet.

Peder blev gift med Anne [2602]. Anne døde den 8 Maj 1564 i Spandet, Tønder.

i. Maren Pedersdatter Spandet [8381] er født i Spandet, Tønder og døde den 27 Okt. 1580.

Dødsnotater: Anno 1564, otte dage efter Sancte Valdburgs, da heden sovede min moder Anne Peders, som boede i Spandet.

9088. Christen Nielsen [8435] døde efter 1548 i Stoustrup, Ådum, Ringkøbing.

9120. Herredsfoged Niels Lassen [8426], søn af Herredsfoged Las Mikkelsen [8428] og Dorthea Bertelsdatter [8429], er født cirka 1525 i Obling, Sdr. Bork, Ringkøbing og døde den 18 Okt. 1600 i Obling, Sdr. Bork, Ringkøbing, i en alder omkring 75 år.
(Dublet. Se nedenfor)

9121. Maren Nielsdatter [8427], datter af Niels Clausen [8431]. Maren kaldes også Maren Nielskone.
(Dublet. Se nedenfor)

9122. Præst Claus Mortensen Borch [8597], søn af Præst Morten Clausen Borch [8603], er født cirka 1640 i Sønder Bork, Ringkøbing og døde den 1 Apr. 1604 i Sønder Bork, Ringkøbing, i en alder omkring -36 år.

Notater: Wiberg Bork:
(1584**) [Rtr. Ringkjøb. 75 \endash c. 79] F. S.? Claus Mortensen Borch; mindst 5 S., 2 D.; see Nr. 5 her; N. Clausen i Henne; [† 1/4 1604].
Hegelund I s. 419, II s. 208; KS 3:2 (1877-80), s. 211; PT 1999, s. 309.

Hegelund I s. 419:
1. Hr.Klaus Mortensen(Borch) i S.Bork døde pint af stensmerter.

ii. Ole Clausen Borch [8599] er født i Sønder Bork, Ringkøbing og døde i 1647 i København.

iii. Niels Clausen Borch [8601] er født i Sønder Bork, Ringkøbing og døde i 1621 i Henne Præstegaard, Ringkøbing.

vi. Maren Clausdatter Borch [8606] er født i Sønder Bork, Ringkøbing og døde cirka 1652 i Sønder Bork, Ringkøbing.

vii. Alexander Clausen Borch [8608] er født i 1596 i Sønder Bork, Ringkøbing og døde den 8 Mar. 1651 i Elverum, Hedmark, Norge, i en alder af 55 år.

ix. Else Clausdatter Borch [8611] er født cirka 1598 i Sønder Bork, Ringkøbing og døde efter 1622.

x. Mette Clausdatter Borch [8612] er født før 1600 i Sønder Bork, Ringkøbing og døde efter 1636.

Notater: Wiberg Lunde og Outrup:
(1562). Thomas Christiansen; Pr.; vistnok ~ F. E.; [† c. 1573].

Notater: Wiberg Lunde og Outrup:
(1552). Thomas Lauritsen; ~ F. D. . . . Jensdtr.; vistnok 2 ~ Etm.; see C. J. Høst her.

9136. Herredsfoged Las Mikkelsen [8428] er født omkring 1475 og døde cirka 1556 i Obling, Sdr. Bork, Ringkøbing, i en alder omkring 81 år.

Notater: Storbonde, selvejer i Obling og Sdr. Bork. Fra 1517 herredsfoged i Nørre Horne herred.

Las Mikkelsen er født omkring 1475, og han døde formodentligt i 1556. I bogen fra Jens Abiltrup og slægten bog 2 står der: I et kongeligt brev af 3. august 1528 at herredsfogedens navn blev Lawris Michellsszenn. Las var en meget velhavende mand. I Obling by havde han 3 gårde hvoraf den ene var 4 gange så stor som en almindelig bondegård. I Sdr. Bork to og endvidere en gård i Bovnum i Øster Herred. Første gang han optræder som dommer på Nørre Horne Herredsting var 1517. Der er i 1608 et brev udstedt et brev af kong Christian III, hvori der står at afdød Las Michelsen, en af hans hustruers forældre, der før ham har boet på den ham nu tilhørende gård i Obling ikke har været med i det Opløb der var med Skipper Clemens-fejden hvorfor Las Michelsen og hans arvinger må beholde gården

.I 1517 optrådte Las Mikkelsen første gang som herredsfoged, og i 1533 var han i denne egenskab nærværende i en sag mellem adelsmændene Thomas Stygge til Frøstrup og Peder Christensen til Stubdrup. Sidste gang, Las Mikkelsen optrådte på tinge, var 1544.

Las Mikkelsen blev tid efter anden en rig mand, således fik han d. 3 august 1528 med Kongelig bevilling skøde på en gård i Sønder Bork og endvidere frihed på en gård, som han tidligere havde ejet.

Under grevefejden stod Las Mikkelsen på Christian IIII´s og Adelsmændenes parti, bl.a. søgte han den 30. juli 1534 på Tinget at overtale de ophidsede bønder til at være hørige og lydige over for lensmanden på Lundenæs.

Efter fejdens afslutning fik Las Mikkelsen som en kongetro mand lov til at beholde sine ejendomme ubeskåret, hvilket fremgår af et dokument af 8. marts 1543, der meddeler herredsfoged Las Mikkelsen i Nørherred brev på, " at efterdi han har bevist, at han ikke var med Skipper Clement, Thomas Riber eller dennes tilhængere, men har vist sig tro og villig mod Kgl. Majestæt og dennes krigsfolk, da må han og hans arvinger nyde den bondegård i Obling i Bork sogn, som han nu selv ibor, så fri og for sådan landgilde som han havde før fejden."

Kilde Vera K. Madsen (2017):
Af de forskellige sager - læst i Viborg Landstings Dombøger - fremgår det, at Las Michelsen i hvert fald har haft 5 børn:
Bertel Lassen, Jørgen Lassen, Sidsel Lasdatter, Anne Lasdatter og Niels Lassen.

Her følger en nærmere udredning, sådan som jeg har forstået tingenes tilstand, men jeg håber meget, at der er nogle, der har lyst til at læse med og som også vil være med til at undersøge, diskutere og forstå (nogle af) sammenhængene i den gamle herredsfogedslægt.
Supplerende såvel som korrigerende oplysninger er ligeledes velkomne.

Flg. sager fra Viborg Landstings Dombøger som jeg i denne omgang har læst i:
"Strid om jord", Dombog C, 23. nov. 1622, s. 381a ff. (H H-L (Hertzum Larsens værk), s. 77 ff.)
"Strid om salg af ejendom", Dombog C, 23. nov. 1622, s. 388b ff.
"Strid om jord", Dombog C, 1624, s. 80a ff. (H H-L, s. 70 ff.)
"Strid om arv", Dombog B24-568, 1637, s. 227a ff. (H H-L, s. 23 ff.)

1) Bertel Lassen, g.m. NN, Obling, herredsfoged
Af børn kendes:
-Las Bertelsen, nævnt o. 1621 i Obling
-Knud Bertelsen i Sjælsbøl
-Matthias Bertelsen
-Dorthe Bertelsdatter, gift o. 1591 (til Nr. Bork)

2) Jørgen Lassen, g.m. NN, Sdr. Bork, en gård
Af børn kendes:
-Niels Jørgensen, på gården i Sdr. Bork
-Matthias Jørgensen, på gården i Sdr. Bork
-Las Jørgensen, Sdr. Bork, død før 1622
-Jens Jørgensen, død o. 1611
-NN Jørgensdatter, g.m. Niels Graversen
-NN Jørgensdatter, g.m. 1) Jep NN i Nebel. 2) m. Jørgen NN
-nok også Knud Jørgensen i Bovnum, nævnt i sagen 1637.

3) Sidsel Lasdatter, død o. 1594, g.m. Jens NN i Bovnum
Af børn kendes:
-Michel Jensen
Iflg. min teori også:
-Ib Jensen, hvis søn Mikkel Ibsen, kom til Vrågården i Sdr. Bork
-Lars Jensen, Toftum,
-Terman Jensen på ½-gård i Obling

4) Anne Lasdatter, g.m. Søren (Nielsen?), på gården (efter Jørgen Lassen) i Sdr. Bork,
-En søn, Niels Sørensen, nævnt i 1637.

5) Niels Lassen, død 1600, Obling, herredsfoged, g.m. Maren NN
Af børn kendes:
-Jørgen Nielsen
-Las Nielsen, Bindesbøl, g.m. NN Vistesdatter
-Christen Nielsen, død o. 1622, g.m. Birgitte Clausdatter
(12 børn. En søn Claus Christensen, g.m. Birgitte Christensdatter Høst, Nørkjærgård)
-Niels Nielsen Obling, g.m. Maren Jensdatter af Nr. Nebel (hendes mor var søster til Jens Iversen, Bandsbøl).
Deres Børn:
Niels Nielsen, g.m. Maren Olufsdatter Borch?
Chr. Nielsen
Maren Nielsdatter, g.m. Peder Clausen Fanø
Kirsten Nielsdatter, død 1653, g.m. Hans Hansen Bagger (hans 2. æ.sk. med Maren Jensdatter af Bandsbøl).
Anne Nielsdatter, g.m. Jens Jørgensen til Låge og forpagter på Stovgård.

Kilde Vera K. Madsen (2017):
At herredsfogeden Las Michelsen i Obling, (f. i slutn. af 1400-tallet) var efterkommer af Nis Lauesen/Lagssen, der var bonde på hovedgården Nørkjærgård i Nr. Bork o. 1500, fremgår bl. a. af

Troels Dahlerup: Det kgl. Rettertings domme, bd. II, s. 723:
154o, "Terckel Pedersen hagde breff af Nørherresting, som Las Michelsen met fler hagde utgiffuitt i 1540, lydende at hans fuldmyndig hagde udskilt af Nis Lausens arffuinge Las Michelsen og Eske Michelsen, hvis breve og adkomst, the haffue po thet gotts, som Nis Lauesen fick af Josep Reckhals, som lygendes er y Obeling i Sønder Bork sogn."

Landbohistorisk Selskab, Adkomstregistrering og Navneforskning, oplyser yderligere:
1540, Eske Mikkelsen, bd i Nr. Horne herred, Nis Lauesen, bd, død i Nr. Horne herred. Arvinger Eske og Las Michelsen; Reckhals Josef Christensen til Søndersthoved, (lever i 1513), g.m. Edel Clausdatter, datter af Claus Jensen (Skeel?) til Søndervang; væbner Terkel Pedersen (jyske linje) til Føvling, g.m. Birgitte Josefsdatter Rekhals."

En søgning tilbage i tiden:
Trap, 5. udg., s. 474: Om Søndervang, Stadil sogn:
"Har muligvis tilhørt Bo Høg, der pantsatte til sin svoger på Vosborg.
1424, havde hans sønnesøn Lage Rød en trætte med Ingeborg Vendelbo til Vosborg.
1496, tilhørte den væbneren Claus Jensen (Skeel?), hvis datter fru Edel (død efter 1552) ægtede Josef Rekhals, som 1511 nævnes til Søndervang.
Josef Rekhals datter, Birgitte, bragte den til sin mand, Terkel Pedersen Væbner til Føvling (død 1564)."

Landbohistorisk Selskab, (uddrag u. Nørkjærgård):
1517, Bertel Eskildsen, bd og dmd på Nr. Horne herredsting,
Mikkel Terkelsen, bd på Nr. Horne herredsting,
Nis Lauesen(Lagssen), bd i Nørkjærgård,
Nis Mikkelsen, bd på Nr. Horne herredsting, (vistnok birkefoged i Lønborg),
Las Mikkelsen, herredsfoged, (nævnt i forb. med en sag om kirkejord i Oddum).

Det ser således ud til at Josef Rekhals til Søndervang i begyndelsen af 1500-tallet havde gods i Obling, Nr. Horne herred.
Spørgsmålet er så:
1) Om faderen til herredsfogeden Las Michelsen, har været den Michel Terkelsen, der nævnes herover, som kunne have været gift med en datter af Nis Lauesen/Lagssen??

2) Om den Lave/Lage, der var far til Nis Lauesen/Lagssen, kunne have været Lage Rød, - hvordan slægtsforbindelsen til Josef Rekhals så end har været??

Holger Hertzum-Larsen (H H-L): Undersøgelse af Jens Abildtrups bog "Slægten Abildtrup II"

1. Tingsag: 3 Aug. 1528, Obling, Sdr. Bork, Ringkøbing. Kr. Erslev og W. Mollerup: Kong Frederik den førstes danske registranter, side 174:
1528, 3.avgust. Las Michelsen i Obling, vor herredsfoged i Nørre herred, fik brev for sig og arvinger til evig tid på en gård i Sdr. Bork sogn (Nørherred), som kaldes Slot og som Peder Poulsen nu ibor, mod at give deraf den sædvanlige tynge. Samme fik brev til evig tid at måtte nyde den bondegård i samme sogn, som han købte af Bunde Perssens arvinger mod sædvanlig tynge til Os og Kronen, og være fri for en mark gæsteri årlig deraf. Kolding mandag efter Sct. Petri dag ad vine. Rel. Jens Hvass III, 55; C, 194.

2. Tingsag: 3 Aug. 1528, Obling, Sdr. Bork, Ringkøbing. Kong Frederik den I's danske Registranter, side 174:
3. August 1528: Las Michelsen i Obling, vor Herredsfoged i Nørherred, fik Brev for sig og Arvinger til evig Tid paa en Gaard i Sdr. Bork sogn (Nørherred), som kaldes Slot og som Peder Povlsen nu iboer, mod at give deraf den sædvanlige Tynge. Samme fik Brev til evig Tid at maatte nyde den Bondegaard i samme Sogn, som han kjøbte af Bundi Perssens Arvinger mod sædvanlig Tynge til os og Kronen, og være fri for en Mark Gjæsteri aarlig deraf. Kolding, Mand. efter S. Petri Dag ad vine. Rel. lens Hwass. III, 55; C, 194.

3. Tingsag: 25 Mar. 1537. C4-12 516 (528): Dokument onsdag efter Judica 1537, heri nævnes Las Michelsen, herredsf. i Nørre h.

4. Tingsag: 8 Mar. 1543, Obling, Sdr. Bork, Ringkøbing. E. Mollerup: Danske Kancelliregistranter 1535-1550: 8. marts,1543, side 264:
8 Marts. Las Michelsen, Herredsfoged i Nør Herred, fik Brev, at efterdi han har bevist, at han ikke var med Skipper Clemend, Thomes Riber - eller deres Anhængere, men har vist sig tro og villig mod kgl. Maj. og dennes Krigsfolk, da maa han og Arvinger nyde den Bondegaard i Obeling i Borck sogn, som han nu selv ibor, saa fri og for saadan Landgilde, som han havde den før Fejden. Cum inhib. sol. Samme Datum, Rel. Henrich Randtzow og Claves Sestede. IV, 381 2).

5. Tingsag: 23 Nov. 1622, Viborg Landsting. ¹⁹⁰⁸ "Strid om salg af ejendom", Dombog C, 23. nov. 1622, s. 388b ff.

6. Tingsag: 23 Nov. 1622, Viborg Landsting. ¹⁹⁰² "Strid om jord", Dombog C, 23. nov. 1622, s. 381a ff.
Oplysning om mange slægtsskaber i forbindelse med Las Mikkelsen.

7. Tingsag: 31 Jan. 1624, Viborg Landsting. ¹⁹⁰⁹ "Strid om jord", Dombog C, 1624, s. 80a ff.

8. Tingsag: 2 Aug. 1637, Viborg Landsting. ¹⁹¹⁰ "Strid om arv", Dombog B24-568, 1637, s. 227a ff.
Her findes der bl.a. oplysning om Anne Lasdatter, på gården i Sdr. Bork.

Herredsfogedslægten fra Sdr.Bork.
- noget om kildekritik
af Kathrine Tobiasen
fra "Slægt og Data" nr. 1 i 2010.

Der var engang en herredsfoged. Dem har der været mange af gennem historien, men Las Michelsen, hvis slægt jeg vil beskæftige mig med i denne ombæring, skiller sig lidt ud fra den store mængde. Han levede og virkede i starten af 1500-tallet i Nørre Horne herred i Ringkøbing amt, fjernt fra konge og centraladministration. og vi kan flnde hans spor i tingbøgerne frem til i hvert fald 1544.
Hvordan han selv har været som person, kan vi ikke vide så meget om, men han gør sig bemærket ved at være ophav til en stor slægt af herredsfogeder. Måske har hans egen far allerede udøvet embedet, for omkring 1480 kendes en herredsfoged ved navn Michel Lassen, som oven i købet holder til i samme by (Obling, Sdr. Bork sogn) som Las. Sandsynligheden taler for et slægtskab, men det er ikke bevist. Ligeledes menes det, at han har været gift med en datter af en anden tidligere herredsfoged, Bertel Lassen.

Halshugget.
Det ligger fast, at hans sønner og sønnesønner blev fogeder på stribe. To sønner afløser hinanden på posten, og den ene, Niels Lassen, sørger for, at opmærksomheden rettes yderligere mod familien, da han bliver anklaget for manddrab og halshugget på Nørre herreds ting den 16. oktober 1600. Familien låner 100 rdl. af en vistnok temmelig tvivlsom herre, så de kan betale lensmanden for tilladelse til lade ham begrave i en kiste ved tinghøjen, frem for at han ender på stejle og hjul, som dommen egentlig lyder på.
Familiens ære er dog ikke mere ramponeret efter denne skændselsdåd, end at Niels' ældste søn, Las Nielsen også kan gøre karriere som herredsfoged. Han optræder på tinge fra 1606 og frem, og undertiden fornemmer man. at han har arvet sin fars (formodentlig) hidsige temperament; han stævnes selv et par gange, den ene gang for noget så utiltalende som forsøg på voldtægt, og i hekseprocesserne, som netop på dette tidspunkt får bålene til at brænde over det ganske land, spiller han en mindre flatterende rolle. Der er dog ingen tvivl om, at han er en rig og mægtig mand, og to af hans sønner, Niels og Visti, opnår samme betroede hverv som han. Detsamme gælder enkelte af sønnesønnerne.

Kilder
Jeg er så heldig, at mine rødder rækker tilbage til denne spændende slægt. Det er jeg ikke ene om, slet ikke, og familiens historie er taget op af flere forskere, på forskellig vis. Jens Abildtrup udgav allerede i 1951 Slægten Abildtrup. En herredsfogedslægt ca. 1475-1700 (Jens Abildtrup: Slægten Abildtrup. Eget forlag, 1951), hvor han, på et tidspunkt, hvor han bestemt ikke kunne træde ad allerede banede stier i forskningen, har fundet meget stof frem fra ikke specielt lettilgængelige kilder. Den flittige og grundige lokalhistoriker H.K. Kristensen kan ikke undgå at komme ind På slægten i sit omfattende værk om Nørre Horne Herred (H.K. Kristensen: Nørre Horne Herred. Egvad Egnshistoriske samling, Tarm, 1975). Retssagen mod Niels Lassen har Ribebispen Peder Hegelund skrevet om i sin dagbog.
(Peder Hegelunds Almanakoptegnelser 1565-1613, bd. 1. Ved Bue Kaa, Historisk Samfund for Ribe Amt, 1976), heldigt nok, da retsprotokollerne fraViborg Landsting ikke er bevaret for dette tidsPunkt.

Ebbe Skammelsen
Det var herfra, jeg havde min foreløbige viden om herredsfogederne; jeg havde altså en del kviste og blade på denne slægtsgren, men naturligvis kan det aldrig skade at forsøge sig med en googling på navnene. Og minsandten orn ikke jeg en dag stødte På en forbavsende nyhed. Jeg havde navn på den henrettede Niels Lassens kone; hun hed i følge mine kilder Maren Nielsdatter, men ophav til hende kendtes ikke - hvilket ikke kunne undre, kvindens stilling på den tid taget i betragtning. Men en slægtstavle på Nettet præsenterede et forældrepar til hende, Niels Clausen Bild Strangesen og Karine Pedersdatter hed de, og ikke nok med det. Hun var forsynet med en lang fornem anetavle, tilbage gennem adskillige slægtled gik den, indtil den standsede op ved Ebbe
Skammelsen, der skulle være født omkring 1170. Om ikke andet så er den gode Ebbe kendt fra folkevisen, hvor der berettes om, hvordan han vog sin fæstemø, som i hans fravær havde ægtet hans bror - fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild, som det hedder i folkevisens omkvæd.

Noget om snakken
Hvem vil ikke gerne have sit stamtræ forøget med en stor, spændende gren? Da jeg søgte lidt videre, dukkede rækkenop på flere andre slægtshjemmesider, nogle steder mere udbygget end andre steder, det var f.eks. ikke alle, der var nået tilbage til Ebbe Skammelsøn. Jeg fandt den også i en slægtshistorie, der var udgivet i rigtig bogform. En hjemmeside skrev dog om Maren Nielsdatter, at hun "menes af ubekræftede kilder at være datter af Niels Clausen, men beviser savnes" (http ://www.cbt1926.dk/).
Er der noget om snakken? Der er ingen tvivl om, at kilden til den middelalderlige slægt Strangesen/Bild er Danmarks Adels Årbog. l årgang 1888 flndes en større gennemgang af slægten Bild, der også omfatter navnene Frost og Strangesen. Adels Årbogen lader slægten starte med hr. Esge Udsen tidligt i 1300-tallet og nævner ikke Ebbe Skammelsøn, som vel heller ikke er andet end en folkevisefigur, når det kommer til stykket? Derimod bliver helten fra Randers,Niels E'bbesen, koblet På som sønnesøn til hr.Esge.

Hertzums fund
Lad nu anerækken hvile. Den kan man lægge i, hvad man vil. Det springende punkt er imidlertid, om Adels Årbogen overhovedet nævner en datter af Niels Clausen Bild Strangesen, ved navn Maren? DeI gør den ikke. Niels Clausen anføres som ældste søn af Claus Strangesen til Nørholm (Øster Horne herred) og Holm (Bølling herred); selv arver han begge godserne, og det hedder om ham, at han "taxeres 1525 tll at stille tre Glavind og kaldes da Niels Strangesen, levede endnu 1546". Ikke et ord om kone eller børn (Danmarks Adels Arbog. 1888, s. 69). Det er altså ikke herfra historien og koblingen mellem Maren Nielsdatter og Strangesen slægten stammer.
Nu er det heldigvis sådan, at forskningen i herredsfogedslægten slet ikke er afsluttet med de nævnte ældre undersøgelser. Den, der i dagens Danmark ved mest om denne familie, er formentlig Holger Hertzum-Larsen, der efter iørst at have udarbejdet sin egen meget omfattende slægtshistorie fra samme vestjtske egne, fortsatte med at gennemtrawle tingbøger, domsudskrifter og andre dokumenter fra en tid, som de fleste almindelige dødelige slægtsforsker ikke kommer i nærheden af. Her er han stødt på spor efter famiiien adskillige steder, og en stor del af hans fund er samlet i et dokument, Øster og Vester Horne h., Herredsfogeder m.m.,som kan flndes i DIS-Arkiv på DIS' hjemmeside: kortlink.dk/dis- danmark/7dxf.

Rahbeks slægten
Jeg har spurgt Holger, om han på sine vandringer gennem dokumenterne har mødt noget, der kunne tale for et slægtskab mellem Maren og Niels Strangesen. Det havde han ikke, men han bragte mig på sporet af det, der må være den oprindelige kilde til teorien, nemlig Slægtsbog over Visti Madsen Rahbek, Borris og Christen Christensen Rahbek, Albæk (Slægtsbog over Visti Madsen Rahbek, Borris og Christen Christensen Rahbek, Albæk, bd. 1. Slægtshistorisk Institut, Allingskovby, 1970-71).Værket er udarbejdet i 1970-71 af bureauet Slægtshistorisk Institut.
Denne bog skyndte jeg mig at bestille hjem via mit bibliotek. Den omhandler efterkommere efter parret Jens Christensen og Maren Vistisdatter, der omkring 1664 sad på gården Rabæk i Ådum sogn. Blandt efterkommerne er en notabilitet som Knud Lyne Rahbek, og anetavlen rækker tiibage til vores herredsfogedslægt.' Her får Maren Nielsdatter sit eget afsnit. Det hedder i bogen: "Maren Nielsdatter's anetavle er usædvanlig stor. Vi har kendskab til måske over 1000 aner, så vi vil være i stand til at kunne opstille en anetavle for RAHBEK-slægten af helt enestående dimensioner. Det vil dog være et meget stort ekstraarbejde og vel også falde udenfor meningen med denne slægtsbog, men skulle der i Rahbek-slægten vise sig at være interesse for udarbejdelsen af en detaljeret fuld anetavle opstilling, kan det lade sig gøre, og vi skal gerne påtage os opgaven.
Nedenfor vil vi nøjes med at vise MAREN NIELSDATTER's forbindelse nogle led tilbage. Den kan føres tilbage gennem danske konger, tyske kejsere, og gennem så godt som alle europæiske fyrstehuse i talrige forgreninger tilbage til 3-400 år efter Kristi Fødsel - ja, ifølge enkelte forskere, bl.a. Mogens Bugge, Oslo, skulle den kunne føres tilbage til før Kristi Fødsel til bl.a. den sachsiske konge HARDERIK, der levede ca.90 år før Kristi Fødsel, for såvidt, som den officielle historieskrivning er rigtig".

Tynd anetavie
Store ord, men - dokumentation er ikke lagt frem! Tværtimod, læseren spises af med en særdeles kortfattet oversigt over den "nærmeste adelsslægt", der her går tilbage til Ebbe Skammelsen. For som man også kan læse: "Der vil naturligvis også om ovenstående forholdsvis få forfædre kunne fortælles og oplyses adskilligt, men mange - der ikke har specielle interesser i den slags anetavler vil let føle det som fyld -".Heldigvis blæser der andre vinde i dag, når det drejer sig om levende og spændende formidling af slæglshistorier!
Slægtsbogen har 40 år på bagen og er lavet af et flrma, som ikke længere eksisterer. Ud over en kort gennemgang af kildetyper og de problemer, der møder forskerne i det daglige arbejde på arkiverne, ved genealog H.P. Aagaard (er det mon også ham, der har foretaget det genealogiske detektivarbejde i dette tilfælde?), er der intet oplyst om kilderne. Ikke en lillebitte henvisning der kunne tale for, at vores Maren har trådt sine barnesko på Nørholm gods.

Maren Nielskone
Hvad så? Kan vi komme tættere på? Jo, et enkelt skridt kan vi tage. For blandt alle Holger Hertzums afskrifter flndes et klip fra en jordebog fra Lundenæs lens regnskab 1607-08. Her er opregnet flere medlemmer af herredsfogedslægten, der sidder på deres jordegne (selvejede) gårde. Under Sdr. Bork læser vi: En jordegen gård Maren Niels Lassens, byg 2 ørte, skovsvin 7, toftpenge 4 alb., hestegæsteri 4. Tre stk enge i Arnager forne Nr. 45. Maren Nielskone bruger, smør 18 mk., nok en eng forne Maren Nielskone bruger, smør 6 mk. Altså, Niels Lassens enke residerer stadig på gården og har desuden nogle enge til sin rådighed, og hun svarer diverse afgifter til lenet. Som en sidegevinst får vi navnet: Maren Nielskonel Denne kilde oplyser kun, at hendes ægtefælle har båret navnet Niels, der er her ikke skygge afbevis for at hendes far overhovedet har været en Niels. Muligheden foreligger naturligvis, men bevisbyrden er unægtelig blevet en tand tungere.
Og når vi er i gang med brikkerne, der ikke rigtigt vil falde i hak, så kan det undre, at Maren, hvis hun virkelig havde den adelige slægt at støtte sig til, ikke har hentet hjælp her, i stedet for at hun og sønnerne har været henvist til at låne 100 rdl. til mandens kistebegravelse? Og hvorfor er der ikke- så vidt vides - nogle af hendes sønner, der får navnet Claus? Nej, isen under slægtsteorien er ikke egnet til at bevæge sig ud på.

Kildekritik
Hvad kan vi lære af dette? Ja, først og fremmest at en oplysning ikke nødvendigvis bliver sand, fordi man kan flnde den mange steder, slet ikke i vore tider, hvor en publicering af en historie kun kræver et museklik. Endvidere at heller ikke trykt litteratur behøver at være vederhæftig. Man kan ikke være forsigtig nok med sine kilder. Som ægte slægtsforsker-freak jagter man sine aner og vil selvfølgelig grave sig så langt tilbage, som man nu kan komme, men dokumentationen skal være i orden, i hvert fald noget med "sandsynligheden taler for...". En anetavle på meget gyngende grund giver ikke den rette "høje" fornemmelse. Den kan vi ikke rigtigt bruge til noget.
Til gengæld kan vi glæde os over, at jagten på anerne er uden ende. Der vil altid være nye sten, der kan vendes. I tilfældet Herredsfogedslægten får man dog en del serveret. Tag et dyk ned i det væld af oplysninger, der ligger i DIS-Arkiv.

VIBORG LANDSTINGS DOMBØGER C
"Strid om jord", Dombog C, 23. nov. 1622, s. 381a ff.

(Var skikket ærlig og velb. mand hr. Ulrik Sandberg til Quilstrup [Kvelstrup], ridder, kongl.
mayts. befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud ærlig og fornuftig Niels Nielsen i Obling på den ene, og havde udi rette stævnet Christen Michelsen i Nørbork, Jørgen Michelsen i Vium, Ane Ibsdatter i Sdr. Bork, Christen Jørgensen hans arvinger, som er Jørgen Christensen, Jens Christensen og Karen Christensdatter, Søren Bendsen, Niels Graversen, Niels Lassen på Nyland, Ane Lauridsdatter i Sdr.Bork, Laurids Nielsen og Christen Christensen ibid, på den anden side for nogle vidner de til Nørre herredsting den 11. oktober og den 26. september 1621 vidnet har, at Nr. 100. Mickel Ibsen af Sdr. Bork, såvel som Las Mickelsen ibid. skulle have brugt 2 agre, såvel som en Anders' agerende, forskrevne tvende agerender liggende i vang nør fra Las Mickelsens gård. Hvilke vidner Niels Nielsen på hr. Ulrik Sandbergs vegne beskylder villig vidne at være, efterdi Christen Mickelsen og Nr. 101. Jørgen Mickelsen skulle være Las Mickelsens brødre, og Ane Ibsdatter hans søskendebarn, og Ane Lauridsdatter og Niels Lassen hans hustru og hustrus broder. Tilmed skulle deres vidne ikke formelde på visse åringer Las Mickelsen eller hans fader skulle have brugt forskrevne agre, eller hvor længe de har været forskrevne gård til "verelse" eller og kommet derfra, som deres vidne om formelder. Tilmed skulle deres vidne ikke heller om formelde, at det skulle være gårdsjord til forskrevne gård. Deslige skulle en part af samme vidner formelde, at de ikke andet ved. Mener samme vidne at være tvært imod adskillige vidner, som om forskrevne jord skulle være udgangen, at forskrevne tvende agre og Anders' ager skal være ret stug af kronens jord, og har været brugt til den gård i Obling Christen Nielsen og Jens Olufsen er fradød, og mand efter anden det skal have fæstet af kongl: mayts: lensmand på Lundenæs, som med fæstebreve såvel som kongl: mayts: jordebog på Lundenæs er at bevise. Mener samme vidner ikke så nøjagtig, noksom sandfærdig at være, at de burde at komme ham, på kongl: mayts: vegne, på forskrevne stugjord til hindring eller skade i nogen måde. Deslige havde hidstævnet forskrevne vidnesfolk hver i egen person, som samme vidne vidnet har, så og ærlig og velb. mand Hendrik Lange til Dejbjerglund, og Las Mickelsen i Sdr. Bork, som samme vidne forhvervet har, med samme vidne, om de har noget dertil at svare. Derimod havde forskrevne Las Mickelsen, efter en opsættelse i dag 14 dage udgangen, lydende han da at have hid i rette stævnet Knud Bertelsen i Sjælsbøl [Egvad sogn], Mattis Bertelsen i Obling, Doriche Bertelsdatter i Nørbork, Las Christensen i Sdr.Bork, Mattis Jørgensen ibid., Karen Jeskone i Obling, Anne Pers i Nørbork, Bergethe Clausdatter i Obling, Jørgen Laursen ibid., Anne Nielsdatter i Nordenaae og Las Jensen i Lunderup for nogle vidner de til Nørre herredsting den 27. september og den 15. november forgangne år vidnet har, om tvende agre liggende norden den gård Las Mickelsen nu ibor, at skulle være brugt til den gård i Obling salig Christen Nielsen og Jes Olufsen fradøde. Og beskylder samme deres vidne, Las Jensen og sine medarvinger skal eje og tilhøre halvparten af forskrevne gård i Obling, som de fradøde, og Bergethe Clausdatter og Karen Jeskone at have været salig Christen Nielsen og Jes Olufsens hustruer, de andre vidnesfolk at være deres søskende og søskendebørn. Dernæst skulle deres vidne medføre, at skulle været givet "Seerschyld" af samme tvende agre til kronen, og ikke skal være bevist med fæstebreve eller med kongl: mayts: jordebog nogle af de mænd, som har boet i den gård i Obling, noget fæste at have på nogle af de agre liggende norden den gård Las Mickelsen ibor. Menende deres vidne usandfærdig at være, og burde magtesløs at blive. Deslige havde da hidstævnet forskrevne vidnesfolk med deres laugværger, så og salig Christen Nielsen, Jes Olufsen og Jens Iversen deres arvinger, som er Claus Christensen, Niels Christensen, Christen Christensen, Jacob Christensen, Lisbett Christensdatter, Else Christensdatter, Kiersten Christensdatter, Maren Christensdatter, Mette Christensdatter, Ane Christensdatter, Birgitte Christensdatter og Maren Christensdatter, Mette Jesdatter, Maren Jesdatter, anden Maren Jesdatter, Las Jensen, Jens Jensen, Iver Jensen, Jacob Jensen, Envold Jensen, Iver Jensen, Maren Jensdatter, Ane Jensdatter, Lisbeth Jensdatter og Maren Jensdatter, om de har noget dertil at svare. Dernæst Niels Nielsen Obling, som samme vidne forhvervet har med samme vidne. Udi lige måde ærlig og velb. mand hr. Ulrik Sandberg til Kvelstrup, befalingsmand på Lundenæs, med kongl: mayts: jordebog, om han har noget dertil at svare. Da, for nogen lejlighed, er samme sag opsat til i dag. Og nu fremlagde Las Mickelsen et tingsvidne af Nørre herredsting den 11. oktober sidst forgangen udgivet, bemeldende, Christen Mickelsen i Nørbork for 8 mænd med oprakte fingre og ed, at have vidnet, at han kunne mindes udi 26 år førend han blev gift fra hans salig fader Nr. 100. Mickel Ibsen, som boede i den gård i Sdr. Bork Las Mickelsen nu ibor, og da imidlertid brugte hans fader til samme gård de tvende agre liggende norden samme gård, som der nu om tvistes. Deslige brugte hans fader og den Anders' ager til samme gård imidlertid, liggende imellem samme tvende agres søndre ende, og forskrevne gård. Jørgen Mickelsen i Esbøl [Vium sogn] lige det samme at have vidnet med oprakte fingre og ed, som Christen Mickelsen vidnede, undtagen han kunne ikke mindes længere end udi 20 år, førend han blev gift fra hans fader Mickel Ibsen. Dernæst Ane Ibsdatter i Sdr. Bork, at have vidnet med oprakte fingre og ed, at hun var født udi samme gård, og kunne mindes udi 20 år førend hun deraf [kom], og da imidlertid brugte Mickel Ibsen samme 2 agre og Anders' ager til samme gård. Christen Jørgensen i Sdr.Bork, at have vidnet med oprakte fingre og ed, at vel 35 år, da vidste han ikke, at der havde andre haft samme tvende agre og Anders' ager, end Mickel Ibsen og Las Mickelsen, undtagen på to års tid Jens Iversen i Bandsbøl havde brugt en af samme tvende agre, og i det år Christen Nielsen i Obling brugte en af dem. Dernæst et andet vidne af forskrevne ting den 26. september sidst forleden udganget, Ane Lauridsdatter i Sdr. Bork for 8 mænd at have vidnet med oprakte fingre og ed, at pinsedag næst forleden var det 13 år siden, hun blev gift, og kom til den gård Las Mickelsen ibor, og da brugtes til samme gård de tvende agre der om tvistes, liggende norden samme gård, og siden har de og været brugt dertil, undtagen udi forgangne år 1621, salig Christen Nielsen af Obling brugte en af dem. Dernæst Christen Hansen på Nyland at have vidnet med oprakte fingre og ed, at han tjente Las Mickelsen samme år Ane Lauridsdatter kom til samme gård, og da brugtes samme agre til forskrevne gård, og siden har de været dertil, undtagen udi forgangne år 1621 Christen
Obling brugte en af dem. Laurids Nielsen i Sdr. Bork at have vidnet med oprakte fingre og ed, at han havde tjent Las Mickelsen på to års tid siden han blev gift, og da brugtes samme tvende agre til samme Las Mickelsens gård, undtagen for-gangne år 1621 salig Christen Nielsen brugte en af dem. For det sidste Niels Lassen at have vidnet med oprakte fingre og ed, at det var ham vitterligt, at samme tvende agre har været brugt til forskrevne gård udi 10 år, som hans forrige vidne om formelder. Som de vidner vi-dere bemelder. Og formente Las Mickelsen samme vidner sandfærdig at være, og burde ved magt at blive. Dertil svarede Niels Nielsen, og formente samme vidnesbyrd mesten dels vildig at være, og en del selv at have lagt deres vidne udi tvivl. Mente fordi samme vidner ikke nok som "et", medens med nøjagtige vidner skulle gøres bevisligt samme jord udi langsommelig tid at være brugt til den gård udi Obling Christen Nielsen og Jens Olufsen iboede, dog for særskyld og afgift til Lundenæs. Og fremlagde et vidne af Nørre herredsting den 15. november år 1621 udgivet, Knud Bertelsen i Sjælsbøl for 8 mænd, med oprakte fingre og ed at have vidnet, at for 36 år siden da blev han gift fra sin salig fader Bertil Lassen, som boede udi den gård Christen Nielsen og Jes Olufsen i Obling udi bor, og havde ene samme gård udi "biering", og da udi 10 år næst tilforn var han hjemme hos sin fader, og fulgte hans plov og drev hans avling, og da med andet gårdens jord brugte han hø og korn af tvende stugagre i vang, som løber fra nogle agre kaldes Gryd, og ned til Las Michelsen hans hus og kålgårdsdiger ved tager, og til sin faders gård for deres rette gårdsjord og stug ejendom, og givet sin skyld deraf til kronen. Samledes et vidne af forskrevne ting samme år og dag udgivet Mattis Bertelsen i Obling at have vidnet med oprakte fingre og ed, at for 45 år siden da havde hans salig fader Bertel Lassen den gård ene udi "bierg", som Christen Nielsen og Jes Olufsen i Obling nu ibor; og da en tidlang brugte hans fader til samme gård tvende stugagre i vang, som løber fra nogle agre kaldes Gryd, og ned til Las Mickelsen i Sdr. Bork hans hus og kålgårdsdiger vedtager, og gav sær skyld deraf til kronen. Og [for] 34 år siden, da oplod hans fader ham samme gård og forskrevne tvende stugagre, og så stedte og fæstede han samme tvende agre af kongens lensmand, og brugte dem siden udi nogle år til forskrevne gård, og gav særskyld deraf til kronen. Dernæst et vidne af forskrevne ting samme dag udgivet Dorethe Bertelsdatter i Nørbork at have vidnet med oprakte fingre og ed, at for 30 år siden, da blev hun gift fra hendes salig fader Bertel Lassen, som boede udi den gård i Obling Christen Nielsen og Jes Olufsen nu ibor, og havde de ene samme gård udi "bierig", og da udi nogle år tilforn, der hun var hjemme hos hendes fader, var hun med og høstede hø og korn af tvende agre, som løber fra nogle agre kaldes Gryd, og ned til Las Mickelsens hans hus og kålgårdsdiger vedtager, for hendes fader, til den gård han udi boede, og hendes fader gav særskyld af til kronen. Iligemåde et vidne af bemeldte ting forskrevne den 15. november udgivet, Las Christensen i Sdr. Bork og Mattis Jørgensen ibid. at have vidnet med oprakte fingre og ed, at det var dem fuld vitterlig, at salig Bertel Lassen, som boede i den gård i Obling, som Christen Nielsen og Jes Olufsen nu ibor, lod bruge de tvende agre i Vang, som løber fra nogle agre kaldes Gryd og ned til Las Mickelsens hans hus, til samme gård i Obling udi nogle år førend han døde, og at Knud Bertelsen og Mattis Bertelsen har brugt samme tvende agre til forskrevne gård i Obling for deres fader Bertel Lassen, som de derom vidnede den dag, at Jens Iversen i Bandsbøl og Christen Nielsen har og brugt samme tvende agre til samme gård udi nogle år, men dog ikke samme tvende agre, også brugt noget til Las Mickelsens gård. Endnu et vidne af forskrevne ting samme dag udgivet Karen Jeskone i Obling for 8 mænd at have vidnet med oprakte fingre og ed, at for 15 år siden, da blev hun gift og kom til den gård i Obling Christen Nielsen og Jes Olufsen ibor. Og det første år hun kom did, da brugte hun den ene af de tvende agre i Vang, som løber fra nogle agre kaldes Gryd og ned ad Las Mickelsens hus, til samme gård, og gav særskyld deraf til Lundenæs. Dernæst Ane Pers i Nørbork at have vidnet med oprakte fingre og ed, at hun tjente Karen Jeskone det første hun kom til samme gård i Obling at bo. Og da var hun med og høste det hø af den ene af samme tvende agre for Karen Jeskone til samme gård. Item et vidne af forskrevne ting bemeldte den 15. november næst forleden år udgivet, Ane Nielsdatter i Nordenaa at have vidnet for 8 mænd med oprakte fingre og ed, at for 21 år siden, da kom hun først til Christen Nielsen at tjene, og da udi 7 år der næstefter, da var hun med og høstede hø og korn af en af de tvende agre, som løber fra nogle agre kaldes Gryd og ned ad Las Mickelsen i Sdr. Bork hans huse, til den gård Christen Nielsen nu ibor, for Christen Nielsen. Og udi forskrevne 7 år, da blev den anden af samme tvende agre brugt til den anden halve gård, som Jens Olufsen nu ibor, og ifjor ved Sct. Mikkelsdag, da var hun med at pløje den ene af samme tvende agre for Christen Nielsen. Dernæst et tingsvidne af Nørre herredsting samme år og dag udganget, Bergethe Clausdatter i Obling at have vidnet med oprakte fingre og ed, at for 27 år siden da blev hun gift og kom til Obling at bo, som Christen Nielsen nu ibor. Og da fra 21 år og siden udi 7 år derefter, da blev den ene af de tvende agre, som løber fra nogle agre kaldes Gryd og ned ad Las Mickelsens hans hus, brugt til den halvgård Christen Nielsen udi bor, og givet særskyld deraf til Lundenæs. Dernæst Jørgen Laursen i Obling at have vidnet med oprakte fingre og ed, at ved 18 år siden, da kom han til Christen Nielsen at tjene, og da udi 2 år derefter, da var han med og høstede både hø og korn af en af samme tvende agre for Christen Nielsen. Som det vidne videre formelder. Og mente Niels Nielsen, at samme vidner med underskrevet jordebog til Lundenæs, som forbemeldte hr. Ulrik Sandberg der lenet annammede, leveret er, skulle bekræftes samme jord at være ret stugjord, og gives særlig skyld af til kronen. Og fra den samme jordebog, som ærlig og velb. fru Anne Kaas med egen hånd underskrevet, og formelder iblandt andet: En jordegen gård i Obling Jens Iversen, Christen Nielsen bruger. Endnu har Christen Nielsen og Jens Iversen i Bandsbøl disse efterskrevne boele, stugjorder og stugenge udi fæste, giver årlig det efterskrevne landgilde deraf, og iblandt andet findes 3 stykker agerjord i Vang, 12 rdl, som samme jordebog derom indeholder. Og derhos gav til kende, at samme stugjord altid, for sær skyld, skal have fulgt til Lundenæs, efter jordebogens indhold, og til en efter anden af lensmændene for sær skyld været bortfæstet, som med fæstebreve skulle bevises. Og udi rette lagde ærlig og velbyrdige fru Anne Kaases forseglede og underskrevne fæstebrev dateret Lundenæs den den 9. april anno 1603, da hun af kongl: mayst: har været forlenet at råde over Lundenæs len. Hvor udi hun bekender sig at have stedt og fæstet Jens Iversen i Bandsbøl halvparten af et bol i Sdr. Bork ved navn Slot, halvparten af noget stugjord ved navn ""huid heffuich" jord, og halvparten af tre stykker agerjord i Vang, med mere hendes fæstebrev om formelder. Derhos fremlagde hr. Ulrich Sandbergs forseglede og underskrevne fæstebrev dateret Lundenæs den 30. december anno 1607, som udi lige måde indeholder ham at have stedt og fæstet Jens Olufsen boende i Obling halvparten af forskrevne bol kaldes Slot, halvparten af samme stugjord ved navn ""huid hoffdz" jord, halvparten af tre stykker agerjord i Vang. Derhos fremlagde et andet hr. Ulrik Sandbergs forseglede og underskrevne fæstebrev dateret Lundenæs den 24. april sidst forleden, som udi lige måde indeholder: Han på kongl: mayts: vegne at have stedt og fæstet Las Bertelsen i Obling efterskrevne kongl: mayts: og kronens ejendom, som er halvparten af et bol kaldes Slot udi Sdr. Bork sogn, halvparten af noget stugjord kaldes "huid hoffuid jord", så og halvparten af tre stykker agerjord liggende i Vang i Sdr. Bork sogn. Som samme trende fæstebreve i dem selv videre derom indeholder, dem samme ejendom at skulle nyde, bruge og beholde deres livstid, dog årlig give deraf afgift og rettighed. Og formente forskrevne Niels Nielsen samme vidner dermed noksom at være bekræftet det, forskrevne jord kongl: mayst: og kronen skulle tilhøre, og være brugt til den gård udi Obling af dem, samme jord stedt og fæstet har, og efter jordebogens indhold. Hvortil forskrevne Las Michelsen svarede, at der skulle befindes tre stykker jord udi Vang foruden dette jord om tvistes, som skulle bruges til forskrevne gård udi Obling. Dog han ikke vil påskyde, som ham blev forlangt, at gøre bevisligt nogen anden stugjord at findes, som gaves særskyld af til Lundenæs, efter jordebogens indhold. Og efter slig lejlighed formente Niels Nielsen samme hans fremlagte vidner, som med benævnte jordebog og fæstebreve bekræftes, burde ved magt at blive, og Las Michelsens villige vidner derimod ikke at komme hr. Ulrich Sandberg, på kongl: mayts: vegne, på forskrevne stugjord til forhindring. Gav og derhos tilkende ikke nogen vidner udi sagen den 27. september at være forhvervet, som stævnet er, medens ved dom frafunden. Så og, efterdi Knud Bertelsen, Mathis Bertelsen og deres med følgere udi samme deres vidne år 1621 den 15. november udgangen, udtrykkelig har vidnet samme ager til forskrevne gård udi Obling at være brugt for sær skyld til kronen, og samme vidne med underskrevne jordebog bestyrkes samme tre stykker jord udi Vang, som stugjord der udi for sær afgift til Lundenæs at være indskrevet, hvilket og med forskrevne trende fæstebreve bekræftes. Og ikke bevises nogen anden stugjord udi forskrevne Vang at være liggende, som gives særlig afgift af til Lundenæs. Las Michelsen ikke heller vil påskyde det at gøre bevisligt. Da vide vi, efter sådan lejlighed, ikke imod samme vidner at sige eller magtesløs dømme. Og Christen Michelsen og hans medfølgeres vidner, som mesten part er vildige, og en del lagt udi tvivl, derimod ikke at komme bemeldte hr. Ulrich Sandberg på samme stugjord til nogen forhindring.

VIBORG LANDSTINGS DOMBØGER C
Kronologiske uddrag af alle sager fra alle de bevarede dombøger i denne række, 1616-1656 udarbejdet 2006-2008 af Bjarne Nørgaard-Pedersen og udgivet på CD 2010

"Strid om salg af ejendom", Dombog C, 23. nov. 1622, s. 388b ff.

(388)

** var skikket Matias Jørgensen i sønder Bork med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have ladet hid stævne hans bror Niels Jørgensen sst for nogen uendelige landstings domme, han lader sig af berømme at skulle have forhvervet over forrige uendelige landstings dom over nogen fordulgte hjemgjorte breve, hjemmelsbreve og lovbudsvidner, Niels Jørgensen sig af berømmer at skulle have bekommet af Matias Jørgensen, hvilke domme han benægter aldrig at have været stævnet eller kaldt for. disligeste havde stævnet salig Laurits Jørgensens arvinger Jørgen Lauritsen, Christen Lauritsen, Laurits Lauritsen, Knud Lauritsen, Apelone Lauritsdatter og Kirsten Lauritsdatter for fornævnte købebreve, de lader dem af berømme, Niels Jørgensen og deres salig far Laurits Jørgensen skulle have bekommet på Matias Jørgensens arvepart, som er en fuld broderlod i den bondegård i sønder Bork, Niels Jørgensen iboer, hvilket Matias Jørgensen ved sin højeste ed benægter sig aldrig at have gjort. disligeste havde stævnet hr Claus i sønder Bork hans arvinger, som er hr Oluf Clausen i nør Bork, Jørgen Clausen, Sindersen Clausen, Envold Clausen, Birgitte Clausdatter. Maren Clausdatter, Else Clausdatter, Mette Clausdatter, anden Mette Clausdatter, Henrik Nielsen, Jørgen Nielsen, Claus Nielsen, Laurits Nielsen, Albret Nielsen og Ingeborg Nielsdatter, alle med deres lovværger: så og efterdi for os er i rette lagt fornævnte Matias Jørgensens forseglede brev, som to præstemænd med ham til vitterlighed har forseglet, hvori han bekender sig at have solgt og afhændet til sin bror Laurits Jørgensen en fuld broderlod, han havde i den gård, Niels Jørgensen iboer, hvilket brev findes dateret 23/2 1602, og ikke Matias Jørgensen eller Laurits Mikkelsen gør bevisligt forinden 20 år efter samme brevs dato, af Matias Jørgensen eller nogen på hans vegne på samme køb at være anket eller talt, ikke heller bevises ham siden den tid nogen bondeskyld eller rettighed af samme gods at have bekommet eller sig tilholdt, så deraf forfares, samme anpart i fornævnte gård og gods over 20 år efter recessens hævd skødet roligt at have efterfulgt, Matias Jørgensen ikke heller samme brev vil vide for falsk eller urigtigt, som ham er tilspurgt, da ved vi efter sådan lejlighed og recessens hævd ikke imod samme købebrev at sige men det ved magt at blive, og efterdi Matias Bertelsen og hans medbrødre deres vidner i så måde med fornævnte købebrev og hævd befæstes, ved vi ikke dem at magtesløs dømme, men efterdi fornævnte herredstings dom, hjemmel, lovbud og dele ikke fremlægges, bør de ingen magt at have, indtil de stævnes på ny og de i rette bæres.

VIBORG LANDSTINGS DOMBØGER C
"Strid om jord", Dombog C, 1624, s. 80a ff.

Var skikket Las Michelsen i Sdr. Bork med en opsættelse her af Landstinget den 6.december sidst forleden udganget, lydende han da at have hid udi rette stævnet Las Lauridsen i Vestergaard, herredsfoged i Nørre herred, for en dom han den 23. januar 1623 dømt har imellem Niels Nielsen i Obling, på ærlig og velb. hr. Ulrich Sandberg til Quilstrup ridder, hans vegne, og forne Las Michelsen, og tilfundet forne Las Michelsen at give bemeldte hr. Ulrich Sandberg kost og tæring, og derover at stande til rette for en vedkendelse han skulle have gjort til Nørre herredsting nogen tid siden, anlangende tvende agre liggende norden den gård han ibor, for Kronens og Capitels grund og ejendom. Hvilken vedkendelse forne Las Michelsen benægter sine ord ikke at have så udtrykkelig været, som forne Las Lauridsen i hans dom eller frafindelse den 27.september 1621 har ladet indføre. Dernæst havde hidstævnet Christen Jensen i Graahede forrige herredsskriver i Nørre herred, for han slige ord i dommen har indført, videre end forne Las Michelsen ville være bestandig, eller og med tingsvidne bekræftes. Menende herredsfogden ikke burde videre i sin dom at indføre, end som skriftlig for ham i rette lagdes. Menende herredsfogdens enige(enlige?) vidne, som i dommen er indført, ikke burde at komme ham på hans pung, gods eller mandheld til nogen forhindring; og forne tvende domme med hans ord om samme vedkendelse der udi er indført, hvilke ikke med tingsvidne bekræftes, burde magtesløs at være.
Samledes havde og da hidstævnet forne Las Lauridsen for en dom han til forne ting nogen kort tid siden, imellem forne Niels Nielsen på forne hr. Ulrich Sandbergs vegne og forne Las Michelsen, dømt har, og frafundet forne Las Michelsen tvende agre, efter nogle vidner og en jordebog af Lundenæs, som skulle have om vidnet, og formelder at samme tvende agre skulle have været brugt til den gård i Obling Christen Nielsen og Jes Olufsen fradøde. Endog ingen af samme vidner skulle have vidnet, at samme agre har været brugt til den gård i Obling udi næst forgangne 30 år, uden aleneste på 7 års tid; dog samme vidnesbyrd skulle have været villig i den sag, og af de mænds egne hustruer, søskende og søskendebørn. Ikke heller deres vidne skulle heden tydes om nogen lovlig hævd efter recessen. Dernæst ikke heller samme tvende agre skulle findes afmærket med sten eller stabel eller nogen særlig grøft, som stug og enemærke bør at være afmærket efter loven. Tilmed skulle jordebogen ikke formelde samme tvende agre at være liggende på de steder, som forne vidnesbyrd har om vidnet. Deslige i samme dom at have tildømt forne Las Michelsen at føre afgrøden på forne tvende agre, med 12 mænds ed, som forgangne år skulle være groet derpå, og derover at bøde 3 mark, uanset at herredsfogden skal have dømt; dog der slet ingen bevis har været for ham, det Las Michelsen har ført nogen afgrøde af samme tvende agre siden de har ført ham trætte på. Ikke heller at have hjemlet nogen at føre nogen afgrøde af samme tvende agre. Og ved sin højeste ed benægter sig slet ingen afgrøde at have ført af samme agre forgangne år, eller at være kommet ham noget tilgode i nogen måde. Og loven formelder, at man skal dele ved dom efter tov, og ikke hans ord i dommen skulle være indført imod Niels Nielsens tiltale, som de skulle være faldet for tingsdom, og forne Las Michelsen at have svaret Niels Nielsen, der han tilbød Las Michelsen, om han ville benægte at han ingen afgrøde havde ført af samme tvende agre, og ikke der han tilbød, at Las Michelsen måtte være kvit for trætte og tiltale. Forne Las Michelsen da at (have) svaret: eftersom Niels Nielsen vil gøre sin ed, at Las Michelsen havde samme afgrøde afført forgangne år, da ville Las Michelsen derfor lide alle hvis lovmål han derfor kunne påkomme. Og mente at slig tilbud, som ikke er givet varsel for, at han ingen ed var ham skyldig; og dersom herredsfogden ville benægte ved sin ed og sjæls salighed det, Las Michelsens ord ikke så har været samme dag, da ville han derfor forpligtige sig fra sin hals. Og herredsfogden dog ligevel har sluttet sin dom efter samme tilbud. Menende herredsfogden ikke videre burde i sin dom at indføre, end som skriftligt udi rette lægges. Og at slig løse ord, som skulle være faldet for tingsdom, som ikke med tingsvidne bekræftes, burde ikke at komme ham på sin pung, gods eller mandheld til nogen forhindring. Deslige udi samme dom at have dømt ham til at give skyld af samme tvende agre udi nogle åringer, efter et vidne forne Las Michelsen forhvervet har, at samme tvende agre skulle have været brugt til den gård han nu ibor. Hvilket vidnesbyrd og med andre adskillige vidner bekræftes forne agre at have været brugt til forne gård Las Michelsen ibor mere end 30 år siden, der hans fader boede i samme gård. Hvilket vidne Niels Nielsen og sin broder afgangne Christen Nielsen, ikke kunne benægte. Mente han ikke burde, at give anden skyld deraf som sin rette gårds landgilde. Men dersom nogen på bemeldte lensmands vegne eller nogen de folk som er boende i den gård i Obling, som de ville samme agre tilvinde, vilde gøre deres ed, at Las Michelsen ejer nogen skyld med rette, da ville han være "offerbødige" det at udgive. Menende herredsfogden udi alle forne punkter uret at have gjort, og burde derfor at stande til rette, og samme dom magtesløs at være. Dernæst havde og da hidstævnet forbemeldte hr. Ulrich Sandberg og forne Niels Nielsen for nogle uendelige Landstingsdomme de lader dem af berømme, kort forleden her til Landstinget at være forhvervet, over nogle formere Landstingsdomme, som Las Michelsen skulle have ladet forhverve over tvende herredstingsdomme, som skulde være magtesløs dømt. Den ene anlangende noget afgrøde at føre på tvende agre, og der tilbødet 3 mark. Den anden om nogen kost og tæring han skulle være tildømt at give bemeldte hr. Ulrich Sandberg. Dernæst skulle samme uendelige domme formelde på en herredstingsdom forne Las Michelsen skulde have forhvervet til Nørre herredsting over forne Niels Nielsen, hvor udi han skulle være tildømt at forskaffe Las Michelsen sin sag så fuldkommen med fylling på ejermænd, som han dem havde den 23.maj sidst forleden, og derover at stande til rette som har med været og retten forkrænket, at han ikke for samme uendelig Landstingsdomme skal være stævnet og kaldt; og efterdi samme uendelige domme ikke lyder endelig, mener han de burde magtesløs at være, og forne Las Michelsens formere landstingsdomme og herredstingsdomme ved magt at blive. I lige måde havde og da hidkaldt forbemeldte hr. Ulrich Sandberg, som samme domme har ladet forhverve, med forne domme. Dernæst forne Niels Nielsen med samme uendelige Landstingsdomme; så og Jørgen Jensen ridefoged til Lundenæs, om han har noget dertil at svare. Da, for nogen lejlighed, er samme sag opsat til i dag. Og nu havde ærlig og fornuftig Christen Olufsen, slotsskriver til Lundenæs, på sin husbond bemeldte hr. Ulrich Sandbergs vegne der imod hidstævnet Niels Jørgensen i Sdr. Bork for et vidne han den 10.august næst forleden år til Vester herredsting vidnet har, at han alene skulle eje og tilhøre den gård i Sdr. Bork som kgl. mjsts. tjener Niels Nielsen, efter afgangne Michel Jensens fuldmagt, havde gjort
vedkendelse på. Mener samme vidne usandfærdig at være, af den årsag med Niels Jørgensens eget købebrev skulle bevises, at han den samme halve gård tilforn havde solgt og afhændt til forne Niels Nielsen, og ikke forne Niels Nielsen for samme vidne skulle have fanget noget varsel; menende der fordi den burde magtesløs at være. Samledes hidkaldt forne Las Michelsen for et vidne han den 24. maj næst forleden år i Lydumgårds borgestue forhvervet efter afgangne Michel Bonums mund, at han der skulle have svaret og bekendt, da han af forne Las Michelsen er blevet tilspurgt, at hans moders arvepart efter hendes fader Las Michelsen af Obling var i den bondegård i Bonum by. Hvilke vidne skulle være imod den fuldmagt, som Michel Jensen til forne Niels Nielsen givet har, og han til tinge havde været bestandig, som noksom med tingsvidne skulle være at bevise, og ikke Niels Nielsen samme sit hjemmegjorte brev og vidne burde magtesløs at være. Dernæst hidkaldt Willads Jørgensen i Bonum, Søren Jørgensen i Hindsig, Maren Pers i Bonum, Hans Poulsen i Thuorlund, Las Olufsen i Malle, Jep Christensen ibid. og Hans Bertelsen ibid. for et vidne de til Øster herredsting den 1.juli næst forleden vidnet har, at en kvinde ved navn Zidsel Lauridsdatter, som for 30 år siden og mere skal være død, som var salig afgangne Las Michelsens datter af Obling, skulle have sagt for dem, at hun skulle have solgt de 3 parter af en bondegård i Bonum, under Kronen, formedelst armod, og ikke deres vidne skulle stemme overens, ikke heller på nogen visse dag eller år at være vidnet hun sligt skulle have sagt, tilmed efter en død menneskes mund. Og ikke med skøder eller noget købebrev skulle bevises hendes bondegods at være afhændt. Ikke heller deres vidne skulle formelde eller hedenstilles på den arvepart, som hun kunne arve i den gård i Sdr. Bork Niels Jørgensen ibor, som Niels Nielsen efter fuldmagt har gjort vedkendelse på. Formener samme vidne burde magtesløs at være. Endnu hidkaldt forne Las Michelsen for en dom han til Nørre herredsting år 1622 den 7. november af kongl. majsts. tjener Niels Nielsen i Obling forhvervet, anlangende at fly forne Las Michelsen hans sag igen med ejermænd, så fersk som han havde den, der herredsfogden selv dømte ham fra ejermænd, uanset hans tjener noksom skulle have i rette lagt kongl. majsts. brev formeldende, salig afgangne Las Michelsen af Obling, som var Michel Jensens oldefader (bedstefar) skulle have igenkøbt af fald den gård Niels Jørgensen nu ibor, såvel som og med arvingers skøder, pantebreve, tingsvidner skulle være at bevise forne Las Michelsens bøndergods ikke nu til endelig ende skulle være skiftet og loddet imellem hans arvinger, og ikke han sine breve skulle have "mot. fangtt" i dommen indført. Og forne dom fordi burde magtesløs at være. Dernæst havde hidstævnet afgangne Michel Jensens arvinger som er Chresten Michelsen i Lyne, Las Michelsen i Uldbæk og Kiersten Michelsdatter i Lyne, om de har noget dertil at svare. Så og forne Las Michelsen med samme vidner og domme som dem forhvervet har. Så mødte forne Las Lauridsen i Vestergaard, og formente sig ingen uret at have gjort eller med sin dom at have forurettet, medens at forne Las Michelsen og Niels Nielsen på begge sider efter at de om samme agre er kommet udi trætte, adskillige sager er imellem faldet, og derover mange vidnet og domme dem er imellem gangen, som dog ikke ret hovedsagen om samme agre anlangende, som de på begge sider vel kunne forbigå, og hovedsagen med hverandre "ordele" som det sig bør. Da, formedelst vor underhandling, blev forne Las Michelsen og Niels Nielsen nu her for retten, udi ærlig og velb. mand Hendrich Lange til Oldager, så og forne Christen Olufsens nærværelse, venlig og vel forligt og fordragen, så de på begge sider afstod al hvis "Bii Sager" dem på enten sider udi samme trætte om forne tvende agre er indeholdende, såvel som og den vedkendelse Michel Bonums sag anlangende, så alle hvis vidner, breve og domme. på begge sider udi forne bisager forhvervet eller udgivet er, skal være kasserede, død og magtesløs, og ingen til hindring eller skade at komme i nogen måde. Hvad belangende er om forne agre de omtvister, der om at gåes ved lovlig proces til deres værneting, hvis ret er som det sig bør.

VIBORG LANDSTINGS DOMBØGER
"Strid om arv", Dombog B24-568, 1637, s. 227a ff.

Var skikket Thomis Pedersen i Sdr. Bork, Maren Nielsdatter og anden Maren Nielsdatter
ibid. deres vise bud Anders Hansen ibid. på den ene, og havde hid i rette stævnet Las Lauridsen i Vestergaard, herredsfoged i Nørre herred, for en dom han til Nørre herredsting den 9.marts sidst forleden dømt og afsagt har imellem Niels Nielsen i Obling, hans moder og søskende på den ene, og Thomis Pedersen på den anden side, og derved dømt den bondegård Thomis Pedersen iboer under samfrænder, uanset af herredsfogden forskrevne Thomis Pedersen med hans afgangne hustru og hendes børn har brugt forskrevne bondegård langt over recessens hævd. Hvorfor Thomis Pedersen og hans medarvinger formener, at den ringe bondegård han udi bor, ikke bør eller kan regnes uden aleneste for en søsterlod hans formands moder salig Anne Lasdatter havde arvet efter hendes salig fader Las Michelsen af Obling, og sig tilkøbt af hendes salig broder Jørgen Lassen. Og formener, at dersom Niels Nielsen, hans moder og deres medarvinger vil kræve samfrender over forskrevne ringe gård, at de da bør at kræve samfrender over al Las Michelsens bondegods, som er først en bondegård i Obling Bertel Lassen da iboede, som er bedre end sådan fire gårde, som den Thomis Pedersen ibor. Nok en bondegård i Obling Niels Lassen da iboede, er også dobbelt så god som den Thomis Pedersen ibor. Nok en halv bondegård i Obling Terben Jensen da iboede. En bondegård i Sdr. Bork Jørgen Lassen da iboede. Nok en bondegård i Øster herred i Bonum Knud Jørgensen da iboede. Og at Niels Nielsen og sine medarvinger bør at bevise med skiftebreve og lodsedler hvor enhver salig Las Michelsens børn deres lod faldt i forskrevne bondegård.
Dernæst har herredsfgden ikke anset i sin dom, at Thomis Pedersens medarvinger i forskrevne bondegård, som er Maren Nielsdatter og anden Maren Nielsdatter med flere, som var salig Niels Sørensen, som tilforn ejede forskrevne bondegård, hans børn og rette arvinger, som ikke skal findes at være stævnet eller kaldet for samme dom, og dog har dømt deres rette arvegods under samsfrænder, uanset loven formelder når arv ganger af søskendes dele, siden kommer det ikke frænder til, første bogs 16. og 18.capitel. Menende herredsfogden der udi uret at have gjort, og samme hans dom bør magtesløs at
være. Dernæst hidstævnet Las Lauridsen, som samme dom dømt har, så og Niels Nielsen og hans moder Maren Nielskone, Christen Nielsen, Maren Nielsdatter, Kirsten Nielsdatter og Anne Nielsdatter med deres rette lavværger med forskrevne dom og hvis skøder og skiftebreve, lodsedler med mere de i den sag vil nyde og undgælde. Så mødte Niels Nielsen og fremlagde samme dom af Nørre herredsting den 9.marts sidst forleden udganget, som indeholder forskrevne Niels Nielsen på sin egen, sin moders og søskendes vegne at have did stævnet Thomis Pedersen i Sdr.Bork for han ikke ville "tage
opneffne och holde samfrender" med ham, hans moder og søskende den gård i Sdr. ork,
Thomis Pedersen ibor, anlangende. Uanset Niels Nielsen sig og sine medarvinger den største part i samme gård efter adkomst berettiges. Da har fogden så om sagt, at efterdi der bevises med skøde og kontrakt at Niels Lassen havde boet i forskrevne gård, og Niels Nielsen på sin moders og søskendes vegne nu tvister med Thomis Pedersen om hvem den største lodsejer skulle være i samme gård. Da, efter slig lejlighed, vidste fogden ikke andet derom at imellem kende, imedens forskrevne breve stod ved magt, som den dom videre bemelder, og formente Niels Nielsen samme dom ret at være.
Så og efterdi ikke befindes forskrevne Maren Nielsdøtre for samme dom at være stævnet og kaldet, endog de udi samme gods skal være interesseret. Da finde vi, efter sådan lejlighed, samme dom magtesløs at være.

Las blev gift med Dorthea Bertelsdatter [8429], datter af Bertel Lassen [8430]. Dorthea er født cirka 1494 i Obling, Sdr. Bork, Ringkøbing og døde cirka 1540 i Obling, Sdr. Bork, Ringkøbing, i en alder omkring 46 år.

i. Herredsfoged Bertel Lassen [8454] er født cirka 1520 i Sønder Bork, Obling og døde i Obling, Sdr. Bork, Ringkøbing.

ii. Jørgen Lassen [8458] blev født cirka 1522 i Obling, Sdr. Bork, Ringkøbing.

4568 iii. Herredsfoged Niels Lassen [8426] (født cirka 1525 i Obling, Sdr. Bork, Ringkøbing - døde den 18 Okt. 1600 i Obling, Sdr. Bork, Ringkøbing)

iv. Anne Lasdatter [8460] blev født cirka 1527 i Obling, Sdr. Bork, Ringkøbing.

viii. Knud Lassen [8459] blev født cirka 1535 i Obling, Sdr. Bork, Ringkøbing.

9137. Dorthea Bertelsdatter [8429], datter af Bertel Lassen [8430], er født cirka 1494 i Obling, Sdr. Bork, Ringkøbing og døde cirka 1540 i Obling, Sdr. Bork, Ringkøbing, i en alder omkring 46 år.

Dorthea blev gift med Herredsfoged Las Mikkelsen [8428]. Las er født omkring 1475 og døde cirka 1556 i Obling, Sdr. Bork, Ringkøbing, i en alder omkring 81 år.

11116. Foged Poul Grummesen [8760], søn af Grumme Pedersen [8763], er født i 1490 i Ilsted, Sønder Gørding, Ribe og døde i 1559 i Ilsted, Sønder Gørding, Ribe, i en alder af 69 år.

Notater: Selvejerbonde, Kronens fæster i Ilsted, Sandemand, Herredsfoged i Gørding Herred, Sandemand i Gørding herred fra 1480 - 1490, foged i Ilsted.

1537-38 findes "Powel Grumssenn" først i Rækken af alle Gørding Herreds Bønder i Riberhus' Lensregnskab opført til Landgilde: 2 Ørter Rug (10 Skp.), 2 Ørter Byg, (12 Skp.) og 4 Fjerdingkar Havre (til Kongens Heste) samt i Penge 3 Skilling Danske.

ii. Borgmester Niels Poulsen Ilsted [8761] blev født i 1530 i Sønder Gørding, Ribe.

iii. Præst Morten Poulsen Grum [8762] blev født i 1535 i Sønder Gørding, Ribe.

11118. Præst Klaus Nielsen Gørding [8770], søn af Niels [8776], er født i 1510 og døde den 15 Apr. 1571 i Vilslev, Ribe, i en alder af 61 år.

Notater: Wiberg Vilslev (St. Nicolai K.) og fra 1672 Hunderup:
1542 [p. Cap.* 14/11 36**] Claus Gjørding, f. Gjørding; ~ Maren . . .; 4 B.; see Etm.; G. Poulsen i S. Gjørding-V.; [† 15/4 1571; havde været el. var vicarius capituli ripensis; havde Disput med Jedsted og Hillerup Byer om Kvægtiende].

Hegelund I s. 5, 68, II 6, 42; DKR s. 28.

Hegelund:
15 apr 1571: Mag. Klaus Nielsen(Gørding), sognepræst i Vilslev, døde, min grandonkel, som havde været i embede i 35 år.

Niels Klausen Vilslev. søn af mag.Klaus Nielsen Gørding, sognepræst i Vilslev, Gørding h., Ribe a. 1512-71, og dennes hustru Maren: Wiberg III, s.575. - Saml.til jysk hist.3.rk.IV,s.

Mag.Klaus Nielsen Gørding var Peder Hegelunds grandonkel. - Jfr.Heg.kal. 7.h-.1571. Niels Klausen Vilslev blev i sommersemesteret 156b- immat. ved universitetet i Leipzig, hvis den Nic.Nicolai Vilsleb, der da blev immat. her, er identisk med ovenstående.Udgiveren af universitetsmatriklen angiver, at Vilsleb er Wilsleben i Sachsen: Die jtlngere Matrikel I, s. 316, 7oo.
Nicolaus Wilslebius Cimber Ripensis blev 21.1568 immat. ved universitetet i Wittenberg: Album II, s.137.Mag.Niels Klausen Vilslev var fra 1571 til sin død 29.3.1574 sognepræst i Vilslev, Gørding h., Ribe a.: Wiberg III, s.575

ii. Gunder Klausdatter [8772] er født i 1554 i Vilslev og døde i 1632 i Vilslev, i en alder af 78 år.

15. generation

Notater: Nævnes 1491 og 1495 som selvejergårdmand i Hodde By og Sogn og herredsfoged i Ø. Horne Herred.

Notater: Der var ejer af Sæddinggård i Nr. Nebel Sogn samt herredsfoged i V. Horne Herred, er født omkring 1460, og han døde før 1555.

Knud Jensen Barfod fik d. 13. marts 1495 af Ribe Kapitel arvefæste på en eng i Bolkjær for sig og sine efterkommere på Sæddinggård mod årlig at give 4 sk. danske. Han nævnes endvidere 1494 og 1502 som herredsfoged på V. Horne Herredsting og forsegler da med sit adelige våben. Endelig ses han i året 1505 at have indværget et byggested, kaldet Tudmose hussted, som beboerne havde givet ham skat og landgilde af.

Sandsynligvis Jens's ældste søn, da han arver Sædding Storgård efter sin far. Den 13/3 1493 forpligtede han sig skriftligt til for sig og sine efterkommere på storgården at give 4 skilling til leje af en eng i Bolkjær til Ribe kapitel. I 1494 og 1502 nævnes han som tingholder eller herredsfoged i Vester herred. Vi kender desværre ikke hans kone, men han havde fem børn.

Notater: Til Frøstrup, nævnes 1528 blandt de Adelsmænd der skulde følge Kongen ud af Riget, skrives 1533 til Randrup og var en af Dommerne i en Markskjeltrætte i Rødding Kirke, nævnes 1536 i den store Reces, aflagde 1541 Vidne i Trætte mellem Fru Anne Erik Lykkes og de Lunover, oppebar Landehjælpen i Halds Len og skulde 1542 med flere Taksere det forbudte Bondegods i Lundenæs Len, var 1547 Medudsteder af et Vidne paa Viborg Snapsting, var 1550 Ridemand ved et Markskjel mellem Asmild Kloster og Viborg By, nævnes endnu 1556 i Rusttjenestelisterne.

Jep Nielsen Buch Født: 1420 Nagbølgård, Skanderup Sogn, Anst Herred, Ribe Amt, Denmark Død: 1500 (80) Skanderup Sogn, Anst Herred, Ribe Amt.

Søn af Niels Buch og NN Tullesdatter Mørk. Husbond til Mette Anchersdatter. Far til Knud Jepsen Buch, Jørgen Buch, Ancher Jepsen Buch, Tuli Buch og Tuli Buch. Brother til Tuli Mørk og Iver Buch.

I Samlinger til Jydsk Historie og Topografi, 4. række, IV bind findes en afhandling af Hans Knudsen: Kolding Rytterdistrikts Selvejere. Heri findes bl.a. følgende om Nagbølgaard:
Adk.

1) Et Stoknævn af Anst Herreds Ting 1509, Torsdagen efter St. Petri Dag, 12 Mænd vidner, at Jep Buck og hans Søn efter ham havde den Gaard i Nagbøl med alle sine rette Tilliggelser, i hvor som helst samme liggendes var i Anst Herred for 6 Td. Smør og 6 Sk. og en Gaard i Dollerup for en Fjerding Tønde Smør og 8 Sk., og fornte Tynge havde Kong Christophers Brev og derefter Kong Ohristians samt Kong Hanses. Samme 3 Breve brændte med Knud Buckes Gaard.

2) Et dito af samme Aar Torsdagen efter St. Dionissi Dag, 12 Mænd vidner, at Knud Buck havde købt Tyre Hermands Del i hans paaboende Gaard, og hans Fader Jep Buck og Arvinger havde samme i 60 Aar, ulast eller -kær til Gaarden brændte.

3) Ohristiani tertii Konfirmationsdorn, dateret Refsøe Fransisci Dag 1541 I) paa 12 Mænds Brev af 1520, at den Otting Jord, Jes Svendsen af Gjelballe havde af Schandrup Kirke, samme gav Knud Buckes Forældre til bemeldte Kirke, og havde Knud Buck den sin Tid ukær for Skylde til Kirken 8 Sk. Il) Paa et Brev 1521, 8 Mænds Vidne, hvorved dette stadfæstes. III) 8 Mænds Vidne, at Mette Terckels, som boede i Bølling, det var Jep Buckes Oldemoder etc.

4) Dronning Doretes Benaadningsbrev af 7. Juli 1560, at denne Livgedingstjener Jep Buck med Hustru og begge deres Børn hendes Livstid kvit og fri for Ægt og Arbejde tvende Gaarde, som var en i Soharidrup Sogn, Nagbøl med en Otting Jord paa Vrandrup Mark, og en Gaard i Dollerup, dog saa at de betidelig gav af samme Gaard den sædvanlige Landgilde, Rente og Rettighed, som deraf plejer at gange, Bygningen at holde ved lige og forbedre· og Skoven ej til Upligt at forihugge.
NB. Fast af lige Indhold er nu Fæste- og Husbondholdsbrevene.

5) Skøde af Anst Herreds Ting den 27. Aug. 1618 fra Povel Hansen i Nebel til Jep Ollesen Buck i Nagbøl,

6) Et dito af 7. Juli 1653 fra Jep Ollesens Datter Gunder Jepsdatter til Jep Buck og Hustru.

7) Af 22. Juli 1692 fra Jep Buck til Sønnen Christen Buck og Fæstmø Boel Eridhsdatter.

8) Et dito af 5. Decbr. 1704 fra Boel Erichsdatter til hendes Fæstemand Niels Ebbesen.Landg. Leding 1 Sk., Aarlig Penge 8 Sk., 5 Skp. Kversthavre, 1h Td. Smør, 16 Sommer- og Vinterheste, = 13 Rdlr. 5 Mk. 14 V:i si.

9004 i. Præst Knud Jepsen Buch [969] (født cirka 1460 i Nagbølgård, Nagbøl, Skanderup, Ribe - døde efter 1521 i Nagbøl, Skanderup, Ribe)

Notater: Mogens Langes slægt kan føres helt tilbage til Gorm den Gamle ca. år 800.

18080. Terman Olufsen [5210] er født omkring 1450 og døde omkring 1540 i Gymose, Vognsbæk, Haderslev, i en alder omkring 90 år.

9040 i. Christen Termansen [5209] (født omkring 1480 i Gymose, Vognsbæk, Haderslev - døde omkring 1558 i Vognsbæk, Haderslev)

18244. Præst Morten Clausen Borch [8603] er født cirka 1530 i Sønder Bork, Ringkøbing og døde i 1590 i Sønder Bork, Ringkøbing, i en alder omkring 60 år.

Notater: Wiberg Bork:
15 . . Morten Clausen; see Etm.; [† 1590].

Stamfader til slægten Borch.

Notater: Wiberg Lunde og Outrup:
15 . . Jens . . . ; see Etm.; [† 15. . ; havde været Munk].

18274. Bertel Lassen [8430] er født cirka 1440 i Obling, Sdr. Bork, Ringkøbing og døde efter 1480 i Obling, Sdr. Bork, Ringkøbing.

Notater: Ifølge Jens Abildtrups bog om slægten Abildtrup nr 2 står der: At der i årene 1478-1480 boede en mand i Obling, der sandsynligvis var Las Michelsens svigerfar. Barnebarnet hedder Bertel sandsynligvis fra sin bedstefar. Bertel Lassen var herredsfoged. Las Michelsen blev Bertel Lassens efterfølger som herredsfoged.

9137 i. Dorthea Bertelsdatter [8429] (født cirka 1494 i Obling, Sdr. Bork, Ringkøbing - døde cirka 1540 i Obling, Sdr. Bork, Ringkøbing)

22232. Grumme Pedersen [8763], søn af Peder Grummesen [8766], er født i 1450 i Ilsted, Sønder Gørding, Ribe og døde efter 1 Apr. 1514 i Sønder Gørding, Ribe.

Notater: Selvejerbonde i Ilsted, Sandemand i Gørding Herred, Gårdbruger og ejer af Ilsted, Sandemand i Gørding Herred.

Han har været med til i Tiden 1481-1514 paa Gørding Herredsting at udstede en lang Række Dokumenter, der endnu findes i Original eller Afskrift: Tingsvidner, Lavhævd og Skøder. Han nævnes saaledes i Tingsvidner og Lavhævd af 3/3 (eller 13/10) 1481, 19/1 88, 22/3 93, 23/8 94, 9/2, 5/10 og 26/10 99.2). Som Regel kaldes han "Grummi" eller "Grummy Perss", og i Dokumenterne af 23/8 1494 og 9/2 og 5/10 99 Sandemand. Desuden omtales han i Skøder m. v., udstedt paa samme Ting 4/4 1500, 7/9 07, 13/4 10, 10/1 12 og senest i et Lavhævd af 1/4 1514. Det første Dokument forseglede han med et Segl, hvori ses en Sko; ellers brugte han Bomærke. Sandemand var han altsaa i hvert Fald fra 1494.

Grumme Pedersen er død efter 1/4 1514, da han sidste Gang omtales.

11116 iii. Foged Poul Grummesen [8760] (født i 1490 i Ilsted, Sønder Gørding, Ribe - døde i 1559 i Ilsted, Sønder Gørding, Ribe)

16. generation

Notater: Nævnes første gang, da han d. 13. april, første søndag efter påske i 1455 blev adlet af Kong Christian 1.

Hans adelsdiplom lyder således:

Wii Christern med Guds Naade Dannemarekis, Norgis, Wendes og Gottes Koning, Grefve udj Oldenborg oc Delmenhorst, Gjør witterligh alle Mend som nu er oc komme skal, at Vj for Vor Elskel: Clerch oc Tienners Hr. Tyge Terkildsen Canniek i Ribe Bøns skyld, saaoc for Troskab oc Villig tiennlste, som denne brefwiiser Jens Barfod i Sedinge forn. Hr. Tyges Svoger oc hans rette Egtebørn oc afkome oss oc Vore arfwinger oc effterkammere Konger i Danmarck oc Riget hereffter troligen giøre oc beviise maa, hafve undt og gifvet, oc under oc gifver med dette Vort obne bref forn. Jens Barfoed oc hans rette egte børn oc afkom frihed oc frelse, som andre Ridder oc Svenne udi Vort Rige Danmarek nafve med Skiold oc hjelm til evig tid, som er en bar foed j et blaat feldt i Skiolden oc tu bøffel horn hvide oc blaa ofver kors paa hielmen effter di som her malet staar, og Vor oc Cronens Rettighet u forsømet paa Vort fri Bondegods oc Kiøbstad Gods, Thj forbyde Vj alle ihvo de helst ere eller Være kunde oc særdelis Fogder oc Embedsmend forskrefne Jens Barfod eller hans rette Ægte Barn oc afkom derudj at hindre eller hindre lade, med magt que eller u forrette j nogen maade, under Vor Kongl: hefn oc Vrede. Datum in Castro Hafniensi, Domenica quasimodo geniti Anno Dni Millesimo quadringentesimo quinquagesimo quinto.

På grundlag af diplomets ordlyd kan man antage, at Jens Barfod i 1455 har ejet Sæddinge Storgård i V. Horne Herred, Nr. Nebel Sogn. I 1460 var han svend for Otto Nielsen Rosenkrantz, og d. 30. september 1486 mageskiftede han med Vor Frue Domkirke og Kapitel i Ribe "5 læs eng i Bolkjær', som ligger vesten for Peder Ebbesens Og Østen for Jep Nielsens i forannævnte Nebel, hvor de nu bor, for 3 stykker jord, som nu ligger vesten for min gård i forannævnte Nebel, hvor jeg nu bor, og det bol på bjerget ved den nordre ende, som jeg til denne tid har givet skyld af til forannævnte kapitel. " Samme år nævnes han også som vidne på V. Horne Herredsting.

Han må være død før 1493, da hans søn nævnes 'i forbindelse med de ovennævnte enge i Bolkjær.

Af adelsdiplomet fremgår endvidere, at Jens Barfod var svoger til kannik i Ribe, Tyge Terkildsen, der samme år, d. 18. august, fik et kanonikat i Viborg og muligvis var søn af den Terkil Pedersen i Føvling, der 1452 skødede noget gods til Esge Jensen Brok af Essendrop med Albert Barfod som vidne. Forbindelsen videre fra Tyge Terkildsen til kongen kan tænkes at være gået gennem ærkedegnen i Ribe, Claus Kristjernsen Frille, der var halvbror til den formående rigsråd Eggert Frille, og det er da heller ikke usandsynligt, at sagnet taler sandt, når det fortæller, at Jens Barfod havde lånt kongen nogle penge, og at dette forhold var en medvirkende årsag til adelsdiplomet.

Vi kender ikke meget til Jens Barfod, men vi ved da, at han den 13. april 1455, den første søndag efter Påske, blev adlet af kong Christian I. Adelsdiplomet lyder således:
Wii Christiern med Guds Naade Dannemarckis, Norgis, Wendes oc Gottes Koning, Grefve udj Oldenborg oc Delmenhorst, Gør witterligh alle Mend, som nu er oc komme skal, at Vj for Vor Elskel: Clerch og Tienners Hr. Tyge Terkelsen Cannick i Ribe Bøn skyld, saa oc for Troskab oc villig Tieniste, som denne brefwiiser Jens Barfoed i Seddinge forn. Hr. Tyges Svoger oc hans rette Egtebørn oc Afkomme oss oc Vore Arfwinger oc Effterkommere Konger i Danmarck oc Riget hereffter troligen giøre oc beviise maa, hafve undt oc gifvet, oc under oc gifver med dette Vort obne Bref forn. Jens Barfoed oc hans rette egte Børn oc Afkom Frihed oc Frelse, som andre Ridder oc Svenne udi i vort Rige Danmarck hafve med Skiold oc Hielm til evig Tid, som er en bar Foed j et blaat Feldt i Skiolden oc tu Bøffel Horn hvide oc blaa ofver Kors paa Hielmen effter di som her malet staar, oc Vor oc Cronens Rettighed u forsømmet paa vort fri Bondegods oc Kiøbstad Gods, Thi forbyde Vj alle ihvo de helst ere eller være kunde oc særdeles Fogder oc Embedsmend forskrefne Jens Barfod eller hans rette Egte Barn oc Afkom derudj at hindre eller hindre lade, med Magt que eller u forrette j nogen Maade, under Vor Kongl: Hefn oc Vrede. Datum in Castro Hafniensi, domenica quasimodo geniti Anno Domini Millesimo quadringentisimo quinquagesimo quinto.
Vi ser, at han ligesom sin halvbror Markvard får sit våben i farver efter sin mors slægt, Brok, der har en sølvspids på et blåt felt, idet Jens får sit våben med en sølvfod i et blåt felt. På grundlag af diplomets ordlyd kan man antage, at Jens Barfod i 1455 har ejet Sæddinge Storgård i Vester Horne herred, Nørre Nebel sogn; i 1460 var han svend for Otto Nielsen Rosenkrantz og den 30. september 1486 mageskiftede han med Vor Frue domkirke og kapitel i Ribe "5 læs eng i Bolkjær, som ligger vesten for Peder Ebbesens og østen for Jep Nielsens i forannævnte Nebel, hvor de nu bor, og det bol på bjerget ved den nordre ende, som jeg til denne tid har givet skyld af til forannævnte kapitel". Samme år (1486) nævnes han også som vidne på Vester herreds ting. Han må være død før 1493, da hans søn nævnes i forbindelse med de ovennævnte enge. I sognet var Sædding Storgård naturligvis den fornemste, hvor adelsmanden residerede, men i denne sidste del af middelalderen var iøvrigt de fleste gårde i byen beboet af selvejere. Desværre har vi ikke nogle eksakte tal fra Jens Barfods tid, men et par hundrede år senere i 1661 var der 28 gårde og 6 huse med ialt ca. 265 indbyggere. På den tid er der ikke flere medlemmer af slægten på storgården, der i 1660 blev delt i to gårde. Gården ligger der endnu, lige udenfor Nørre Nebel, men bygningerne er helt nye og man kan stadig med rette kalde den for en storgård. Jens Barfod har sikkert både dyrket jorden og handlet med korn og kvæg, men han har også som væbner været nødt til i rustning, hjelm og med håndvåben at deltage i kongens krigstogter, når denne bød det. Af adelsdiplomet fremgår det endvidere, at Jens Barfod var svoger til kannik i Ribe Tyge Terkildsen, der samme år, den 16. august 1455, fik et kanonikat i Viborg, og muligvis har været søn af den Terkil Pedersen i Føvling, der i 1432 skødede noget gods til Esge Jensen Brok af Essendrop med Albert Barfod som vidne. Forbindelsen videre fra Tyge Terkildsen til kongen kan tænkes at være gået gennem ærkedegnen i Ribe Claus Kristjernsen Frille, der var halvbror til den formående rigsråd Eggert Frille, og det er da heller ikke usandsynligt, at sagnet taler sands, når det fortæller, at Jens Barfod havde lånt kongen nogle penge og at dette forhold var en medvirkende årsag til adelsdiplomet (Rep. Dipl. 30/9 1486, Klevenfeldts saml. I nr. 16 for Jens Barfod og desuden omtales her adelsbreve for Jens Jensen Fredberg 1451 efter biskop Jens af Århus bøn, 1455 for Niels Knutsen for Jørgen Lauresens skyld og 1457 Peter Jensen for Ivan Bryssels skyld. Jens Barfods adelsbrev i Regesta II bd. I nr 5966 d. 13/4 1455 og i Danske Saml. I, 119 samt hos Klevenfeldt). Har i hvert tilfælde to sønner.

Om alt dette har "Ærbødigst" (Viggo Barfoed, XVI,105) digtet således:

1) Stamfar Jens fra Nørre Nebel har, om krøniken er sand, lånt en farlig hoben penge til den første Christian, som kvittered ved at gøre gamle Jens til adelsmand 2) For Jens Barfoed tjente grunker hver gang han med næveklask solgte stude - men de penge tabte efterslægten rask. Samme vej gik adelsskabet, der gik også af i vask. 3) Slægten spredtes over hele landet, rundt i øst og vest. Præster blev de næsten alle, skåret over samme læst. Mange børn og ingen penge. Det er skæbnen for en præst.

Uddrag:
Fra Vester- og Nørre Horne Herreder
Historiske og topografiske efterretning
af A. Ravnholt

Sæddinggaard.

Paa Sæddinggaarden boede i mange Aar Familien Barfod. der var en almindelig Bondeslægt, som i Aaret 1455 blev ophøjet i Adelstanden. Det var den daværende Ejer Jens Barfod, som paa Forbøn af sin Svoger, Kannik i Ribe Thyge Therkildsen „saa og for Troeskab og villig Tieneste som denne Jens Barfod i Sedinge og hans rette Børn og Afkom Os Og Vore Arvinger og Efterkommere, Konger i Danmark, og Riget herefter troeligen gøre og bevise maa" af Kongen blev naadeligen forlenet med Adelsbrev og Skjold. Familien Barfods Vaaben bestod i et Skjold, hvori der i et blaat Felt var afbildet en bar Fod og to Bøffelhorn, et hvidt og et blaat overkors over en Hjelm. „Thi forbyde vi alle, ihvo de helst er eller være kunne, forskrevne Jens Barfod eller hans rette ægte Børn og Afkom derudi at hindre eller hindre lade med Magt kvæle eller uforrette i nogen Maade under Vor kongelige Hævn og Vrede". Om Jens Barfod kan der iøvrigt nu kun oplyses lidt. Fra 1486 kendes et Mageskifte, hvorved „Jens Barfod i Sedinge i Nybøl Sogen" til Ribe Domkapitel udlagde 5 Læs Eng i Bolkjær for 3 Stykker Jord, „som ligger næst vesten for min Gaard i fornæfnte Nybøl, som jeg nu bor og det Bol paa „Berghen" ved den nørre Ende, som jeg til denne Tid har givet Skyld af til fornævnte Kapitel". Det ser iøvrigt ikke ud til, at Jens Barfod har agtet sit Adelsbrev særlig højt. I et Tingvidne fra 15. Aarh. Slutning ser vi ham saaledes opført uden Titel og bagefter baade Herredsfogden og Stadsmanden i Varde, skønt det paa den Tid var Skik altid at sætte Adelsmænd øverst. Dokumentet er dog forsynet med Barfods adelige Segl. Saavidt det er oplyst, havde Jens Barfod 2 Børn, nemlig 1. Hans Barfod, Kannik og Rektor i Ribe. Fra 1491 findes et Lovhævd, som han tog sig over Kapitlets Gods i Henne Sogn. 2. Knud Barfod, der sikkert har overtaget Sæddinggaarden, idet der fra 1493 findes Oplysning om, at han af Kapitlet fæstede ovennævnte Eng i Bolkjær for 4 Mark danske Penge aarlig. Uden Tvivl var han tillige Tingholder eller Herredsfoged i Vester Horne Herred, idet han i Tiden omkring 1500 nævnes som saadan. Endnu kan hans Vaaben ses paa Segl fra den Tid. Knud Barfod havde 5 Børn: 1. Jens Barfod, 2. Johanne Knudsdatter B., 3. Garit Knudsdatter B., 4. Niels B. og Klaus B. Den første fik Gaarden. Han var ligesom Faderen Herredsfoged. 1541 tog han Lovhævd paa Tudmose Hussted i Lunde Sogn, hvorfra hans Hustru var, idet hun var af Styggeslægten paa Frøstrupgaard. Rimeligvis er det hendes Broder den Væbner Thomas Stygge, der nævnes som nærværende ved Affattelsen af ovennævnte Lovhævd, hvorved Jens Barfod kendte „ingen anden at have Del i Stedet end mig og mine Søskende". Johanne Knudsdatter B. blev gift med Per Knudsen i Synderstoffued, en nu nedlagt Gaard i Give Sogn. 1553 ses det, at Per Knudsen med sin Hustrus Samtykke solgte Tudmose Hussted, som da stod øde og var udlagt Johanne i Søskendeskifte efter Faderens Død, til Thomas Stygge i Frøstrup. Garit Knudsdatter B. blev gift med Th. Christensen i Kvong, der paa sin Hustrus Vegne beholdt et Engskifte fra Husstedet, beliggende i Debel. Den fjerde af Knud Barfods Børn var Niels Barfod om hvem det hedder, at han 1563 boede i Nebel og endnu levede 1581. Den sidste i Rækken, Klavs B., nævnes i et Brev fra 1554, hvoraf man ser, at Palle Bang til Hennegaard, Otto Klausen, Nørholm, Thomas Stygge, Frøstrupgaard, og fire Bønder fik Paalæg om at undersøge Klaus Barfods Sag. Forholdet var nemlig dette, at Klaus ikke under Grevens Fejde saaledes som hans øvrige Slægt gjorde det, har stillet sig paa Bøndernes Side, hvilket egentlig var det naturlige, da Barfoderne sikkert i det væsentlige levede som Bønder. Det er derfor rimeligt, at de har stillet sig paa deres Side, hvorfor de ogsaa fik deres Gods forbrudt og blev Fæstebønder under Riberhus. Men om Klaus Barfod hedder det derimod, at han ikke forbrød sig paa sit Gods, fordi han havde „tjent til Hove i den Tid sidste Opløb var i Nørre Jylland i Skipper Klemens Tid". Jens Barfod paa Sæddinggaard døde omkring 1565. Af Sæddinggaards senere Ejere tilhørende Barfod- Slægten kan nævnes Sønnen Knud Barfod. Derefter Jens Barfod 1541-64, Laurids B. havde den fra 1564 til 1581, og Peder og Thomas B. indtil 1626. Laurids B. var Herredsskriver og nævnes 1564 som Tingsvidne. 22. Maj 1573 fik han kgl. Brev paa at holde sin Gaard fri for Landgilde, Ægt og Arbejde saalænge han beklædte Stillingen som Herredsskriver. Efter indhentet Tilladelse fæstede han 1579 Nebel Kongetiende mod at betale 1 gl. Daler af hver Td. Rug og Byg. Muligvis staar dette i Forbindelse med, at han 1575 opsatte 2 Stolestader i Nr. Nebel Kirke. De ses endnu forsynede med Barfodernes Vaaben. Den latinske Indskrift inde foran Stolesædet er et Citat fra den romerske Digter Vigil og lyder i Oversættelse: „Lader Eder paaminde, lær Retfærdighed og foragt ikke Kristus". Det bag paa Stolen anbragte Bomærke bestaar kun af et Skjold, hvorpaa er anbragt en bar Fod, men intet Vaabenmærke. Dette kunde tyde paa, at der i Slægten baade har været en borgerlig og en adelig Linje. Rimeligvis har det da, som Oluf Nielsen formoder, kun været Stamgaardens Besiddere, der har benyttet det adelige Vaaben. For henved en Menneskealder tilbage var der endnu Folk der kunde erindre, at der ude i Engen ved Sæddinggaard saas Træstolper, som betegnede Skel og som bar Barfodernes Navnetræk. Saavidt det har kunnet oplyses døde Laurids Barfod 1580. Hans Enke, der benævnes Ane Lauridskone, levede endnu 1605. Deres 5 Børn hed: Niels, Klaus, Gertrud, Thomas og Peder. Den første blev Præst i Nr. Nebel, Klaus Præst i Sneum. Gertrud blev gift med Jørgen Jørgensen i Grimstrup. Thomas fik Fædrenegaarden og Peder Barfod en Gaard Brenggaard eller Brandgaard i Vandborg Sogn Vandfuld Herred. Paa Vester Horne Herreds Ting lod han 23. April 1664 oplæse et Brev, .som mine Forfædre, Barfodernes Slægt haver af kgl. Maj. for mange Aar siden erlanget og hvonidi dem er adelig Frihed forundt for dem og Efterkommere". Ikke mindre end 24 Dannemænd vidnede ved den Lejlighed, at .velfornemme og agtbare Mand Peder Barfod er ærlig og ægte født og baaren i Nebel Sogn, Sædding By, af de Barfoders Slægt, Byrd og Afkom". Aabenbart har denne Oplæsning kun haft til Hensigt at fastslaa over for Samtiden og Omverdenen, at jeg, Peder Barfod til Brenggaard er ikke af almindelig borgerlig men af adelig Herkomst. Om Sæddinggaard skal det her kun yderligere nævnes, at den efter Barfodernes Tid blev kongeligt Gods, og at en Kaptejn Freiberg, der døde 1720, købte Gaarden af Kongen nogen Tid i Forvejen. Nu er Sæddinggaard delt i 3 selvstændige Gaarde. Om Gaarden Riddersholm i Nr. Nebel Sogn hedder det, at Kongen i 1580 af Mette Munk til Stubbergaard, salig Iver Kjeldsens Efterleverske, foruden forskellige Gaarde og Bol i Lunde og Outrup, fik denne Gaard i Mageskifte. Den omtales endnu i daglig Tale som „æ Hvolm".

Notater: Til Randrup (Middelsom H.), var 1443 foged på Aalborghus og med udsteder af et vidne i Aalborg: beseglede 1462 til vitterlighed med Erik Christiernsen (Fasti) og 1476 med Thomes Lange, førende det skrådelte skjold, skrev sig 1486 til Frøstrup (Vester Horne herred) og tog da vidne af Vester Herredsting om sin ejendom i Stakelykke og Søndersig, kaldes 1479 "webner oc knabe paa Troyborg" og var da med udsteder af et vidne af Løherredsting, siges 1505 at have været lensmand på Trøjborg.

44464. Peder Grummesen [8766], søn af Grumme [8767], er født i 1425 og døde efter 1463.

22232 i. Grumme Pedersen [8763] (født i 1450 i Ilsted, Sønder Gørding, Ribe - døde efter 1 Apr. 1514 i Sønder Gørding, Ribe)

17. generation

71968. Væbner, godsejer Albert Barfod [2608], søn af Rådmand Niels Mikkelsen Barfod [2612], er født cirka 1400 og døde cirka 1467, i en alder omkring 67 år.

Formentlig søn af Niels. Han må vel være født omkring 1400, og første gang vi møder ham er den 5/6 1432, da han vidner i en sag, hvor en Terkel Pedersen skøder noget gods til Esge Jensen Brok i Aale sogn i Vrads herred. To år senere omtales han som væbner og med betegnelsen Albert Barfod af Alsted. Den 14/4 1434 erklærer han sig skyldig 30 lybske mark i mønter, "som nu er i gænge i Ribe", og pantsatte derfor alt sit gods i Meylum sogn, Ly herred. Pantet blev ikke indfriet og den 2/3 1444 solgte han alt sit gods i Meylden(?) sogn til panthaveren. Alsted var en hovedgård, der lå i Nykirke sogn, Nørvang herred, nordvest for Vejle, men Albert Barfod ejede dog også ejendomme andre steder. Den gik senere over til hans svigersøn Enevold Jensen Rafvad, der har ejet den 1467 til 1508, hvor den overtages af datteren Kirsten, som var gift med Peder Skram, hvis datter Anne bragte dentil slægten Juel, hvor den forblev i en længere årrække. Albert Barfod havde som nævnt ejendomme flere steder. I 1440 fæstede han således en øde jord i Ildeved i Nørvang herred, og i 1446 fik han skøde på en gård i Kockspang by i Hastrup sogn, Skads herred i Ribe amt samt på et øde sted i Krantz med al rettighed i Kockspang mølle til Sct. Hans kloster i Viborg. Særlig interessant er dog Hundshoved gods i Vrads herred. Dette gods var i 1366 købt af Peder Munck til Holbækgaard, der i 1407 havde givet det til sin svigersøn Jens Nielsen Løvenbalck. Imidlertid havde denne i 1404 dræbt Jens Jensen Brok, hvorefter der i 1460 afsluttedes en orfejde (d.v.s. forlig). Forinden havde den danske kong Christoffer af Bayern ved et domsbrev i 1440 tildømt Hundshoved gods i Vrads herred til Jens Brok og Barfod, men sagen var ikke blevet bilagt da, og til støtte for Løvenbalkerne optrådte flere medlemmer af den indflydelsesrige slægt Rosenkrantz. Disse og Brokkerne var naboer, idet deres jorder stødte op til hinanden. Lave Brok var et barnebarn af Jens Jensen Brok og en "udpræget repræsentant for tiden, idet han gik vidt i voldsomhed og foragt for loven, imod enhver, der trådte ham i vejen", og han viste det bl.a. overfor Rosenkrantzerne. Sagen behandledes Sct. Mortens aften 1460, og blandt beskyldningerne, som Rosenkrantz fremførte mod Lave Brok var, "at han havde taget en gård fra Barfod, som Laves far havde givet ham og åbent beseglet et brev derpå, og Barfod var Rosenkrantz's svend". Det er interessant her at høre om væbneren Albert Barfods tilknytning til Rosenkrantz, men desuden kommer vi her ind i familieforhold, idet han på dette tidspunkt var gift med en søster til Lave Broks far, Esge Brok. Barfod fik iøvrigt tildømt gården. I 1450 og 1452 bevidnes det, at Albert Barfod havde 2 gårde i Hundshoved og Nordvig i Vrads herred som pant af Mariager kloster på livstid, og i 1473 fastslog nogle tings-vidner, at de var de bedste gårde i de to byer. Det seneste vi hører om Albert Barfod er, da han vidner den 31/3 1459. Desuden hører vi efter hans død i 1468, at han og Anders Skeel til Sct. Mariae alter i Vejle kirke har givet noget jord i Søndergade ved vestre side, hvor Jep Breydall, Knud Smed, Nis Suder og Terkel Nielsen bor. Det må således have været et større jordstykke. Han er gift to gange og har to (kendte) børn med hver af sine koner. (Rep.Dipl. d. 5/6 1432, d. 14/4 1434, d. 23/6 1440, d. 2/3 1444, d. 11/11 1468, d. 31/3 1459, d. 23/4 1453 og d. 18/12 1454. Trap Danmark 3. udg. 1904, V side 370, Danske Domme bd. I side 42, De ældste arkivreg. 1446, 1450, 1452 og 1473 samt Jyske Saml. 1938 side 150-159, Barner: Familien Rosenkrantz I side 140 ff. Om slægten Brok se Dansk Adelsårbog 1889 side 101 ff. Om slægten Skjernow se Dansk Adelsårbog 1916 side 434 f.).

71976. NN Stygge [2617] ¹⁹¹⁵ blev født i 1407 i Randrup, Vinkel, Viborg.^¹⁹¹⁵

Notater: N. N. Stygge gift med N. N. Glob - (hvis Sønner formentlig var 2. Slægtled).
En jysk Adelsslægt, hvis Vaaben, skraadelt af Rødt og Guld, paa Hjelmen to af Guld og Rødt vekselvis delte Vesselhorn, tyder paa høj Ælde. Slægten kan dog ikke forfølges længere tilbage end til Midten af det 15. Aarh., og den uddøde i Mandslinien 1645. Mulig er den en Linie af Slægten Banner-Høg, hvis Vaaben dog var skraadelt af Rødt og Sølv, ligesom ogsaa Hjelmtegnet var et ganske andet.

71977. NN Glob [2618] ¹⁹¹⁵ blev født i 1410 i Randrup, Vinkel, Viborg.^¹⁹¹⁵

71978. Claus Svendsøn af Hviding [2619] ¹⁹¹⁶ døde efter 1452.^¹⁹¹⁶

71981. Ellen Axeldatter Dotting [2584] blev født cirka 1368 i Biersholm, Brovst Sogn, Ø. Han Herred.

72034. Tuli Mørck [2627] ¹⁹¹⁸ er født cirka 1335 i Nagbøl, Skanderup, Ribe^¹⁹¹⁸ og døde i 1400 i Nagbøl, Skanderup, Ribe,^¹⁹¹⁸ i en alder omkring 65 år.

Notater: Tuli Mørck, væbner, selvejerbonde, f. omk. 1330, død efter 1400 i Nagbøl, boede i "Tammesbøl", Skanderup sogn. Hustru kendes ikke.
Kancelliets Brevbøger meddeler følgende: "Nedennævnte jorder og ejendomme, som folk i
fordums tid i følge de af hr. Knud Mogensen (Buch) i Nagbøl, sognepræst i Skanderup, fremlagte vidisser af Skanderup kirkes bog og gamle missale (messebog) har givet til Skanderup præstegård i Nagbøl, herefter altid skulle høre til denne præstegård, nemlig en jord vest for Vaiberg, som Knud Buch og Ancker Buch 1480 har givet til den daværende sognepræst hr. Anders Pedersens underhold. Frepe toft som Tuli Mørck har givet, for hvilken han har tre agre i Thamisbølle, to agre kaldede Kleingsmedtz toft, som Tuli Mørck 1397 har givet..."

18. generation

143936. Rådmand Niels Mikkelsen Barfod [2612], søn af Mikkel [2613] og Mc. Rory [2614], er født cirka 1365 i Randers og døde efter 1418.

DE FØRSTE GENERATIONER
For bedre at forstå. hvad der er sket i slægten, er det godt at se på den historiske baggrund. 13-1400-tallet er nemlig en enorm brydningstid, hvor de vældige ændringer, der banede sig vej i samfundet, nærmest kan sammenlignes med vor egen tids forandringer på alle områder. I 1400-tallet skete det endelige opbrud med det gamle middelalderlige samfund, der byggede på den katolske kirkes gennemgribende magt. I stedet for troen på den enevældige Guds magt over hver enkelts skæbne, og hvor man måtte blive på det sted i samfundet, hvor man var født, kom der en ny tro på, at man selv kunne gøre noget for sin egen skæbne. Korstogene i 1100 og 1200-tallet havde forårsaget en forbindelse fra Europa til det mellemste Østen, der havde helt andre levevilkår. Det havde igen muliggjort, at de hjemvendte korstogsfarere ønskede at få varer fra Mellemøsten, og en handel havde udviklet sig, i første omgang via købmænd fra Italien. Købmændene blev rige på denne handel og de kunne nu optræde som de adelige, klæde sig som de adelige og leve et liv i luksus som de adelige. Det begyndte at gå op for folk, at man selv kunne gøre noget for at leve bedre. Man var ikke mere blot afhængig af andres nåde. For at gøre en lang historie kort, så kom det til at betyde en ændring i samfundets struktur og en ændring i ens indstilling overfor samfundet og overfor livet i det hele taget. Vi ser således allerede i 1400-tallet de første oprør mod den katolske kirke som f.eks. ved Johan Hus i Bøhmen. Det oprør, der endte med Luther i 1520-erne. Det gav sig også udslag på den måde, at man ville gøre sig selv bemærket. Mens kunstnerne f.eks. altid tidligere havde været anonyme, så begyndte de nu at sætte deres navn under kunstværkerne, og ligeledes blev det almindeligt at reklamere med sin afstamning ved at f.eks. lavadelen brugte slægtsnavne. Man ville gøre opmærksom på sig selv. Alt dette betød, at der også kom til at ske en teknisk udvikling, der bl.a. gav sig udslag i nye store skibstyper og militært i udviklingen af kanonerne, der både vandt indpas til lands og til søs. Interessen for varene fra Østen betød desuden, at de europæiske handelsmænd ønskede at få mere hold i denne handel, som muhammedanerne var ved helt at dominere ved deres fremtrængen og ved deres erobring af Konstantinopel i 1453. Den erobring, der betød den endelige afslutning på det østromerske rige. Der opstod og udvikledes i Europa en handelsstand, der fik stadig større betydning samtidig med at byerne voksede og blev rigere. Med den nye større forbindelse mellem landene kommer også en nemmere spredning af sygdomme som f.eks. Den sorte Død, der hærgede til forskellige tider i Europa og bortrev store befolkningsdele, da man ofte samledes i kirkerne for at bede om frelse, men i stedet netop derved muliggjorde smittens udbredelse. Alt dette satte sig også spor i de nordiske lande, med gode forbindelser mellem f.eks. Jämtland, Norge og Danmark, hvad der især kan have vores interesse; en forbindelse der yderligere fremmedes af politiske forhold. Desuden var indbyggertallet jo ikke stort, nemlig knap 2 millioner i alle de tre nordiske lande tilsammen. Når vi så ser, at bønderne har udgjort det største antal, mens godsejerne, lavadelen og højadelen har været et mindretal, kan det vel næppe undre, at de personer, der udgjorde den lavadel, som vi hér beskæftiger os med, har kendt hinanden særdeles godt og at slægteforbindelser blev skabt på kryds og tværs. Tilmed har epidemierne gjort sit til at knytte de overlevende til hinanden. Vi har i det foregående mødt Skanke-slægten i Jämtland, i Norge (samt dens forbindelse til Isle of Man), i Vendsyssel og i Skåne, selvom vi ikke har kunnet bevise en forbindelse i alle tilfælde.
Som den første kendte bærer af navnet Barfod i Danmark har vi:

Niels Mikkelsen Barfod. Han nævnes som vidne den 19/4 1406 som rådmand i Randers på et tingsvidnebrev under navnet Nichles Mychilsøn Barfood og den 18/8 1418 vidner han atter som "Byman" under navnet Niels Mikelsøn Barfoeth (Rep. Dipl. d. 19/4 1406 og d. 18/8 1418). At han har siddet som rådmand, kunne tyde på, at han har været hjemmehørende, barnefødt, i byen, men hans far, der vel har heddet Mikkel eller Michael, kender vi ikke noget til fra noget dokument. Vi ved efter hans segl, at det minder stærkt om Mc.Rory's våben, og dette kan være forårsaget af, at hans mor har været af denne slægt, og at hun har været den sidste af sin linie, hvorfor sønnen, som det ofte kunne ske, optog hendes våben. Ifølge Sv. Gaute Barfoth's slægtstavle er hans far, Mikkel, og dennes brorsøn Nils gift med en Mc.Rory (Rep. Dipl. d. 19/4 1406 og d. 18/8 1418), ligesom Mikkel skulle have en bror ved navn Olof. Disse navne har imidlertid ikke kunne findes i arkiverne, så de passer i tid med de nævnte. Ifølge denne slægtstavle skulle Niels's mor også være Mikkel's anden kone og være en Skiernow og ikke en Mc.Rory. Vi formoder at Niles Mikkelsen Barfod (I,1) er far til sønnen Albert Barfod (II,1)

19. generation

287872. Mikkel [2613] er født cirka 1325 og døde cirka 1375, i en alder omkring 50 år.

Notater: Fra Barfod slægtens slægttavle:

Teori: Mikkel Nielsen (eller Nilsen) Barfod? Har muligvis været gift anden gang med en Skiernow, som ifølge én teori er mor til Niels. Levede 1350 (stamfar til Barfod-slægten?).
Teori: En søster Guldbrand. En bror Olof - levede i 1380, gift med en datter til en baron af Talgö (stamfar til Skancke-slægten (Norge)?). En bror Lafrans. En bror Peder - levede 1410 (stamfar til Skuncke-slægten (Sverige)?). En bror Ture. En bror Thord - levede 1366.

Mikkel blev gift med Mc. Rory [2614]. Mc. Rory [2614] er født cirka 1325 og døde cirka 1375, i en alder omkring 50 år.

287873. Mc. Rory [2614] er født cirka 1325 og døde cirka 1375, i en alder omkring 50 år.

Mc. Rory blev gift med Mikkel [2613]. Mikkel er født cirka 1325 og døde cirka 1375, i en alder omkring 50 år.

20. generation

21. generation

1151688. Count Albrecht Eberstein [2594] er født cirka 1230 i Ørnhoved, Lubech, Tyskland og døde i 1289, i en alder omkring 59 år.

Marianne blev gift med Count Albrecht Eberstein [2594]. Albrecht er født cirka 1230 i Ørnhoved, Lubech, Tyskland og døde i 1289, i en alder omkring 59 år.

Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 20 Sep. 2024 med Legacy 10.0 fra MyHeritage.com; Ophavsret og vedligeholdelse af eak.erik@gmail.com